Den danske mosflora. I. Bladmosser. Gyldendal

Transkript

1 ! Den danske mosflora. Bladmosser Udarbejdet af: Anne Grethe Andersen Dorte Friis Boesen Kjeld Holmen (t 1974) Niels Jacobsen Jette Lewinsky Gert Mogensen Kaj Rasmussen Lennart Rasmussen llustratoner udført af: Jette Lewinsky Lennart Rasmussen Gyldendal

2 Den danske mosllora by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag AS, CopenJ1agen. Fotografisk, mekanisk eller anden form for geng1velse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Bogen er sat med Times og trykt hos P. J. Schmidts Bogtrykken. VOJens. Pnnte<l in Denmark SBN Til minde om Kjeld Axel Holmen t 20. december 1974.

3 ndhold Forord... 9 ndledning Liste over behandlede ordner og familier Forkortelser Autornavne Hovednøgle til klasser nctgangsnøgle til bladmosser Bryopsida Andreaeopsida Ordforklaring Register

4 Forord Nærværende mosflora er fremkommet som et gruppearbejde blandt studerende og lærere på Botamsk Museum og nstitut for Systematsk Botanik, KØbenhavns Umversitet. Arbejdet blev påbegyndt, 1970 under K, Holmen's ledelse og var ved hans død den 20, december 1974 bragt på en fast form, SMedes udkom J 1973»Dansk Mosflora, De pleurokarpe Bladmosser«, der hurtigt blev Udsolgt.»Den danske Mosflora«, bind. omfatter ane arter af bjadmosser Danmark og mkluderer således en revideret udgave af den ovenfor omtalte flora. Slægts- og artsnavne følger med få undtagelser den af K, Damsholt. K, Holmen og E, Warncke publicerede fortegnelse over danske mosser: A list of the Bryophytes of Denmark, - Botamsk Tidslcrift 65: , Synonymer er opført et omfang, som dækker navneanvendelsen i de gængse nordiske og engelske mosfjoraer. således: Dixon, N. H The Student's Handbook of Bntish Mosses. Eastbourne & London. Jensen, C Danmarks Mosser, L - KØbenhavn, Jensen, C. 1939, SkandinaViens BladmossfJora, - KØbenhavn. Nyholm, E , llustrated Moss Flora of Fennoscandia,, MuscL - Lund, Rostrup, E Vejiednmg i den danske FJora.. BlomsterlØse Planter. - København, NØglerne er alle såkaldt kunsllge. - ikke systemallske, idet der er lagt vægt på benyttelse af de leltest tilgængelige karakterer. ndenfor mosserne vil disse ofte være af mikroskopsk størrelsesorden, Det drejer sg f.eks, om bjadcellernes størrelse og fonn, penstomets ornamentenng og stænglens og bladribbens Odre struktur. Fremstilling af et præparat af planterne til un-.. 9

5 dersøgeise i mikroskop vil derfor oftest være nødvendig. Floraen medtager også feltkarakterer, lyor dette er muligt. HovednØglen leder til klasser og gentages således l bind l (levermosser og tørvemosser). ndgangsnøglen grupperer slægterne efter mere eller mmdre øjnefaldende karakterer l nøgle A, B,..., A, som leder direkte til slægt. Der er SlægtsnØgler både til sporehu.bærende planter og til planter uden sporenuse. ArtsnØglerne er placeret j teksten under den pågældende slægt. Ved beskriveisen af slægter og arter er der lagt vægt på de karakterer. der adskiller hver slægt/art fra dens nærmeste beslægtede_ Hver arts Karakterer gennemgås j følgende rækkefølge: Stængel, blade, ribbe. celler, kønsforhold, sporehuse, moctnmgstidspunkt, låg, penstom. sporer, voksemåde, voksested og udbredelse, Danmark. Der er figurer til alle arter. Disse er mærket med et slægtsog artsnummer, der svarer til besknvelsernes. DetaUer ; figurerne er, bortset fra stængelbladenes omrids. spids og celler samt sporehuse, mærket med særlige forkortelser (side 25). Vi vil gerne takke nstitut for Systematisk Botanik og BotamSK Museum for støtte under udarbejdelsen samt for adgang til samlingerne. Særlig vil vi rette en tak til Ebba Andersen for renskrivning af de pleurokarpe arter og til Birte Kjær for renskrivning af de akrokarpe arter og nøgler samt for gennemlæsnmg af manusknptet, hvilket har været til uvurderlig hjælp. København 1. oktober ndledning Mosserne, BrYOfJllyta. tilh,lrcr arkegomaternes gruppe p.gr.a. det hunlige kønsorgan, bygning. Karakteristisk for mosserne er. at det sædvanligvis er den haploide generation (n). gametofyten, der er den kraftigst assimilerende og udviklede. Den diploide generation (2ft), sporofyten, udvikles på gametofyten, bærer kun et sporanglum Og lever i kort tid. Til den haploide generaton hører sporen (fig., 1). Sporerne er næsten altid encellede. De varierer meget; størrelse; de Reste ligger mellem 10 og 30!lm. Sporernes væg er trelaget; det yderste lag har ofte tydelig SKUlptur af lister. papiller eller pgge. Ved sporens spmng udvikles et tråd- eller løv formet protonema (2). Dette, danner smil. knopper (3), fra hvilke en tetraedrisk topcelle (Sjældnere en tvesidet) udvikler den piante, der bærer kønsorganllrne, gametofyten (gametoforen) (4). Gametofyten er den grønne mosplante. Den er sædvanligvis flerårig og bidrager ved sin vækst og ofte ved dannelsen af særlige ynglelegemer til plantens fortsatte vegetative formermg. Størstedelen af gametofytens celler mdeholder mange kloroplaster (grønkorn), hos A nlhocerolopsida dog kun et. Cellevæggen hos mosser består af cellulose og hemicellulose og har som regel et stort mdhold af garvesyre (såkaldt Dicranum-garvesyre). Gametofyten består hos langt de fleste at en stængel med blade. Stænglen er af smpel opbygning og mangler karstrenge dog således. at der mden for visse Bryopsida kan forekomme en tynd centralstreng, som menes at have lednmgsfunktion. Bladene er næsten ahid et cellelag tykke og kan være forsynet med en flere cellelag tyk ribbe. De vokser ved en tvesidet topcelle. Gametofyten kan også være et l-flere cellelag tykt løv (thallus). Mosserne har ikke rødder, men de fleste nar rhizoider, der består af en- eller fl<:rceljede tråde. Rhizoider udvikles både fra 11

6 protonemaet og dele af gametofyten, fortrmsvis fra stænglen. Den kønnede forplantnmg foregår ved oogaml, d.v.s. ved sammensmeltnmg af en lille, selv bevægelig hanlig og en stor, ubevægelig hunlig kønscelle. De hanlige dannes j antheridier (5), som kan være kugleformede eller kølle- til sækformede. De har en kortere eller længere stilk samt en enlaget væg, der omslutter mange små celler. Fra disse udvikles skrueformede spermatozoider (6) hver med to flageller. Spermatozoiderne udtømmes oftest gennem en åbnmg antheridiets øverste ende og er setvbevægelige J vand. De hunlige gameter dannes arkegomer (7). Disse er flaskeformede og har en kort stilk. Halsen er lang og ofte med et ret stort antal halskanalceller; halsens væg er opbygget af 4, 5 eller 6 cellerækker. Arkegomets nedre del (bugen) er kun lidt bredere end halsen, rummer en bugkanalcelle og nederst ægcellen (8). Hvert arkegomum rummer således kun en kønscelle. Både arkegoniumog antheridium er med enkelte undtagelser frie dannelser. De er som regel fra få til mange samiet i særlige stande. gametangier. og omgivet af et SVØb. Placenngen af de to køns gametangler på gametofyten udviser en del forskelligheder. Til beskrivelse heraf anvendes ord, der alle hm endelsen -oik (= hus). Dioik (tvebo): 0- og y-gametangler findes på hver sin plante. Monoik (,mbo): 0- og y-gametangier findes på samme plante. Hos de monoike kan gametanglerne være fordelt på flere måder: Synoik: O og Q er mden for samme SVØb. Paroik: O sidder neden for SJ på samme skud. Autoik: O sidder på andre grene end y. Ved befrugtnmgen. hvor tilstedeværelsen af vand er nødvendig for spermatozoidernes overførsel dannes den diploide generation, sporofyten (2n), som altså får dobbelt så mange kromosomer som gametofyten (n). Zygotens (9) første deling foregår med få afvigelser således, at der først dannes en tværvæg (10). Den nedre af de to dannede celler, hypobasalcellen. udvikler foden, som vokser sammen med gametofytens væv. Gennem denne fod foregår sporofytens nænngstilførsel i det unge stadium. Den Øvre celle, (~ R! 2~ '--J~ (;) >O 2 8~ \ 9- \ \ ~ o l 1~ '~, tf t,.. Fig.. Livscyklus. 1: spore. 2: protonema. 3: lille knop hvis topcelle danner en stængel. 4: gametofyt. 5: antheridium. 6: spermatozoid med 2 flageller. 7: arkegomum. 8: ægcelle. 9: zygote. 10: zygotens første deling danner en tværvæg. 11: sporehus. 12: seta. 13

7 \ epibasalcellen, vil ved fortsatte delinger udvikle resten af sporofyten. Allerede efter fa delinger af denne celle vil der opstå en næsten kugleformet ceueklump, som ved vægge parallelle med overfladen adskiller to fundamentale, embryonale væv. Det inderste væv kaldes endotnecium, det yderste, som omgiver endotheclet, kaldes amfitheclum. Disse to væv udformer nver for sig ganske bestemte dele af sporofyten, Amfitheclet danner således sporofytens ydre tag, mens endotheciet danner de indre, herunder i reglen arkesporiet. SelV i den helt udviklede sporofyt kan grænsen mellem disse to væv ofte tydeligt erkendes. Sporofytens vigtgste organ er sporehuset (theca) (11). Det består af en beholder, l nvilken sporerne dannes ved reduk- 110nsdeling (meiosl'). Sporehusets form og opbygmng er meget forskellig fra gruppe til gruppe. Det er sædvanligvs løftet op over gametofyten på en stilk (seta) (12). på sporenusets nedre del findes hos vsse grupper spalteabnlllger, som dog hos mange er uden funktion. Det er klart, at sporofyten under sm tidligste udvikling ernæres fra gametofyten. Sporofyten mdeholder hos flere grupper klorofylholdige væv og er formentlig setvernærende 1 de seneste stadier. Mossernes cytotogtske og genetiske fornold er langt fra velundersøgt, selvom der, dette århundrede er foretaget mange undersøgelser. Det!ean dog fastslås, at mosserne ; de fleste cytologske forhold ligner fanerogarnerne meget. Mitoss og meloss forløber på tilsvarende måde. Antallet af kromosomer er oftest lav!. Hos levermosserne er det for de fleste n = 9, hvorimod man hos bladmosserne har fundet fors!eellige tal fra n = 5 til n = 66. PolyplOidi er ikke usædvanlig hos visse grupper, f. eks. Pottwceae og Bryaceae, mens aet hos andre grupper optræder Sjældent eller endnu ikke er påvist. Det gælder for mange mosser, måske for alle, at fragmenter af sporofyten under særlige omstændigheder!ean danne protonema (formenng ved apospori) og udvikle planter, som smedes bliver diploide (2n) i forhold til den oprindelige gametofyt. Sådanne planters gameter vil efter befrugtning udvikle en tetraploid sporofyt (4n), Fra denne kan man derpå få dannet tetrapjoide gametofyter (4n) og så fremdeles. Det var belgierne Marenalog Marehal, der i 1907 først undersøgte disse forhold eksperimentelt. Det er senere lykkedes at frembflnge mosser med kromosom tal på op til Mal' nar sær eksperimenteret med ' sandsynligt at mange af d Slægten funaria.det er, e l naturen foreko d arter er opstået ved denne form f mmen e potyploide D fl or apospon e este arter er dioike o. Sjældent sporofyter, enkelte ~tetgi~:n;.~ arter udvikler derfor og hunplanter ikke v k', syneladende fordi hano ser nærheden af h' A arter forekommer der gamet f t h manuen. Hos en del li " t H o y er, vor gameta d ' P VS. os andre findes både d'o'k. ngler a rig er gametofyter nos samme art " e, monolke og helt sterile endnu ikke dokumenterd D en g;netlske baggrund herfor er stedeværelse af kønskron " er er os en del mosser påvist tilh losorner men dette er lt'd k vor kønsfornoldene er stabile. ' a, s et arter, Der findes mosser overalt å orde ' havet. Kvantitativt spiller p J n, dog kendes der mgen i tempererede zoners noobømosserne størst rolle 1 Arktis, l de rsnge egne samt tr ' egne. Der kendes dag ca opernes bjerg- B o ' mosarter ade levermosser og bladrnosser ' Fossiler, der må henføres til tørv er Kendt fra Øvre karbon. Først fra tertiær og kva læ h' emosser, kendes fra perm., r r ar man et fyldigt t' da dette imidlertid består f f ma enale, men har man stadig KUn meget as ormeri som også findes l vor tid af mossernes udviklingshist~~!~ ~~td:;unkter for en forståels~ enten, nedstammer direkt f dog klart, at mosserne grønalgerne vla Karspore~ia~~e:~:n~gerne ell~r mdirekte fra blandt andet det faktum t d f' or. den Sdste teori taler mngsvæv hos nogl'e,a er or nyhg er blevet påvist 100-, mof,ser mens beg te' mosser og Karsporeplanler 'indeb d ge oner støttes af, at stofferne xantnofyj og klor f ' o er samme typer af farveens næsten aue eytotogisk~ ~~r~:d gri:alger, samt at de er de tre grupper klart adhkiller ' f' tte er et pun!et, hvor man tidligere mente mosserne :'d g t ra brunalgerne, en gruppe Mo ' " e S ammede fra sserne mddeles dag oftest j 5 fors.'. rummer Hepatico/Jsida og B o'd kelllge klasser. Af disse alle arter. Klasserne A nth' ry PSi a langt den største part af et ocerotopsida S h 'd reaeopsida rummer tilsa k",p agnopsl a og An- D t o mmen un fa slægter e ma anføres, at en del taxonom., og Anthocerolol'sida J gruppe l er samler Hepatlco/JSU!a Andreaeopsida og Bry 'd n epallcae, mens Sphagnopsida. 'dl OpSl a samles grupp M ' q um ertid klart, at de 5 klasser er. e~ USC. Det synes o des overgangsformer fra d > adskilt~, det der ikke ken- ~ en cne klasse tt! den anaen. Det er! i \ J 15 ~... ømmø ~lau ~mp ~~-=~~~~ ~~m. -=~=-=-mej' t. PM $!W "% $ ;::uw::;ua:;w g

8 således sandsynligt, at disse ) klassers adskillelse har fundet sted på et geologsk set meget tidligt tidspunkt. BryopSlda, Denne klasse omfalter langt det største antal af alle mosser (ca arter, heraf ca. 400 i Danmark). Næsten alle arter i denne gmppe har trådformet protonerna. Delte udvikles fra den spirende spore, men kan udvikles fra næste~ alle plantens organer, "ndog sporofyten. Det er klorofylholdigt, vokser ved spidsevækst og har vmkelrelte tværvægge. På protonem.aet dannes en udposning, som snart efter afskæres som en tresldet top~ celle der ved sin vækst danner stænglen. Rhizoider dannes fra såve; protonerna som stængel og er oftest brune, mangler klorofyl og har skrå tværvægge. Rhizoiderne vokser ofte ned i underlaget, men danner også filtede belægmnger på stænglen. Stænglen s længde vanerer fra få mm op til 50 cm. De?s tværsnit er hyppigst Cirkulært. Med forskellige afvigelser bestar den yderst af få lag brune, prosenkymatiske celler, epidermis. nden for delte lag findes en kortex af ret ensartede tyndvæggede parenkymceller. Endelig findes hos de fleste en centralstreng, d,er består af langstrakte, tyndvæggede celler, som er tillagt le(lmngsfunktion. Stærkt afvigende og langt mere sammensat er bygmngen hos PolytTlchaceae. Stænglerne kan være mere elle.r mindre grenede og oftest tæt besat med blade. Bladene er altid ustilkede, men kan være nedløbende. Deres form varierer med det linieformede og det cirkulære som yderpunkter; de er altid hete, men kan være tandede l randen. De er skrueiitillede med divergens 112" 113, 2/S, 3/8, o.s.v. Væksten foregår først ved en tvesidet topcelle, senere mterkalært. Hos de fleste arter har bladene en midtribbe, der ofte mdeholder styrkevæv, stereidbånd (stærkt afvigende typer er omtalt under arterne), og nogle arter har desuden en randsøm af lange celler. Selv,e bladpladen, lamina, består hos langt de fleste af kun et cellelag. Cellernes form og størrelse varierer meget og er af stor taxonomlsk betydning. Hos en del arter er der nederst l bladet udviklet såkaldte bladvinger, en gruppe celler af afvigende form. Bla.dene e~ plantens vigtigste assmilatonsorgan. Hos nogle arter hndes pa i 1 l slænglen desuden parafyllier, der er hårformede eller uregelmæssigt formede celleplader. På stænglen dannes gametangiestande. Disse består af kønsorganer (antheridier og/eller arkegomer) og parafyser omgivet af særlige svøb blade. Rent hanlige gametanglestande kaldes andrøcier og svøb bladene pengonialblade. Rent hunlige kaldes gynøcler og de tilsvarende svøbblade penchætjalblade. SvØbbladene er en del forskellige fra de almmdelige løvblade, oftest enten meget større eller meget mindre. Hos dioike arter er der ofte stor forskel på hanplantens og hunplantens svøbblade. Parafyserne er hårdanneiser, oftest en række celler. Antheridierne er sækformede, med kort stilk og en lagede vægge. De mdehoider et småceuet væv, der ved modnmgen omdannes til talnge spermatozoider hver med 2 flageller. De åbner sig spidsen med et låg. AndrØclerne er altid endestillede enten på stænglen eller en kort sidegren. Antheridierne vokser ved en tvesidet ceue og kan således homologiseres med blade. Arkegonierne har kort, kraftig stilk, men afviger euers ikke meget fra de andre gruppers. Befrugtningen finder oftest sted hos den enkelte art til en ganske bestemt årstid. Dette skyldes, at mossernes vækstpenode til dels afhænger af klimallske forhold, specielt er fugtlghedsforholdene vigtige. Danmark er der således to tydelige vækstperioder, en om foråret og en om efteråret. Modningen af kønsorganerne må nødvendigvis foregå i en af vækstperioderne. Den tid, der går fra befrugtning til sporemodning, kan være forskellig fra art til art, men er for arten ret konstant inden for samme klimaområde. Eks.: Ml1LUm hornum, befrugtning i maj, sporemodning næste år samme tid. BrachylhecLUm rutabulum, befrugtning 1 maj-jum, sporemodning oktober-november. De fleste af vore arter fordeler Sig på disse to typer. Efter befrugtmngen deler zygoten Sig, og den unge sporofyt udvikles indtil det stadium, hvor adskillelsen 1 amfithecmm og endothecmm har fundet sted. Disse to væv udvikler tilsammen sporehuset således, at amfitheciet danner de ydre Jag, og endotheclet danner de mdre. Det ceuelag, der udvikles til sporerne (arkespanet), er endothecwts yderste lag. Sporehusets stilk (seta) kan være yderst kort, men er oftest 2-5 cm. Den er omtrent opbygget som stænglen: Yderst lange epidermlsceller, ndefter korte kortex-celler og nderst en centralstreng af lange celler. Foroven udvider setaen sig l en jævn l

9 overgang mod sporehuset. Denne '(;vergang kaldes halsen og på denne findes i reglen spalteåbninger. Halsen kan være stærkt udvidet til en kugleformet eller paraplyformet apofyse (hypofyse), Sporehuset (lheca) er hos næsten alle arter cylindnsk: bygget, men er hos mange tillige krumt. Det kan være opret, nikkende eller hængende. Et længdesolt af et ikke helt modent, men Udvokset sporehus vil oftest Vse følgende lag, som alle har celler af parenkymatisk type (fig. ): epidermls af tykvæggede celler (exothecium) 2. lag af store, tyndvæggede celler 3, fag af klorofylholdige celler 4, løst opbygget assmilationsvæv med mange luftrum 5. ydre sporesæk 6. sporedannende lag 7. mdre sporesæk 8. sporehusets midtsøjle (kolumella) Lagene 1-5 er dannet af amfitheciet, 6-8 af endotheclet. Arkesponet er først enlaget, men forøger sin cellemængde før melo.is finder sted. Sporerne dannes i tetrader, men er som modne aftes! kugleformede, apolære og grønne eller brune. Elaterer findes ikke, StØrrelsen vanerer fra ~m, men ~m er det mest almmdelige. Under sporemodnlogen henfalder dele af sporehusets indre, sterile væv, og sporerne ligger s/lledes frit i sporehuset. Når sporerne er modne, afkastes hos langt de fleste arter den øverste, oftest kegleformede del af sporehuset som et låg (operkulum) (fig., 10). P/ det sted i exotheciet, hvor låget løsnes fra sporetms,ets øvrige del, differenteres tidligt en rmg af celler (annulus), der ofte løsner sg ved låg fældningen. amf/theclets mderste cellelag l annulusreglonen og låget differentieres oftest en eller to kranse af tænder (penstom), der blottes ved sporehusets modnmg og lågets afkastnmg. Penstomtænderne er stærkt hygroskopiske, l fugtigt vejr lukker de Od over sporehusets munding og forhindrer sporespredmng, l tørt vejr bøjer de sig udad, Perlstornet har stor taxonomlsk betydnmg, idet artsgrupper med samme penstomtype ofte tlar mange andre fælles træl<. To hovedtyper er særligt fremtrædende: 1) nematodont-typen, Flg.. Længdesfllt af sporehus (Funana). l: exotheclum. 2: store, tynd.. væggede celler. 3: klorofylførende celler. 4: assimilalionsvæv. 5: Ydre sporesæk. 6: arkesponum. 7: mdre sporesæk. 8: Wlumella, 9: annul"s. 10: låg, 11: exostom. 12: endostom, 13: spalteåbning. 18 j 19

10 hvor flere end tre cellelag mdgår t penstomdannelsen, og hvor de enkelte tænder er opbygget af hele celler (eks. POlytrlchum. Alrlchum) og 2) arthrodont.typen, hvor 2 eller 3 cellelag l fællesskab differentierer 1 eller 2 tandkranse, og hvor hver tand er opbygget af fortykkede cellevægge (eks. Dicranum, Gnmmia, Bryum, llypnum). Langt de fleste danske bladrnosser tilhører den artnrodonte type. Dannelsen af et artnrodont penstom med to tandkranse (enctostom og exostom) forstås bedst, hvs man betragter et tværsmt af sporehuset gennem annulusregionen. Fig. Vser et sådant tværsmt; man må forestille Stg, at hvert cellelag udgør en cylinder. Kun 3 lag er relevante' for penstomdannelsen, nemlig de 3' inderste lag af amfitheciet. Det mderste lag A (indre penstomlag) består i tværsnit oftest af celler, det mellemste lag B (pnmære penstomlag) synes altid at bestil. af 16 celler og,jet yderste lag C (ydre penstomlag) af 32 celler E): -""q::+""~. E n... ei Fig.. Dobbelt pensiom af Arthrouontae~type. Tværsnit af spo~ rehus annulusreglonen. A: mdre peristornlag (64 celler). B: pnmære pemtornlag(l6 celier). C: ydre peristomjag (32 celler). Ex: exe stomtand. En: endostomtand. D: dorsalime. Ci: cilie. Alle tænder og fortykkelser l peristomet dannes på celle v,cgge, der er fælles for to lag. vil endostomet udvikles som vægfortykkelser pli fællesvæggen mellem lagene A og B og exostomet som vægfortykkelser mellem lugene B og C. 20 i H}ppgst udvikles endostomtænderne således, at de u,ternerer med exostomtænderne. Endostomets udformmng kan vanere meget; fuldt udviklet består det af 16 endostomtænder (cn for hver celle i det pnmære penstomlag, Bl og 3 X 16 cilier (en for hver af de reste. rende 48 celler, det indre penstomlag, Al. Mellem hver endostomtan.d findes altså delte tilfælde 3 trådformede cilier' endostomtænder og cilier er undertiden forenet ved basts Ved en basalmembran. Exostomets udformning er enkel, idet der kun dannes en tand for hver celle l det pnmære penstomlag, altsa 16 tænder. Der dannes aldng cilier, og tænderne er mdbyrdes fne også ved basts. Da antallet af celler l det ydre penstomlag (C) er 32, Ovolverer dette lag altid to celler dannelsen af hver exoslomtands yderside. Dette betyder, at Ydersiden af hver exostomtand bærer et mærke på det sted, hvor lagets to celler mødtes: dette mærke er j rumlig gengvelse en zig-zag lime på landens yderside og kaldes for dorsallinlen. Mange forskellige reduklloner 1 peristomets udformning forekommer tmidlertid, og selv,ma ændringer er af taxono. mlsk betydlllng. Den mest almindelige redukton er bortfald af en krans af tænder; f. eks. er kun endostomet til stede hos Dicranum, mens kun exostomet er til stede hos Gnmm/a. Endvidere findes en del mosser, hvor pens tornet hel mangler, men hvor annulus og låg stadig differentieres. Den højeste grad.af redukton findes hos de såkaldte kielstokarpe mosser, f. eks. Phascum, hvor hverken låg, penstom eller annulus differentieres. disse tilfælde fnglves sporerne først, når sporehusvæggen med tiden henfalder. Under SlO første Udvikling er zygoten helt omgivet af arke. ganiet. Efterhanden som dens vækst skrider frem, vil ar kegamets bugvæg vokse med. Når seta begynder at forlænge Sg, vil arkegoruevæggen nves over forneden, og dens øverste dele vil føres med op for til sidst at danne et beskyttende kræmmerhus (hætte, kalyptra) om sporehusets spids. Dette er som regel veludviklet, Vanerer meget l form og størrelse og er hos en del arter beklædt med hår. Hætten tilhører således gametofytgenerallonen (n). Foruden den kønnede formering findes hos en række arter vegetativ formenng ved særlige, flercellede ynglelegemer, der kan differentieres på forskellig måde og fra forskellige organer. 21

11 l Pli rhizoiderne findes f. eks. hos VSse arter af Pohlia og Bryum underjordiske rhizoidknolde (fig side 201), mens rhizoiderne hos nogle arter af Encalypta udvikler køueformede ynglelegemer på de overjordiske dele (fig side 116). l andre tilfælde kan stængeldanneiser fungere som vegetative formeringsorganer, f. eks. Neckera, og 1 atter andre tilfælde affal dende blade, der på ribben bærer rhizoidinitialer, f. eks. Drepanoe/adu,. Hos Tetraphi. kan antheridierne omdannes til ynglelegemer. Dertil kommer. at næsten aue mosplantens dele, selv sporofytens, ved fragmentering kan producere nyt pro tonema. Andreaeopsida Denne gruppe af mosser placeres mest naturligt meuem Sphagno/Jsida og Bryop.ida, idet den har flere træk fælles med begge. Gametofyten, som morfologsk star nær vsse topfrugtede grupper inden for Bryopsida, begynder med et båndlig nende protonerna. De bladbærende stængler, der grener sig sympodialt, er opbygget af re! ensartede, tykvæggede celler. Centralstreng mangler. Rhizoider findes forneden på stænglen og på protonemaet. Bladene er æg til lancet til bredt tunge formede, med eller uden ribbe. Bladcellerne er små, med tykke vægge, kollenkymatiske og i. reglen tæt papilløse. Oftest autoike. Antheridierne er sækformede og kortstilkede. Parafyser til stede. Arkegoniestanden (gyn,;clet) er endestiuet. Ligesom Sphagnopsida, løftes sporelluset ved modnog af gyn,; clets gren, der forlænges til et pseudopodium. Sporehuset er cylindrisk - smalt ægformet. brunt. SpalteAbninger og elaterer mangler. Arkesponet ligger (som hos Sphagnopsida) som en kuppel over kolumellaen, men er her dannet af det yderste lag af endotheclet (ligesom hos Bryopsida). Sporehuset åbner Sg oftest med 4 længdespalter. Kun en orden med familien Andreaeaeeae, der kun har e! par slægter (ca. 125 arter). Danmark findes 2 arter af Slægten Andreaea. 22 «$&0 Liste over behandlede ordner og familier Bryopsida Fissidentales. Fissidel1taeeae Dieranales.. V. V. V. POUlales Archid.iaceae Ditnehaceae.... Seligeriaceae.... Dicranaceae Leucobryaceae V. Encalyptaceae V. Pottiaeeae Grimrniales X. G nmmiaceae Funanales X. Diseeliaceae Xl. Funariaceae X. Ephemeraceae X. Splachnaceae Schlstostegales XV. Schistostegaceae EUbryales XV. Bryaceae XV. Mnlae<'ae XV. Aulacomniaceae XV. MCCSlaceae XX. Catosc\Jpmceae X:'i.. Bartrammeeae !sobryales XX. Ptychomitriaceae XX. Ortbotrichaceae XX. Fontina!aceae

12 l 24 XXV. CUmaclaceae XXV. Hedwlglaceae XXV. Cryphaeaceae XV, Leucodontaceae...,.., XXV. Neckeraceae..., XXX, Lembophyllaceae Hookerial"s XXX. Hookenaeeae Hypnobryales XXX. Theljaceae XXX. Leskeaceae..., 259 XXX. Thuidiaceae XXXV. Amblysteglaceae XXXV. Brachytheclaceae XXXV!. Entodontaceae XXXV. Hypnaceae XXXV. PlaglOtbeclaceae Tetraphidales XXXX. Tetraphidaceae Buxbaumiales XL. Buxbaumiaceae Polytricbales XL. POlytricbaceae, Andreaeopsida Andreaeal es L Andreaeaeeae m Forkortelser På figurtavlernc er følgende forkortelser anvendt: AN B"V BR BRT BS ESBR ET EC EN EX GR GRC GRS HT L LL LS LT NC NCBR: NCR; PA PAP PE PER PPA PS RC RK RT RZ SET Annulus Bladvrogeceller Bladrand Bladrand tværsmt Bladspids Rand; bladspids Bladtværsnit Exotbec13lceller Endostom Exostom Grenblad Grenbladeeler Grenbladspids Hætte Låg Lamellængdesnit Lobespids Lameltværsnit Nedre bladeeler Nedre bladeeler langs randen Nedre bladeeler langs ribben Parafy llier Papiller Perichællalblad Pencbættalbladrand Pseudoparafyllier Peristom RandceUer Rhizoidknold Ribbetværsnit Rhizoider Setatværsnit 25

13 ~ ~----_._... _.. - SK SP SPO ST X YG YL YS YT ØC Skede Spalteåbning Spore Stængeltværsnit 0,5 mm målestok Yngtegren Ynglelegeme Yngleskud YngletrAd Øvre bladceller Ved angivelse af arternes og sporehusenes hyppighed er følgende forkortelser anvendt: m.alm... meget almindelig alm... almindelig t.alm... temmelig almindelig h.h... hist og her t.s]... temmelig si ælden S]... Sjælden m.sj... meget Sjælden øvrige forkortelser el. e!ler fo... forma horn. illeg... illegitmt homonym m.el.m. mere eller mindre nom. meg... illegitimt navn p.p... pro parte (delvis) d... sensu latio (i vid betydning) ssp. - subspecles (underart) syn... synonym var." vanetet 6.. sporehus afbildet på særskilt figurtavle (s ) Autornavne Amann Anders. Andr. Aongstr. Am. Aust. Barnes Berk. Beseh. Bland. Bomanss. Boul. Brailhw. Braun Breidl. Brid. Britt. Brockm. Brolh. Bruch Brunt. B.S.G. Bus. Cand. Card. C. Jens. Chen Clem. C. Muell. Corr. Amann,J. Anderson, L E. Andrews, A, L. Aongstroem, J. Amell, H. W. Austin, C, F. Barnes, C. R. Berkeley, M, J, Beseherelle, E. Blandow, O. Ch. Bomansson, J. O. Boulay, N. Braithwaite, R. Braun,A. Breidler, J. Bridel, S. E. Bntton, E. G. Brockmueller, H, Brotnerus, V. F. Bruch, Ph. Drunton. W, Bruch, Ph., Schimper, W. P., Guembel, Th. Bu.e,L. H. Candolle, A. P. de Cardot, J. Jensen, C. E. O. Chen, P.-C. Clemente, S. <1e Roxas Mueller, C. Coucns, C. E

14 Crom. Crame. G. E. W. tngs. tzlgsohn. H. Crum Crum.H. wats. watsuki, Z. Crundw. Crundwell, A. C. Curn. Curnow. W. Jneg. Jaeger. A. Jenn. Jennmgs. O. E. De1ogn, Delogne, C. H. J. Lange Lange, J. De Not. De Notaris, G. Jur. Juratzka, J. Dicks. Dickson, J. Dix. Dixon. H. N. Kaulf. Kaulfuss. F. Kaur. Kaurjn, C. Fleisch. Flelscher. M. Kindb. Kindberg, N. C. Fries Fnes, E. M. Kop. Koponen, T. F. SCbultz Schuttz, F. Fuernr. Fuernrohr. A. E. L Linnaeus, C. Funck Funek, H. C. Lag. Lagasca, M. Gaertn. Gaertner, P. G. Lam. Lamarck, J. B, A. P. de Garc!a Garela, D. Laur. Laurer, J, F. Garov. Garovaglio, S. Lees Lees, E. Giac. Giacomini, V. Lesq. J.esquereux. L G. L. Smith Smith. G. L. Limpr. Limpricht, K. G. Grav. Gravet, p, J. F. Lindb. Lindberg, S. O. Greb, Grebe, C. Liudb. f. Lindberg, H. Grev. Grevile, R. K. Usa Lisa, D. Groenv. Groenvall, T. A. L. L. Koch Koch,L. Grout Grout, A, J. Loesk. Loeske. L. Hag. Hagen,. S. Malta Malta, N. Hammar Hammar,O. Marg. Margadant, W. D. Hamp. Hampe. E. Meyer Meyer, B. Hartm. Hartman, C. J. Mey!. Meylan, C. Hedw. Hedwlg,J. Michx. Michaux, A. Hedw.f. Hedwig, R. A. Mild. Milde. J. Herv. Hervey, A. B. Mitt. Mitten, W. Hilp. Hilpert, F. Moel1. M aeller, H. A. Holmen Holmen, K. A. Moenk. Moenkemeyer. W. Hoole. Hooker. W. J. Mohr MObr, D. M. H. Hopp. Hoppe,D. H. Mol. Malendo, L. Homsch. Homschuch, C. F. Moug. Mougeot, J. B. HUds. Hudson,G. Myr. Myrm.C,G. Huet>. Huebener, J. W. P. Husn. Husnot, T

15 Nees Nees von Esenbeck, C.G. Stoerlll. Stoermer, P. Nestl. Nestler. C. G. Sull. Sullivant, W. S. Nieuw\. Nieuwland, J. A. Sw. Swartz, O. Nyh. Nyholm,E. Tayt. TaYlor, Th. Osterw. Osterwald, K. T. Chnst. Christensen, T. Tum. Turner, D. Par. Paris, E. G. P. Beauv. Paliset de BeauvOls, A. M. F. J. l Volt Voit, J. G. W. Podp. POdpera, J.!, Wahlenb. Wahlenberg, G. Rabenh. Rabenhorst, G. L. Walth. Walther, A. Rau Rau,A. Wamcke Wamcke,E. 't R.Brown Brown, R. Wamst. Warnstorf. C. Reichenb. Rechenbach. H. G. L. Wats. i Watson, W. Relm. Remers, H. Web. Weber, F. Relh. Relhan, R. Weis WeJs, F. G. Ren. Renauld, F. Whiteh. Whitehouse, E. Riem. Riemann.B. Wijk Wi jk, R. van der '. Robins. Robinson, H. Wils. Wilson, W. Roehl. Roehling, J. Ch. Winkelm. Winkelmann, J. Roell RoeU, J. With, Whithering, W. :t Roth Roth, G. Rub. Ruhers, W. V. " Ruth. Ruthe, R. Sap. Sapehin, A. Scherh. Scherbius, J. Schimp. Schimper, W. P. Schlieph. Schliephacke, K. SChrad. Schrader, H. A. Schreb. SChreber, J. C. D. SChultz Scbuttz. C. F. Schwaegr. Schwaegrichen, F. Sendtn. Sendtner, O. Sipm. Sipman, H. Sm.. Smith, J. E. Spruc. Spruce, R. Stark. Starke, J. C. Steere Steere. W. C. Stir!. S!!r!on, J. 30 l 31. A]kmU Cl,,~ /'kld.h',.;z;::a~_",i\~~~ ~~ f " ;1 f', ". " r:

16 Hovednøgle til klasser ndgangsnøgle til bladmosser 1. Plante med stængel og blade... '. "...,.,..., Grene foroven på stængelen samlet et tæt hoved; nedefter l mange veladskilte knipper, med 3-$ omtrent lige lange grene i hvert knppe. Tørvemosser (SP:}Qg~ ops;",,) Bmd 2. Grene ikke i regelmæssigt stillede kmpper Skua oftest dorslventrale. mea 2 rækker Sl<ieblade Og en række bugblade. Blade lappede, t1igooe el. l spidsen udrandede el. hele; aldng med ribbe. Rhizoider u,jcn tværvægge. Sporehuse kugleformede~cylindnske; med elaterer. Levermosser (Hepattcopsida)... BindU 3. Skud sjældent dorsventra!e. Blade ensartede, hele. undertiden tandede; med el. uden ribbe. Rhizoider med mange skrå tværvægge. Sporehuse kugteformedecylindriske; uden e!uterer... " Sporehuse ægformede-cy!indflske, åbner Sg på langs med 4 spalter. Små, mørkebrune-sorte tuer på sten. Andreaea (Andreaeopsida)... Bind 4. Sporehuse mgleformede-cylindnske, åbner sg oftest med et låg. Bladmosser ibryoosida)... Bind 1. Plante et løv (thallus)...,..., 5 5. LøvetS: celler hver med mange grønkorn og ofte med olie!egemer. Sporehuse kugleformede-cylindnske. åbner sig med 4 klapper, spalter ej. uregelmæssgt. Levennosser (Hepaticopsida)...,..,.. Bind n 5. Løvets celler hver med kun et stort grønkorn og uden olieiegemer. Sporehuse limeformede. åbner Sg med 2 klapper. AntflOeeros (AntfweerOlopsida).,.. Bind U Sporehuse endestillede. Stængel ugrene! el. gaffelgrenet. aldng fjergrenet, opret e!. opsllgende. Bladeeler kvadratske-rektangulære-hexagonale, Sjældent linieformede,.kanted~ el. afrundede. Ribbe oftest enkelt, oph~rende bladspdsen el. udløbende. Akrokarpe (topfrugtede) 3...,.,',...,...,...,...,..,.., Planter med sporehuse Sporehuse åbner Sg ikke ved løsning af et låg ,,...,. nøgle A 3. Sporehuse åbner sig ved el låg..., 4 4. Sporehuse dorsiventrale. Endostom udelt, Kegleformet... : nøgle B 4. Sporehuse kke dorsventrale. Endostom delt el. manglende Penstomtænder ikke leddelte... nøgle C 5. Penstomtænder tydeligt leddelte el. manglende Peristom dobbelt... > Sporehuse oprette Dogle D 7. Sporehuse nikkende-hængende... nøgle E 6. Penstom enkelt el. manglende Penstom enkelt Bladeeller papilløse el. groft mamilløse nøgle F 9. Bladeeler glatte el. næsten glatte.. nøgle G 8. Penstom manglende el. nrdimentært.. nøgle H 2. Planter uden sporehuse... : Særegen vegetativ formering fra blade, stænaler el. h' 'd o r lzol er... nøgle 10. Uden særegen vegetativ formermg..., Bladenes ventralside med længdelameller nøgle J 11. Bladenes ventralside uden længdelameller Blade med farveløs llårspids... nøgle K

17 12. Blade uden farveløs hatspids Blade toradet stillede på sterile skud.. nøgle L 13. Blade alsidigt stillede på sterile skud Ribbe nederst, bladet mere end li.; af bladets bredde... nøgle M 14. Ribbe mmdre end '13 af bladbass el. manglende Blade med tydelig randsøm... nøgle N 15. Blade uden tydelig randsøm Blade uden el. med utydelig ribbe nøgle O 16. Blade med tydelig ribbe Blade med store, brunlige bladvingeeeller... nøgle p 17. Blade uden store. brunlige bladvingeeeller Blade afrundede-stumpe. undertiden med en lille, but spids... nøgle Q Blade tilspidsede Stængelblade med omskedende bass..... nøgle R 19. Stængelblade uden omskedende bas,s Øvre bladeeler brede, mere end 20 "m... nøgle S 20. Øvre bladceuer smalle, mindre end 20 "D...,...,..., Ribbe ophører i el før bladspidsen nøgle T Ribbe udløbende... nøgle U 61 l. Sporehuse sidestillede. Slængel m.elm. fjergrenet, fremliggende el. Krybende. Bladceller rombiske-limeformede, ikke Kvadratiske. Ribbe enkelt, dobbelt el. manglende, sjældent udløt>ende. PeuroKarpe (sidefrugtede) Planter med sporenuse Sporehuse rette Blade med tydelig enkelt ribbe nøgle V 24. Blade uden el. med dobbelt ribbe... nøgle W 23. Sporenuse krumme..., Blade med tydelig enkelt ribbe nøgle X 25. Blade uden el. med dobbelt ribbe... nøgle Y 22. Planter uden sporehuse Blade med tydelig enkeit ribbe Bladeeler korte, højst 5 gange så lange som brede nøgle Z Bladceller lange, mindst 5 gange så lange som brede... nøgle Æ 7l 26. Blade uden el. med dobbelt ribbe Bladcel\er Korte. højst 5 gange så lange som brede nøgle ø Bladeeler lange, mmdst 5 gange så lange som brede... nøgle Å 75 Nøgle A. Sporehuse åbner sig ikke ved løsning af et låg. 1. Protonema kraftigt udviklet, blivende. Sporehuse meget små,,/z mm... Ephemerum Protonerna svagt udviklet, ikke blivende. Sporehuse 1 mm el. større Blade liruelancet- til lancetformede Bladeeler JsodiametnsKe... ' Astomum 3. Bladceller væsentligt længere end brede Sporer meget store, "ru..., Archidium 4. Sporer små, "m... ' 5 5. Ribbe Kortere end bladet... Pseudephemerum 5. Ribbe langt udløbende Pleuridium 2. Blade æg- til aflangt i1ancetformede Sporehuse med låg, der ikke løsner Sig... Pottia 6. Sporenuse uden låg Blade tydeligt tandede i den Øvre halvdel. Ribbe kortere end bladet Physcomitrella 7. Blade helrandede el. fint tandede; spidsen. Ribbe af bladets længde el. udløbende Blade glatte. Sporehuse uden spids.... Acaulon 8. Blade m.el.m. papilløse. Sporehuse med but spids... Pbascum ,, i f 34 3' 35

18 Nøgle B. Sporehuse dorsiventrale. Endostom udelt, keglefonnet. 1. Seta rudimentær. Sporehuse mdesluttet af store, frynsede penchætialblade. Blade smalt tungeformede, stumpe et. lidt spidse... Dipbyscium Seta 0,5-2 cm. Blade forsvmder ved sporehusets modnmg...,.... Bnxbaumia 320 Nøgle c. Penstomtænder ikke leddelte. 1. Sporehuse uden epifragma. Peflstomlænder 4. Ribbe~s ventralside uden JængdelameUer Tetraphls Sporehuse med epifragma. Penstomtænder 32 el. fjere. Ribbens "entratside med længdelameller Blade ikke el. kun lidt omskedende. Ribbe smal., 3 3. Blade med smal randsl'lm. Hætte glat... Atrichum Blade uden randsøm. Hætte med få hår....,... '..,...,..... Oligotrichum Blade tydeligt omskedende. Ribbe udfylder næsten hele (Jen Øvre del af bladet... ' 4 4. Sporehuse trmde, uden apofyse og spalteåbnmger..., Pogonatum Sporehuse kantede, med apofyse og spalteåbnlnger Polytrichum 328,.. "",...,...,..,...,.... Nøgle D. Peristom dobbelt, tænder tydeligt leddelte. Sporehuse oprette. 1. Sporehuse relte... : 2 2. Øvre blad celler linieformede, glalte.. Orthodontmm Øvre bladeeler kvadrallsj;e-rektangutære el. uregelmæssigt afrundede, papilløse..., 3 3. Trådformede yngletegemer fra rhizoider mellem de øvre blade Encalypta streptocarpa lyden el. med kølleformede yngletegemer fra bladene. 4.,."...,...,... "..,.,.,. 4. Blade l tør tilstand vredne el. krusede, sjældent retle. Randceller ved bass hyaline og med fortykkede tværvægge... Vola Blade tør tilstand rette (hos OrlfwtJ'lc/7/m "ulchelium dog noget kruse<je). Randcelle!' ved bass ikke hyaline og uden fortykkede tværvægge Blade spidse el stumpe, oftest mect tilbagebøjet rand Orthotrlchum Blade bredt afrundede. med flad el svagt lndbøiet rand... NyholmielJa obtusifolia Sporehuse krumme el. skævt kugleformede Sporehuse tør tilstand stribede el furede Sporehuse kugle- el næsten kuglefonnede , Plagiopus Sporehuse aflange, skævt pæreformede.,...,..... Funaria hygrometrica Sporehuse l tør tilstand.glatte... " 8 8. Blade stærkt squarrøse. Øvre celler tæt og tydeligt mamilløse... Paludella Bluete oprette cl. svagt tilbagebøjede. Alle ceuer glatte el. svagt mamilløse...,,, Øvre bladceuer små, m.el.m. tykvæggede.. Meesia Øvre bladceller store. tyndvæggede... Amblyodon 221 Nøgle E. Peristom dobbelt, tænder tydeligt leddelte. Sporehuse nikkende-hængende. 1. Sporehuse kugte- el. næsten kugleformede Blade med afrundet spids..., Bryum lll:ltratii Blade spidse..., Blade fra bred bass langt og smalt tilspidsecte Øvre bladeeler papiljøst stribede Plagiopus Øvre bjadceller mamijøse... ' Bartramia Blade fra nierte- til ægformet basis kort _ temmelig langt tilspidsede..., Philonolis Sporehuse aflangt ægformede-cylindnske et. pæreformede...,...,..., Blade fra bred bass langt og smatt tilspidsede Sporehuse pæreformede. Ribbe!h af bladbass...,... LeptobryuUl 177 "DØtrw' 37 r :!. ~ t ~ ',' d~; :r\' 2J

19 6. Sporehuse cylindnske. Ribue smallere end y, af bladbasis Orlhodontium Blade ikke langt og smalt tilspidsede Sporehuse pæreformede, furede Funaria hygrometrica Sporehuse ikke pæreformede, glatte Topblade store, samlet 1 en bred. svagt tragtformet roset. U nderjordiske stængler til stede Rhodobryum Blade langs hele stænglen af omtrent samme størrelse. Underjordiske stængler mangler Spalteåbnmger kryptopore... ' Exostom halvt så hølt som det kuppelformede endostom... Cinclidium Exostom og endostom af samme højde; endostomtænder frie Blade med tydelig randsøm Blade tandede RandsØm flerlaget. Bladrand med 2 rækker tænder Mnium RandSØm enlaget. Bladrand med en række tænder Plagiomnlum Blade helramlede Sterile skud krybende, flade.. Plaglomnium Sterile skud oprette... Rhizomnium Blade uden tydelig randsøm Blade tydeligt tandede. Celler isodiametriske '\-nium stellare Blade utydeligt tandede. Celler tydeligt længere end brede Blade fra bred basi, æg- til lancetformede, jævnt tilspidsede Mniobryum Blade fra bred basis bredt elliptiske, med lille, påsat spids... Pseudobryum Spalteåbnmger fanerapare Øvre bladeeler isodiametnske, papilløse Stængel med tæt, brun rhizoidfilt. kke på træstammer... Aulacomnium Stængel uden el med få rhizoider. På løvtræer Zygodon conoidens Øvre bladceller aflange, glatte Blade helrandede el. med enkelte tænder spidsen: med el. uden randsøm. Øvre celler rombiske-hexagonale... Bryum Blade foroven landede; uden randsøm. Øvre celler tydeligt længere end brede... Pohlia 171 Nøgle E Peristom enkelt, tænder tydeligt leddelte. Bladceller papilløse el. groft mamilløse. 1. Sporehuse l tør tilstand tydeligt stribede el furede Penstomtænder 16, parvis samlede Uota drummondii Penstomtænder 16, mdbyrdes fne Hætte stor, klokkeformet Ribbe ophører før bjactspidsen. Hætte furet Orlhotrichum Ribbe udløbende.hætle glat Encalypta rhabdocarpa Hætte lille, asymmetnsk Sporehuse med struma. Penstomtænder kløvede til midten.. ' Cynodontium strumiferum Sporehuse uden struma. Penstomtænder hele, undertiden rudimentære Ribbe ophører før bladspidsen. Seta kort Rhabdoweisill Ribbe udløbende l en kort brod. Seta lang Weisia Sporehuse, tør tilstand glatte Penstom af 16 næsten hele tænder Blade tandede ved basis Eucladium Blade ikke tandede ved bass Blade omvendt ægformede. Celler svagt papilløse Pottia lanceolata Blade Jævnt tilspidsede. Celler groft papilløse el mnmilløse Celler mamiløse. Penstomtænder glatte el. stnbede... Orcoweisia Celler papilløse. Peristomtænder papilløse el glatte, ikke stribede

20 11. Rand small tilbagebølet i næsten hele bladets længde:... Bryoerythrophyllllm Rand flad el. mdbøjet Stængel meget kort. Rand ikke bølget. Autoik... "... Weisia Stænget l-flere cm. Rand tydeligt bølget. Dioik Oxystegus Peri.tom af 16 dybt kløvede el. 32 hele tænder Blade me,j talrge grønne yngle legemer l spidsen.. "... Leptodontium Blade uden ynglelegemer l spidsen Pen.tom snoet Blade med flerlaget randsøm... Cinc1idolus Blade uden flerlaget randsøm Blade m.el.m. tungeformede. bredt afrundede - kort tilspidsede. Ribbe ofte udløbende l en hya Un hårspids... Tortula Blade m.el.m. )revnt tilspidsede. aldrig med hya lin hårspids Blade lange og smalle, med flad el. mdbøjet rand. Øvre bladeeler V-formet afgrænset fra de nedre, hyahne celler Torlela Blade kortere, med flad el. tilbagerullet rand. Overgang mellem Øvre og nedre bladeeler Jævn Penchætlalblade omskedende Streblotrichum Penchætmlblade ikke omskedende.. Barbula Peristom ret Celler 1 blad bass med bngtede-knudrede længde vægge..., Racomitrium Celler l bladbasls med jævne vægge Bladrand flad el. indbøjet Ribbe udløbende... Trichostommll 123: 21. Ribbe ikke udløbende Sporehuse rette, oprette... Oxystegus Sporehuse krumme, ofte nikkende , Dichodonlium 10.2_ 20.. Blactrand i det mmcls!e ved basis tilbagebøjet....j Did d 127 :'... ymo on ~ 4. Nøgle G, Peristorn enkelt. Bladeeler glatte el. næsten glatte. 1. Blade [ to tydelige rækker Blade fra brecl, omskedende bass sylformet tilspidsede Distichium Blade lancetformecte. forneden dobbelte og badformede ' Fissidens 78 L Blade l flere rækker el. skrnestillede Blade med tr~dfonnet asslmilatlonsvæv på ventralsiden...,... Aloina Blade uden trådformet assmilationsvæv på vent!'al. siden Sporehuse med apofyse Apofyse flere gange bredere end sporehusets Øverste del... Splachnum Apofyse kun lidt bredere end sporehusets øverste del '" Tetraplodoll Sporehuse uden apofyse Ribbe bredere end, af bladbass Ribbe med centrale klorofylceller på begge sider omgvet af hyaline. tyndvæggede celler _ Blade langt og smalt tilspidsede. MØrkegrønne pu' der pa sten Paraleucobryum Blade bredere og kortere tilspidsede. Hvidgrønne, hvælvede tuer på jord LeucobryuDl Ribbe uden centrale klorofylceller Sporehuse nikkende, krumme. Bladvingeceller ikke tydeligt differentrerede... Dieranella Sporehuse oprette. rette - svagt krumme. Bladvmgeceller oftest tydeligt differentierede Nedre bladceller med tykke, porede længdevægge... Dicranum fulvum Nedre blaaceller med ens fortykkede vægge og uden porer... Campylopus Ribbe smallere end 113 af bladbasis el. manglende L Bladvnger dannet af brune, tyndvæggede celler Sporehuse aflangt cylindriske. Seta 1.5 cm cl. 41

21 længere...,.,,..,...,..,., , Bladvmger oftest enlagede, Celler l blad bass ensartede,... ".. ',,,,,,' Orthodicranum l! 13, Bladvmger oftest tolagede, Celler i bjadbas's langs ribben store og hyaline,,,, " Dicranum , Sporehuse halvkugleformeae, Seta 1 cm el. kortere, ',,,,, ',,,,,,,, ',, ',,,,,,,, " Blindia Bladv'nger små el. manglende, ikke brune" 14 14, Sporehuse oprette, rette, ',,,,, ', ' ', ',, " 15 15, Planter tør tilstand stærkt krusede,,,, " 16 16, Seta få mm lang,, ',,,,,,,,, " Cinclidotus 150 ~, 16, Seta mere end 5 mm lang,,,,,,,,,,,, " 17 17, Penstomtænder hele cl. næsten hele,,,,,,,, ',,,,,,, ',,,,,,, ',,,, " Dieranoweisia , Penstomtænder dybt kløvede, trådformede 18 18,' B'~~~ '~~~k~d~~d~: 'P'l;ld~~li~ 's~'1:~;';'~t tilspidsede,,,,,,,,,,, ', ',,,,,,Trlcbodon 84 18, Blade ikke omskedende. lancet- til tungeformede,, ',, ', '.,,,, ' " Ptycbomitrlum , Planter l tør tilstand ikke stærkt krusede",,.,..,."""""".".""""",.,., 19 19, Seta meget kort. Sporehuse skjult af penehætialbladene """"""" Scbistidium , Seta flere mm, Sporehuse fne, ', ',,,, " 20 20, Bladeeller med bugtede længdevægge, undertiden kun j en del af bladet,,, ', ',,., Celler bladbasis med bugtcde-lmudrede længde vægge ",'.""", Raeomitrimn Celler i bladba.'ls med Jævne-bugtede, aldng knudrede tængdevægge,,,, ', " Grimrnia , Bladeeler med Jævne vægge.,,,,, ', " 22 22, Blade Jancetformcde, spidse, Sjældent butte,,,,, '., ',,,,,,, " Dldymodou rifarlus 130, 22, Blade linielancetformede., ', ',,,,,., 23 23, Seta 1-2 mm,,,,,,,,,.,,,, "S.lig.ria 87 23, Seta 5 mm el. længere.,,,,, ',,,,, " 24 24, Penstomtænder dybt kløvede, triidformede ",""""'"'''''''' Ditricbum 83 24, Peristomtænder højst kløvede til midten, ikke trlidformede"""""""" 25 25, Exotheelaleeller store, tyndvæggede, uregelmæssige, Øvre bladeeler kvadra-!lske,,,,, ',, " Cynodontium jenneri , Exothee,ateeller tykvæggede, m,el.m, regelmæssige, Øvre bladceller ikke kvadralls.ke """"""" Anlsotheclum , Sporehuse m,elm, nikkende, m,el.m, krumme, " " ", " ", ", " " " " " ", "" 26 26, Sporetlusets hals meget lang,, "Trematodon 89' 26, Sporehuset, ha is kort,,,,, '.,,,,,,. ', " 27 27, Sporehuse kugleformede, Penstomtænder ikke kløvede """"""""""', Dise.llum , Sporehuse aflange. Penstomtænder kløvede,, ",.,"""'"."",'.""""""" 28 28, Peristomtænder kløvede til grunden""",,,,, ',,,,,,,,. ',,,.,, ',,, " Ceratodon 85 28, Penstomtænder klt1vede ti! midten"" 29 29, ExothecJaleeller m,el.m, rækkestillede og regelmæssige, Blade æglancet- til lancetformede, Struma mangler. ' "Anisoth.clum 90 29, Exotheeialcellcr uregelmæssige, Blade pludselig syjformet tilspidsede, Struma til stede cl mangler,,,,,,,,,,,,,,.,,,dicranella 95 Nøgle H. Peristom manglende el. rudimentært. L Blade { to tydelige rækker"""""" Scbistostega 168 L Blade i flere rækker el. skruestillede,,,,,,,,,,,, " 2 2, Ribbens ventralside med 2-4 lameller,,,,.,,,,,,,.,,,,,,, ',,,,,,,,,,,,,,,,, " Plerygoneurum 141 2, Ribbens ventralside uden lameller"",,,,, ',, " 3 3, Sporehuse furede """"""""""""'" 4 4, Bladeeler med høj'" grenede papiller, ',,, ',,,,,,,,,,, " ",, " ", ".,,,,, " Encalypta vulgaris Bladeeler med lave, ugrenede papiller.,, ',, " 5 5, Blade bredt afrundede Nyholmiella gymnostoma 242 5, Blade tilspidsede """'"'."""""",, 6 6, Bladeeler mod tjasls papilløst stribede. ',,..,,,,.,,,,,, ',,,,,,,, ',,,,,,,,,, "Amphidium at ti JQU