PROJEKTLEDER. Niels Jørgen Hviid UDFÆRDIGET AF. Niels Jørgen Hviid. Lokalplan, Jyllandsgade 20, Aars støj fra varmecentral (rev.

Transkript

1 -14 PROJEKT Lokalplan, Jyllandsgade 20, Aars PROJEKTNUMMER PROJEKTLEDER Niels Jørgen Hviid UDFÆRDIGET AF Niels Jørgen Hviid DATO NR. N Lokalplan, Jyllandsgade 20, Aars støj fra varmecentral (rev. 3) Erstatter notat N af og N af (ændret bebyggelsesplan) BAGGRUND Dette notat omhandler støjforhold i det på figur 1 viste lokalplanområde, der planlægges udnyttet til boligbebyggelse (herefter lokalplanområdet ). Området ligger på adressen Jyllandsgade 20, 9600 Aars og har tidligere været anvendt til børneinstitution. Den planlagte, ny bebyggelse er indlagt på figur 1, der ligeledes viser den tidligere børneinstitutions bygninger. Figur 1. Lokalplanområde med planlagt bebyggelse. Aars Fjernvarmes Central Gislumvej markeret. 1 (15) S w e co Vævervej 7 DK-8800 Viborg, Danmark Telefon Fax S we c o Da n ma r k A / S Reg. nr Reg. kontor Glostrup Member of the Sweco Group N i el s Jør ge n H vi i d Mobil nielsjorgen.hviid@sweco.dk

2 Figur 2 viser mere detaljeret den bebyggelsesplan, der ligger til grund for nærværende støjberegninger. Figur 2. Bebyggelsesplan. Eventuel støjafskærmning er ikke vist. Notatet beskriver, hvilke bestemmelser om støj der jf. Planlovens 15a, stk. 1 skal indarbejdes i lokalplanen, for at sikre det kommende boligområde mod støjgener fra driften af Aars Fjernvarmes central Gislumvej (herefter varmecentralen ). Varmecentralen er markeret på figur 1. 2 (15)

3 DEN PLANLAGTE BEBYGGELSE Med henvisning til bygningsnummereringen på figur 2 er enhederne 1-14 toetages rækkehuse, mens enhederne som udgangspunkt er toetages etageboliger. Det er i nærværende støjvurdering forudsat, at den ny bebyggelse opføres på eksisterende terræn (ingen særlig terrænregulering især ved de vestligste boliger). STØJKORTLÆGNING Som grundlag for støjvurderingen er der foretaget en kortlægning af varmecentralens støjkilder baseret på støjmålinger den under manuel styring af varmeværkets 3 kedler. På måledagen viste det sig, at varmeforsyningssituationen i Aars by ikke tillod samtidig og stabil fuldlast-drift af kedlerne, hvorfor grundlaget for at formalisere resultaterne som akkrediteret teknisk prøvning rapporteret som Miljømåling ekstern støj er utilstrækkeligt. Dog vurderes måleresultaterne at udgøre et godt grundlag for nærværende notats beskrivelse af behovet for støjdæmpning og støjafskærmning. Inden støjreducerende foranstaltninger gennemføres, anbefales det, at der gennemføres stikprøvevis eftervisning af kortlægningens resultater på et tidspunkt, hvor fjernvarmenettet i Aars over en længere periode kan aftage varmecentralens energiproduktion under fuld last af alle kedler. STØJGRÆNSER Vesthimmerlands kommune har oplyst, at varmecentralens eksterne støj på friarealer og facader i lokalplanområdet skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for industristøj. Grænseværdierne dag/aften/nat er for rækkehusene (åben og lav boligbebyggelse) 45/40/35 db(a), og for etageboligerne 50/45/40 db(a). Den indendørs lavfrekvente støj LpA,LF skal i beboelsesrum overholde grænseværdier dag/aften/nat på 25/20/20 db for begge boligkategorier. Natstøjgrænsen er generelt den mest restriktive. Da varmecentralen kan være i drift på vilkårlige tidspunkter af døgnet, er det situationen i natperioden, der er bestemmende for behovet for støjreducerende foranstaltninger. Støjvurderingerne i det følgende forholder sig derfor alene til natstøjgrænserne. VARMECENTRALEN Aars Fjernvarme oplyser, at Central Gislumvej er i drift i spidslast-situationer herunder ved nedbrud eller service på andre centraler. Central Gislumvej har 3 gasfyrede kedler (Kedel 1, Kedel 2 og Kedel 3). Som middel over de seneste 5 år har Kedel 2 været i drift 78 timer pr. år, mens Kedel 1 og Kedel 3 samlet har været i drift ca. 10 timer pr. år. Driften kan forekomme på alle tider af døgnet. Aktiviteten ved værksteds- og garagebygningerne umiddelbart nord for selve varmecentralen (se figur 3) er efter det oplyste beskeden og falder i dagperiode. Støjen herfra vurderes ubetydelig og behandles ikke yderligere. Varmecentralens støjkilder og støjudstrålende bygningsflader gennemgås nedenfor i tabel 1. 3 (15)

4 Luftindtag i nordfacade (vestligste) Risten er placeret umiddelbart bag kedel 1 (og nær kedel 2). Den er på indvendig side p.t. lukket med en træfiberplade, men pladen fjernes efter behov. I nærværende støjredegørelse er det forudsat, at pladen er fjernet. indendørs målt støjniveau. Luftindtag i nordfacade (østligste) Risten er placeret umiddelbart bag kedel 3. Den er udvendigt forsynet med en afdækning, der er åben opad og nedad. Risten kan på indvendig side lukkes med en træfiberplade, men pladen er p.t. fjernet. I nærværende støjredegørelse er det forudsat, at pladen er fjernet. indendørs målt støjniveau og skønnet dæmpning af afdækningen. Luftafkast i tagflade To passive luftafkast for rumventilation ført til underside af loft centralt i kedelrummet. Ingen støjdæmpning indbygget. indendørs målt støjniveau. 4 (15)

5 Skorstene Den vestlige skorsten (til højre på billedet) betjener kedel 1, mens den østlige betjener kedel 2 og kedel 3. Støjudstrålingen fra skorstenstoppene er efter aftale med kommunen ikke målt, men indregnet på grundlag af en skønnet kildestyrke LwA på 80 db pr. skorsten. Skulle det på et senere tidspunkt vise sig, at der udsendes kraftigere støj fra skorstenstoppene, vil det være lige kritisk i forhold til alle boliger nær varmeværket, idet alle disse boliger (inkl. de planlagte nye boliger) har stort set samme afstand til skorstenstoppene. Eventuel kritisk skorstensstøj skal i den situation dæmpes uanset den nye boligbebyggelse. Røggaskanal vest Røggaskanalen betjener kedel 1. udendørs støjmåling nær støjkilden. 5 (15)

6 Røggaskanal øst Røggaskanalen betjener kedel 2 (kanalen direkte fra skorsten til facade) og kedel 3 (bøjning øverst og kanal bagerst). udendørs støjmåling nær støjkilden. Vinduer og dør, vestfacade Vinduer og dør er forsynet med 1 lags glas. Bag vinduerne i forgrunden står kedel 1. indendørs målt støjniveau. Vinduer, østgavl Vinduer forsynet med 1 lags glas. Bag vinduerne står kedel 3. indendørs målt støjniveau. Vinduer og dør, sydfacade Vinduer og dør er forsynet med 1 lags glas. Bag vindue og dør står kedel 3 og forbrændingsluftblæser for kedel 2. indendørs målt støjniveau. 6 (15)

7 Tagflade over kedelrum Træbeton underloft og udvendig eternitbeklædning. I øvrigt ukendt opbygning. Lydisolationen er skønnet ud fra en forudsætning om, at der er udlagt mineraluldsisolering i tagrummet. indendørs målt støjniveau. Nødstrømsanlæg Køleluftafgang og udstødning fra nødstrømsanlæggets dieselmotor. Nødstrømsanlæg testes ved 5 minutters drift én gang pr. måned i dagperioden og er ellers kun i drift ved svigt af elforsyningen. Nødstrømsanlæggets støj er ikke indregnet i nærværende sammenhæng. Under drift er støjniveauet i skel mod lokalplanområdet ca. 50 db(a), når der tidskorrigeres svarende til 5 min. drift over en 8 timers dagperiode. Ved konstant drift ligger støjniveauet i skel på ca. 70 db(a). Tabel 1 Varmecentralens støjkilder og støjudstrålende bygningsflader 7 (15)

8 METODE Med de begrænsninger, der følger af den manglende mulighed for at etablere længerevarende stabile driftssituationer på måledagen, er målinger og beregninger af støjkildernes individuelle og samlede støj i omgivelserne foretaget i henhold til metoderne beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Beregningen af støjkildernes bidrag til støjbelastningen i omgivelserne tager hensyn til alle faktorer, der påvirker lydens udbredelse, herunder refleksioner, afskærmende genstande (f.eks. bygninger), terrænets karakter m.v. Endvidere indgår støjkildernes driftstider. Summen af de beregnede støjbidrag fra de enkelte støjkilder svarer til den samlede støj fra varmecentralen. Under anvendelse af støjberegningsprogrammet SoundPLAN er der opbygget en 3D model af varmecentralen og af omgivelserne herunder den planlagte bebyggelse i lokalplanområdet. Topografien er hentet fra nyeste laserscanning fra Kortforsyningen, og terrænoverfladens akustiske egenskaber er skønnet på grundlag af projektmaterialet, luftfotos og besigtigelse. Bygningsoverflader er tillagt et refleksionstab på 1 db. Beregningsresultaterne er gældende for den meteorologiske ramme, der i Miljøstyrelsens vejledning 6/1984, er anført for måling af støj fra virksomheder. Dermed er forudsat en svag medvind fra støjkilderne mod beregningspunkterne. Støjen er beregnet i højden 1,5 meter over lokalt terræn samt på den ny bebyggelses facader i højde med vinduer i stueplan og på 1. sal. Facadestøjen er beregnet som fritfeltsværdier, det vil sige uden indregnet lydrefleksion i facaden umiddelbart bag beregningspunktet. I øvrige beregninger er lydrefleksioner fra alle facader medregnet. Det ved støjmålingerne den anvendte måle- og analyseudstyr er kontrolleret som beskrevet i Sweco/Acoustica s DANAK-akkrediterede kvalitetssikringssystem. Beregningerne er udført med beregningsprogrammet SoundPLAN version 8.0, opdatering af den BEREGNINGSPUNKTER Støjen fra varmecentralen er beregnet: Overalt på udearealerne i lokalplanområdet i 1,5 meters højde over lokalt terræn. Specifikt i mest støjudsatte punkt 1,5 m over terræn på Fællesareal / Legeplads (se figur 2 og figur 3 til 6). På de enkelte boligenheders facader i højderne 1,5 og 4,5 meter over sokkeloverkant repræsenterende vinduer i stueplan og på 1. sal. I det vandrette plan er beregningspunkterne er placeret centralt på den enkelte boligenheds facade. Dog er facadepunkterne på nordfacade af boligenhederne 16 og 18 placeret nærmest skel til varmeværket. Facadepunkternes beliggenhed er vist på figur 3 til 6. På facaderne er støjen kraftigst på 1. sal. I det følgende dokumenteres facadestøjen i stueplan derfor ikke. Det er forudsat, at eventuelle vinduer i den vestvendte gavl af boligenhederne 16 og 18 (nærmest varmecentralen) går til ikke-støjfølsomme birum. 8 (15)

9 DRIFTSSITUATION Støjen fra varmecentralen er beregnet i en driftssituation, hvor alle tre kedler er i drift samtidigt. SCENARIER FOR STØJREDUKTION Støjforholdene er beregnet og vurderet i fire scenarier karakteriseret ved de støjreducerende foranstaltninger, der er forudsat. De fire scenarier beskrives nedenfor, og det angives, hvilke kriterier der ligger bag valget af støjreducerende foranstaltninger. Scenarie 0: Udgangssituation uden støjreducerende foranstaltninger. I udgangssituationen ligger støjniveauet på fællesareal og legeplads klart over grænseværdien (natstøjgrænsen) for rækkehusene. Scenarie 1: Etablering af en støjskærm i skel mellem varmecentralen og lokalplanområdet. I beregningerne er der indregnet en støjskærm med en topkote på 32 meter, placeret på en betonsokkel, der udligner terrænspringet omkring skellet. Set fra varmecentralen vil skærmen have en højde på ca. 2 meter over terræn. Set fra lokalplanområdet vil skærmen inklusive sokkel have en højde over lokalt terræn på ca. 2,4 meter i skærmens sydlige ende og ca. 2,9 meter i skærmens nordlige ende. Den indregnede placering af støjskærmen er vist på resultatfigurerne 4, 5 og 6. Kriterie for valg af foranstaltninger i scenarie 1: Afhjælpning af den for høje støjbelastning jf. scenarie 1 vil uden en støjskærm i skel kræve meget omfattende støjreducerende foranstaltninger på varmecentralen. Med en støjskærm reduceres behovet for egentlig støjdæmpning på varmecentralen væsentligt. Scenarie 2: Etablering af støjafskærmningen nævnt under scenarie 1. Dæmpning på 5 db af Røggaskanal øst. Det er vigtigt, at denne dæmpning detailplanlægges, så den lavfrekvente del af støjen fra røggaskanalen reduceres særligt meget. Dette er vigtigt for overholdelse af grænseværdien for indendørs lavfrekvent støj. Detailplanlægningen kræver afklaring af opbygningen af den eksisterende kanal inkl. kappeisolering m.v. Denne afklaring er p.t. ikke gennemført. Kriterie for valg af foranstaltninger i scenarie 2: Foranstaltningen i scenarie 2 nedbringer støjen på alle facader til eller under de respektive støjgrænser for rækkehuse og etageejendomme, og støjen på størstedelen af fællesareal og legeplads ligger under støjgrænsen for rækkehuse. Scenarie 3: Etablering af støjafskærmningen nævnt under scenarie 1. Dæmpning på 7 db af Røggaskanal øst. Detailplanlægning som nævnt under scenarie 2. Forbedring på ca. 10 db af lydisolationen af de tre vinduer i kedelrummets østgavl ( Vinduer, østgavl ). Forbedringen kan tilvejebringes ved udskiftning af de eksisterende vinduer eller ved etablering af forsatsvinduer. Der skal anvendes særligt lydisolerende lydruder, så det vægtede reduktionstal R w hæves til ca. 36 db. 9 (15)

10 Kriterie for valg af foranstaltninger i scenarie 3: Foranstaltningerne i scenarie 3 er teknisk ukomplicerede og gør det muligt at opføre alle boliger i lokalplanområdet som rækkehuse. Det ses, at foranstaltningerne nedbringer støjen på alle facader til eller under støjgrænsen for rækkehuse, og kun på en meget begrænset del af legepladsen ligger støjen lidt over natstøjgrænsen for rækkehuse. Sidstnævnte forhold vurderes som mindre væsentligt set i lyset af legepladsens antageligt begrænsede brug om natten på de tider af året, hvor spidslastsituationer på varmecentralen optræder. RESULTATER Beregningsresultaterne i de fire scenarier er illustreret på figurerne 3 til 6. Øverst på hvert af bilagene vises støjen på facader og i det specifikke beregningspunkt på Fællesareal/Legeplads. Det bemærkes, at støjniveauet i beregningspunkterne i grafikken er afrundet til hele db, og at farvesignaturerne i beregningspunkterne relaterer til disse afrundede værdier. Nederst på hvert bilag vises støjens udbredelse overalt i lokalplanområdet i højden 1,5 meter over lokalt terræn. I tabel 2 sammenfattes vurderingen af de eksakt beregnede støjniveauer. Tabellens talværdier for facadestøj gælder de mest støjudsatte facadepartier af henholdsvis rækkehuse og etageboliger. Talværdierne for fællesareal/legeplads gælder i det mest støjudsatte punkt her. Resultaterne er i tabellen markeret med følgende farvesignaturer: Rød farve angiver, at de respektive natstøjgrænser er overskredet. Grøn farve angiver, at de respektive natstøjgrænser er overholdt. Lysegrøn farve angiver, at natstøjgrænsen er overholdt på den procentvise andel (skønnet) af fællesareal og legeplads, der er angivet i parentesen. Tabel 2. Sammenfatning af resultater 10 (15)

11 Scenarie 0: Ingen støjreducerende foranstaltninger Figur 3 11 (15)

12 Scenarie 1: Støjskærm i skel mod varmecentral Figur 4 12 (15)

13 Scenarie 2: Støjskærm + 5 db dæmpning af røggaskanal øst Figur 5 13 (15)

14 Scenarie 3: Støjskærm + 7 db dæmpning af røggaskanal øst + Højere lydisolation af 3 vinduer i østgavl Figur 6 14 (15)

15 LAVFREKVENT STØJ I Bekendtgørelse om støj fra vindmøller angives en metode til beregning af indendørs lavfrekvent støj LpA,LF på basis af den udendørs støj på en facade med typisk lydisolation. Anvendes denne metode i den aktuelle sammenhæng, kan den indendørs lavfrekvente støj i scenarie 0 og scenarie 1 beregnes til 20,8 db i rum på 1. sal ved nordfacaden af boligenheden 16/18. Grænseværdien på 20 db overskrides altså med 0,8 db. I rum bag alle andre facader overholdes grænseværdien. Overskridelsen kan imødegås ved anvendelse af særligt lydisolerende ruder i denne ene boligenhed. I scenarie 2 og scenarie 3 overholdes grænseværdien for indendørs lavfrekvent støj overalt uden anvendelse af særligt lydisolerende vinduer. BEMÆRKNINGER Støj på vestgavl Uanset de indregnede støjreducerende foranstaltninger ses støjen på gavlen af boligenhederne 16 og 18 (nærmest varmecentralen), at ligge over natstøjgrænserne. Dette er baggrunden for den tidligere nævnte forudsætning om, at eventuelle vinduer i denne gavl går til ikke-støjfølsomme birum. Støjskærmens udstrækning mod syd Støjafskærmningen i skel mod varmecentralen er i beregningerne forudsat at gå helt ned til lokalplanområdets sydlige afgrænsning. Hvis ikke der af andre grunde ønskes en visuel afskærmning på strækningen syd for boligenhederne 16 og 18, kan støjafskærmningen her undlades. Støjforholdene på gavl og sydfacade af nævnte boligenheder vil da svare til forholdene i scenarie 0, hvor støjgrænserne på sydfacaden overholdes uanset om bebyggelsen her er rækkehuse eller etageboliger. På dele af arealet syd for boligenhederne 16 og 18 vil støjen dog ligge over grænseværdien for friarealer ved rækkehuse. Dersom den sydlige del af støjskærmen undlades, skal skærmen sluttes tæt til det nordvestlige hjørne af boligenhederne 16 og 18. Viborg, Niels Jørgen Hviid 15 (15)