II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering"

Transkript

1 24. september 2008, J.nr. AU , EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag ift. energiog miljøledelse og ISO-certificering I. Opsummering Der er fastlagt nogle statslige besparelser og energieffektiviseringskrav, som er rettet imod universiteterne. Ledelsen kan overveje at sikre sig en statslig medfinansiering ved at - iværksætte egne energi- og miljøledelsessystemer med angivelse af helt konkrete energibesparelsesmålsætninger, og - kombinere sådanne konkrete forpligtende målsætninger med en aftale, der indgås med DONG Energy A/S (eller med anden energileverandør) om udbetaling af de PSO-midler, der modsvarer, og som energiselskabet får mulighed for at disponere over/betale til forbrugeren/aftaleparten på grund af de realiserede mål (energibesparelser). Beløbet fra energileverandøren skal anvendes på AU til energieffektiviseringstiltag, rådgivning mv. Ved en sådan strategi kan AU s konkrete udgifter til reduktion af energiforbruget (som pålægges under alle omstændigheder) omsættes til langsigtede energieffektiviseringstiltag (rådgivning, teknologi mv.). II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering Energispareindsatsen bliver styret og kontrolleret centralt, da den er forankret centralt i ministeriet. Videnskabsministeriet og dele af Undervisningsministeriet har etableret en fælles energiansvarlig koordinerende enhed (MEK), der er et led i gennemførelsen/kontrollen med de statslige energieffektiviseringsforpligtelser, jf. bl.a. cirkulære nr. 27 af 19. april Denne enhed (MEK) vil motivere til eller rejse krav om organisatoriske tiltag på de enkelte institutioner (herunder ERFA-grupper) og udpegning af energiansvarlige personer, som repræsenterer de enkelte institutioner. Opgaverne vedrører bl.a. - realisering af krav om reducering af energi-, varme- og vandforbrug, 1

2 - formulering af energisparemål, energieffektive indkøb og fremme af energieffektiv adfærd og drift, - vurdering af energimæssige tilstande i bygninger, installationer og apparater, - vurdering af besparelsespotentialer, - afprøvning af EMO-ordningen, 1 - afholdelse af brugermøder, - årlig rapportering om arbejdet/resultaterne til MEK, - MEK indberetter resultaterne til Energistyrelsen og offentliggør det på ministeriets hjemmeside. III. Universiteterne kan vælge mellem stok og gulerod der skal sikres betydelige reduktioner under alle omstændigheder Der er således ift. stokke-metoden et krav om betydelige energieffektiviseringer løbende tiltag mv. og konkrete reduktioner på finansloven på vej, jf. nedenfor. Mht. gulerod-metoden, er der tale om følgende: 1) en mulighed for at indgå en aftale med UBST om en vis statslig medfinansiering, hvis AU lader sig ISO-certificere, og 2) mulighed for at få en medfinansiering fra PSO-midlerne. Ad 1) UBST har indgået ESCO-pilotprojektaftaler med SDU, Life/KU og PANUM/KU om konkrete projekter. 2 1 EMO-ordningen er en mærknings-/certificeringsordning, der skal sammentænkes med Energy Solutions modellen, så der foretages en samtidig analyse og projektudvikling. Se nærmere nedenfor. 2 ESCO er en forkortelse for Energy Service Companies. Modellen er udviklet i USA og England som en privat-offentlig samarbejdsform. Modellen er på vej til Danmark pga. EU s direktiv om energitjenester. Tankegangen bag ESCO-modeller er følgende: De midler, der er bundet i ejendomme i form af energiforbrug, kan reduceres, og reduktionen af energi betaler for renovering af ejendommens energiforbrugende installationer. Den private part, der vælges gennem et udbud af opgaven (udbydes sammen med EMO-syn, dvs. et energimærknings-syn), og som på det grundlag indgår i partnerskabet, udsteder en garanti for, at energibesparelserne finder sted og fastholdes. Prækvalifikationsrunden skal føre til, at fem mulige samarbejdspartnere udvælges. De prækvalificerede parter skal gennem et forstudie, hvor de giver en vurdering af indsatsområdet, investeringsomfang og besparelsespotentiale. UBST gennemfører i samarbejde med universitetet og evt. rådgiver en evaluering af de indkomne bud og vælger på den baggrund den partner, der skal være ESCO-partner. Derefter gennemføres en analyse og projektudvikling, som er en detaljeret gennemgang af hver eneste bygning i projektet. Det munder ud i et endeligt aftaleforslag med præcisering af tiltag, økonomi og besparelsesgaranti. Der gennemføres i sidste fase af projektet fjernovervågning, uddannelse m.m. for at sikre, at de garanterede besparelser kan realiseres. 2

3 Investeringerne i ejendommene kan enten finansieres af ESCO-firmaet eller gennem UBST ved, at universitetet betaler en højere leje i tilbagebetalingsperioden svarende til den reduktion i energiomkostningerne, der opnås. I tilbagebetalingsperioden er der således tale om en nulsumsløsning for universitetet. Efter at investeringerne har tjent sig hjem, får universitetet den fulde fordel af de reducerede energiomkostninger. Opnås de garanterede besparelser ikke, kompenserer ESCO-firmaet enten for de evt. manglende besparelser, eller ESCO gennemfører selv for egen regning de yderligere tiltag, der skal sikre, at de garanterede besparelser opnås. Hvis AU vil være forsøgsuniversitet ift. ISO-certificering vil UBST godt betragte det som et pilotprojekt, som styrelsen deltager i med en vis medfinansiering (som supplerer evt. PSO-midler). Ad. 2) Energisektoren (konkret net- og distributionsselskaberne) har ved en aftale af 22. august 2006, der er indgået med den daværende transport- og energiminister, påtaget sig at betale helt eller delvist for energispareforanstaltninger, der aftales med den enkelte forbruger. Energibesparelsen hos en forbruger (f.eks. AU) opgøres som besparelse i det første år efter gennemførelsen af aktiviteten. Energiselskaberne kan i deres CO 2 -regnskaber medregne de besparelser som f.eks. opnås på AU efter en indgået aftale. Selskaberne køber derfor CO 2 -besparelserne af AU. Den betaling for energibesparende tiltag, som kan opnås fra energiselskaber (som en andel i PSO-midlerne), går AU glip af, hvis AU - undlader at vedtage konkrete reduktionsmålsætninger, og - undlader at sælge sine besparelser/gevinsten til sit distributionsselskab! Vedrørende stokkemetoden: Der er statslige besparelser og konkrete energieffektiviseringskrav, som forpligter/begrænser AU s handlemuligheder. Finanslovforslaget indeholder under punkt nye besparelser over for universiteterne og andre statslige institutioner. Punktet bærer overskriften Budgetregulering vedr. energibesparelser i staten. Der er under dette punkt lagt op til, at der skal spares mellem 4,5 % og 5 % på energiforbruget i statens bygninger i I 2010 skal den enkelte institution spare mellem 8,5 % og 10 % af forbruget. Der tages udgangspunkt i forbruget, som det var i 2006 (= basisåret). Energiudgifterne (el + varme) for AU er ifølge UBST s notat af 10. september 2008 på ,- excl. moms. AU s bevilling forventes at blive reduceret med: ca. 4,3 mio. kr. i 2009 og med ca. 8,7 mio. kr. i De besparelser som måtte være opnået i 2007 og 2008 på AU gennem forskellige tiltag, får AU ikke nogen fordel ud af, selv om man har valgt 2006 som basisår! Dvs. at basisåret 2006 er afgørende ved udregningen af de reduktioner, der foretages på AU s statslige tilskud, men AU kan ikke over for UBST anføre, at de reduktioner, som er sikret siden 206 er en del af opfyldelsen af de konkrete reduktionsforpligtelser, der følger af de nedenfor omtalte vejledninger/regler. 3

4 De krav, som universiteterne står overfor fremgår bl.a. af: - UBST-Energivejledning. Planlægning af energieffektivt byggeri, januar 2008, og - UBST-Indeklimavejledning. Planlægning af godt indeklima i universitetsbyggeri, januar 2008 Vejledningerne anvender typisk ordet skal og ikke ordet kan. Der er tale om en kombination af gældende retlige krav og vejledninger. Nogle af anvisningerne er angivet til at være udbudskriterier. Mht. energieffektivisering angives det at være UBST s krav at opnå byggerier, som er mindst 25 % mere effektive end tilsvarende byggeri, der er opført eller renoveret efter de gældende mindstekrav i bygningsreglementet. Ministeriet ønsker hermed at sikre, at byggeriet som minimum opfylder de energikrav, som forventes at komme til at gælde for alt byggeri fra Der er angivet målsætninger også for anvendelse af solvarme. Solvarme skal som kilde dække 60 % af det årlige behov for opvarmning af brugsvand inkl. tab. Der er også angivet en række andre krav, herunder ift. apparatur/kontorudstyr, der skal opfylde forskrifterne fra Energy Star-forordningen (Energy Star-logo/energimærkningsbestemmelser). Der stilles også krav om dokumentation for og indberetning om bl.a. energi-, vand- og varmeforbrug, ligesom affaldsreglerne indebærer rapporteringsforpligtelser. En ny bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger trådte i kraft den 1. januar Universiteterne skal senest med udgangen af 2010 opfylde de energieffektiviseringskrav, der er fastlagt for anlæg over 5 kw ved bekendtgørelsen, herunder ved brug af energikonsulenter. Der er angivet krav om gennemførelse af energiundersøgelser og registreringer af forbrug. UBST vil i løbet af 2008 udarbejde retningslinjer for universiteternes konkrete udbud af deres energieffektiviseringsopgaver inden for EMO-ordningen Offentlige bygninger (også de eksisterende) skal igennem en certificering hvert femte år. De skal senest være mærket 1. juli Energimærkningen skal vise bygningens energimæssige tilstand. Der er tale om standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand, som gennemføres af dertil akkrediterede energikonsulenter. I beregningerne indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og belysning. Energikonsulenternes honorar er detaljeret reguleret ved en gebyr- og honorarbekendtgørelse. Energieffektiviseringskravene, som gælder i dag, kan forventes skærpet - dels på grund af yderligere krav i EU s energieffektiviseringsdirektiv og bygningsdirektivet mfl., - dels på grund af den energi- og klimaaftale, der blev indgået i februar 2008, og som snart udmøntes i en handlingsplan (en handlingsplan, som allerede er grundlaget for finanslovforslaget). Kravene kan kun forventes skærpet yderligere, da EU s energi- og klimapakke fra januar 2008, der forventes vedtaget i løbet af 2008, indebærer øgede krav om reduktion af energiforbruget og konkrete krav om reduktion af drivhusgasser også for ikkekvotebelagte sektorer/aktiviteter (herunder bygninger og affald). 4

5 Hvordan kan AU bedst sikre en målopfyldelse, der ikke bliver for omkostningstung? Der er naturligvis mange måder at opfylde de offentlige forpligtelser på der er ikke meget, der fremover vil være frivillige tiltag. Miljø- og energiledelsessystemer herunder ISO-certificering er ikke obligatorisk, men det er velegnet til at sikre en ledelse af miljø- og energimæssige tiltag på så stor og kompleks en størrelse som AU. Det er især ISO 14001:2004 Environmental Management Systems Requirements (der er udkommet i en ny udgave i 2008) - der specificerer kravene til miljøledelsessystemet der er centralt. Det er et ledelsessystem, som bruges i alle sektorer, også den offentlige, som led i opfyldelsen af forpligtelser og som led i en offentlig profilering af egen indsats. ISO-certificering er således ikke primært et anliggende for virksomheder. ISO indebærer en fastlæggelse af samlede hensigter og retningslinjer for en organisation (f.eks. AU) i relation til dens miljøpræstationer, som formelt formuleres af ledelsen. Politikken skaber en ramme for handling og for fastlæggelse af miljømålsætninger og miljømål (herunder de målsætninger og mål, som allerede er reguleret ved de ovenfor nævnte energiregler/-retningslinjer). Der skal være tale om en miljøpolitik, der - er egnet i forhold til arten og omfanget af samt miljøvirkningerne fra institutionens aktiviteter; - omfatter en forpligtelse til løbende forbedring og forebyggelse af forurening; - skaber rammen for at gennemføre og at gennemgå miljømålsætninger og miljømål; - er dokumenteret, implementeret og bliver vedligeholdt; - er kommunikeret til alle personer, der arbejder for og på institutionen; - er tilgængelig for offentligheden. ISO-certificeringen vil omfatte flere forhold end den certificering, som foretages inden for EMO-ordningen, idet ISO også omfatter affaldsfrembringelse og andre ikke-energirelaterede forhold. Fordelen ved systemet er bl.a., at - politikken og de konkrete forpligtelser bliver synlige for alle; - der sikres en gennemsigtighed for medarbejdere og studerende i forhold til deres medansvar for, at målsætningerne opfyldes; - der er mulighed for evaluering af indsatsen; - der er dynamisk tilpasning til nye forhold; - der ligger en offentlig profilering af AU som miljøbevidst, og som en attraktiv institution for miljøbevidste medarbejdere og studerende. Med de erfaringer og kompetencer, man har på DMU inden for miljøledelse, har AU formentlig betydelige kompetencer in house, som kan nyttiggøres, hvis man vælger at anvende en ISO-certificering. Der er også relevant viden andre steder (bl.a. på DJF), som formentlig kan bidrage til at klare mange tiltag uden eksterne konsulenter. Til sammenligning har Göteborg Universitet opnået en ISO-certificering. Vælges en ISO-certificering vil UBST som nævnt bidrage med statslig medfinansiering. 5

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Projektbeskrivelse, maj 2008: Energi-optimering af ejendomme i Greve Kommune, via ESCOmodellen

Projektbeskrivelse, maj 2008: Energi-optimering af ejendomme i Greve Kommune, via ESCOmodellen Projektbeskrivelse, maj 2008: Energi-optimering af ejendomme i Greve Kommune, via ESCOmodellen Beskrivelse og rationale ved ESCO-modellen ESCO-modellen: Den efterfølgende beskrivelse er i hovedtrækkene

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Dato: 2012-2013. Myndighed: Departementet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Adresse: Staldmestergården.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011

Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011 Handlingsplan for Kirkeministeriets energieffektivisering 2010 2011 Dato: 27. oktober 2010. Myndighed: Kirkeministeriets Departement. Adresse: Staldmestergården. Frederiksholms Kanal 21, 1220 København

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Aftale om energibesparende rådgivning under SKI rammeaftale Elektricitet - delaftale 4

Aftale om energibesparende rådgivning under SKI rammeaftale Elektricitet - delaftale 4 Bilag 3.1 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 02-09-2010 Aftale om energibesparende rådgivning under SKI rammeaftale 06.02 Elektricitet - delaftale 4 Mellem parterne Greve Kommune,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn? Energisyn? Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner,

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder Hensigten med direktivet: 2020 mål 20% EE ift 2007 Alle

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.)

LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.) LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j. nr. 2507/1237-0002 Senere

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Disposition Hvor bruges energien?

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv Transport. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv Transport. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv Transport v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder Hensigten med direktivet: 2020 mål 20% EE ift

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen:

1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen: Spørgsmål og svar vedrørende ansøgninger om tilskud til partnerskaber for energieffektive bygninger Status for spørgsmål og svar per 13. oktober 2016. Den 13. oktober. Tilføjet spørgsmål og svar nr 16.

Læs mere

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

Hvad er et energisyn?

Hvad er et energisyn? Velkommen! Hvad er et energisyn? Hvad skal der ske? Velkomst Bekendtgørelsen om energisyn Energiledelse som alternativ til energisyn Udvidet energisyn/energiledelse light En virksomheds erfaringer Afrunding

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger Gældende fra 1. januar 2007 HANDEL, SERVICE, ADMINISTRATION SAMT OFFENTLIGE BYGNINGER Nye energiregler for erhvervsbygninger og offentlige

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger 1)

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger 1) LOV nr 585 af 24/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-06-2005 Transport- og Energiministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 394 af 02/05/2006 LBK nr 395 af 02/05/2006 LBK nr 1142 af 28/09/2007

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010 1. december 2010. Nr. 1326. Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget 1) Herved bekendtgøres lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn? Agenda Anne Lund Energisyn? Anne Lund Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

ESCO. Kommune-erfa nr. 6

ESCO. Kommune-erfa nr. 6 Kommune-erfa nr. 6 ESCO Når en kommune gør brug af energitjenester, eksempelvis i form af energirenovering af bygninger, bliver det ofte kaldt for et ESCOsamarbejde. ESCO står for Energy Service Company

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Energibesparelser i den offentlige sektor v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Indhold Kort præsentation af Elsparefonden Projekt elbesparende indkøb 2007 Politiske rammer: Cirkulære om energibesparelser

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering

Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0370 Bilag 1 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT 19. juli 2011 J.nr. 2507/1238-0008 Ref. PB/ Energieffektivisering Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder. 2220 kwh Fjernvarme 1120 kr. 1210 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder. 2220 kwh Fjernvarme 1120 kr. 1210 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndre Ringgade 63 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-484313 Energikonsulent: Carsten Stig Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere