Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode"

Transkript

1 Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode November udgave Side 1

2 Indhold Forord 4 Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Udbringning af slam Udbringning af husdyrgødning Høst (ensilering) Intern transport (planteavl) 8 Afsnit 2. Indkøb og opbevaring af foder Indkøb af foder Varemodtagelse og udlevering Forarbejdning af råvarer, lagring og konservering af foder Blanding af foder Vand til drikkebrug og vådfodring Vand til vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder 10 Afsnit 3. Udfodring, intern transport og udstyr Udtagning fra foderlager og udfodring (drøvtyggere og heste) Udfodring (svin og fjerkræ) Foderautomater, foderbord/krybbe Bygninger, anlæg og udstyr 12 Afsnit 4. Skadedyrsbekæmpelse Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr 13 Afsnit 5. Såsæd, kemikalier, medicin og affaldshåndtering Opbevaring af såsæd, kemikalier og medicin Farligt affald og emballage 13 Afsnit 6. Døde dyr Døde dyr 14 Afsnit 7. Generel smittebeskyttelse Generel smittebeskyttelse 15 Afsnit 8. Uddannelse Uddannelse 15 Afsnit 9. Medicinering Medicinering 16 Afsnit 10. Rene slagtedyr 16 Side 2

3 10.0 Rene slagtedyr 16 Afsnit 11. Analyser og kontrol Analyser og kontrol 16 Afsnit 12. Lovgivning Lovgivning mm 17 Side 3

4 Forord 1. januar 2006 indførte EU nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Reglerne omhandler: produktionen i hele kæden fra foderet til de færdige fødevarer sporbarheden af både foder og fødevarer registreringer mv., der dokumenterer, at kravene til produktion og sporbarhed er overholdt Målet er at producere sikre foderstoffer og fødevarer. Reglerne præciserer, at det som producent er dit ansvar at sørge for det. EU-kravene er formuleret meget bredt, og derfor kan der være flere måder at gribe tingene an på afhængig af forholdene på din egen bedrift. Én mulighed er at bruge denne Branchekode for god produktionspraksis som landbrugets organisationer har udarbejdet. Branchekoden kan hjælpe dig til at leve op til de nye EU-krav om god produktionspraksis på din bedrift. Det står dig dog frit for at vælge andre løsninger, men det er under alle omstændigheder dit ansvar, at du overholder lovgivningen. Hvis du vælger at benytte organisationernes branchekode, skal du finde den på branchens hjemmeside, læse den og bruge den samt i øvrigt opbevare eventuelt dokumentationsmateriale. Når myndighederne kommer på kontrolbesøg, vil de gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i punkterne i branchekoden. Branchekoden er godkendt af Plantedirektoratet. Reglerne gælder for alle landmænd og andre, der arbejder med foderstoffer og fødevarer. Fødevarer er med undtagelse af foder og nonfood stort set alle de produkter, der kommer fra et landbrug, et gartneri eller et akvakulturbrug. Det er dyr, mælk, æg og afgrøder, og det er uanset, om du sælger til slagteri, mejeri, pakkeri og grovvarefirma, eller om du sælger direkte til private. Derfor er stort set alle danske landbrug omfattet af reglerne, både planteavlere og husdyrproducenter, herunder akvakulturbrug, rideskoler, hestepensioner mm. Du er dog undtaget, hvis du kun producerer foder: Til dyr, der bruges i egen husholdning, f.eks. foder til et lille hønse- eller fårehold Til dyr, der ikke bruges til fødevarer, f.eks. mink eller hunde/katte Til heste, hvis alle heste i din besætning er mærket med mikrochips med henblik på udelukkelse fra levering til konsum. eller hvis du: Producerer små mængder foder under 5 tons som f.eks. korn eller hø, der sælges lokalt dvs. inden for 20 km. Side 4

5 God produktionspraksis er retningslinjer for, hvordan man kan leve op til lovgivningen ved at tilrettelægge produktionen på en måde, så produkterne bliver sikre, og ikke er til fare for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet. God produktionspraksis kaldes også for GMP, der er forkortelsen for den internationale betegnelse Good Manufacturing Practice. Side 5

6 Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Krav: Afgrøderne skal sikres mod farlig forurening og giftige stoffer. Producenten sørger for, at afgrøden bliver produceret under de betingelser, der gælder på den enkelte ejendom mht. økologisk eller konventionel drift. Det sikres, at sprøjtefrister og behandlingsfrister overholdes. For at sikre at grænseværdier ikke overskrides, kan det i nogle tilfælde medføre, at høsttidspunktet skal udskydes. Dokumentation skal foreligge i form af sprøjtejournal. Sprøjtejournalen skal indeholde nedenstående oplysninger og skal føres løbende af ejeren eller brugeren af arealet og senest 7 dage efter anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal opbevares i mindst 5 år. Minimumskrav til oplysninger i sprøjtejournalen: Markens/arealets identifikation Markens/arealets størrelse i ha (angives med 1 decimal) eller for væksthus i m2 Afgrøde/kultur Anvendt middel, dosering pr. ha (landbrug/gartneri/planteskole) eller for væksthus pr. m2 Dato for anvendelsen Ejers/brugers navn Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget Dyrkning af genetisk modificerede afgrøder Krav: Der skal foreligge en godkendelse af dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, og Plantedirektoratet skal oplyses om dyrkningen. Ved dyrkning af gensplejsede afgrøder skal Plantedirektoratets retningslinjer følges. Plantedirektoratet offentliggør, hvor der bliver dyrket genetisk modificerede afgrøder. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 176 af 28. februar 2008 om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøder 1.1 Udbringning af slam Krav: Der må ikke ske forurening af afgrøder med tungmetaller og smitstoffer. For mængden af slam skal der i lighed med brug af husdyrgødning føres et gødningsregnskab. Side 6

7 Desuden skal følgende iagttages vedrørende spildevandsslam: Ikke behandlet slam må ikke anvendes til jordbrugsformål Hygiejniseret slam må anvendes forud for alle afgrøder Stabiliseret og komposteret slam må ikke anvendes til fortærbare afgrøder som f.eks. grøntsager, kartofler, græs og majs til foder eller sukkerroer senere end 1 år forud. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. 1.2 Udbringning af husdyrgødning Krav: For at hindre smittespredning må der ikke ske gødningsforurening af foder og fødevarer. For mængden af husdyrgødning føres et gødningsregnskab. Undgå smittespredning. De veterinære anbefalinger om udbringning af gylle til græsmarker er følgende: Gylle bør ikke anvendes på græs til afgræsning og staldfodring, men til slætafgrøder (ensilage, hø eller grønpiller) Hvis man undtagelsesvis skal anvende gylle til græs til afgræsning og staldfodring, bør det ske snarest efter 1. februar Hvis gylle anvendes til græs til afgræsning og staldfodring, bør afgræsning/afslåning tidligst påbegyndes 30 dage efter udbringning af lagret gylle og tidligst 60 dage efter udbringning af ikkelagret gylle Ved lagret gylle forstås gylle, som er opbevaret uden frisk tilledning i mindst 60 dage i sommerperioden og mindst 90 dage i efterårs- og vinterperioden Nedfældning af gylle reducerer ikke risikoen for smittespredning væsentligt i forhold til slangeudlægning Under gylleudbringning skal man så vidt mulig undgå at køre, hvor der allerede er udbragt gylle. Det spreder smitte. 1.3 Høst (ensilering) Krav: Afgrøden høstes, uden at den forurenes med uønskede stoffer f.eks. gødning. Afgrøden høstes og samles på en hensigtsmæssig måde, så risiko for forurening fra jord, gødningsrester mv. minimeres herunder at eventuelt vildt på marken er afdrevet før høst. Opbevaring af afgrøden både ude og inde bør ske på et fast underlag. Der skal være fokus på kritiske punkter i maskinkæden. Det vil sige skårlægning, rivning, snitning samt transport og indlægning i silo eller stak. Transportvejene til og omkring ensileringsstedet skal holdes frie for gødningsrester. Også under fugtige betingelser bør man sikre, at der ikke kommer sand og jord i afgrøden. Kun godkendte ensileringsstoffer må benyttes. Ensileringsstofferne skal anvendes i den anbefalede dosis. Side 7

8 1.4 Intern transport (planteavl) Krav: Produkter må ikke forurenes med jord, gødning og andre uønskede stoffer. Det kontrolleres, om udstyr og faciliteter til intern transport er rent, inden det tages i brug. Afsnit 2. Indkøb og opbevaring af foder 2.0 Indkøb af foder Krav: Der må kun foretages indkøb fra godkendte eller registrerede virksomheder / landbrug. Enhver form for indkøb af foder må kun ske fra godkendte eller registrerede virksomheder/ landbrug. Alle landbrug, som har indsendt ansøgning om enkeltbetalingsordning i 2005, er automatisk registreret i Plantedirektoratet. Ved valg af ny leverandør eller i tvivlstilfælde sikres, at leverandøren er registreret eller godkendt. Det er muligt at se en liste over registrerede virksomheder, men pt. ikke landbrug, på Plantedirektoratets hjemmeside: > virksomheder > foder > virksomhedsliste 2.1 Varemodtagelse og udlevering Krav: Varen er sporbar. For at sikre fuld sporbarhed er det nødvendigt at kunne dokumentere, hvor alt foder kommer fra. Som dokumentation gemmes faktura fra foderleverandøren i 5 år. Selv om fakturaer i perioder opbevares hos økonomikonsulent/revisor, kan den fremskaffes på anmodning fra myndigheder, og foderleverandøren skal altid kunne redegøre for, hvorfra foderpartiet stammer. Det skal, uanset om foderet købes fra en foderstofforretning eller en landmand, sikres: At foderet kan spores tilbage til leverandøren (leverandørnummer, batch/partinummer). Sikre eksempelvis en skriftlig faktura med batchnummer At de modtagne foderstoffer er den korrekte vare og af den bestilte kvalitet At mineralske foderblandinger, tilskudsfoder og færdigfoder er i overensstemmelse med indlægssedler og/eller følgesedler At siloer er tydeligt mærkede, så foder leveres i den rigtige silo At temperaturen i varen vurderes og ikke ligger væsentlig over omgivelsestemperaturen At der ved køb af korn, proteinråvarer og grovfoder direkte fra andre landmænd, anvendes faktura som dokumentation, og at det sikres, at varen er af sund kvalitet. At egenproducerede råvarer som korn, proteinråvarer og grovfoder vurderes inden brug. Side 8

9 2.2 Forarbejdning af råvarer, lagring og konservering af foder Krav: Der må ikke ske farlig forurening med gødning, pesticider og rengøringsmidler. Undgå skimmeldannelse. Det skal sikres: At foderet ikke forurenes med gødningsstoffer, pesticider og andre uønskede stoffer At foder med indhold af lægemidler, herunder også foderlægemidlet zinkoxid, som må anvendes i perioden 0-14 dage efter fravænning, holdes adskilt fra andet foderat foder med indhold af fodertilsætningsstoffer som kun må gives til en bestemt dyreart eller aldersgruppe, skal holdes adskilt fra andet foder At foderet ikke forurenes via skadedyr At råvarer/foderblandinger ikke kommes i forkerte siloer At opbevaringsfaciliteter er tilstrækkeligt rene og rengøres regelmæssigt At der ikke sker råd og mugdannelse At der ikke sker forurening fra hunde- og kattefoder mv. indeholdende animalske proteiner (kød- /benmel). Hunde- og kattefoder må ikke opbevares på foderlageret. Fiskemelsprodukter må ikke anvendes til drøvtyggere og skal opbevares adskilt fra varer i kvægproduktionen. 15 Der skal være gode tilkørselsforhold til siloanlægget og planlageret. Foderet skal opbevares tørt, og det skal sikres, at foderet ikke forurenes med hunde- og katteekskrementer. Fodersiloer skal være rene inden påfyldning, og dette kontrolleres visuelt Det kan være en fordel at have nedskrevne renholdelsesprocedurer omkring silo hygiejnen. 2.3 Blanding af foder Krav: Råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer skal doseres korrekt i blanderen. Ved blanding af foder skal det sikres: At de rigtige råvarer anvendes At råvarerne doseres korrekt At råvarerne tages ind i en hensigtsmæssig rækkefølge At der ikke sker fejlagtig dosering af tilsætningsstoffer At restmængden reduceres mest muligt At blande- og forsyningsveje er renholdte At råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer er opblandet ensartet At der tages særlige hensyn ved blanding af foder med indhold af fodertilsætningsstoffer eller lægemidler, som ikke er beregnet til alle dyr. Det er vigtigt at undgå forurening af de efterfølgende foderblandinger. Brugen af foderlægemidler kræver særskilt blande- og transportudstyr. For at sikre korrekt blanding af foderet skal anlægget kontrolleres med jævne mellemrum. Specielt er det vigtigt at sikre, at anlæggets vejeceller vejer foderet korrekt. Side 9

10 Det skal ved ibrugtagning af et nyt anlæg sikres, at de forskellige forsyningsveje af råvarer (snegle, påslag, redlere mm.) er korrekt monteret, så der ikke forekommer utilsigtet sammenblanding af råvarer. Anvendelse af tilsætningsstoffer og/eller forblandinger kræver, ud over at branchekoden efterleves, også at Plantedirektoratet informeres om at der benyttes tilsætningsstoffer og/eller forblandinger på bedriften. Bedriften bliver hermed registreret som HACCP-landbrug. Indberetningen af dette sker via Vejledning i blanding af tørfoder og vådfoder kan findes på Videncenter for Svineproduktions hjemmeside: Dosering af råvarer > Viden >Foder > Blanding og dosering > Dosering af tørre råvarer > Viden >Foder > Blanding og dosering > Blanding af flydende råvarer Tørfoder: > Viden >Foder > Blanding og dosering > Blanding af tørfoder Vådfoder: > Viden >Foder > Blanding og dosering > Blanding af vådfoder 2.4 Vand til drikkebrug og vådfodring Krav: Dyrene tildeles vand af god kvalitet. Dyrene skal have adgang til rigeligt vand af god kvalitet. FORKLARING TIL SKEMA Kar, kopper og drikkenipler renses jævnligt. Det sikres, at der er vand af god kvalitet i marken ved afgræsning helst ledningsvand. 2.5 Vand til vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder Krav: Til vanding af spiselige gartneriafgrøder anvendes vand af drikkevandskvalitet. Hvis der benyttes vand fra egen boring eller fælles boring med under 10 brugere, skal der foretages forenklet kontrol mindst en gang årligt af et godkendt laboratorium. Producenten kan tegne et abonnement hos et laboratorium til at forestå de kontroller, som han produktion er omfattet af i lovgivningen. Hvis der benyttes vand fra et alment indvindingsanlæg, ligger ansvaret for kontrol af vandkvalitet ved vandværket. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr af 11.december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Side 10

11 Afsnit 3. Udfodring, intern transport og udstyr 3.0 Udtagning fra foderlager og udfodring (drøvtyggere og heste) Krav: Foderet må ikke forurenes med jord, gødning og andre uønskede stoffer. Der må ikke anvendes fordærvet foder. Forurenet og fordærvet foder fjernes og kasseres løbende. Løstliggende foder, som kan give varmedannelse, skal undgås. Ved udtagning af foder fra ensilagestakke eller siloer skal indtrængning af ilt undgås. Wrapballernes plast bør løbende tjekkes i opbevaringsperioden, og eventuelle huller tapes hurtigst muligt til. FORKLARING TIL SKEMA Endvidere bør følgende følges: Åbn aldrig stakken, før udtagning begynder Plasten skal ligge stramt hen over ensilagen, fordi blafrende plastik virker som en luftpumpe Der må ikke kunne slippe luft ind under plastikken ved snitfladen. Læg eventuelt en række sandsække eller halmballer langs snitfladen Stakken skal have en ren og lodret snitflade Ensilage skal skæres eller trækkes ud af stakken, den må ikke løftes op og ind i stakken Ensilage skal kasseres, hvis den er inficeret med svampe eller mug Ensilage skal have en vellugtende krydret duft. For at undgå forurening af foderet holdes transportvejene rene. Derved undgås indslæbning af urenheder på foderbordet. Udstyr, som anvendes til fodertransport og udfodring, holdes rene. Om nødvendigt afvaskes hjulene på udstyret, som kommer i berøring med foderet. Om nødvendigt afvaskes transportudstyret med vand og eventuelt desinficeres. Vedligeholdelse af transportvejene omkring bygninger. Hunde og katte må ikke fodres i stalden. Hunde- og kattefoder må ikke opbevares i stalden. 3.1 Udfodring (svin og fjerkræ) Krav: Foder til forskellige dyregrupper må ikke sammenblandes. Ved intern transport af foder skal det sikres: At foderblandinger anvendes til den dyregruppe, blandingen er bestemt til At afblandning undgås. Det skal sikres, at udfodringsanlægget udfodrer de rigtige foderblandinger til de rigtige dyregrupper. Hunde- og kattefoder, der kan indeholde kød og benmel, må ikke forefindes i stalden. Side 11

12 Der er risiko for afblanding ved anvendelse af især tørfoder. Vær opmærksom på, at dette minimeres. Se INFO SVIN: > foder > fejl ved råvarer > afblanding af foder Foderautomater, foderbord/krybbe Krav: Der skal være rengjort og herske gode hygiejniske forhold på og omkring foderbord og ædeplads. Dyrene skal kunne æde frisk foder. Det kontrolleres dagligt, at foderbord, krybbe skåle o.l. er rene. I svineproduktionen tømmes og renses automaterne efter behov. Det skal bl.a. ske, når der indsættes et nyt hold dyr. Personer, der færdes på foderbordet, skal udvise god hygiejnisk adfærd. Passageovergange på foderbordet rengøres, før der foregår færdsel med transportudstyr m.m. Som en beskyttelse mod gødningsforurening bør der være etableret en plade, som enten dyrene passerer hen over, eller fodertransporten foregår hen over. Tværgående gange til og fra malkning rengøres efter hver malkning. Kontroller for foderrester på skjulte steder både på fastmonteret udfodringsudstyr og mobilt udstyr. Gummibånd eller kæder, som anvendes af transportudstyr, skal holdes rene. Regelmæssig rensning/rengøring af materiel udføres. 3.3 Bygninger, anlæg og udstyr Krav: Der skal ske vedligeholdelse med henblik på sikring mod lækager (olie, glas mv.) samt skadedyr. Bygninger, anlæg og udstyr skal indrettes og vedligeholdes, så risiko for forurening med uønskede stoffer (olie, glas, sprøjtemidler, gødningsstoffer m.m.) minimeres. Faciliteterne skal renholdes, og det skal så vidt mulig forhindres, at såvel kæledyr som skadedyr kan forårsage farlig forurening. Side 12

13 Afsnit 4. Skadedyrsbekæmpelse 4.0 Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr Krav: Skadedyr bekæmpes for at minimere risikoen for at overføre smitstoffer. Udendørsarealer samt området omkring foderopbevaringen holdes ryddeligt og renholdt. Aftale med sikringsselskab anbefales. FORKLARING TIL SKEMA Ved mistanke om forekomst af rotter skal der ske anmeldelse til kommunen. Eventuel forekomst og bekæmpelse registreres. Ved bekæmpelse af og sikring mod rotter etableres et bekæmpelsesprogram, som omfatter systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i foderdepoter. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 1507af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter mv. Afsnit 5. Såsæd, kemikalier, medicin og affaldshåndtering 5.0 Opbevaring af såsæd, kemikalier og medicin Krav: Såsæd, kemikalier og medicin skal opbevares forsvarligt og må ikke komme i utilsigtet kontakt med foder, fødevarer og dyr. Såsæd, kemikalier (herunder rengøringsmidler)og bekæmpelsesmidler skal altid opbevares utilgængelige for børn og ikke sammen med fødevareprodukter, foderstoffer og medicin. Medicin til dyr må ikke opbevares efter ordineringsperiodens udløb. Bekæmpelsesmidler, klassificeret som giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler, skal opbevares under lås. Genetisk modificeret såsæd skal opbevares adskilt fra anden såsæd. 5.1 Farligt affald og emballage Krav: Farligt affald må ikke komme i kontakt med foder, fødevarer og dyr, udstyr eller transportudstyr til foder eller fødevarer. Emballage skal generelt behandles i henhold til leverandørens bortskaffelsesanvisning. Afbrænding af emballage er ikke tilladt hverken udendørs eller i halmfyr. Mange typer emballage kan, efter en fuldstændig tømning og for dunkes vedkommende en grundig skylning med vand 3 gange, bortskaffes med husholdningsaffaldet. Side 13

14 Følgende affald skal afleveres til modtagestation eller -plads: Rester af bekæmpelsesmidler Emballage fra midler, der er klassificeret som Meget giftig eller Giftig Emballage, der ikke kan rengøres. Følgende affald kan sendes med dagrenovation: Rengjort emballage fra midler, som er klassificeret: Sundhedsskadelig, Ætsende eller Lokalirriterende ifølge etiketten, samt tom medicinemballage. Medicinrester samt brugte kanyler afleveres enten til: Dyrlæge Apotek Modtagestation Dagrenovation som farligt affald (medicinrester) Dagrenovation som klinisk risikoaffald (kanyler). Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010 om affald Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler Afsnit 6. Døde dyr 6.0 Døde dyr Krav: Midlertidig henlæggelse af kadavere må ikke udgøre en sundhedsrisiko. Der skal for døde dyr rekvireres umiddelbar afhentning, med mindre der på bedriften findes særligt udstyr til opbevaring eller konservering. Sørg altid for god smittebeskyttelse i forbindelse med håndtering af døde dyr. Afhentningsstedets indretning: Det er vigtigt, at dyrene så vidt muligt ligger i skygge specielt for middagssolen. Hvis dyrene er overdækkede, skal overdækningen også være i skygge. Skygge kan opnås ved bygninger, høje træer eller sikres ved opstilling af hegn, hæk med trådnet eller lignende. Max. højde 1,4 m i læssesiden. Afhentningsstedet skal ligge i passende afstand fra produktionen og dyrene skal placeres på et underlag, så de er hævet i en passende afstand fra jorden. Læs mere på Dakas hjemmeside: > landmandsservice Hvis der på en ejendom etableres en husdyrproduktion, der overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, skal der være faciliteter til midlertidig henlæggelse af døde dyr. Henlæggelse skal ske på cementeret underlag, som ved indhegning er sikret mod hunde og katte. Døde dyr skal enten opbevares i lukket container eller være afdækket med presenning eller lignende. Yderligere regelgrundlag: Vejledning nr. 97 af 15. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.m. Bekendtgørelse nr. 439 af 11 maj 2007 om opbevaring af døde dyr. Side 14

15 Afsnit 7. Generel smittebeskyttelse 7.0 Generel smittebeskyttelse Krav: Spredning af smitte til dyr og mennesker, f.eks. salmonella, skal begrænses bedst muligt. Smittebeskyttelsen vedrører: Infektionssygdomme, som giver produktionstab Infektionssygdomme, som udgør en fare for mennesker. De såkaldte zoonoser som eksempelvis salmonella. Vær specielt opmærksom på de områder, hvor der er iværksat overvågningsprogrammer som for eksempel salmonellahandlingsplanerne for æg, slagtekyllinger og svin. Smitte kan ligge skjult hos tilsyneladende raske dyr. Derfor er det nødvendigt, at du sikrer din besætning bedst muligt mod smitte. Dette gøres ved at være opmærksom på: Indkøbte dyrs sundhedsstatus Transport (ind- og udlevering af dyr og foder mv.) Servicepersonalets adfærd i stalden (konsulent, dyrlæge, kontrollant, service- og vedligeholdelsesfolk) Indretning af stald og drift God staldhygiejne, herunder renholdelse af dyr Hygiejne (mulighed for at vaske hænder og fodtøj. Overtrækstøj og støvler til rådighed, desinficerende fodbade ved alle ind- og udgange til stalden) Medarbejdernes adfærd ved sygdom (overførbare sygdomme) Gæster. Hvornår har de været i andre stalde? En besøgsliste kan med fordel anvendes til dokumentation, se >Formularer og regler > Besøgsliste - Hent Ingen staldbesøg af personer, der har været i udenlandske besætninger, før 48 timer efter ankomst til Danmark Petfood, som hunde- og kattefoder, og kødvarer må ikke opbevares i stalden. Før adgang til stald skal fodtøj være rengjort, eller der skal benyttes overtræksfodtøj. Efter staldbesøg skal der være mulighed for at rengøre fodtøj. Syge dyr skal isoleres. Afsnit 8. Uddannelse 8.0 Uddannelse Krav: Besætningens medarbejdere skal være hensigtsmæssigt instrueret i de forskellige processer og mulige sundhedsrisici. Ejeren af bedriften er ansvarlig for at yde personalet en fyldestgørende instruks i god produktionspraksis (GMP). Side 15

16 Ejeren skal desuden sikre, at personalet har kendskab til sikring af god hygiejne og minimering af sundhedsrisici. Der skal være speciel opmærksomhed på overholdelse af produktspecifikke regler for håndtering. Afsnit 9. Medicinering 9.0 Medicinering Krav: Der skal ske en korrekt blanding og indgivelse til korrekt dyregruppe. Det skal sikres: At behandlede dyr registreres At anvisning fra dyrlægen følges At nye medarbejdere har gennemgået lovpligtigt medicinhåndteringskursus At medicineret foder ikke blandes med foder til andre dyregrupper, herunder også foderblandinger med foderlægemidlet zinkoxid At kanyler og medicinrester bortskaffes korrekt At tilbageholdelsestider overholdes Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 481/2007 om dyreejers anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer Afsnit 10. Rene slagtedyr 10.0 Rene slagtedyr Krav: At dyrene er passende rene. Afsnit 11. Analyser og kontrol 11.0 Analyser og kontrol Krav: Der skal tages hensyn til resultater af analyser og offentlig kontrol. Analyser og kontrol foretages for at forebygge farer for mennesker og dyrs sundhed og for at sikre miljøet. Det skal sikres, at der tages stilling til analyse- og kontrolresultater, og at der iværksættes eventuelle nødvendige handlinger til imødegåelse af risici for dyr og mennesker. Dokumentation vedrørende resultater og analyser samt offentlige kontroller skal gemmes. Side 16

17 Ligeledes bør de iværksatte foranstaltninger eller ændringer af procedurer som følge af ovennævnte registreres. Ved myndighedskrav om tilbagetrækning skal sporbarheden på dyr og produkter sikre, at en sådan kan foretages op imod næste led i kæden. Ved mistanke om farlige produkter og risiko for mennesker og dyrs sundhed kontaktes rådgiver, og der iværksættes en evt. pligtig oplysning til myndighederne. Afsnit 12. Lovgivning 11.0 Lovgivning m.m. LOVE OG FORORDNINGER Nr./årstal Fødevareloven 526/2005 Fødevareforordningen 178/2002 Foderhygiejneforordningen 183/2005 Hygiejneforordningen Bilag 4 852/2004 BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelse om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget 492/1994 Bekendtgørelse om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøder 176/2008 Bekendtgørelse om dyreejers anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 481/2007 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bilag /2006 Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr 439/2007 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1449/2007 Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. 1507/2007 Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler 533/2003 Bekendtgørelse om affald 48/2010 VEJLEDNINGER Vejledning om husdyrhold og arealkrav m.m. 97/2002 PJECER Ensilering et håndværk, Landbrugsforlaget, Videncentret for landbrug, Skejby 2003 LARING TIL SKEMA Side 17

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Forklaring til de enkelte punkter i skemaet/branchekoden Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Krav: Afgrøderne

Læs mere

Nye regler om foder og fødevarer

Nye regler om foder og fødevarer Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Den 1. januar 2006 indføres nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Branchekoden

Læs mere

Nye regler om foder og fødevarer

Nye regler om foder og fødevarer Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i akvakulturproduktionen - en branhekode Den 1. januar 2006 indførtes nye produktionsregler for hygiejne ved produktion af fødevarer

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED 9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED For 50 år siden og tidligere blev fødevarer produceret lokalt, så når landmanden skulle købe varer hos købmanden, blev købmandens regning måske betalt med æg, som så

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 Foderopbevaring 2009 Side 2 FODEROPBEVARING FarmTest nr. 63 April 2009 Titel Foderopbevaring Forfatter Anne Skøtt Jensen og Mads Urup

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a).

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a). Vejledning i at udfylde skemaet: Ansøgning om autorisation til produktion, behandling, opbevaring, import, salg og eksport af økologiske produkter til brug for den økologiske jordbrugsproduktion I skal

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget Denne pjece giver dig som jordbruger et overblik over den lovgivning, der skal sikre

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning ANSØGNING OM AUTORISATION TIL PRODUKTION, BEHANDLING, OPBEVARING, IMPORT, SALG OG EKSPORT AF ØKOLOGISKE PRODUKTER, TIL BRUG FOR DEN ØKOLOGISKE JORDBRUGSPRODUKTION Aut.nr.: Sagsnr.: I skal udfylde alle

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

UDKAST 7. oktober 2004

UDKAST 7. oktober 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,

Læs mere

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Bilag 1 Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Kontrolfrekvenser I oversigten nedenfor er angivet standard- og eventuelt reducerede frekvenser for basiskontrol på foderområdet.

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Vejledning. Til TSE-reglerne

Vejledning. Til TSE-reglerne Vejledning Til TSE-reglerne September 2003 3 Vejledning til TSE-bestemmelser i følgende forordninger: - EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder.

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder. Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1) I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2, og stk. 4, 12, stk. 2, 14, stk. 4, 16, stk. 1, 18

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget Denne pjece giver dig som jordbruger et overblik over den lovgivning, der skal sikre

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Dagsorden. Præsentation. Dagrenovation og genbrug. Containerpladserne. Øvrige anlæg. Farligt affald

Dagsorden. Præsentation. Dagrenovation og genbrug. Containerpladserne. Øvrige anlæg. Farligt affald 1 Dagsorden Præsentation Dagrenovation og genbrug Containerpladserne Øvrige anlæg Farligt affald 2 Affald og genanvendelse Landbrug kan være med i Sønderborg Affalds genbrugsordning, hvis følgende er opfyldt

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet. www.topps-life.

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet. www.topps-life. TOPPS projektet TOPPS er et 3-årigt projekt i 15 EU-lande med deltagelse af en lang række interessenter. TOPPS er en forkortelse af den engelske projekttitel Train the Operators to prevent Pollution from

Læs mere

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Denne folder henvender sig til dig, der behøver at vide mere om vores hygiejneregler. Du er måske ansat, midlertidig arbejdskraft,

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh

Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh rnet d e j t s Tre k nyhe me Agro 2010 Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE Trådløst sensor system fra WEBStechh Vi introducerer... SensSilage

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

INTRODUKTION TIL NYANSATTE

INTRODUKTION TIL NYANSATTE RIGSHOSPITALET VELKOMMEN TIL XPU/ BARTHOLIN INSTITUTTET INTRODUKTION TIL NYANSATTE - praktiske forhold & sikkerhed GMO-REGLER GMO-reglerne, der gælder på XPU/Bartholin, skal læses igennem før arbejdet

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev

Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport til offentliggørelse efter

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Import af økologiske produkter

Import af økologiske produkter Plantedirektoratet Import af økologiske produkter Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol November 2005 Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere