Mesothelioma pleurae et peritonei (C C45.9)
|
|
- Aksel Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kræft sygdomme Definition og diagnostiske kriterier Mesothelioma pleurae et peritonei (C C45.9) 60 % af malignt pleuralt mesotheliom (lungehindekræft) er af epithelial type, 10 % er sarcomatoide og de resterende er blandingstyper. Ved peritonealt mesotheliom (bughindekræft) ses de samme histologiske typer 1-4. Histologisk materiale er nødvendigt for at stille diagnosen, da der er høj risiko for fejldiagnostik ved udelukkende at basere diagnostik på cytologisk analyse af pleuravæske/peritonealvæske 4. Metastaser eller direkte indvækst i pleura fra andre maligne tumorer er langt hyppigere end malignt pleuralt mesotheliom. Ved histologisk biopsi opnås diagnose hos 60 %, og diagnosen kan stilles hos 85 % ved gentagne biopsier. Det tilrådes, at der suppleres med immunhistokemiske undersøgelser mhp. at understøtte morfologien og derved adskille mesotheliom fra andre cancertyper 4. Diagnostiske biomarkører i blodet (tumormarkører) anvendes ikke rutinemæssigt 2, 5, 6. Incidens/prævalens Malignt pleuralt mesotheliom: Stadig en stigende incidens for mænd. Ca. 100 nye tilfælde om året blandt mænd og 15 nye tilfælde om året blandt kvinder 7. Der er en livstidsrisiko på under 0,2 % i den danske befolkning som helhed og 5-10 gange højere for personer i højrisikogrupper som personer, der har arbejdet på skibsværfter eller med fremstilling af eternit 7, 8. I perioden er der i alt anerkendt sager om året i Arbejdsskadestyrelsen, næsten udelukkende mænd 9. Malignt peritonealt mesotheliom: Langt sjældnere. Ca. 10 nye tilfælde om året i alt. I perioden er der anerkendt omkring 3 sager om året i Arbejdsskadestyrelsen 7, 9.
2 Figur 1. Alderstandardiseret incidens af pleuralt mesotheliom i forhold til asbestimporten. Fra Brauer et al, Arbejdsrelateret ætiologi Asbest er den væsentligste årsag til både pleuralt og peritonealt malignt mesotheliom. Alle histologiske typer mesotheliom kan være induceret af asbest. Ca % af mesotheliom-tilfældene anslås at skyldes asbest 11. Asbest er af IARC klassificeret i Gruppe 1 (sufficient evidens) 12. Der er i et studie påvist en dosis-respons sammenhæng mellem asbest-eksponering og forekomst af mesotheliom 13, men selv lave og korterevarende eksponeringer (ugers varighed) har vist øget risiko for mesotheliom. Der er beskrevet tilfælde af mesotheliom blandt familiemedlemmer til personer, der har arbejdet med asbest pga. eksponering via disses arbejdstøj. Der er dog ikke holdepunkter for, at ophold i lokaler med f.eks. asbestholdige loftsplader kan medføre mesotheliom. Latenstiden fra eksponeringens start til udvikling af mesotheliom er sjældent under 15 år og kan være over år. Talkum med asbestlignende fibre og erionit kan også medføre mesotheliom og er ligeledes klassificeret i Gruppe 1 af IARC, men disse påvirkninger ses praktisk talt ikke i Danmark. Erionit er et sjældent forekommende naturligt fibrøst mineral, der findes i vulkansk tuf bl.a. i visse dele af Tyrkiet som forurening i tuf-klipper eller i byggematerialer. Der er i Sverige fundet en høj forekomst af mesotheliom blandt immigranter fra landsbyen Karain i Tyrkiet 14. Anden ætiologi Simian virus 40 (SV40), et onkogent DNA virus, har været mistænkt som medvirkende faktor, da op til 60 % af mesotheliomer
3 hos mennesker indeholder SV40. En evt. sammenhæng er dog fortsat uklar 3. Kulstof-nanorør har i dyreforsøg induceret inflammation, granulomer og mesotheliom efter injektion i peritoneum og scrotum, men der findes ikke humane data 15, 16. Tobak synes ikke at være en risikofaktor for mesotheliom 3, 4, 12, 17. Individuel sårbarhed Genetiske faktorer kan muligvis påvirke carcinogenesen 18. Udredning og rådgivning Eksponerings art og omfang Den arbejdsmedicinske journal skal fokusere på, om patienten har arbejdet med asbest, arbejdsopgaver, hvor tit og hvor længe arbejdet har stået på, arbejdsbetingelser og brug af personlige værnemidler. Det er ikke nødvendigt at beregne fiberår (fiber/ml*år). Typiske fag med asbesteksponering har været: tømrere der har skåret tagplader af asbestholdigt eternit, VVS-folk der har fjernet asbestholdig isolering omkring varmerør, skibsværftarbejdere, jernbanearbejdere og mekanikere (bremsebelægninger). Om asbesteksponering, se også vejledningerne om Asbestose og Pleurale plaques (indsæt links til disse vejledninger). Helbred Diagnostik udføres ikke på Arbejdsmedicinsk Klinik. Patienterne har sædvanligvis fået stillet diagnosen mesotheliom, når de henvises til en arbejdsmedicinsk klinik, eller også vil der være en stærk mistanke om diagnosen. Indhent så vidt det er muligt resultater fra histologisk/cytologisk undersøgelse og svar på røntgen/ct skanning. Debutsymptomer for pleuralt mesotheliom er typisk dyspnø og evt. brystsmerter. Hoste, vægttab og træthed tyder på fremskreden sygdom. Ved objektiv undersøgelse findes ofte tegn på unilateral pleuraeffusion med dæmpning og svækkede respirationslyde. Røntgen/CT-skanning af thorax viser ofte unilateral pleuraeffusion, fortykket pleura eller en/flere pleurale tumorprocesser. Evt. pleurale plaques med/uden forkalkninger, specielt bilaterale, kan understøtte tidligere asbesteksponering. Kun ca. 20 % har interstitiel fibrose. Debutsymptomer for peritonealt mesoteliom er typisk ascites og mavesmerter. Diagnosekoder Aktionsdiagnose: Pleuralt mesotheliom: Z048B + C45.0 Peritonealt mesotheliom: Z048B + C45.1
4 (Arbejdsmedicinsk udredning + Mesotheliom som tillægskode) Prognose og prognostiske faktorer Rådgivning Tilstanden er næsten altid dødelig. Median overlevelse for patienter med mesotheliom er 9-12 måneder 3. Overlevelsen er bedst for den epitheliale type. På Rigshospitalet gennemføres på visse patienter såkaldt Trimodalterapi med operation, kemoterapi og strålebehandling, som er potentielt kurativ. Der er refereret en 2 og 5 års overlevelse på henholdsvis 38 % og 15 % efter trimodalterapi 2. Øvrig behandling er palliativ. Varetages af den behandlende lungemedicinske, thoraxkirurgiske eller onkologiske afdeling. Administrative forhold Anerkendelseskriterier For at mesotheliom kan anerkendes efter fortegnelsens punkter K.4.2. eller K.2.1., skal der lægeligt været stillet diagnosen malignt mesotheliom (mesothelioma pleurae (lungehinde), C45.0 eller mesothelioma peritonei (bughinde), C45.1). Der skal have været tale om én af følgende påvirkninger: Asbest, Erionit eller Talkum med indhold af asbestlignende fibre. Der kræves: Dokumenteret eller sandsynliggjort udsættelse for asbest eller asbestholdige materialer på arbejdet Hvis påvirkningen har været massiv, skal der kun have været tale om ugers påvirkning Patienterne bør indkaldes som hastepatienter og sagerne behandles som hastesager i Arbejdsskadestyrelsen. Godtgørelsen for mén er personlig, så hvis personen dør, inden der er truffet en afgørelse, udbetales den ikke til de efterladte. Efterladte har dog mulighed for at få erstatning for tab af forsørger eller en overgangsydelse, hvis afdøde var omfattet af arbejdsskadeloven, og dødsfaldet kan anerkendes som en erhvervssygdom. Disse beløb er imidlertid væsentlig mindre end det, personen selv kunne have fået som erstatning. Der foretages ikke fradrag for tobaksrygning i ménerstatningen. Per 1. juli 2007 får Arbejdsskadestyrelsen automatisk meddelelse fra Sundhedsstyrelsen om registrerede tilfælde af mesotheliom. Lægers anmeldepligt bortfalder ikke som følge af denne underretning.
5 AT-vejledninger AT- vejledning om asbest Bekendtgørelsen om asbest Dokumentation Referencer: 1. Bridda A, Padoan I, Mencarelli R, Frego M. Peritoneal mesothelioma: a review. MedGenMed 2007; 9(2): Dansk Lungemedicinsk Selskab, Udarbejdet af Volkersen B, Bjerring N, Kirstein H, Clemmensen P. Malignt pleura mesotheliom (MPM) Robinson BW, Musk AW, Lake RA. Malignant mesothelioma. Lancet 2005; 366(9483): Scherpereel A, Astoul P, Baas P et al. Guidelines of the European Respiratory Society and the European Society of Thoracic Surgeons for the management of malignant pleural mesothelioma. Eur Respir J 2010; 35(3): Lotti M, Bergamo L, Murer B. Occupational toxicology of asbestos-related malignancies. Clin Toxicol (Phila) 2010; 48(6): Ray M, Kindler HL. Malignant pleural mesothelioma: an update on biomarkers and treatment. Chest 2009; 136(3): Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH. Kræft i Danmark - en opslagsbog. FADL's Forlag, editor Kræftens Bekæmpelse. 8. Rake C, Gilham C, Hatch J, Darnton A, Hodgson J, Peto J. Occupational, domestic and environmental mesothelioma risks in the British population: a case-control study. Br J Cancer 2009; 100(7): Arbejdsskadestyrelsen. www ask dk/da/statistik Brauer C, Baandrup U, Jacobsen P et al. Screening for asbestbetingede sygdomme? Ugeskr Laeger 2009;(171): Dreyer L, Andersen A, Pukkala E. Avoidable cancers in the Nordic countries. Occupation. APMIS Suppl 1997; 76: IARC Monographs. [ Suppl. 7], 106-
6 Lyon, France, World Health Organization. 13. Iwatsubo Y, Pairon JC, Boutin C et al. Pleural mesothelioma: dose-response relation at low levels of asbestos exposure in a French population-based case-control study. Am J Epidemiol 1998; 148(2): Metintas M, Hillerdal G, Metintas S. Malignant mesothelioma due to environmental exposure to erionite: follow-up of a Turkish emigrant cohort. Eur Respir J 1999; 13(3): Poland CA, Duffin R, Kinloch I et al. Carbon nanotubes introduced into the abdominal cavity of mice show asbestoslike pathogenicity in a pilot study. Nat Nanotechnol 2008; 3(7): Sakamoto Y, Nakae D, Fukumori N et al. Induction of mesothelioma by a single intrascrotal administration of multiwall carbon nanotube in intact male Fischer 344 rats. J Toxicol Sci 2009; 34(1): Berry G, Newhouse ML, Antonis P. Combined effect of asbestos and smoking on mortality from lung cancer and mesothelioma in factory workers. Br J Ind Med 1985; 42(1): Dogan AU, Baris YI, Dogan M et al. Genetic predisposition to fiber carcinogenesis causes a mesothelioma epidemic in Turkey. Cancer Res 2006; 66(10): Forfatter: Review: Referent: Dato: 16. September 2012 Overlæge Charlotte Brauer, Bispebjerg Hospital Ole Carstensen, Overlæge, Sydvestjysk Sygehus, redaktør af Armoni Revideres: 16. September 2015
Hvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Malignt pleura mesotheliom (MPM) Dato: 19.9.2009 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Birgitte Volkersen, Niels Bjerring, Henrik Kirstein, Poul Clemmensen Revision: 19.9.2011
Læs mereAsbestrelaterede sygdomme
Asbestrelaterede sygdomme Charlotte Brauer, overlæge (AMED) 1 Asbestrelaterede sygdomme Kort om asbest Gennemgang af de asbestrelaterede sygdomme og anerkendelser i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereAnmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen
Marts 2005 Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Johnni Hansen & Jørgen H. Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden
Læs mereSundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem
Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs merePleurale plaques og belægninger uden asbestose(j92.9))
Klinisk Vejledning Pleurale plaques og belægninger uden asbestose(j92.9)) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Asbestrelaterede pleurale plaques er oftest bilaterale afgrænsede
Læs mereOp igennem det 20. århundrede steg brugen af asbest. Det var såvel i bygningsmassen, som i skibe, toge, bremser på biler m.m.
B i l a g d April 2018 Regler og fakta om asbest Om asbestreguleringens udvikling Op igennem det 20. århundrede steg brugen af asbest. Det var såvel i bygningsmassen, som i skibe, toge, bremser på biler
Læs mereXdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft. Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005
Xdgdfg Vejledning om arbejdsbetinget kræft Kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 2005 1. Indledning I denne vejledning beskrives muligheder og betingelser for anerkendelse af
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereArbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Læs mereVidenskabeligt bevist: Powerpoint dur ikke DR 11. apr. 2007 Magasinet Penge
Videnskabeligt bevist: Powerpoint dur ikke DR 11. apr. 2007 Magasinet Penge Er du ved at falde i søvn, når du sidder til et powerpoint-foredrag? Hvis ja, så er der faktisk nu en videnskabelig forklaring.
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereUltralydsscanning af Lunger
Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereSpeciallægekursus i arbejdsrelaterede luftvejssygdomme, oktober Case i arbejdsbetingede kræftsygdomme i luftvejene. Jakob Bønløkke, 2018.
Peter Frederiksen sad og kiggede ud på haven gennem stuevinduet. Ud på den have, han holdt af og havde lagt så meget arbejde i. Den stod flot uden ukrudt og sådan som han syntes en have skulle se ud. Hver
Læs mereEpidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6
Epidemiologi Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6 Dansk Lunge Cancer Gruppe 2 Epidemiologi Incidens og årsager Lungekræft
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs merepatienter med betydelig
Særlige tilskudsmuligheder li d til patienter med betydelig mundtørhed Regionshospitalet Viborg Ole Hovgaard Overtandlæge Afd. for regional specialtandpleje Regionhospitalet Viborg 1 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereIntroduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme. Arbejdsrelateret astma og rhinitis
Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme Arbejdsrelateret astma og rhinitis Vivi Schlünssen Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed, Dansk Ramazzini Center, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet/
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Diagnostisk radiologi 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager
KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereLungehindekræft (malignt mesotheliom)
Lungehindekræft (malignt mesotheliom) Onkologisk klinik, Rigshospitalet Hvad er mesotheliom? Mesotheliom er en kræftsygdom i lungehinden. Tilstanden er sjælden, idet under 100 nye tilfælde diagnosticeres
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereDansk Lunge Cancer Gruppe. Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2012 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 30. april 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Kompetencecenter
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereBIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer
BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New
Læs mereVelkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation
Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereLungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager
Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereAktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?
Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereAnerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014
Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft Symposium om asbest Bispebjerg Hospital December 2014 Frost, Petersen, Thomsen, Mikkelsen. Kronik i Uf.L., maj 2014 Lungekræft i Danmark I 2012 fik 2352 mænd og
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereArbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven
Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.
ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereidentificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93
Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende
Læs mereØje på arbejdsmiljøet
Øje på arbejdsmiljøet Status for arbejdsbetinget KOL 2013 Vurdering af følger af det videnskabelige referencedokument om KOL i marts 2010 og LO-notat i april 2011 Øje på arbejdsmiljøet, november 2013 Udgivet
Læs mereCT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft
CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft Program Billeddiagnostik i pakkeforløbet Tidligere standard Hvad indeholder de nye retningslinjer for pakkeforløbet CT vs konventionelt røntgen
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereTestis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 26. januar 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mere