FORRETNINGSPLAN 2023 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, AAU. Version 2.

Transkript

1 FORRETNINGSPLAN 2023 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, AAU Version 2. AAU bestyrelsesmøde d. 24. juni 2014

2 Indhold Resume 3 Læsevejledning 4 Indledning 5 Introduktion til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 5 Funktion og rolle 7 SUND uddanner dimittender med høj faglig kvalitet og kompetencer 7 SUND bidrager med ny viden, der forbedrer sundhed og velfærd 8 SUND udøver sine aktiviteter i tæt samarbejde med eksterne partnere 10 SUND udvikler og innoverer i samarbejde med industrien 11 Forudsætninger og aktivitetsforventninger 13 De danske sundhedsvidenskabelige fakulteter 13 Forskningsaktivitet og rekruttering af forskere 15 Evne til at skaffe midler til forskning 18 Evne til at rekruttere og fastholde studerende samt bidrage til at dimittender får arbejde 20 En sikret økonomi og investeringsplan 25 Tidssvarende og tilstrækkelige fysiske rammer 32 Bilag 1: De sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark en sammenligning 35 Bilag 2: Anvendte forudsætninger for fremskrivning af indtægtsgrundlag og huslejeomkostning 38 2

3 Resume Bestyrelsen for Aalborg Universitet (AAU) har bedt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) udarbejde en forretningsplan, der redegør for, hvilken udvikling fakultetet venter at gennemgå frem mod Formålet er at etablere et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for bestyrelsen for at: 1. den investering, der skal tilføres SUND, understøtter etablering af et bæredygtigt sundhedsvidenskabeligt hovedområde, herunder opstart af lægeuddannelsen og Klinisk Institut; 2. få fastlagt størrelsen af det planlagte fakultetsbyggeri, placeret i sammenhæng med det nye universitetshospital. Der er i afsnittet En sikret økonomi og investeringsplan lavet to resumeer (side 29 og side 32), der leder frem til beslutningsgrundlaget herfor. Forretningsplanen tager udgangspunkt i at: AAUs strategiske mål er at opbygge et stærkt sundhedsfagligt område, som vil spille en markant rolle i udvikling og fornyelse af den sundhedsvidenskabelige forskning og uddannelse i Danmark; SUND er blevet til for at dække Nordjyllands behov for læger; Fakultetet har et stort vækstpotentiale, idet sundhed er det største område for offentligt støttet forskning i Danmark, og der forventes vedvarende efterspørgsel fra såvel den offentlige sektor som industrien efter fakultetets dimittender; Der er etableret et velfungerede samarbejde med Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital. SUND forudser en betydelig udvikling både af sine ressourcer, aktiviteter og resultater, som er sammenfattet i tabel 1. Tabel 1. Fremskrevne nøgletal Enhed STÅ Antal Ph.d.-studerende Antal VIP 209,0 301,7 321,7 336,4 Årsværk TAP 59,6 75,6 80,2 84,0 Årsværk BFI Point Ekstern omsætning Mio. kr. Samlede indtægter Mio. kr. For at understøtte denne udvikling anslår SUND at have et primært investeringsbehov i på 39,2 mio. kr. Heraf er der allokeret 8,5 mio. kr. ved efterreguleringen af 2013 i budget Tilbage resterer en investering på 30,75 mio. kr. Den forventede stigning af studerende, medarbejdere og tilhørende aktiviteter indikerer, at SUND-bygningen, som skal bygges i tilslutning til det nye universitetshospital, skal være på mindst m2. I de budgetterede fremskrivninger indgår en tilsvarende stigning i huslejeudgifter. 3

4 Læsevejledning I forretningsplanen bliver der hyppigt brugt forkortelser for Aalborg Universitets organisatoriske enheder og samarbejdspartnere og et enkelt begreb. Følgende forkortelser anvendes i planen: AAU SUND HUM SAMF TEKNAT HST KI SMH SMI ITS INS Aalborg UH RN UCN KU AU SDU WHO PBL Aalborg Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Humanistiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Klinisk Institut School of Medicine and Health / Skolen for Medicin og Sundhed Center for Sanse-Motorisk Interaktion AAU IT Services Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital Region Nordjylland University College Nordjylland Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet World Health Organisation Problembaseret læring 4

5 Indledning Nærværende forretningsplan har til formål at redegøre for centrale dispositioner og operationelle planer for SUNDs udvikling frem mod Forretningsplanen fremsætter økonomiske fremskrivninger og redegør for de underliggende udviklinger, disse baseres på. De fremsatte antagelser for udviklingen på SUND frem mod 2023 drejer sig om områder som: uddannelsesportefølje, videnskabelig udvikling, kommercialisering, regional udvikling, samfundsudvikling og demografi. Det er SUNDs ambition med denne forretningsplan at sandsynliggøre, hvordan man vil opnå langsigtet bæredygtig vækst og udvikling af fakultetet. Til trods for at planen opstiller både mål og roller, er planen ikke en egentlig strategi. En sådan er i færd med at blive udviklet i samarbejde med RN og Aalborg UH. Forretningsplanen redegør for udviklingsscenarier for områder, hvor SUNDs ledelse vurderer, at potentialet for udvikling af SUNDs aktiviteter er størst. Centrale forudsætninger for at kunne realisere forretningsplanen for en 10-årig periode frem mod 2023 er, at SUND: Forstår sin markedsposition - i forhold til de andre universiteter og industrien; Forstår rekrutteringsmarkedet for forskere; Forstår afsætningsmarkedet for kandidater; Har en effektiv organisation; Har en kultur, der understøtter initiativ, idé-generering og samarbejde; Har evne til at skaffe midler til forskning; Har en sikret økonomi og en finansieret investeringsplan; Har tidssvarende og tilstrækkelige fysiske rammer. Det følgende er en gennemgang af SUNDs roller og forudsætningerne herfor. Med udgangspunkt i disse opstilles mål for, hvor vi ønsker at være i 2023, og hvordan vi skal nå derhen, herunder behovet for investeringer. Dette er SUNDs forretningsplan Introduktion til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Sundhedsvidenskabelig forskning har eksisteret i over 30 år på AAU. Dens start i 1978 var koblet til professor Annelise Rosenfalk og ingeniørvidenskab. Denne kobling mellem sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab har dannet grundlag for etablering af Institut for Medicin og Sundhedsteknolog (HST) i 2002 og nye sundhedsvidenskabelige uddannelser. I 2010 blev SUND etableret som et spin-off fra Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet (INS) med HST som fundament. I forbindelse med etablering af fakultetet blev også Skolen for Medicin og Sundhed (SMH) samt Forskerskolen på fakultetet etableret. Forskerskolen udsprang af den etablerede forskerskole i regi af Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) i starten af 90 erne. I 2013 etablerede fakultetet Klinisk Institut i samarbejde med Aalborg Universitetshospital. I dag rummer fakultetet således også klinisk forskning på universitetshospitalet og regionens sygehuse. Fakultetet har forskningsansvaret for den regionale sundhedsvidenskabelige forskning. SUND består af HST, KI, den sundhedsvidenskabelige forskerskole med tre programmer og SMH med 14 sundhedsvidenskabelige uddannelser (master-, kandidat-, og bacheloruddannelser). SUND har fælles fakultetsadministration med TEKNAT. 5

6 Organisation SUNDs ledelse Egon Toft, dekan Steffen Groth, prodekan Lars Hvilsted Rasmussen, leder af Klinisk Institut Kim Dremstrup, leder af Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Thomas Graven-Nielsen, forskerskoleleder Jeppe Emmersen, studieleder Nøgletal studerende (940 STÅ) 161 ph.d.-studerende 21 tildelte ph.d.-grader 56 ph.d.-indskrivninger 592 forskningspublikationer i Scopus 272 ansatte (212,6 årsværk) 197 mio. kr. i omsætning 6

7 Funktion og rolle SUND tager udgangspunkt i: Sundhedsvidenskab: Har som mål at forbedre sundheden via aktiviteter inden for forskning, uddannelse og formidling; Har studiet af sygdom samt genetablering og opretholdelse af sundhed som genstandsfelt; Finder sin virkelige værdi, når den bringes i anvendelse og gør gavn for samfundet som helhed og ikke kun den enkelte; Betjener sig af alle hovedområders faglighed med relevans for sundhed og sygdom. SUND uddanner dimittender med høj faglig kvalitet og kompetencer Rolle : SUND uddanner dimittender med høj faglig kvalitet og kompetencer, der er på højde med samfundets behov Baggrund Den umiddelbare anledning til etablering af SUND var akkreditering af lægeuddannelsen på AAU. Det primære formål var at bidrage til at afhjælpe lægemanglen i Nordjylland, men også at udnytte den unikke kobling mellem sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab på AAU til at styrke det hastigt forandrende sundhedsvæsen, hvor teknologi får større og større betydning. I dag tilbyder SUND 14 sundhedsvidenskabelige uddannelser. Uddannelsesporteføljen er mindre end landets øvrige sundhedsvidenskabelige fakulteter (se bilag 1). SUND søger at videreudvikle sin uddannelsesportefølje ud fra et anvendelsesorienteret perspektiv på sundhed og med fokus på, at kandidaterne skal have kompetencer, der er efterspurgte i samfundet samt evner til at kunne agere i samarbejde med andre på tværs af sektorer. Udviklingstendenser og muligheder Danmark har behov for et effektivt sundhedsvæsen, hvor de sundhedsprofessionelle arbejder sammen på tværs af faggrænser og sektorer for bl.a. at sikre borgerne/patienterne et sammenhængende forløb. Med flere ældre og øget multimorbiditet (patienter med flere kroniske sygdomme) vil indholdet i sundhedsarbejdet ændre sig markant. Lægernes rolle som den samlende og ledende funktion kommer til at blive udfordret. Flere af deres klassiske kompetencer vil muligvis glide over til andre personalekategorier. Andre bliver måske overflødige eller mere specialiserede. Det kræver sundhedsprofessionelle, der evner at arbejde i komplekse organisationer og udviklingssammenhænge. Sundhedsprofessionelle - uanset faggruppe må løbende kunne tilegne sig ny viden og indstille sig på flerfaglig opgaveløsning. Der bliver derfor behov for uddannelser, der imødekommer sundhedsvæsenets skiftende krav, herunder krav om evidens. Derudover kommer der øget fokus på kvaliteten af sundhedsarbejdet (forebyggelse og rehabilitering men også behandling) i kommunerne, som spiller er stigende rolle. 7

8 AAUs problemorienterede uddannelsesmetodik (PBL-modellen) giver dets kandidater en relevant forudsætning for at fungere i et omstillingskrævende sundhedsvæsen. SUND forventer i løbet af forretningsplanens periode at få Undervisningsministeriets tilladelse til at udvide optaget af medicinstuderende til 100 om året 1. Der forventes et stigende behov for sundhedsfaglige professionsbachelorer med en sundhedsfaglig kandidatuddannelse. Behovet for kandidater og bachelorer i idræt estimeres ikke at ændres nævneværdigt de næste 10 år. SUND ser et perspektiv i at udvide uddannelsesporteføljen til også at indeholde molekylærmedicin. De udviklingstendenser og muligheder som er beskrevet i ovenstående vil blive fulgt op af forskellige tiltag. I følgende prognoser for uddannelsesaktivitet og tilhørende indtægt er der alene taget udgangspunkt i eksisterende uddannelser, herunder et uændret årligt optag på lægeuddannelsen (50 pr. årgang). Tiltag For at udfylde sin rolle vil SUND: Fastholde sit fokus på kvalitet og relevans i sine uddannelser; Udvikle det forskningsbaserede grundlag for og dokumentation af PBL-modellen og investere i pædagogisk opkvalificering inden for de sundhedsvidenskabelige uddannelser; Udbygge og styrke forskningsbasering af undervisningen på områder, hvor der er behov; Arbejde for at optaget på medicinuddannelsen øges med 50 studerende om året; Udvikle nye uddannelser og/eller revidere eksisterende uddannelser således, at det regionale, kommunale og private arbejdsmarkeds behov for professionsbachelorer med en kandidatuddannelse kan imødekommes. SUND bidrager med ny viden, der forbedrer sundhed og velfærd Rolle : SUND bidrager med ny viden, der forbedrer sundhed og velfærd i Nordjylland og globalt Baggrund Da SUND blev etableret, tegnede HSTs internationale forskningsmiljø fakultetets videnskabelige identitet. Især var grupperne, som interesserer sig for grundforskning i nervers og musklers integrerede funktion og biomedicin fremtrædende. SMI har siden 90 erne - som noget unikt blandt danske universiteter - haft et tæt samarbejde med industrien. 1 Der er et regionalt behov svarende til et optag på 160, hvis man skalerer i forhold til det nationale optag og befolkningsunderlaget. 8

9 Andre vigtige forskningsområder for SUND er idræt og elektronisk støttet beslutningsteori. Med etableringen af KI i 2013 blev bl.a. Aalborgs UHs stærke grupper i hjertesygdomme, hæmatologi, gastroenterologi, thyreoideasygdomme og epidemiologi associeret med AAU, og der blev banet vej for, at HSTs teknologiske forskning kunne kobles endnu tættere sammen med den kliniske, end det var tilfældet før. Ph.d.-uddannelsen på SUNDs forskerskole er organiseret i tre programmer 2. Udviklingstendenser og muligheder Internationalt, nationalt og regionalt er sundhedssystemerne udfordret af den demografiske udvikling med flere ældre, flere kronikere og udsigt til flere ambulante besøg, færre indlæggelser og et skærpet pres på offentlig økonomi og ressourcer. Særligt i Nordjylland forventes denne tendens at blive følelig, da regionen samtidig har et væsentligt lavere andel af unge end resten af landet og står overfor yderligere faldende antal af unge i den arbejdsdygtige alder, der kan tage hånd om arbejdet i sundhedsvæsnet 3. Forskning i sund aldring, kroniske sygdomme og psykiatriske lidelser er blandt de områder, der støttes med flest penge af regeringen og de store europæiske fonde. Andre forskningsområder, som de næste 10 år forventes at få tiltagende betydning for SUND, er: Medicinsk forskning og industrielt samarbejde; Molekylærbiologisk forskning, herunder forskning relateret til regnerativ behaning; Forskning i ernæringsforstyrrelser; Sygeplejeforskning og forskning relateret til de øvrige sundhedsprofessioner (bl.a. fysioterapi, radiografi og ergoterapi); Forskning der adresser kommunernes sundhedsopgaver inden for forebyggelse og rehabilitering; Implementeringsforskning; Sexologisk forskning; Tiltag Strategisk udvikling af forskning på højeste internationale niveau på afgrænsede områder herunder af forskningsfelter, hvor sundhedsvidenskab og teknisk videnskab (ingeniørvidenskab) interagerer; Den strategiske forskning vil blive tilrettelagt omkring grupperinger på tværs af institutterne; Forskning i implementering af forskningsresultater, herunder registerforskning og forskning i kvalitet; Frontlinjeforskning støtter sig hyppigt til de seneste teknologiske fremskridt. Det er ved anvendelse af den nyeste teknologi, de største muligheder for gennembrud gemmer sig. SUNDs forskning vil forblive tæt knyttet til teknologisk udvikling; Styrke den sexologiske forskning til en national førerposition. 2 Se ph.d.-programmer på 3 Kilde: Sundhedsplan for Region Nordjylland 2009, Region Nordjylland 9

10 SUND udøver sine aktiviteter i tæt samarbejde med eksterne partnere Rolle : SUND udøver sine aktiviteter i tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital og andre partnere Baggrund Samarbejdet mellem AAU, RN og Aalborg UH er først og fremmest karakteriseret af vilje til samarbejde. Det formelle grundlag er samarbejdsaftalen fra 1. januar 2013, som omhandler forskning, lægeuddannelsen og innovation. Forskningens Hus, som er ejet af RN, men som huser KI, har på kort tid etableret sig som et af landets store kraftcentre i klinisk forskning. Regionens innovationsafdeling og idéklinik ligger i Forskningens Hus. Andre vigtige samarbejdspartnere omfatter: Aalborg Kommune; De andre sundhedsvidenskabelige fakulteter i landet; De andre fakulteter på AAU; UCN; Aalborg Kommune; Andre forskningsmiljøer, herunder industrielle; Sundhedsmyndigheder; Danske Regioner; Nordiske partnere; Andre internationale partnere. Udviklingstendenser og muligheder Samarbejdet mellem fakultetet og Aalborg UH giver unikke muligheder for at udvikle og implementere ny evidensbaseret viden om sundhed og sygdom. Regionernes svar på udfordringen med stadig flere ældre med multimorbiditet er stadig mere veldefinerede forløbsprogrammer, og kommunerne har iværksat en række forebyggelsesaktiviteter, der skal bidrage til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser på hospitaler. Effekten heraf skal dokumenteres af forskningsprojekter. Tiltag SUND vil fortsætte med at udøve sine aktiviteter i tæt partnerskab med Aalborg UH og RN; Samarbejdet med de andre fakulteter på AAU vil blive yderligere udbygget. HUM og SUND samarbejder om at forskningsbasere undervisning i kommunikation af læger (på såvel præ- som postgraduat niveau). SUND vil søge tættere samarbejde med HUM omkring psykologi, og med TEKNAT om forskning i medicoteknik. Det fælles center mellem SUND og SAMF, Danish Centre for Health Care Improvement, har et stort potentiale for at gøre AAU til førende i sundhedsøkonomisk forskning; 10

11 Der vil blive skabt yderligere integration mellem SUND og Aalborg UH, når der bygges en ny fakultetsmatrikel på grunden for det nye hospital i Se også kapitel om Tilsvarende og tilstrækkelig fysiske rammer på side 32; SUNDs brede samarbejdsnetværk med internationale organisationer og industrien vil blive udbygget; UCN og andre professionshøjskoler, der uddanner sundhedsfaglige professionsbachelorer, vil blive støttet i deres arbejde med forskning; SUND vil forsøge at blive et WHO Collaborating Centre for medical devices; SUND udvikler og innoverer i samarbejde med industrien Rolle : SUND udvikler og innoverer sundhedsteknologier i samarbejde med industrien og understøtter kommercialisering i forbindelse hermed Baggrund SUND har en stærk sundhedsteknologisk position i Danmark. Forskningsmiljøet bidrager til styrkelse af lægemiddelindustrien og specielt den medicotekniske industri igennem erhvervssamarbejder og de kandidater, som fakultetet sender ud på arbejdsmarkedet. AAUs civilingeniører i sundhedsteknologi og kandidater i medicin med industriel specialisering er højt specialiserede medarbejdere, der er uddannede til at fungere i industrien. Forskningsmiljøet på SUND, især HST, genererer ved spin-off nye medicovirksomheder såvel regionalt som nationalt (se fig. 1.). SUND tilbyder opfindere hjælp med at udvikle en ide hele vejen fra ide til etablering af virksomhed. SUND samarbejder med Danske Regioner om at implementere regeringens ønske om en indgang for industrien til kliniske lægemiddelafprøvninger og afprøvning af medicoteknisk udstyr. 11

12 Fig.1. Spin-off firmaer fra HST siden Udviklingstendenser og muligheder Medicoindustrien er stor i Danmark, og den er i vækst. De 32 største medicovirksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet omsatte i 2012 for 51 mia. kr. En stigning på 4,5 % fra Den farmaceutiske industri i Danmark domineres af tre store virksomheder: Novo Nordisk, Lundbeck A/S og Leo Pharma. Disse virksomheder forventes at have et fortsat stigende behov for højtuddannede personer i Danmark. Samfundsøkonomisk kan kommercielle medicinske og sundhedsteknologiske fremskridt bidrage til at mindske presset på sundhedsudgifterne og føre til et mere effektivt sundhedsvæsen 5. Herudover har telemedicin stort potentiale for at give økonomiske gevinster, bedre og mere sammenhængende patientforløb og mere selvhjulpne patienter 6. Tiltag SUND vil fortsætte med at markere sig internationalt inden for teknologisk udvikling på sundhedsområdet; SUNDs centrum for udforskning, afprøvning og implementering af medicoteknisk udstyr vil vedblive med at være omdrejningspunkt for samarbejdet med industrien og i samarbejde med Aalborg UH; SUND vil udbygge sit samarbejde med medicoindustriens brancheforening. 4 Kilde: 5 Kilde: Budgetredegørelse 2010, udgiftsvæksten på sundhedsområdet, Finansministeriet. 6 Kilde: Bedre incitamenter i Sundhedsvæsenet, maj 2013, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 12

13 Forudsætninger og aktivitetsforventninger Mens vi i forrige kapitel sammenfattede, hvad SUND bør gøre de næste 10 år, vil vi i dette kapitel fremlægge forudsætninger for, at tiltagene skal kunne lade sig gøre. Analysen vil både interessere sig for eksterne forudsætninger og SUNDs egne. Fokus er på de af SUNDs aktiviteter, som direkte genererer indtægter inden for uddannelse, forskning og formidling af viden. De danske sundhedsvidenskabelige fakulteter Baggrund Der er fire sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark, som er placeret på Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) og AAU. Nedenstående tabel viser de sundhedsvidenskabelige fakulteter i tal. En mere detaljeret analyse af universiteternes nøglefunktioner på SUND-området er sammenfattet i bilag 1. Tabel 2. De sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark, tal fra SUND, AAU SUND, KU SUND, SDU Health, AU Etableret Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser Masteruddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsuddannelser Ansatte (VIP+TAP) Studerende Ph.d.-studerende Institutter Skoler Omsætning i mio. kr * 1300 *Uden husleje Størrelsesforskellene mellem SUND-fakulteterne er markante og kommer tydeligst til udtryk i forskellen i omsætning og antal ansatte. På uddannelsessiden er fx. optaget på medicinuddannelsen der er ministerielt reguleret - meget lavere på SUND, AAU end på de øvrige sundhedsvidenskabelige fakulteter (KU: 559; AU: 481; SDU: 330; AAU: 56). Mulighederne for at lukke noget af efterslæbet i forhold til de andre fakulteter er forbundet med både udfordringer og styrker: Der er i Danmark efter alt at dømme ikke behov for flere udbud af uddannelser inden for odontologi, veterinærvidenskab og farmaci. Behovet for uddannelser inden for det molekylærmedicinske område samt ernæringsområdet, som de øvrige sundhedsvidenskabelige fakulteter også har, skal afdækkes nærmere; 13

14 Udover at udvikle uddannelsesporteføljen med nye kandidatuddannelser skal behovet for nye masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse søges imødekommet; Med indførelsen af prækvalifikation af nye uddannelser forventer vi, at det bliver vanskeligere at starte nye uddannelser, hvilket rammer SUND, AAU, med en forholdsvis lille uddannelsesportefølje. Andre udfordringer relaterer sig til at fastholde de lægestuderende i Aalborg. København har en tiltrækningskraft, og der vil være søgning efter kandidatuddannelsen i København; Lægeuddannelsen på SUND har grundlag for at blive unik, i den forstand at undervisningen tager udgangspunkt i PBL, og antallet af kliniske lærere per student er så højt som noget sted i verden (inklusive Harvard). Selvom det lykkes at få godkendt en forøgelse af optaget med 50 studerende om året, vil der stadig være helt usædvanlige gode forhold for de studerende i den kliniske undervisning, der vægtes højt i uddannelsen; SUND har opbygget en uddannelses- og forskningsstyrke inden for områder, hvor sundhedsvidenskab og teknisk videnskab interagerer. Det gælder sundhedsteknologi, idrætsteknologi, medicin med industriel specialisering, klinisk videnskab og teknologi samt sundhedsinformatik. Denne profil skal fortsat styrkes, herunder ikke mindst i samarbejde med Aalborg UH; Målt på BFI-point pr. VIP-årsværk er den videnskabelige produktion på SUND, AAU på niveau med AU og KU og højere end på SDU. Samarbejdet med Region Nordjylland om Aalborg UH og sundhedsvidenskabelig forskning i Nordjylland er båret af en fælles vision om en fælles indsats til gavn for Nordjylland og har blandt andet fordi samarbejdet er så nyt og støttes så meget af begge parter - en række muligheder for nytænkning for at opnå maksimal synergi. Mål 2023: SUND vil have forbedret sin position og tydeliggjort sin profil i forhold til de andre sundhedsvidenskabelige fakulteter Tiltag SUND vil: Nøje følge, udvikle, dokumentere og formidle lægeuddannelsens kvalitet; I samarbejde med RN arbejde for at få lov at øge optaget af medicinstuderende med 50 til 100 optagede om året; I samarbejde med Aalborg UH fastholde og udvikle uddannelser, forskning og implementering i feltet, hvor sundhedsvidenskab og teknisk videnskab mødes; Søge at opbygge samarbejde om uddannelse og forskning med de andre sundhedsvidenskabelige fakulteter; Fortsat udvikle det gode samarbejde med UCN om forskning og uddannelse af fælles relevans og interesse; Understøtte en fortsat entreprenant kultur, hvor der -bl.a. i samarbejde med andre nordjyske aktører- hurtigt kan reageres på nye muligheder; Styrke synlighed i nationale og internationale sammenhænge af betydning for forsknings- og udviklingsopgaver samt finansiering. 14

15 Forskningsaktivitet og rekruttering af forskere Universitetets nuværende model til fordeling af tilførte basismidler fra ministeriet er resultat -baseret og proportional med blandt andet antallet af forskningsaktive professorer, lektorer, adjunkter, antal nyoptagne ph.d.- studerende og tildelte ph.d.-grader på fakulteterne samt præsteret aktivitet inden for publicering (opgjort som BFIpoint). Fordelingsmodellen er relativ i den forstand, at SUNDs andel af midlerne ikke alene er afhængig af fakultetets ressourceudløsende aktiviteter, men i lige så høj grad af aktivitetsomfanget på de andre fakulteter på AAU. Der er i modellen indbygget en konkurrence mellem AAUs fakulteter. Samtlige AAUs midler fordeles til fakulteterne. Udvikling frem til 2023 Professorer, lektorer og adjunkter Der er i dag ansat 53 professorer og 48 lektorer ved SUND: Af disse er 26 kliniske professorer (dvs. professorer, som samtidig har kliniske opgaver med forventet forskningsaktivitet i minimum 50% af deres arbejdstid). Dertil kommer 65 kliniske lektorer. Fig. 2. Prognose. Antal ansatte på SUND Professor Lektor Adjunkt/post.doc TAP Fordelingen mellem mandlige og kvindelige forskere på SUND er 119/50. Dertil kommer andre forskningsansatte i KI og indskrevne ph.d.-studerende (se nedenfor). Fakultetet forventer, at udviklingen i antallet af professorer, lektorer og adjunkter vil forløbe parallelt med udviklingen i indtægterne fra uddannelse og tilskudsfinansierede aktiviteter (se fig. 6. og fig. 7.), dog korrigeret for det forhold, at STÅ-taksterne forventes at falde med 2%, mens lønnen forventes at stige tilsvarende. Bemærk, at den fremskrevne kurve for professorer flader ud fra omkring Det hænger sammen med, at RN har tilkendegivet at ville bestræbe sig på at medfinansiere 50 kliniske professorer gennem ansættelse af fem professorer årligt, hvilket vil sige frem til

16 Ph.d. optag og ph.d.-grader Et nationalt fokus på ph.d.-området har generelt betydet en stor forøgelse af antal ph.d.-indskrivninger frem til 2013 (fig. 3). I 2014 har SUND 161 indskrevne ph.d.-studerende. Væksten i 2013 i fig. 3. afspejler etableringen af Aalborg UH, KI. Med dannelsen af KI bliver de ph.d.-studerende fra Aalborg UH primært indskrevet på SUND, mod tidligere AU eller via HST. Dertil kommer, at et stort antal ph.d.- studerende i 2013 blev overført fra AU til SUND. Det forventes, at der i 2014 eller de nærmeste år derefter opnås et mætningsniveau på antallet af ph.d.- indskrivninger. Derfor imødeses i 2023 kun en begrænset stigning af nyindskrivninger på ca. 18% i forhold til antallet af nyindskrevne i Fig. 3. Antal ph.d.- nyindskrivninger, antal ph.d.-grader samt ph.d.-bestand Prognose Ph.d.-bestand Ph.d.- nyindskrivninger Ph.d.-grader *Ved fremskrivningen er det antaget, at den interne model for tildeling af midler til ph.d.-stipendier er uændret i perioden frem til 2023, og at antallet af ph.d. vil være relativt uændret mellem fakulteterne fremadrettet, men SUND vil have en let stigende andel på 2 % frem til 2019 og derfor en stigning på 1% p.a. Fremskrivningen er baseret på øgningen i antallet af ansatte, merproduktionen af STÅ, tiltrækning af flere eksterne midler og medfinansieringen fra Region Nordjylland. Peer-reviewede artikler og BFI-produktion I fig. 4. ses udviklingen i antal peer-reviewede artikler fra HST og Aalborg Sygehus (fra 2013 Aalborg UH/KI). De er tale om en jævn stigning, som dog er noget større for det kliniske område end for HST. 16

17 Fig. 4 Udvikling i antal peer-reviewede artikler i Scopus fra HST Aalborg UH i alt Opgjort i BFI point i figur 5. er udviklingen nogenlunde parallel med udviklingen for de peer-reviewede artikler. Beregningen tager udgangspunkt i, at Aalborg UHs videnskabelige produktion indregnes i SUNDs BFI-opgørelse. Det er en praksis, der også følges på de andre universiteter. Det er dog usikkert, om denne praksis vil blive fortsat. Hvis ikke, vil det få stor betydning for KI, idet kun 1/3 af BFI-pointene skønsmæssigt kan henføres til ansatte på instituttet. I kraft af forskningen på Aalborg UH forventes KIs BFI-point (som deres peer-reviewede artikler) at stige med 2 % om året frem til Men på grund af den beskrevne usikkerhed, har vi gjort estimatet forsigtigt og kun regnet med en stigning på 2% for SUND som helhed per år. Fig. 5 Udvikling i antal BFI-point fra og fremskrevet HST Aalborg UH / KI Samlet *BFI for Aalborg UH / Ki er fremskrevet med udgangspunkt i, at alle BFI fra Aalborg UH tilgår AAU 17

18 Mål 2023: SUND vil have en større andel af rekrutteringsmarkedet for forskere og øge sin videnskabelige produktion Tiltag SUND vil udvikle en: Ansættelsesplan, der tilgodeser behovet for forskningsbasering af nuværende og nye uddannelser såvel som den kliniske virksomhed og højtspecialiserede funktioner pål Aalborg UH. Ansættelsesplanen vil også forholde sig til forholdet mellem antallet af adjunkter, lektorer og professorer og gøre brug af en metode til systematisk at afdække de nationale og internationale forskningsmiljøer for profiler, der passer til SUND; Forskning, der udbygger SUNDs internationale niveau; Forskning, der har et højt innovations- og kommercialiseringspotentiale; Forskning for og med sundhedsprofessioner ud over lægeprofessionen; Kultur, der understøtter en endnu mere effektiv BFI- og ph.d.-produktion fx gennem at fremme samarbejdet mellem forskere fra SUNDs to institutter. Evne til at skaffe midler til forskning Baggrund Eksterne midler udgør en stadig stigende del af universiteternes finansieringsgrundlag for forskningen. Universitetets model til fordeling af tilførte basismidler fra ministeriet belønner de enkelte fakulteters evne til at tiltrække sig sådanne midler. HST er et forholdsvist modent institut og har stor erfaring med at søge eksterne midler i konkurrence. Instituttet var tidligere det institut på AAU, der havde den største eller næststørste indtjening på dette område, men i dag er der institutter på TEKNAT med større gennemslagskraft i deres EU-ansøgninger og ansøgninger til industrien. Endvidere har SAMF og HUM haft stigende succes med hjemtagning af eksterne midler. SUND forventer, at fakultetets tilskudsfinansierede forskning vil stige relativt hurtigt frem til 2017, hvorefter væksten vil stabilisere sig, det sidste fordi den initiale opbygning af antallet af kliniske professorer herefter vil være på plads. Fra 2018 forventes en gennemsnitlig vækst for SUND på godt 8% som helhed (et konservativt skøn). Det vil svare til AAUs øvrige fakulteters forventning, dog med en forventet ekstra tilgang i form af at midler fra Aalborg UH overgår til AAU. Samlet forventer fakultetet i 2023 at have en omsætning af tilskudsfinansieret forskning på ca. 132 mio. kr. om året. 18

19 Fig. 6. Ekstern omsætning i mio. kr. Prognose ,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 Samlet HST KI 20,0 0, Mere specifikt: SUND har modtaget 5,3 millioner EURO fra FP7-programmet i perioden ; Det er sidst i 2013 og først i 2014 lykkedes at tiltrække prestigefyldte midler fra Det Frie Forskningsråds program for sundhed og sygdom fra NOVO Nordisk Fonden og fra Lundbeckfonden. SUND forventer fortsat at kunne få en stigende del af disse forskningsmidler. Frem til 2023 forventer vi gradvist at modtage 5% af midlerne fra disse to store fonde; Horizon2020 vil uddele 592 mia. kr. Heraf forventer SUND at hjemtage > 1 promille, som er Nordjyllands andel af EUs befolkning; Der hjemtages i dag direkte til Aalborg UH betydelige eksterne forskningsmidler (40,5 mio. kr. i 2013); Der foregår pt. et udredningsarbejde i samarbejde mellem RN, Aalborg UH og SUND, der skal klarlægge det eksterne ansøgningslandskab, og hvor vi er i det. Mål 2023: SUND vil forbedre sin evne til at skaffe midler til forskning fra både traditionelle og nye kilder Tiltag Fakultetet bør gennem en udvikling af sine forskningsområder blive i stand til at hjemtage en større andel af de konkurrenceudsatte forskningsmidler inden for sundhedsvidenskab. Til støtte herfor vil fakultetet yderligere professionalisere sine ansøgningsprocedurer samt gøre brug af strategisk netværksarbejde; 19

20 KI forventes fremadrettet at stå som afsender af en langt større andel af ansøgninger fra Aalborg UH end i dag, og dermed vil KI få en betydelig vækst i hjemtagning og omsætning af eksterne forskningsmidler. Evne til at rekruttere og fastholde studerende samt bidrage til at dimittender får arbejde Baggrund Rekruttering af studerende SUND har etableret sig med fire bacheloruddannelser med relativt store optag på tre af dem, nemlig idræt (182 i 2013), medicin med industriel specialisering (135 i 2013) og lægeuddannelsen (ministerielt fastlagt optag på 50, efter overbooking dog på 56). På civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi blev der i 2013 optaget 33 på bacheloruddannelsen. SUND har i dag kun to kandidatuddannelser, der ikke er en direkte overbygning på en tilsvarende bacheloruddannelse, nemlig kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab og kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi. Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi rekrutterer udelukkende sundhedsfaglige professionsbachelorer, mens kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab blandt andet også optager bachelorer i idræt. Optaget på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab var i 2012 på 30 studerende og i 2013 på 51 studerende. De tilsvarende tal for optaget til kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi var hhv.: 15 og 22. Fremover forventes en fortsat vækst i søgningen til kandidatuddannelserne som følge af: Stigende optag på bacheloruddannelserne i de foregående år; At sundhedsfaglige professionsbachelorer i stigende grad forventes at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Økonomisk Afdeling har udarbejdet en prognose for udviklingen i studenterbestanden. Der forventes en vækst fra (pr. 1. marts 2014) til i Dette bestandstal indeholder ikke studerende på masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse. STÅ-produktion Universitetets budgetmodel betyder, at de midler som genereres fra STÅ-produktion og gennemførelsesbonus (se nedenfor) fra SUNDs uddannelser, tilfalder SUND. Udviklingen i STÅ på de uddannelser, som udbydes af SUND (se fig. 7.), har vist en stigning siden 2005, hvor sundhedsvidenskab blev etableret på AAU i relation til ingeniør- og naturvidenskab. I første omgang skete stigningen naturligt primært på bacheloruddannelserne. I de sidste år er den efterfulgt af en stigning på kandidatuddannelserne. Universitetets statistikkontor har udarbejdet STÅ-prognosen, som baserer sig på en fremskrivning af kendte optagelsestal korrigeret for den demografiske udvikling med færre unge de kommende år samt de studerendes hidtidige studieadfærd (frafald, effektivitet og overgangsfrekvenser fra bachelor til kandidat) 7. 7 Overvejelser om adgangsbegrænsning på bachelor i idræt og bachelor i medicin med industriel specialisering vil betyde, at uddannelsesindtægten vil falde. ØA har beregnet et fald i uddannelsesindtægten i 2016 på 3,7 mio. kr., i 20

21 Fig. 7. STÅ produktion på SUND og fremskrevet Samlet Bachelor Kandidat * Ministeriets uddannelsestakster beskæres i vores model med 2% pr. år med henvisning til den i Finansloven indarbejdede forventning om en øget årlig produktivitetsstigning på 2%, hvilket er indarbejdet i beregningen af indtægtsgrundlaget fra uddannelse. Færdiggørelsesbonus Bachelor- og kandidatdimittender, der udløser færdiggørelsesbonus, følger mønstret i STÅ udviklingen (fig.7). Dette fremgår af figur 8. Fig. 8. Antal dimittender, der udløser færdiggørelsesbonus, fra 2011 og fremskrevet til Bachelor Kandidat Samlet på 6,7 mio. kr., og uddannelsesindtægten vil derefter fra 2018 og i resten af plan-perioden årligt være reduceret med mellem 9,3 og 9,9 mio. kr. Indtægtsnedgangen er ikke indarbejdet i beregningerne over SUND s indtægter. Realiseres indtægtsnedgangen vurderer SUND, at det vil være muligt at regulere omkostningssiden tilsvarende, hvorved resultatpåvirkningen af ændringen vil være neutral. 21

22 Beskæftigelsessituationen SUNDs uddannelser er endnu så unge, at der ikke er et statistisk validt grundlag for at kunne vurdere beskæftigelsessituationen for dets kandidater. SUND gennemfører på de tre første årgange af dimittender fra nye uddannelser en spørgeskemaundersøgelse for at afdække beskæftigelsessituationen og overgangen fra studier til erhverv. Der er gennemført tre undersøgelser for medicin med industriel specialisering og to undersøgelser for idræt og idrætsteknologi. Der er på grundlag af de gennemførte undersøgelse ikke et aktuelt beskæftigelsesproblem, men da der er en svarprocent på noget under 100, er resultatet usikkert. Fremadrettet kan SUND bruge undersøgelser som disse til at vurdere, om det er nødvendigt med adgangsbegrænsning på uddannelserne 8. Det omtalte behov i Nordjylland for læger vil dækkes af en kandidatproduktion af læger på 160 årligt. Ved fortsat national mangel på læger, vil en del af de SUND producerede kandidater utvivlsomt følge den generelle tendens til at flytte til landets største byer, især København, og gøre en produktion på 100 utilstrækkelig til at dække behovet i Region Nordjylland. I Danmark har den medicotekniske branche en stigende omsætning i 2012 var den 51 mia. kr. 9 Der er ikke tegn på, at dette erhvervssegment vil blive mindre i den kommende fremtid. Og der vil der derfor fortsat være et stort potentiale i at uddanne kandidater til medicoindustrien. I forlængelse heraf vurderes det derfor, at der er beskæftigelsesmæssigt potentiale til at optage væsentlige flere på civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi, end vi gør nu. Den øgede efterspørgsel på kandidater i medicoteknik, er også blevet opdaget af de andre af landets universiteter, der har opbygget medicotekniske uddannelser. Der er derfor konkurrence om de studerende på dette område. Efter-/videreuddannelse SUND er ved at opbygge aktiviteter på efter- og videreuddannelsesområdet. Der er siden fakultetets etablering blevet godkendt to nye masteruddannelser. Der er således tre masteruddannelser på SUND: sundhedsinformatik, sexologi samt smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling. Masteruddannelsen i sundhedsinformatik har haft en vigende søgning, og på den baggrund er uddannelsen søgt delvist reformuleret. Resultatet af reformuleringen er endnu uvis; Masteruddannelse i sexologi blev udbudt for første gang i september 2013 med 29 optagne. Sexologi udbydes hver andet år; Masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling udbydes for første gang med studiestart september SUND skønner, at der er grundlag for vækst inden for efter- og videreuddannelsesområdet. På det sundhedsfaglige arbejdsmarked er der et permanent og sandsynligvis stigende behov for efter- og videreuddannelse på universitetsniveau, som SUND kan imødekomme. SUND har tætte relationer til centrale lokale aftagere (fx Region Nordjylland og Aalborg Kommune), og målgrupperne er relativ enkle at identificere. Ud over masteruddannelser vil SUND udbyde uddannelsesdele og moduler (enkeltfag) fra de eksisterende ordinære 8 Se 22

23 uddannelser som fx folkesundhedsvidenskab og klinisk videnskab og teknologi for at imødekomme behovet for efterog videreuddannelse inden for sundhed. Der er i tilknytning til den postgraduate lægeuddannelse en omfattende kursusvirksomhed, som i dag også for så vidt angår Region Nordjylland er forankret på Aarhus Universitet i sundhedsstyrelsen eller de faglige selskaber. I løbet af nogle år forventes SUND også at kunne varetage opgaver i dette segment. Mål 2023: SUND vil have mindst fire nye uddannelser og producere 100 læger om året SUNDs kandidater efterspørges og værdsættes højt af det marked, som de uddannes til Tiltag SUND vil: Udvikle nye kandidat- og masteruddannelser; Arbejde for at få lov til at udvide optaget på medicinuddannelsen fra 50 til 100 studerende om året; Øge indsatsen for at rekruttere udenlandske studerende til kandidatuddannelser. Fra efterårssemestret 2014 udbydes kandidatuddannelsen medicin med industriel specialisering på engelsk; Kandidatuddannelserne sportsteknologi og sundhedsteknologi udbydes allerede på engelsk; Nøje følge beskæftigelsessituationen for kandidater fra idræt og fra medicin med industriel specialisering, idet der er tale om store optag; Øge indsatsen for nationalt og internationalt at udbrede kendskabet til dimittender fra medicin med industriel specialisering; For idræt fokuserer mere på folkeskolerne som afsætningsmarked, end vi gør i dag. En effektiv organisation Baggrund Som allerede beskrevet indledningsvist i forretningsplanen består SUND i dag af HST, KI, den sundhedsvidenskabelige forskerskole og Skolen for Medicin og Sundhed (School of Medicine and Health, SMH) med 14 sundhedsvidenskabelige uddannelser (master-, kandidat-, og bacheloruddannelser). Der er to studienævn: Studienævn for Medicin og Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. SUND har fælles fakultetsadministration med TEKNAT. Den historiske udvikling af sundhedsområdet på AAUs fremgår af figur 9 på følgende side. 23

24 Fig.9.: Vigtige begivenheder i AAUs arbejde med sundhed. Uddannelser ses til venstre og organisatoriske enheder til højre. For så vidt angår organisering af fakultetsadministration blev der ved fakultetets etablering indgået aftale med dekanen for TEKNAT om fælles administration på driftsområderne: HR økonomi, kommunikation, uddannelsessekretariat, ph.d.-administration samt de fakultetsspecifikke dele af AAU-enhederne: AAU Innovation og AAU Forskningsstøtte. Den fælles fakultetsadministration ledes af en fakultetsdirektør. Der er endvidere etableret et mindre ledelsessekretariat specifikt for SUND. På de to institutter er der opbygget institutadministration samt administration i tilknytning til SMH. Udviklingstendenser I første halvdel af forretningsplans-perioden forventes ingen væsentlige ændringer i organisering af fakultetets, institutternes og skolernes administration. En række administrative opgaver håndteres i dag på tre niveauer, og der vil være fokus på, om der kan ske kvalitetsudvikling ved på specifikke områder kun at have administrativ behandling på to niveauer. Der vurderes, at der på administrativt niveau 2 og 3 vil være behov for en styrket indsats i forhold til såvel forskning som uddannelse. Øget administrativt arbejde forventes i forbindelse med: Eksternt finansierede forskningsprojekter. Disse er administrativt omkostningstunge, og med en vækst på 225% i perioden må behovet for administrativt personale til dette område forventes at stige; 24

25 Et stort IT-omstillingsprojekt med henblik på at professionalisere, kvalitetsforbedre og robustgøre ITunderstøttelsen af universitetets virksomhed, som AAU har igangsat. Det må forventes, at projektet vil kræve en betydelig ressourcemæssig indsats af de administrative medarbejdere uden for ITS; Den løbende kvalitetssikring af forskning og uddannelse og den kommende institutionsakkreditering. Det tætte samarbejde med Aalborg UH ses som værende helt afgørende for begge parter for så vidt angår uddannelse, forskning og den kliniske virksomhed. Det vil også være afgørende, hvordan dette samarbejde ledelsesmæssigt og administrativt understøttes. Mål 2023: SUNDs organisation vil være optimeret til at støtte og koordinere sine funktioner Tiltag Der etableres yderligere et studienævn for at sikre faglig fokus i uddannelsesledelsen. Dette forventes dog ikke at få betydende økonomiske konsekvenser; Med fælles fysiske rammer for fakultetets to institutter fra 2020 kunne en sammenlægning af de to institutter overvejes, og dermed sikres en TAP-betjening, der er mere robust, effektiv og af højere kvalitet. ; SUND forventes uændret at have fællesadministration med TEKNAT, men at fællesadministrationen får flere medarbejdere indenfor SUNDs forretningsområder; I forbindelse med indflytning i det nye fakultetsbyggeri (2020) vil der være behov for mere fakultetsadministrativ betjening tæt på dekanatet, hvilket har betydning for antal m2 i det nye byggeri; Udvikling af det ledelsesmæssige og administrative samarbejdet med Aalborg UH. En sikret økonomi og investeringsplan Mål 2023: SUND har en sund økonomi Som det fremgår i foregående kapitel, forventer SUND at fortsætte med at vokse i den kommende tiårsperiode. I et vækstscenarie er det en generel rammebetingelse, at indtægterne kommer forsinket i f. t. aktivitet. Fakultetets basisøkonomi er dimensioneret ud fra denne præmis, og fra nødvendigheden af at skabe nødvendig sammenhæng mellem fakultetets indtægter og de nødvendige basisomkostninger, som sikrer gennemførelse og igangsætning af basisaktiviteterne. 25

26 Skal universitetet forfølge udvikling af uddannelseskvalitet og forskningsopbygning på SUND er der behov for betydelige investeringer i infrastruktur (apparatur, bygninger, etc.) men også i manpower. I denne sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at der mellem den øverste ledelse i region og universitet er enighed om at stræbe mod en sammenlignelig stor investering i opbygningen af lægeuddannelsen. Universiteternes rammevilkår Universiteterne tilføres primært ressourcer fra to sider, dels via Finansloven, dels fra eksterne tilskudsgivere. De økonomiske ressourcer fra Finansloven tilføres proportionalt med universiteternes produktion af uddannelse og vokser dermed i takt med den stigende uddannelsesaktivitet, mens basismidlerne til finansiering af forskning og forskeruddannelse gennem de senere år har været fastholdt på uændret niveau. Uddannelsesmidler udløses primært som betaling af producerede STÅ, dimittender og aktivitet på efter-/videreuddannelse (EVU). Generelt er midlerne fra Finansloven underlagt en forventet årlig produktivitetsforbedring på 2% (midler beskæres med 2%). STÅ- og EVU-taksterne fastlægges i den årlige Finanslov og fastholdes uanset årets aktivitet, hvorimod taksterne bag dimittendbonus reguleres op og ned alt efter universiteternes samlede produktion. Der er altså en mulighed for, at universiteterne kan øge deres samlede Finanslovsindtægt gennem større STÅ-produktion. Universiteternes mulighed for at øge sin forskningsindtægt er derimod næsten alene baseret på sin evne til at hjemtage tilskudsfinansierede forskningsmidler i konkurrence. Folketinget forventes i det kommende årti fortsat at have kraftigt fokus på at højne samfundets vidensniveau og vil derfor fortsat skulle afsætte betydelige ressourcer til udvikling af de aktiviteter, som universiteterne forventes at levere. Forretningsgrundlaget for landets universiteter forventes som følge heraf at forblive stabilt. Konkurrenceudsatte forskningsmidler har modsat universiteternes basismidler gennem de senere år været i kraftig vækst og forventes de kommende år at ville stige yderligere. Rammevilkår for SUND og forventet resultat 2014 AAU har en intern fordelingsmodel, der betyder, at uddannelsesmidler og hjemsøgte forskningsmidler ubeskåret tilfalder det relevante fakultet, mens modellen til fordeling af basismidlerne, ud over at sikre forskningsbaseret uddannelse, belønner omfanget af forsknings- og ph.d.-aktivitet (gennem BFI-point), ekstern omsætning, ph.d.- nyoptag og antal ph.d.-grader. SUND fik i forbindelse med ændringer af forskningsfordelingsmodellen bag Budget 2014 nedsat sin bevilling svarende til ca. 15 mio. kr. Ændringerne vedrørte vægtning af optag af ph.d.-studerende og optællingsperiode bag BFI-point. Koblingen mellem behov for opbygning af uddannelser og forskning på den ene side og den indbyggede indtægtsforsinkelse på den anden giver en løbende økonomisk ubalance, som fakultetet har indarbejdet i sit budget. På trods af et budget med kun den helt basale opbygning af kompetencer og faciliteter til at kunne levere den nødvendige undervisning, havde fakultetet budgetteret med et underskud i 2013 på 10 mio. kr., hvilket regnskabsresultatet for 2013 afspejler. Ved indgangen til 2014 udgør SUNDs egenkapital 21,6 mio. kr.(se tabel 3). Med et forventet resultat på -15,4 mio. kr. i budget 2014, ville SUNDs egenkapital ultimo 2014 have været 7 mio. kr. Regulering af forskningsfordelingsmodellen på baggrund af endelig aktivitet i 2013 har dog tilført 8,5 mio. kr. til SUND, hvilket vil forbedre SUNDs resultat i Det er aftalt i direktionen, at resultatmålet for 2014 ændres svarende til reguleringen til nu -6,8 mio. kr. Samtidig er det aftalt, at øgede indtægter på 8,5 mio. kr. reserveres til nye initiativer under en af bestyrelsen godkendt 26

27 forretningsplan (nærværende). Der bliver et særligt problem forbundet med efterreguleringen, idet den er produceret på HST, men skal omsættes primært på KI i henhold til forretningsplanen. Tabel 3. SUNDs forventede egenkapital ultimo Budgettets udgangspunkt mio. kr. (afrundet) SUND Allokeret egenkapital pr. 31/ ,5 Resultat ,0 Hensættelse til forsikringsordningen -0,9 Allokeret egenkapital pr. 31/ ,6 Rebudgettets resultatkrav, ,8 Forventet hensættelse til forsikringsordningen -0,9 Forventet allokeret egenkapital pr. 31/ ,1 Bunden egenkapital pr. 31/12.13 (soliditet 20%) 14,4 Forventet disponibel egenkapital pr. 31/ ,3 Mio. kr. (afrundet) SUND Budgetteret resultat ,4 Indtægtsstigning reserveret til nye initiativer under forretningsplan 8,5 Rebudgettets resultatmål ,8 SUNDs budgetfremskrivning er baseret på en fastholdelse af universitetets nuværende budgetmodel, der som nævnt betyder, at alle optjente uddannelsesindtægter og hjemtagne midler fra eksterne finansieringskilder tilfalder fakultetet, hvorefter der betales et bidrag til fællesadministration og universitetsbibliotek. Herudover er forudsat, at den nuværende model til fordeling af de fra ministeriet tilførte basismidler fastholdes. Der er ikke taget højde for eventuelle ændrede finansieringsmodeller bag ITS eller lokaleområdet. Ressourceudløsning fra forskningsfordelingsmodellen er afhængig af de øvrige fakulteters aktivitet, hvilket betyder, at en mertildeling vil kræve en højere end gennemsnitlig aktivitetsudvikling. Der er indlagt en lille forbedring i forhold til de andre fakulteter på ph.d.-området, men ellers er der forudsat en ensartet udvikling mellem SUND og de øvrige fakulteter inden for forskningsmodellens områder. Udvikling i fakultetets indtægter Fakultetet har i forbindelse med revision af forretningsplanen været i tæt dialog med universitetets økonomiafdeling for at sikre det bedste grundlag for en realistisk fremskrivning af fakultetet indtægter. Fakultetet har fra økonomiafdelingen modtaget reviderede STÅ-prognoser, og økonomiafdelingen har vurderet fremskrivningen af den forventede indtægt fra tilskudsfinansierede aktiviteter frem til 2023 som værende realistisk. Herudover har økonomiafdelingen foretaget en genberegning af forskningsfordelingsmodellen. Genberegningen blev foretaget med 27