Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven
|
|
- Jens Andersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lovforslag nr. L 22 Folketinget Fremsat den 2. oktober 2019 af skatteministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.) 1 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved 1 i lov nr. 271 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring: 1. 6 B ophæves. 2 I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 25. oktober 2016, som ændret ved 3 i lov nr af 19. december 2017, 35 i lov nr af 5. december 2018 og 5 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring: 1. 1, stk. 5 og 6, ophæves. 3 I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 10. oktober 2014, som ændret senest ved 6 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages følgende ændringer: 1. I 15, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter»renteindtægter«:»og lignende«, og i stk. 1, 2. pkt., indsættes efter»renteindtægter«:»og lignende«. 2. I 15, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter»fordringer«:»og lignende«. 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk har virkning for indtægter og udgifter, der påløber fra og med den 1. januar Stk har virkning for gevinst og tab ved afståelser og indfrielser, der sker fra og med den 1. januar Fordringer og gæld, som den 31. december 2019 er omfattet af kursgevinstlovens 1, stk. 5 eller 6, anses for afstået og generhvervet henholdsvis for frigjort og genpåtaget den 31. december 2019 til værdien samme dag. Stk har virkning fra og med indkomståret Skattemin., j.nr AN013987
2 2 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Forslaget, der er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 233, som blev fremsat den 3. maj 2019, ophæver retten til det særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Dermed kommer Danmark på linje med lande som Holland og Sverige Lovforslagets formål og baggrund Det foreslås at ophæve regler, som giver finansielle udstedere fradragsret for renteudgifter på såkaldt hybrid kernekapital m.v., uanset at de almindelige skatteretlige regler for, at der er tale om renter, ikke er opfyldt. Med den foreslåede ophævelse vil en eventuel fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. bero på de almindelige skatteretlige regler for rentefradrag, hvilket allerede er tilfældet for ikke-finansielle udstedere. Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at Europa- Kommissionen (Kommissionen) som led i en undersøgelse af særregler i medlemsstaterne vedrørende hybrid kernekapital har fundet, at de danske regler kan medføre en positiv forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan udgøre statsstøtte, der ikke er forenelig med EU s statsstøtteregler. Den foreslåede ophævelse skal bidrage til at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt reglerne vedrørende hybrid kernekapital er forenelige med EU-retten. Den foreslåede ophævelse indebærer tillige, at investorers renteindtægter fra hybrid kernekapital m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal behandles efter de almindelige skatteretlige regler. Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse foreslås det endvidere at ophæve regler om, at gevinster og tab på hybrid kernekapital m.v. behandles efter kursgevinstloven. Herefter vil gevinster og tab skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret Efter gældende ret behandles finansielle udstederes renteudgifter og investorers renteindtægter på hybrid kernekapital (en mellemting mellem gæld og egenkapital) m.v. skattemæssigt som andre renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens 6 B, selvom det underliggende gældsforhold ikke opfylder de almindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om gæld. Det følger således af ligningslovens 6 B, at renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles som andre renter, uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentningen bortfalder, såfremt to betingelser er opfyldt. For det første skal gældsforholdet være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument, og for det andet skal debitor i henhold til gældsinstrumentet enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (kapitalkravsforordningen), et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/ EØS. Et gældsinstrument forstås som en finansiel forpligtelse, hvor udstederen af instrumentet har forpligtet sig til at betale til den eller dem, som ejer instrumentet. Regnskabsmæssigt kan hybrid kernekapital behandles både som en finansiel forpligtigelse eller på samme måde som et egenkapitalinstrument. Den regnskabsmæssige behandling vil afhænge af de konkrete aftalevilkår for den hybride kernekapital. Dog vil hybrid kernekapital efter kapitalkravsforordningen typisk blive behandlet på samme måde som et egenkapitalinstrument. Det skyldes bl.a., at hybrid kernekapital efter kapitalkravsforordningen har en uendelig løbetid, og at ejeren eller ejerne af den hybride kernekapital ikke har krav på at få udbytte i form af renter. Reglerne om hybrid kernekapital m.v. blev indført i den finansielle lovgivning ved lov nr. 428 af 6. juni Reglerne indebærer, at visse gældsinstrumenter kan medregnes i den ansvarlige kapital såfremt en række betingelser er opfyldt. Bl.a. må gælden ikke forfalde på et forud aftalt tidspunkt, og gælden må kun tilbagebetales på debitors initiativ. Disse betingelser har til formål at bidrage til at sikre, at kapitalen er af varig karakter. Hvis debitor ikke har en forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der er modtaget fra kreditor idet der ikke er aftalt et forfaldstidspunkt, og debitor selv bestemmer, hvornår tilbagebetaling skal ske (i modsætning til gæld, der ifølge aftalen forfalder til betaling på kreditors anfordring) foreligger der ikke gæld i skatteretlig forstand. Derfor vil løbende betalinger ikke være renter, idet en betingelse for at anse en betaling for en rente er, at den underliggende aftale skal indeholde en retlig forpligtelse til at betale en gæld. For at skabe klarhed i forhold til den skattemæssige behandling af renteudgifterne på hybrid kernekapital blev der i forlængelse af indførelsen af reglerne om hybrid kernekapital m.v. i den finansielle lovgivning, ved lov nr. 457 af 9. juni 2004, indført udtrykkelig hjemmel i ligningslovens 6 B til, at finansielle udstedere af hybrid kernekapital m.v. har fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. Som konsekvens af, at løbende betalinger vedrørende hybrid kernekapital m.v. efter ligningslovens 6 B behandles som øvrige renter, skal de pågældende instrumenter ifølge kursgevinstloven skattemæssigt behandles på linje med andre pengefordringer og anden gæld, jf. kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6. Det følger således af kursgevinstlovens 1, stk. 5, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i
3 3 ligningslovens 6 B er opfyldt. Ligeledes følger det af kursgevinstlovens 1, stk. 6, at gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens 6 B er opfyldt. Renter af gældslignende instrumenter, dvs. instrumenter, der er nævnt i ligningslovens 6 B, stk. 1, nr. 1, men som ikke opfylder kravet om, at den udstedende virksomhed skal være en finansiel virksomhed, er ikke omfattet af ligningslovens 6 B, og den skattemæssige behandling af renterne samt gevinst og tab på disse instrumenter beror derfor på de almindelige skatteretlige regler, herunder den skatteretlige gælds- og rentedefinition. Det bemærkes i denne henseende, at sådanne instrumenter i princippet har en uendelig løbetid og derfor indeholder en afgørende forskel ift. diverse andre former for kontrakter og kontraktlignende arrangementer. Der har i praksis været eksempler på sager (SKM SR og SKM SR), hvor virksomheder efter de almindelige skatteregler har opnået fradrag for renter på obligationer med en løbetid på 1000 år. Skatterådet har dog i disse sager lagt afgørende vægt på, at lånene var forrentet på en sådan måde, at der var incitament til indfrielse på et forud fastsat tidligere tidspunkt inden for en overskuelig årrække, idet forrentningen herefter steg kraftigt. Gældende ret giver derfor ikke mulighed for, at ikke-finansielle udstedere kan opnå fradrag for udgifter på instrumenter svarende til hybrid kernekapital m.v. Efter pensionsafkastbeskatningslovens 3, 6 og 7 skal pensionskasser m.v. medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget. Bestemmelserne er bredt formuleret og omfatter således også gevinst, tab og løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. samt på tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens 15, stk. 1, medregnes for pengeinstitutordninger de renteindtægter, der er forfaldet i indkomståret, eller for pensionsinstitutter de renteindtægter, der er påløbet i indkomståret, til beskatningsgrundlaget. Renteindtægter, der er påløbet, inden skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven er indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens 15, stk. 3, skal gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet) Den foreslåede ordning Det foreslås at ophæve ligningslovens 6 B, jf. lovforslagets 1, således at løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v., der hidtil efter ligningsloven skattemæssigt er behandlet som renter, alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst, såfremt de almindelige skatteretlige regler giver hjemmel hertil. Den foreslåede ophævelse vil tilsvarende indebære, at investors løbende indtægter fra de pågældende instrumenter fremover behandles efter de almindelige skatteretlige regler. Den skattemæssige behandling af finansielle udstederes løbende betalinger fra hybrid kernekapital m.v. vil således som tilfældet i dag er for løbende betalinger fra virksomheder, der udsteder gældslignende instrumenter, der ikke opfylder kravene i ligningslovens 6 B, herunder kravet om, at den udstedende virksomhed skal være en finansiel virksomhed bero på de almindelige skatteretlige regler, herunder praksis fra Skatterådet, jf. afsnit 2.1. En løbende betaling, der skattemæssigt ikke kan anses for en rente, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra e. Investorernes løbende indtægter fra hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af ligningslovens 6 B, vil fremadrettet skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler i statsskattelovens 4. Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af ligningslovens 6 B foreslås det desuden, at reglerne i kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6, ligeledes ophæves, jf. lovforslagets 2. Det vil herefter bero på de almindelige skatteretlige regler, om hybrid kernekapital m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal behandles som et fordrings- og gældsforhold omfattet af kursgevinstloven. Den foreslåede ophævelse af ligningslovens 6 B og kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6, indebærer således, at reglerne ensrettes for forskellige udstedere af hybrid kernekapital m.v., hvilket skal sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt fradragsreglerne vedrørende hybrid kernekapital er forenelige med EU-retten. Det foreslås desuden, at det præciseres, at pensionsafkastbeskatningslovens 15, stk. 1, foruden at finde anvendelse på renteindtægter også finder anvendelse på lignende indtægter, dvs. på løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. og tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Ligeledes foreslås det, at det præciseres, at pensionsafkastbeskatningslovens 15, stk. 3, foruden at finde anvendelse på andre fordringer også finder anvendelse på lignende instrumenter, dvs. på hybrid kernekapital m.v. og tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. De foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven har således til formål at præcisere, hvordan pensionskasser m.v. skal medregne løbende afkast samt formueafkast af hybrid kernekapital m.v. til beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Den foreslåede ophævelse af ligningslovens 6 B vurderes at indebære, at finansielle udstedere fremover ikke kan opnå fradrag for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. i den skattepligtige indkomst, hvilket vil være i overensstemmelse med reglerne for ikke-finansielle udstedere af lignende instrumenter, jf. afsnit 2.2. ovenfor.
4 4 Samlet set skønnes det at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 460 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 350 mio. kr. om året. Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at ophæve fradragsregler for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. Mio. kr. (2019-niveau) Varigt Finansår 2020 Umiddelbar virkning Virkning efter tilbageløb Virkning efter tilbageløb og adfærd Det er i beregningerne lagt til grund, at der ikke fremover kan opnås fradrag for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v., der efter gældende ret er omfattet af ligningslovens 6 B. Ændringen har karakter af en ophævelse af en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning. Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 15,24 pct. med afregning 3 år efter indkomståret. Den foreslåede ophævelse af rentefradraget på hybrid kernekapital m.v. skønnes derfor at medføre et merprovenu for kommunerne på 70 mio. kr. med afregning tre år efter indkomståret. Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne. Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at lovforslaget samlet set medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Lovforslaget har negative konsekvenser for erhvervslivet, som potentielt kan modsvare det umiddelbare merprovenu for det offentlige. Det kan dog forventes, at virksomhederne helt eller delvist vil overvælte forhøjede finansieringsomkostninger (efter skat) på kunderne og dermed begrænse de egentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. De foreslåede regler vurderes ikke at indeholde regulering, der er relevant i forhold til principperne for agil erhvervsrettet regulering. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har til formål at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt rentefradragsreglerne vedrørende hybrid kernekapital er forenelige med EU-retten. Det følger af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten), at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser, er statsstøtte, eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen har på baggrund af en generel undersøgelse af EU-medlemsstaternes regler om fradrag for renteudgifter på hybrid kernekapital, vurderet, at fradragsretten for finansielle virksomheder i ligningslovens 6 B kan udgøre statsstøtte, fordi reglen giver finansielle virksomheder en fradragsret for renter på visse gældsinstrumenter, som ikkefinansielle virksomheder ikke umiddelbart har adgang til i henhold til de generelle rentefradragsregler. Kommissionen vurderer endvidere, at denne forskelsbehandling umiddelbart ikke kan begrundes eller retfærdiggøres i selskabsskattesystemets almindelige natur og logik. Den foreslåede ophævelse af ligningslovens 6 B vil medføre, at retten til fradrag for renter på hybrid kernekapital m.v. for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder vil bero på de almindelige rentefradragsregler, herunder den skatteretlige gælds- og rentedefinition, jf. nærmere herom afsnit Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. august til den 5. september 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, DVCA, Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering, FH, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, HK-Privat, HOFOR, IBIS, In-
5 5 geniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Rigsrevisionen, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør»«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør»«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget skønnes at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 460 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et årligt merprovenu på ca. 350 mio. kr. For kommunerne skønnes denne del af forslaget at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 70 mio. kr. nævneværdige. Lovforslaget vil have negative konsekvenser for erhvervslivet i det omfang, det fører til lavere overskud i de berørte virksomheder. Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Lovforslaget har til formål at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt rentefradragsreglerne vedrørende hybrid kernekapital m.v. er forenelige med EU-retten. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EUregulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Det følger af ligningslovens 6 B, at renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles som andre renter, uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentningen bortfalder, såfremt to betingelser er opfyldt. For det første skal gældsforholdet være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument, og for det andet skal debitor i henhold til gældsinstrumentet enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (kapitalkravsforordningen), et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/ EØS. Virksomheder, der udsteder gældslignende instrumenter, dvs. instrumenter, som nævnt i ligningslovens 6 B, stk. 1, nr. 1, men som ikke derudover opfylder kravene i ligningslovens 6 B, herunder kravet om, at den udstedende virksomhed skal være en finansiel virksomhed, er ikke omfattet af ligningslovens 6 B, og deres retsstilling beror derfor på de almindelige skatteretlige regler. Der har i praksis været eksempler på sager (SKM SR og
6 6 SKM SR), hvor virksomheder efter de almindelige skatteregler har opnået fradrag for renter på obligationer med en løbetid på 1000 år. Skatterådet har dog i disse sager lagt afgørende vægt på, at lånene var forrentet på en sådan måde, at der var incitament til indfrielse på et forud fastsat tidligere tidspunkt inden for en overskuelig årrække, idet forrentningen herefter steg kraftigt. Gældende ret giver derfor ikke mulighed for, at ikke-finansielle virksomheder kan opnå fradrag for renteudgifter på gæld svarende til hybrid kernekapital m.v. Det foreslås at ophæve ligningslovens 6 B, så den skatteretlige behandling af finansielle udstedere af hybrid kernekapital m.v. og ikke-finansielle udstedere af lignende instrumenter vil være den samme for så vidt angår fradrag for løbende betalinger. Efter den foreslåede ophævelse vil udstedere af hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af ligningslovens 6 B, ikke længere have en lovhjemlet ret til fradrag for løbende betalinger, der hidtil er behandlet som renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset at den underliggende gæld ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentningen bortfalder. Udgifterne vil herefter skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler, herunder på grundlag af den almindelige skatteretlige gældsdefinition, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger. Er den skattemæssige gældsdefinition ikke opfyldt, vil der ikke være adgang til fradrag for løbende betalinger i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra e. Efter den foreslåede ophævelse af ligningslovens 6 B vil investorernes løbende indtægter fra hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af ligningslovens 6 B, fremadrettet skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler i statsskattelovens 4. For så vidt angår begrænset skattepligtige bemærkes det, at udenlandske personer ikke er skattepligtige til Danmark af modtagne rentebetalinger. Som hovedregel gør det samme sig gældende for selskaber. Selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra d, indeholder dog hjemmel til - under visse forudsætninger - at beskatte renter fra kilder her i landet til udenlandske selskaber, når der er tale om gæld mellem koncernforbundne selskaber (kontrolleret gæld). Den foreslåede ophævelse af ligningslovens 6 B vil indebære, at selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra d, ikke længere finder anvendelse på udenlandske investorers renteindtægter fra hybrid kernekapital m.v., idet der ikke længere vil være tale om renter i skattemæssig forstand. Til 2 Det følger af kursgevinstlovens 1, stk. 5, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens 6 B er opfyldt. Ligeledes følger det af kursgevinstlovens 1, stk. 6, at gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens 6 B er opfyldt. Gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder er ikke omfattet af kursgevinstloven, uanset om gældsinstrumenterne er identiske med gældsinstrumenter omfattet af ligningslovens 6 B. Disse virksomheders kursgevinster og -tab på de omtalte gældsinstrumenter behandles derfor efter de almindelige skatteretlige regler, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger. Det foreslås at ophæve kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ophævelse af ligningslovens 6 B, jf. lovforslagets 1. Efter den foreslåede ophævelse vil hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af kursgevinstloven, uanset at gælden ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler, herunder på grundlag af den almindelige skatteretlige gældsdefinition. Hvis debitor ikke har en forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale det beløb, der er modtaget fra kreditor idet der ikke er aftalt et forfaldstidspunkt, og debitor selv bestemmer, hvornår tilbagebetaling skal ske (i modsætning til gæld, der ifølge aftalen forfalder til betaling på kreditors anfordring) foreligger der ikke gæld i skatteretlig forstand. Kursgevinstloven vil herefter ikke finde anvendelse, og eventuelle gevinster og tab på hybrid kernekapital m.v. vil skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler. For så vidt angår kreditor vil reglerne i statsskattelovens 5, stk. 1, litra a, som udgangspunkt finde anvendelse, hvorefter gevinster er skattepligtige og tab er fradragsberettigede, hvis der foreligger spekulation eller næring. For så vidt angår debitor vil eventuelle gevinster skulle behandles efter statsskattelovens 4, mens fradrag vil skulle behandles efter statsskattelovens 6. For så vidt angår begrænset skattepligtige bemærkes det, at der som hovedregel ikke er begrænset skattepligt på investors gevinster og tab på fordringer. Dog er der for så vidt angår selskaber begrænset skattepligt af visse kursgevinster på fordringer, såfremt kreditor og debitor er koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra h. Den foreslåede ophævelse af kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6, vil indebære, at selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra h, ikke længere finder anvendelse på udenlandske investorers kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v., da der ikke vil være tale om gæld og dermed ikke en kursgevinst. Til nr. 1 Til 3 Efter pensionsafkastbeskatningslovens 3, 6 og 7 skal pensionskasser m.v. medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget. Bestemmelserne er bredt formuleret og omfatter således også gevinst, tab og løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. samt på tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens 15, stk. 1, medregnes for pengeinstitutordninger de renteindtægter, der er forfaldet i indkomståret, eller for pensionsinstitutter de renteindtægter, der er påløbet i indkomståret, til beskatnings-
7 7 grundlaget. Renteindtægter, der er påløbet, inden skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven er indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det foreslås i 15, stk. 1, at det præciseres, at bestemmelsen foruden at finde anvendelse på renteindtægter også finder anvendelse på lignende indtægter, dvs. på løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. og tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets 1 om at ophæve ligningslovens 6 B, og den deraf følgende ligestilling af finansielle udstedere af hybrid kernekapital m.v. og ikke-finansielle udstedere af lignende instrumenter. Efter ligningslovens 6 B behandles løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. skatteretligt som andre renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom det underliggende gældsforhold ikke opfylder de almindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om gæld. Ligningslovens 6 B finder kun anvendelse, når gældsforholdet er fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument, og debitor er en stat eller en af de i bestemmelsen nævnte finansielle debitorer. Med ophævelsen af ligningslovens 6 B vil debitors løbende betalinger og investors løbende indtægter fra de pågældende instrumenter fremover skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler på samme måde som løbende betalinger og indtægter på lignende instrumenter fra ikkefinansielle virksomheder. Med forslaget præciseres det, at gældende regler for, hvornår løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v., skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, fastholdes, selvom løbende betalinger fra hybrid kernekapital m.v. efter ligningslovens regler ikke længere skal behandles som renter. Med forslaget præciseres det samtidig, at det er de samme regler, der finder anvendelse på løbende betalinger fra tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Til nr. 2 Efter pensionsafkastbeskatningslovens 3, 6 og 7 skal pensionskasser m.v. medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget. Bestemmelserne er bredt formuleret og omfatter således også gevinst, tab og løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. samt på tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens 15, stk. 3, skal gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Det foreslås, at det i 15, stk. 3, 1. pkt. præciseres, at bestemmelsen foruden at finde anvendelse på andre fordringer også finder anvendelse på lignende instrumenter, dvs. på hybrid kernekapital m.v. og tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets 2 om ophævelse af kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6, og den deraf følgende ligestilling af finansielle udstedere af hybrid kernekapital m.v. og ikke-finansielle udstedere af lignende instrumenter. Efter kursgevinstlovens 1, stk. 5, skal pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens 6 B er opfyldt. Efter kursgevinstlovens 1, stk. 6, skal gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens 6 B er opfyldt. Ophævelsen af kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6, skal ses i sammenhæng med ophævelsen af ligningslovens 6 B, der indebærer, at løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. skatteretligt skal behandles som andre renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom det underliggende gældsforhold ikke opfylder de almindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om gæld. Ligningslovens 6 B finder kun anvendelse, når gældsforholdet er fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument, og debitor er en stat eller en af de i bestemmelsen nævnte finansielle debitorer. Med forslaget præciseres det, at lagerprincippet efter pensionsafkastbeskatningsloven forsat finder anvendelse ved opgørelsen af gevinst og tab på hybrid kernekapital m.v., selvom hybrid kernekapital m.v. efter kursgevinstlovens regler ikke længere skal behandles som gæld. Med forslaget præciseres det samtidig, at det er de samme regler, der finder anvendelse ved opgørelsen af gevinst og tab på tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Til 4 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar Det foreslås i stk. 2, at 1 har virkning for indtægter og udgifter, der påløber den 1. januar 2020 eller senere. Der vil med forslaget således skulle foretages en periodisering af løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v., der umiddelbart inden ophævelsen var omfattet af ligningslovens 6 B. De løbende betalinger, der kan henføres til perioden til og med den 31. december 2019 vil skulle behandles efter ligningslovens 6 B, mens løbende betalinger, der kan henføres til perioden fra og med den 1. januar 2020, vil skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler. Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets 2 har virkning for gevinst og tab ved afståelser og indfrielser, der sker fra og med den 1. januar Fordringer og gæld, som den 31. december 2019 er omfattet af kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6, skal anses for afstået og generhvervet henholdsvis for frigjort og genpåtaget den 31. december 2019 til værdien samme dag. Lovforslagets 2 skal således have virkning for fordringer og gæld, der ved afståelse og indfrielse umiddelbart inden ophævelsen af kursgevinstlovens 1, stk. 5 eller 6, vil være omfattet af disse bestemmelser, fra og med den 1. januar 2020.
8 8 For så vidt angår opgørelsen af gevinster og tab, foreslås det, at der, ligesom for renter, jf. lovforslagets 4, stk. 2, foretages en sondring mellem gevinst og tab, der kan henføres til tiden inden henholdsvis efter, loven træder i kraft. Fordringer og gæld, der den 31. december 2019 er omfattet af kursgevinstlovens 1, stk. 5 eller 6, skal derfor anses for afstået og generhvervet og gæld for frigjort og genpåtaget den 31. december Der skal således foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. den 31. december Gevinster og tab vil skulle opgøres efter principperne i 26 i kursgevinstloven. Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets 3 har virkning fra og med indkomståret Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
9 9 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag Gældende lov Lovforslaget 1 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved 1 i lov nr. 271 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring: 6 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som andre renter, uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentning bortfalder, og såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) Gældsforholdet skal være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en værdipapircentral. 2) Debitor i henhold til gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, et fondsmæglerselskab, investerings-forvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/ EØS B ophæves. 2 I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 25. oktober 2016, som ændret ved 3 i lov nr af 19. december 2017, 35 i lov nr af 5. december 2018 og 5 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring: 1. Denne lov omfatter Stk Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre penge- 1. 1, stk. 5 og 6, ophæves.
10 10 fordringer, når betingelserne i ligningslovens 6 B, stk. 1, er opfyldt. Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens 6 B, stk. 1, er opfyldt. 3 I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 10. oktober 2014, som ændret senest ved 6 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages følgende ændringer: 15. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes efter 3 de renteindtægter, der er forfaldet i indkomståret, jf. dog 23. Renteindtægter, der er påløbet, inden skattepligt efter denne lov er indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter 6 og 7 medregnes de renteindtægter, der er påløbet i indkomståret. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret. Stk Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Stk I 15, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter»renteindtægter«:»og lignende«, og i stk. 1, 2. pkt., indsættes efter»renteindtægter«:»og lignende«. 2. I 15, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter»fordringer«:»og lignende«
Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven
Lovforslag nr. L 233 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. maj 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast 3. maj 2019
Skatteudvalget 2018-19 L 233 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2019-304 Udkast 3. maj 2019 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning
Læs mereForslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2017-18 Fremsat den 23. marts 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. april 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus) 1 I ligningsloven,
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2018-656 Udkast Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) 1 I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (7)
Skatteministeriet J.nr. 2019-5617 Udkast (7) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af skatteforvaltningsloven Element, der indarbejdes i genfremsættelse af L 212 (2018-19, 1. samling) [ ] 1 2 I
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 3 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 3 Offentligt 16. november 2015 J.nr. 15-1432243 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereForslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 7 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 45 - Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 131 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2017-687 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus) 1 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2013-14 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Tilpasning af procenttillæg
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt)
Skatteministeriet J. nr. 14-4348922 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.
Læs mereForslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen)
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 5 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 15-2660247 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) 1 I ligningsloven,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms
Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2017-3508 Udkast Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Begrænsning af SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar ved værdiansættelse af aktiver og ensretning
Læs mereForslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 248 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3331457 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 252 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EUskattetilpasninger: Repræsentation, eksportmedarbejdere, velgørende foreninger m.v. samt
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
2013/1 LSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-6090528 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Forlængelse af
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 114 Bilag 9 Offentligt 16. januar 2019 J.nr. 2017-5308 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 114 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2016-17 Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede
Læs mereForslag. Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven
Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven
Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven) 1 Reklameafgiftsloven,
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 137 Offentligt Grund og nærhedsnotat 3. marts 2016 J.nr. 16-0115195 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration Forslag til Rådets
Læs mereSkatteministeriet J. nr
Skatteministeriet J. nr. 16-1692470 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 6 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 87 Offentligt Notat J.nr. 2011-241-0029 12. december 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Læs mere10. maj 2019 SPØRGSMÅL 1
Skatteudvalget 2018-19 L 233 Bilag 3 Offentligt Høringssvar L233 Skatteministeriet lovgivningogoekonomi@skm.dk SPL@skm.dk j.nr. 2018 6654 Lovforslag L233 til ændring af ligningsloven og kursgevinstloven
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt 3. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015 1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion - Rådskonklusioner
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse
Læs mereForslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)
Høringsudkast Forslag Sagsnr. 2017-324 Doknr. 470813 Dato 03-07-2017 til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (3)
Skatteministeriet J.nr. 2017-2552 Udkast (3) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) 1 I afskrivningsloven,
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 110 Offentligt Notat 8. januar 2019 J.nr. 2018-8540 Kontor: Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU)
Skatteministeriet J. nr. 14-3930511 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 92 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2018-19 Fremsat den 13. november 2018 af beskæftigelsesminister (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar
Læs mereHøringsnotat vedr. undtagelsesbekendtgørelsen
Finanstilsynet 18. maj 2017 OPRI J.nr.132-0013 /SUM Høringsnotat vedr. undtagelsesbekendtgørelsen 1. Indledning Der er tale om en ændring af bekendtgørelse nr. 1113 af 9. oktober 2014 om tjenesteydelser,
Læs mereForslag. til. lov om ændring af lov om elforsyning. (Gebyrer for myndighedsbehandling)
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Gebyrer for myndighedsbehandling) 1 I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret bl.a. ved 1 nr. 30 i lov nr. 466
Læs mereDette er et nyt notat. Grund- og nærhedsnotat oversendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 111 Offentligt Notat 6. januar 2019 J.nr. 2018-8525 Kontor: Moms, Afgiter og Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Forslag til Rådets forordning
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereLov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love
LOV nr 1883 af 29/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1432243 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1162 af 01/09/2016
Læs mereUDKAST til forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger (Udvidet adgang til uddeling af arv og gaver m.v.)
Dato: 11. juni 2018 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Grene Thomsen Sagsnr.: 2018-706-0009 Dok.: 762266 UDKAST til forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger (Udvidet adgang
Læs mereForslag. Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 15-1432243 Udkast (1)
Skatteministeriet J. nr. 15-1432243 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling
Læs mereForslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 114 Folketinget 2018-19 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. januar 2019 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2013-14 Fremsat den 21. januar 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver
Fremsat den xx. xxxxxxxx 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver (Skattefrihed m.v. af ekstraordinære hædersgaver) I lov nr.
Læs mereU d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel
Den 23. juli 2018 Version 7 U d k a s t Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for udsendt
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den
Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om
Læs mereFremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil
2016/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0741503 Fremsat den 16. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
2015/1 LSF 17 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2263705 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereOvenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 28 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 28 Offentligt 30. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forsvarets personel
Lovforslag nr. L 5 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for soldaterlegater) 1 I ligningsloven,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
2008/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0000966 Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) L 7 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereOversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).
Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven
Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2016-17 Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven (Ophævelse
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 271 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 8. juli 2013 Proces og Administration Mhh GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
Læs mereForslag. Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven
2016/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2962964 Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereForslag. Lov om ændring af skatteforvaltningsloven
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 48 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-311-0057 Udkast 8. november 2010 Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Udvidelse af skatteforvaltningslovens
Læs mereForslag. Lov om ændring af værnepligtsloven
Lovforslag nr. L 4 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs mereFolketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereLov om ændring af lov om finansiel virksomhed
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del Bilag 31 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 23. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237, L 237 A, L 237 B Offentligt 24. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereSkatteudvalget L 71 Bilag 22 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 22 Offentligt 25. maj 2016 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12
Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver)
Forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver) 1 I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lov nr. 1716 af 27. december 2016, som ændret ved 17 i lov nr. 311 af 25. april
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 332 Offentligt J.nr. 2012-712-0091 Dato: 15-08-2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd
2015/1 LSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen Fremsat den 29. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren
Læs mereForslag. Investorfradragslov
Til lovforslag nr. L 101 Folketinget 2018-19 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2018 Forslag til Investorfradragslov Lovens anvendelsesområde 1. Personer, der er skattepligtige
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast 1
Skatteministeriet J.nr. 2017-2325 Udkast 1 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Korrektion af fejlagtige indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger) 1 I pensionsbeskatningsloven,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om tobaksafgifter1
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 157 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2011-231-0044 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om tobaksafgifter1 (Forkortning af kredittider) 1 I lov om tobaksafgifter
Læs mereSkat af negative renter
- 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de
Læs mereF. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21
Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.
Læs mereCRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.
Til organisationer og myndigheder på høringsliste Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om kapitaldækning i høring. Bekendtgørelsen er en ændring af bekendtgørelse nr. 1399 af 16. december
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereForslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 76 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. december 2010 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme
UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ferie
Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2013-14 Fremsat den 19. marts 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ferie (Overførsel af 280 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets
Læs mereABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip
Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens
Læs mere2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., j.nr. 2018/4356 Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 74 Offentligt Notat J.nr. 11-0296295 Den19. december 2013 Selskab, Aktionær og Erhverv JLV Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europa-Kommissionens
Læs mere