Nøgletal for kræft januar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgletal for kræft januar 2013"

Transkript

1 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra personer i 21 til personer i 211. Det svarer til en stigning på ca. 55 pct. fra , jf. figur 1. Figur 1. Antal personer, som har fået en kræft- eller kræftrelateret behandling, , Kræftrelateret behandling omfatter behandling for svære forstadier til kræft, behandling af svulster af godartet, ukendt og usikker karakter, observation ved mistanke om kræft samt kontrol efter behandling af ondartet svulst. I figur 2 ses antallet af opererede og antal operationer for kræft eller kræftrelateret forhold fra I 21 blev 66. personer opereret for kræft eller kræftrelateret forhold, mens der i 211 blev opereret 16.4 personer for kræft eller kræftrelateret forhold. I perioden 21 til 211 har der således været en stigning i antallet af opererede på ca. 4. svarende til en stigning ca. 6 pct. Antallet af operationer for kræft eller kræftrelateret forhold er steget fra operationer i 21 til operationer i 211. Det svarer til en stigning på ca. 88 pct. i perioden, jf. figur 2. Figur 2. Antal opererede og antal operationer for kræft eller kræftrelaterede forhold, , Operationer (venstre akse) Opererede (højre akse)

2 En stor del af de personer, som behandles for kræft, modtager såkaldt ekstern strålebehandling. I 23 blev der foretaget ca eksterne strålebehandlinger, mens der i 211 blev foretaget ca eksterne strålebehandlinger. Det svarer til en stigning på ca. 7 pct., jf. figur 3. Figur 3. Antal eksterne strålebehandlinger, , Figur 4. Antal kemobehandlinger, , Anm.: Den største årsag til udviklingen fra skyldes indførelsen af screening for brystkræft. Hovedparten af brystkræfttilfælde, som findes gennem screening i et tidligt stadie, tilbydes strålebehandling. I figur 4 ses antallet af kemobehandlinger fra Antallet af kemobehandlinger er steget fra behandlinger i 23 til behandlinger i 211, svarende til en stigning på over 15 pct. 2. Forbedret kræftoverlevelse Kræftoverlevelsen, målt som sygehusbaseret relativ overlevelse det første år efter udvalgte kræftdiagnosen er stillet, er forbedret for alle otte kræftformer, jf. figur 5. Specielt er overlevelsen for lungekræft forbedret med 12 procentpoint, blærehalskirtelkræft forbedret med 1 procentpoint og ende/tyktarmskræft forbedret med 9 procentpoint. 1-års overlevelsen er for de otte kræftformer samlet forbedret med syv procentpoint. Figur 5. Sygehusbaseret 1-års overlevelse, 21-21, procentpoint Lungekræft Brystkræft Livmoderhalskræft Tyktarmskræft Total Blærehalskirtelkræft Kræft i æggestokke Livmoderkræft Endetarmskræft 2

3 Kræftoverlevelsen, målt som sygehusbaseret relativ overlevelse tre år efter kræftdiagnosen er stillet, er også forbedret for alle otte kræftformer fra 21 til 28, jf. figur 6. Specielt er overlevelsen for blærehalskirtelkræft forbedret med 19 procentpoint, og livmoderkræft og endetarmskræft er begge forbedret med 8 procentpoint. 3-års overlevelsen er for de otte kræftformer samlet forbedret med syv procentpoint. Figur 6. Sygehusbaseret 3-års overlevelse, 21-28, procentpoint Lungekræft Brystkræft Livmoderhalskræft Tyktarmskræft Total Blærehalskirtelkræft Kræft i æggestokke Livmoderkræft Endetarmskræft Kræftoverlevelsen, målt som sygehusbaseret relativ overlevelse fem år efter kræftdiagnosen er stillet, er også forbedret for seks ud af de otte kræftformer fra 21 til 26, jf. figur 7. Specielt er overlevelsen for blærehalskirtelkræft forbedret med 17 procentpoint, kræft i æggestokke forbedret med 6 procentpoint og endetarmskræft forbedret med 5 procentpoint. 5-års overlevelsen er for de otte kræftformer samlet forbedret med fem procentpoint. Figur 7. Sygehusbaseret 5-års overlevelse, 21-26, procentpoint Lungekræft Brystkræft Livmoderhalskræft Tyktarmskræft Total Blærehalskirtelkræft Kræft i æggestokke Livmoderkræft Endetarmskræft 3. Lavere kræftdødelighed I figur 6 ses kræftdødeligheden som følge af kræft (ondartede lidelser). Korrigeret for befolkningens alderssammensætning i forskellige år er antallet af dødsfald faldet fra 287 pr. 1. indbyggere i 21 til 253 dødsfald pr. 1. indbyggere i 211, hvilket er et fald på næsten 14 pct. i perioden. Figur 8. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af kræft (ondartede lidelser), antal dødsfald pr. 1. indbyggere,

4 4. Udviklingen i nye kræfttilfælde Antallet af nye kræfttilfælde har været stigende fra 21 til 29, hvorimod der har været et fald i antallet af nye kræfttilfælde fra 29 til 211. I 21 var der ca. 28. nye kræfttilfælde pr. mens der i 29 var ca. 37. nye kræfttilfælde. Det svarer til en stigning på ca. 32 pct. I 21 faldt antallet af nye kræfttilfælde til ca. 36.5, hvilket svarer til et fald på 2 pct. fra 29 til 21. Antallet af nye kræfttilfælde er det samme for 21 og 211. Figur 9. Nye kræfttilfælde, , International sammenligning - Nye kræfttilfælde Danmark har det højeste antal af nye kræfttilfælde hos kvinder blandt de udvalgte lande, jf. figur 1. Figur 1. Aldersstandardiseret nye kræfttilfælde pr. 1. indbyggere, Danmark har også den højeste andel af nye lungekræfttilfælde hos kvinder blandt de udvalgte lande, jf. figur 11. Andelen af nye lungekræfttilfælde hos mænd ligger lige under EU27 gennemsnittet. En del af stigningen i antallet af nye kræfttilfælde skyldes nye screeningstiltag, øget diagnostik samt ændring i livsstil. Specielt livsstilsfaktorerne rygning, uhensigtsmæssig kost, alkohol, fysisk inaktivitet og udsættelse for ultraviolet stråling (via sol- og solarielys) anerkendes som medvirkende årsag til det stigende antal kræfttilfælde. Den generelle stigning dækker desuden overforskellige udviklingstendenser inden for de enkelte kræftformer. F.eks. er der en markant stigning i antallet af nye tilfælde af modermærkekræft, mens der har været et fald i bl.a. antallet af tilfælde med æggestokkekræft. 4

5 Figur 11. Aldersstandardiseret nye lungekræfttilfælde pr. 1. indbyggere, prostatakræfttilfælde, men over EU27 gennemsnittet, jf. figur 13. Figur 13. Aldersstandardiseret nye prostatakræfttilfælde pr. 1. indbyggere, I figur 12 ses antallet af nye brystkræfttilfælde pr. 1. indbyggere i Danmark. Danmark har også den største andel af brystkræfttilfælde blandt de udvalgte lande. Figur 12. Aldersstandardiseret nye brystkræfttilfælde pr. 1. indbyggere, International sammenligning - Dødelighed som følge af kræft I figur 14 ses dødeligheden som følge af kræft pr. 1. indbyggere i udvalgte lande samt EU27 gennemsnittet i 21. Danmark har en høj dødelighed som følge af kræft hos kvinder sammenlignet med de udvalgte lande. Danmark ligger lige under EU27 gennemsnittet i dødelighed som følge af kræft hos mænd, men over både Sverige og Norge. 4 2 Danmark ligger derimod under både Finland, Sverige, Norge og Frankrig i antallet af nye

6 Figur 14. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af kræft, antal dødsfald pr. 1. indbyggere, I figur 16 ses dødeligheden som følge af brystkræft. Danmark har den højeste dødelighed som følge af brystkræft blandt de udvalgte lande. Figur 16. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af brystkræft, antal dødsfald pr. 1. indbyggere, Danmark har også en høj dødelighed som følge af lungekræft blandt kvinder, jf. figur 15. Dødeligheden som følge af lungekræft hos mænd i Danmark ligger under EU27 gennemsnittet, men over både Sverige og Norge. Figur 15. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af lungekræft, antal dødsfald pr. 1. indbyggere, 21 7 Danmark har også en høj dødelighed som følge af prostatakræft sammenlignet med de udvalgte lande. Her ligger Danmark over EU27 gennemsnittet, men på niveau med Sverige og Norge, jf. figur

7 Figur 17. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af prostatakræft, antal dødsfald pr. 1. indbyggere, Figur 19. Brystkræft, 5-års overlevelse (24-29) pct International sammenligning - 5-års kræftoverlevelse I figur 18 ses 5-års overlevelsen hos kvinder med livmoderhalskræft fra Danmark ligger på niveau med EU11 gennemsnittet, men under både Sverige og Norge. Figur 18. Livmoderhalskræft, 5-års overlevelse (24-29) pct I figur 2 ses 5-års overlevelsen hos mænd og kvinder (samlet) med tyk/endetarmskræft fra Danmark har en lavere 5-års overlevelse sammenlignet med de udvalgte lande med undtagelse af Storbritannien. Figur 2. Tyk/endetarmskræft, 5-års overlevelse (24-29) pct Danmark ligger også lige under EU11 gennemsnittet i 5-års overlevelsen hos kvinder med brystkræft, jf. figur 19.

8 Bilagstabeller Figur 1. Antal behandlede med kræft- eller kræftrelateret diagnose, Kræftbehandlede 142,7 148,6 152,6 157,8 162,8 17,8 179,6 188,9 21,4 21,1 221,4 Kilde: Kræftstatistik baseret på spatientregisteret 2-27, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 28:7 samt fra ad hoc opgørelse fra Statens Serum Institut Anm.: Tallet inkluderer behandling af svære forstadier, svulster af godartet, ukendt og usikker karakter, observation ved mistanke om kræft samt kontrol efter behandling af ondartet svulst. Figur 2. Antal opererede med kræft- eller kræftrelateret diagnose samt antal operationer på patienter med kræft- eller kræftrelateret diagnose efter operationsgruppe, Kræftopererede 66, 72,3 75,2 76,9 78,6 84,5 88,1 9,6 98,7 11,3 16,4 Kræftoperationer 152,1 176,9 191,8 194,8 25,9 221,7 227,7 235,5 26,5 271,9 285,8 Kilde: Kræftstatistik baseret på spatientregisteret 2-27, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 28:7 samt fra ad hoc opgørelse fra Statens Serum Institut Anm.: Tallet inkluderer behandling af svære forstadier, svulster af godartet, ukendt og usikker karakter, observation ved mistanke om kræft samt kontrol efter behandling af ondartet svulst. Figur 3. Antal eksterne strålebehandlinger (BWGC), , Eksterne strålebehandlinger (BWGC) 161, ,5 187,6 24,6 228, ,5 275,8 Kilde: Kræftstatistik baseret på spatientregisteret 2-27, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 28:7 samt fra ad hoc opgørelse fra Statens Serum Institut Figur 4. Antal kemobehandlinger efter behandlingsform, , Antal kemobehandlinger 115,7 139, 162,3 184,3 21,8 232,7 255,5 282,3 298,7 Kilde: Kræftstatistik baseret på spatientregisteret 2-27, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 28:7 samt fra ad hoc opgørelse fra Statens Serum Institut Anm.: Tallet inkluderer behandling af svære forstadier, svulster af godartet, ukendt og usikker karakter, observation ved mistanke om kræft samt kontrol efter behandling af ondartet svulst. 8

9 Figur 5. Sygehusbaseret 1-års relativ overlevelse for otte kræftformer, 21-21, procent Lungekræft Blærehalskirtelkræft Brystkræft Kræft i æggestokke Livmoderhalskræft Livmoderkræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Total Kilde: Statens Serum Institut, spatientregisteret Anm.: Den relative overlevelse er den observerede overlevelse blandt patienterne i forhold til den forventede overlevelse i en baggrundsbefolkning med samme køns- og alderssammensætning. Den relative overlevelse kan derfor opfattes som et mål for kræftpatienternes sandsynlighed for at overleve det første år efter diagnosen i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve dette år, hvis de ikke havde fået stillet en kræftdiagnose. 1 Tallet er beregnet som et vægtet gennemsnit af den relative overlevelse for de otte kræftformer, hvor vægtene er antallet af patienter, der indgår i beregningen af den relative overlevelse i 21. Figur 6. Sygehusbaseret 3-års relativ overlevelse for otte kræftformer, 21-28, procent Lungekræft Blærehalskirtelkræft Brystkræft Kræft i æggestokke Livmoderhalskræft Livmoderkræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Total Kilde: Statens Serum Institut, spatientregisteret Anm.: Den relative overlevelse er den observerede overlevelse blandt patienterne i forhold til den forventede overlevelse i en baggrundsbefolkning med samme køns- og alderssammensætning. Den relative overlevelse kan derfor opfattes som et mål for kræftpatienternes sandsynlighed for at overleve det første år efter diagnosen i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve dette år, hvis de ikke havde fået stillet en kræftdiagnose. 1 Tallet er beregnet som et vægtet gennemsnit af den relative overlevelse for de otte kræftformer, hvor vægtene er antallet af patienter, der indgår i beregningen af den relative overlevelse i 28. Figur 7. Sygehusbaseret 5-års relativ overlevelse for otte kræftformer, 21 og 26, procent Lungekræft Blærehalskirtelkræft Brystkræft Kræft i æggestokke Livmoderhalskræft Livmoderkræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Total Kilde: Statens Serum Institut, spatientregisteret Anm.: Den relative overlevelse er den observerede overlevelse blandt patienterne i forhold til den forventede overlevelse i en baggrundsbefolkning med samme køns- og alderssammensætning. Den relative overlevelse kan derfor opfattes som et mål for kræftpatienternes sandsynlighed for at overleve det første år efter diagnosen i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve dette år, hvis de ikke havde fået stillet en kræftdiagnose. 1 Tallet er beregnet som et vægtet gennemsnit af den relative overlevelse for de otte kræftformer, hvor vægtene er antallet af patienter, der indgår i beregningen af den relative overlevelse i 26.

10 Figur 8. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af kræft (ondartede lidelser), antal dødsfald pr. 1. indbyggere, I alt Kilde: Statens Serum Institut, Dødsårsagsregisteret Figur 9. Nye kræfttilfælde, Antal 27,65 28,18 28,86 3,67 31,51 33,5 33,53 35,34 37,4 36,56 36,56 Kilde: Statens Serum Institut, Cancerregisteret Anm.: Ekskl. basalcelle hudkræft Figur 1. Aldersstandardiseret nye kræfttilfælde pr. 1. indbyggere, 28 Sverige Finland Storbrittanien EU Nederlandene Danmark Norge Frankrig Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 11. Aldersstandardiseret nye lungekræfttilfælde pr. 1. indbyggere, 28 Sverige Finland Norge Storbrittanien Danmark EU Nederlandene Frankrig Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 12. Aldersstandardiseret nye brystkræfttilfælde pr. 1. indbyggere, 28 EU27 71 Norge 74 Sverige 79 Finland 86 Storbrittanien 89 Nederlandene 99 Frankrig 1 Danmark 11 1

11 Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 13. Aldersstandardiseret nye prostatakræfttilfælde pr. 1. indbyggere, 28 EU27 63 Storbritannien 64 Nederlandene 68 Danmark 73 Finland 83 Sverige 96 Norge 14 Frankrig 118 Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 14. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af kræft, antal dødsfald pr. 1. indbyggere, 21 Sverige Finland Norge Storbritannien Danmark Nederlandene Frankrig EU Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 15. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af lungekræft, antal dødsfald pr. 1. indbyggere, 21 Sverige Norge Finland Storbritannien 32 5 Danmark Frankrig EU Nederlandene Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 16. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af brystkræft, antal dødsfald pr. 1. indbyggere, 21 Norge 19 Sverige 19,1

12 Finland 21,2 EU27 23,2 Frankrig 23,6 Storbritannien 24,5 Nederlandene 26,8 Danmark 28,9 Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 17. Aldersstandardiseret dødelighed som følge af prostatakræft, antal dødsfald pr. 1. indbyggere, 21 Frankrig 2,1 EU27 22,6 Finland 23,2 Storbritannien 23,8 Nederlandene 25,1 Danmark 32,1 Sverige 32,3 Norge 32,6 Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 18. Livmoderhalskræft, 5-års overlevelse (24-29) pct. Storbritannien 58,8 Frankrig 63 EU-11 63,9 Danmark 64,3 Finland 66,3 Nederlandene 67 Sverige 68,1 Norge 78,2 Kilde: OECD, Health at a glance 212 Figur 19. Brystkræft, 5-års overlevelse (24-29) pct. Storbritannien 81,3 Danmark 82 EU-11 82,5 Nederlandene 84,4 Sverige 86 Finland 86,3 Norge 86,5 Frankrig 87 Kilde: OECD, Health at a glance

13 Figur 2. Tyk/endetarmskræft, 5-års overlevelse (24-29) pct. Storbritannien 53,3 Danmark 55,5 EU-1 57,4 Sverige 6,7 Nederlandene 61 Finland 61,8 Norge 63,1 Frankrig Kilde: OECD, Health at a glance 212

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: international, sammenligning, sundhed,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst.

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst. KRÆFTPROFIL ÆGGESTOKKRÆFT 2000-2006 2009 Kræftprofil: Æggestokkræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer;

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. halvår halvår 2011

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. halvår halvår 2011 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. halvår 2009 1. halvår 2011 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN

INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN Februar 2010 1 International benchmarking af det danske sygehusvæsen Februar 2010 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5 Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Fødevarebranchens rammevilkår strammes

Fødevarebranchens rammevilkår strammes Organisation for erhvervslivet november 2009 Fødevarebranchens rammevilkår strammes AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK OG KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Fødevarebranchen er udsat for

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere