Natur- og Miljøklagenævnet har enstemmigt truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 1 1.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk dato J.nr.: NMK Ref.: HAMMO UDKAST til afgørelse i sag om støj fra byggeri i Københavns Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har enstemmigt truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 42, stk Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 til Copenhagen Metro Team, og hjemviser sagen til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af kombinationsnævnet, jf. 7 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse. 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet I brev af 16. juli 2013 klagede sammenslutningen af beboerforeningerne ved Marmorkirken over Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 til Copenhagen Metro Team. Påbuddet vedrører støjforholdene på metrobyggepladsen ved Marmorkirken. Klagen af 16. juli 2013 er senere bl.a. uddybet i af 2. august 2013 med vedhæftede filer og i partsindlæg af 22. september Der er klaget over Københavns Kommunes oplysning og afvejning af modstående hensyn efter miljøbeskyttelseslovens 42, jf. lovens 3 og 4. Der er desuden klaget over Københavns Kommunes sagsoplysning, over høringsfristerne i sagen og over manglende VVM-screening. I det følgende gennemgår Natur- og Miljøklagenævnet sagens mest relevante oplysninger under Sagens oplysninger og Nye oplysninger under Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sagen. Afsnittet Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse er indledt med en overordnet beskrivelse af retsgrundlaget i afsnit 1. I det efterfølgende afsnit 2 tager Natur- og Miljøklagenævnet stilling til de centrale klagepunkter og påpeger visse øvrige mangler. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fremgår af afsnit 3. Sagens oplysninger I maj 2008 er der udarbejdet en VVM-redegørelse i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, jf. 3 stk. 3, i lov om en Cityring 3. Af VVM-redegørelsen fremgår bl.a. følgende: I anlægsfasen anvendes myndighedernes vejledende støjgrænser for støj fra anlægsaktiviteter. I Københavns Kommune er disse angivet i Forskrift for visse miljøforhold ved bygge og anlægsarbejder i Københavns Kommune af 12. oktober I Frederiksberg Kommune er de angivet i Forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder af 1. januar Lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring. 2

3 Begge kommuner giver mulighed for at søge om dispensation for overskridelse af støjgrænserne. Natur- og Miljøklagenævnet henviser til VVM-redegørelsen s. 67. VVM-redegørelsen blev den 27. marts 2009 godkendt af Transportministeren. 4 Ministerens godkendelse trådte i stedet for VVMtilladelse af anlægsarbejdet efter planlovens 11 g, stk. 4, jf. lov om en cityring 4, stk. 3. I godkendelsen står bl.a.: Jeg er enig med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i, at der i det fortsatte arbejde med optimering af projektet skal arbejdes for en yderligere begrænsning af de miljømæssige gener, som anlægget af Cityringen medfører, idet begrænsning af de miljømæssige gener naturligvis skal holde sig inden for Cityringlovgivningens rammer og projektets budget. Jeg har ingen indvendinger mod, at Metroselskabets bestyrelse, som ønsket af Københavns Kommune, arbejder videre med en miljømæssig optimering af byggepladserne ved hhv. Nørrebroparken og Christiansborg (Gammel Strand) i forbindelse med udbud af Cityringen. Der blev på denne baggrund udarbejdet en samlet miljøstrategi for Cityringen i oktober I den samlede miljøstrategi står bl.a.: 3.5 Støj Ved tunnelarbejdspladserne, hvor der foregår arbejde døgnet rundt, kan der forekomme overskridelse af støjgrænserne uden for normal arbejdstid. Her kan støjen dæmpes ved etablering af afskærmning omkring støjende processer, så natstøjgrænsen overholdes. Det er en forudsætning for at kunne opnå dispensation fra forskrifterne, at entreprenøren kan dokumentere, at der er gjort mest muligt for at nedbringe støjen, og at alle de foranstaltninger, som kan medvirke til at dæmpe støjpåvirkningen, er anvendt. Natur- og Miljøklagenævnet henviser til Metroselskabet I/S, Cityringen, MCW Miljøstrategi Støj 6, som er en baggrundsrapport om støj, der ligger til grund for den samlede miljøstrategi. Af rapportens s , fremgår bl.a. følgende: Ligeledes vil det være nødvendigt, at tunnelarbejdspladserne er i drift hele døgnet. Dog vil aktiviteterne i aften- og natperioden være begrænset til det absolut nødvendige. Støjkilder som er i drift hele døgnet vil Cityringen, Uddrag af Miljøstrategier, oktober 2009, tilgængelig på 6 Metroselskabet I/S Cityringen MCW Miljøstrategi Støj, september 2009, tilgængelig på 3

4 blive pålagt udført med støjdæmpende foranstaltninger f.eks. støjkapper eller støjskærme, så støjudbredelsen begrænses, så de vejledende grænser kan overholdes. Den 11. oktober 2012 vedtog Københavns Borgerrepræsentation en ændring af den dagældende Forskrift for visse miljøforhold ved bygge og anlægsarbejder i Københavns Kommune af 12. oktober En af ændringerne var, at de nye forskrifter 7 kun regulerede midlertidige byggerier. Det fremgår af Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 til Copenhagen Metro Team, at Københavns Kommune, Center for Miljø, har vurderet, at metrobyggeriet ikke er midlertidigt og derfor ikke omfattet af forskriften fra Metroselskabet I/S søgte den 16. april 2013 på vegne af Copenhagen Metro Team om udvidelse af arbejdstiderne på byggepladsen ved Marmorkirken. I ansøgningen står bl.a. sådan: Grunden til at arbejdet skal udføres specielt udenfor normal arbejdstid. Baggrunden for ansøgningen er, at udvidelse af arbejdstiden er nødvendig for, at den overordnede tidsplan kan overholdes. Særligt det forhold, at tunnelboremaskinens fremdrift er afhængig af, at de enkelte stationer færdiggøres til tiden, gør, at kontinuitet i arbejdet er altafgørende for projektet. Hvis en enkelt station ikke er klar til at modtage og videresende tunnelboremaskinen til tiden, vil det medføre at tunnelboremaskinen bliver forsinket, og i værste fald skal stoppe foran stationen. Dette indebærer en stor risiko for at maskinen sætter sig fast og for at udløse sætninger, som kan påvirke bygninger på overfladen. Der ønskes derfor støjmæssig tilladelse til udenfor normal arbejdstid at udføre de aktiviteter, som skal gå forud for tunnelboremaskinens ankomst til arbejdspladsen, således at det sikres, at tunnelboremaskinen ikke forsinkes. Desuden ønskes tilladelse til at udføre andre mindre støjende aktiviteter, som ikke øger det samlede støjniveau udenfor normal arbejdstid. I det følgende redegøres for de ønskede aktiviteter. Parallelt med aktiviteterne på kritisk vej vil der foregå øvrige mindre støjende aktiviteter såsom oprydning, klargøring o.l. Der vil være tale om et bredt udvalg af aktiviteter, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at specificere dette nærmere. I det omfang at øvrige mindre støjende aktiviteter ikke medfører støjgener for naboerne, indgår dette ligeledes i ansøgningen. Der er yderligere i forbindelse med ansøgningen fra Metroselskabet I/S sendt en udateret generel redegørelse for bedste tilgængelige teknik (BAT) til Københavns Kommune. I redegørelsen står bl.a.: Redegørelse for anvendelse af bedste tilgængelige teknologi på Metro Cityringen 7 Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune af 11. oktober Herefter Københavns Kommunes forskrift af 11. oktober

5 I det følgende gennemgås entreprenørens BAT-tiltag for hver hovedfase. Beskrivelsen i det følgende er udtryk for de generelle muligheder, rent teknisk. De lokale forhold på den enkelte plads vil i varierende grad muliggøre eller begrænse anvendelsen. I hvilket omfang disse tiltag er mulige at anvende på den enkelte plads, fremgår af de enkelte ansøgninger og tilhørende bilag. Notat af 13. juni 2013 redegør for støjforholdene på metrobyggepladsen ved Marmorkirken og er efter det i Københavns Kommunes høringssvar af 6. september 2013 oplyste lagt til grund for kommunens afgørelse i sagen. Notatet lyder i uddrag sådan: Byggeplads Marmorkirken (MMK) 1 INDLEDNING Grontmij A/S har for CMT I/S gennemført beregning af anlægsstøj fra Metro byggepladsen ved Marmorkirken. Støjen er beregnet for 3 fremtidige driftsscenarier hhv.: 1. Etablering af slidsevægge 2. Udgravning af byggegrube til 3 m under terræn 3. Udgravning af station efter støbning af topdæk Resultater for beregningerne er støjkonturkort for et afgrænset område omkring byggepladsen. Notatet beskriver den anvendte metode, kildestyrker og driftstider samt øvrige forudsætninger for beregningerne. 2 METODE OG FORUDSÆTNINGER Beregningerne er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder, som beskriver den fællesnordiske beregningsmetode. Som grundlag for støjberegningerne er der opbygget en 3D model i støjberegningsprogrammet SoundPlan ver. 7.1 (update ), som regner iht. metoden. Modellen tager hensyn til alle faktorer, som påvirker lydens udbredelse herunder terrænforhold, skærmning, refleksioner, terrænoverflader, mv. Generelt er alle terrænoverflader forudsat lydreflekterende. Omkring byggepladsen er der forudsat en lydabsorberende 4 meter høj skærm. Beregningerne repræsenterer situationen efter kl. 18, hvor der ikke foregår transporter til/fra pladsen og byggepladsportene er derfor antaget lukket. Beregningerne er udført i et maskenet af beregningspositioner med en maskestørrelse på 5x5 meter og på baggrund heraf er støjkonturer i 5 db intervaller interpolereret. Beregningshøjden er alle steder 7,5 meter over terræn. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 angives grænseværdier som frit-felt-niveauer, dvs. uden refleksioner fra nærmeste facade. 5

6 De beregnede støjkonturer i dette notat inkluderer facaderefleksioner, og de beregnede niveauer umiddelbart foran bygningsfacaderne er således ca. 2-3 db højere end frit-felt-værdierne. Der indgår ikke en vurdering af støjens karakter og der foretages ingen korrektion for eventuel tone- eller impulsstøj. Kildestyrker anvendt i beregningerne er overvejende baseret på CMT s støjkildekatalog. Hvor kataloget ikke angiver kildestyrken ved et spektrum, er der anvendt et standardspektrum for entreprenørmateriel jf. Støjdatabogen. Enkelte kildestyrker er baseret på målinger foretaget af Grontmij. Driftsgrundlaget for hvert af de 3 scenarier er oplyst af CMT I/S. ()I alle beregningsscenarier er der indlagt en kilde, som repræsenterer kortvarigt brug af diverse håndværktøjer og lignende. Med undtagelse af tårnkran og vandbehandlingsanlæg er øvrige kilder modelleret som arealkilder for at tilgodese, at kilderne ikke er stationære, men bevæger sig løbende. For beregningsscenarie 3 foretages udgravningen under et støbt betondæk og støjen transmitteres via 3 huller i betondækket. Situationen er modelleret ved at bestemme det ækvivalente lydtrykniveau i en 15 m dyb skakt under udgravning med de anførte maskiner og på baggrund heraf beregne kildestyrken for hvert af de 3 huller i dækket. Oplysninger om udgravningshullernes størrelse og placering er hentet fra tegningsmateriale. For støjudstrålingen fra hullerne er der endvidere medregnet retningsvirkning svarende til udstråling via en åbning i en stor bygningsdel jf. vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1993. Aktiviteternes/maskinernes drift er udtrykt som % af tidsrummet, der betragtes. Beregningsresultaterne er således gældende og uafhængig af de forskellige referencetidsrum for hhv. dag, aften og natperiode. 3 SCENARIER I det følgende beskrives kort scenarierne som støjberegningerne er baseret på samt hvorledes de er modelleret. 6

7 3.1 Etablering af Slidsevægge Etablering af slidsevægge foregår ved at der med en specialmaskine bores en række dybe huller. Hullerne armeres og udstøbes så de danner en væg der omkranser byggegruben. Selve støbearbejdet er ikke en del af det undersøgte driftsscenarie. Som hjælp til boreprocessen vil der endvidere være drift med en stor kran på pladsen. Kilderne er modelleret som arealkilder på en del af arealet for byggegruben for at tilgodese, at det er bevægelige kilder. Kranens kildestyrke er forudsat støjdæmpet med 5 db i forhold til kildestyrkemåling udført af Grontmij marts Boremaskinens kildestyrke er forudsat støjdæmpet 5 db i forhold til CMT s støjkildekatalog. Eventuelt kortvarigt brug af diverse håndværktøjer er medregnet ved at medtage en ækvivalent støjkilde, som dækker en større del af byggepladsen. 3.2 Udgravning af byggegrube til ca. 3 m under terræn De øverste ca. 3 m af byggegruben udgraves ved brug af 2 gravemaskiner. Processen er modelleret ved at den ene maskine står oppe på kanten af udgravningen og graver mens den anden befinder sig nede i selve udgravningen. Gravemaskinerne er modelleret som arealkilder for at tilgodese, at det er bevægelige kilder. På byggepladsen er der endvidere regnet med drift af en tårnkran (punktkilde) samt en gummihjulslæsser der kører rundt på pladsen i nærheden af udgravningen. Eventuelt kortvarigt brug af diverse håndværktøjer er medregnet ved at medtage en ækvivalent støjkilde som dækker en større del af byggepladsen. 3.3 Udgravning af skakt efter støbning af topdæk Efter at topdækket er støbt udgraves skakten til m under terræn. Udgravningen foretages med 2 gravemaskiner under topdækket. Støjen udstråles via 3 huller i topdækket. Betondækket har en støjdæmpende virkning i forhold til udgravningsarbejdet. Det opgravede materiale hejses op med mobilkraner via de 2 yderste huller i topdækket. Et 3. hul i topdækket benyttes til at hejse materialer mv op/ned vha. tårnkran. Mobilkranerne er modelleret som arealkilder og tårnkranen som en punktkilde. På pladsen er der endvidere regnet med drift af et stationært anlæg til rensning af vand. Eventuelt kortvarigt brug af diverse håndværktøjer er medregnet ved at medtage en ækvivalent støjkilde som dækker en større del af byggepladsen. 4 RESULTATER 7

8 Beregningerne er gennemført som støjkonturberegninger i en højde på 7,5 meter over terræn. Beregningsresultaterne fremgår af bilag 1, 2 og 3. De beregnede støjkonturer inkluderer facaderefleksioner, og niveauerne foran bygningsfacaderne er således ca. 2-3 db højere end frit-felt-værdierne. Supplerende er der foretaget en punktberegning i én position, og resultaterne anført som frit-felts-værdier LAeq for de tre scenarier er: Scenario 1: 78 db Scenario 2: 77 db Scenario 3: 67 db På baggrund af ansøgningen med bilag udarbejdede Københavns Kommune et udkast til påbud. Påbuddet blev sendt i høring til bl.a. klager den 21. juni 2013med frist for høringssvar den 8. juli Den 23. juni 2013 udtalte Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Øst sig til Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne til brug for behandlingen af sag om de erstatningsmæssige konsekvenser af den udvidede arbejdstid. I udtalelsen står bl.a.: Støj, som forstyrrer nattesøvnen, har langt større helbredsmæssig effekt end støj om dagen. Det er sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Østs umiddelbare vurdering, at en betydelig del af beboerne i forbindelse med metrobyggeriet allerede ved 55 db vil opleve væsentlige gener, især aften og nat. Den 15. juli 2013 meddelte Københavns Kommune påbud til Copenhagen Metro Team vedrørende støjforholdene på metrobyggepladsen ved Marmorkirken. Påbuddet blev meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 1. I påbuddet af 15. juli 2013 står bl.a.: Center for Miljø skal herved meddele påbud om, at Copenhagen Metro Team I/S og selskabets underentreprenører skal overholde de nedenstående vilkår ved bygge og anlægsarbejdet på metrobyggepladsen, Marmorkirken. I forbindelse med udførelsen af arbejdet gælder nedenstående vilkår: Afstivende vægge: Arbejdet kan udføres i døgndrift alle ugens 7 dage og tager samlet ca. 6. måneder. Støjniveauet må ikke overstige 78 db(a) ved nærmeste nabo. Til arbejdet må anvendes: 2 hydromills og 1 mobilkran. Derudover kan anvendes dozer/mindre gravemaskine, betonitanlæg og betonitpumpe. 3. Udgravning til topplade: Arbejdet kan udføres i døgndrift alle ugens 7 dage og tager ca. 2 måneder. Støjniveauet må ikke overstige 70 db(a) ved nærmeste nabo. Til arbejdet må der kun anvendes: Elektrisk tårnkran, gravemaskine i skakt, 1 mobilkran samt kørsel med dumper. 4. Armering og støbning af topplade 3 meter under terræn: Arbejdet kan udføres i døgndrift alle ugens 7 dage og tager ca. 1-2 måneder. Støjniveauet må ikke overstige 72 db(a) ved nærmeste nabo. Til 8

9 arbejdet må der kun anvendes: Elektrisk tårnkran, 1 mobilkran, betonpumpe samt kørsel med terrængående gaffeltruck. 5. Udgravning under topplade: Arbejdet kan udføres i døgndrift alle ugens 7 dage og tager ca. 2 måneder. Støjniveauet må ikke overstige 67 db(a) ved nærmeste nabo. Til arbejdet må der kun anvendes: Gravemaskiner på terræn, gravemaskine i skakt, gravemaskine monteret med hydraulisk hammer i skakten, elektrisk tårnkran, 1 mobilkran samt kørsel med dumper. 6. Montering af tværbjælker: Arbejdet kan udføres i døgndrift alle ugens 7 dage og tager ca. 3 måneder. Støjniveauet må ikke overstige 67 db(a) ved nærmeste nabo. Til arbejdet må der kun anvendes: Elektrisk tårnkran, 1 mobilkran samt kørsel med terrængående gaffeltruck. 7. Armering og støbning af bundplade: Arbejdet kan udføres i døgndrift alle ugens 7 dage og tager 1 måned. Støjniveauet må ikke overstige 67 db(a) ved nærmeste nabo. Til arbejdet må der kun anvendes: Elektrisk tårnkran, betonitpumpe, 1 mobilkran samt kørsel med terrængående gaffeltruck. 8. Betonarbejde i skakten herunder støbning af vægge og dæk: Arbejdet skal udføres i døgndrift alle ugens 7 dage og tager ca. 3. måneder. Støjniveauet må ikke overstige 67 db(a) ved nærmeste nabo. Til arbejdet må der kun anvendes: Elektrisk tårnkran, betonpumpe, 1 mobilkran samt kørsel med terrængående gaffeltruck. 9. Transport: Arbejdet skal tilrettelægges, så til- og frakørsel med lastbiler, herunder betonbiler primært foregår i tidsrummet hverdage kl og lørdage kl Tilkørsel af beton og bortkørsel af materiale fra udgravninger må i kortere perioder af få ugers varighed foregå uden for normal arbejdstid. Ved behov for til- og frakørsel uden for normal arbejdstid skal Center for Miljø orienteres. 10. Øvrige aktiviteter må kun udføres i tidsrummet hverdage kl Støjniveauet må ikke overskride 78 db(a) ved nærmeste nabo. 11. Støjdæmpende foranstaltninger, jf. notat af 10. juni 2013 om støjreducerende foranstaltninger ved Marmorkirken, skal være etableret inden, aktiviteterne påbegyndes i den udvidede arbejdstid. Støjniveauer beregnes og vurderes i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder. Påbuddet meddeles med hjemmel i 42, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og erstatter Center for Miljøs påbud af 12. november Påbuddet udløber, når aktiviteterne i den udvidede arbejdstid er tilendebragt. Herefter vil byggepladsen blive omfattet af et nyt påbud gældende for normal drift svarende til påbud af den 12. november 2012, hvoraf det fremgår, at støjende arbejde kun må udføres i tidsrummet hverdage kl Baggrund for påbuddet: 9

10 Metroselskabet har af hensyn til øget fremdrift i anlægsarbejdet ønsket at udvide arbejdstiden på samtlige byggepladser i København og Frederiksberg. Metrobyggepladsen ved Marmorkirken ønskes at kunne fungere som døgnarbejdsplads, da der på grund af en række byggetekniske og pladsspecifikke problemer er et specielt stort behov for øget fremdrift her. Metroselskabet I/S har således den 12. juni 2013 på vegne af Copenhagen Metro Team I/s søgt om udvidelse af arbejdstiden i forhold til de generelle vilkår. Borgerrepræsentation har den 19. juni 2013 tiltrådt Metroselskabets forslag om ændret arbejdstid, således at der på yderligere 2 lokaliteter i Københavns Kommune kan arbejdes i døgndrift, og at der på 3 lokaliteter kan arbejdes med etablering af slidsevægge på hverdage kl samt lørdage kl På de resterende byggepladser kan der arbejdes med støjende bygge- og anlægsaktiviteter i skakten når toppladen er støbt, i tidsrummet hverdage kl samt lørdage i tidsrummet Miljøteknisk vurdering Aktuelt kan der på byggepladsen ved Marmorkirken arbejdes med støjende aktiviteter i perioden kl på hverdage. Ved en udvidelse af arbejdstiden til døgnarbejde vil de støjmæssige gener blive væsentligt forøget. Støjgrænser Der er ikke fastsat bindende grænseværdier for støj fra langvarige bygge- og anlægsarbejder. Støjniveauet skal derfor vurderes konkret for hver byggeplads. Baggrunden for støjvurderingen er støjudbredelsesmodelleringer, der af ansøger er udarbejdet specifikt for byggepladsen og er en del af den konkrete ansøgning. Støj fra en byggeplads kan generelt ikke sammenlignes med baggrundsstøjniveauet stammende fra f.eks. trafik. Støjbilledet fra en byggeplads er sammensat af en række kilder af meget forskellig karakter. Nogle kilder kan være meget hørbare selv ved relativ lav støjstyrke mens andre kan falde ind under det samlede støjniveau. Støjgenerne vil variere fra byggeplads til byggeplads afhængig af de konkrete fysiske forhold på stedet. Hertil kommer, at graden af de oplevede gener vil variere fra person til person. På trods af stor erfaring med de aktiviteter, der tillades udført udenfor normal arbejdstid, kan der opstå uforudsete støjgener. Derfor vil Center for Miljø følge arbejdet tæt og stille krav om iværksættelse af konkrete støjdæmpende foranstaltninger, hvis der viser sig behov herfor. Byggeplads ved Marmorkirken Samlet set vurderes der på byggepladsen ved Marmorkirken at være støjende aktiviteter i døgndrift i omkring 17 måneder. Naboer til byggepladsen ved Marmorkirken vil være påvirket af: Aktiviteter med et støjniveau på op til 78 db(a) i 6 måneder Aktiviteter med et støjniveau på op til 72 db(a) i 1 måned Aktiviteter med et støjniveau på op til 67 db(a) i 10 måneder 10

11 I dagtimerne fra kl accepterer Center for Miljø, at nødvendige aktiviteter udføres med et støjniveau op til 78 db(a). Der vil være beboere, der i denne sammenhæng kan have behov for f.eks. tilbud om alternativt opholdssted. Støjniveauer over 40 db(a) i aftentimerne fra kl accepteres normalt kun, hvis det er strengt nødvendigt for projektet af enten tekniske, trafikale eller sikkerhedsmæssige grunde. Afhængig af de enkelte boligers indretningsmuligheder i forhold til at opnå ro er det Center for Miljøs vurdering, at voksne, raske mennesker normalt ikke vil blive væsentligt påvirket ved et støjniveau på op til 70 db(a) i aftentimer i en afgrænset periode. Småbørnsfamilier og beboere med særlige behov vil ved dette støjniveau kunne opleve gener som f.eks. problemer med søvn. Center for Miljø vurderer, at støjniveauer på over 40 db(a) om natten i relativt lang tid kan give anledning til væsentlige gener i form af begrænsninger i udnyttelse af bolig samt forstyrrelser i forhold til afslapning og søvn. Miljøbeskyttende tiltag Ifølge oplysninger fra Metroselskabet er der foretaget grundige undersøgelser af muligheden for at nedbringe støjbelastningen gennem etablering af støjdæmpende foranstaltninger (udarbejdet specifikt for hver byggeplads) fremsendt i forbindelse med ansøgning. Center for Miljø har på den baggrund stillet vilkår om anvendelse af specifikke dæmpningsforanstaltninger samt vilkår om, at det løbende skal kunne dokumenteres, at de mest miljøvenlige maskiner og processer anvendes. Samlet vurdering Det er samlet set Center for Miljøs opfattelse, at det ikke vil være muligt at sikre en nødvendig fremdrift af det lovfæstede anlægsprojekt uden at tillade den ansøgte udvidede arbejdstid på byggepladsen ved Marmorkirken. Det er samtidig Center for Miljøs vurdering, at gennemførelsen af de i vilkårene nævnte byggeaktiviteter i en udvidet arbejdstid vil udsætte naboerne til byggepladsen for støjgener i en sådan grad, at iværksættelse af ekstraordinære afværgeforanstaltninger er nødvendige. Ifølge lov om Cityring er det Ekspropriationskommissionen, der afgør i hvilket omfang de naboretlige tålegrænser er overskredet og i hvilket omfang, der skal ydes kompensation over for de berørte. Nye oplysninger under sagens behandling i Natur- og Miljøklagenævnet I forlængelse af klagen af 16. juli 2013 modtog Natur- og Miljøklagenævnet akter fra Københavns Kommunes sag. Nævnet modtog også kortfattede bemærkninger fra Københavns Kommune. Den 31. juli 2013 traf Natur- og Miljøklagenævnet delafgørelse om opsættende virkning af klagen i sagen. Den 2. august 2013 skrev Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. følgende til Københavns Kommune: I forlængelse heraf skal nævnet bede om yderligere at få tilsendt de dokumenter og bilag, som er omtalt i Københavns Kommunes påbud af 15. juli

12 Derudover vil nævnet forespørge, om der findes øvrige akter, der er relevante for sagen. Nævnet henleder opmærksomheden på behovet for at få tilsendt alle dokumenter, der kan belyse henholdsvis kommunens konkrete undersøgelser af mulighederne for og omkostningerne forbundet med fastholdelse af de oprindelige tids- og støjgrænser for byggeriet henholdsvis oplysninger om omkostningerne forbundet med nedbringelse af støjen til det niveau og de tidsintervaller, der må regnes som det opnåelige med anvendelse af bedste anvendelige teknologi. Københavns Kommune sendte samme dag yderligere akter til Natur- og Miljøklagenævnet. Derudover modtog Natur- og Miljøklagenævnet yderligere akter den 19. august 2013 og den 22. august 2013 i forbindelse med Metroselskabet I/S og Københavns Kommune om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets delafgørelse af 31. juli 2013 om opsættende virkning. Efter gennemgang af det tilsendte materiale skrev Natur- og Miljøklagenævnet til Københavns Kommune den 23. august I brevet bad Natur- og Miljøklagenævnet Københavns Kommune om en udtalelse om sammenslutningen af beboerforeningerne ved Marmorkirkens uddybende klage af 2. august 2013 og om konkrete oplysninger i sagen fra både Metroselskabet I/S og Københavns Kommune. I nævnets anmodning står bl.a.: Natur- og Miljøklagenævnet henleder opmærksomheden på følgende dele af klagen: Natur- og Miljøklagenævnet anmoder Københavns Kommune om at komme med særskilte bemærkninger til ovenstående i udtalelsen samt at redegøre for oplysningsgrundlaget og de vurderinger, der er foretaget i sagen. Det fremhæves, at der er behov for, at Københavns Kommune i udtalelsen klart forholder sig til, hvilke alternativer der er fravalgt og hvorfor. Nævnet ønsker desuden tilsendt relevante oplysninger om muligheder for at reducere støjen og omkostninger herved samt kommunens vurdering heraf. Den 28. august 2013 og 4. september 2013 skrev nævnet endvidere til kommunen og bad om svar på konkrete spørgsmål i sagen. Københavns Kommune svarede Natur- og Miljøklagenævnet i brev af 6. september Kommunen vedhæftede en udtalelse fra Metroselskabet I/S af 5. september I udtalelsen fra Metroselskabet I/S står bl.a. sådan: Stationen ved Marmorkirken er den mest tidskritiske i forhold til tidsplanen. Den realiserede fremdrift i arbejdet har vist sig utilstrækkelig. Således vil TBM en skulle vente i meget lang tid ud for Marmorkirken, medmindre der sker en væsentlig forøgelse af fremdriften i arbejdet. Oplysningsgrundlaget Med henblik på at kunne levere de nødvendige oplysninger for at Københavns Kommune kunne træffe afgørelse i sagen på et fuldt oplyst grundlag, har Metroselskabet leveret støjberegninger, som viser, at de vejledende støjgrænser ikke kan overholdes. COWI har som akkrediteret støjkonsulent for Metroselskabet udarbejdet tre beregninger illustreret ved støjkort, som viser støjudbredelsen i de tre hovedfaser i arbejdet. 12

13 Desuden vedlægges teknisk notat om beregningsforudsætningerne for støjberegningerne. (Fra)valgte alternativer Som det fremgår af ansøgningen er en række støjdæmpningstiltag vurderet, men ikke fundet gennemførlige. Muligheder for at reducere støjen Da yderligere anvendelse af natarbejde forskyder balancen i BAT-vurderingen, er der gennemført en vurdering af, om der med rimelighed kunne udføres yderligere støjdæmpning end fastlagt i strategiarbejdet og beskrevet i BAT-notatet. Denne vurdering blev foretaget i en møderække mellem Metroselskabet og entreprenøren, hvor de tekniske muligheder blev gennemgået. I forbindelse med udarbejdelse af støjstrategien blev visse tiltag vurderet teknisk uigennemførlige på grund af deres negative effekt på effektiviteten og dermed fremdriften i projektet. Da imidlertid den udvidede arbejdstid øger mulighederne for at skabe fremdrift, er denne negative effekt ikke så afgørende længere. Tilsammen betød disse to forhold, at det blev vurderet muligt at gennemføre yderligere støjdæmpningstiltag. Tekniske løsninger I det følgende kommenteres anvendeligheden på Cityringen af de i miljøprojektet beskrevne tekniske løsninger. Rækkefølgen i det nedenstående følger således strukturen i miljøprojekt Pæleramning (afsnit ) er en teknik, som er kendt for kraftig støj. Denne teknik anvendes ikke på Cityringen. Uanset at de nødvendige tekniske metoder til anlæg af Cityringen medfører væsentlig støj ved naboerne til byggeriet, er der ved projekteringen af Cityringen valgt de mindst støjende anlægsmetoder. Etableringen af stationer og skakte kræver, at der etableres afstivede vægge langs stationens omkreds. Dette kan f.eks. gøres ved nedramning af spunsvægge. Imidlertid er denne teknik fravalgt allerede i VVM en. I stedet er det bestemt, at byggegruberne etableres ved at anvende sekantpæle eller slidsevægge, som er mindre støjende alternativer til ramning af spuns. Ifølge VVM en er støjreduktionen herved ca db. Støjdæmpning af motorer er et af de tiltag, som er beskrevet i bilag 4. Således er de mest støjende maskiner eftermonteret med forskellige former for støjisolering. Således er selve motorhuset isoleret yderligere, ligesom der er sat støjisolerende materiale for både indsugning og udblæsning for køleventilationen af motorerne. Udover de i miljøprojektet beskrevne støjdæmpningstiltag til kildedæmpning, er der derudover eftermonteret en kasse med lyddæmpende materiale på indersiden rundt om udstødningen på maskinerne, da målinger viste, at udstødningen kan give et væsentligt støjbidrag. Eftermålinger viser, at effekten af disse tiltag er mindst de forudsatte 5 db. 13

14 Støjdæmpende bælter er vurderet ikke at kunne anvendes yderligere på Cityringen. De dominerende støjkilder er maskiner, som langt overstiger vægtgrænsen for at anvende gummibælter. I det omfang der ikke allerede måtte være gummibælter på de mindre maskiner, vil en eftermontering ikke påvirke det samlede støjbillede, da støjbidraget herfra ikke er væsentligt. Støjdæmpet skovl til gravemaskiner. Støj fra selve skovlen på gravemaskiner er vurderet at være en ikkevæsentlig støjkilde, idet gravning på terræn stort set udelukkende sker i allerede opgravet materiale. Derfor er det vurderet, at dæmpning af skovlen ikke vil påvirke det samlede støjniveau. Støjafskærmning er et af de tiltag, som er beskrevet i bilag 4. Den beskrevne løsning med et støjabsorberende byggepladshegn er generelt bragt i anvendelse på alle metrobyggepladser. At tiltaget iflg. miljøprojektet vurderes at have begrænset virkning, svarer ikke til erfaringerne fra Cityringen. Dels er hegnet med sine 4 meter meget højere end almindelige byggepladshegn, dels er der på grund af de generelt meget trange pladsforhold meget af arbejdet, der foregår tæt på hegnet. Støjberegninger viser en væsentlig effekt af hegnet i gadeplan og i første sals højde, hvorefter effekten gradvist aftager med højden. Derudover bringes med den udvidede arbejdstid yderligere lokal støjafskærmning i anvendelse, hvor det er teknisk muligt. En nærmere beskrivelse heraf fremgår af bilag 4. 8 Ud over de i miljøprojektet beskrevne tekniske muligheder for støjreduktion, er der ved Marmorkirken anvendt et såkaldt bulderhus rundt om afsandningsanlægget. Således er det anlæg, som separerer den opgravede jord fra fræsning af slidsevæggene, indkapslet i støjdæmpende materiale, hvorved støjniveauet nedbringes væsentligt. Som nævnt er alle de ovenfor nævnte gennemførlige tekniske tiltag medtaget i grundlaget for udregningerne af støjudbredelsen. Udtalelsen fra Københavns Kommune af 6. september 2013 lyder i uddrag sådan: I forhold til de af Klager fremsatte anbringender, har Kommunen følgende bemærkninger: Manglende afvejning af miljø- og sundhedshensyn med Metroselskabets interesser/officialprincippet Ved fastsættelsen af de enkelte vilkår i påbuddet har Kommunen i overensstemmelse med officialprincippet søgt at oplyse sagen forsvarligt og tillige foretaget den lovpligtige afvejning af relevante hensyn i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven 3. Kommunen har i overensstemmelse med forureningsbegrænsningsprincippet undersøgt, hvordan støjen fra det lovregulerede anlægsbyggeris byggeaktiviteter kan dæmpes til det lavest mulige niveau ved anvendelse af de bedst tilgængelige støjbegrænsende foranstaltninger. De i påbuddets vilkår indeholdte støjgrænser er fastsat efter en tilbundsgående kritisk prøvelse af ansøgningen modtaget fra Copenhagen Metro Team I/S, herunder prøvelse af de i materialet indeholdte forudsætninger. 8 Ikke vedhæftet nævnets afgørelse. 14

15 Kommunen har i overensstemmelse med princippet i miljøbeskyttelseslovens 3 sammenholdt ansøgningens oplysninger med denne viden, og på den baggrund foretaget en vurdering af, om de ansøgte støjgrænser også reelt er udtryk for, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder i forhold til processer og anlæg og under hensyntagen til de bedst mulige støjdæmpende foranstaltninger. Kommunen er enig med klager i, at miljø- og sundhedshensyn ikke alene varetages ved erstatning. Derfor har Kommunen for at beskytte omgivelserne til byggeriet ved Marmorkirken, herunder særligt de berørte naboer, fastsat præcise aktivitets- og støjvilkår. Sammen med ansøgningen om udvidet arbejdstid på metrobyggepladsen er indsendt et teknisk notat med støjkonturkort (støjudbredelseskort) udarbejdet af Grontmij A/S, der er en uafhængig akkrediteret støjkonsulent (bilag iii). Bilaget beskriver støj fra byggepladsen i de tre faser af byggeriet, som er omfattet af påbuddet af 15. juli 2015; etablering af slidsevægge, udgravning af byggegrube og udgravning af station efter støbning af topdæk. Forudsætningerne for modelleringen er beskrevet med udgangspunkt i de konkrete maskiner, der indgår i hver af byggeaktiviteterne (bilag iii, tabel 1) og er omfattet af vilkårene 2-9 i Kommunens påbud af 15. juli Som en af forudsætningerne er kildestyrken af maskinernes støjbelastning beskrevet i bilag iii tabel 1, kolonnen LwA db. Kommunen har desuden vurderet, at de angivne kildestyrker for maskinerne i det tekniske notat (bilag iii) er i overensstemmelse med anden form for teknisk dokumentation for entreprenørmaskiner, og har noteret sig, at de angivne effekter af den beskrevne støjdæmpning er dokumenteret gennem konkrete, akkrediterede målinger af støjdæmpningseffekten. I forbindelse med fastsættelse af det maksimalt tilladelige støjniveau har Kommunen overvejet alternative muligheder. Selve byggeteknikkerne knyttet til etablering af underjordiske stationsbokse og metrotunnelen er i høj grad låste alene på grund af de tekniske/fysiske krav til maskinellet, jf. ovenfor. Der er således ikke egentlige byggetekniske alternativer at vælge imellem. Derfor har Kommunen i forbindelsen med udstedelsen af påbuddet af 15. juli 2013 været fokuseret på at få etableret støjdæmpning, hvor det er praktisk muligt. Ved behandlingen af Copenhagen Metro Teams ansøgning har Kommunen foretaget en nøje vurdering af de enkelte, potentielle støjdæmpende foranstaltninger, som eventuelt kunne medvirke til at nedsætte støjeffekterne af byggeaktiviteterne. De potentielt støjdæmpende foranstaltninger er mere indgående beskrevet i bilag H 9 og i bilag F. Det er Kommunens opfattelse, at foranstaltningerne i bilagene er en fuldstændig oplistning af mulige støjdæmpende foranstaltninger, der vil kunne bringes i anvendelse i forbindelse med Kommunens fastlæggelse af vilkår 9 Bilagene er ikke vedhæftet nævnets afgørelse. 15

16 for arbejdet på metrobyggepladsen ved Marmorkirken, idet Kommunens muligheder for at sætte vilkår er begrænset af de bestemmelser, som er fastlagt i lov om en Cityringen. Kommunen har desuden foretaget en vurdering af mulighederne for at gennemføre yderligere støjdæmpende foranstaltninger end angivet i ansøgningen og de tilhørende bilag, uanset deres økonomiske omfang. Det er imidlertid Kommunens opfattelse, at der ikke findes yderligere teknisk realiserbare muligheder for at støjdæmpe de tilladte maskiner på byggepladsen, ligesom det ikke er muligt at gennemføre yderligere støjdæmpende foranstaltninger i form af facadeafdækning, støjhegn eller tilsvarende. Den teknisk mulige løsning bestående af at indkapsle de enkelte støjende maskiner yderligere i bulderhuse eller tilsvarende har det været nødvendigt at fravælge på grund af arbejdsmiljømæssige hensyn. Copenhagen Metro Teams støjudbredelseskort er baseret på worst-case - på et realistisk og troværdigt grundlag. Worst-case i den konkrete sammenhæng er udover den estimerede kildestyrke, at støjkilderne alle er placeret mest problematisk i forhold til beboelse, dvs. tæt ved facaderne omkring byggepladsen. Aktiviteten består i, at en maskine (en Hydromill) laver slidsevægge (DW-activities). Støjen fra maskinen har i stort omfang retning mod facaden. På grund af de snævre pladsforhold ved metrobyggepladsen ved Marmorkirken er det ikke fysisk muligt at opstille større støjgardiner eller støjhegn end fastlagt i påbuddet af 15. juli 2013 mellem Hydromill-maskinen og husenes facader. Selv om der er gennemført støjdæmpning af selve maskinen og opstilles mobile støjbarrierer omkring maskinen, vil dæmpningen således ikke kunne reducere støjniveauet på bygningsfacaderne til et lavere niveau end 78 db for de mest udsatte bygninger. Da maskinen, i takt med at byggeriet af slidsevægge skrider frem, vil bevæge sig rundt på byggepladsen, vil der så længe byggeriet af slidsevægge foregår, være steder på facaden ( worst-cases ), hvor støjniveauet når op på 78 db. Derfor er det nødvendigt, at påbuddet for byggepladsen ved Marmorkirken rummer et vilkår, som sætter grænser for støjeffekterne af slidsevægbyggeriet. Kommunen har vurderet, at støjniveauer på over 40 db(a) om natten i relativt lang tid kan give anledning til væsentlige gener i form af begrænsninger i udnyttelse af bolig samt forstyrrelser i forhold til afslapning og søvn. Kommunens vurdering af de sundhedsmæssige aspekter er baseret på Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, WHO-Europa Night Noise Guidelines for Europe fra 2009 og WHO rapport Burden of disease from environmental noise fra Kommunen har endvidere baseret sin vurdering på baggrund af møde afholdt i maj 2013 med embedslægeinstitutionen. På denne baggrund har Kommunen vurderet, at det ikke vil være muligt at gennemføre anlægsprojektet uden at støje i det omfang, som påbuddet muliggør. Det fremgår af Copenhagen Metro Team I/S ansøgning (bilag 6), at den overordnede tidsplan for Cityringbyggeriet kun kan overholdes med udvidet arbejdstid. 16

17 Manglende fremdrift på arbejdet ved Marmorkirkens område vil betyde væsentlig forlængelse af det samlede anlægsarbejde. Anlægsarbejdet ved Marmorkirken skal gennemføres i en række fortløbende faser, hvor en række af de byggetekniske forhold og aktiviteter ændres i takt med, at byggeriet skrider frem. Realiseringen af det samlede anlægsprojekt forudsætter dels, at der etableres en stationsboks ved Marmorkirken, dels at der etableres en tunnel, der forbinder de enkelte stationer. Rent byggeteknisk er det nødvendigt, at stationsboksen er færdiggjort, før tunnelboremaskinen når frem til lokaliteten. På grund af de særligt begrænsende fysiske rammer på metrobyggepladsen ved Marmorkirken er det ikke muligt at skabe yderligere fremdrift i anlægsarbejdet ved at indsætte flere maskiner i den fase af byggeriet, som påbuddet omfatter. Pladsforholdene er for snævre til, at dette kan gennemføres. På grund af den store dybde, som anlægget af stationsbokse skal ned til ved Marmorkirken, er det ikke muligt at anvende andre byggemetoder. Den eneste mulighed for at skabe fremdrift i det samlede anlægsprojekt er således at udvide den tilladte arbejdstid for særligt støjende bygge-anlægsaktiviteter til også at omfatte nattetimerne. I den nuværende fase er der væsentlige gener for trafikafviklingen i St. Kongensgade. Bl.a. er kørebanearealet indskrænket fra to til ét spor i en længde på ca. 60 meter. Dette giver opstuvning i løbet af dagtimerne, og i myldretiden opstår der egentlige trafikpropper, hvilket medfører øget luftforurening og øget risiko for de bløde trafikanter. En forlængelse af denne byggefase som følge af manglende mulighed for døgnarbejde, har således store miljømæssige konsekvenser. Kommunen er af de anførte grunde således ikke enig i, at der er truffet beslutning på et utilstrækkeligt grundlag og herved sket tilsidesættelse af den almindelige forvaltningsretlige officialmaksime. Tværtimod er det Kommunens opfattelse, at man har oplyst sagen fuldt tilstrækkeligt til at træffe en forsvarlig afgørelse, hvilket har fundet udtryk i påbuddet af 15. juli Utilstrækkelig partshøring og overtrædelse af Århus-konventionens art. 6(3) og (4) [] har Kommunen foretaget de lovpligtige høringer i forbindelse med Cityring-byggeriet, og Kommunen har i den forbindelse givet tilstrækkelig høringsfrist under hensyntagen til de snævre tidsfrister for sagsbehandlingen. Sammenfatning Samlet set er det Kommunens opfattelse, det meddelte påbud er lovligt meddelt efter nærmere prøvelse af det ansøgte og vurderinger foretaget i overensstemmelse med BAT princippet. Natur- og Miljøklagenævnet har den 9. og 12. september 2013 afholdt møde på teknisk niveau med Metroselskabet I/S. Nævnets medarbejdere beskrev på møderne, hvilke oplysninger der er brug for ved behandling af klagesagen, herunder hvordan oplysninger systematiseres og sammenfattes under nævnets behandling af sager om støjforurening. 17

18 Metroselskabet I/S sendte yderligere supplerende oplysninger den , 21. og 22. september Af de vedhæftede dokumenter til af 20. september 2013 fremgår bl.a.: 1. Tidsplanen For så vidt angår spørgsmålet om nødvendighed er det en grundlæggende præmis, at overholdelse af metrobyggeprojektets tidsplan er et centralt element i projektet Udvidet arbejdstid var afgørende, hvis tidsplanen skulle overholdes For at kunne sikre at tidsplanen overholdes, var det uomgængeligt nødvendigt at ansøge om udvidet arbejdstid og fravigelser af støjgrænserne. Byggeprojektet er samlet set afhængigt af, at de enkelte byggepladser færdiggøres planmæssigt, fordi en station skal være klar til at "modtage" tunnelboremaskinerne, når disse kommer frem til stationen, og til at "sende" boremaskinerne videre på næste etape. Samtidig skal boringerne udføres i flere retninger fra visse stationer. Det betyder, at hvis ikke stationerne er klar, må tunnelboringen afvente, at stationsbyggeriet er klar til at modtage boremaskinen, og hele projektet forsinkes. Der er samtidig en naturlig grænse for, hvilke ressourcer i form af mandskab og materiel der kan arbejde simultant på det enkelte arbejdssted på grund af de givne fysiske rammer på hvert sted. Metrobyggeriet foregår i hjertet af København, hvor pladsen er trang. Metrobyggeriet kan derfor udtrykkes ved, at der planlægningsmæssigt går en "kritisk vej" igennem projektplanen, som udtrykker den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige byggepladser. Erfaringsmæssigt er der altid risiko for uforudsete forhold, når der skal gennemføres boringer og byggeri til store infrastrukturprojekter, som kan forsinke den enkelte projektkomponent. Hvis en projektplan laves, så hver enkelt af de kritiske komponenter kun lige akkurat afløser den næste, vil risikoen for forsinkelser være tæt på 100 pct. En byggeplan er derfor nødt til at operere med tidsbuffere i de enkelte aktiviteter på den kritiske vej. Det tekniske bilag (bilag 1) 10, der er vedlagt dette indlæg, illustrerer Metroselskabets prognoser for byggetiden, hvis den hidtidige progression blev fremskrevet. Efter Metroselskabets opfattelse var der ikke grundlag for at antage, at der ville ske produktionsforøgelse "af sig selv" på byggepladsen. Byggepladsen ved Marmorkirken er særligt smal og forudsætter derfor en koncentreret og meget koordineret byggeindsats. Byggepladsen har nået den maksimale kapacitetsudnyttelse under de givne fysiske rammer, og det er derfor ikke muligt at tilføre pladsen flere ressourcer. Tredje alternativ var en designmæssig ændring, der kunne fremskynde byggeriet, men udtænkning og implementering af en sådan ændring ville allerede i sig selv forsinke projektet, uden at der nødvendigvis var udsigt til en egentlig forbedring. Som det fremgår af det tekniske bilag, var der heller ikke udsigt til, at en forsinkelse ved Marmorkirken kunne (eller kan) indhentes senere i projektet, da Marmorkirken ligger sidst på boresekvensen. Den forsinkelse, der fremkommer ved Frederiksberg Kommunes begrænsninger i dispensationerne i forhold til Metroselskabets ansøgninger vedrørende stationerne på Frederiksberg, ændrer ikke ved den selvstændige forsinkelse af hele projektet, der fremkommer som følge af en forsinkelse af Marmorkirken. 10 Ikke vedlagt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. 18

19 Det er Metroselskabets opfattelse, at der anvendes alle de teknikker, der overhovedet er realistiske og praktisable for at nedbringe støjen. I et andet dokument vedhæftet af 20. september 2013 fra Metroselskabet I/S står bl.a. følgende: Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken (herefter "Mmk") skal Metroselskabet i dette notat redegøre for en række spørgsmål, der vedrører den planlægningsmæssige begrundelse for behovet for udvidet arbejdstid på Mmk. Metroselskabets fremskrivninger viser, at byggeriet vil udvise en stor og stigende forsinkelse i forhold til den oprindelige plan, og at pladsen vil forsinke åbningen af Cityringen, medmindre arbejdstiden øges væsentligt. Hvad betyder den ansøgte udvidede arbejdstid for tidsplanen? Til illustration af ovenstående ses i Figur 1 (næste side) den forventede fremdrift i tre alternative scenarier. Den hidtil realiserede fremdrift i arbejdet er vist med fuldt optrukket rød streg nederst. 19

20 Med rød er vist konsekvensen af at arbejde videre med de hidtil gældende arbejdstider, dvs. udelukkende i dagtimerne på hverdage. I det tilfælde vil stationen være klar til at lade tunnelboremaskinen passere den 20. maj Til sammenligning er det planlagt at tunnelboremaskinen skal passere primo april 2015, hvis Cityringen skal åbne i december 2018, dvs. en forskel på ca. 13 mdr. Den røde linje fremstår ikke som en fuldstændig lineær fremskrivning af den senest opnåede produktion, hvilket skyldes, at der skal tages højde for faseskift. Øges arbejdstiden til aftenarbejde og lørdage som det er foreslået på de øvrige pladser, opnås en gevinst på ca. 6 måneder, således at stationen bliver klar til at lade tunnelboremaskinen passere den 22. november 2015, som vist med den grønne linje. Sammenholdt med den planlagte passage af tunnelboremaskinen giver dette en forsinkelse af Cityringens åbning på ca. 7 mdr. Udvides arbejdstiden, så også natarbejde bliver muligt, viser beregningerne, at stationen vil blive klar til at lade tunnelboremaskinen passere den 3. april Dette er vist med den blå linje. Den tidsmæssige gevinst ved natarbejdet er ca. 13 måneder ift. arbejde i dagstimerne. Med tynd sort streg er vist den oprindelige tidsplan således som denne var lagt, inden de geologiske og byggetekniske forhold var fuldt ud belyst. Ifølge denne plan skal stationen ved Marmorkirken være klar til at lade tunnelboremaskinen passere den 8. april Det er således kun natarbejde, som giver mulighed for at overholde tidsplanen. Selv med natarbejde, er der meget lidt sikkerhed ("luft") i tidsplanen. 20

21 I af 22. september 2013 fra Metroselskabet I/S blev oplysningsarbejdet opsummeret i følgende sammenfatning: Natur- og Miljøklagenævnet har forstået det sådan, at aktiviteten i skemaet benævnt udgravning over topplade svarer til aktiviteten benævnt udgravning til topplade i Københavns Kommunes påbud af 15. juli I af 22. september 2013 modtog Natur- og Miljøklagenævnet bemærkninger klager. I bemærkningerne står bl.a.: Indledningsvis bemærkes, at den foreliggende klagesag rejser tre grundlæggende juridiske spørgsmål, nemlig (1) om der er foretaget den i miljøbeskyttelseslovens 42 forudsatte afvejning, (2) om sagen er tilstrækkelig oplyst forud for beslutningen, og (3) om kommunen forud for meddelelse af påbuddet af 15. juli 2013 har fulgt den fremgangsmåde, som kommunen direkte er forpligtet til efter EU-retten. Klager gør gældende, at alle tre spørgsmål må besvares benægtende på baggrund af kommunens og Metroselskabets bemærkninger, hvorfor kommunens afgørelse må ophæves og sagen hjemvises. 1. Manglende afvejning af miljø- og sundhedshensyn med Metroselskabets tidsplan I relation til afvejning af miljø- og sundhedshensyn fremgår det af både Københavns Kommunes og Metroselskabets bemærkninger, at den i påbuddet af 15. juli 2013 indeholdte væsentlige lempelse af de hidtidige støjvilkår for metrobyggeriet ved Marmorkirken alene er begrundet med hensynet til Metroselskabets tidsplan, og at hensynet til naboers sundhed ifølge Københavns Kommune må vige i det omfang disse hensyn er uforenelige med Metroselskabets tidsplan