II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

Transkript

1 24. september 2008, J.nr. AU , EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag ift. energiog miljøledelse og ISO-certificering I. Opsummering Der er fastlagt nogle statslige besparelser og energieffektiviseringskrav, som er rettet imod universiteterne. Ledelsen kan overveje at sikre sig en statslig medfinansiering ved at - iværksætte egne energi- og miljøledelsessystemer med angivelse af helt konkrete energibesparelsesmålsætninger, og - kombinere sådanne konkrete forpligtende målsætninger med en aftale, der indgås med DONG Energy A/S (eller med anden energileverandør) om udbetaling af de PSO-midler, der modsvarer, og som energiselskabet får mulighed for at disponere over/betale til forbrugeren/aftaleparten på grund af de realiserede mål (energibesparelser). Beløbet fra energileverandøren skal anvendes på AU til energieffektiviseringstiltag, rådgivning mv. Ved en sådan strategi kan AU s konkrete udgifter til reduktion af energiforbruget (som pålægges under alle omstændigheder) omsættes til langsigtede energieffektiviseringstiltag (rådgivning, teknologi mv.). II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering Energispareindsatsen bliver styret og kontrolleret centralt, da den er forankret centralt i ministeriet. Videnskabsministeriet og dele af Undervisningsministeriet har etableret en fælles energiansvarlig koordinerende enhed (MEK), der er et led i gennemførelsen/kontrollen med de statslige energieffektiviseringsforpligtelser, jf. bl.a. cirkulære nr. 27 af 19. april Denne enhed (MEK) vil motivere til eller rejse krav om organisatoriske tiltag på de enkelte institutioner (herunder ERFA-grupper) og udpegning af energiansvarlige personer, som repræsenterer de enkelte institutioner. Opgaverne vedrører bl.a. - realisering af krav om reducering af energi-, varme- og vandforbrug, 1

2 - formulering af energisparemål, energieffektive indkøb og fremme af energieffektiv adfærd og drift, - vurdering af energimæssige tilstande i bygninger, installationer og apparater, - vurdering af besparelsespotentialer, - afprøvning af EMO-ordningen, 1 - afholdelse af brugermøder, - årlig rapportering om arbejdet/resultaterne til MEK, - MEK indberetter resultaterne til Energistyrelsen og offentliggør det på ministeriets hjemmeside. III. Universiteterne kan vælge mellem stok og gulerod der skal sikres betydelige reduktioner under alle omstændigheder Der er således ift. stokke-metoden et krav om betydelige energieffektiviseringer løbende tiltag mv. og konkrete reduktioner på finansloven på vej, jf. nedenfor. Mht. gulerod-metoden, er der tale om følgende: 1) en mulighed for at indgå en aftale med UBST om en vis statslig medfinansiering, hvis AU lader sig ISO-certificere, og 2) mulighed for at få en medfinansiering fra PSO-midlerne. Ad 1) UBST har indgået ESCO-pilotprojektaftaler med SDU, Life/KU og PANUM/KU om konkrete projekter. 2 1 EMO-ordningen er en mærknings-/certificeringsordning, der skal sammentænkes med Energy Solutions modellen, så der foretages en samtidig analyse og projektudvikling. Se nærmere nedenfor. 2 ESCO er en forkortelse for Energy Service Companies. Modellen er udviklet i USA og England som en privat-offentlig samarbejdsform. Modellen er på vej til Danmark pga. EU s direktiv om energitjenester. Tankegangen bag ESCO-modeller er følgende: De midler, der er bundet i ejendomme i form af energiforbrug, kan reduceres, og reduktionen af energi betaler for renovering af ejendommens energiforbrugende installationer. Den private part, der vælges gennem et udbud af opgaven (udbydes sammen med EMO-syn, dvs. et energimærknings-syn), og som på det grundlag indgår i partnerskabet, udsteder en garanti for, at energibesparelserne finder sted og fastholdes. Prækvalifikationsrunden skal føre til, at fem mulige samarbejdspartnere udvælges. De prækvalificerede parter skal gennem et forstudie, hvor de giver en vurdering af indsatsområdet, investeringsomfang og besparelsespotentiale. UBST gennemfører i samarbejde med universitetet og evt. rådgiver en evaluering af de indkomne bud og vælger på den baggrund den partner, der skal være ESCO-partner. Derefter gennemføres en analyse og projektudvikling, som er en detaljeret gennemgang af hver eneste bygning i projektet. Det munder ud i et endeligt aftaleforslag med præcisering af tiltag, økonomi og besparelsesgaranti. Der gennemføres i sidste fase af projektet fjernovervågning, uddannelse m.m. for at sikre, at de garanterede besparelser kan realiseres. 2

3 Investeringerne i ejendommene kan enten finansieres af ESCO-firmaet eller gennem UBST ved, at universitetet betaler en højere leje i tilbagebetalingsperioden svarende til den reduktion i energiomkostningerne, der opnås. I tilbagebetalingsperioden er der således tale om en nulsumsløsning for universitetet. Efter at investeringerne har tjent sig hjem, får universitetet den fulde fordel af de reducerede energiomkostninger. Opnås de garanterede besparelser ikke, kompenserer ESCO-firmaet enten for de evt. manglende besparelser, eller ESCO gennemfører selv for egen regning de yderligere tiltag, der skal sikre, at de garanterede besparelser opnås. Hvis AU vil være forsøgsuniversitet ift. ISO-certificering vil UBST godt betragte det som et pilotprojekt, som styrelsen deltager i med en vis medfinansiering (som supplerer evt. PSO-midler). Ad. 2) Energisektoren (konkret net- og distributionsselskaberne) har ved en aftale af 22. august 2006, der er indgået med den daværende transport- og energiminister, påtaget sig at betale helt eller delvist for energispareforanstaltninger, der aftales med den enkelte forbruger. Energibesparelsen hos en forbruger (f.eks. AU) opgøres som besparelse i det første år efter gennemførelsen af aktiviteten. Energiselskaberne kan i deres CO 2 -regnskaber medregne de besparelser som f.eks. opnås på AU efter en indgået aftale. Selskaberne køber derfor CO 2 -besparelserne af AU. Den betaling for energibesparende tiltag, som kan opnås fra energiselskaber (som en andel i PSO-midlerne), går AU glip af, hvis AU - undlader at vedtage konkrete reduktionsmålsætninger, og - undlader at sælge sine besparelser/gevinsten til sit distributionsselskab! Vedrørende stokkemetoden: Der er statslige besparelser og konkrete energieffektiviseringskrav, som forpligter/begrænser AU s handlemuligheder. Finanslovforslaget indeholder under punkt nye besparelser over for universiteterne og andre statslige institutioner. Punktet bærer overskriften Budgetregulering vedr. energibesparelser i staten. Der er under dette punkt lagt op til, at der skal spares mellem 4,5 % og 5 % på energiforbruget i statens bygninger i I 2010 skal den enkelte institution spare mellem 8,5 % og 10 % af forbruget. Der tages udgangspunkt i forbruget, som det var i 2006 (= basisåret). Energiudgifterne (el + varme) for AU er ifølge UBST s notat af 10. september 2008 på ,- excl. moms. AU s bevilling forventes at blive reduceret med: ca. 4,3 mio. kr. i 2009 og med ca. 8,7 mio. kr. i De besparelser som måtte være opnået i 2007 og 2008 på AU gennem forskellige tiltag, får AU ikke nogen fordel ud af, selv om man har valgt 2006 som basisår! Dvs. at basisåret 2006 er afgørende ved udregningen af de reduktioner, der foretages på AU s statslige tilskud, men AU kan ikke over for UBST anføre, at de reduktioner, som er sikret siden 206 er en del af opfyldelsen af de konkrete reduktionsforpligtelser, der følger af de nedenfor omtalte vejledninger/regler. 3

4 De krav, som universiteterne står overfor fremgår bl.a. af: - UBST-Energivejledning. Planlægning af energieffektivt byggeri, januar 2008, og - UBST-Indeklimavejledning. Planlægning af godt indeklima i universitetsbyggeri, januar 2008 Vejledningerne anvender typisk ordet skal og ikke ordet kan. Der er tale om en kombination af gældende retlige krav og vejledninger. Nogle af anvisningerne er angivet til at være udbudskriterier. Mht. energieffektivisering angives det at være UBST s krav at opnå byggerier, som er mindst 25 % mere effektive end tilsvarende byggeri, der er opført eller renoveret efter de gældende mindstekrav i bygningsreglementet. Ministeriet ønsker hermed at sikre, at byggeriet som minimum opfylder de energikrav, som forventes at komme til at gælde for alt byggeri fra Der er angivet målsætninger også for anvendelse af solvarme. Solvarme skal som kilde dække 60 % af det årlige behov for opvarmning af brugsvand inkl. tab. Der er også angivet en række andre krav, herunder ift. apparatur/kontorudstyr, der skal opfylde forskrifterne fra Energy Star-forordningen (Energy Star-logo/energimærkningsbestemmelser). Der stilles også krav om dokumentation for og indberetning om bl.a. energi-, vand- og varmeforbrug, ligesom affaldsreglerne indebærer rapporteringsforpligtelser. En ny bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger trådte i kraft den 1. januar Universiteterne skal senest med udgangen af 2010 opfylde de energieffektiviseringskrav, der er fastlagt for anlæg over 5 kw ved bekendtgørelsen, herunder ved brug af energikonsulenter. Der er angivet krav om gennemførelse af energiundersøgelser og registreringer af forbrug. UBST vil i løbet af 2008 udarbejde retningslinjer for universiteternes konkrete udbud af deres energieffektiviseringsopgaver inden for EMO-ordningen Offentlige bygninger (også de eksisterende) skal igennem en certificering hvert femte år. De skal senest være mærket 1. juli Energimærkningen skal vise bygningens energimæssige tilstand. Der er tale om standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand, som gennemføres af dertil akkrediterede energikonsulenter. I beregningerne indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og belysning. Energikonsulenternes honorar er detaljeret reguleret ved en gebyr- og honorarbekendtgørelse. Energieffektiviseringskravene, som gælder i dag, kan forventes skærpet - dels på grund af yderligere krav i EU s energieffektiviseringsdirektiv og bygningsdirektivet mfl., - dels på grund af den energi- og klimaaftale, der blev indgået i februar 2008, og som snart udmøntes i en handlingsplan (en handlingsplan, som allerede er grundlaget for finanslovforslaget). Kravene kan kun forventes skærpet yderligere, da EU s energi- og klimapakke fra januar 2008, der forventes vedtaget i løbet af 2008, indebærer øgede krav om reduktion af energiforbruget og konkrete krav om reduktion af drivhusgasser også for ikkekvotebelagte sektorer/aktiviteter (herunder bygninger og affald). 4

5 Hvordan kan AU bedst sikre en målopfyldelse, der ikke bliver for omkostningstung? Der er naturligvis mange måder at opfylde de offentlige forpligtelser på der er ikke meget, der fremover vil være frivillige tiltag. Miljø- og energiledelsessystemer herunder ISO-certificering er ikke obligatorisk, men det er velegnet til at sikre en ledelse af miljø- og energimæssige tiltag på så stor og kompleks en størrelse som AU. Det er især ISO 14001:2004 Environmental Management Systems Requirements (der er udkommet i en ny udgave i 2008) - der specificerer kravene til miljøledelsessystemet der er centralt. Det er et ledelsessystem, som bruges i alle sektorer, også den offentlige, som led i opfyldelsen af forpligtelser og som led i en offentlig profilering af egen indsats. ISO-certificering er således ikke primært et anliggende for virksomheder. ISO indebærer en fastlæggelse af samlede hensigter og retningslinjer for en organisation (f.eks. AU) i relation til dens miljøpræstationer, som formelt formuleres af ledelsen. Politikken skaber en ramme for handling og for fastlæggelse af miljømålsætninger og miljømål (herunder de målsætninger og mål, som allerede er reguleret ved de ovenfor nævnte energiregler/-retningslinjer). Der skal være tale om en miljøpolitik, der - er egnet i forhold til arten og omfanget af samt miljøvirkningerne fra institutionens aktiviteter; - omfatter en forpligtelse til løbende forbedring og forebyggelse af forurening; - skaber rammen for at gennemføre og at gennemgå miljømålsætninger og miljømål; - er dokumenteret, implementeret og bliver vedligeholdt; - er kommunikeret til alle personer, der arbejder for og på institutionen; - er tilgængelig for offentligheden. ISO-certificeringen vil omfatte flere forhold end den certificering, som foretages inden for EMO-ordningen, idet ISO også omfatter affaldsfrembringelse og andre ikke-energirelaterede forhold. Fordelen ved systemet er bl.a., at - politikken og de konkrete forpligtelser bliver synlige for alle; - der sikres en gennemsigtighed for medarbejdere og studerende i forhold til deres medansvar for, at målsætningerne opfyldes; - der er mulighed for evaluering af indsatsen; - der er dynamisk tilpasning til nye forhold; - der ligger en offentlig profilering af AU som miljøbevidst, og som en attraktiv institution for miljøbevidste medarbejdere og studerende. Med de erfaringer og kompetencer, man har på DMU inden for miljøledelse, har AU formentlig betydelige kompetencer in house, som kan nyttiggøres, hvis man vælger at anvende en ISO-certificering. Der er også relevant viden andre steder (bl.a. på DJF), som formentlig kan bidrage til at klare mange tiltag uden eksterne konsulenter. Til sammenligning har Göteborg Universitet opnået en ISO-certificering. Vælges en ISO-certificering vil UBST som nævnt bidrage med statslig medfinansiering. 5