9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED"

Transkript

1 9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED For 50 år siden og tidligere blev fødevarer produceret lokalt, så når landmanden skulle købe varer hos købmanden, blev købmandens regning måske betalt med æg, som så blev solgt videre i hans lokale købmandsbutik. Hvis det viste sig, at der var noget galt med disse æg (f.eks. salmonella), så var problemerne til at overskue simpelthen fordi, at der kun var få forbrugere, der var berørt. I dag er fremstillingen af fødevarer meget ofte storproduktion langt væk fra forbrugeren af produktet, og det kan derfor være svært at finde tilbage til producenten, og konsekvenserne af et dårligt produkt kan være meget mere omfattende. Derfor er sporbarhed af fødevarer vigtigt.

2 Sporbarhed I EU har man indført begrebet sporbarhed, som gælder alle produkter, der anvendes i fødevareproduktionen. Det skal være muligt at følge en fødevare, som f.eks. mælk, æg, kød og planteprodukter tilbage til producenten og helt ud til landmanden i yderste led. Det skal også være muligt at finde tilbage til den foderstofvirksomhed, der har leveret foder til landmanden. Danske fødevarer eksporteres over hele verden, og det er vigtigt, at forbrugeren eksempelvis i New York er tryg ved de danske fødevarer. En jordbæryoghurt kan være fremstillet i Danmark, men sukkeret kommer måske fra Tyskland, jordbærrene fra Polen, og bægeret er fremstillet i Sverige. Hvis det viser sig, at yoghurten er sundhedsskadelig, er det afgørende at kunne finde frem til producenterne. Kun på den måde kan man spore problemet og gøre noget ved det, eller trække produktet tilbage fra butikshylderne. Det skal være muligt at finde helt tilbage til producenten af jordbærrene og producenten af sukkeret. Det kan være, at problemet ikke er på mejeriet, men er ude på den enkelte gård, som har brugt forurenet foder. Gården skal kunne redegøre for, hvor foderet er købt, og man kan herefter tage fat i fodervirksomheden og få gjort noget ved problemet. Dette kaldes sporbarhed. Mejeriselskabet Arla har opbygget kvalitets- og sikkerhedsstandarder hele vejen fra ko til køledisk i supermarkedet (Arlagaarden). Hvert eneste mejeriprodukt kan i dag spores tilbage til den enkelte gård, som har leveret mælken. Så skulle der opstå en fejl, så kan både produkt og ingredienser spores, og det er muligt at gribe ind med det samme. Sporbarhed er afgørende for opsporing af smittekilder til en fødevarebåren sygdom. En af de meste almindelige fødevarebårne sygdomme er salmonella. Men der er også andre fødevarebårne sygdomme, f.eks. BSE (kogalskab) hos køer, der kan forårsage en meget sjælden hjernesygdom både hos mennesker og dyr, og som spredes via kød fra angrebne dyr. BSE kan opstå, hvis der fodres med ani- $ ifølge artikel 18 i EU s fødevareforordning Muligheden for at kunne spore og følge en fødevare, et foder, et dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller et stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder gennem alle produktionstilvirknings- og distributionsled. 2 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed

3 malsk protein. I dag må drøvtyggere ikke fodres med animalsk protein. Der må heller ikke være risiko for, at foderet blandes med animalsk protein ved et uheld. Derfor må katte- og hundefoder ikke opbevares i foderladen. En hændelse på en belgisk foderfabrik i 1999 skabte panik og bekymring blandt myndigheder og forbrugere over hele verden. Lidt motorolie i 80 tons fedt forgiftede et parti foderstoffer med kræftfremkaldende dioxin og PCB. Men foderet blev alligevel solgt videre og ædt af fjerkræ, kvæg og svin i belgiske besætninger. Foderet kom også videre til landmænd i Holland, Frankrig og Tyskland. Supermarkeder i dele af verden ryddede hylderne for varer, der måske kunne være forurenet med dioxin. EU s landbrugseksport var i fare, så i kølvandet fra skandalerne i 1990 erne med bl.a. kogalskab og dioxin i fødevarer indførte EU reglerne om sporbarhed. Målet er, at forbrugere skal have tillid til de produkter, de køber. Der er tale om fælles regler for alle EU-medlemslande. Hvis man vidste, hvilke landmænd, der havde modtaget det forgiftede foder, og hvilke dyr, der havde fået foderet, og til hvilket slagteri disse dyr var leveret, så havde man været i stand til at identificere de dioxinholdige fødevarer og dermed tilbagekalde netop disse produkter. Men det kunne man ikke, og store dele af EU s Æggets mærkning 3SE501-2 fortæller, hvor det er produceret. Det første tal 3 betyder, at ægget er fra produktion i bure, og SE betyder, at ægget er produceret i Sverige. Via er det muligt at finde tilbage til den svenske landmand, der har fremstillet ægget. Danske æg mærkes på samme måde. Landmanden har styr på, hvor foderet er købt, og det er mulig at finde den foderfabrik, der har leveret foderet til ægproducenten. landbrugsproduktion blev derfor sat under mistanke. Fødevaresikkerhed i produktionsleddet Landmændene og fødevarevirksomhederne skal sikre, at vores fødevarer ikke spreder sygdomme og heller ikke bliver forgiftede af miljøfremmede stoffer. Derfor skal de sikre sporbarhed og fødevaresikkerhed gennem hele produktionen på gården og i arbejdsgangene i produktionen frem til forbrugeren. Hvis det alligevel går galt, Foto: Kurt Rasmussen. 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed 3

4 Foto: Kurt Rasmussen Tydelig sporbarhed Det er muligt at finde producenten ved at læse navn og adresse direkte på emballagen. Ideen er at markedsføre honningen som et produkt med stor troværdighed. Dette i modsætning til udenlandsk honning, som er væsentligt billigere, men hvor man ikke kan se producentens navn. Viden om sporbarhed på gården Reglerne omkring sporbarhed på den enkelte gård er omfattende og detaljerede. Her er kun refereret det, som har direkte betydning for den fagligt uddannede landmand i det daglige arbejde. Den driftsansvarlige kan sætte sig mere ind i området via nedennævnte publikationer. Det skal bemærkes, at nogle af reglerne er omfattet af krydsoverensstemmelserne. De to nedenstående publikationer giver mere viden på området: Foderfremstilling og fodring på landbrug, Plantedirektoratet. Findes på Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode, Videncentret for Landbrug. Findes på landbrugsinfo.dk Sporbarhed af svinekød skal det være muligt at finde årsagen til problemet. I januar 2006 indførte EU regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Reglerne omhandler produktionen i hele kæden fra foderet til de færdige fødevarer. Da landmanden også producerer foder og håndterer indkøbt foder, er der mange forhold, landmanden skal være opmærksom på for at kunne overholde kravene om fødevaresikkerhed og sporbarhed. Sporbarhed er vigtigt af hensyn til fødevaresikkerheden og for at kunne dokumentere kødets kvalitet. I de fleste tilfælde kan kødet spores fra køledisken til slagteriet og herfra til en mindre gruppe landmænd. Forædlede produkter som f.eks. frikadeller, medisterpølse og færdige middagsretter vil altid kunne spores tilbage til fremstillingsvirksomheden. Fremstillingsvirksomheden skal kunne spore de enkelte ingredienser tilbage til leverandøren. 4 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed

5 Tabel 9.1 Forhold, man skal observere i forhold til sporbarhed ved dyrkning af afgrøder Krav Afgrøderne skal sikres mod farlig forurening og giftige stoffer Hvis man bruger slam som gødning, må der ikke ske forurening af afgrøder med tungmetaller og smitstoffer. Bemærkninger Det er vigtigt, at sprøjtefrister overholdes i marken, og at der føres sprøjtejournal samt at man kun bruger sprøjtemidler, som er godkendte. Ulovlig import af sprøjtemidler ødelægger muligheden for sporbarhed. Man skal overholde de meget detaljerede regler for anvendelse af slam. F.eks. deler man slam i tre grupper alt efter risikoen for indhold af smitte: Hygiejniseret slam: Slammet er behandlet, så der ikke findes smittekim. Slammet må bruges forud for alle afgrøder, med mindre der er stillet andre krav (f.eks. Arlagården). Stabiliseret og komposteret slam: Delvist fri for smittekim. Må ikke anvendes til fortærbare afgrøder, som grønsager, kartofter, græs og majs til foder eller sukkerroer. Ikke behandlet slam: Må ikke anvendes til jordbrugsformål. Der må ikke ske gødningsforurening af foder og fødevarer ved gyllekørsel (for at hindre smittespredning.) Afgrøden ensileres, uden at den forurenes med uønskede stoffer f.eks. gødning. Gylle bør ikke anvendes på græs til afgræsning og staldfodring, men kun til slætgræsmarker. Hvis man undtagelsesvis skal anvende gylle til græs til afgræsning og staldfodring, bør det ske snarest efter 1. februar. Nedfældning af gylle reducerer ikke risikoen for smittespredning væsentligt. Man skal sikre, at der ikke kommer en hare eller andet vildt med i finsnitteren, og man skal undgå, at der kommer jord med i ensilagestakken. Her er jævne marker vigtige. Der må heller ikke komme gyllerester med i stakken. 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed 5

6 Foto: Kurt Rasmussen Tre amerikanersiloer med hjemmeblanderi til venstre Det er vigtigt, at landmanden ved, hvor kornet og fodermidlerne kommer fra, og der holdes en god foderhygiejne fra jord til foderbord. Dette har stor betydning, hvis der viser sig at være et problem med et fodermiddel. Det Centrale Husdyrbrugs- Register en del af sporbarheden Alle danske svinebesætninger skal være registreret med et såkaldt CHR-nummer i det Centrale HusdyrbrugsRegister. Registeret giver mulighed for at få overblik over alle besætninger i Danmark. En besætning kan således lokaliseres hurtigt sammen med oplysninger om andre besætninger i samme område. Det kan bl.a. bruges i forbindelse med alvorlige sygdomsudbrud og gør det muligt at stoppe for flytning af svin i et afgrænset område, så smittespredning undgås. Ved køb og salg af smågrise En slagtesvineproducent skal vide og kunne dokumentere, hvor smågrisene kommer fra. Når svin flyttes fra oprindelsesbesætningen, dvs. den besætning, hvor de er født, er hovedreglen, at de skal have et godkendt øremærke. 6 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed

7 Tabel 9.2 Forhold, man skal observere i forhold til sporbarhed ved håndtering af foder på ejendommen Krav En landbrugsvirksomhed er ansvarlig for foderets sporbarhed, og det skal være muligt at trække foderet tilbage. Bemærkninger Man skal, som køber af foder, kunne spore foderet et led tilbage: Hvad har jeg købt? Hvornår har jeg købt det? Hvem har jeg købt det af? Som sælger skal man vide: Hvad har jeg solgt? Hvem har jeg solgt til? Hvornår har jeg solgt det? Som dokumentation gemmes fakturaer fra foderleverandører i 5 år. Det skal bemærkes, at reglerne også gælder for køb og salg af korn og grovfoder mellem landmænd. Fodermidlerne må ikke forurenes. Fodermidlerne skal holdes adskilt. Specielle krav til forblandinger og foderlægemidler. Lageret skal være rent, være fri for mug og råd. Foderet skal opbevares tørt, og det skal sikres således, at foderet ikke forurenes med hunde- og katteekskrementer. Skadedyr må ikke have adgang til fodermidlerne, da de kan forurene fodermidlerne. Der må ikke opbevares katte- og hundefoder på foderlageret, da det kan indeholde animalsk protein, som ikke må komme i foderet. Siloerne skal være tydeligt mærkede, så foder leveres i den rigtige silo. Man skal sikre sig, at det leverede foder svarer til det, man har bestilt. Fiskemelsprodukter må ikke anvendes til kvæg og skal holdes helt adskilt fra de produkter, der bruges til kvæget. Foder med foderlægemidler som f.eks. Zinkoxid, som må anvendes i op til 14 dage efter fravænningen af grise, skal opbevares adskilt fra andet foder. Det er vigtigt, at være specielt opmærksom på foderlægemidler, tilsætningsstoffer og/eller forblandinger, hvor der er specielle regler. En forblanding er en blanding af fodertilsætningsstoffer, der ikke er bestemt til direkte fodring. Reglerne kan findes på pdir.dk. Disse blandinger er ikke beregnet til alle dyregrupper, og det er derfor vigtigt at undgå forurening af de efterfølgende foderblandinger til andre dyregrupper. Der skal holdes en god foderhygiejne. 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed 7

8 Undtagelser fra reglen om godkendte øremærkerer: Grise, der er mærket med leverandørnummer og transporteres direkte til et dansk slagteri. Grise, der transporteres direkte til destruktion. Hold af smågrise, der transporteres mellem besætninger med samme ejer (f.eks. i multisitesystemer). Hold af smågrise, der transporteres efter en fast aftale mellem sælger og køber (griseringe). En mindre del af smågrisehandlen sker gennem en puljeordning, hvor aftageren får smågrise fra flere forskellige producenter. Smågrise, der sælges gennem denne puljeordning, skal have øremærker. Reglerne betyder, at en slagtesvineproducent altid kan finde tilbage til de besætninger, hvor smågrisene er født. Medicin Dansk svinekød skal være frit for reststoffer af medicin. Derfor er der stramme regler for brug af antibiotika. Først efter en sygdom er diagnosticeret, må dyrlægen ordinere antibiotika og udstede en recept. Dyrlægen fører journal for alle besætningsbesøg, der giver anledning til anvendelse af lægemidler. Samtidig skal landmanden registrere bl.a. medicinforbruget i besætningen, og hvilke dyr der er behandlet. Hvis der bliver fundet medicinrester i et parti kød, så skal det være muligt at finde tilbage til producenten. Derfor skal der ude i svinestalden registreres følgende: Dato for behandling Diagnose Dosering Antal dyr (flokbehandling) Hvilke dyr (sonummer, stinummer for smågrise) Initialer (hvem der har foretaget medicineringen) Registreringer på slagteriet Inden slagtesvinene læsses på lastbilen ude hos svineproducenten, mærkes alle grise med et femcifret nummer på hver skinke. Leverandørnummeret identificerer svineproducenten over for slagteriet. På slagteriet bliver slagtekroppene hængt op i et såkaldt hængejern. Hvert hængejern har sit eget identifikationsnummer. Dette nummer bliver knyttet sammen med leverandørnumret og begge numre lagres i en computer. Alle data, der registreres på slagtelinjen (vægt, kødprocenter, forekomst af farvede hårsække, veterinære bemærkninger, salmonella mv.), knyttes automatisk til leverandørnummeret i computeren. Når grisene er slagtet, og den offentlige veterinærkontrol har erklæret dem egnede til menneskeføde, stemples alle kroppene med slagteriets autorisationsnummer. Hvis slagtekroppene skæres op 8 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed

9 Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Slagtekroppe hængt op i et såkaldt hængejern på slagteriet Hvert hængejern har sit eget identifikationsnummer. Dette nummer bliver knyttet sammen med leverandørnumret. på en anden opskæringsvirksomhed, mærkes det opskårne og indpakkede kød eller kødprodukter med opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer. Kød, der er færdigpakket til forbrugeren, skal bl.a. være mærket med oplysninger om pakkevirksomheden. Kød fra detailhandlen kan altså spores tilbage til slagteriet eller opskæringsvirksomheden ved hjælp af autorisationsnummeret, som er stemplet på kødet eller de kartoner, det sendes i. Slagteriet kan spore kødet til en gruppe slagtekroppe. Slagtekroppenes løbenummer er knyttet til leverandørnummeret og ud fra det, kan kødet spores til en gruppe af svineproducenter. Sporbarhed af oksekød Alle drøvtyggere registreres med et såkaldt CKR-nummer, dyrets personnummer. Via dyrets CKRnummer har man mulighed for en hurtig og effektiv bekæmpelse af smitsomme sygdomme og spore kød, der udgør en sundhedsmæssig risiko. Besætning og dyr skal kunne spores Alle landbrugsejendomme med husdyr er registreret med et nummer det såkaldte CHR nummer. Alt kvæg skal være forsynet med to ens øremærker et i hvert øre. Øremærket er trykt med besæt- 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed 9

10 Kilde: Figur 9.1 Pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen om svampegifte i havregryn 10 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed

11 ningens CHR-nummer og et individuelt 4 cifret løbenummer. De to numre udgør tilsammen dyrets CKR-nummer. Mærkerne må ikke fjernes eller ændres, og dyret skal have samme nummer fra fødsel til død. Kalve skal øremærkes senest 20 dage efter deres fødsel. I Kvægdatabasen samles alle oplysninger om dyret. Det kan være oplysninger som dyrets fødselsdato, salg og køb, sygdomsbehandlinger, slagtning osv. Man kan derfor følge alt, hvad der sker med dyrene fra fødsel til slagtning. Landmanden har pligt til at indberette alle disse ting senest syv dage efter, at de er sket. Oplysningerne om de enkelte dyr i Kvægdatabasen overføres til CHR. Myndighederne kan her trække oplysninger om besætningens sundhed. Hvis der skulle vise sig at være sundhedsmæssige problemer med et stykke kød, kan sundhedsmyndighederne hurtig afgrænse problemet og få tilbagekaldt et mindre parti kød. Dette kan ske uden, at forbrugerne generelt mister tilliden til oksekød. Sporbarhed af planteprodukter På side 166 er omtale af en sag, hvor Fødevarestyrelsen måtte trække havregryn tilbage fra butikkerne, fordi der var fundet nogle giftige stoffer i havregrynene. Disse giftige stoffer kommer fra nogle svampe, der har været ude på havremarkerne. Der blev trukket en afgrænset mængde gryn tilbage, og forbrugerne kunne fortsat have tillid til havregryn og økologisk havregryn. På samme måde er det muligt at trække andre planteprodukter tilbage, hvis der viser sig, at der er for mange pesticidrester eller andre miljøfremmede stoffer i f.eks. en pose mel. 9 Sporbarhed og fødevare sikkerhed 11

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode KO krav og deres sammenhæng til branchekode krav 7.1 Miljø 1.1 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord, undergrund 1.2 Anvendelse

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Kontrollen af foder for forurening med dioxin og PCB i 2011

Kontrollen af foder for forurening med dioxin og PCB i 2011 Kontrollen af foder for forurening med dioxin og i April Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kolofon Denne vejledning er udarbejdet i af Fødevarestyrelsen, Foder. Fotograf(er):

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning... 1 2. Kvalitetsstyring... 1 3. Risikoanalyse - HACCP-analyse...

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode

Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode November 2010 2. udgave Side 1 Indhold Forord 4 Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 5 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Forklaring til de enkelte punkter i skemaet/branchekoden Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Krav: Afgrøderne

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Vejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder

Vejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder Vejledning Indberetning og betaling 2016 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Muligheder for reduktion/rabat... 4 4.

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Nye regler om foder og fødevarer

Nye regler om foder og fødevarer Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Den 1. januar 2006 indføres nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Branchekoden

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.:

d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: ANSØGNING OM AUTORISATION SOM ØKOLOGISK FODERSTOFVIRKSOMHED Til virksomheder, der vil producere, behandle, opbevare, importere, sælge og/eller eksportere foderstoffer med henvisning til den økologiske

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Bilag 1 Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Kontrolfrekvenser I oversigten nedenfor er angivet standard- og eventuelt reducerede frekvenser for basiskontrol på foderområdet.

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram Fødevarestyrelsen 5. februar 2010 J. nr. 2010-20-2301-00369 Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram På listen st de krav om skriftlig dokumentation i fødevarelovgivningen, som ligger

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a).

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a). Vejledning i at udfylde skemaet: Ansøgning om autorisation til produktion, behandling, opbevaring, import, salg og eksport af økologiske produkter til brug for den økologiske jordbrugsproduktion I skal

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Indberetning og betaling 2014 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i )

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i ) Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i 2006 1) I medfør af 1, stk. 3, nr. 11, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, som ændret ved lov nr. 376 af 28. maj 2003

Læs mere

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere

Notat om sagen vedrørende hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i EU

Notat om sagen vedrørende hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i EU Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Kontor for Kemi og Fødevarekvalitet/SVSH/METH, Foder- og Fødevaresikkerhed/AMAR, Veterinærmedicin/TIPE, International Handel/RAM Sagsnr./dok.nr.: 2013-29-261-02477

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Der er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede.

Der er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 272 Offentligt Fødevarestyrelsen Dato: 28.08.2005 J.nr.: 433-42 Samrådsdrøftelse 6. september 2005 Ad FLF alm.

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

Nye regler om foder og fødevarer

Nye regler om foder og fødevarer Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i akvakulturproduktionen - en branhekode Den 1. januar 2006 indførtes nye produktionsregler for hygiejne ved produktion af fødevarer

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1) I medfør 4-5, 6, stk. 1 og stk. 3-6, 33, 37, 44, 58, stk. 1, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr,

Læs mere

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg Dyrlæge i økologiske kvæg besætninger www.landscentret.dk/okokvaeg 9 Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver

Læs mere

AMU syd, Kolding 3. marts 2008

AMU syd, Kolding 3. marts 2008 AMU syd, Kolding 3. marts 2008 Jette Aamann, Bureau Veritas Certification Denmark For the benefit of business and people AGENDA 1 Hvad er Bureau Veritas Certification 2 Lovgivningens krav til sporbarhed

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder Miljø- og Fødevareministeriet Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyresundhed/HEHE/EVAH Sagsnr.: 2014-14-114-00219 Dato: 15.01.2016 Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske

Læs mere

Fødevarekædeoplysninger

Fødevarekædeoplysninger Retningslinier / Branchekode Fødevarekædeoplysninger Håndtering på svineslagterier 1. december 2009 Rev. 18. juni 2010 Indholdsfortegelse 1 Baggrund formål:... 3 2 Dækningsområde... 3 3 Krav... 3 4 Regelhenvisninger:...

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering

Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Vejledning til landmænd Sådan indberetter du Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Introduktion Indberetning af behandlinger og medicin i Dyreregistrering er nu gjort væsentlig nemmere.

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

UDKAST Vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, foder og fødevarekontaktmaterialer (Tilbagetrækningsvejledningen)

UDKAST Vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, foder og fødevarekontaktmaterialer (Tilbagetrækningsvejledningen) UDKAST Vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, foder og fødevarekontaktmaterialer (Tilbagetrækningsvejledningen) 1. marts 2016 J.nr. 2015-28-33-00077 Side 1 af 57 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Test for BSE. Antal prøver i 2001

Test for BSE. Antal prøver i 2001 Test for BSE Antal prøver i 2001 250.408 slagtedyr over 30 måneder 20.296 selvdøde dyr 1.797 nødslagtede dyr 4.025 dyr fra UK eller foderkohorter (blå eller grønne øremærker) 70 kliniske mistanker I alt

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Dagsorden Præsentation Baggrund for ønsket om ny teknologi til at

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Side 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Styr på X- overensstemmelse

Styr på X- overensstemmelse Styr på X- overensstemmelse Uffe Baller Advokat, Interlex Advokater, Århus Marlene Sparre Ibsen Ledende Svinerådgiver, Gefion, Sorø Formål med XO At skabe sammenhæng mellem overholdelse af gældende regler

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye

Læs mere