Biokonvertering af strandopskyl med black soldier fly-larver
|
|
- Monika Dideriksen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biokonvertering af strandopskyl med black soldier fly-larver
2 Titel: Biokonvertering af strandopskyl med black soldier fly-larver Udarbejdet for: Guldborgsund Kommune Udarbejdet af: Teknologiparken Kongsvang Allé Aarhus C Bio- og Miljøteknologi Februar 2018 Forfatter: Christian Holst Fischer, chfi@teknologisk.dk Anton Gligorescu, angl@teknologisk.dk Jonas Lembcke Andersen, jlan@teknologisk.dk Lars-Henrik Lau Heckmann, lhlh@teknologisk.dk
3 Indholdsfortegnelse 1. Formål Metoder Resultater Diskussion Konklusion Litteratur
4 1. Formål Formålet med forsøget var at undersøge anvendeligheden af strandopskyl (Zostera marina) fra Guldborgsund Kommune som substrat til produktion af black soldier fly-larver (BSFL). 2. Metoder Strandopskyl blev opblandet med to andre organiske affaldsstrømme: 1) Neddelt kildesorteret organisk dagrenovation (biopulp) 2) Mask fra ølindustrien. Opblanding af strandopskyl med to andre organiske affaldsstrømme var nødvendig for at sikre en lavere saltkoncentration og balancere indholdet af kulhydrater/proteiner/fedt. Opblandingen var desuden nødvendig for at sikre såvel sammensætning som diversitet af foderet i forhold til fx specifikke fedt- og aminosyrer. Konventionelle produktionsdyr fodres ikke på monosubstrater af samme årsag. Der er tidligere blevet opnået gode resultater med biopulp og mask som substrat til produktion af BSFL (Dienner et al., 2009; Stadtlander et al., 2017), hvorfor disse er anvendt til opblanding i nærværende forsøg. Til forsøgene er der anvendt seks forskellige behandlinger: blandinger af strandopskyl og biopulp samt blandinger af strandopskyl og mask som angivet i Tabel 1. Tabel 1 Foderblandinger i forsøget. Behandling Strandopskyl (%) Biopulp eller mask (%) Strandopskyl/biopulp 25/ Strandopskyl/biopulp 50/ Strandopskyl/biopulp 75/ Strandopskyl/mask 25/ Strandopskyl/mask 50/ Strandopskyl/mask 75/
5 5
6 Følgende betingelser blev anvendt i forsøget: Strandopskyl blev tørret og neddelt, mens biopulpen og masken blev anvendt ubehandlet. Forsøget blev udført i et klimaskab ved 30 C (omgivelsestemperatur) og 60 % relativ fugtighed over en periode på 14 dage. Forsøget blev afsluttet, da de første præpupper (sidste larvestadie) blev identificeret i produktionskasserne. Der blev anvendt en larvetæthed på 8 larver/cm² i produktionskasser af 400 cm 2 (i alt larver pr. kasse). Larverne havde en gennemsnitsstørrelse på 5,34±0,4 mg ved forsøgsstart og hver behandling blev gennemført i triplikat (3 replikater). Larverne blev fodret med 2 kg foder (vådvægt) over 3 fodringer: dag 0: 800 g; dag 5: 500 g og dag 8: 700 g. For alle 18 produktionskasser, er følgende parametre blevet målt: Total start- og slutvægt af larver Gennemsnitsvægt af larver ved start og slut Tilført biomasse (foder) Insektgødning 1 ved afslutning af forsøg Nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K) i insektgødningen ved afslutningen af forsøget ved brug af ICP-OES-analyse. Tørstof- og askeindhold i foderblandinger, BSFL og insektgødning o o Tørstof: 105 C i 48 timer Aske: 550 C i 24 timer Proteinindhold o Biopulp, strandopskyl og BSFL ved Kjeldahl-metoden (NMKL 6:2003). o Mask ej målt. Standardværdier anvendt fra Landbrug & Fødevarer (2017). Fedtindhold o Biopulp og BSFL ved gravimetrisk analyse (ISO 11085:2015). o Mask og strandopskyl ej målt. Standardværdier anvendt fra Landbrug & Fødevarer (2017) og Kim (2015). 1 Insektgødningen består overvejende af det omsatte substrat. Gødningen og larverne separeres ved brug af sigte. 6
7 På baggrund af ovenstående er der for begge forsøg beregnet følgende nøgletal: BSFL-biomassetilvækst Foderkonverteringsrate (FCR) og substratreduktion Fedt-, kulhydrat- og protein-indhold i de anvendte foderblandinger o Kulhydrater blev beregnet som følgende: askevægt - proteinvægt - fedtvægt 3. Resultater De tre substrater anvendt i dette forsøg har meget forskellig struktur. Således var strandopskyl tør og meget finpartikulær, mens masken var våd og partikulær og biopulpen våd og puré-lignende. På trods af denne forskel var der tydelig omsætning af alle foderblandinger (Figur 1). Figur 1 Produktion af BSFL fodret på 50/50 strandopskyl og biopulp (venstre) og 50/50 strandopskyl og mask (højre). Størrelsen af BSFL afhang af foderblandingen. Således blev larverne generelt større med foderblandingerne strandopskyl/biopulp i forhold til foderblandingerne strandopskyl/mask. Endvidere blev der observeret en stigende larvestørrelse med en stigende andel af biopulp i foderblandingen (Figur 2). 7
8 g Figur 2: Billede af BSFL ved start og afslutning af forsøg for de forskellige behandlinger. Som angivet i Figur 3, er biomassetilvæksten størst for blandingerne med 50 % og 75 % biopulp, med en samlet tilvækst på gram vådvægt (vv) svarende til gram tørstof (ts). De resterende foderblandinger resulterede derimod i en noget lavere tilvækst, varierende fra 195 til 240 gram vv svarende til gram ts. Tendenserne for biomassetilvæksten svarer derfor godt overens med observationerne for den gennemsnitlige larvestørrelse, som beskrevet i ovenstående. Larveproduktion Larver [g VV] Larver [g TS] Strandopskyl/pulp 25/75 Strandopskyl/pulp 50/50 Strandopskyl/pulp 75/25 Strandopskyl/mask 25/75 Strandopskyl/mask 50/50 Strandopskyl/mask 75/25 Figur 3 Histogram over BSFL-biomassetilvækst per kasse for de seks foderblandinger (gns. ± sd.) opgjort som vådvægt (vv) og som tørstof (ts). 8
9 g Overskydende og omsat substrat (insektgødning) stiger med indholdet af strandopskyl i foderblandingerne med biopulp, fra 306 til 850 gram (vv). Derimod er mængden af insektgødning forholdsvis stabil for foderblandingerne med mask 642 til 758 gram (vv) (Figur 4) Insektgødning [g VV] Insektgødning Insektgødning [g TS] Strandopskyl/pulp 25/75 Strandopskyl/pulp 50/50 Strandopskyl/pulp 75/25 Strandopskyl/mask 25/75 Strandopskyl/mask 50/50 Strandopskyl/mask 75/25 Figur 4 Histogram over produktion af insektgødning for de seks foderblandinger (gns. ± sd.) opgjort som vådvægt (vv) og tørstof (ts). I god overensstemmelse med produktionen af insektgødning blev det observeret, at substratreduktionen falder med en stigende fraktion af strandopskyl i foderblandingerne med biopulp. Iblandingen af strandopskyl i foderblandingerne med mask influerer derimod ikke nævneværdigt på biomassereduktionen. Således stiger reduktionen i substratet fra 38 % til 71 % på tørbasis for foderblandingerne med biopulp, hvorimod reduktionen varierer mellem 42 % og 49 % på tørbasis for foderblandingerne med mask (Figur 5). 9
10 ratio % Substratreduktion Substratreduktion [% VV] Substratreduktion [% TS] Strandopskyl/pulp 25/75 Strandopskyl/pulp 50/50 Strandopskyl/pulp 75/25 Strandopskyl/mask 25/75 Strandopskyl/mask 50/50 Strandopskyl/mask 75/25 Figur 5 Histogram over substratreduktion i de seks foderblandinger (gns. ± sd.) opgjort som vådvægt (vv) og tørstof (ts). Foderkonverteringsraten (FCR, dvs. forholdet mellem larvernes biomasse og den udfodrede substratmængde) stiger, når mængden af strandopskyl øges i foderblandingerne med biopulp, hvorimod FCR er forholdsvis uændret for foderblandingerne med mask (Figur 6) FCR FCR [VV] FCR [TS] Strandopskyl/pulp 25/75 Strandopskyl/pulp 50/50 Strandopskyl/pulp 75/25 Strandopskyl/mask 25/75 Strandopskyl/mask 50/50 Strandopskyl/mask 75/25 Figur 6 Histogram over FCR for de seks foderblandinger (gns. ± sd.). 10
11 De kemiske analyser af substraterne viste, at protein-, fedt- og kulhydratindholdet var høj i biopulp og mask, hvorimod strandopskyl overvejende indeholder kulhydrat og aske (Tabel 2). Tabel 2 Kemisk sammensætning af de tre forskellige substrater (baseret på tørstof (ts)). SUBSTRATTYPE KONCENTRATION (%) Strandopskyl Mask Biopulp a Kim (2015) Protein Fedt Aske Kulhydrater Proteiner Fedt Aske Kulhydrater Proteiner Fedt Aske Kulhydrater 9,7 1,4 a 32,3 56,6 24,2 b 9,8 b 4,5 61,5 22,2 12,3 6,4 59,1 b Landbrug & Fødevarer (2017) I figur 7 er den kemiske sammensætning af tre af de anvendte foderblandinger beregnet. Det fremgår tydeligt, at indholdet af aske øges, når strandopskyl iblandes i større mængder. Endvidere observeres det, at proteinindholdet er højere og fedtindholdet lavere for foderblandingerne med mask ift. blandingerne med biopulp. Protein- og fedtindholdet i larverne følger samme trend som foderblandingerne. Dermed har larverne fodret med maskblandinger højere proteinindhold og lavere fedtindhold end larverne fodret med biopulpblandingerne. Fra massebalancerne (ikke vist) kan det ses at mængden af akse, som tilføres via foderet, kunne genfindes i insektgødningen og i BSFL. De udtagne prøver anses således for at være repræsentative. 11
12 % Indhold af fedt, protein og aske Fedt i foderblanding [% TS] Fedt i larver [% TS] Protein i foderblanding [% TS] Protein i larver [% TS] Aske i foderblanding [% TS] Aske i larver [% TS] Strandopskyl/pulp 50/50 6,9 25,7 15,8 38,1 19,3 15,7 Strandopskyl/pulp 25/75 9,6 37,9 18,9 36,0 12,9 11,1 Strandopskyl/mask 25/75 7,7 12,5 20,6 44,5 11,5 14,2 Figur 7 Histogram over indholdet af fedt, protein og aske i foderblandinger og i BSFL for tre af behandlingerne (gns.). Analyserne af insektgødningen viste, at den relative forskel i kvælstofindhold (nitrogen) for de 3 undersøgte behandlinger var under 20 % (Figur 8). Der blev observeret en betydelig reduktion i koncentrationen af kalium i strandopskyl/mask-blandingen i forhold til strandopskyl/biopulp-blandingen (80 %). Generelt ses det, at kvælstof-, fosfor- og kaliumindholdet stiger, når andelen af biopulp øges. Således tilføjer strandopskyl ikke umiddelbart nogen gødningsværdi til insektgødningen. 12
13 Gødningsanalyser (NPK) 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Nitrogen (N) (% TS) Phosphor (P) (% TS) Kalium (K) (% TS) Strandopskyl/pulp 50/50 2,76 0,31 0,84 Strandopskyl/pulp 25/75 3,24 0,56 1,06 Strandopskyl/mask 25/75 2,82 0,61 0,19 Figur 8 Histogram fra NPK-analyse af BSFL-gødning fra tre forskellige blandinger (gns.) 4. Diskussion Et velfungerende BSFL-biokonverteringssystem skal opfylde to formål: 1) en effektiv produktion af biomasse, og 2) en effektiv affaldsreduktion (Diener et al., 2009). Overordnet set kan det konkluderes, at alle foderblandingerne resulterede i BSFL-tilvækst (Figur, 2-5). Ved en høj fraktion af strandopskyl var den generelle ydeevne dog lavere i forhold til en lav fraktion (både for størrelse, biomassetilvækst, substratreduktion). Dette skyldes med stor sandsynlighed, at strandopskyl har et lavt indhold af fedt og protein og et højt indhold af aske, hvilket reducerer ernæringsværdien for laverne (Tabel 2). Insekter er i stand til at reducere deres indtagelse af foder og forlænge deres udviklingstid, når vigtige næringsstoffer mangler eller ikke er afbalancerede (Karowe and Martin, 1989). Det er overvejende sandsynligt, at en foderblanding udelukkende baseret på strandopskyl vil reducere ydeevnen yderligere. Forsøgene viser dog også, at der kan opnås gode resultater, hvis strandopskyl anvendes i mere komplekse fodersubstrater i moderate iblandingskoncentrationer (Figur 2-5). Disse resultater indikerer, at strandopskyl skal kombineres med andre organiske affaldsstrømme når anvendt i produktion af BSFL. Forsøgene viste endvidere, at produktionen fungerede bedre med biopulp end med mask. Dette skyldes med stor sandsynlighed, at biopulpen indeholder mere fedt og dermed mere energi, som samtidig lagres nemmere i BSFL som energireserve (Noreika et al., 2016). Ydermere kendes det fra andre opdrættede insekter, at flere komponenter i foderblandingen resulterer i et større output (Heckmann et al., in press). Det er således sjældent optimalt, at én komponent anvendes i for store mængder i en foderblanding. I dette perspektiv er biopulp dog undtagelsen og et godt opblandingsmedie, netop fordi det er et særdeles 13
14 diverst medie i sig selv. Ydermere er den generelle tilgængelighed af næringsstofferne højere i biopulpen. Desuden er den mere neddelt, og det er tidligere vist, at forskellige teksturer kan medvirke til en ændret biomassetilvækst af BSFL (Gobbi et al., 2013). I faglitteraturen er der opnået FCR (vv) på 7,6 ved anvendelse af gødning (Barragan- Fonseca et al., 2017), og forsøg gennemført med biopulp på har i gennemsnit resulteret i en FCR (vv) på 4,3. I nærværende forsøg har det været muligt at opnå lignende FCR-resultater som på ren pulp ved en 25 % og 50 % iblanding med pulp. Dette indikerer tydeligt, at BSFL omsætter det tilførte strandopskyl. Indholdet af N, P og K i de tre analyserede insektgødninger er på niveau med kompost som almindeligvis anvendes til som gødning - N (0,19-10,90 %), P (0,02-5,70 %) og K (0,10-5,78 %) (Rajan et al., 2015). Altså vil insektgødningen potentielt kunne anvendes som et gødningsprodukt, eller alternativt som substrat til biogasproduktion. Afslutningsvis skal det dog bemærkes, at separationen ved afslutningen af forsøget var tidskrævende, idet insektgødningen ikke var tør nok til at kunne separeres på sigte. 5. Konklusion Forsøget viser, at BSFL kan produceres på strandopskyl i kombination med andre organiske affaldsstrømme (fx biopulp eller mask). Strandopskyl i høje fraktioner resulterer dog kun i en middelmådig tilvækst. Således konkluderes det ud fra forsøgene, at strandopskyl med gode resultater kan anvendes som en kulhydratkilde i en foderblanding, så længe fraktionen holdes omkring 25 %. Der resterer dog stadig en del arbejde i at optimere foderblandinger til BSFL med strandopskyl, både i forhold til at opnå gode konverteringsrater samt at opnå et insektgødningsprodukt som nemt kan separeres fra BSFL ved afslutningen af vækstfasen. 6. Litteratur Barragan-Fonseca K. B., Dicke M. and van Loon J. J. A., Nutritional value of the black soldier fly (Hermetia illucens L.) and its suitability as animal feed a review. Journal of Insects as Food and Feed 3 (2): Diener S., Zurbrugg C. and Tockner K., Conversion of organic material by black soldier fly larvae: establishing optimal feeding rates. Waste Management and Research 27: Gobbi, P., Martinez-Sanchez, A. and Rojo, S., The effect of larval diet on adult life history traits of the black soldier fly, Hermetia illucens (Diptera: Stratiomyidae). European Journal of Entomology 110: Heckmann, L-H., Andersen, J. L., Gianotten, N., Calis, M., Fischer, C. H. and Calis, H., in press. Sustainable Mealworm Production for Feed and Food. Edible insects in Sustainable Food Systems, bogkapitel, Springer. 14
15 Karowe, D. N. and Martin, M. M., The Effect of Quality and Quantity of Diet Nitrogen on the Growth, Efficiency of Food Utilization, Nitrogen Budget, and Metabolic rate of Fifth- Instar Spodoptera Eridania Larvae (Lepidoptera: Nocturidae). Journal of Insect Physiology 35 (9): Kim S-K, Sea food science: advance in chemistry technology and application. Taylor and Francis Group, Boca Raton, United States of America, pp. 40. Stadtlander T., Stamer A., Buser A., Wohlfahrt J., Leiber F. and Sandrock C., Hermetia illucens meal as fish meal replacement for rainbow trout on farm. Journal of Insects a Food and Feed 3(3): Landbrug & Fødevarer, SEGES: Foderværktøjer, Fodermiddeltabel, mask tørret. Availableat: Noreika, N., Madsen, N. E. L., Jensen, K. and Toft, S., Balancing of lipid, protein, and carbohydrate intake in a predatory beetle following hibernation, and consequences for lipid restoration. Journal of Insect Physiology 88: 1-9. Rajan J., Anandhan S.V., Survey on nutrient content of different organic fertilizers. Environmental Monitoring and Assessment:
Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer. Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d.
Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d. Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen må stige med 70% for at kunne brødføde verden i 2050 Omkostninger
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereTest af metanpotentiale
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Test af metanpotentiale Måling af akkumuleret metanproduktion ved mesofil
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereCase studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug
Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary
Læs mereBehandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereLemvig Biogas; analyse for renhed af plast i pulp fra separeret blandet affald
Lemvig Biogas; analyse for renhed af plast i pulp fra separeret blandet affald LB-analyse af pulp fra Dewaster, prøve 19-04-2018 nr. 2 Lemvig Biogas (LB) ønsker at vide, hvor meget synlig plast der er
Læs mereEntoGas projekt og miljøvurderinger. Ida Berggreen Teknologisk Institut
EntoGas projekt og miljøvurderinger Ida Berggreen Teknologisk Institut 27.03.2019 EntoGas vil undersøge DHG udledning direkte fra producenter Flere producenter måler allerede CO2 i produktionen Laboratorie
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark?
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekt-temadag 29/8-2016 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereVejledning til opdræt og hold af almindelig melorm. Tenebrio molitor
Vejledning til opdræt og hold af almindelig melorm Tenebrio molitor Titel: Anbefalinger til opdræt og hold af almindelig melorm, Tenebrio molitor Udarbejdet for: INBIOM - Dansk Insekt Netværk og invaluable
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereStatus på insektproduktion i Danmark. 7. juni Natur og Miljø 2017 Lars Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d.
Status på insektproduktion i Danmark 7. juni Natur og Miljø 2017 Lars Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d. 2 mia. mennesker spiser insekter Biller (31%) Sommerfugle (18%) Bier, hvepse og myrers (14%)
Læs mereInsekter på Teknologisk Institut
Insekter på Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt og non-profit Over 1.000 innovative medarbejdere, state of the art-udstyr og faciliteter samt et stærkt netværk i hele verden. Organisation på
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Kvælstof i have- og parkaffald (HPA) Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 10. maj 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereOptimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Læs mereWICE - Waste, Insects and Circular EconomyMUDP afslutningsrapport
WICE - Waste, Insects and Circular EconomyMUDP afslutningsrapport Miljøprojekt nr. 2011 Maj 2018 Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet Redaktion: Christian Holst Fischer, Teknologisk Institut Lars-Henrik
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereInsekter Fødevareproduktion v2.0
Insekter Fødevareproduktion v2.0 Hvordan forudses fremtidens produktion og miljøforhold 27. sept 2017 EnviNa Landbrugsårsmøde Lars-Henrik Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d. 2 mia. mennesker spiser
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereAminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt
Læs mereTørring og formaling af plantemateriale
Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereCase studie. Fodringsforsøg. Todbøl Dambrug. Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt
Case studie Fodringsforsøg på Todbøl Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereINBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus
INBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus 12.10.16 INBIOM klæder virksomheder på til fremtiden INBIOM er en ramme for aktiviteter og projekter, der kan inspirere om nye trends
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereAnvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereANALYSERESULTATER, FEBRUAR BIOPULP
BOFA ANALYSERESULTATER, FEBRUAR BIOPULP ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076850 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE
Læs mereBiogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi
Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereKomtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 6 fra Affald Plus med nedenstående resultater:
KomTek Miljø Drivervej 8, DK 6670 Holsted AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved Holsted den 26. februar 2015 Test af dagrenovation for Affald Plus: Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret
Læs mereIntegrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL
Integrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL Status møde for Organic RDD projekter og CORE-Organic II projekter 16. november 2011 Præsenteret af Steen Nordentoft Veterinærinstituttet,
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereKALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereIncitament konference DI: 15. nov. 2013
Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein
Læs mereTemadag om biogas 5.april 2016 Renhed af produceret biopulp fra organisk affald metoder og resultat af ETV-test
Temadag om biogas 5.april 2016 Renhed af produceret biopulp fra organisk affald metoder og resultat af ETV-test B. Malmgren-Hansen, Kemi- og Bioteknik, Teknologisk Institut Organisk affald til biogas Bestemmelse
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereTourTurf Liquid Feed Special (FS)
TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereECOGI Optimal Udnyttelse af Ressourcerne i Organisk Affald
Klik for at redigere i master ECOGI Optimal Udnyttelse af Ressourcerne i Organisk Affald Stefan Binder Komtek Miljø af 2012 A/S DGF - Gastekniske Dage - Billund 23-24/5-2017 Muligheder for bedre organisk
Læs mereMUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Læs mereHest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste
Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereINSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING 27-10-2016 Insekter er Det nye sort Hvorfor er insekter interessante som minkfoder? Alle proteinkilder med
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereGrønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mere0RREDVÆKST I RELATION TIL FORHOLDET MELLEM PROTEIN OG FEDT I FODERET
MEDDELELSE FRA FORS0GSDAMBRUGET NR. 80 NOVEMBER 1990 0RREDVÆKST I RELATION TIL FORHOLDET MELLEM PROTEIN OG FEDT I FODERET AF ALFRED JOKUMSEN OG NIELS ALSTED Ørredvækst i relation til forholdet mellem
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereUdvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien
Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereKomtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 2 fra Affald Plus med nedenstående resultater:
KomTek Miljø Drivervej 8, DK 6670 Holsted Affald Plus Holsted den 29. januar 2016 Test af dagrenovation for Affald Plus: Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 2
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 3 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mere