GENERALFORSAMLING 2019

Transkript

1 Amin Jensen underholder efter generalforsamlingen GENERALFORSAMLING 2019 Lørdag den 26. oktober 2019 kl Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

2 12. ordinære generalforsamling Lørdag den 26. oktober 2019 kl i Roskilde Kongrescenter Møllehusvej Roskilde Dørene åbnes for indskrivning kl Tilmelding er nødvendig af hensyn til bespisningen Materiale til generalforsamlingen 2019 Generalforsamlingsmaterialet findes også på teleoest.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning.. side 4 Dagsorden.. side 5 Dagsordenens punkt 1 - Valg af dirigenter. jf. forretningsorden... side 6 Dagsordenens punkt 2 - Beretning.... side 7 De 3 faglige områder: 2.1. Overenskomstområdet - emne oversigt... side Arbejdsmiljøområdet - emne oversigt... side Arbejdsskade og det sociale område - emne oversigt side Samarbejdet med arbejdsgiverne: Samarbejdet med TDC... side Opsplitning af TDC.. side Repræsentation i seskabsbestyrelserne..... side TDC s Ligebehandlingsudvalg... side Virksomhedsklubben Onsite... side Virksomhedsklubben NetCo Øvrige... side Virksomhedsklubben YouSee... side Virksomhedsklubben Erhverv... side Virksomhedsklubben for udlånte TDC er... side Samarbejdet med virksomheder uden for TDC Group Eltel Networks A/S - Fiber & Anlæg... side Interne Tele Øst forhold: Afdelingskontor side Tillidsrepræsentanter+Arbejdsmiljørepræsentanter side Landsklub og virksomhedsklubber... side Tele Øst vision... side Udvalg.... side Medlemsaktiviteter side 71 Dagsordenens punkt 3 - Forelæggelse af regnskab... side 74 Dagsordenens punkt 4 - Indkomne forslag... side 83 Dagsordenens punkt 5 - Budgetoversigt... side 84 Dagsordenens punkt 6 - Afdelingskontingent... side 85 Dagsordenens punkt 7 - Valg til bestyrelsen m.m.... side 86 Dagsordenens punkt 8 - Eventuelt... side 88 Tele Østs bestyrelse efter generalforsamlingen side 88 Teleforeningens generalforsamlingsdagsorden side 89 Praktiske oplysninger.... side 90 3

4 Indledning formand John Schwartzbach Bestyrelsen beskriver i dette skriftlige materiale foreningens arbejde siden sidste generalforsamling i oktober Tele Øst har kontor på 1. sal i Immerkær 42, som ligger 300 meter fra Rødovre S-togs station, men indenfor Hvidovre postdistrikt. Afdelingen har pt. 7 faglige. De er fordelt på enkeltmandskontor og et stort fælleskontor, som også fungerer som reception. Afdelingskontoret arbejder med faglige opgaver, som dækker alt fra faglige sager, forhandlinger, arbejdsskadesager, sociale sager, uddannelse- og karriererådgivning, overenskomstforhandlinger m.m. til at afholde sociale udflugter og møder for medlemmer. Tele Øst samarbejder med forskellige arbejdsgivere, hvoraf TDC er den største, så vi kan vejlede og hjælpe medlemmerne med spørgsmål. Metal-jobstarter tilbydes de medlemmer som bliver sagt op, og er et tilbud om afklaring og vejledning til at søge et nyt job og samtidig hjælp til at planlægge eventuelle uddannelsesforløb. Forhandlinger med TDC har også fyldt meget. Der går sjældent en uge, hvor der ikke foregår forhandlinger. Det kan være svært for et medlem at vurdere, hvor meget arbejde der egentlig er med at vedligeholde overenskomsterne. Men overenskomsterne er alfa og omega for en arbejdsplads med ordnede forhold og det må ikke bare være noget, som man vænner sig til, er i orden. I dette skriftlige materiale kan du læse mere detaljeret om vores indsats gennem denne generalforsamlingsperiode. I den mundtlige beretning på generalforsamlingen vil vi berette om det kommende år og de udfordringer, vi skal arbejde med. Vel mødt på generalforsamlingen John Schwartzbach 4

5 Dagsorden 1. Valg af dirigenter side 6 2. Beretning side 7 3. Forelæggelse af årsregnskab side Indkomne forslag side Budgetoversigt side Afdelingskontingent side Valg til bestyrelsen m.m. side Eventuelt side 88 5

6 Forretningsorden Dagsordenens punkt 1 Valg af dirigenter Stk. 1 Formanden åbner generalforsamlingen og forestår valg af 2 dirigenter. Stk. 2 Dirigenterne skal lede mødet upartisk og er pligtig til nøje at overvåge, at almindelige regler for mødeledelse og afstemning overholdes. Dirigenterne forestår: a) konstatering af generalforsamlingens lovlighed. b) valg af stemmetællere, dirigenterne vurderer antallet dog vælges mindst 3, valget sker ved håndsoprækning. c) kontrol af og meddelelse om fuldmagter og øvrige stemmeberettigede. Stk. 3 Derefter oplæses og godkendes dagsordenen. Stk. 4 Begæring af ordet skal afleveres skriftligt til dirigenten med oplysning om talerens navn og arbejdsplads. Stk. 5 Forslag om afslutning af debatten af en sag, eller begrænsning af taletiden kan stilles af såvel dirigenten som af medlemmerne hvorefter dirigenterne straks foretager afstemning om afslutning af en debat med de indtegnede talere. Kritiseres en deltager på generalforsamlingen fra talerstolen, skal denne gives adgang til at udtale sig. Formanden kan altid få ordet til afsluttende bemærkninger. Stk. 6 Kun forslag, der i henhold til vedtægterne er rettidigt indsendt, kan behandles på generalforsamlingen. Ved behandling af et forslag kan der stilles skriftlige ændringsforslag underskrevet med forslagsstillerens navn og arbejdssted. Forslagsstilleren og dernæst formanden kan altid få ordet til afsluttende bemærkninger. Stk. 7 Afstemninger om forslag sker ved håndsoprækning med stemmekort. Skriftlig afstemning kan begæres jf. vedtægterne. Hvor vedtægterne ikke giver særlige regler for afstemninger, afgøres disse med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er det fremsatte forslag bortfaldet. Stk. 8 Ved afstemninger om ændringsforslag sætter dirigenterne det mest vidtgående forslag under afstemning først. Stk. 9 Ved valg til bestyrelse m.m. kan dirigenterne beslutte at det skal ske ved skriftlig afstemning. Stk. 10 Medlemmer, der ikke deltager i mødet, kan kun modtage valg, såfremt der foreligger skriftlig accept fra den pågældende kandidat. Stk. 11 Gæster kan begære ordet under punktet "Eventuelt". Stk. 12 Dirigenterne er pligtige til at fratage en taler ordet, såfremt denne ikke holder sig til det foreliggende punkt. Stk. 13 Dirigenterne kan udskiftes, såfremt der er simpelt flertal for dette. Dirigenterne forestår denne afstemning. Stk. 14 Såfremt dagsordenen ikke kan færdigbehandles på den fastsatte generalforsamling, skal bestyrelsen indkalde til en ny generalforsamling, hvor dagsordenen færdigbehandles. Stk. 15 Der føres protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen godkendes og underskrives af dirigenterne. Stk. 16 Ændringer til den her gældende forretningsorden kan kun ske ved indsendelse af forslag herom. Ændringer vedtages jævnfør stk. 6. Ændringer får først virkning fra den efterfølgende generalforsamling. 6

7 De faglige områder 2.1. Overenskomstområdet Dagsordenens punkt 2 Beretning Carsten Dyring Nielsen Bjarne L. Olsen Casper Moser næstformand afdelingssekretær faglig sekretær Emneoversigt Side Overenskomstområdets arbejdsopgaver Den lokale forhandlingsret i TDC Forhandlinger mv. i årets løb med TDC Forhandlinger mv. i årets løb med virksomheder uden for TDC Forhandlinger med TDC Group Begrænset med personalereduktioner i Løndannelsesprocessen pr. 1. marts TDC droppede Huawei til fordel for Ericsson Nye ansættelsesbeviser til medarbejdere i TDC NetCo A/S og Nuuday A/S Opdateret lokalaftale om 2-vejs GPS i TDC NetCo, Onsite Elevers og lærlinges ret til betalt spisepause Forhandlinger med virksomheder uden for TDC Group Huawei Technologies Denmark ApS Itadel A/S Radioekspedienter i Forsvaret (tidl. Lyngby Radio) Ericsson Danmark A/S Overenskomstdækning for TATA Consultancy Services Ltd Konkurssagen vedr. De Gule Sider A/S Den Danske Model, flexicurity og social dumping Den Danske Model Flexicurity %-reglen en sort plet på Den Danske Model Udenlandsk arbejdskraft - social dumping - og beløbsordning. 23 7

8 Lovbaserede løn- og ansættelsesvilkår EU-direktiv om øremærket forældreorlov Revision af ligebehandlingsloven Lovbestemt mindsteløn ved cabotagekørsel Overenskomstfornyelsen Industrien er det toneangivende område Forventet tidsplan "Det Snævre Udvalg" Nye forligsmænd TDC og overenskomstfornyelsen Overenskomstkravene fra Dansk Metal Tele Øst Overenskomstområdets arbejdsopgaver Afdelingen har bemandet overenskomstområdet med Carsten Dyring Nielsen, Bjarne Lund Olsen og Casper Moser. At der for øjeblikket er tilknyttet tre personer skyldes, at afdelingen er i fuld sving med et generationsskifte. Casper Moser blev valgt som faglig sekretær på generalforsamlingen i 2018, fordi Bjarne Lund Olsen fratræder Dansk Metal Tele Øst ved udgangen af januar Carsten Dyring Nielsen fratræder ved udgangen af januar Overenskomstområdet varetager forhandlinger om aftale- og lovbaserede løn- og arbejdsvilkår mv. i de sager, hvor afdelingen er forhandlingspart. Området bistår desuden Metals Landsklub i TDC med tilhørende virksomhedsklubber samt klubber og tillidsrepræsentanter uden for TDC mht.: bistand til forhandling med arbejdsgivere om løn-, arbejds- og pensionsvilkår support til medlemmer af samarbejdsudvalg support til medlemmer af selskabsbestyrelser bistand til udarbejdelse af lønstatistikker bistand til indberetninger til forbundet i sager som ønskes videreført Området bistår de medlemmer af afdelingen som ønsker: check af nye/ændrede ansættelsesbeviser check af lønsedler support i spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår, hvis de er ansat i en virksomhed uden for TDC, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter I sagstyperne indgår også sager om direkte eller indirekte forskelsbehandling i relation til køn, graviditet, ægteskabelig eller familiemæssig stilling, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, nationalitet, social eller etnisk oprindelse. Området repræsenterer normalt også afdelingen ved sager i det fagretslige system, f.eks. ved fællesmøder, Arbejdsretten, mæglingsmøder, faglige voldgifter, Afskedigelsesnævnet samt ved de almindelige domstole. I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver har manglende betalingsevne, fremsætter overenskomstområdet om fornøden konkursbegæring overfor byretterne samt indberetter sagerne til Lønmodtagernes Garantifond (LG). 8

9 Den lokale forhandlingsret i TDC Internt i Dansk Metal er der indgået aftale om, at det ikke er teleafdelingerne, men derimod Metals Landsklub i TDC, med dertil hørende virksomhedsklubber, som i overenskomstperioden udøver forhandlingsretten ved de fleste lokale forhandlinger. Kort fortalt er den lokale forhandlingsret inden for det tilpassede område i TDC delegeret således: Ved disciplinære sager herunder individuelle afskedigelsessager er det den respektive teleafdeling, som har forhandlingsretten Ved sager som kun vedrører én virksomhedsklub, er det den respektive virksomhedsklub, der har forhandlingsretten Ved sager som vedrører mere end én virksomhedsklub, er det Landsklubben som har forhandlingsretten Ved overenskomstfornyelser herunder fornyelse af særaftalerne er det Dansk Metal, som har forhandlingsretten, men teleafdelingerne har høringsret Der er af fagretslige årsager nogle undtagelser fra ovenstående oplistning. Det er naturligvis nærmere beskrevet og interesserede kan finde beskrivelsen på teleoest.dk/ok - og herefter vælge det såkaldte tilpassede overenskomstområde i TDC. Delegeringen af forhandlingsretten betyder, at det i de fleste tilfælde er virksomhedsklubberne og Landsklubben, som giver mandat til forhandlingerne, mens afdelingens rolle er at yde support og forhandlingsbistand til Landsklubben og virksomhedsklubberne. Det hele er gennemført ud fra et ønske om at udøve den lokale forhandlingsret så tæt på medlemmerne som muligt Forhandlinger mv. i årets løb med TDC Mange af de forhandlinger som i årets løb har været gennemført med TDC, har pga. ovennævnte arbejdsdeling været ført i regi af Metals Landsklub i TDC eller de tilhørende virksomhedsklubber. Nedenfor listes et lille udpluk af de sager hvor afdelingen har ydet forhandlingsbistand til Landsklubben: Midlertidig protokol af 4. december 2018 om personalereduktioner 2019 Protokol af 25. januar 2019 om forståelsen af Lokalaftale 4.J. pkt.1 for timelønnede omfattet af Lokalaftale 32.6 Protokol af 25. januar 2019 om forståelsen af Lokalaftale 4.A.1. Lokalaftale 27 af 29. januar 2019 om etiske regler i forbindelse med produktionsplanlægning i TDC NetCo, Onsite (GPS-data) - lokalaftalen erstatter den hidtidige lokalaftale. Protokol af 19. marts 2019 om vagtordning i TDC NetCo, Wholesale, Company Mobile Protokol af 8. april 2019 om fuld overgang til Lokalaftale 11.C. Protokol af 26. april 2019 om lønreguleringen pr. 1. marts

10 Protokol af 30. april 2019 om virksomhedsoverdragelse fra 7Digital ApS. til TDCA/S Protokol af 27. juni 2019 om udlån og overdragelse fra TDC A/S til Ericsson Danmark A/S Protokol af 15. august 2019 om overdragelse fra Huawei Technologies Denmark ApS. til TDC A/S Protokol af 19. august 2019 om forlængelse af Lokalaftale for udlånte medarbejdere til Ericsson Danmark A/S (Field Force) Protokol af 9. september 2019 om visse præciseringer i forbindelse med at TDC i medio juni til medio juli 2019 har udsendt nye ansættelsesbeviser til medarbejdere overført til TDC NetCo A/S og Nuuday A/S I skrivende stund er der forhandlinger i gang mellem TDC og Landsklubben om: Hvorvidt elever/lærlinge har ret til betalt spisepause Sammenskrivning af Lokalaftale 36, 37, 38 og 39 I kapitel vil vi omtale et lille udpluk af forhandlingerne og nogle kan være omtalt i beretningerne fra de enkelte virksomhedsklubber beskrevet i kapitel I kapitel omtaler vi overenskomstområdets arbejde, som omhandler samarbejdet med arbejdsgiverne via samarbejdssystemet Forhandlinger mv. i årets løb med virksomheder udenfor TDC Mht. virksomheder udenfor TDC er Dansk Metal Tele Øst enten direkte eller indirekte part i overenskomster med: Huawei Technologies (Denmark) ApS (medlem af DI) Itadel A/S (det tidligere TDC Hosting) (medlem af Dansk Erhverv) Staten, Moderniseringsstyrelsen for Radioekspedienter i Forsvaret (tidl. Lyngby Radio) Ericsson Danmark A/S (medlem af DI) Vi vil i kapitel omtale nogle af forhandlingerne med virksomhederne udenfor TDC Group. Dansk Metal Tele Øst har også mange individuelle sager, hvor et medlem er kommet i klemme overfor arbejdsgiveren eller sager om medlemmer, der mener, at de er blevet afskediget på et usagligt grundlag. En lang række af disse sager drejer sig om medlemmer ansat i en overenskomstdækket virksomhed. Men vi har også mange sager for medlemmer, ansat i en virksomhed, hvor der ikke er overenskomst. Heldigvis er langt de fleste af sådanne individuelle sager endt med, at der bliver indgået forlig med arbejdsgiverne. Vi vil kun i begrænset omfang, og hvor sagerne har principiel betydning, omtale de individuelle sager her i beretningen. 10

11 Forhandlinger med TDC Group Begrænset med personalereduktioner i 2019 I årene 1992 til 2018 har TDC reduceret personaletallet og der har været et utal af fratrædelsesprogrammer. I perioden fra 1997 til 2018 har TDC næsten hvert eneste år bebudet personalereduktioner af større omfang i henhold til Lov om masseafskedigelser. Selv om mange af de tusindvis af personalereduktioner er sket som reelt frivillige fratrædelser, har der desværre også gennem årene været mange ufrivillige fratrædelser. Efter at TDC s nye ejere overtog aktierne i 2018 skete der en opbremsning af ufrivillige fratrædelser. Der blev 4. december 2018 indgået en midlertidig protokol om personalereduktioner i 2019, hvor de vilkår som gjaldt i 2018 indtil videre, også gælder i 2019, hvis TDC mener der er behov for fratrædelser, hvad enten der er tale om frivillige eller ufrivillige fratrædelser, som følge af overtallighed. Bortset fra lukningen af Inbound Customer Contact Centeret i Borups Allé, har der ikke været kollektive afskedigelser i indeværende foreningsår. Tværtimod har der flere steder i TDC Group været udvidelser af bemandingen. Dels som følge af TDC NetCos strategi om satsning på fiber og 5G og dels som følge af digitaliseringen af TDC Groups administrative it-systemer. Det er muligt at den massive investering i automatisering af de administrative it-systemer vil medføre reduktioner, når de er blevet indfaset. Men TDC vil fremstå som en væsentlig sundere og robust virksomhed, fremfor alternativet, hvor TDC tidligere foretog offshore af trivielle arbejdsopgaver til lavtlønslande i Fjernøsten. På teknikersiden vil der i Tele Øst geografiske område om blot få år være en pukkel af medarbejdere der vil kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. Derfor forventer vi ikke overtallighed blandt teknikere i vores geografiske område, selv om ny teknologi i årene fremover vil reducere behovet for teknikere. Meget tyder på, at vi måske er på vej til en ny epoke i TDC s historie, hvor medarbejderne ikke behøver at frygte fyringer, men endelig kan se lyset for enden af tunnelen uden at være nervøse for at det er et modkørende tog. Omvendt betyder det også at fratrædelser udelukkende sker ved naturlig afgang uden at man kan forvente at få fratrædelsesgodtgørelse eller udslusningsordninger. 11

12 Løndannelsesprocessen pr. 1. marts 2019 Alle Metals medlemmer ansat på det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC kan igen i 2019 se frem til en reallønsfremgang. Ved forhandlingerne mellem TDC og Metals Landsklub i TDC blev der den 26. april 2019 opnået enighed om løndannelsesprocessen pr. 1. marts TDC fremførte under forhandlingerne, at de lønstigninger, som skal gives i år, alene bør gives som individuelle lønstigninger. Landsklubben holdt fast i, at der skal gives en generel lønstigning således at alle medlemmer sikres en reallønsfremgang i Resultatet indebar, at der pr. 1. marts 2019 blev givet en generel lønstigning på 1,7% af den faste løn til alle, som var ansat 1. marts 2019 og som ikke var fritstillet pr. 1. maj 2019 eller før. Stigningen var 0,2% højere end den, som blev aftalt i Alle medlemmer på det tilpassede overenskomstgrundlag kan dermed også i år - se frem til en reallønfremgang, eftersom fritvalgslønkontoen steg med 0,6% pr. 1. marts Dermed sikres den enkelte en lønfremgang på mindst ca. 2,2%. Dette skal ses i lyset af, at regeringens Økonomisk Redegørelse fra 27. august 2019 har en forventning om en inflation på 1,0%. For øjeblikket ligger inflationen i Danmark helt nede på ca. 0,4% De fleste ulempetillæg og satser mv. blev reguleret med i gennemsnit 1,6% pr. 1. marts 2019 og elevlønninger blev forhøjet med 1,7%. Ud over de generelle lønstigninger og satsforhøjelser kan der ske individuel lønregulering. TDC og Metals Landsklub udarbejdede en samtaleguide som bilag til lønaftalen. Det er vores forventning, at når 2019 er omme, at den gennemsnitlige lønstigning inden for Metals område med individuelle lønstigninger og fritvalgslønkonto, vil lande på et niveau med sidste års gennemsnitlig lønstigning på 3,2 % inden for Metals område i TDC. Til sammenligning kan vi oplyse, at den gennemsnitlige lønstigning på det private arbejdsmarked i 2018 ifølge Danmarks Statistik var på 2,7%. 12

13 TDC droppede Huawei til fordel for Ericsson I marts 2019 blev det offentliggjort, at TDC og Ericsson havde indgået et nyt strategisk partnerskab for at bygge 5G-infrastrukturen til TDC s landsdækkende mobilnet. Forud for beslutningen havde der været en intens debat i pressen og på Christiansborg om TDC s engagement med Huawei. I januar 2019 havde Lisbeth Bech Poulsen fra SF indkaldt den daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til et åbent samråd i Folketingets forsvarsudvalg. Samrådsmødet afslørede, at alle folketingets partier var utrygge ved, at TDC måske kunne finde på at tegne kontrakt med Huawei om opbygningen af TDC s 5G-netværk. Det skyldes kinesiske firmaers forpligtelser til at samarbejde med den kinesiske Stat. Og der var frygt for, at Kina måske ville forstyrre det danske 5G-netværk i tilfælde af en krisesituation i Danmark eller måske have bagdøre i 5G-netværket som kunne spionere mod borgere i Danmark. Af samrådsmødet kom det også frem, at partierne også var nervøse for at andre mobiloperatører fra vestlige lande formentlig kan finde på at have tilsvarende bagdøre, men som flere i forsvarsudvalget udtrykte det, ville det trods alt være mere betryggende at allierede stater til Danmark har den slags bagdøre til dansk kritisk infrastruktur, frem for et kinesisk firma, som er forpligtet til at samarbejde med den kinesiske stat. Under samrådsmødet redegjorde forsvarsministeren for, at der ikke var lovhjemmel til at ministeriet kunne pålægge TDC at fravælge Huawei, men at CFCS, dvs. Center For Cybersikkerhed under forsvarsministeriet, iht. lovgivningen havde møder med alle teleoperatører, hvor CFCS rådgiver dem. Da TDC den 18. marts 2019 offentliggjorde sin beslutning om at skifte Huawei ud til fordel for Ericsson, betonede TDC i pressemeddelelsen, at beslutningen var truffet ud fra kommercielle interesser. Bestyrelsen i Dansk Metal Tele Øst mener, at TDC s beslutning var klog og rigtig. Vi har i årene fra 2008 til 2014 haft et godt samarbejde med Ericsson Danmark A/S. I den periode benyttede TDC også Ericsson Danmark A/S som mobilpartner. Vi ser derfor frem til at genoptage det gode samarbejde med virksomheden. Som følge af TDC s kontrakt med Ericsson Danmark A/S blev ca. 100 medarbejdere hos Huawei overdraget til Ericsson den 1. september 2019, med en lille fortrop allerede fra juli medarbejdere fra TDC med tjenestemandspensionsrettigheder fra TDC Pensionskasse som havde været udlånt til Huawei, blev udlånt til Ericsson. Der var også enkelte overdragelser fra TDC til Ericsson ligesom enkelte medarbejdere blev tilbageført fra Huawei til TDC. For de medarbejdere der blev overdraget, skete det iht. virksomhedsoverdragelsesloven. Såvel Huawei som Ericsson er medlemmer af Dansk Industri og derfor er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst gældende begge steder. Vi forventer derfor ikke nævneværdige forskellige i vilkårene for de personer som er blevet overdraget fra Huawei til Ericsson. Mht. de personer som er blevet overdraget fra TDC til Ericsson, forventer vi, at der i god tid inden overenskomstfornyelsen i 2020 bliver en afklaring af løn- og ansættelsesforholdene. Mht. de medarbejdere der blevet overdraget fra Huawei til TDC er der allerede opnået enighed om lønog ansættelsesforholdene. 13

14 Nye ansættelsesbeviser til medarbejdere i TDC NetCo A/S og Nuuday A/S I juni 2019 fik TDC A/S formelt myndighedernes godkendelse til at opsplitte TDC A/S, så der blev etableret to nye 100%-ejede datterselskaber, hhv. TDC NetCo A/S og Nuuday A/S. Opsplitningen skete som led i de nye ejeres strategi. Derved blev en række opgaver og medarbejdere også overdraget fra TDC A/S til de to nye datterselskaber. Formelt og reelt set var der tale om en virksomhedsoverdragelse, men da der var identitet i ejerkredsen, fortsatte medarbejdernes såvel kollektive som individuelle rettigheder uændret. Der er fortsat tale om, at TDC A/S er parten i det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag og TDC A/S forhandler og indgår dermed kollektive aftaler også for TDC NetCo A/S og Nuuday A/S. TDC NetCo A/S og Nuuday A/S har selvstændige CVR-numre. Et CVR-nr. er myndighedernes identitetsnummer overfor virksomheder, på tilsvarende vis som CPR-nr. er overfor borgere. Overenskomsten indeholder bestemmelse om, at en medarbejder senest en måned efter at der sker ændringer i ansættelsesforholdet, skal have enten et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg hertil. Overenskomstens bestemmelser bygger på et EU-direktiv om ansættelsesbeviser, og er i Danmark fulgt op af bestemmelser i overenskomster eller lov om ansættelsesbeviser. Loven gælder i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en kollektiv overenskomst. Da det er vigtigt, at ansættelsesbeviset altid er opdateret herunder mht. hvilket CVR-nr. den virksomhed som medarbejderen er ansat i, skulle TDC udarbejde et nyt ansættelsesbevis, som også skulle indeholde de væsentligste ansættelsesvilkår, som den enkelte medarbejder er omfattet af. De medarbejder der forblev ansatte i TDC A/S (stabene) fik ikke nye ansættelsesbeviser, da de jo fortsat var ansat i TDC A/S som bevarede sit CVR-nr. Derimod fik de ca medarbejdere, der blev overdraget til TDC NetCo A/S og Nuuday A/S nye ansættelsesbeviser tilsendt elektronisk i løbet af juli måned Det skal understreges, at der med de nye ansættelsesbeviser ikke er sket nogen som helst ændringer i den enkelte medarbejders ansættelsesvilkår. Men der kan sagtens være tilføjet bestemmelser, som ikke hidtil har været anført i medarbejderens ansættelsesbevis. Det er der intet mystisk i. Har man f.eks. været ansat før 1993, hvor EU-direktivet blev implementeret i overenskomsterne, og har man været ansat i samme stilling, har man formentlig aldrig tidligere fået et ansættelsesbevis. Og gennem årene har retspraksis også været strammet op, hvilket indebærer, at alle væsentlige ansættelsesvilkår i dag skal være anført i et samlet ansættelsesbevis. Har man derfor år tilbage fået et ansættelsesbevis kan der sagtens være sket ændringer i indholdet i det nye ansættelsesbevis, uden at dette dog har betydning for ansættelsesvilkårene. 14

15 Selvfølgelig kan der ske fejl, når ca ansættelsesbeviser skal fabrikeres. Og hvis der er tvivl om, hvad der gælder, kan det være nødvendigt at grave tidligere dokumenter frem, måske helt tilbage til den tid, hvor man første gang blev ansat, samt alle øvrige dokumenter frem til dags dato. Forvirringen blandt medarbejderen var temmelig stor, da TDC NetCos adm. direktør, Andreas Pfisterer i et ledsagende brev til ansættelsesbeviserne, bl.a. skrev: "Den juridiske separation betyder, at du vil modtage din nye kontrakt. Den vil være identisk med din gamle kontrakt". Dette udsagn er ikke helt præcist og kan vel også misforstås. Der burde rettere være anført, således som det også oprindeligt den 4. juni fremgik på Checkin Lad det være sagt med det samme; der sker ingen ændringer i dine ansættelsesvilkår. Din anciennitet, vilkår mv., videreføres uændret af Nuuday eller NetCo. Det gælder både vilkår, der følger af en individuel ansættelsesaftale og af overenskomsterne. Overenskomsterne fortsætter også uændret i Nuuday og i NetCo. Derfor vil det dokument, du får tilsendt, alene være en formel opsummering af dine gældende vilkår. Afdelingskontoret fik i juli mange henvendelser fra medlemmer som var forundret over indholdet i ansættelsesbeviserne. Og TDC har heller ikke haft en heldig hånd i formuleringerne i alle ansættelsesbeviser. F.eks. gav formuleringen i ansættelsesbeviserne om mødestedet for de kørende teknikere i TDC NetCo Onsite anledning til, at TDC medio juli 2019 overfor Virksomhedsklubben i Onsite bekræftede, at Uanset om det i det nye ansættelsesbevis måtte være anført at "Din arbejdstid starter og slutter hos kunden som beskrevet i lokalaftale nr. 11.C. pkt. 3.1." betyder det ikke nødvendigvis, at arbejdstiden for den pågældende medarbejder rent faktisk starter og slutter hos kunden. Det som TDC skriver i ansættelsesbeviset, har på ingen måde til hensigt, at fravige lokalaftale nr. 11.C. det er blot er indsat for at henvise medarbejdere, der er omfattet af lokalaftale 11.C. til, at deres arbejdstid starter og slutter som det fremgår af lokalaftalen uden at TDC dog gengiver hele hverken pkt eller lokalaftalens indhold. Hvis medarbejderen f.eks. hidtil har startet og sluttet arbejdstiden fra bopælen, som beskrevet i lokalaftale nr. 11.C. pkt.3.1., og pkt. 4. vil dette også gælde fremover, uanset det anførte i ansættelsesbeviset. Tilsvarende gælder, hvis medarbejderen f.eks. har valgt at benytte sidste afsnit i Lokalaftale nr. 11.C. pkt.2. Dette er yderligere blevet præciseret i en protokol mellem TDC A/S og Metals Landsklub den 9. september Flere medlemmer har også undret sig over, at ansættelsesbeviserne har forskellig ordlyd med hensyn til arbejdstidens placering. Det skyldes dog i al sin enkelthed, at medlemmerne er omfattet af forskellige lokalaftaler om arbejdstid. Nogle er f.eks. omfattet af Lokalaftale 4.A. om normal arbejdstid, hvor arbejdstiden placeres på ugens fem første hverdag i tidsrummet fra kl. 7:00 til 18:00. Andre er f.eks. omfattet af Lokalaftale 4.B. om forskudttid, hvor arbejdstiden kan placeres på ugens fem første hverdage i tidsrummet kl. 7:00 til 20:00 samt på lørdage i tidsrummet kl. 7:00 til 18:00. Der findes også andre lokalaftaler om arbejdstid man kan være omfattet af. Hvis man på et senere tidspunkt overgår til en anden lokalaftale om arbejdstid end den lokalaftale man nu er omfattet af, skal man enten have et nyt ansættelsesbevis, eller et tillæg hertil, hvor de hovedregler om arbejdstid man måtte blive omfattet af, bliver beskrevet. Der er også en del medlemmer som har henvendt sig og været nervøse for at man f.eks. pludselig bliver videoovervåget. Det skyldes, at der sammen med ansættelsesbeviset er vedlagt et bilag A, hvor der indgår et punkt 8 om overvågning. Bilaget skal dog ses som TDC s forpligtelse til at oplyse om, hvor man 15

16 kan læse mere om GDPR-regler i forbindelse med ansættelsesforhold. Og der henvises til Check-In. Vi kan også oplyse om at bilaget faktisk allerede blev udsendt til alle i maj måned sidste år, sammen med lønsedlen i forbindelse med at Persondataforordningen trådte i kraft. Som hidtil gælder naturligvis fortsat de danske videoovervågningsregler. Den indebærer f.eks., at der ikke må foretages videoovervågning uden en skiltning, ligesom hovedaftalens pligt til at varsle kontrolforanstaltninger overfor medarbejderne med 6 uger også fortsat gælder. Hvis du fortsat mener at der er uklarheder i dit ansættelsesbevis, opfordrer vi dig til at sende en kopi af dit ansættelsesbevis til afdelingskontoret. Det er ikke tilstrækkeligt at sende et uddrag af dit ansættelsesbevis, men du skal sende hele ansættelsesbeviset. Så vil afdelingskontoret kunne gennemgå det med dig Opdateret lokalaftale om 2-vejs GPS i TDC NetCo, Onsite I de sidste 12 år dvs. siden 2007 har TDC s teknikerbiler været udstyre med 2-vejs-GPS, så arbejdsopgaverne kan tildeles optimalt i forhold til medarbejderens position og det geografiske område, hvor opgaven skal udføres. Og i alle årene har der været en lokalaftale, hvori det har været anført hvad data kan anvendes til, hvem der må se data osv. I de første mange år skete det uden de store problemer, men i de senere år har vi været vidne til, at 2-vejs GPS også er blevet anvendt til kontrol af medarbejdernes effektive arbejdstid. Der er i og for sig ikke noget nyt i, at en leder har kontrolleret en teknikers effektive arbejdstid. Før i tiden var der sager om en leder, som havde ligget på lur bag et buskads hos en kunde, for at kontrollere om medarbejdere holdt unødige pauser. Det fremgår af mangeårig retspraksis fra Arbejdsretten, at arbejdsgiveren har ret til at indføre kontrolforanstaltninger, under forudsætning af, at kontrolforanstaltningen: er sagligt begrundet i driftsmæssige årsager, har et fornuftigt formål, ikke er krænkende overfor medarbejderne og ikke forvolder medarbejderne tab eller nævneværdige ulempe er proportional - dvs. der skal være rimeligt forhold mellem formål og midler. Siden 2001 har der også været en aftale mellem LO (nu FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation) og DA som i dag indebærer, at indførelse af nye kontrolforanstaltninger normalt skal varsles med mindst 6 uger. Med indførelse af nye teknologiske løsninger - som f.eks. 2-vejs GPS - er det blevet meget lettere for arbejdsgiveren at foretage kontrol og overvågning af medarbejderne. I august 2013 fyrede TDC en tekniker som i sin frokostpause havde kørt hjem til bopælen og holdt frokostpause der. En mulighed der under visse forudsætninger dengang kunne lade sig gøre. I den opståede sag mente TDC derimod, at teknikeren havde brudt reglerne og TDC fyrede medlemmet. Dansk Metal Tele Øst mente, at der højst kunne blive tale om en advarsel og da der ikke kunne opnås enighed ved en forhandling med TDC, indberettede vi sagen til Dansk Metal. 16

17 Sagen blev indbragt for LO/DA-Afskedigelsesnævnet, som behandlede afskedigelsen i december Afskedigelsesnævnet fandt, at medlemmet skulle have en godtgørelse på kr. fordi lederen ikke havde tydeliggjort overfor medlemmet, at han ikke måtte køre hjem og holde frokostpause og at ledelsen gennem længere tid havde været vidende om det, uden at gribe ind. I samme sag indberettede vi til forbundet, at TDC efter afdelingens opfattelse i strid med den daværende indgåede aftale om anvendelse af GPS, havde anvendt GPS-data til at holde øje med, at medlemmet holdt sin frokostpause hjemme hos sig selv. Vi mente, at dette var i strid med Lokalaftale nr. 27 samt LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger, eftersom TDC ikke klart og tydeligt overfor medarbejderne med seks ugers varsel have meddelt, at TDC vil anvende GPS-data til kontrol af medarbejdernes effektive arbejdstid. Sagen om spørgsmålet om brud på LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger blev afgjort af Arbejdsretten i april 2016, hvor TDC blev frifundet fordi højesteretsdommeren nåede frem til, at TDC overfor medarbejderne i såvel skrift som på morgenmøder på en tilstrækkelig klar og tydelig måde havde orienteret om, at GPS-oplysningerne også ville blive anvendt til kontrol. Da TDC i 2019 indførte nyt GPS-system og havde ønske om en opdateret Lokalaftale 27 om GPS, forhandlede Landsklubben en revideret Lokalaftale 27 på plads. På baggrund af den tabte sag fra Arbejdsretten samt GDPR-reglerne er der nu indføjet bestemmelser om: at lederen tager kontakt til tillidsrepræsentanten inden at lederen påtaler disciplinære forhold overfor medarbejder, som efter ledelsens opfattelse i følge GPS-data har overtrådt reglerne. Formålet med denne kontakt er at afdække forhold, som kan være relevante i sagen. at GPS-data højst må gemmes i et år, medmindre der verserer en konkret sag f.eks. for domstolene eller det fagretslige system. I den tidligere aftale kunne data gemmes i op til fem år Elevers og lærlinges ret til betalt spisepause Før sommer opstod en uenighed med TDC A/S om hvorvidt f.eks. elektrikerlærlinge og kontorelever omfattet af det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC, herunder Lokalaftale 19, er omfattet af lokalaftalens bestemmelse om betalt spisepause. Iht. til Erhvervsuddannelsesloven skal en elev/lærlinge mindst aflønnes efter uddannelsesområdets overenskomst. Hvis man f.eks. er elektrikerlærling, skal man mindst aflønnes efter El-fagets overenskomst og hvis man er kontorelev, skal man mindst aflønnes efter HK-overenskomsten. Dette uanset den overenskomst, som praktikpersonalet er omfattet af. Landsklubben rettede i slutningen af maj 2019 henvendelse til TDC, fordi vi kunne konstatere at der i TDC-elektrikerlærlingenes ansættelsesbeviser rigtig nok var anført, at de var omfattet af Lokalaftale 19 (elevaftalen i TDC), men at eleverne ikke holdt betalt spisepause, således som det ellers er anført i Lokalaftale 19. Landsklubben var af den opfattelse, at selv om elektrikerlærlingene mindst skal aflønnes efter El-fagets overenskomst, er det ikke til hinder for, at der kan aftales bedre vilkår, som det f.eks. er gældende mht. bestemmelsen i Lokalaftale 19 om betalt spisepause. 17

18 TDC var uenig i Landsklubbens opfattelse. TDC mente, at betalt spisepause skal betragtes som en lønandel, og hentede støtte for sit synspunkt ved at henvise til Tvistighedsnævnets kendelse af 14. maj Tvistighedsnævnet er det retslige organ, som behandler uenigheder om elevkontrakter. Kendelsen fra 14. maj 2012 omhandlede underbetaling af en elev, hvor arbejdsgiveren aflønnede på dårligere overarbejdsbestemmelser end det som gjaldt for uddannelsesområdets overenskomst. Landsklubben mente ikke at rækkevidde af kendelsen kan udstrækkes til at hævde, at den betalte spisepause iht. Lokalaftale 19 ikke skal gælde for en elev/lærlinge. Kendelsen betyder nemlig ikke et forbud mod at aflønne bedre end uddannelsesområdets overenskomst. Landsklubben henviste endvidere til at TDC og Landsklubben hidtil havde været enige om, at f.eks. butikselever i YouSee-butik, var omfattet af bestemmelsen i Lokalaftale 19 om betalt spisepause. TDC oplyste, at det blot skyldtes, at TDC ikke tidligere var opmærksom på tvistighedsnævnets kendelse fra 14. maj Da der på et forhandlingsmøde den 25. juni 2019 ikke kunne opnås enighed, indberettede Dansk Metal Tele Øst sagen til forbundet. Den 28. august 2019 var der forhandlingsmøde mellem forbundet og Dansk Metal. Forhandlingerne er for tiden udsat fordi parterne forsøger at indgå forlig Forhandlinger mv. med virksomheder uden for TDC Group Huawei Technologies Denmark ApS. Selv om TDC s mobilnet i september 2019 skiftede fra Huawei til Ericsson, har TDC forsat aktiviteter der udføres af Huawei Technologies Denmark ApS. Det drejer sig om de aktiviteter TDC pr. 1. maj 2016 overdragede til Huawei, det såkaldte Giganet. Huawei Technologies Denmark ApS. er medlem af DI og derfor gælder Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Desværre har vi ikke længere tillidsrepræsentanter hos Huawei. Så hvis der i Huawei skulle være et medlem som læser disse linjer, vil vi anbefale at vedkommende overvejer at stille op som tillidsrepræsentant Itadel A/S Heller ikke i Itadel A/S har vi tillidsrepræsentanter. Itadel A/S var oprindelig en del af TDC-koncernen, nemlig det tidligere TDC Hosting A/S som TDC frasolgte i Fordi TDC solgte alle aktierne i TDC Hosting A/S gælder i dag i Itadel A/S en kopi af det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC, således som det så ud på salgstidspunktet. Vi har dog siden 2017 indgået nogle lokalaftaler med Itadel, så helt ens er aftalegrundlaget ikke. Det er Dansk Metal Tele Øst og Dansk Metal Tele Vest som til daglig samarbejder med Itadel. 18

19 Radioekspedienter i Forsvaret (tidl. Lyngby Radio) I 2017 blev Dansk Metal og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen enige om at tiltræde den statslige fællesoverenskomst med OAO, (Offentligt Ansattes Organisationer). Medlemmerne på det tidl. Lyngby Radio følger derfor det såkaldte CFU-forlig som forhandles mellem OAO og Finansministeriet. Sidste gang det skete var i 2018 og overenskomsten skal fornys 1. april Ericsson Danmark A/S Som følge af, at TDC skiftede mobilpartner i september 2019 til Ericsson Danmark A/S har Dansk Metal Tele Øst og Dansk Metal Tele Vest løbende været i dialog med Ericsson Danmark A/S for at sikre overenskomstvilkårene for de medarbejdere der er blevet overdraget fra Huawei. Ericsson Danmark A/S er ligesom Huawei Technologies Denmark ApS. medlem af Dansk Industri, hvilket gør processen om overenskomstvilkårene nemmere. Indenfor Huaweis Field Force område, som var et af de områder der blev overdraget til Ericsson Danmark A/S gjaldt nogle lokalaftaler, og vi arbejder på at tilsvarende lokalaftaler kommer til at gælde hos Ericsson Danmark Overenskomstdækning for TATA Consultancy Services Ltd. I 2018 opstod der mistanke om, at der på TDC s adresser blev udøvet social dumping af virksomheden TCS TATA, som udfører it-opgaver for TDC. Såvel i Slet som Teglholmen var der indberetninger om, at TCS beskæftigede indere som blev lønnet langt under niveau for danske forhold. Virksomhedsklubben og Metals Landsklub i TDC havde forgæves forsøgt via samarbejdssystemet at få oplyst cvr-nr. på de selskaber i TCS, som de pågældende var ansat i. TDC vægrede sig endvidere ved kun at oplyse hvilke bestemmelser i udlængeloven, de pågældende arbejdede i Danmark efter. Dansk Metal Tele Øst rettede skriftlig henvendelse til TDC om sagen, men TDC ville ikke oplyse om de involveredes virksomheders cvr-numre. Tele Øst indberettede derfor sagen til forbundet og vi begærede et såkaldt Bilag 20-møde afholdt (jf. bilag 20 til Industriens Funktionæroverenskomst). På et Bilag 20 møde skal arbejdsgiverne oplyse om og sandsynliggøre at der ikke er underentreprenører involveret, som udøver social dumping i Danmark. Det såkaldt Bilag 20-møde blev holdt i februar 2019 mellem TDC A/S, Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Metal. På mødet oplyste TDC endelig, at de pågældende indere var ansat i den del af TCS-koncernen, som hedder TATA Consultancy Services Ltd. og ikke i den danske afdeling TATA Consultancy Services Danmark ApS. TDC og Dansk Erhverv ville eller kunne ikke på mødet oplyse om, hvorvidt TATA Consultancy Services Ltd. havde overenskomst med HK/Privat. TDC kunne heller ikke sandsynliggøre, at deres entreprenør ikke udøvede social dumping. 19

20 Dansk Metal Tele Øst sendte umiddelbart efter Bilag 20-mødet en anbefalet skrivelse til TATA Consultancy Services Ltd. med krav om overenskomstdækning. Dette ud fra en tanke om, at hvis der var en overenskomst ville det være ganske let for virksomheden at oplyse om det. Og hvis der ikke var en overenskomst, ville næste skridt være at fremsende konfliktvarsel og samtidig anmode FH om sende sympatikonfliktvarsler. Samtidig rettede vi henvendelse til Metal Hovedstaden og HK/Danmark om sagen. Navnlig HK/Danmark kunne oplyse om, at de også havde mistanke om social dumping og at de i øvrigt efter fusionen mellem LO og FTF til FH, havde indledt et samarbejde med PROSA om overenskomstdækning af TATA Consultancy Services Ltd., samt af en anden af TDC s underentreprenører it-virksomheden Tech Mahrinda. Eftersom Dansk Metal Tele Øst ikke hørte noget fra TATA Consultancy Services Ltd. på trods af den anbefalede skrivelse, var Tele Øst faktisk i færd med at udfærdige et konfliktvarsel overfor virksomheden. Men samtidig lod virksomheden høre fra sig og meddelte at de lod sig repræsentere af Dansk Erhverv. Dansk Metal Tele Øst rettede herefter henvendelse til Dansk Erhverv om et møde, og vi meddelte at vi havde tænkt os at tage HK/Danmark med til mødet. Mødet mellem Dansk Erhverv, HK/Danmark og Dansk Metal Tele Øst blev holdt umiddelbart før Påske. På mødet meddelte Dansk Erhverv, at virksomheden nu havde meldt sig ind i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og dermed var omfattet af HK s overenskomst med Dansk Erhverv. Men pga. 50%-reglen var overenskomsten blot ikke sat i kraft. Dansk Metal Tele Øst har efterfølgende samarbejdet med Metal Hovedstaden og PROSA om sagen. Det førte til, at Metal Hovedstaden og PROSA før sommer sendte overenskomstkrav til virksomheden, med hensyn til alt andet arbejde i virksomheden end HK-arbejde, som i forvejen er dækket af HK-overenskomsten. På grund af sommerperioden blev der først den 29. august 2019 optaget egentlige forhandlinger mellem Dansk Erhverv, TATA Consultancy Services Ltd. på den ene side og Metal Hovedstaden og PROSA på den anden side. Der skulle være nyt møde den 20. september 2019, men det blev aflyst af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og udsat til den 28. oktober Kravet om overenskomst med TATA Consultancy Services Ltd. er et værn mod social dumping i it-branchen. I følge HK og Prosa har TCS systematisk udskiftet dansk overenskomstdækket arbejdskraft med indere, der arbejder uden overenskomstgoder som regler for overarbejde, pension, barsel og ferie. Udover at TCS udfører opgaver for TDC udfører TCS også opgaver for andre store kunder som SAS og Carlsberg. I følge landechefen i TCS er der cirka 500 indere som arbejder i Danmark og landechefen forventer at vinde endnu flere opgaver fra andre danske virksomheder i årene fremover Konkurssagen vedr. De Gule Sider A/S Fredag den 25. november 2011 fik medarbejderne i firmaet De Gule Sider A/S (det tidligere KTAS Forlag A/S) den kedelige meddelelse, at deres firma var gået konkurs. I december 2014 udbetaltes en á conto udlodning med en dividendeprocent på 32,01 % til de der fortsat har privilegerede lønkrav til gode i boet jf. konkurslovens 95. Her 8 år efter, er boet stadig ikke gjort endeligt op. Vi afventer kun at sagen bliver endeligt opgjort af kuratorerne, da nogle skyldnere stadig mangler at betale deres gæld til boet. Iflg. kuratorerne forventes det stadig i skrivende stund, at der kan udbetales en lille yderligere dividende til de der fortsat har lønkrav til gode i boet jf. konkurslovens

21 Den Danske Model, flexicurity og social dumping Løn- og ansættelsesforholdene fastlægges i Danmark i vidt omfang ved kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Dette er i modsætning til store dele af resten af verdens lande, hvor bestemmelserne fastlægges ved lovgivning. I Danmark er der ligefrem opfundet et anerkendt begreb, som benævnes Den Danske Model. Der findes forskellige definitioner på Den Danske Model, men en relativ let definition er udarbejdet af beskæftigelsesministeriet og hvor modellen omtales at bestå af tre dele: Den Danske Model: Den Danske Model består af tre dele: kollektive overenskomster høj organisationsgrad (som forudsætningen for at kollektive overenskomster legitimeres) trepartssamarbejde (mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter) Den Danske Model lever i fuld vigør og virker helt efter hensigten i hvert fald på det private arbejdsmarked. Det skyldes, at parterne gennem tiden har forstået at udvikle og tilpasse modellen gennem tiderne, så den har kunnet imødekomme udefra kommende udfordringer f.eks. som følge af Danmarks internationale forpligtelser navnlig via medlemskabet af EU. I dag er det f.eks. indskrevet i artikel 28 i EU s Charter om grundlæggende rettigheder for borgere, at Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser Flexicurity-modellen Den Danske Model er suppleret af flexicuritymodellen, som indebærer at: arbejdsgiverne har let ved at hyre og fyre lønmodtagerne et relativt generøst dagpengesystem en aktiv arbejdsmarkedspolitik, så fyrede lønmodtagere hurtigt får nyt arbejde Flexicurity-modellen er ikke nogen særegen model for Danmark. Men modellen er nok et af de lande i verden, hvor den er mest udviklet. Ved konjunkturnedgange er det let at fyre, men ligeså snart der er spirende opsving, er arbejdsgiverne ikke så tilbageholdende med nyansættelser som i andre lande. Desuden er arbejdsstyrkens kompetencer relativt høje, sammenlignet med mange andre lande, så vi kan producere produkter, tjenester og ydelser med høj værdi. Det har bevirket, at Danmark i forhold til mange andre lande hurtigt er i stand til at tilpasse og omstille sig ved skiftende konjunkturer, og derfor er arbejdsløsheden relativt lav. Desværre er der sket en kraftig udhuling af dagpengene. Og hvis den udvikling fortsætter i årene frem, vil flexicurity-modellen være i fare. 21

22 %-reglen en sort plet på Den Danske Model I kraft af overenskomsterne for almindeligt kontor- og salgsarbejde vil et nyt selskab opkøbt af TDC eller et nyetableret selskab i TDC Group, som hovedregel blive omfattet af Funktionæroverenskomst for funktionærer. For at Funktionæroverenskomsten træder i kraft, kan TDC dog kræve, at vi eller HK dokumenterer at mindst 50 % af de handels- og kontormedarbejdere (herunder sælgere) er organiserede medlemmer. Det skyldes en bestemmelse i overenskomsterne for handels- og kontorområdet den såkaldte 50%-regel. Det er en bestemmelse som Tele Øst hele tiden har ønsket fjernet fra overenskomsten. Den såkaldte 50%-regel gælder på det meste af det overenskomstdækkede private danske arbejdsmarked for kontorog handelsarbejde, men ikke inden for det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag i TDC. Et af de relativt store selskaber i TDC, hvor overenskomsten ikke er sat i kraft pga. 50%-reglen, er TDC Telco ApS. Arbejdsretlig indebærer det, at virksomheden er omfattet af Funktionæroverenskomsten den er bare ikke trådt i kraft. Men i og med at virksomheden er dækket af overenskomsten selv om den ikke er sat i kraft er der forbud mod i overenskomstperioden at konflikte sig til at få sat overenskomsten i kraft. Den såkaldte fredspligt gælder også for selskaber omfattet af 50%-reglen, selv om overenskomsten ikke er trådt i kraft. Der vil imidlertid være tale om en rigtig god forretning, hvis de ansatte vælger at lade sig organisere, så vi kan komme over den magiske grænse på 50%. Det månedlige kontingent til fagforeningen vil allerede efter første måned med overenskomst blive mere end tjent ind igen. Her er nogle eksempler hvad man vi få: ret til 5 årlige feriefriedage, hvis man har en anciennitet på mindst 9 måneder ret til ekstra penge hver måned sat ind på medarbejderens frit valgs-løn-konto. Pr. 1. marts i 2019 udgør fritvalgslønkontoen 4,0% af den ferieberettigede løn ret til op til 2 ugers selv-valgt-uddannelse hvert år ret til en pensionsordning, hvor arbejdsgiveren betaler 8% og medarbejderen 4% ret til løn under graviditets- barsel og forældreorlov ret til fri med løn på barns første sygedag og første hele sygedag ret til 5 dages fri med løn ved barns hospitalsindlæggelse ret til at vælge en tillidsrepræsentant som på medlemmernes vegne kan forhandle løn- og arbejdsvilkår med ledelsen 50 %-reglen er en skamplet på Den Danske Model. Det er én af grundene til, at vi aktivt arbejder for at afskaffelse af 50 %-reglen, som for vores vedkommende er et meget højt prioriteret krav ved overenskomstfornyelserne. Næste gang der er overenskomstfornyelse på det private arbejdsmarked er pr. 1. marts

23 Udenlandsk arbejdskraft - social dumping - og beløbsordning Både Danmark og EU har love og regler, der har til formål at modvirke social dumping. F.eks. gælder udstationeringsdirektivet fra 1996, som skal sikre beskyttelsen af arbejdstagerne og forhindre unfair konkurrence. I 2018 blev et nyt udstationeringsdirektiv vedtaget i EU og det skal være implementeret i medlemsstaterne senest i I Danmark gælder endvidere at udenlandske virksomheder, der arbejder i landet, skal tilmelde sig Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), så de danske myndigheder har mulighed for at håndhæve reglerne. Både danskere, der hyrer udenlandske virksomheder, og de udenlandske virksomheder har selv pligt til at indberette i RUT. Visse dele af RUT er offentligt tilgængelig således at arbejdsmarkedets parter har lettere ved at føre kontrol og sikre ordentlige forhold, f.eks. ved at iværksætte konflikt med henblik på at opnå overenskomst. Samtidig har Arbejdstilsynet mulighed for at finde frem til de såkaldte postkassevirksomheder, der udstationerer medarbejdere i Danmark, uden at de har aktiviteter i deres hjemland og dermed ikke er omfattet af udstationerings-reglerne. Herved bliver det mere tydeligt i RUT-registret, om en udenlandsk tjenesteyder reelt er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej. Social dumping er et begreb der benyttes for at beskrive en praksis, hvor arbejdsgivere benytter sig af billigere arbejdskraft, end hvad der ellers er tilgængelig, hvor varen eller serviceydelsen fremstilles, distribueres eller sælges. Der kan være tale om udenlandsk arbejdskraft laver opgaver i Danmark til en langt lavere løn og ringere arbejdsforhold end deres danske kolleger. Ofte udføres arbejdet af udenlandske firmaer, som tilmed måske ikke betaler skat eller moms i Danmark, bryder arbejdsmiljøloven og blæser på de ansattes sociale rettigheder. Arbejdsgiveren vil dermed spare på sine udgifter og potentielt øge sin profit. Desværre har Arbejdstilsynet ikke altid tilstrækkelig med ressourcer til aktivt at føre kontrol med virksomhederne ligesom politiet også mangler arbejdskraft til hurtigt at rykke ud, når de f.eks. får en anmeldelse om illegal arbejdskraft. Det vil derfor være en stor hjælp hvis myndighederne får flere ressourcer. I f.eks. Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst er der bestemmelser om, at lønmodtagerorganisationen kan kræve afholdelse af et møde med arbejdsgiverorganisationen, hvis der opstår mistanke om, at en medlemsvirksomhed f.eks. anvender en underentreprenør som udøver social dumping. I så fald skal der holdes et hurtigt møde på organisationsniveau, hvor løn- og arbejdsforholdene søges afdækket. Der er i øvrigt i industriens overenskomster en række bestemmelser som har til formål at minimere social dumping. Derfor er social dumping ikke det helt store problem inden for industriens område, bortset fra, at det kan være tidskrævende at holde øje med virksomheder der bevidst overtræder reglerne. Social dumping er navnlig et problem indenfor byggeområdet, transportområdet samt restaurations- og hotelbranchen. For medarbejdere bosat i lande uden for EU/EØS, som ønsker opholds- og arbejdstilladelse i Danmark gælder der en lang række forskellige ordninger, som er mere eller mindre bureaukratiske og som måske kan være svære at holde styr på i den offentlige debat om for og imod udenlandsk arbejdskraft, og måske derfor løber den offentlige debat af og til af sporet. 23

24 Opholds- og arbejdstilladelser skal anmeldes til SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der gælder f.eks. ordningerne for forskere, professionelle kunstnere, en særlig positivliste over uddannelser hvor Danmark mangler arbejdskraft samt den særlige beløbsordning. Beløbsordningen sætter ikke særlige krav til hverken medarbejderens kvalifikationer eller profession, men som navnet antyder, indebærer beløbsordningen, at årslønnen er på mindst ,06 kr. eller kr. pr/måned. (2019 niveau). Den danske beløbsordning skal være med til på den ene side at hindre social dumping fra 3. lande og på den anden side sikre, at erhvervslivet i Danmark kan få den nødvendige arbejdskraft, så investeringen ikke går uden om Danmark. De løndele, som indgår i beregningen, om hvorvidt beløbsordningen overholdes, består af grundløn, indbetaling til arbejdsmarkedspension og udbetalte feriepenge. Arbejdsgiveren må gerne betale andre løndele, f.eks. til kost og logi, men sådanne løndele indgår ikke i beregningen om, hvorvidt vedkommende overholder beløbsordningen. Der gælder andre beløb for arbejdstilladelser givet før 1. januar F.eks. kunne arbejdsgiveren før i tiden lade løndele fra kost og logi indgå i opgørelsen i beregningen op til beløbsgrænsen, som dengang var lidt højere. Men det gav anledning til sager om mistanke om misbrug, som var svære at efterforske. Det er blandt ét af problemerne med den verserende sag som Dansk El-forbund og Dansk Metal fører mod DI s medlemsvirksomhed Roaming Networks ApS., som indtil august 2017 var underentreprenør til Huawei Technologie Denmark ApS. Sagen verserer for tiden for Arbejdsretten Lovbaserede løn- og ansættelsesvilkår Ovenfor var vi inde på nogle af de love som regulerer arbejdsmarkedet og som går hånd i hånd med Den Danske Model. Før Danmarks medlemskab af EF i 1973 var der cirka en håndfuld love vedtaget af Folketinget som regulerede løn- og ansættelsesvilkårene. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser overfor navnlig EU er antallet af love som regulerer løn- og ansættelsesvilkårene steget til over 25. Nogle af vilkårene er reguleret via EU-forordninger, som normalt gælder umiddelbart uden national lovgivning. Nedenfor gengiver vi nogle af de ændringer i de lovbaserede løn- og arbejdsvilkår, som er sket i årets løb eller som vil ske i den kommende tid EU-direktiv om øremærket forældreorlov Fra foråret 2022 skal medlemsstaterne have implementeret et nyt EU-direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og pleje af alvor syge hjemmeboende familiemedlemmer. Direktivet medfører 2 måneders øremærket orlov til far og 2 måneders øremærket orlov til mor. Lønmodtagerne får også ret til 5 dages orlov om året hvis hjemmeboende familiemedlemmer af helbredsmæssige årsager kræver pleje. 24

25 Allerede i 2017 fremsatte kommissionen sit forslag til direktiv om arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner. Oprindelig var der forslag om ret til 8 måneders forældreorlov, hvoraf de fire måneder var øremærket far og fire måneder øremærket mor. Men det forslag var der megen uenighed om. Efter de såkaldte trilogforhandlinger (forligsdrøftelser) mellem EU-parlamentet, Ministerrådet og EU-kommissionen blev der i januar 2019 opnået enighed om ret til forældreorlov op i alt 4 måneder, hvor hhv. mor og far hver har ret til to måneders øremærket forældreorlov. At orlovsperioden er øremærket, betyder at de to måneder ikke kan overføres til den anden forælder. Hvis f.eks. far ikke benytter sin ret til de 2 måneders forældreorlov går de tabt og kan ikke benyttes af mor. Udover retten til forældreorlov indebærer direktivet også at mor har ret til fire ugers graviditetsorlov før forventet fødsel og at far har ret til to ugers fædreorlov i tilknytning til fødslen. Retten til forældreorlov kan af den enkelte forældre udnyttes på en sådan måde, at vedkommende ikke nødvendigvis behøver at være på orlov på fuld tid, men perioden kan strækkes over en længere periode på deltidsorlov eller der kan gives mulighed for distancearbejde. Direktivet indeholder også ret til fem dages omsorgsorlov pr. lønmodtager for at passe nærtstående hjemmeboende familiemedlemmer, som har et betydeligt behov for pleje. Lønmodtagere med mindreårige børn eller lønmodtagere som har plejekrævende hjemmeboende familiemedlemmer har til at anmode om fleksible arbejdsmønstre f.eks. i form af arbejdstider eller distancearbejde. Arbejdsgiveren kan afslå eller udskyde denne anmodning, men det skal ske skriftligt med en begrundelse for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Medens en lønmodtager er fraværende pga. orlov, skal der ydes økonomisk kompensation. Det er op til nationalstaterne at fastsætte størrelsen på kompensationen, men den skal mindst svare til fravær pga. sygdom, hvilket formentlig i Danmark mindst blive svarende til dagpenge. EU-parlamentet godkendte endeligt det endelige direktivforslag den 4. april 2019 og det forventes at EUkommissionen senere i dette forår oversætter direktivet til alle medlemsstaternes sprog og herefter bekendtgør direktivet. Direktivet træder i kraft på 20. dagen efter bekendtgørelsen. Det enkelte medlemsland har tre år til at implementere reglerne ved national lovgivning eller kollektive aftaler. Direktivet fastslår, at der er tale om minimumsrettigheder der gerne må implementeres med gunstigere regler. Samtidig indeholder direktivet en bestemmelse om, at eksisterende regler ikke må forringes som følge af direktivet. I Danmark implementeres arbejdsmarkeds direktiver på den måde, at overenskomstparterne så vidt muligt aftaler rettighederne ind i overenskomsterne. På de områder, hvor overenskomstparterne ikke selv kan opnå enighed om at implementere reglerne, vil lønmodtagerne blive forsøgt samlet op af en aftale mellem hovedorganisationerne. Og endelig for at samle resten af lønmodtagere op, vil Folketinget vedtage en lov, som dækker de områder, hvor direktivet ikke via kollektiv aftale er implementeret. 25

26 I Danmark gælder i forvejen en barselslov som indeholder en ret til væsentlig flere ugers fravær, end EUdirektivet giver ret til. Men i Danmark er der ikke en øremærket ret til f.eks. far. Derfor vil det være nødvendigt at ændre de danske regler, også således at de nugældende regler om ret til fravær ved force majeure situationerne i hjemmet, bliver udvidet med de nye rettigheder om plejeorlov. Mht. reglerne i industriens overenskomster vil EU-direktivets regler om øremærket forældreorlov i sig selv næppe kræve de store ændringer, da der allerede her findes regler om øremærket forældreorlov. Men reglerne om plejeorlov kræver en ændring. Det vil også være nødvendigt at tilpasse Lokalaftale 17 som gælder indenfor det såkaldte TDC-tilpassede område. Men der er endnu et par år at forhandle i, inden at direktivet skal være implementeret engang i foråret Revision af ligebehandlingsloven I følge ligebehandlingslovens skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsgiveren må derfor hverken direkte eller indirekte gøre forskel mellem køn, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling. Ligebehandlingsloven indeholder også forbud mod sexchikane, der defineres som "når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima". Hvis der alligevel sker sexchikane, kan den krænkede krævede godtgørelse ved at anlægge sag for domstolene eller nævn, f.eks. Ligebehandlingsnævnet og Tvistighedsnævnet. #MeToo-bevægelsen har ført til opstramning af ligebehandlingsloven som trådte i kraft 1. januar Årsagen var, at der blev udført en nærmere gennemgang af retspraksis som viste at domstole og nævn har lagt vægt på om, der på en arbejdsplads har været et vist frisprog eller en uformel omgangsform. Og på den baggrund har en række sager tidligere mundet ud i, at den udviste adfærd ikke udgjorde seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven. En gennemgang af retspraksis viste endvidere, at gennemsnitsgodtgørelser for krænkelser ved sexchikane i mange år har ligget på et niveau på cirka kr. Hvis niveauet for godtgørelser havde fulgt lønudviklingen, ville gennemsnittet have været kr. Der er med andre ord sket en stagnation ved udmåling af godtgørelse for sexchikane. Fra 1. januar 2019 var det imidlertid slut med at bruge den frie omgangstone på arbejdspladsen som undskyldning i sager om seksuel chikane. Folketinget havde nemlig med lovændringen sendt et signal til domstolene om, at lønudviklingen kan tages i betragtning når godtgørelse skal udmåles. Lovændringen indebar for det første en modernisering af Ligebehandlingsloven, eftersom ordet sexchikane er udskiftet med ordene seksuel chikane. Denne ændring er af ren sproglig karakter. For det andet fremgår det nu mere præcist i loven at retten til lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel chikane. For det tredje og mest vigtige, fremgår det nu af loven, at det ved udmåling af godtgørelsesniveauet kan tillægges vægt, at der er tale om en krænkelse i form af seksuel chikane. Dette for at signalere, at lovgiver anser overtrædelser i sager om seksuel chikane som særligt indgribende for den krænkede. Ændringen medfører også at domstolene ved udmålingen af godtgørelse i sådanne sager fremover bør tage hensyn til lønudviklingen. 26

27 Lovbestemt mindsteløn ved cabotagekørsel Et af de absolut store problemer mht. social dumping, er som nævnt såkaldt transportområdet, nærmere bestemt cabotagekørsel. Cabotagekørsel vil sige udenlandske chauffører, der efter en tur til Danmark kører ture her i landet efterfølgende. I april 2019 blev FH og DA som ellers er helt enige om at afvise lovbestemt mindsteløn i Danmark enige om, at der i udstationeringsloven bør tilføjes en bestemmelse, der sikrer, at udenlandske vognmænd, der kører cabotage og kombinerede transporter i Danmark, skal følge niveauet i de kollektive overenskomster, der er indgået af de på området mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og at godskørselsloven på den baggrund skal justeres. LH og DA har derfor rettet henvendelse til regeringen og bedt om at få ændret loven mht. cabotagekørsel og kombinerede transporter f o r køretøjer over kg samt ændringer for på busområdet, som sikrer, at udenlandske busvognmænd, der kører cabotage i Danmark, skal følge niveauet i de kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejds- markedsparter og som gælder på hele det danske område. De to hovedorganisationer har fremsat fælles konkrete forslag til lovændring. Uddrag af forslaget fra FH og DA som er sendt til regeringen: DA og FH ønsker at opnå følgende mål med forslaget: Cabotage og kombinerede transporter 1. At udenlandske vognmænd, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark, skal betale chaufførerne en aflønning svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde i medfør af godskørselsloven. 2. Med henblik på at skabe en isoleret løsning på transportområdet fastsættes niveauet for udenlandske vognmænd, jf. punkt 1, som en timesats, der udgøres af transportoverenskomsternes grundløn, chaufførtillæg tillagt værdien af særlig opsparing og fridagsopsparing. Det skal afklares med regeringen, om grundlaget for denne sats af hensyn til klarheds- kravet skal fremgå af selve lovteksten, -bemærkningerne eller via bekendtgørelse eller andet. 3. At udenlandske vognmænd, der kører cabotage eller kombinerede transporter i Danmark, senest ved turens start skal anmelde sig til et dansk register og indestå for, at der for dette arbejde betales mindst den timesats, der er nævnt i punkt 2. National godskørsel (danske virksomheder) 4. At virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, i kraft af denne overenskomst opfylder godskørselslovens krav om aflønning, jf. punkt 7. (fortsættes på næste side) 27

28 5. At virksomheder, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, skal følge omkostningsniveauet i de kollektive overenskomster, der er indgået af de på den nuværende godskørselslovs område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. 6. At omkostningsniveauet i de kollektive overenskomster, jf. punkt 5, udgøres af de samlede udgifter vedrørende løn, herunder genetillæg, overarbejde, fridage ud over ferielovens minimum og pension, som overenskomsten pålægger arbejdsgiveren i henhold til den pågældende overenskomst. 7. At det er en forudsætning for at overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter kan anvendes til at opfylde godskørselslovens aflønningskrav at overenskomsternes faglige gyldighedsområde dækker det pågældende chaufførarbejde. Det er repræsentativiteten på lønmodtagersiden, der er afgørende for, om kravet er opfyldt. Eventuelle uenigheder om overenskomsternes faglige gyldighedsområde afgøres på sædvanligvis i parternes egne fagretlige systemer (faglig voldgift). 8. At godskørsel mellem koncernforbundne selskaber, jf. principperne i kursgevinstlovens 4, stk. 2, betragtes som firmakørsel, hvortil der ikke kræves tilladelse. Denne undtagelse skal alene gælde for koncernforbundne selskaber, der ikke kører med gods for virksomheder/kunder uden for koncernen. Om kontrolforanstaltninger overordnede principper 9. At det er afgørende, at der udføres en effektiv og proportionel kontrol med, om udenlandske og danske vognmænd lever op til kravene om aflønning i udstationeringsloven og godskørselsloven. 10. Det er en myndighedsopgave at føre kontrol med, om udenlandske vognmænd har anmeldt cabotage og kombinerede transporter og for disse kørsler har aflønnet sine chauffører i overensstemmelse med pkt. 1. Parterne er enige om, at der bør udvikles en nem og effektiv elektronisk registreringsmulighed for udenlandske vognmænd via af en applikation til mobiltelefoner. 11. Parterne opfordrer til, at der oprettes et vejpoliti til at foretage kontrollen, jf. punkt 9 og Det er en myndighedsopgave i forbindelse med udstedelse og fornyelse af godskørselstilladelse og ved risikobaserede stikprøver at kontrollere, om virksomheden aflønner sine medarbejdere efter reglerne i punkt 5 eller opfylder kravet i punkt Når styrelsen afgør, om virksomheder der ikke er omfattet af overenskomst, jf. punkt 5, lever op til krav om aflønning, kan der ske høring af Overenskomstnævnet. Regeringen har i august 2019 nedsat et udvalg med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Transportministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt DA og FH, til et lovforberedende arbejde, som ventes afsluttet til december

29 2.1.6 Overenskomstfornyelsen 2020 Pr. 1. marts 2020 skal overenskomsterne på det private arbejdsmarked fornys. Antallet af lønmodtagere der vil være omfattet af forhandlingerne opgøres først efter nytår, men et skøn er, at det drejer sig om ca lønmodtagere, hvoraf ca er ansatte på området der udgøres af Dansk Arbejdsgiverforening, DA, på den ene side og Fagbevægelsens Hovedorganisation (tidl. LO/FTF) på den anden side. Ca. 15% af lønmodtagerne er omfattet af en overenskomst på normallønsområdet. Normallønsområdet betyder for lønnen, at som udgangspunkt fastsættes timelønnen ved selve overenskomstforhandlingerne og den gælder i hele overenskomstperioden. Ca. 85% er omfattet af omfattet af en overenskomst på minimallønsområdet eller overenskomstområder der minder om minimallønsområdet. Minimallønsområdet indebærer, at som udgangspunkt fastlægges kun mindstelønnen - dvs. den absolutte bundgrænse for nyansatte - ved overenskomstfornyelsen, medens timelønnen for i forvejen ansatte, fastlægges efterfølgende i den enkelte virksomhed, typisk hvert år via forhandling lokalt på den enkelte virksomhed. Ansatte på det såkaldte tilpassede overenskomstområde i TDC og i Itadel er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, som fungerer ligesom minimallønsområdet selv om der ikke er mindstelønninger i Industriens Funktionæroverenskomst, når vi ser bort fra elever. Medlemmer af Tele Øst ansat hos Huawei og Ericsson er i hovedsagen omfattet af Industriens Overenskomst, som ligeledes fungerer som et minimallønsområde Industrien er det toneangivende område På industriens område er der to store overenskomster som forhandles mellem lønmodtagerkartellet COindustri og arbejdsgiverforeningen DI (Dansk Industri). De to parter forhandler for cirka fuldtidsansatte lønmodtagere beskæftiget i cirka virksomheder. De to store overenskomster som forhandles af CO-industri og DI, er hhv. Industriens Overenskomst for cirka fuldtidsansatte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for ca fuldtidsansatte funktionærer. Området er i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkår i forhold til udlandet og derfor er der på arbejdsgiversiden enighed om, at ingen medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening, DA, må afslutte forhandlinger om overenskomst, før end der er indgået forlig for de to overenskomster. Det kan arbejdsgiverne blandt andet styre, fordi DI er så store, at de har stemmeflerhed i DA, hvor resultaterne af overenskomstfornyelserne skal godkendes på arbejdsgiversiden Forventet tidsplan Forberedelserne til OK20 har snart været i gang et lille års tid. Dansk Metal Tele Øst har overfor medlemmerne efterlyst krav som ønskes stillet ved OK20. Bestyrelsen i Dansk Metal Tele Øst har i juni måned 2019 udtaget de krav, som vi i juli har indsendt til Dansk Metal til koordinering internt i Dansk Metal. På Metals hovedbestyrelse i slutning af september måned blev hovedtemaerne for OK20 udtaget til videre koordinering i CO-industri. 29

30 I november og december 2019 har hovedforhandlerne i CO-industri indbudt tillidsrepræsentanterne til møde, hvor temaerne nærmere drøftes. Møderne holdes geografisk decentralt, så alle tillidsrepræsentanter har mulighed for at deltage i et af møderne. Formentlig i oktober 2019 vil DI og CO-industri indgå en aftale om forberedelsen af overenskomstforhandlingerne 2020 på industriens område. I aftalen vil man formentlig sætte en deadline for pr. hvilken dato man senest stræber efter at indgå forlig. Tele Øst forventer at denne dato vil være i starten af februar På tilsvarende vis vil formentlig FH og DA i slutningen af oktober måned indgå en lignende aftale. Formålet med at indgå den slags aftaler, om selve tilrettelæggelsen af overenskomstforhandlingerne, er at forsøge at afdramatisere forhandlingsforløbet. Såvel overenskomstparterne som hovedorganisationerne ønsker, at der indgås forlig så betids, at det ikke er nødvendigt at afsende konfliktvarsler "Det Snævre Udvalg" CO-industri og DI nedsætter i efteråret en række tekniske udvalg, som forbereder overenskomstforhandlingerne. Normalt starter CO-industri og DI de egentlige forhandlinger op en af de første hverdage umiddelbart efter nytår. Forhandlingerne foregår i Det snævre Udvalg som består af fire personer: på den ene side adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, samt viceadm. direktør i DI Kim Graugaard, og på den anden side CO-industris formand, forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen, samt CO-industris næstformand, industrigruppeformand i 3F Mads Andersen. Det er første gang, at Lars Sandahl Sørensen er med i "Det snævre udvalg". Han blev ansat i DI i august 2019 og afløste den tidl. formand Karsten Dybvad, som fratrådte i december 2018, da han blev valgt som formand for Dansk Bank. Formand for CO-industri, Claus Jensen Næstformand i CO-industri, Mads Andersen Administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen Viceadministrerende direktør i DI, Kim Graugaard 30

31 Nye forligsmænd Lars Sandahl Sørensen er ikke den eneste centrale person, som ved overenskomstfornyelsen 2020 får sin debut. Beskæftigelsesministeren udnævnte i januar 2019 efter indstilling fra Arbejdsretten to nye forligsmænd til Statens Forligsinstitutionen. Statens Forligsinstitution varetager den vigtige opgave med at bistå arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstfornyelser, hvor der er risiko for arbejdsstridigheder. De to nye forligsmænd er rigsadvokat Jan Reckendorff, som er udnævnt for en treårig periode, og statsadvokat Lise-Lotte Stjernholm Nilas, som er udnævnt for en toårig periode. Jan Reckendorff er blevet udpeget til at være formand for Forligsinstitutionen, og der er tradition for at formanden har FH/DA-området. Jan Reckendorff afløser den tidligere forligsmand og formand for Forligsinstitutionen Ole Hasselgaard. Forligsmand Jan Reckendorff Jan Reckendorff er til daglig Rigsadvokat. Han er født 1957, blev student i 1976, Officer af Reserven 1978, Politibetjent 1983, Cand.jur. 1990, Advokat (beskikkelse deponeret), Master i offentlig ledelse Han har tidligere været fuldmægtig i Direktoratet for Udlændinge , Politifuldmægtig Københavns Politi , Rigsadvokatfuldmægtig , Rigsadvokatassessor , Vicestatsadvokat i rigsadvokaturen , Konstitueret landsdommer Østre Landsret 2002, Landsdommer Østre Landsret , Statsadvokat i Sønderborg/Statsadvokat for Fyn, Syd- og Sønderjylland , Statsadvokat i Viborg og Rigsadvokat fra Som bibeskæftigelse har Jan Reckendorff været undervisningsassistent/ekstern lektor på Københavns Universitet og har været Censor ved jurauddannelsen siden Statsadvokat Lise-Lotte Stjernholm Nilas er den anden nyudnævnte forligsmand. Hun er udpeget til at forlige det offentlige område, dvs. arbejdsmarkedets parter i Stat, Regioner og Kommuner. Næste gang de offentlige overenskomster skal fornys er pr. 1. april Lise-Lotte Stjernholm Nilas afløser den tidligere forligsmand Mette Christensen, som med møje og besvær fik forligt det offentlige område ved overenskomstfornyelsen i Som bibeskæftigelse har Lise-Lotte Stjernholm Nilas siden 2002 været censor ved Københavns Universitet. Forligsmand Lise-Lotte Stjernholm Nilas Den tredje forligsmand er fhv. Kommitteret Torsten Hesselbjerg, som bliver på posten. Han er forligsmand for "det grønne område" (landbruget, gartnerierne, skovbruget og mejerierne) efter han havde været stedfortrædende forligsmand i perioden fra 2004 til Forligsmand Torsten Hesselbjerg 31

32 TDC og overenskomstfornyelsen TDC skiftede i 2017 arbejdsgiverforening fra DI til Dansk Erhverv, og det tilpassede overenskomstgrundlag er nu en såkaldt virksomhedsoverenskomst som består af den til enhver tid gældende Industriens Funktionæroverenskomst med tilhørende Særaftaler og lokalaftaler, som supplerer eller erstatter de enkelte bestemmelser i Funktionæroverenskomsten. Dermed er TDC-ansattes overenskomstresultat en del af industriforliget, dog med de afvigelser som f.eks. gælder af særaftaler og lokalaftalerne. TDC s separation hvor TDC NetCo og Nuuday er udskilt som 100%-ejede datterselskaber har ikke betydning for overenskomsten. Dog kan TDC A/S som hidtil i overenskomstperioden delegere den forhandlingsret til en decentral enhed, ligesom Dansk Metal har delegeret den lokale forhandlingsret til hhv. Metals Landsklub i TDC samt teleafdelingerne og ligesom f.eks. at Metals Landsklub i TDC kan delegere den lokale forhandlingsret til en Virksomhedsklub. Særaftalerne i TDC forhandles af Dansk Metal (forbundet) og TDC. Dansk Erhverv er ikke part i overenskomsten, men deltager som rådgiver for TDC. Resultatet af forhandlingerne forventes at indgå i forligsmandens samlede mæglingsforslag, som forventes at foreligge i marts/april Det er tænkeligt, at Dansk Metal og TDC allerede i slutningen af 2019 beslutter at optage drøftelse af fornyelse af særaftalerne. I praksis ventes disse drøftelse at ske mellem TDC og repræsentanter fra Dansk Metals teleafdelinger, men et evt. resultatet af drøftelserne afventer at industriforliget foreligger Overenskomstkravene fra Dansk Metal Tele Øst Dansk Metal Tele Øst har siden årets start efterlyst forslag fra medlemmerne til overenskomstfornyelsen. Det har vi gjort via såvel hjemmesiden og i medlemsbladet. Medlemmerne havde frem til 1. juni 2019 til at fremsende deres forslag. Forslagene er i juli 2019 blevet fremsendt til Dansk Metal med henblik på videre koordinering i forbundet og i CO-industri. De mange lokalaftaler forhandles som udgangspunkt uafhængigt af overenskomstfornyelsen, da lokalaftalerne i princippet kan forhandles året rundt, og er principielt ikke til forhandling ved overenskomstfornyelsen. Nogle af lokalaftalerne i TDC kan dog kun opsiges som en særaftale, og derfor vil de også kunne blive bragt i spil ved overenskomstforhandlingerne. På de næste sider gengiver vi de krav til ændring af Industriens Funktionæroverenskomst, som Tele Øst har fremsendt til Dansk Metal og de øvrige teleafdelinger med henblik på koordinering af forslagene. 32

33 Overenskomstkrav 2020 fra Dansk Metal Tele Øst til industriens overenskomster Vedligeholdelse og udbygning af Den danske Model 1. Der etableres en fond med arbejdsgiverbetalt finansiering til vedligeholdelse af overenskomsterne. Overenskomstens område, Funktionæroverenskomsten % reglen, herunder Bilag 1, udgår af overenskomsten. Løn, Funktionæroverenskomsten, Funktionæroverenskomstens 3 3. Der indføres mindstelønssatser, mindst svarende til satserne på Industriens Overenskomst. 4. Mindstelønssatserne for elever hæves med mindst samme kronebeløb som i Industriens Overenskomst. Løn, 5. Arbejdsgiveren er på forlangende fra repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation forpligtet til at udlevere lønstatistikker udfærdiget på tilsvarende måde som DI s lønstatistikker. Lærlinge, elever 6. Lærlinge og elever skal have ret til - i det omfang vedkommende ikke benytter sin ret til IKUF som fritidsundervisning - at opspare ret til IKUF, som kan anvendes ved ansættelse i virksomheden efter endt lære/elevtid. 7. Opstramning af lærlingebestemmelsernes lønbestemmelser, således at ordene "bør" i Industriens Overenskomsts 8 stk. 2. ændres til "skal" og således, at "der for den enkelte lærling skal tages hensyn til dennes dygtighed...". En tilsvarende ændring gennemføres i Funktionæroverenskomsten. Fritvalgs Lønkonto 8. Fritvalgs Lønkontoens procentsats forhøjes. Opsigelse, sygdom 9. De beskyttelsesregler som gælder i Industriens Overenskomst og som ikke gælder for funktionærer, finder tilsvarende anvendelse i Funktionæroverenskomsten (f.eks. om at opsigelse ikke kan finde sted under ferie, at afskedigelse ved større omfang ikke kan finde sted under sygdom mv.) (fortsættes næste side) 33

34 Seniorordningen 10. Seniorordningen ændres, således at der er et retskrav på at medarbejdere kan opspare ubrugte feriefridage og bidrag til fritvalgslønkonto, som er blevet tildelt i årene forud for seniorordningens ikrafttrædelse. Der gives mulighed for, at medarbejderen i stedet for at anvende bidrag fra fritvalgslønkonto eller pensionsbidrag selv kan finansiere seniorfridagene. Frihed til samfundsgavnlige aktiviteter 11. Der indføjes en bestemmelse i overenskomsterne som giver lønmodtageren ret til at holde fri til samfundsgavnlige aktiviteter, f.eks. til patientforeningers tillidsvalgte, møder med kommuner/regioner og læger hvis man har plejebørn eller syge/handicappede nærtstående pårørende. Friheden sker med lønfradrag eller ved anvendelse af midler fra fritvalgslønkontoen, afspadsering mv. Det bemærkes, at den nævnte frihed foreslås at være udover den frihed, som skal implementeres via EU-direktivet om Life-Work balance for parents and Carers." Ny paragraf: 12. Der indføjes en bestemmelse i Industriens Funktionæroverenskomst svarende til Bilag 17 i Industriens Overenskomst. Endvidere indføjes en bestemmelse om, at undtagelsesbestemmelserne i 3 stk. 5 i Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau mv. ikke gælder indenfor Funktionæroverenskomstens dækningsområde. 34

35 Overenskomstkrav 2020 fra Dansk Metal Tele Øst til særaftalerne i TDC Særaftaler mv. 1. Forbedringer som ved overenskomstfornyelsen 2020 aftales gennemført i Industriens Funktionæroverenskomst gælder tilsvarende inden for det tilpassede overenskomstgrundlag, uanset indholdet i særaftalerne, lokalaftalerne, de lokale lokalaftaler og protokollater mv. 2. Provenuet ved forbedringer i Industriens Overenskomst, som ikke ved ovennævnte krav giver fuldt gennemslag inden for det tilpassede overenskomstgrundlag, skal udmøntes i det tilpassede overenskomstgrundlag som generel forhøjelse af den faste løn. 3. Særaftale I ændres således, at alle danske selskaber i TDC Group omfattes af det tilpassede overenskomstgrundlag, dog i respekt af grænseaftaler aftalt med andre forbund. 4. Særaftale II ændres således, at der betales pension af alle løndele. Endvidere forhøjes arbejdsgiverbidraget. 5. Særaftale VII ændres således, at arbejdssteder, hvor der ikke er mindst 10 medarbejdere, kan slå sig sammen med et andet eller flere andre arbejdssteder, og således udgøre ét valgområde, hvis blot der tilsammen er mindst 10 medarbejdere. Tallet 10 nedsættes endvidere til Der tages forbehold for at fremsætte krav indenfor andre emneområder. 7. Alle krav gennemføres uden at modkrav af nogen art fra arbejdsgiverne imødekommes. 35

36 Forslag fra Dansk Metal Tele Øst til lokalaftalerne i TDC Lokalaftalerne er som udgangspunkt ikke til forhandling i forbindelse med overenskomstfornyelsen, men forhandles i overenskomstperioden. I det omfang forslagene ikke gennemføres ved overenskomstfornyelsen, vil forslagene efter OK20 blive overdraget til Metals Landsklub i TDC. Lokalaftalerne om løn 1. Den faste løn uden undtagelser af nogen art - hæves væsentligt. 2. Alle tillæg, satser, ydelser, betalinger mv. uden undtagelse af nogen art hæves væsentligt og mindst svarende til den gennemsnitlige forhøjelse af satserne i Industriens Overenskomst. Beløbene skal mindst være tilsvarende de beløb, som gælder for andre overenskomstområder i TDC. Lokalaftalerne om arbejdstid 3. Lokalaftale 4.K om medarbejdere uden højeste arbejdstid udgår. 4. Ved holddrift og forskudttid nedsættes den ugentlige arbejdstid, svarende til Industriens Overenskomst. 5. Ved overarbejde eller merarbejde af en længde på mindre end 3 timer og 42 minutter på en arbejdsfri dag, ydes afspadsering på 7 timer og 24 min. svarende til en hel erstatningsfridag. Ved overarbejde på 3 timer og 42 minutter og derover afspadseres som hidtil med 2 timer pr. optjent overarbejdstime. Lokalaftalerne om opsigelse 6. Lokalaftale 9.A., punkt 1, bortfalder redaktionelt. Subsidiært tages der forbehold for i overenskomstperioden at lade sagen behandle som en retstvist. Lokalaftalen om frihed 7. Udvidelse af retten til betalt frihed ved syge børn udvides 36

37 Overenskomstkrav 2020 fra Dansk Metal Tele Øst til særaftalerne i Itadel Særaftaler mv. 1. Forbedringer som ved overenskomstfornyelsen 2020 aftales gennemført i Industriens Funktionæroverenskomst gælder tilsvarende inden for det tilpassede overenskomstgrundlag, uanset indholdet i særaftalerne, lokalaftalerne, de lokale lokalaftaler og protokollater mv. 2. Provenuet ved forbedringer i Industriens Overenskomst, som ikke ved ovennævnte krav giver fuldt gennemslag inden for det tilpassede overenskomstgrundlag, skal udmøntes i det tilpassede overenskomstgrundlag som generel forhøjelse af den faste løn. 3. Særaftale II ændres således, at der betales pension af alle løndele. Endvidere forhøjes arbejdsgiverbidraget. 4. Særaftale VII ændres således, at arbejdssteder, hvor der ikke er mindst 10 medarbejdere, kan slå sig sammen med et andet eller flere andre arbejdssteder, og således udgøre ét valgområde, hvis blot der tilsammen er mindst 10 medarbejdere. Tallet 10 nedsættes endvidere til Der tages forbehold for at fremsætte krav indenfor andre emneområder. 6. Alle krav gennemføres uden at modkrav af nogen art fra arbejdsgiversiden imødekommes. 37

38 Forslag fra Dansk Metal Tele Øst til lokalaftalerne i Itadel Lokalaftalerne er som udgangspunkt ikke til forhandling i forbindelse med overenskomstfornyelsen, men forhandles i overenskomstperioden. Lokalaftalerne om løn 1. Den faste løn uden undtagelser af nogen art - hæves væsentligt. 2. Alle tillæg, satser, ydelser, betalinger mv. uden undtagelse af nogen art hæves væsentligt og mindst svarende til den gennemsnitlige forhøjelse af satserne i Industriens Overenskomst. Beløbene skal mindst være tilsvarende de beløb, som gælder for andre overenskomstområder i Itadel. Lokalaftalerne om arbejdstid 3. Lokalaftale 4.K om medarbejdere uden højeste arbejdstid udgår. 4. Ved holddrift og forskudttid nedsættes den ugentlige arbejdstid, svarende til Industriens Overenskomst. 5. Ved overarbejde eller merarbejde af en længde på mindre end 3 timer og 42 minutter på en arbejdsfri dag, ydes afspadsering på 7 timer og 24 min. svarende til en hel erstatningsfridag. Ved overarbejde på 3 timer og 42 minutter og derover afspadseres som hidtil med 2 timer pr. optjent overarbejdstime. Lokalaftalerne om opsigelse 6. Lokalaftale 9.A., punkt 1, bortfalder redaktionelt. Subsidiært tages der forbehold for i overenskomstperioden at lade sagen behandle som en retstvist. Lokalaftalen om frihed 7. Udvidelse af retten til betalt frihed ved syge børn udvides 38

39 2.2 Arbejdsmiljøområdet Hanne Trebbien kasserer Emneoversigt Arbejdsmiljø TDC Ny arbejdsmiljøchef Certificering E-learning for ledere Mødeforum for Onsite Recharge Krænkende handlinger Indretning af kontorarbejdspladser. 45 Side Arbejdsmiljø i TDC Hvis nogle mener, at de emner har I da læst om tidligere, ja så er det ganske rigtigt, for desværre er der rigtig mange af de emner/ problemer som er blevet beskrevet tidligere, som endnu ikke har set en slutning Ny arbejdsmiljøchef Efter at have beskæftiget sig med arbejdsmiljø i over 40 år, først som almindelig medarbejder i BST (BedriftSundhedsTjenesten), der tidligere var en integreret del af arbejdsmiljøarbejdet i KTAS/TDC, og siden som arbejdsmiljøchef, har Mogens Nørregaard Hansen nu valgt at stoppe sit arbejdsliv. Mogens fratræder i løbet af efteråret. Fra Tele Øst skal der lyde en stor tak, for godt samarbejde gennem rigtig mange år. Som ny på posten er Thomas Herman, han kommer fra et job som Head of Health & Safety i Coop Danmark A/S, som har et totalt antal ansatte på Som Peer Schaumburg-Müller siger, så forventer han at Thomas kan være med til at løfte TDC op på næste niveau! Når vi nu taler næste niveau, så er meldingerne fra TDC s bestyrelse, at de er meget interesseret i hvordan virksomheden har det med arbejdsmiljøet og det er nye toner. Så med interesse fra bestyrelsen, ny arbejdsmiljøchef og ca. 80 aktive og dedikerede arbejdsmiljørepræsentanter, så bliver det spændende at se hvordan arbejdsmiljøet rykker sig i de kommende år. 39

40 Certificering DNV (Det Norske Veritas) er det selskab TDC har valgt til at auditerer virksomheden, det vil sige, at det er dem der kigger TDC over skulderen i forhold til arbejdsmiljøet. Her er et udsnit af det der er blevet noteret som afvigelser og bemærkninger o.a. (vi har under punktet noteret hvis det er en genganger fra sidste år): Der er 6 mindre væsentlige afvigelser: Der skal proaktivt gennemføres risikovurdering af arbejdsmiljøforhold og etableres kontrolsystemer, såfremt risikovurderingerne er alvorlige Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde procedurer til løbende identificering af farer, risikovurdering og fastlæggelse af de nødvendige kontrolforanstaltninger Virksomheden har pligt til som minimum at efterleve gældende lovkrav (fx lovpligtige eftersyn af brandslukningsudstyr i butikker) Når der udarbejdes psykisk APV, skal der udarbejdes handlingsplaner efter findings er vurderet og prioriteret I forhold til OHSAS skal der foretages risikovurderinger af rutinemæssige og ikke rutinemæssige processer Når der anvendes en repos til opbevaring af materialer, skal den sikres med et faldværn og man skal kunne komme til reposen sikkert (i enkelte butikker) [Genganger fra 2018] Der er 10 bemærkninger: Brugen af TAS systemet bør genopfriskes. Brugen af systemet til registrering af nærveduheld er ikke kendt [Genganger fra 2018 TAS er TDCs arbejdsmiljøledelsessystem] Flere eksempler registreret i TAS på stort arbejdspres i Onsite og eksempel på manglende tilbagemelding fra LSU Under audit oplyses det, at der ikke konsekvent sker registrering/indmelding i systemet, når en tekniker konstaterer fejl eller mangler ved entreprenørernes afspærring og skiltning mv. [Genganger fra 2018] I e-kursus (MyStore) til nye medarbejdere (i butik) angives det under tyveri, at "kunden skal stoppes umiddelbart efter at personen er ude af butikkens område". Dette er ikke i tråd med butikschefernes holdning og det som butikkens medarbejdere instrueres i, idet dette vil være en konkret risiko for en voldsepisode. Trivselsmåling i TDC NetCo Onsite (eksempel) viser på flere områder en lav score. Trods indsats fra serviceleder, tillidsmand og AmR, er det ikke lykkedes at få engageret medarbejderne i teamet i at identificere indsatsområder. Det bør overvejes, hvorledes arbejdsmiljøorganisationen kan bistå her, så den næste trivselsmåling ikke blot bliver en gentagelse af den forrige [Genganger fra 2018] 40

41 Det er et krav i OHSAS 18001, at hændelser herunder også nærved uheld registreres. Generelt kan indmeldingen af nærved uheld styrkes. Nærved uheld skal jf. OHSAS behandles på samme måde som ulykker [Genganger fra 2018] Arbejdsmiljøgrupperne skal være opmærksomme på at melde problemer ind under tilsyn for at tilsynene skal virke som en APV (flere eksempler på dette) Det skal sikres at arbejdsmiljøgrupperne inddrages i f.eks. det psykiske arbejdsmiljø og ved ombygning af butikker og andre ændringer. Der er mange enheder, hvor cheferne alene har stået for udarbejdelse af evt. handlingsplaner i forhold til MyVoice, dette kunne arbejdsmiljøgrupperne med fordel involveres i f.eks. ved tilsyn. [Genganger fra 2018] Generelt var det svært at se MyVoice resultater, hvis cheferne ikke var til stede eller hvis butikken havde skiftet chef (eksempel). Det bør sikres, at disse informationer er tilgængelige for arbejdsmiljøgrupperne. Den eksterne audit, stikprøver på ca. 25 forskellige adresser udvalgt af DNV, som TDC betaler DNV for at foretage, skulle gerne betyde at TDC bliver bedre og tager ved lære på de områder hvor der er konstateret fejl eller uregelmæssigheder. I forhold til ovenstående, ser det ud til at der er masser at tage hånd om og rette op på E-learning for ledere En arbejdsgruppe under HAmU (HovedArbejdsmiljøUdavalget), har gennem det side halve år arbejdet med opbygning af et e-learningsprogram, målrettet til ledere der ikke er medlem af en arbejdsmiljøgruppe. Hvorfor nu det, jo det skyldes, at det er overmådeligt svært at få denne gruppe af ledere på et fysisk kursus, som har været kutymen tidligere. Det virker ikke som om det er et område der vægter meget for dem. Dette til trods for, at det til en hver tid er lederens ansvar, at alt arbejde kan udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er arbejdsgruppens intention at et lignende program kan sættes i værk overfor nye medarbejdere så det kan supplere den almindelige instruktion Mødeforum for Onsite I 2017 år roste vi det fantastiske samarbejde der var blevet etableret i hele Øst, for at imødegå arbejdsmiljøproblemer. Alle AmR (ArbejdsmiløRepræsentanter) i området mødtes 10 gange om året med 2 lederrepræsentanter. Det var 8 telefonmøder og 2 fysiske møder. Det kunne mærkes i hele organisationen, det var meget få problemstillinger der kom frem til de officielle fora. Nu er dette forum forsvundet. Frygten er at det vil betyde en acceleration af små og store problemer fra Onsite, som så skal løses i andre fora. I løbet af foråret 2019 lykkedes det at få dette mødeforum genoprettet. Så er der kun at håbe, at det forbliver. Det er til stor gavn for både ledelse og medarbejdere, da det som nævnt tidligere betyder, at rigtig mange mindre og små problemer bliver løst rimeligt hurtigt, og samtidig får alle en underretning og kan agere på det. En rigtig god måde at erfaringsudveksle - stor ros. 41

42 Recharge Frit oversat til dansk: Genopladning. I juli/august måned blev der sendt en orientering ud om et nyt tiltag: Der arbejdes med en introduktion af et nyt initiativ, Recharge, som et tilbud til alle medarbejdere, ledere og teams i TDC Group, TDC NetCo, og Nuuday. Recharge er et koncept med enkle og lette teknikker og øvelser som f.eks. åndedrætsøvelser, korte pauser i stilhed og walk-and talks til at øge velvære og arbejdsglæde. Vi tror på at vi i TDC, med de forandringer og de tilpasninger vi ofte må forholde os til og arbejde med samt de krav der er til os om at være den bedste i markedet, kan have stor glæde af at blive genopladet fra tid til anden og dermed opnå større fokus og øge performance. Pilotprojekt YouSee, Digital Tribe har kørt et pilotprojekt og resultaterne er klare. Forbedring af søvn, forbedring af evnen til at restituere og nedbringelse af stressniveau er blot nogle af de tilbagemeldinger vi har fået på faktorer, som forbedrer f.eks. de kognitive funktioner, kreativ tænkning og evnen til at problemløsning. Resultaterne fra pilotprojektet er så positive, at vi har besluttet at tilbyde Recharge til alle på tværs af TDC. Ambassadører Senere i dag vil vi på Workplace og Check-In opfordre kolleger til at melde sig som ambassadører, som skal hjælpe med at implementere Recharge som en del af vores kultur. Ambassadørerne vil modtage træning i forskellige teknikker for så at kunne videregive teknikkerne til kolleger. Træningssessionerne vil finde sted ca. 1-2 dage om måneden og starter den 24. september. I løbet af september og oktober vil alle ledere få invitation til et inspirationsmøde med mere information om det positive udbytte af Recharge-initiativet. Læse mere om Recharge på TDCs intranet Se det lød jo næsten for godt til at være sandt, hvilket det også viste sig at være. På forespørgsel om det nu også skulle være gældende for alle medarbejdere, var svaret nej. Det er et oplæg til de forskellige enheder, som selv må tage stilling til, om det skal implementeres, og i hvilken form og omfang. Så kære tillidsvalgte: Nu er det op til jer i de forskellige enheder at presse på, hvis I mener, at ovenstående også skal være gældende for jer og jeres kolleger Krænkende handlinger Nedenstående er et uddrag fra Arbejdstilsynets vejledning fra februar 2019 Det kan anbefales at læse hele vejledningen i forhold til den politik der nu er indført i TDC på den baggrund. Er det fyldestgørende og dækker anbefalingerne? Døm selv: 42

43 2. Krænkende handlinger generelt Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende. Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan fx omfatte: Tilbageholdelse af nødvendig information Sårende bemærkninger Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Angreb mod eller kritik af ansattes privatliv At blive råbt ad eller latterliggjort Fysiske overgreb eller trusler herom Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale Nedvurdering af ansattes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence Krænkende telefonsamtaler Krænkende skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer, herunder på sociale medier Ubehagelige drillerier Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder for andre. Bemærk, at listen ikke er udtømmende. TDC s anbefalinger til ledere og medarbejdere i forhold til ovenstående: Forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd herunder seksuel chikane TDC ønsker at markere, at vi tager klart afstand fra krænkende adfærd, f.eks. seksuel chikane og mobning, og at vi har retningslinjer for forebyggelse og tiltag, hvis det forekommer. I vores koncernpersonalepolitik giver vi tydeligt udtryk for, at vi understøtter en omgangsform præget af åbenhed, ærlighed og respekt over for andre, også mellem leder og medarbejder. (fortsættes næste side) 43

44 Krænkende adfærd tolereres ikke i TDC og skal forebygges. Der er tale om krænkende adfærd, hvis du groft eller flere gange udsættes for nedværdigende eller sårende kontakt fra en kollega eller leder og du oplever det som nedværdigende. Krænkende adfærd kan f.eks. have karakter af diskrimination, latterliggørelse, seksuel chikane, mobning eller trusler. Adfærden kan være bevidst eller ubevidst fra den krænkendes side. Retningslinjer/procedurer: Dig, som medarbejder Du skal klart og tydeligt sige fra over for de ord og handlinger, som du ikke bryder dig om. Du må under ingen omstændigheder give efter for krænkende adfærd. Søg hjælp hos kolleger, tillidsvalgte, ledelse, Arbejdsmiljø eller direkte hos arbejdsmiljørådgiverfirmaet CRE- CEA, hvis chikanen fortsætter. Respekter hvis din kollega siger fra over for dine eller andres ord eller handlinger. Også selv om du selv synes, de er uskyldige, for sjov eller du synes, at ord og handlingerne ligger inden for rammen af jeres afdelings kultur for omgangstone. Hvis du oplever en krænkende handling og den er arbejdsrelateret som kan medføre en fysisk eller psykisk helbredsforringelse for dig som medarbejder, skal du bede din leder sikre anmeldelse heraf som en arbejdsskade med en beskrivelse af hændelsen. Dig, som kollega Hvis du bliver vidne til seksuel chikane, mobning eller anden krænkende adfærd, skal du sige tydeligt fra og støtte din kollega, det går ud over. Din opbakning er meget væsentlig. Kontakt din leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du oplever situationer, som virker grænseoverskridende for en kollega. Dig, som tillids- og arbejdsmiljørepræsentant Du skal reagere hurtigt ved mistanke om seksuel chikane, mobning eller anden krænkende adfærd. Det vigtigste er at hjælpe den ramte. Det er bedst, hvis problemet kan klares med en samtale med den, der chikanerer eller med ledelsen. Men hvis det er nødvendigt, skal du være med til at kortlægge situationen i form af tid, sted og chikanens art. Søg støtte hos ledelsen, hos HR-partner eller i Arbejdsmiljø. Dig, som leder Du skal altid tage det alvorligt, hvis en medarbejder føler sig krænket eller chikaneret. Som leder har du et særligt ansvar for at gå foran som rollemodel for den gode adfærd. Du skal italesætte forventningerne om den gode adfærd og dialog overfor dine medarbejdere, så alle er orienteret om, at selvom tonen i en afdeling kan være fri, så kan der være kolleger, som opfatter den som krænkende. Den person, der er blevet mobbet eller krænket, skal skærmes for yderligere ubehagelige oplevelser og skal have tilbud om hjælp til at bearbejde sine oplevelser, hvis det er nødvendigt. 44

45 Du skal sikre at en krænkende handling, straks bringes til ophør og du skal sikre, at en krænkende handling, som er arbejdsrelateret, og som kan medføre en fysisk eller psykiske helbredsforringelse for din medarbejder, anmeldes som en arbejdsskade. Du skal også overveje en relevant reaktion over for den medarbejder, som har udøvet den krænkende adfærd. Der skal hurtigst mulig igangsættes en faktaundersøgelse, hvis formål det er at kortlægge fakta i forbindelse med den opståede situation. Faktaundersøgelsen varetages af uvildig ekstern fagperson tilknyttet arbejdsmiljøorganisationen eller HR. Alt efter hændelsens karakter kan chikanen medføre påtale, advarsel, opsigelse eller bortvisning. Herudover kan den, der chikanerer, jf. ligebehandlingsloven kapitel 6, blive mødt med et erstatningskrav og der kan desuden være tale om skærpende omstændigheder, hvis en leder udøver chikane Indretning af kontorarbejdspladser I TDC er der rigtig mange flytninger og indretninger af kontorarbejdspladser, et af de evigt tilbagevendende spørgsmål/kampe handler om hvor mange arbejdspladser der kan etableres i de forskellige lokaler med udgangspunkt i Arbejdstilsynets vejledning. Uenigheden går specielt på hvor stor afstand der skal være mellem arbejdspladserne både i gangarealer og ved borde hvor medarbejderne skal side ryg mod ryg. Håbet er at der kan laves en aftale, så der ikke fremadrettet skal bruges så meget tid og så mange kræfter på få nogle gode rammer. ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 beskriver hvordan bl.a. pladsbehovet bør være. Her nogle af de mest gængse ting der skal tages hensyn til ved indretning: 2.3. Koncentrationskrav Ved arbejdsopgaver, der kræver opmærksomhed og koncentration, kan der være behov for at afskærme over for unødig generende støj og synsindtryk, hvis generne ikke kan fjernes ved kilden (8) Kommunikationskrav Ved opgaver, hvor kommunikation med kunder o.l. er en væsentlig funktion, skal virksomheden indrette arbejdspladsen hensigtsmæssigt med dette for øje. Det skal fx ikke være nødvendigt at dreje sig eller bøje nakken bagud for at se kunden. Se også afsnit 3.3 vedrørende skranker. Generende støj kan forstyrre samtalen (9) Synskrav Belysningen skal være tilpasset arbejdets art og brugerens synskrav. Inventar, udstyr, arbejdsemner m.m. skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til synskrav og belysningen (både dagslys og kunstig belysning). Ved indretningen skal virksomheden undgå blænding og reflekser, og ønskede kontraster og skygger skal opnås (7). Synskravene har stor betydning for arbejdsstillingen, fordi den enkelte medarbejder automatisk vil flytte hoved og krop til en position, hvor han/hun bedst kan se at udføre arbejdet. Vær opmærksom på, at behovet for lys stiger med alderen. Ved skærmarbejde kan der være behov for skærmbriller (10). (fortsættes næste side) 45

46 2.6. Pladsbehov på og mellem arbejdspladserne For at arbejdet kan foregå med forsvarlige arbejdsbevægelser og i forsvarlige arbejdsstillinger, skal navnlig følgende være opfyldt: Arbejdspladsen skal være rummelig. Det vil sige, at der skal være plads til, at inventar, udstyr og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt. Der skal også være plads til, at medarbejderne kan udføre alle arbejdsfunktioner med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser. Det kan være en fordel at kunne skifte mellem siddende og stående arbejde. Der bør i almindelighed ikke være under 110 cm fra forkanten af arbejdsbord, bånd e.l. og til nærmeste inventar/væg. Se også afsnit Arbejdsområder for armene Arbejdsområdet for armene har betydning for belastningen af ryg, nakke, skuldre og arme. Arbejdet skal fortrinsvis foregå i det normale arbejdsområde. Maling af altaner fotograferet af Hanne Trebbien på Madeira Arbejdsmiljøreglerne gælder i alle EU landende. Sådan er der vel ingen der gør i Danmark! 46

47 2.3. Arbejdsskade og Sociale område Emneoversigt Birgitte Kristiansen faglig sekretær Arbejdsskade og Socialpolitiske område Arbejdsskader Det socialpolitiske område Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) EU-projekt indenfor IKT-sektoren er afsluttet Pensionsselskabet PFA EarlyCare Mit PFA ALKA Samarbejdspartnere i TDC Det rummelige arbejdsmarked (DRA) TDC HR Side Arbejdsskade og Socialpolitiske område Tiden er inde til at kaste et tilbageblik på fokusområderne vedrørende arbejdsskade og det socialpolitiske område siden sidste generalforsamling i Arbejdsskader Tele Øst har i skrivende stund 30 sager indenfor arbejdsskade og socialpolitik. Der er afsluttet en del gl. sager i året løb til stor lettelse for de berørte medlemmer. Vi har dog fortsat arbejdsskadesager, som er 5-7 år gamle og som afventer afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsulykkerne blandt vores medlemmer er for nedadgående, hvilket er rigtigt glædeligt. Sidste år skrev vi, at der var en lille stigning i de stressrelaterede sygdomme. Vi mærker fortsat, at der er store udfordringer, især i områder, blandt de kørende teknikere. Det er vores indtryk, at den voldsomme overarbejdspukkel og deraf manglende forståelse fra ledelsen, hvis man siger Nej til overarbejde, er svær. Dårlig samvittighed overfor familien, hvis man ikke kommer hjem - og dårlig samvittighed overfor kollegaer, hvis man ikke deltager i overarbejde. Frustrationerne hober sig op og kan ende med en sygemelding. Det er helt unødvendigt og et stort tab for den enkelte tekniker, deres familier og ikke mindst for TDC. 47

48 Tele Øst imødeser gerne en større forståelse hos enkelte ledere, som presser unødigt til overarbejde. Bag den enkelte tekniker er der en familie, som også skal fungere Det socialpolitiske område Tele Øst har en del sager ude i kommunerne. Vi er tilstede når vores medlemmer ønsker hjælp til den lange og snørklede vej gennem det kommunale minefelt. Sygedagpengene kan modtages som udgangspunkt i 22 uger. Det tidspunkt er vigtig, fordi det er der at kommunen vurderer om sygedagpengene enten skal stoppe, forlænges eller at den enkelte skal overgå til ressourceforløb. Flexjob eller førtidspension kan evt. komme på tale. Det afhænger helt af helbredet og evnen til at forsørge sig selv. Siden sidste generalforsamling har fire medlemmer fået tilkendt en førtidspension. Samarbejdet med kommunerne er i langt de fleste tilfælde rigtig godt, dog oplever vi en gang imellem, at sagerne, helt unødvendig, trækkes i langdrag. Om det er en bevidst eller ubevidst handling fra kommunes side, det ved vi ikke, men en ting er i hvert fald sikkert, der hviler et voldsomt arbejdsmæssigt pres på sagsbehandlere og socialrådgiverne ude i kommunerne, som jo har en direkte virkning på sagsbehandlingstiden for vores medlemmer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) I foråret 2019 modtog vi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) opgørelse over sidste års tilkendte godtgørelser og erstatninger på landsplan. Der er i alt tilkendt erstatninger og godtgørelser i 2018 for 4,3 mia. kr. i arbejdsskadesager. Beløbet på 4,3 mia. dækker sager, hvor en person er kommet til skade eller er blevet syg som følge af sit arbejde. I den anledning udtalte direktør for AES Anne Kristine Axelsson følgende: Det er afgørende, at man kan gå trygt på arbejde og regne med, at der bliver taget hånd om én, hvis man kommer til skade. Man skal huske, at der bag hver eneste afgørelse er et menneske, der kommet til skade. Det er en udtalelse Tele Øst er meget enig i og den kommer jo i kølvandet på rapporten om erstatninger. Til gengæld klinger den lidt hul, når vi ser, hvor mange sager AES ikke kan afgøre indenfor tidsfristen. Vi får mange breve fra AES, hvor de beklager at sagen er udsat fordi de ikke når at behandle den Er der medlemmer i Tele Øst som er interesseret i at læse rapporten, kan den ses på AES hjemmeside: Den er for omfattende til at bringe her i beretningen. 48

49 Mulighed for at anke afgørelserne Tele Øst anker de afgørelser, hvor vi ikke er enige i AES udlægning af sagen. En speciel sag vedrørende to hyl fra et headset og en efterfølgende tinnitus, som et medlem blev udsat for, blev begge afvist i AES. Vi ankede begge sager og AES fastholdt deres afgørelse, hvorefter sagerne endte i Ankestyrelsen. I Ankestyrelsen fik vi medhold i begge sager. Sagen ligger i skrivende stund i AES med henblik på en evt. erstatning. Når vi fremhæver netop denne sag, så er det, fordi det ofte er meget svært at få hyl fra et headset anerkendt som en arbejdsskade, når der ikke efterfølgende har været en hørenedsættelse, men det var muligt denne gang - og også det eneste rigtige. Udsættelse af behandlingstiden Det er ofte mere reglen end undtagelsen, at dette brev fra AES, dukker op. AES skal bruge mere tid til din sag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) kan se, at det kommer til at tage længere tid end først forventet at træffe en afgørelse i din arbejdsskadesag. Du kan se sagsnummeret ovenfor. Vi forventer nu, at din sag kan afgøres senest. Sagsbehandlingstiden i din sag bliver længere, fordi vi har afventet journaloplysninger, som nu er kommet. Vi beklager den ekstra ventetid. Lige nu er status i sagen, at vi har de oplysninger, vi har bedt om. Vi behandler din sag, så hurtigt vi kan. Der er en del af de her breve og vi kan ikke stille så meget op, andet end at afvente og rykke, men det er frustrerende for vores medlemmer EU-projekt indenfor IKT-sektoren er afsluttet Good Work Good Health (GWGH) Sidste år i beretningen skrev vi om projektet. Vi skrev blandt andet, at Arbejdsmarkedets parter i IKT-sektoren, UNI Europa og ETNO har bemærket stigningen i arbejdsrelateret stress, og der blev udarbejdet en Guideline i 2009 for at få et overblik fra de forskellige lande. Undersøgelsen viste, ikke overraskende, at det forbedrer folks liv ved at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og det har også en konkret positiv effekt på økonomien. Denne Guideline fra 2009 skulle opdateres og Danmark var med i styregruppen. TDC var repræsenteret med HR konsulent Bente Ingemann og Dansk Metal var repræsenteret med Torben Lindhardt Andreasen fra IKT-sekretariatet i Forbundet og Birgitte Kristiansen fra Tele Øst. Der blev sendt spørgeskemaer ud til alle tillidsvalgte i Tele afdelingerne for at indsamle materiale til opdatering af retningslinjerne. 49

50 Arbejdet med den nye Guideline er færdig og arbejdet blev præsenteret for Landsklubbens tillidsrepræsentanter på Landsklubbens seminar i september. Alle tillidsrepræsentanter har fået et eksemplar af den nye Guideline, så interesserede medlemmer kan rette henvendelse til deres lokale TR for at få et eksemplar eller kontakte Birgitte Kristiansen i Tele Øst Pensionsselskabet PFA EarlyCare PFA har tilbud om hjælp fra første sygedag i en 14-dagens sygemelding. På telefonen vil der være rådgivning fra en sygeplejerske og/eller en socialrådgiver. Der er fokus på sundhed og trivsel både privat og på arbejdet. Tele Øst er glade for dette initiativ fra PFA og anbefaler vores medlemmer at benytte muligheden til at tage en snak. Der kan ringes på hotline Mit PFA På mitpfa.dk kan alle gå ind med deres NemID og se forsikringer og pension. Det er en god ide at kaste et blik på ens egen side for at tjekke om alt er, som det skal være. Husk at alle kan ringe og få et møde med en rådgiver, hvis man er i tvivl, om man er rigtig dækket. 50

51 Alka forsikring Stor nyhed Nu udvides dækningen på den kollektive fritidsulykkesforsikring i Alka Fra den 1. oktober 2019 blev dækningen på den kollektive fritidsulykkesforsikring udvidet. Med udvidelsen sikrer vi, at ulykkesforsikringen fortsat har den bedst mulige dækning til den skarpest mulige pris. Fritidsulykkesforsikringen udvides med følgende dækninger: Tyggeskadedækning en ny dækning, hvor skader på tænder, der opstår i forbindelse med spisning/tygning, omfattes af forsikringen. Der stilles ikke krav om, at det skal være et fremmedlegeme, der tygges på. Farlig sport sportsgrene, der i dag er defineret i forsikringsbetingelserne som farlig sport, vil fremover være omfattet af dækningen. Psykologhjælp ved alvorlige ulykkestilfælde eller ved livsfare dækkes op til 10 behandlinger hos psykolog. Behandlingsudgifter efter et ulykkestilfælde o o o Maks. grænsen på 2 % af invaliditetssummen til behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor fjernes. Der er fremover ikke et beløbsmæssigt loft over dækningen. Behandlingerne fastsættes individuelt. Der er ikke længere krav om, at behandlingen skal foretages hos en behandler, der har ydernummer (aftale med det offentlige). Ny dækning, der omfatter behandlingsudgifter til akupunktur, zoneterapi og osteopati. De nye dækninger trådte i kraft den 1. oktober Alka har i samarbejde med forbundene orienteret medlemmerne om ændringerne, inden de trådte i kraft. Som medlem af Dansk Metal kan du få fordele - se mere på deres hjemmeside: 51

52 Samarbejdspartnere i TDC Det rummelige arbejdsmarked (DRA) DRA-udvalget har været samlet i denne generalforsamlingsperiode og har, som altid, fokus på rummelighed, politiske tiltag i kommunerne, som berører vores område, samt forsikringer og pension. Siden sidste generalforsamling har der været afholdt fællesmøde mellem DRA-udvalget og repræsentanter fra HR i TDC. Det årlige fællesmøde med TDC blev afviklet i Teglholmen, hvor der, blandt andet var fokus på PFA s tilbud om EarlyCare TDC HR I forbindelse med sygdom og arbejdsskader sætter vi stor pris på samarbejdet med TDC HR, men den nye persondataforordning har vanskeliggjort dette arbejde. Selv efter en vis indkøringsperiode er det ikke blevet lettere, tværtimod. Sidste år skrev vi, at det ikke var nogen let opgave at agere indenfor den nye forordning. Det gælder fortsat, faktisk er det så svært, at vi i Tele Øst har store udfordringer på det område oo0oo Som afslutning på beretningen fra arbejdsskade og det sociale område, vil vi endnu en gang gøre opmærksom på, at alle medlemmer, som på den ene eller anden måde har behov for en hjælpende hånd i forbindelse med ulykke, sygdom, afskedigelse på grund af sygdom, kommuner eller andet, er hjertelig velkommen til at ringe eller komme ind i afdelingen. Adresse: Immerkær 42, 1.sal, 2650 Hvidovre Telefonnr.: teleoest@danskmetal.dk Åbningstid: mandag til torsdag kl. 9:00 til 15:00 og fredag kl. 9:00 til 12:00 Hjemmeside: teleoest.dk Der er altid mulighed for personlig henvendelse, men ønsker du at tale med en bestemt person, skal du ringe til afdelingen først og få aftalt en tid. 52

53 2.4 Samarbejdet med arbejdsgiverne Carsten Dyring Nielsen næstformand På trods af at lønmodtagere og arbejdsgivere har fundamentale modsatrettede interesser, når løn- og arbejdsvilkår skal forhandles, har arbejdsgivere og lønmodtagere også store interessefællesskaber. Ofte er de langsigtede mål for virksomhederne sammenfaldende med medarbejdernes ønsker, men måske lige så ofte opstår uenighederne om midlerne til at opnå målene. Arbejdsretligt skelner vi normalt mellem det samarbejde, vi har med arbejdsgiverne via egentlige forhandlingsmøder, og de møder vi mere formelt eller uformelt har med arbejdsgiverne i det daglige. Tele Øst har altid anset det som en af sine opgaver at have et godt og tillidsfuldt samarbejdsforhold med medlemmernes arbejdsgivere. I større virksomheder, som f.eks. TDC A/S, er det formelle samarbejde lagt i system via samarbejdsaftaler. På tillidsrepræsentantkurser uddanner vi tillidsrepræsentanterne i forskellige metoder til at samarbejde med ledelsen. I den praktiske verden er den mest givtige samarbejdsform ikke så meget det samarbejde som sker på selve samarbejdsudvalgsmøderne, men derimod det samarbejde som helst skal foregå mellem tillidsrepræsentanten og lederen mellem samarbejdsudvalgsmøderne i det daglige Samarbejdet med TDC Carsten Dyring Nielsen næstformand og hovedsamarbejdsudvalgsmedlem I TDC dækker samarbejdsaftalen alle selskaber, hvor TDC A/S besidder flertallet af stemmerettighederne i et aktie- eller anpartsselskab. Det øverste samarbejdsorgan er Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Det har nedsat forskellige tværgående special-samarbejdsudvalg, som f.eks. Hoveduddannelsesudvalg og Kantineudvalg. Herudover har HSU nedsat samarbejdsudvalg i hver enkelt enhed (ESU) med tilhørende lokale samarbejdsudvalg (SU/LSU). 53

54 Opsplitningen af TDC I juni 2019 blev TDC NetCo og TDC OpCo udskilt til 100% ejede datterselskaber af TDC A/S. Men samarbejdsaftalen består også i de selskaber, netop fordi Samarbejdsaftalen dækker alle de selskaber, hvor TDC A/S har bestemmende indflydelse. Hovedsamarbejdsudvalget i TDC drøftede på et møde i august 2019 hvorvidt Hovedsamarbejdsudvalget f.eks. bør omdøbes til Koncernsamarbejdsudvalget, så hhv. TDC NetCo og Nuuday kan benytte navnet Hovedsamarbejdsudvalg. Denne navne-struktur gjaldt faktisk i perioden fra 2000 og frem til 1. juli I den periode havde TDC ligesom nu også opdelt sin struktur i datterselskaber. Hvorvidt der nu skal ske en tilsvarende navneændring, er de forhandlingsberettigede organisationer åbne overfor. Men det kræver at der udfærdiges et tillæg til samarbejdsaftalen, for det er vigtigt at der ikke sker ændringer i kompetencerne i de enkelte samarbejdsudvalg. Der er derfor mellem TDC A/S og de tre forhandlingsberettigede foreninger (Dansk Metal, AC-Tele og Lederforeningen ved TDC) nedsat en arbejdsgruppe, som skal forsøge at udarbejde forslag til de nødvendige justeringer af samarbejdsaftalen, hvis navnene for de enkelte lag i samarbejdsstrukturen skal ændres Repræsentation i selskabsbestyrelser i TDC NetCo og Nuuday Som følge af etableringen af de to nye aktieselskaber TDC NetCo A/S og Nuuday A/S besluttede TDC at der kunne vælges medarbejderrepræsentanter til de to selskabers bestyrelser uden at der på forhånd var afholdt en ja/nej-afstemning blandt medarbejderne. Samarbejdsudvalgene udpegede valgudvalg for de to selskaber som bekendtgjorde valgene på Checkin i juli Ved kandidatfristens udløb var der indløbet flere kandidater end de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer som skulle vælges i hvert af selskaberne. Valgudvalgene gennemførte afstemning blandt kandidaterne og resultatet blev offentliggjort fredag den 13. september De tre forhandlingsberettigede organisationer i TDC dvs. Dansk Metal, AC-Tele og Lederforeningen i TDC var blevet enige om at indstille 2 kandidater og 2 suppleanter til hvert selskab. Og afstemningen blandt medarbejderne viste, at medarbejderne havde fulgt de forhandlingsberettigede organisationers anbefaling. Følgende blev valgt i TDC NetCo: Ole Mølgaard Andersen med personlig suppleant Casper Moser, begge fra Dansk Metal samt Svend Bank Andreasen med personlig suppleant Søren Kalmeyer, begge fra AC-Tele Følgende blev valgt i Nuuday: Tobias Tolstrup med personlig suppleant Anders Reiners, begge fra Dansk Metal samt Lars Søholm med personlig suppleant Lars Schmidt Lindholm, begge fra Lederforeningen. 54

55 TDC s Ligebehandlingsudvalg John Monrad Tele Østs repræsentant i TDC s Ligebehandlingsudvalg (LBU) I TDC er det en målsætning at give lige muligheder for alle, herunder sikre lige løn til kvindelige og mandlige medarbejdere og hermed minimere diskrimination. Det er en målsætning, som er udviklet i tæt samarbejde med de faglige organisationer bl.a. i Ligebehandlingsudvalget, LBU, under Hovedsamarbejdsudvalget. Det er også her, at frøet blev født til TDC engagement i Copenhagen Pride og Danners arbejde med voldsudsatte kvinder og børn. I Ligebehandlingsudvalget har vi bl.a. haft fokus på mangfoldighed herunder handicappede, seniorpolitik, mænds sundhedsuge og ligelønsstatistik Virksomhedsklubben NetCo Onsite Søren Holme fællestillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Brian Roos fællestillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Onsite i TDC NetCo består af kørende teknikere og administrative medarbejdere. Flere har forskellige opgaver i marken bl.a. kabelfejl, fejlretning, installation, IP Van, stationsdata, Coax, fiberopgaver, koordinering samt BackOffice opgaver. I København og Nordsjælland (OOK) er der ca. 281 kørende teknikere. Der er kommet 48 nyansatte i OOK i perioden hvoraf kun 3 er stoppet igen. Derudover er der i samme organisation i 2017 oprettet et lærlingeforløb, hvor man i 2019 nu er oppe på i alt 24 elektrikerlærlinge. Elektrikerlærlingene starter på grundforløbet på Frederiksberg Teknisk Skole og i samarbejde med elinstallationsvirksomheden Fugmann A/S, skal de færdiggøre deres uddannelse henholdsvis hos TDC og Fugmann. Når de er færdig uddannet efter 4 år er de elektriker med speciale i Network og IT. Ligeledes i region Sjælland (OOS) ansætter man nye teknikere og elektrikere lærlinge. Mange er gået på pension, så det er en positiv udvikling at der kommer nye kollegaer til. 55

56 I skrivende stund har ledelsen i OOK et stort ønske om at ansætte yderlige 50 teknikere fra den 10. september 2019 og frem til 31. februar 2020 til fiberudrulningen. De to regioner passer de 3 platforme - kobber, coax og fiber. Vi kan desværre se en stor nedgang i oprettelsen på kobberforbindelser, hvilket gør at mange teknikere på krydsfelterne har fået væsentlig færre opgaver. Men i stedet for at gode kollegaer er blevet fyret, har ledelsen fundet andre nye opgaver. Opgaverne består typisk af de såkaldte pakkeskift på coax. Blokordre eller pakkeskift er ændring af et lille filter, som bestemmer hvilken TV-pakke den enkelte kunde ønsker, og disse ordrer er der rigtig mange af. Kollegaerne på krydsfelterne har taget rigtig godt imod disse opgaver og det er et super godt eksempel på at skabe og fastholde arbejdspladser. Der skal stadig oprettes og fejlrettes på kobber og coax i København og Nordsjælland og samtidig får vi et nyt ordresystem MyWork, hvor ordrerne bliver delt ud til teknikerne. De 3 andre regioner i Danmark har allerede MyWork og der er desværre, eller måske som altid, børnesygdomme forbundet med udrulningen af nye IT-systemer, men det arbejdes der på. Virksomhedsklubben i Onsite arbejder med mange forskellige udfordringer. MyWork (Nyt ordre system) som snart køre i alle 4 regioner, overarbejde, trivsel, performance, certificering af teknikere, er bare en lille del af de udfordringer der arbejdes med Virksomhedsklubben NetCo Øvrige Ulla M. Johnsson fællestillidsrepræsentant og formand for Virksomhedsklubben Netværk Lone Gudbergsen fællestillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Så er atter et år forsvundet nogle gange går det bare hurtigt, og sådan føles det i år. Selv om vi ikke har oplevet fyringsrunder sker der jo masser af forandringer i vores hverdag. I år har TDC splittet deres aktiviteter op i 2 datterselskaber TDC NetCo og Nuuday. Vi er blevet placeret i TDC NetCo, men har endnu ikke fundet vores ståsted, og ikke alle ved, hvordan vi skal reagere i fremtiden. F.eks. blev alle medarbejderne i NOC en på Borups Allé (Døgncentret ONOA) indkaldt til et vigtigt møde den 30. april. Her fik medarbejderne at vide, at gruppen skulle deles op i 2 grupper. Den ene skulle blive som døgncenter i TDC NetCo og den anden skulle flyttes over i et døgncenter under Erhverv i Nuuday sidst på året. Ledelsen havde besluttet hvilke personer der skulle være hvor og Nuuday-medarbejderne fik præsenteret deres nye leder. Beskeden var ikke nem at håndtere og den medførte bekymring, gråd og frustration iblandt medarbejderne. Derefter kom hverdagen igen. De daglige opgaver og udfordringerne der er i 56

57 Døgncentret blev svære at klare. Efter ret kort tid var det som om, at gruppen allerede var delt i to. Det gode stærke sammenhold blev sat på en hård prøve men med tiden kom der dog lidt mere styr på tingene. Nye medarbejdere er ansat og starter henholdsvis den 1. oktober og 1. november i år. Dette betyder at begge Døgncentre bliver fyldt op, så der kan køres videre med det kendte 24/7 døgnvagthjul både i TDC NetCo og i Nuuday. Medarbejderne der skal til Nuuday flytter i løbet af januar måned 2020 og der kommer et nyt vagtskema for alle den 6. januar Nogle gange sker tingene hurtigere end vi kan nå at få at vide, hvordan vi så skal reagere. Det giver frustrationer for alle vil jo helst gøre det bedste for vores arbejdsplads. Lad os håbe ledelsen snart ser vores input, som det det er nemlig, at vi vil vores arbejdsplads det bedste, og ikke bare for at brokke os. Virksomhedsklubben har også fået nyt navn: TDC NetCo Øvrige - tidligere hed vi Netværk, og Netværk og Wholesale, kært barn mange navne. Vi rummer nu tillidsrepræsentanter fra Lager, Netværks nye 3D organisation (Design, Delivery and Drive), Commercial and partners (det er Wholesales nye navn), Logistik ja, alle i TDC NetCo, som ikke er i Onsite. Vi er blevet flere tillidsrepræsentanter, men ikke nok. Vi kan sagtens bruge flere, da der er områder, som i dag kun dækkes af fællestillidsrepræsentanterne. Fællestillidsrepræsentanterne har ikke den daglige kontakt, og kan derfor have svært ved at fange de daglige udfordringer så tænk over det, hvis du går med lysten til at prøve kræfter med tillidshvervet, så kontakt Tele Østs afdelingskontor eller vores repræsentanter i virksomhedsklubben som er vist ovenfor Virksomhedsklubben YouSee Pia H. Olsen Fællestillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Efter opsplitning af selskabet pr. 1. august 2018, blev vores enhed YouSee placeret i Nuuday. Nuuday indeholder dermed områderne: YouSee, Erhverv, Online Brands og Digital. Jaap Postma er blevet direktør for Nuuday og YouSee s direktør er Jacob Mortensen. Siden etableringen af Nuuday, har der været en del organisationsændringer, samt flytninger af medarbejdere mellem forretningsenhederne. 1. april 2019 lukkede Kundecenteret på Borups Allé. Dermed er der kun kundeservice placeret på Fyn og i Jylland. Medarbejderne i kundecenteret blev alle opsagt, men heldigvis fik mange af kollegerne nye job indenfor TDC/YouSee eller andre steder. Grunden til at man lukkede kundecenteret på Borups Allé var, at man ikke kunne rekruttere de rigtige medarbejdere i København, som blev længe i firmaet. 57

58 Borups Allé var i en periode meget affolket, men er nu op mandet igen, da man har etableret et outbound kundecenter, hvor der er ansat omkring 70 personer under Telcos område. Her ringer man ud på kampagner til kunderne. Den sidste store organisationsændring i YouSee i september 2019 betød, at Customer Contact center (CCC) og YouSee TAK blev slået sammen til CXC under lederen Trine Heiberg. Sammenlægningen betyder, at nogle kolleger får nye chefer, da der er mange enslydende arbejdsopgaver i de 2 enheder, som bliver lagt sammen. SU-systemet bliver også ændret, da vi nu bliver et stort LSU (lokalsamarbejdsudvalg). YouSee har i september meldt ud, at de faste TV-pakker ændres fra årsskiftet, så Discovery Networks kanalerne (som også omfatter Eurosport 1 og 2, kanal 4 og 5 og 6) fjernes fra pakkerne. Sammenlægningen og omrokeringerne giver os et problem omkring betalt/ikke betalt frokostpause. Definitionen for hvem der har betalt frokost og hvem der ikke har, er planlagt efter områdebetegnelser og ikke arbejdsopgaver. Dette arbejder Virksomhedsklub YouSee med pt Virksomhedsklubben Erhverv Anders Reiners fællestillidsrepræsentant Heller ikke i år faldt konkurrencen på Erhvervs marked. Men hvor der før var et meget stor pres på abonnementspriserne er fokus nu skiftet til indholdet. Specielt er kunderne interesseret i data-roaming uden for EU. Også på fiberområdet bliver priserne presset i stærk konkurrence med specielt GlobalConnect/Nianet. I år har der ikke været nogen overtallighed. Pga. TDCs opsplitning af aktiviteterne til de to datterselskaber TDC NetCo og Nuuday er der også blevet flere tillidsrepræsentanter i Virksomhedsklubben Erhverv. Ulla Gørtz Dahlgaard er blevet valgt i Core IT og Marianne Røgilds-Heinsøe er blevet valgt i den kundevendte del af Døgncentret (NOC en), som er kommet ind i TDC Erhverv. Ledelse og samarbejde Der har igennem året været et rigtig godt samarbejde med ledelsen, både overordnet og lokalt. Dermed ikke sagt at vi altid er enige, men vi kommer rigtig langt med god dialog. Provision Der har som tidligere år igen være udfordringer med provisionerne og det har bevirket at flere sager skulle afklares i forhold til overenskomsten. 58

59 Virksomhedsklub Erhverv Judith Antoniussen (Tele Vest) er forkvinde for virksomhedsklubben og dermed repræsenterer hun også virksomhedsklubben i Landsklubben. Gerhard Dose Mammen (Teleklubben under Metal Sønderjylland) sidder som næstformand i TDC Erhvervs SU (SamarbejdsUdvalg). Anders Reiners (Tele Øst) sidder som næstformand i Provisionsudvalget og er med i det overordnede ESU for Nuuday, med i SU for TDC Erhverv, med i SU for Digital og med i SU for Core IT. Under Tele Øst er vi organiseret således at områderne er fordelt mellem tillidsrepræsentanterne: Ordrehåndtering og kundeservice - Anne Wildbork-Hansen og Vibeke B. Nielsen Salg - Anders Reiners NetDesign - Gert Nielsen Digital Anders Reiners Core IT Anders Reiners og Ulla Gørtz Dahlgaard Døgncentret som er kommet over i TDC Erhverv - Marianne Røgilds-Heinsøe Virksomhedsklubben Udlånte TDC er Svend Erik Nielsen formand for virksomhedsklubben Udlånte samt fællestillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Virksomhedsklubbens formand for de udlånte har haft nok at tage sig til. Det er medarbejderne som er udlånt til en anden virksomhed, som udfører arbejde for TDC på en kontrakt, hvor TDC får udført en ydelse til billigere penge, end de selv mener, de kan udføre det til ved at have arbejdsopgaven i egen organisation. Medarbejderen er underlagt daglig ledelse i udlånsvirksomheden, men arbejder på det tilpassede overenskomstgrundlag ligesom de øvrige TDC-ansatte. Årsagen til at man er udlånt og ikke virksomhedsoverdraget er udelukkende, at man har sit pensionsforhold i TDC s pensionskasse. I dagligdagen har tillidsfolkene nok at gøre med at varetage medlemmernes og Tele afdelingernes hårdt tilkæmpede rettigheder og pligter, som bliver varetaget af Landsklubben, hvor de udlånte er en lille klub, men hvor formanden er en del af bestyrelsen og de udlåntes talerør, hvilket vi sætter stor pris på. For de udfordringer vi har, kan være temmelig komplekse, da det i nogle tilfælde er store internationale spillere. I flæng kan nævnes Huawei, TATA (TCS-koncernen), Atea og Ericsson som sidst ankomne efter TDC skifter leverandør på mobilområdet. Fastholdelse af arbejdspladser i Danmark er jo ikke noget ukendt begreb mere, og bestemt heller ikke i Televerdenen. Vi oplever medlemmer, som kontakter os for at fortælle, at de bliver gjort overtallige på 59

60 grund af, at den arbejdsopgave de udfører som udlånt, kan laves billigere af en medarbejder fra 3. land (Indien). Vedkommende skal udføre nøjagtigt det samme stykke arbejde, som den udlånte har udført, men formodentlig til en lavere pris. Tele Øst har på vegne af Teleafdelingerne rejst 3 sager, som omhandler social dumpning. Som medlem kan det være svært at forstå, hvorfor der går lang tid før en sag, man selv har indmeldt, kan have fundet en løsning, eller i værste fald vil tage endnu længere tid, når nu man føler jorden brænde under sig og ens job er i fare. Overenskomstdækning af udenlandsk arbejdskraft i TATA Consultancy Services Ltd. (TCS) er et godt eksempel herpå. Tele Øst og Tele Vest anmoder virksomheden om at tiltræde Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, hvor der bliver fremsendt anbefalet brev til virksomheden, dette i håb om at virksomheden reagerer. Hvis ikke de reagerer kan afsendes brev 2 og brev 3 før der kan iværksættes konflikt og varsle sympatikonflikter. Det skal så koordineres i FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) med Metal Hovedstaden, HK/Privat og Prosa. Kravet om overenskomst med TATA Consultancy Services Ltd. bliver gjort for at dæmme op mod social dumping. TCS har systematisk udskiftet dansk overenskomstdækket arbejdskraft med Indere, der arbejder uden de basale rettigheder, der er i overenskomsten omkring overarbejde pension, ferie, barsel osv. osv. Overenskomsten er vores redskab til at sikre lige vilkår, det er urimelig konkurrence, at der i stigende grad ansættes indisk arbejdskraft til at underminere danske overenskomster. Desværre ser vi store veletablerede virksomheder benytte sig af denne fremgangsmåde for at holde omkostningerne nede Da TDC har besluttet at skifte mobilpartner pr. 1. september. Ericsson skal nu varetage driften og udbygge TDC`s mobilnet fra 4G til 5G i stedet for Huawei, hvilket betyder at de udlånte medarbejdere skal tilbage til Ericsson, hvor de kom fra, inden de blev udlånt til Huawei. I den anledning skal der optages forhandlinger med TDC om blandt andet nyt udlån af medarbejdere som er medlem af TDC`s pensionskasse samt medarbejdere med statstjenestemandspensionsrettigheder. Antallet af udlånte tjenestemænd er faldet med 2 personer, så der nu er 126 udlånte TDC-medarbejdere til følgende 7 firmaer: Accenture: 2 Udlånte TCS (TATA) og Atea: 37 udlånte Huawei/Ericsson: 21 udlånte det omhandler både mobile og giga coax medarbejdere Itadel (tidl. TDC Hosting): 1 udlånte Eltel: 63 Udlånte både fiber og link teknikere ELS Danmark: 1 udlånt Danske Fragtmænd: 1 udlånt 60

61 Samarbejdet med virksomheder uden for TDC Group Eltel Networks A/S Fiber & Anlæg Svend Erik Nielsen fælledstillidsrepræsentant og fagligt bestyrelsesmedlem Det er altid spændende at kigge tilbage på året der er gået siden sidste generalforsamling. Er der blevet levet op til de løfter, der blev afgivet det forgangne år, eller kan det konstateres, at alt er ved det gamle. Sikkerhed I Eltel bliver sikkerheden taget meget alvorligt, der er virkeligt gjort et stort stykke arbejde af hele QHSE, som er Eltels øverste sikkerhedsorganisation sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne, for at minimere de hændelser, der kan føre til en ulykke. Der er lavet en app til telefonen, som alle har fået installeret, hvor man med få klik kan indmelde en hændelse, og det bliver taget seriøst. Lederne skal reagere på det og give tilbagemelding inden for 48 timer, hvilket også sker. Medarbejderne bliver løbende bedt om at afprøve systemet ved at indmelde hændelser, også fiktive, hvor der skrives test i feltet på telefonen. Systemet fungerer. Der er altid plads til forbedringer, men ved at medarbejderne bliver trygge ved at melde hændelser ind via app, bliver der også større fokus på sikkerhed. Direktør Claus Metzsch Jensen har udtalt: " Enten arbejder vi sikkert, ellers arbejder vi ikke. Vores slogan omkring arbejdssikkerhed betyder meget for mig, og vi skal alle huske på, at vi har nogle farlige arbejdspladser, så sikkerheden SKAL være 1. prioritet. Vi har iværksat en række initiativer via vores arbejdsmiljøgrupper, men desværre har det ikke den ønskede effekt. I 2018 havde vi 7 ulykker med fravær og i 1. halvår 2019 er vi allerede oppe på 6. Jeg vil derfor bede dig om at være ekstra opmærksom på sikkerheden, ikke kun hos dig selv, men også hos dine kollegaer. Sammen skal vi lykkes med at reducere ulykkerne og allerhelst helt fjerne dem." Medarbejdertilfredsheden når nye højder I klimamålingen januar 2018 var tilfredsheden 66, men på blot et halvt år blev den hævet den til hele 77 (en helt usædvanlig og meget dramatisk stigning). Derfor var spændingen om vi ville falde en del tilbage igen, men til stor glæde, kan det konstateres, at trivslen er steget yderligere, så den samlede tilfredshed nu er på 78. Derudover en meget stor fremgang i anbefalingsvilligheden (NPS score) som er gået fra -22 til -8. Den er godt nok stadig negativ, men det er en meget markant fremgang. 61

62 Forlængelse af TDC-kontrakten er i hus Forlængelsen af TDC-kontrakten er i hus og Claus Metzsch Jensen udtaler: "Det er med både stolthed og tilfredshed, at jeg nu kan fortælle, at forlængelsen af Fiberkontrakten med TDC blev endeligt godkendt i TDC s bestyrelse. Dermed er vi sikret Fiberkontrakten i F&A i yderligere 2 år med option på forlængelse i yderligere 1 år. Vi er hermed sikret arbejde minimum frem til den 1. juli Det er en dejlig julegave til Eltel og ikke mindst de 170 medarbejdere, som dagligt leverer en fremragende indsats på dette område." Økonomien ser fortsat god ud Eltel har vundet flere store ordrer. De største er TDC-kontrakten på 150 mio.kr. om året, Københavns LED projekt på 75 mio.kr om året og Fibia kontrakten på 72 mio.kr om året. Flot resultat for 1. halvår Hvis vi sammenligner resultatet for 1. halvår sidste år (2018) med 1. halvår i år (2019), så er omsætningen steget med 23%, og overskuddet er steget med hele 72%. Strategi i Eltel Vi har fået en strategi, som alle kan arbejde efter. Overskriften er "Kompetence og Korpsånd" og året har allerede vist, hvor vigtigt det er at have de dygtigste folk på rigtige jobs, og at vi arbejder sammen som et stort hold, når vi skal leve op til vores eksistensgrundlag om at " Eltel sikrer den infrastruktur, som får et moderne samfund til at fungere" Værdierne og den adfærd vi alle skal leve op til, er også beskrevet i " kundeløftet " "Lederløftet " og " Kollegaløftet. Evaluering Vi indledte med at kigge et år tilbage og synes grundlæggende, at der har været fremgang at spore over hele linjen, ikke mindst på grund af gode kollegaer med høje kompetencer. De udlånte medarbejdere og virksomhedsoverdragne fra TDC leverer varen igen og igen, og det er med stor glæde at konstatere, at det går økonomisk godt i Eltel med medarbejdere på en TDC-overenskomst uden forringelser, når man tænker på baggrunden for, vi alle skulle outsources fra TDC. 62

63 2.5. Interne Tele Øst forhold Afdelingskontoret formand John Schwartzbach Siden sidste generalforsamling i 2018 har strukturen set sådan ud: Formand John Schwartzbach Sekretariat John Schwartzbach (Bent Parbo) Kasserer Hanne Trebbien Forhandling Fagretslig Overenskomst og SU Carsten D. Nielsen (Bjarne L. Olsen) (Casper Moser) Arbejdsmiljø, arbejdsskader og Socialpolitik Birgitte Kristiansen (Hanne Trebbien) Uddannelse Robert Larsson (John Schwartzbach) Oplysning og hjemmeside John Schwartzbach (Carsten D. Nielsen) Aktiviteter og Aktivitetshuset Robert Larsson Tele Øst har kontor på 1. sal i Aktivitetshuset, Immerkær 42, i Hvidovre. Kontoret ligger kun 300 meter fra Rødovre S-togs station. Huset giver gode fysiske rammer for vores tillidsrepræsentanter. Der er også mødelokaler til rådighed, hvis der er medlemmer der ønsker at oprette en faglig netværksgruppe. For øjeblikket har vi en netværksgruppe for arbejdsløse medlemmer. Medlemmer som har tid, lyst og ideer til andre netværksgrupper skal bare kontakte afdelingskontoret. Vi lægger hus til, og vi kan være behjælpelig med at finde medlemmer, som kan have interesse i at deltage i en sådan netværksgruppe. Driften i Tele Øst har fyldt meget i de foregående år, men i generalforsamlingsåret har der været få afskedigelser, hvilket har bevirket at telefoniske henvendelser til sekretariatet er dalet meget kraftigt. Det har givet arbejdsro, så vi har kunnet koncentrere os om at supportere medlemmer, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Konsekvensen af den faldende arbejdsmængde for kontorassistenten har betydet, at vi har valgt at opsige kontorassistenten med udgangen af september Det har også betydet at vi har kunnet sætte fuld fokus på de faglige opgaver, som dækker alt fra faglige sager, forhandlinger, sociale sager, uddannelse- og karriererådgivning, forhandlinger med arbejdsgivere m.m. til at afholde diverse arrangementer for medlemmer. Alt sammen til størst mulig gavn for medlemmerne. Bestyrelsen har udarbejdet en visionsmodel for Tele Øst som rettesnor for det faglige virke og som løbende bliver debatteret på bestyrelsens møder. (Se visionen på side 65) Medlemsmøder, bestyrelsesmøder og andre interne møder Bestyrelsen har som tidligere år besøgt medlemmerne lokalt til medlemsmøder på arbejdspladserne efter fyraften. Derudover har der siden sidste generalforsamling og frem til denne generalforsamling været afholdt 8 bestyrelsesmøder og ca. 18 møder i udvalg og ad-hoc grupper. 63

64 Tillidsrepræsentanter (TR) +Arbejdsmiljørepræsentanter (AmR) Medlemmerne er fagforeningens vigtigste aktiv. I det daglige støder vi ofte på medlemmer, som fortæller os, at deres leder ikke lytter til deres kritik af trivslen på arbejdspladsen. At dagligdagen er fyldt op med målinger og manglende mulighed for at tage ansvar for egne arbejdsopgaver. Her er vores svar, at man som medlem skal benytte afdelingens mange tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne er fagforeningens næst vigtigste aktiv. Tillidsrepræsentanterne kan f.eks. via samarbejdsudvalgene følge sagen til tops overfor ledelsen. Resultaterne viser sig måske ikke fra den ene dag til den anden. Resultaterne kommer efter vedvarende og konstruktive dialoger mellem medarbejderrepræsentanterne og ledelsen. Tele Øst har i skrivende stund 32 tillidsrepræsentanter. Der er jævnligt en løbende udskiftning i tillidsrepræsentantkredsen. På afdelingens hjemmeside teleost.dk kan alle følge med i, hvor og hvem, der er tillidsrepræsentant for et bestemt område, samt et telefonnummer, så vedkommende kan kontaktes. Vi har i skrivende stund 29 arbejdsmiljørepræsentanter, der er organiseret i Tele Øst. Hvis du har spørgsmål til arbejdsmiljøet, er du velkommen til at kontakte kasserer Hanne Trebbien på mobiltelefon TDC Landsklub og virksomhedsklubber Landsklubbens formand, Lars Jørgensen, har haft travlt. På grund af de mange organisationsændringer i TDC har der været rykket rundt på virksomhedsklubbernes struktur. På trods af det har Landsklubben og virksomhedsklubberne formået at udvikle sig til et højt respekteret fagligt middel til at varetage medlemmernes interesser. I overenskomstperioden er det som hovedregel Metals Landsklub i TDC med tilhørende virksomhedsklubber, som varetager forhandlingerne med TDC. Det er også Landsklubben som besætter pladserne i samarbejdsudvalgene i TDC. Tele Øst ser det som sin opgave at gøre sit yderste til at give Landsklubben og virksomhedsklubberne den support, som de har brug for. Men det skal ske samtidig med, at vi holder fast i, at det er bestyrelserne i Landsklubben og virksomhedsklubberne som er mandatgiver. Hvis f.eks. bestyrelsen i Tele Øst blander sig i de opgaver, som vi sammen med de andre teleafdelinger har besluttet at overdrage til Landsklubben, kan vi lige så godt lukke Landsklubben igen, og det er vi ikke interesseret i, da Landsklubben med tilhørende virksomhedsklubber er dét fagpolitiske og organisatoriske apparat, som sikrer koordineringen på tværs af landsdelene, således at ledelsen i TDC ikke kan spille os ud mod hinanden. Derfor har Landsklubben også afholdt et TR-seminar i september måned, til at fremme samarbejdet i og på tværs af virksomhedsklubberne Tele Østs visionsmodel Tele Østs rettesnor for det faglige virke og som løbende bliver debatteret på bestyrelsens møder: 64

65 VISIONSMODEL for Dansk Metal Tele Øst Vi forsvarer og forbedrer medlemmernes dagligdag l Løn- og ansættelsesforhold l Understøttelse af tillidsvalgte l Socialpolitik l Sociale medlemsaktiviteter, således at vi er en attraktiv fagforening Vi vil blandt andet l arbejde for, at medlemmer og tillidsvalgte tilsammen udgør fagforeningen l fastholde og organisere nye medlemmer l opsøge arbejdsopgaverne, før de bliver et problem l være gode til at profilere fagforeningen l være gode til at støtte og rose hinanden l synliggøre uddannelse og kompetenceudvikling Det gør vi ved at l udarbejde ambitiøse, men realistiske mål for pejlemærkerne Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: Hjemmeside: teleoest.dk opdateret

66 Udvalg På det konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i 2018 blev afdelingsudvalgene revideret i overensstemmelse med Forbundets vedtægter. Udvalgene er i dag: Fagretligt udvalg Miljø- og Arbejdsskadeudvalg Organiserings- & Agitationsudvalg Seniorudvalget Uddannelsesudvalget Ungdomsudvalget Aktivitetsudvalget De til enhver tid valgte udvalgsmedlemmer fremgår af afdelingens hjemmeside Fagretligt udvalg Carsten D. Nielsen næstformand Udvalgets medlemmer: Bjarne Lund Olsen Hanne Trebbien Brian Roos John Monrad Gerbild Christian Ziegler Anders Reiners Lone Gudbergsen Casper Moser Carsten D. Nielsen (formand for afdelingsudvalget og har tillige sæde i forbundsudvalget) Afdelingen har nedsat et Fagretlig Udvalg, som en slags pendant til Forbundets fagretlige udvalg. Det fagretlige udvalgs arbejdsfelt er følgende: Overenskomst Faglig Voldgift/Arbejdsret Samarbejdsforhold Lovgivning Ligestilling 66

67 Udvalget er rådgivende for afdelingen i forhold til det fagretlige område. Udvalgets opgave er inden for udvalgets arbejdsfelter - at komme med forslag om overordnede strategier og at komme med forslag til ajourføring af målsætninger og politikker. I henhold til Forbundets beslutninger skal udvalget minimum holde møde to gange om året. Siden generalforsamlingen i 2018 og til dato har afdelingsudvalget holdt tre møder Miljø- og Arbejdsskadeudvalg Hanne Trebbien kasserer Udvalgets medlemmer: Marianne Røgilds-Heinsøe Maj-Britt Sørensen Morten Vesterskov Andersen Jørgen Grønbæk Jensen Johnnie Nielsen Stig Schlott Hinrichsen Tove Jørgensen Birgitte Kristiansen Hanne Trebbien (formand for afdelingsudvalget og har tillige sæde i forbundsudvalget) Udvalget beskæftiger sig med mange forskellige sager. Intet er for stort og intet er for småt. Hvad det er der rører sig derude, vil vi meget gerne vide. Vi drøfter tingene, finder somme tider umiddelbare løsninger eller anbefalinger. Ligger det uden for vores ressortområde bliver opgaverne/problemerne kanaliseret frem til de rette fora blev af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation, sammenslutning af LO og FTF) udråbt til arbejdsmiljørepræsentanternes år. Det startede med en kæmpe konference i Odense Congres Center den 8. januar, hvor 1500 arbejdsmiljøfolk var samlet. Tele Øst deltog med 5 personer. En af oplægsholderne var Rasmus Willig, sociolog, forsker og forfatter. Hans oplæg handlede om forandringer på arbejdsmarkedet og hvordan de påvirker arbejdsmiljøet. 67

68 Vi syntes det var så godt, så alle vores kolleger skulle have samme oplevelse, derfor arrangerede vi et fyraftensnøde med Rasmus Willig, Mødet blev afholdt i marts måned, desværre mødte der kun 20 ud af ca. 80 mulige tillidsvalgte frem. Vi håber og tror at dem der kom, havde en god og spændende oplevelse. Der har været et væld af arrangementer for AmR rundt omkring i landet. I februar var alle AmR i TDC organiseret i Dansk Metal indbudt til et fælles arrangement i Odense, en god og givtig dag. HUSK arbejdsmiljøspørgsmål er ALTID velkomne til udvalget Organiserings- og Agitationsudvalg Casper Moser faglig sekretær Udvalgets medlemmer: Pia H. Olsen Torkil Aabye Søren Holme Lone Madsen John Monrad Gerbild Anne Wildbork-Hansen Sheetal Sharma Rasmus Emerek Kristensen Anders Reiners Casper Moser (formand for afdelingsudvalget og har tillige sæde i forbundsudvalget) Udvalget har fokus på at skabe synlighed og interesse omkring Tele Øst. Der har bl.a. været afholdt et event, hvor der er blevet uddelt kage på de store TDC-lokationer, for at markere en reallønsfremgang til alle TDC-ansatte på Dansk Metals overenskomst. Der har været arrangeret sommerfest på Immerkær for de arbejdsmarkedsaktive, i forsøg på at genskabe det fællesskab og sammenhold vi kender fra de gamle dage. Vi arbejder tillige med at de tillidsvalgte er klædt godt på ift. uddannelse, så de kan være med til at sikre en medlemsfremgang i Tele Øst. 68

69 Seniorudvalg Robert Larsson faglig sekretær Jørgen Bredøl formand for seniorudvalget Udvalgets medlemmer: Jørgen Bredøl (formand for afdelingsudvalget og har tillige sæde i forbundsudvalget) Kjeld Bødker Jørgen Jensen Robert Larsson (varetager kontakten mellem seniorudvalg/pensionistklubberne og Tele Øst) Udvalgets opgaver er at deltage i Forbundets seniorårsmøde og søge indflydelse på de ting, som kan være til gavn for vores medlemmer og de arrangementer, som berører pensionisterne i Tele Øst. Udvalget forsøger ved samarbejde med Metal Hovedstaden, at få fælles fodslag til gavn for vores medlemmer Uddannelsesudvalg Robert Larsson faglig sekretær og medlem af TDCs Hoveduddannelsesudvalg (HUD) Udvalgets medlemmer: Torkil Aabye Stig Engelhardt Lone Madsen Pia H. Olsen Søren Holme Robert Larsson (formand for afdelingsudvalget og har tillige sæde i forbundsudvalget) Udvalget har bl.a. beskæftiget sig med IKUF, elever og lærlinge samt TR-uddannelse. Udvalget programlægger tillidsrepræsentanternes konferencer. Vi har p.t. ikke nogen pladser i skolebestyrelserne eller de Lokale Uddannelses Udvalg (LUU), men Robert Larsson har en plads i TDC s uddannelsesudvalg (HUD) og i TDC s udvalg for selvvalgt uddannelse (IKUF) hvor han gør sin indflydelse gældende. 69

70 Ungdomsudvalget Casper Moser faglig sekretær Rasmus Emerek Kristensen Ungdomsudvalgsformand Udvalgets medlemmer: Rasmus Emerek Kristensen (Ungdomsformand) Sheetal Sharma (Svenderepræsentant) Casper Moser (Svenderepræsentant og afdelingsbestyrelsens repræsentant) Udvalget forsøger med ny formand Rasmus Emerek Kristensen i spidsen at få genoplivet ungdomskulturen i Tele Øst. Intentionen er at skabe et netværk blandt elever, lærlinge og unge op til 30 år, hvor der kan deles viden på tværs af de forskellige arbejdsområder. Vi har i år afholdt et bowlingarrangement, der har skabt nyt liv og interesse for ungdomsudvalget. Har du lyst til at byde ind med idéer og blive en del af udvalget med mest fart på? Så kontakt Rasmus Emerek Kristensen eller Casper Moser Aktivitetsudvalg Robert Larsson faglig sekretær Udvalgets medlemmer: Lone Gudbergsen Torkil Aabye Stig Engelhardt Lone Madsen Karsten Moritz Pia H. Olsen Brian Roos Robert Larsson (formand) Udvalgets formål er at hjælpe med etablering og afvikling af medlemsmøder og andre arrangementer i Tele Øst, hvilket er en stor opgave. 70

71 Medlemsaktiviteter Robert Larsson faglig sekretær Juletræ Søndag den 18. november 2018 var 750 af vores medlemmer samlet med deres familie på Oslo-færgen PEARL SEAWAYS, (der var ca. 285 børn). Der blev julehygget med brunkager og juice til børnene, gløgg og æbleskiver til de voksne, klippet, klistret, flettet julehjerter og stjerner med hjælp fra skibets nisser og pyntet juletræ i den store klub. Efter mad og kaffe var der dans om juletræet i to etager med sang. Børnene morede sig med skattejagt om bord, hvor også julemanden deltog med sine hjælpere. Men desværre fik ikke alle børn en godtepose. Juletræsfesten om bord på Pearl Seaways sluttede med at børnene fik lov at vælge en julegave, da de gik fra borde. Julemanden med kone hilser alle vores medlemmer og takker for en meget eksemplarisk opførelse, hvor alle børn og voksne var glade og i godt julehumør Vi ser frem til næste juletræsarrangement med DFDS søndag den 17. november 2019, så hold øje med bladet og hjemmesiden. Alle deltagere og hjælpere ønskes på gensyn. Bowlingtur I foråret 2019 blev bowlingskoene kridtet og der blev lagt op til kamp mellem holdene. Der holdes skarpt øje med pointtavlerne og alle går efter strike. Bowlingcenteret i Taastrup har igen haft besøg af Tele Østs medlemmer, der hyggede sig, og nød både spillet og det gode samvær med kollegaer og familie. Turneringen varede 2 timer og blev afsluttet med en lækker buffet. Under maden blev vindere kåret og i år blev det Topform, som løb med førstepladsen, Bydrengene 2 blev nummer 2 og Musketererne 2 blev nummer 3. Sidstepladsen gik til Fjumregøjserne, som trods en ihærdig indsats manglende en ordentlig indpisker. Sidste præmien var til lejligheden et piskeris, som holdet kan medbringe næste gang. Vi ser frem til at mødes næste år. 71

72 1. maj Igen i år blev 1. maj holdt på afdelingens adresse Immerkær 42 i Hvidovre. Arrangement var et godt trækplaster for vores medlemmer. Dagens hovedtaler var tidligere minister og medlem af Folketinget Holger K. Nielsen fra SF og TV2 News transmitterede direkte Holgers tale fra Immerkær. Også folketingskandidat fra Socialdemokratiet Maria Durhus og afdelingsformand fra Tele Øst John Schwartzbach holdt taler. Der var levende musik som spillede op efter morgenmaden. Arrangementet gik udmærket med deltagelse af ca. 175 medlemmer og gæster af Aktivitetshuset. Det sluttede med en sommerfest med grill i haven og der var god musik efterfølgende. Vi ser frem at gentage succesen næste år og der skal lyde en stor tak til de frivillige hjælpere. Holger K. Nielsen holder tale Sommerfest Den 25. maj blev der afholdt sommerfest hos Tele Øst for medlemmer tilknyttet arbejdsmarkedet. Flere medlemmer har efterspurgt om ikke Tele Øst kunne afholde et arrangement i weekenden der kunne samle kollegerne til en festlig dag. Årsagen er, at det ikke altid er lige nemt for vores medlemmer på arbejdsmarkedet, at få fri på en hverdag så derfor blev det en lørdag eftermiddag. Selvom der blev afholdt en stor Vi elsker 90 erne fest Rødovre, så mødte der alligevel omkring 80 medlemmer op for at hygge sig med hinanden på Immerkær. Der blev redet på tyr, slået til boksebold, spillet spil og rigtig råhygget hele dagen i en god stemning. Brian Roos diskede op med helstegt pattegris, pølser og oksefilet. Der blev gået til vaflerne, ikke mindst ved fadølsanlægget, som samlede medlemmerne til en hyggelig snak. Alt i alt en meget hyggelig dag, hvor sammenholdet blev styrket. Og det mangler vi, for i gamle dage mødtes man om morgenen og til fyraften til en god snak. Den tid er forbi. I dag ses man sjældent på arbejdspladsen, hvor alt kører på en snor med overvågning af kørselsmønstre og produktion. Hvis vores sammenhold skal overleve, så er vi nødt til at skabe nogle aktiviteter, som skaber grobund for et fremtidigt fællesskab, når pensionsalderen begynder at være inden for rækkevidde. Og når man ser den glæde, som pensionisterne oplever i Tele Øst med deres aktiviteter, så er der al mulig grund til at forsætte i deres fodspor mange år frem i tiden. Hvis der er opbakning, vil et lignende arrangement helt sikkert blive arrangeret til næste sommer. 72

73 Pensionistskovtur Torsdag den 6. juni var alle Tele Østs pensionister inviteret på skovtur til Storebælt Eventcenter. Der var ca. 400 deltagere, som ud over eventcentret, kunne gå en lille tur og se Storebæltsbroen og Isbrydermuseet. Der var en lækker frokostanretning med drikkelse og kaffe til slut. Derefter var der lagt op til dans, inden turen gik hjemad igen, hvor deltagerne blev sat af ved deres destinationer. Det blev en rigtig god dag for alle og der skal lyde en stor tak til de frivillige busformænd. Sommerhuset i Hou Vores sommerhus på Langeland ligger nærmere bestemt i Hou på den nordlige del af øen. Sommerhuset lejes ud til vores medlemmer, hvor de kan nyde ikke bare omgivelserne med den skønne natur og den smukke udsigt ud over vandet ved både solopgang og solnedgang. Det vækker begejstring for både børn, unge, midaldrende og de lidt ældre. Også huset, som er et helårshus, har masser af plads og hygge og overnatning for op til 6 personer. Der er mulighed for at leje huset både på uge- og weekendbasis. Særligt om efteråret kan man nyde gåture langs vandet med en frisk vind eller en vinterdag, hvor man kan føle naturen og den friske, rene luft og siden komme hjem til en lun stue. Det er afstressende. Priserne uden for sæsonen løber frem til primo juni er på 1600,- med varmeudgifterne inkluderet. Og i selve sæsonen er prisen så på 3200,-. Det er egentlig ret billigt for en god og hyggelig ferie midt ude i naturen. Om sommeren er efterspørgslen stor og derfor foretages der lodtrækning mellem de, der har sendt ønsker ind om bestemte uger, så hvis du kunne være interesseret i selve sommerperioden, så sender vi i begyndelsen af det ny år materiale ud om feriehuset og lodtrækningen. Badebroen lige ud for huset Trampolinen ud for huset Vores hus i Hou bliver passet og vedligeholdt, men vi har stadig et ønske om internet i huset og har undersøgt det ved både TDC og andre udbydere, men vi ligger i udkants Danmark og det eneste der er opdateret er mobilnettet, så det er ikke muligt at få internet i huset. Vi opfordrer medlemmerne til at bruge data via mobil, hvis det er absolut nødvendigt. Tv-antennen er lige blevet repareret med ny forstærker. 73

74 Dagsordenens punkt 3 Forelæggelse af årsregnskab Årsrapporten for 2018 er et hæfte på mange sider. For at begrænse antallet af sider i dette skriftlige materiale, er Årsrapporten vist uden de regnskabsmæssige noter i lighed med tidligere år. Det gengives på de følgende 8 sider Medlemmer der ønsker hele rapporten bedes kontakte Tele Øst s sekretariat på telefon eller på mail teleoest@danskmetal.dk. 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 Dagsordenens punkt 4 Beslutningsforslag fremsat af bestyrelsen om midlertidig fravigelse af vedtægterne 9 stk. 15 nr. 3 (kræver godkendelse med 2/3 flertal): Vedtægternes 9 stk. 15. nr. 3 fraviges således, at næstformanden og afdelingskassereren kan bestå af samme person, dog således at vedkommende kun udøver én stemme i bestyrelsen, jf. vedtægtens 12 stk. 2. Fravigelsen gælder umiddelbart efter vedtagelsen og gælder for den kommende valgperiode. Fravigelsen bortfalder til den ordinære generalforsamling i Bestyrelsens begrundelse: Den nuværende næstformand genopstiller ikke, men tilknyttes afdelingskontoret frem til sin fratrædelse ved udgangen af januar Med henblik på en hensigtsmæssig fremtidig omfordeling og omlægning af arbejdsopgaverne i afdelingen, anser bestyrelsen det for formålstjenstligt med den foreslåede fravigelse fra vedtægterne i valgperioden. 83

84 Dagsordenens punkt 5 Budgetoversigt 2020 Budgetoversigten er udarbejdet på baggrund af afdelingskontingentet for Beskrivelse Regnskab 2017 Regnskab 2018 Budgetoversigt 2020 Kontingenter i alt Andre indtægter Indtægter i alt TR-tid Omkostninger valgte Medlems- og PR-aktiviteter Info (Medlemsblad & hjemmeside) Mødeudgifter m.v Kurser og konferencer Medlemsjubilæer og repræsentation m.v Lokaleomkostninger Løn- og personaleudgifter Administrationsomkostninger Feriehus Primære udgifter i alt Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster netto Resultat før skat Årets skat, inkl. regulering tidligere år Årets resultat

85 Dagsordenens punkt 6 Afdelingskontingenter 2020 Kontingentsatserne fra 2019 stiger jf. reguleringsordningen i vedtægternes 17 stk. 4. Pr. 1. januar 2020 udgør reguleringen 1,7 % (afrundet til nærmeste 25 øre). (Forbundskontingentet for pensionister og elever/lærlinge følger forbundets beslutninger) Der tages forbehold for satserne, da vi endnu ikke har modtaget den endelige oversigt fra forbundet. Kontingentsats pr. måned Forbund Afdeling I alt Ordinære medlemmer 343,00 208,75 551,75 Deltid 30 timer 221,25 139,00 360,25 Deltid under 15 timer 60,75 45,25 106,00 Efterlønsmodtagere 265,00 12,50 277,50 Pensionist* 12,50 12,50 25,00 Mere end 22 ugers ledighed /sygdom (fuldtidsforsikret) Mere end 22 ugers ledighed /sygdom (deltidsforsikret) 283,00 168,75 451,75 161,25 99,00 260,25 Elever/lærlinge 82,50 45,00 127,50 Som medlem af Dansk Metal omfattes man automatisk af en gruppelivsforsikring der yderligere koster 22,50 kr. pr. mdr. ud over ovennævnte beløb. Man skal aktivt framelde forsikringen, hvis man ikke ønsker denne. Hvis man fravælger gruppelivsforsikringen, kan man ikke senere blive omfattet af forsikringen. Derudover kan tilvælges en fritidsulykkesforsikring der koster 31,50 kr. pr. mdr. Kontingenterne til fritidsulykkesforsikringen og gruppelivsforsikringen er ikke fradragsberettiget på selvangivelsen. A-kassen opkræver særskilte kontingenter udover ovennævnte beløb. *) Medlemmer der er overgået til pension pr. 1. januar 2010 eller senere betaler kr. 12,50 pr. måned i forbundskontingent. Kontingentet opkræves forud som et halvårskontingent. 85

86 Dagsordenens punkt 7 Valg til bestyrelsen Bestyrelsen indstiller følgende personer til valg jf. vedtægternes 9 stk. 15: Næstformand Hanne Trebbien* modtager valg (vælges for 2 år) *) Er afhængig af at beslutningsforslaget under dagsordenens punkt 4 vedtages med 2/3 flertal. Kasserer Hanne Trebbien modtager genvalg (vælges for 2 år) Bestyrelsen indstiller til valg af 2 personer som faglige sekretærer jf. vedtægternes 9 stk. 15: Faglig sekretær Birgitte Kristiansen modtager genvalg (vælges for 2 år) Mick Zimmermann modtager valg (vælges for 2 år) Bestyrelsen indstiller til valg af 3 personer som faglige bestyrelsesmedlemmer jf. vedtægternes 9 stk. 15: Fagligt bestyrelsesmedlem Søren Holme modtager genvalg (vælges for 2 år) Fagligt bestyrelsesmedlem John Monrad Gerbild modtager genvalg (vælges for 2 år) Fællestillidsrepræsentant Anders Reiners modtager valg (vælges for 2 år) 86

87 Øvrige valg jf. vedtægterne Bestyrelsen indstiller følgende personer til valg jf. vedtægternes 9 stk. 15: Valg af 1 bilagskontrollant for 2 år: Anne Wildbork-Hansen modtager genvalg Valg af 1 bilagskontrollantsuppleant for 2 år: Thorkild H. Lund modtager genvalg Valg af 1 fanebærer for 2 år: Anders Reiners modtager genvalg Valg af 1 fanebærersuppleanter for 2 år: Ulla M. Johnsson modtager genvalg Valg af max 6 Ungdomsrepræsentanter for 1 år: Rasmus Emerek Kristensen modtager genvalg Kasper Emil Andersen modtager valg Martin Mads Thielsen modtager valg (flere kandidater efterlyses) Valg af statsautoriseret revisor Ri foreslås genvalgt Skagensgade Tåstrup Valg af delegerede til Forbundets kongres i september 2020 jf. Forbundets vedtægters 22 stk. 4: Det foreslås at bestyrelsen bemyndiges til at vælge det antal delegerede til Forbundets kongres 2020, som afdelingen er berettiget til pr. 31. december

88 Dagsordenens punkt 8 Eventuelt Tele Østs bestyrelse efter generalforsamlingen 2018 Formand John Schwartzbach Næstformand Carsten D. Nielsen Kasserer Hanne Trebbien Faglig sekretær Birgitte Kristiansen Faglig sekretær Robert Larsson Faglig sekretær Casper Moser Fagligt bestyrelsesmedlem Svend Erik Nielsen Fagligt bestyrelsesmedlem Pia H. Olsen Fagligt bestyrelsesmedlem Brian Roos Fagligt bestyrelsesmedlem Lone Gudbergsen Fagligt bestyrelsesmedlem Søren Holme Fagligt bestyrelsesmedlem John Monrad Gerbild 88

89 Generalforsamling i Teleforeningen afholdes lørdag den 26. oktober 2019 kl i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde Dagsorden: 1. Valg af dirigenter 2. Behandling af indkomne forslag 3. Protokol 4. Beretning 5. Godkendelse af årsregnskabet 6. Fastsættelse af kontingent 7. Vedtægtsændringer 8. Valg af bestyrelse 9. Godkendelse af statsautoriseret revisor 10. Eventuelt Generalforsamlingsmaterialet findes også på teleforeningen.dk 89

90 Der er altid mulighed for personlig henvendelse. Ønsker du at tale med en bestemt person, bedes du ringe først og få aftalt en tid. Åbningstid: mandag - torsdag kl samt fredag kl Telefon: Adresse: Hjemmeside: Dansk Metal Tele Øst Immerkær 42, 1.sal 2650 Hvidovre teleoest@danskmetal.dk teleoest.dk Nuværende vedtægterne for Tele Øst findes på afdelingens hjemmeside. Bestyrelsens sekretær Bjarne L. Olsen i gang med beretningen (Fotograf: Bent Parbo) 90