FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK generalforsamling juni Højskolernes Fremtid. Eksistens, faglighed og politik

Transkript

1 Højskolernes Fremtid Eksistens, faglighed og politik 1

2 Højskolens fremtid - Eksistens, faglighed og politik Højskolens kerneværdier Udviklingen siden 70 ernes politiske højskole har ført højskolerne i hver sin retning i jagten på elever, i søgen efter en rolle at spille. Højskolens specialisering er imidlertid et problem i det omfang den forskertser at være en idé- og værdibåren skole. Med dette udspil vedkender højskolerne sig et fælles idegrundlag, som gør dem forskellige fra andre uddannelsesinstitutioner i det moderne samfund. Som slår fast at højskolen er en skole, der hæger om det personlige møde og vekselvirkningen mellem det almene og det faglige. En skole, som ud fra en grundlæggende humanisme tager stilling og engagerer sig i uddannelses-, kultur- og samfundsforhold. Det personlige møde. En højskole er en skole, hvor elev møder lærer og hvor eleverne møder hinanden i et ligeværdigt forhold. Dette personlige møde er grundlaget for højskolens åbne pædagogik, der når den er bedst kan frigøre betydelige både faglige og personlige potentialer, ligesom det giver muligheden for den uformelle vejledning fra lærer til elev, der kan blive afgørende i et menneskes liv. Kostskoleformen udgør en vigtig ramme for dette møde, men kræver også af både lærere og elever, at de er villige til at engagere sig og give sig til kende både i faglige og almene spørgsmål. Det personlige møde skal fortsat være en kerneværdi, hvilket kræver fokus på lærerrollen. Den enkelte højskolelærers evne til at give sig selv til kende og engagere sig bredt i både faglige og almene spørgsmål er en livsnerve i højskolen, som skal fastholdes. Frihed. Højskolen er båret af ønsket om at oplive og oplyse mennesker, så den enkelte kan blive herre over sit eget liv. Målet er ikke en abstrakt frihed, men en personlig myndiggørelse, der bygger på sammenhængen mellem frihed og ansvar og som fremmer den enkeltes selvstændige stillingtagen til de store livsspørgsmål. Ud fra dette frihedssyn beskæftiger højskolen sig med de meningsbærende lag i tilværelsen og med eksistentielle spørgsmål, som rækker udover udviklingen af formålsbestemt personlig og social kompetence. Fællesskab. Højskolen er rundet af opfattelsen af mennesket som et socialt væsen, indlejret i og styrket af det menneskelige fællesskab. Det er et hovedbudskab i højskolen, at frihed og forpligtelse hænger uløseligt sammen i et civiliseret samfund, at ingen kan leve for sig selv, men at vi er nødvendige for hinanden og at den enkeltes frihed kun bliver noget værd, når den har et fællesskab med andre mennesker at udfolde sig i. Fællesskab som værdi udtrykker målet om lige muligheder til alle, eller med et Grundtvig citat - et samfund hvor få har for meget og færre for lidt. Helhedssyn. De fleste mennesker i det moderne samfund oplever tilværelsens mange aspekter som vidt adskilte fænomener, som det for den enkelte kan være vanskeligt at holde sammen på. Højskolen skal være et tilbud om at opleve helheder, hvor kroppen og sjælen, det rationelle og det irrationelle, det poetiske og det praktiske kommer til at hænge sammen. Højskolen vil fremme både den kritiske analyse og den æstetiske oplevelse og åbne for nye livsperspektiver og handlekraft. 2

3 Afgørende perspektiver i højskolens arbejde Højskolens undervisning må rumme både eksistentielle, faglige og politiske perspektiver og må inddrage både historien og nutiden, både poesien og den praktiske hverdagserfaring i sit arbejde. Højskolen insisterer på en integration af alle disse elementer i sin undervisning og er derved afgørende forskellig fra de fleste andre uddannelsestilbud, som tilbydes mennesker i det moderne samfund. Det eksistentielle perspektiv. Menneskelivets grundvilkår, den enkeltes verdensbillede og identitet, de personlige og etiske dilemmaer enhver før eller siden kommer til at stå i, er obligatoriske elementer i et højskoleophold. Dette perspektiv i højskolevirksomheden skal højskolen bruge offensivt i en tid, hvor mennesker oplever et stigende behov for at beskæftige sig med fortolkninger af tilværelsen. Perspektivet kan rumme mange forskellige tilgange (fx religion, psykologi, litteratur, historie). Det faglige perspektiv. Undervisning i bestemte, veldefinerede fag har en umiddelbar nytteværdi, som tiltrækker mange. Højskolerne har i deres undervisning altid taget udgangspunkt i elevernes forskellige praktiske behov, og at disse i dag har ændret sig i forhold til tidligere tider er ikke ensbetydende med, at de er forsvundet. Den moderne tilværelse byder på helt nye udfordringer, og det er afgørende, at højskolen kan tilbyde en faglig undervisning på et højt, kvalificeret niveau. Det enestående i højskolen er, at her kan denne undervisning foregå i en selvdefineret, ikke-formel og eksamensfri sammen-hæng, og således virkelig rette sig efter den enkelte elevs behov for dygtiggørelse og færdighedstilegnelse, sådan som han eller hun selv definerer dette. Ofte vil man så opdage, at det var fordybelsen i det faglige stof, der åbnede for tilgang til en samtale om de mere personlige og eksistentielle spørgsmål. Det politiske perspektiv. For højskolen er menneskers deltagelse i fællesskabet og dets beslutninger en sag af afgørende betydning. Den personlige frihed kan kun forsvares ved deltagelse i den politiske debat om samfundets prioriteringer og mål. Men en sådan deltagelse kræver indsigt i samfundets mekanismer, viden om dets historie, og visioner for dets fremtid. Højskolen skal være det sted i det danske samfund, hvor alle mennesker kan få impulser til at blive aktive borgere med indsigt i og lyst til at præge udviklingen både herhjemme og i de dele af verden, som vi gennem forskellige internationale og mellemstatslige aftaler drages mere og mere ind i et ansvar for. Den historisk-poetiske dimension. Det har altid i højskolens virksomhed været anset for at være af allerstørste betydning at beskæftige sig med historien og med den særlige form for indsigt, som findes i poesien fra de ældste tider og til i dag. Gennem historien og poesiens fortolkning diskuteres det almene i forhold til det særlige og belysningen af tilværelsens muligheder og dilemmaer tilføres dybde og inspirationskraft. Samlet kunne det give en grafisk figur, som den der i det følgende er tegnet op. 3

4 Et fælles grundlag - kerneværdier og perspektiver Det eksistentielle Frihed Fællesskab Det faglige Helhedssyn Det politiske Den historisk-poetiske dimension Fremtidens samfund Fremtidens samfund rummer både betydelige risici og enorme muligheder. Viden og kreativitet er vigtige produktivkræfter. Virksomheder og organisationer fungerer i netværk, der ved udstrakt anvendelse af moderne kommunikationsteknologi mangedobler deres evne til at anvende og generere viden. Økonomien er blevet global og konkurrencen er blevet skærpet. Socialt og kulturelt er tiden præget af individualisme. Det enkelte menneske må navigere mellem mange kulturelle muligheder, og møder stadigt stigende krav til faglige og personlige kvalifikationer. Mennesket er blevet den centrale aktør i sin egen dannelsesproces, og der er ikke nogle af traditionen sikrede overgange mellem de forskellige livsfaser. I dette hyperkomplekse samfund bliver skabelse af mening og sammenhæng et meget væsentligt livsanliggende for det enkelte menneske. Den øgede interesse for livsfortællinger og for filosofi og religion vidner om dette. Højskolen har gode forudsætninger for at spille en rolle i den moderne dannelsesproces ikke mindst for unge, men også for erhvervsaktive, der kæmper for at skabe mening og sammenhæng i en hastigt forandrende kultur. Fra et samfundsperspektiv bliver det nødvendigt at forholde sig mere bevidst til skabelsen af social og demokratisk dannelse som en forudsætning for samhørighed og medborgerskab. Uddannelse er i denne verden blevet et centralt politikområde og nøglebegreberne i den politiske debat om uddannelse kompetence og livslang læring er ikke til at komme uden om, hvis man vil deltage i denne debat. Højskolerne har med hele deres tradition og nære kendskab og kontakt til nutidens ungdom gode grunde til at blande sig i denne debat. Kompetencebegrebet Begrebet kompetence kan opfattes mere eller mindre bredt, men en gængs nutidig vurdering vil sige, at der er i det mindste tre kompetencer: faglig kompetence, forandringskompetence og social 4

5 kompetence. I forhold til ord som "færdigheder" eller "kvalifikationer" har ordet kompetence imidlertid en dybdedimension. Udover det ydre synlige plan, altså færdigheder der kan måles, vejes og vurderes, handler kompetence også om refleksioner, evne til erfaringsdannelse, evne til at kunne fortolke og vurdere. Og i et endnu dybere lag handler kompetence om den personlige mening, der kan forbindes med handlinger og færdigheder, og er derfor også afgørende for selvværd og tillid til egne muligheder. Begrebet kompetence omfatter således både uddannelse og dannelse. 1 Et højskoleophold vil for den enkelte elev ofte medføre en betydelig udvikling indenfor en eller flere kernekompetencer. En erfaring som enhver højskolelærer kan tale med om og som bl.a. kan begrundes med den vekselvirkning mellem det faglige og det almene, det personlige og det sociale, som kendetegner den gode højskole. Det uløste problem er, hvordan vi over for omverdenen kan dokumentere arten og omfanget af et højskoleopholds indvirkning på et ungt menneskes kompetencer og vise, at der vitterlig findes "kompetence-spring", som et vellykket højskoleophold er den egentlige forklaring bag. Folkehøjskolernes Forening finder det vitalt at højskolen i sin praksis og i det forestående arbejde med at evaluere og dokumentere samme praksis forholder sig konstruktivt og offensivt til kompetencebegrebet. Livslang læring Livslang læring er blevet en central uddannelsespolitisk ide, ikke blot herhjemme men også på fælleseuropæisk plan. I et memorandum fornylig har EU spillet ud med 6 nøglebudskaber angående livslang læring, målsætninger og visioner, der punkt for punkt kalder på højskolens deltagelse. Der skal ifølge EU's memorandum i fremtidens voksenuddannelse sigtes mod: 1. Nye grundlæggende kvalifikationer til alle 2. Større investeringer i menneskelige ressourcer 3. Udvikling af nye metoder for vedvarende livslang og lifewide læring 2 4. Værdiansættelse af læring 5. Sikring af vejledning og kvalitetsinformation for alle om uddannelsesmuligheder i hele Europa og gennem hele livet. 6. Bringe livslang læring og uddannelse så tæt på hjemmet som muligt Desuden betones betydningen af at inddrage ikke-formel og informel læring som en forudsætning for realiseringen af livslang læring for alle. Og det understreges, at videnskapløbet indebærer et øget ansvar for egen læring og dermed interesse for evnen og motivationen til at lære ( at lære at lære ). Her er tale om målsætninger og visioner, der punkt for punkt kalder på højskolens deltagelse. Med EU-memorandummet har vi et grundlag for at gå i offensiven: Højskolen skal være en fri del af et kompetencesystem, som sigter mod et bredt og refleksivt kompetencebegreb og omfatter langt flere læringsarenaer end blot formel uddannelse. Højskolen har en unik rolle at spille. Dels fordi skoleformen tager udgangspunkt i det hele liv, i menneskers værdier, identitet og motivation. Dels fordi vores pædagogik og tradition understøtter individuel tilpasning, fleksibilitet og innovation i undervisningen. Fortrin som vi skal videreudvikle og markedsføre højskolen på. 1 Se Per Schultz Jørgensen i Uddannelse, 9/ Lifewide learning er svært at oversætte enkelt, men livslang dannelse forekommer at være en rammende oversættelse. 5

6 Højskolens fremtidige rolle Højskolens fremtidige rolle eller mission om man vil omfatter efter bestyrelsens mening tre hovedopgaver: Ikke-formel læring og dannelse i vidensamfundet Alle mennesker vil i fremtiden blive mødt med krav om en konstant udvikling af kompetencer på alle mulige planer. Formelle eksamener vil mindske i betydning, til gengæld vil krav om udbytte, relevans og dokumentation blive vigtige for den enkelte. Evnen og motivationen til at lære vil være en vital personlig egenskab. Behovet for personlig almen dannelse mindskes ikke men vil med samfundets individualisme og kompleksitet tværtimod øges. Samtidig må vi være klar over, at en ordentlig og hele tiden ajourført formel uddannelse vil være afgørende for den enkeltes jobmuligheder, og en højskole, der ikke kan tilbyde faglige kompetencer, som er relevante i forhold hertil, vil få meget svært ved at tiltrække de unge, endsige de allerede erhvervsaktive. Arbejdet er i dag mere end blot en nødvendig aktivitet man påtager sig for at få en løn at leve af. Arbejdspladsen er blevet et vigtigt læringsrum, hvad angår demokrati, identitet og livskvalitet og højskolens dannelsesprojekt vil få begrænset succés, hvis ikke skolen i sin undervisning kobler til arbejdslivets vilkår. Højskolen skal så at sige tættere på det moderne menneskes egen dagsorden vedr. læring og dannelse. Højskolen som sted for kulturmødet Danmark er blevet et samfund, der rummer mange nationaliteter, men den sociale integration er fortsat ringe. Etniske minoriteter har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og de uundgåelige kulturforskelle spiller en stor og overvejende negativ rolle. Højskolen må tage denne udfordring op og bringe danskerne tættere på de fremmede og de fremmede tættere på danskerne, ikke mindst fordi vi jo i alle fald er borgere i det samme samfund. Det kræver en betydelig udviklings- og informationsindsats, som bestyrelsen mener bør have topprioritet. I en globaliseret verden skal vi ikke glemme, at vi alle tilhører kulturelle minoriteter, og at vi må lære at leve sammen i respekt for hinanden. Højskolen bør medvirke til at bringe både Europa og den øvrige verden nærmere til danskerne ved at give rum for personlige kontakter og erfaringer. Den internationale dimension i undervisningen skal styrkes og højskolen skal være en ramme for talrige kontakter mellem Danmark og mennesker fra den øvrige verden, også på det lokale plan. Højskolen som samfundsdebattør Bestyrelsen finder, at højskolen som en fri skoleform er forpligtet til at blande sig i tidens politiske debat om demokratiets fremtid og den sociale og kulturelle udvikling. Højskolen skal insistere på sammenhæng mellem frihed, demokrati og aktivt medborgerskab. Demokratiet er under forandring. Beslutningsprocesserne spredes på langt flere niveauer og bliver uigennemskuelige. Hver af os bærer rundt på vores del af ansvaret for det store fællesskab og for gennemførelsen af den praktiske solidaritet på vores arbejdsplads og i de institutioner vi bruger. Højskolen skal være en del af en fornyet oplysningsbølge, hvor samtale (gen-)etableres mellem de tekniske, de økonomiske og politiske fortællinger om, hvad livet er og hvad det burde være. Samtalen om værdier og etik skal ikke længere være underordnet eller isoleret i forhold til markedets og globaliseringens realiteter, men skal indgå i alle samfundets beslutningssituationer. Formår højskolen at gøre sin helhedstænkning konkret og vedkommende er et vigtigt skridt taget for at højskolen kan genvinde sin rolle som kritiker, dynamo og inspirator i forhold til samfundsudviklingen og menneskers individuelle livsvalg. 6

7 Katalog over udviklingsidéer for højskolen Bestyrelsen foreslår nedenfor en række fokusområder, initiativer og udviklingsprojekter, der kan medvirke til at sikre højskolen en rolle i fremtiden. Idékataloget fremlægges til debat og konklusionerne herfra vil indgå i bestyrelsens forslag til handlingsplaner for de kommende år. Der er tale om en bruttoliste, udfra hvilken der i hvert fald hvad angår foreningens centrale aktiviteter skal prioriteres. 1. Selvevaluering og dokumentation Kendskab til højskolen og dens meritter er ikke længere en selvfølge. Samtidig vokser kravet om udbytte og relevans, også hos de unge. Projektet vil have som mål at udvikle skolernes selvevaluering, så den kan anvendes af eleverne som dokumentation for det gennemgåede forløb og være en mere eller mindre detaljeret beskrivelse af den enkelte elevs udbytte. En sådan selvvalgt beskrivelse og dokumentation af højskolens effekt vil kunne medvirke til en sikring af kvaliteten og understøtte skoleformens inddragelse i en politik for livslang læring. En bedre dokumentation for udbytte og relevans ses som et vigtigt middel til at fastholde de unges interesse i højskolens lange kurser. Stigende modulopbygning og stadig kortere kurser opfatter bestyrelsen som en trussel mod højskolens egenart, der risikerer at udhule skoleformens særlige tilbud til de unge om fordybelse, fællesskab og ansvarlighed. 2. Nye almene højskolefag Som bl.a. EU-memorandummet om livslang læring peger på, vil vidensamfundet sætte nye grundlæggende kvalifikationer i centrum. Højskolen skal forholde sig offensivt til disse og udvælge fag, som harmonerer med højskolens kerneværdier, rolle og pædagogik. Det foreslås at der iværksættes et udviklingsarbejde mhp at afdække behovet for og give forslag til indhold for fx flg. almene fag i højskolen: - IT (basiskundskaber, metoder til selvstyret læring.) - Interkulturel kompetence (om kulturforskelle, deres baggrund og betydning.) - Kommunikation og samarbejde (træning af personlige og sociale kompetencer) - Personlig sundhed (om bevidsthed og ansvar for egen sundhed, sund levevis) - Projektmageri (moderne foreningslære, om at få indflydelse og virkeliggøre idéer) - Europa (øget kendskab vil fremme en mere konstruktiv holdning til det politiske og demokratiske fællesskab, som er en uomgængelig del af danskenes hverdag.) - Bæredygtighed (økologi, miljøpolitik, omstillingsstrategier mm.) - Det globale samfund ( den ny økonomi, teknologi og netværk, ulande, int. politik) 3. Højskole for erhvervsaktive Højskolens værdier og tradition rummer et potentiale i forhold til mennesker på arbejds-markedet. Det konstante pres for faglig og personlig udvikling skaber et behov for et frirum, hvor det er muligt at samle sig om mere eksistentielle og grundlæggende spørgsmål. Hyppige jobskift og løse ansættelser vil ligeledes skabe behov, der kan dækkes af højskolen. Spørgsmålet er fortsat blot, hvordan højskolen under de nuværende betingelser (uden adgang til studiestøtte) kan tilpasses og gøres tilstrækkelig attraktiv overfor målgruppen. Indsatsområdet kræver en flerstrenget strategi, hvor samarbejde søges etableret på både organisations-, virksomheds-, rådgiver- og arbejdstagerniveau. 4. Livslang læring og højskolen Det er som nævnt bestyrelsens holdning, at visionen om livslang læring - og livslang dannelse - bør udnyttes offensivt af højskolen. Det foreslås derfor, at FFD udarbejder en politisk strategi vedr. livslang læring og højskolen. Strategien indeholder overvejelser om - Hvordan det samlede uddannelsesbilledet kan ventes at udvikle sig i lyset af livslang læring - Faglig ikke-formel uddannelse og livslang læring 7

8 - Forholdet mellem livslang læring og livslang dannelse - Højskolen som vejleder i forhold til elevernes strategier for livslang læring - Et støttesystem, der muliggør inddragelsen af højskoleophold i livslang læring Et afgørende element i strategien er arbejdet for at få gjort det overkommeligt for erhvervsaktive at benytte sig af højskolens tilbud. En idé kunne være at foreslå indført individuelle, skattebegunstigede uddannelseskonti, der kan anvendes frit til selvvalgte uddannelsesformål. Et sådant forslag kan søge inspiration fra tilsvarende ordninger i England og Sverige. 5. Folkeligt Filosofikum / medborgerskab På universiteterne diskuteres nu igen filosofikum, som skal styrke de studerendes evne til at indplacere deres fag i en større værdi- og samfundsmæssig sammenhæng. Det er imidlertid ikke kun studerende på de videregående uddannelser, der har behov for nye kundskaber for at kunne forholde sig aktivt til det omgivende samfund. Den stigende kompleksitet, der præger samfundet og den politiske dagsorden, stiller større krav til alle borgere. Her er en opgave som højskolen måske mere end nogen anden bør påtage sig. Bestyrelsen foreslår således at der gives høj prioritet til udviklingen af et - evt. flere Folkeligt Filosofikum / Politikum, som udbydes som et fælles defineret og kvalitetssikret højskolekursus indenfor aktivt medborgerskab og demokrati. Med afsæt i Grundtvig-projektet udarbejdes politisk oplæg vedr. en uddannelse i aktivt (europæisk) medborgerskab. 6. Unge med minoritetsbaggrund Der etableres et udviklingsprojekt, der afprøver forskellige veje til at bringe højskolen tættere på unge med minoritetsbaggrund. Højskolen kunne være en givtig skoleform for disse. Få steder bliver man så effektivt konfronteret med dansk historie, kultur og mentalitet som på en højskole. Behovet er der: Flere undersøgelser har vist, at unge indvandrere taber pusten jo længere frem i det formelle uddannelsessystem de kommer. Studiefrafaldet er markant større for unge med minoritetsbaggrund og skyldes ofte sproglige, sociale og kulturelle kompetencer, der viser sig utilstrækkelige. Blandt de barrierer, der skal overstiges, er et udbredt ukendskab til den danske højskole, men også en manglende tiltro til en skoleform, der ikke giver nogen formel kompetence. 7. Den globale højskole Udviklingsprojekt, der sigter mod at styrke højskolen som sted for det mellemfolkelige møde og for (folkelig) uddannelse i kulturforskelle. Højskolen skal gennem internationalt samarbejde give mulighed for at møde andre kulturer; ikke som turist, men via det mellemfolkelige møde. Projektet kan fx indeholde forslag til udvikling af nye kombinationer af rejse og højskole eller udvekslingskurser, hvor udenlandske og danske elevhold mødes hos hinanden omkring temaer af fælles interesse og relevans. 8. Højskolen som samfundsdebattør Bestyrelsen foreslår, at FFD tager flere initiativer à la Grundlovsprojektet, der kan samle højskoler om undervisning, debat og stillingtagen i forhold til væsentlige samfundsspørgs-mål. Det kunne dreje sig om emner som - EU, nationalstaten og demokratiet - De unge og demokratiet - Danmark som multikulturelt samfund - Globalisering og bæredygtig udvikling Det er således bestyrelsens holdning, at højskolefolk i højere grad bør være synlige i debatten om EU. Mange højskoler har en bred berøringsflade med lande i Europa, hvilket burde give anledning til mere deltagelse i oplysnings- og debatvirksomhed om det europæiske projekt og udfordringen vedr. etableringen af et europæisk demokrati. 8

9 9. Opkvalificering af højskolens medarbejdere Bestyrelsen finder det nødvendigt, at der rettes opmærksomhed mod medarbejdernes kvalifikationer og efteruddannelsesbehov. Det foreslås, at der bl.a. udarbejdes forslag til etablering af - et introduktionskursus for nye højskolelærere - en masteruddannelse i folkeoplysnings/eksistenspædagogik For begge uddannelser undersøges muligheden for at gøre dem fællesnordiske, dels for at opnå en hensigtsmæssig størrelse på målgruppen, dels for at udnytte muligheden for gensidig inspiration fra højskoler, der langt henad vejen står i samme situation. Afslutning Med nærværende opsamling på efterårets debat håber FFD s bestyrelse at højskole-bevægelsen kan samles om det beskrevne grundlag og at skoler og medlemmer vil engagere sig i debatten om hvilke udviklingsveje højskolen skal prioritere. 9

10 Bilag Oversigt over idékatalog 1. Selvevaluering og dokumentation Udviklingsarbejde vedr. værdigrundlag og selvevaluering afløses af et udviklingsarbejde vedr. beskrivelse og dokumentation af udbyttet og effekten af højskoleophold. 2. Nye almene højskolefag Udviklingsarbejde, der afdækker behovet for og giver forslag til indhold for nye / fornyede almene fag i højskolen. 3. Højskole for erhvervsaktive 4. Livslang læring og højskolen 5. Folkeligt Filosofikum / medborgerskab 6. Unge med minoritetsbaggrund Udviklingsarbejde som sigter mod at udvikle fleksible højskoleforløb, der kombinerer undervisning i erhvervsrelaterede fag med højskolens dannelsesfag. FFD udarbejder en politisk strategi vedr. livslang læring og højskolen, bl.a på grundlag af et scenarie over udviklingen i det samlede uddannelsesbillede i lyset af livslang læring. Der udvikles et - evt. flere Folkeligt Filosofikum, som et kvalitetssikret højskolekursus inden for aktivt medborgerskab og demokrati. Der etableres et udviklingsprojekt, der skal bringe højskolen tættere på unge med minoritetsbaggrund. 7. Den globale højskole Udviklingsprojekt, der sigter mod at styrke højskolen som sted for det mellemfolkelige møde og for (folkelig) uddannelse i kulturforskelle. 8. Højskolen som samfundsdebattør 9. Opkvalificering af højskolens medarbejdere FFD tager initiativer, der kan samle højskoler om undervisning, debat og stillingtagen i forhold til væsentlige samfundspørgsmål. FFD tager initiativ til udarbejdelsen af forslag til etablering af bl.a. - et introduktionskursus for nye højskolelærere - en masteruddannelse i folkeoplysnings/eksistenspædagogik 10