At regne med forståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At regne med forståelse"

Transkript

1 r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til faglig læsning i skolens matematikundervisning. Men er der blot tale om en modedille, som vi bare skal vente på går over? Svaret på dette retoriske spørgsmål er et rungende "nej". Der findes endnu ikke danske undersøgelser, der kan understøtte dette, men den norske forsker Elin Reikerås (2006) argumenterer for, at halvdelen af læsesvage elever klarer sig markant bedre, når det gælder færdighedsregning, end når det gælder problemregning. Dette er en indikation af, at en øget fokusering på faglig læsning og skrivning er afgørende for at kvalificere undervisningen i problemregning i matematik. Professor i matematikdidaktik Marit Johnsen Høines (1997) har sammenfattet problemstillingen med ordene: "Ofte er det ikke matematikken, der er problemet, men mødet med sproget og kommunikationen". Faglig læsning er med andre ord et hjælpemiddel på linje med en regnemaskine i forhold til at støtte eleverne, når de arbejder med det, vi traditionelt kalder for tekstopgaver eller problemregning. Faglig læsning er mange ting. Denne artikel tager udgangspunkt i, at langt de fleste elever anvender taskebøger i matematik. Hensigten er derfor at sætte fokus på, hvordan eleverne kan lære at læse de matematikbøger, de har i deres taske, fordi eleverne bliver dygtigere til matematik, når de bliver støttet i læseprocessen og bevidstgøres om, hvordan deres bog er tænkt og bygget op. Hvad er læsning? Den korte version af en definition på læsning er: Læsning = afkodning x forståelse. Gangetegnet indikerer, at hvis en af de to kompetencer ikke er til stede hos eleven, rinder læsning ikke sted. Begrebet "afkodning" dækker over det grundlæggende fonematiske princip, at der til hvert bogstav i alfabetet svarer en lyd. For at kunne afkode en tekst, skal eleven være i stand til at kombinere passende lyde til bogstaver. At fors l il drejer sig i en snæver forstand om at kunne danne sig et forestil- 191

2 lingsbillcde på baggrund af en given tekst (Elbro 2006,). l en lidt bredere definition handler det også om at kunne inddrage hele sin erfaringsverden i forståelsesprocessen (se Klara Korsgaards artikel om literacy side 13). Det handler altså ikke kun om at forstå en tekst i dens egen forståelse, men også om at inddrage personlige erfaringer, viden, mål og muligheder. En god læseforståelse fordrer med andre ord meget brede kompetencer hos eleven (se Lene Herholdts artikel om læseforståelse og skrivekompetence side 57). For at fortolke en tekst er det nødvendigt, at man har en faglig forståelse af det emne, som teksten berører. Læseforståelse i faget matematik forudsætter med andre ord ikke blot, at man er god til at læse - det fordrer, at man mestrer fagsproget matematik, som er kendetegnet ved, at ord og begreber, som har en kendt hverdagsbetydning, har en anden betydning i en matematisk sammenhæng. For eksempel betyder ordet "legeme" i hverdagssammenhængen "krop", mens det i matematisk sammenhæng refererer til en flerdimensional figur. Hvis elevens opmærksomhed ikke rettes mod forskellen mellem hverdagssproget og matematiksproget, opstår en væsentlig barriere for læring. Hvis ordet "legeme" repræsenteres af et billede af en krop i elevens bevidsthed, vil eleven ganske enkelt ikke forstå, hvad det er, læreren mener, når hun benytter termen "legeme" i betydningen flerdimensional figur. Dernæst skal eleven være i stand til at afkode en anden grammatisk struktur, fordi fagsproget generelt er karakteriseret ved få forbindere og lange nominalgrupper, som det fremgår af Ruth Mulvads artikel om fagtekster i denne bog (se side 23). De teksttyper, eleverne ofte møder i matematikbogen, bygger på teoretisk instruktion. Men opgaverne præsenteres ofte i en sammenhæng, som ligner en beretning. Måske indledes en tekst med en beretning om Kalles fødselsdag, som fører os hen til det matematiske spørgsmål: "Hvordan skal lagkagen deles?" Et sted i teksten finder vi måske en faktaboks om cirkler og mængder. Herimellem finder vi en instruktion som indledning til en række opgaver. Eleverne skal altså lære at konstruere deres viden ud fra en skreven tekst, som forudsætter, at de mestrer flere læsemåder, strategier og forestillingsmønstre. Læreren kan med fordel drøfte med eleverne, hvad forfatterens hensigt med teksten er, og hvordan en given problemstilling bliver fremstillet i bogen. Viden om matematik kan styrkes gennem viden om, hvordan man taler om matematik, og det styrker elevens muligheder for at opnå en aktiv læseindstilling. 192

3 For at understøtte elevers læsekompetencer, er det væsentligt at have flere opmærksomhedsfelter: Elevernes individuelle læse-, skrive- og sprogkompetencer. Opgavetyper og faste rutiner, der understøtter læse- og begrebsforståelse. Undervisningens struktur. Det er nødvendigt at rette opmærksomheden mod, om elevernes læsekompetencer svarer til sværhedsgraden i de tekster, de møder i undervisningen. Har eleverne problemer med tekstens sværhedsgrad, vil der opstå problemer med at udlede relevant information fra teksten. I den sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at faktabokse ofte indeholder et meget komplekst sprog, som mange elever, der i øvrigt mestrer bogens sværhedsgrad, har brug for hjælp til at få pakket ud. Bestemte opgavetyper synes at understøtte elevers læsekompetencer. Skrivedisciplinen er særligt vigtig at inddrage i denne sammenhæng, for hvor læsedisciplinen lægger op til en indholdsmæssig bearbejdning, tvinges eleven i skriveprocessen til at forholde sig til såvel indhold som form. Forståelse af ord og begreber opnås i den aktive anvendelse af disse. Eleven sættes på en meget udfordrende opgave, når det læste sprog skal omsættes til selvstændig skrivning. For at understøtte eleven i den proces, er det nødvendigt, at læreren stilladserer læringsprocessen ved kontinuerligt at give eleverne eksempler på, hvordan man kan formulere sig inden for det matematiske felt. Det gælder både i forhold til noter og i forhold til at stille eleverne opgaver, hvor de dekonstruerer matematiske udsagn. Det vil sige, at eleverne pakker fagudtrykkene ud og omsætter dem til hverdagssprog, for så efterfølgende at omsætte dem til fagsprog igen i en rekonstruktion. Endelig vil opgavetyper, hvor eleverne konstruerer matematiktekster og matematikopgaver til hinanden, understøtte skrivning, læseforståelse og de generelle matematiske kompetencer. For at understøtte læseforståelsen kan læreren anvende en struktur i undervisningen, hvor man kontinuerligt retter elevernes opmærksomhed mod det matematiske sprog i såvel skrift som tale. Er der en bestemt måde at læse en matematiktekst på? Når man overvejer, hvilke strategier eleverne skal anvende, når de læser tekstopgaver i matematik, skal man være opmærksom på to ting: 193

4 Al der findes flere forskellige teksttyper i matematikbøgerne, der kræver forskellige strategier. At læsevejene kan være forskellige fra elev til elev i ellers ens opgaver, fordi deres læsekompetencer og faglige kompetencer er forskellige. Nogle af de teksttyper der traditionelt optræder i matematikbøger kan være: Opgaver uden tekst, hvor der er tale om såkaldte træningsopgaver med fokus på symbolbehandlingskompetence. Det vil sige, at eleverne i matematik møder tekster, hvor flere modaliteter er i spil samtidig: tal, matematiske symboler, bogstaver, figurer, tabeller, tegninger, tekster, faktabokse og verbalsprog (se Eva Maagerøs artikel om multimodale tekster side 41). Tekstopgaver, hvor såvel tekst som information og problem er integreret i opgaven. J forhold til denne type af opgaver kan det være hensigtsmæssigt at vælge et ark til problembehandling, se følgende eksempel. Kontekstrelaterede opgaver, hvor en række opgaver relaterer sig til et givent tema, og hvor læsevejene er fleksible. At understøtte læsning gennem en struktureret undervisning Udgangspunktet for at arbejde struktureret med faglig læsning i matematik er i denne sammenhæng Cooperative Learning-strategien "makkerlæsning" (Kagan og Stenlev, 2007). Hensigten med denne arbejdsform er, at alle elever er aktive under arbejdet med at indøve læse- og problembehandlingsstrategier, så de tvinges til at bearbejde indholdet aktivt gennem et output. Man skal være opmærksom på, at problembehandling ikke er en lineær proces, så der skal være nogle frihedsgrader under arbejdet, men det er evident, at læseafkodning kommer før læseforståelse, og at sprogforståelse (viden om verden) giver kvalitet i læseforståelsen. Ikke desto mindre kan man understøtte elevenes forståelse af teksten ved at stille dem følgende opgaver: Læs opgaven højt: Herved kan læreren sikre sig, at elevens læsekundskaber svarer til tekstens sværhedsgrad. Genfortæl opgaven med egne ord: Her kan læreren afklare, om eleverne forstår det, de læser. Samtidig sættes der fokus på, at en korrekt forståelse af en opgave er en forudsætning for at kunne løse den. Endelig giver det læreren indsigt i, hvordan eleverne sprogligt bearbejder emnet. Hvis eleverne i forbin- 194

5 delse meci opmåling benytter sig af et kontekstafhængigt sprog, for eksempel "man skal måle den der med sådan en her...", skal læreren være opmærksom på at inddrage tilegnelse af fagbegreberne i sin videre gennemgang af stoffet (se Ruth Mulvads artikel om fagtekster side 23 for yderligere uddybning). Tegn et billede af opgaven, og beskriv tegningen med ord: Herved får læreren afklaret, om eleverne danner indre billeder af den tekst, de læser, og om de billeder, der dannes, svarer til den matematiske fagforståelse af begreberne, og endelig, om eleverne kan relatere teksten til verden uden for klasserummet. Samtidig er det en lejlighed til at bevidstgøre eleverne om vigtigheden af at visualisere og danne mentale forestillingsbilleder af det matematiske indhold. Endelig styrker det elevens evne til at sætte ord på de matematiske forestillingsbilleder. Hvad handler opgaven om, og hvordan skal den løses? Herved afklares det, om eleverne løbende er i stand til at holde deres opmærksomhed på væsentlige aspekter og oplysninger i en given opgave. Samtidig giver det læreren lejlighed til at fokusere på vigtigheden af at kunne identificere de nødvendige data og stille de spørgsmål, der skal til for at løse problemet. Find og vælg løsningsstrategi: Læreren får mulighed for at afklare, om eleverne er i stand til at uddrage relevante data, vælge hensigtsmæssige strategier og anvende dem korrekt. Læreren får mulighed for at rette elevernes opmærksomhed mod betydningen af, at der skal være tale om et bevidst valg af problemløsningsstrategi. Giv et overslag: Herved får læreren indsigt i, om alle eleverne anvender overslag i deres arbejde. Det giver mulighed for at fokusere på, at det at foretage et overslag, inden man går i gang med udregningen, er en forudsætning for at kunne forholde sig til et resultat. Udregn resultatet Læreren får afdækket, om eleverne mestrer de matematikfaglige færdigheder og graden af deres symbolbehandlingskompetence. Læreren får lejlighed til at fremhæve, at mestring af faglige færdigheder som en forudsætning for at nå til et resultat. 195

6 Sammenhold resultatet med overslaget og spørgsmålet: Læreren får afklaret, om eleverne reflekterer over resultatet af en opgave. Samtidig får læreren lejlighed til at fremhæve vigtigheden af at reflektere over rimeligheden af et resultat, hvis det skal give mening at læse sin besvarelse kritisk igennem. Læsevejene Læsevejen er den vej eller rækkefølge, en elev vælger at anvende, når han eller hun går i gang med en tekst. Ofte forventer man, at teksten er bygget op således, at man læser oppefra og ned og fra venstre mod højre, men man skal man være opmærksom på, at læsevejen i en tekst ikke er entydig - slet ikke i matematikbøger. Der er ikke tale om en ensrettet vej, men snarere om et læsepentagram, hvor der mellem de enkelte tekstelementer er forskellige veje, som vist i figur 1. Det betyder, at ikke alle elever anvender den samme læsevej, og at ikke alle matematiske tekster fordrer, at man anvender en bestemt vej. Det er vigtigt, at eleverne er fleksible i deres læseveje, alt afhængigt af deres læsekompetence og faglig kompetence. Billeder Tekster Tegninger > Faktabokse Opgaver Figur 1. Læsepentagrammet.

7 Eksemplet i figur 2 viser, hvordan et opslag fra en matematikbog kan læses med udgangspunkt i læsepentagrammet (KonteXt, 4. klasse). Faktaboks Figur 2. Læsepentagrammet anvendt på opslag i matematikbog (Andersen et al. 2010). I udgangspunktet har eleverne lært, at man læser oppefra og ned og fra venstre mod højre. Det betyder, at elevens første møde med opgaven er den prosaagtige tekst, som handler om at være på skovtur, hvis ikke de lærer sig en anden vej. Eleverne har også i andre sammenhænge lært, at billederne illustrerer tekstens tema. Således møder de matematikken i hverdagssproget med udgangspunkt i et tænkt og kendt eksempel. Dette understøtter ikke nødvendigvis elevernes matematiske forståelse. Eleven må have forståelse for modaliteterne og forholde sig til, hvordan de forskellige måder at præsentere stoffet på og rækkefølgen af informationer understøtter læringen. For eksempel kunne det være en fordel for nogle elever at få pakket indholdet af faktaboksen ud først, for derigennem at få en forståelse af det matematiske tema, som er i spil. Herefter kan teksten læses som ét blandt flere eksempler på, hvornår den præcise matematiske kompetence kan komme i spil i hverdagen, og opgaverne kan følge. Eller en tredje vej kan vælges. Det er væsent- 19?

8 «6yei*s*iE OG SKRIV«- ligt ior elevernes læring, al de gør sig tanker om rækkefølgens betydning tor deres forståelse og læring. Når man læser tekster, vil man som noget af det første forholde sig til teksten som helhed. Man orienterer sig i tekstens første linjer, grafik, billeder, layout osv. og får derved hurtigt en fornemmelse af, om man skal til at læse en matematikopgave, en artikel eller et digt. Man søger at skabe sammenhæng mellem de enkelte tekstelementer (kohæsion) for at h nde en læsevej, der gør det muligt at løse opgaven, torstå artiklen eller læse digtet. Mange matematikbøger er bygget op således, at oplægget til en opgave fylder meget, hvorimod faktaboksen, som ofte rummer kerneforståelsen ai den matematiske tænkning, som regel fylder meget lidt og er skrevet på et svært tilgængeligt sprog. Det er derfor nødvendigt, at eleverne lærer at navigere og tilegner sig en læsevej, der er hensigtsmæssig i forhold til læring, selv om logikken ikke nødvendigvis følger den konventionelle læseretning. Elever, der har kendskab til, hvordan deres matematikbog er opbygget, og hvad hensigten er med de enkelte afsnit, lærer mere end elever, der ikke har et sådant kendskab. Eleverne får mulighed for at orientere sig i teksten for at undersøge, om de genkender afsnittet, så de kan forberede sig på de "koder", afsnittet rummer. Hvordan forberedes undervisningen? it m Det er ikke kun eleverne, det handler om. Inspireret af Arnbak (2008] kan læreren med fordel inddrage følgende overvejelser i forbindelse med forberedelsen af undervisning med fokus på faglig læsning i matematik: Hvordan er den overordnede struktur i det materiale, du anvender? Er der en logisk struktur, som eleverne vil have glæde af at kende? Hvilke teksttyper er repræsenteret i teksten? Hvad er formålet med at læse lagteksten? Hvilke rnatcrr,atikfr."ii"e kompetencer er d 01 " t ' "m? Hvilket emne er der konkret tale om? Hvor står de væsentlige informationer i teksten (kernefagligheden)? Hvilke centrale ord ou begreber skal eleverne kende til for at få et fagligt udbytte af teksten? Får eleverne den nødvendige faglige indsigt, når de læser fagteksten? 198

9 Z. DEL FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE" Er der elementer, som eleverne kan springe over? Hvordan hænger din faglige gennemgang sammen med emnet i det materiale, du arbejder med? Sammensæt en liste over de nødvendige faglige ord og begreber, som eleverne skal have forklaret inden læsning. Sammensæt en liste over de faglige ord og begreber, som eleverne skal tilegne sig under forløbet. Lav en læsevejledning til eleverne. Afrunding Vi har i denne artikel argumenteret for, at faglig læsning har indflydelse på elevernes læring af matematik, hvorfor det er vigtigt at arbejde bevidst med faglig læsning som en metode til at kvalificere elevernes læring i matematiktimerne. Ligeledes har vi søgt at argumentere for inddragelse af faglig skrivning som et redskab, der kan understøtte elevernes tekst-, fag- og sprogforståelse. Faglig læsning og skrivning i matematik understøtter den matematiske forståelse hos eleverne, hvilket er målet med matematikundervisningen. Litteratur Andersen, M.W. (2008): Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo. Andersen, M.W. et al. (2010): KonteXt. 4. klasse. Alinea. Andersen, M.W. og Krogh, T.K. (2011a): Læs og forstå matematik. Faglig læsning - grundlag for tilegnelse aj matematiske, kompetencer. Alinea. Andersen, M.W. og Krogh, T.K. (2011b): "Nana og matematikken - om faglig læsning i matematik". I: Matematik, nr. 6. Arnbak, E. (2008): Faglig læsning - fra læseproces tillæreproces. Gyldendal. Brudholm, M. (2002): Læseforståelse- hvorforog hvordan? Alinea. Elbro, C. (2006): Læsning og læseundervisning. Gyldendal. Engstrom, A. (2006): "Varfor ar textuppgifter så svåra?". I: Specialpædagogikk, nr. 4. Hedeboe, B. (2002): Når vejret læser kalenderen. En systemisk funktionel genreanalyse af skrivepædagogiske forløb. Syddansk Universitet. Høines, M. f. (1997): Begynneropplæringen. Gaspar Forlag. Kabel, K. (2009): "Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikraglige sprog", t: Mona, nr

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.

Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Islev Skole - faguger

Islev Skole - faguger Hvordan kan flere elever komme til at lære mere? Islev Skole afholder faguger i de ældste klasser i bl.a. dansk og matematik hvor eleverne i en uge får lejlighed til at koncentrere sig om ét bestemt fagligt

Læs mere

CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER

CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER HTX KØGE CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER FOU-PROJEKT NR. 126002 ET DELPROJEKT UNDER HOVEDPROJEKTET IMØDEGÅELSE AF NEGATIV SOCIAL ARV I GYMNASIALE UDDANNELSER TITELBLAD Projektnummer: 126002 Projekttitel:

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Læsning og skrivning af matematikfagets tekster

Læsning og skrivning af matematikfagets tekster 79 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Læsning af matematikfagtekster i

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om

Læs mere

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Læsning og skrivning i alle fag

Læsning og skrivning i alle fag Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Læsevejlederkonference 2014

Læsevejlederkonference 2014 Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Kapitlet indledes med fokus på løn og skat og lægger op til,

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

12 Naturfag og sprog hører jo sammen!

12 Naturfag og sprog hører jo sammen! 12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER

UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER HTX Køge UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER Forsøgs- og udviklingsprojekt nr. 127923 SARAH BREDGAARD STAMPE HJORTH MIKKEL STAMPE HJORTH HANNE VEJLGAARD NIELSEN INDHOLD Udgangspunkt... 3

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Begrebsafklaring... 7 Tosprogethed... 7 Stilladsering og zonen for nærmeste udvikling... 7 Deltagelsesmuligheder...

Læs mere

Standardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde. Elektronisk aflevering

Standardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde. Elektronisk aflevering Standardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde. Elektronisk aflevering Navn og studienummer: Louise Jakobsen lr11se1411 Fag/hold: Bachelorprojekt Matematik 1.-6. klasse Titel på opgaven:

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Hvem skal samle handsken op?

Hvem skal samle handsken op? 85 Hvem skal samle handsken op? Henrik Peter Bang, Christianshavns Gymnasium, Niels Grønbæk, Institut, Claus Richard Larsen, Christianshavns Gymnasium, Kommentar til Udfordringer ved undervisning i enzymer,

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort

Læs mere

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere