Whitepaper Salg via nyhedsbreve

Transkript

1 Whitepaper Salg via nyhedsbreve potentiale for milliarder

2 Salg via nyhedsbreve potentiale for milliarder Nærværende whitepaper bygger på en survey foretaget af Userneeds, hvor personer mellem 18 og 70 år er blevet spurgt om deres erfaringer med og holdninger til nyhedsbreve. Whitepaperet bygger desuden på en analyse af nyhedsbreve samlet ind på tværs af danskernes mest populære webshops. Modtag vores nyhedsbrev Dwarf Quarterly direkte i din indbakke og få kvartalsvise strategiske artikler og praktiske redskaber til brug i den digitale arena. Tilmeld dig på dwarf.dk. Nyhedsbreve skaber milliardsalg 3 Danskerne er glade for nyhedsbreve med gode tilbud i indbakken. Så glade at nyhedsbrevene får danskerne til at købe for 7 milliarder kr. om året. Men mange danske virksomheder Sådan gør de bedste 8 Nyhedsbreve skal ramme plet, ellers bliver de valgt fra. Hvordan man får fat i kunderne med et nyhedsbrev er en videnskab i sig selv. Her er Danskerne skifter til e reklamer 12 Hver tredje dansker siger nej tak til husstandsomdelte reklamer. Hver anden vil hellere have elektroniske reklame leveret som . Men købmændene Kupon salg på nettet boomer 15 Danskerne elsker de nye digitale tilbudsklubber. Hver tredje er tilmeldt en tilbudsklub, og syv ud af ti har slået til. Men mange får aldrig brugt tilbuddet 10 gode råd om nyhedsbreve 18 Hvordan designer du det gode nyhedsbrev, der rammer kunden og skaber salg? Her er 10 gode råd fra Dwarf Kort om metoden 21 Analyseinstituttet Userneeds A/S og webbureauet Dwarf har stået for afvikling af undersøgelsen... Om Dwarf 21 Dwarf hjælper kunder med at udvikle deres digitale forretning. Vi er et bureau med speciale i... Salg via nyhedsbreve potentiale for milliarder Danskerne elsker at modtage s med gode tilbud. Faktisk står nyhedsbrevene i dag for et salg på godt 7 milliarder kr. om året. Og selv om mange danskere har afmeldt sig papirreklamer, så vil de samme mennesker meget gerne modtage de selv samme reklamer i deres inbox. Det er altså ikke reklamer de siger nej tak til, men papir. Titel: Salg via nyhedsbreve potentiale for milliarder Brug gerne tal og citater fra dette whitepaper. Angiv venligst at kilden er Dwarf Quarterly Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt os på Mange af de nyhedsbreve, som danskerne køber på baggrund af, kommer fra store globale spillere, der gennem flere år har opnået en forståelse for deres kunder, der gør, at de kan segmentere nyhedsbreve, så de opleves som relevante hos modtagerne. I denne udgave af Dwarf Quarterly har vi undersøgt potentialet i kommercielle nyhedsbreve. Alle kan sende et nyhedsbrev, men hvordan gør man det bedst? Vi vil med dette whitepaper understrege den strategiske betydning af nyhedsbreve. Vi trækker på erfaring fra de mest populære webshops i Danmark og sammenfatter det hele i en række praktiske anbefalinger. Side 2

3 Nyhedsbreve Skaber milliardsalg Danskerne er glade for nyhedsbreve med gode tilbud i indbakken. Så glade at nyhedsbrevene får danskerne til at købe for 7 milliarder kr. om året. Men mange danske virksomheder leverer for dårlige nyhedsbreve. Det betyder tabt omsætning og åbner for udenlandske konkurrenter, advarer eksperter Danskerne elsker at modtage s med gode tilbud. Faktisk står nyhedsbrevene i dag for et salg på godt 7 milliarder kr. om året. Det er tre gange mere end den samlede omsætning i en butikskæde som Irma. Men mange danske købmænd behandler ikke nyhedsbreve med den dedikation, de burde. Kunderne bliver skuffede og melder fra igen. Det koster i indtjeningen og åbner for konkurrence fra udlandet. Det viser en analyse af danskernes holdninger til elektroniske nyhedsbreve, som webbureauet Dwarf har udarbejdet sammen med analysehuset Userneeds. Analysen Salg via nyhedsbreve potentiale for milliarder bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af de danske forbrugere. Nyhedsbreve har kæmpe stor betydning for omsætningen, men desværre anser mange virksomheder ikke, at de er sexede nok til at man interesserer sig for dem. Facebook og smartphone apps kan man få til diskussion på både direktions- og bestyrelsesniveau, men nyhedsbreve som er langt mere betydningsfulde for salget overlader man ofte til en marketingsassistent at bruge nogle få timer på om ugen. Det er et kæmpepotentiale, der spildes, siger Peter Grønne, partner i Dwarf. Nyhedsbreve skaber masser af trafik... Hvor ofte besøger du en webshop på baggrund af et nyhedsbrev? 41% En gang om ugen eller oftere 24% Et par gange om måneden 35% En gang om måneden eller sjældnere Respondentgruppe: Alle der er tilmeldt et eller flere nyhedsbreve med tilbud på produkter og services...og får os til at shoppe Hvor ofte køber du noget på baggrund af et nyhedsbrev? 27% En eller flere gange om måneden 24% En eller flere gange i kvartalet 49% Sjældnere end en gang i kvartalet Respondentgruppe: Alle der er tilmeldt et eller flere nyhedsbreve med tilbud på produkter og services Figur 1.1 Figur 1.2 Side 3

4 Dwarfs analyse viser da også, at selv om danskerne er glade for at modtage nyhedsbreve fra deres foretrukne butikker, så melder op mod hver anden sig fra igen. Der er alt for mange, der behandler nyhedsbreve meget stedmoderligt. Det giver bagslag i forhold til afmeldelser, eller at de simpelthen ikke læses, siger Annette Falberg, direktør i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH). Samtidig siger hver anden kunde i dagligvarebutikkerne, at de gerne vil modtage en elektronisk tilbudsavis. Tydeligvis er det ikke lige så vigtigt for dagligvarekæderne at nå indbakken, som postkassen. Hele marketingafdelingen i virksomhederne er rettet mod den fysiske tilbudsavis, og derfor underprioriteres elektroniske nyhedsbreve, siger it-professor Jan Damsgaard fra CBS. De skuffede og oversete kunder handler ikke blot om tabt indtjening. Ifølge FDIH køber danskerne ind for 53 milliarder kr. på internettet i år. Hver femte krone - eller 10,6 milliarder kr. bliver imidlertid spenderet i en udenlandsk webshop. Måden de danske kunder bliver lokket ind i de udenlandske butikker på nettet, er i udpræget grad netop via nyhedsbreve. Dårlige danske nyhedsbreve bidrager til at sende kunderne i favnen på udenlandske butikker. Det er ikke bare skidt for den enkelte købmand, det er skidt for hele samfundet, siger Peter Grønne. Danskerne vilde med nyhedsbreve Ingen tvivl om at nyhedsbreve er populære. Ifølge Dwarfs analyse vil hele 32 pct. af danskerne gerne modtage et nyhedsbrev fra den butik, de sidst handlede hos på nettet. Fire ud af ti eller 39 pct. vil gerne have et nyhedsbrev mindst ugentligt. Og nyhedsbrevene bliver læst og brugt. 41 pct. af dem, der modtager nyhedsbreve, besøger en webshop mindst én gang om ugen på baggrund af nyheds- 40% 30% 20% 10% 0% Salg for 7,4 milliarder kr. via nyhedsbreve Vi har spurgt danskerne om, hvor meget de har købt for på baggrund af nyhedsbreve det seneste år. Beregningen af de 7,4 milliarder kr. er naturligvis usikker, da det er svært at afgøre, hvad der udløser købsbeslutningen. Forbrugerne bliver påvirket hele tiden på mange kanaler. I nogle brancher som f.eks. Flybilletter og rejser fylder nyhedsbreve meget - og beløbene er store, mens andre typer af købsbeslutninger kun i meget lille grad påvirkes af nyhedsbreve. Uanset usikkerheden fortæller tallet, at nyhedsbreve er en del af købsbeslutningen for en betydelig del af den danske e-handel. Reklamer JA TAK bare ikke på papir Kunne du tænke dig at modtage deres nyhedsbrev pr med tilbud? Superbrugsen Kvikly Bilka Irma Kiwi Netto Lidl Føtex Superbest Aldi Fakta GENNEMSNIT 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% De mest populære webshops i Danmark oplever, at mellem 25 pct. og 54 pct. afmelder sig nyhedsbrevene Bedst -25% -25% -27% Jeg modtager det -35% -33% -27% Andel af danskere der er eller har været tilmeldt pågældende nyhedsbrev (Tallet angiver det procentvise frafald) -35% -36% -38% -38% -38% -39% -42% -44% -44% -46% -50% -48% -45% -46% -48% -49% -51% -51% -54% Dsb.dk Sas.dk Nettorvet.dk Hm.com Kino.dk Telmore.dk Asos.com Saxo.dk Adlibris.com Billetnet.dk Norwegian.dk Amazon Cdwow.com Hotels.com Cdon.com Smartgirl.dk Bonaparte.dk Ebay Wupti.com Coolshop.dk Smartguy.dk Elgiganten.dk Ellos.dk Justeat.dk Proshop.dk Er eller har været tilmeldt Ja, jeg ønsker at modtage det Respondentgruppe: Dette spørgsmål er stillet til dem, der har købt i pågældende butik inden for de sidste 3 måneder Er tilmeldt Respondentgruppe: Alle der har været tilmeldt pågældende nyhedsbreve Dårligst Figur 1.3 Figur 1.4 Side 4

5 breve. Det viser ikke bare, at nyhedsbreve er en stærk måde at drive et mersalg på. Det betyder også, at kunderne vil opfatte det som dårlig service, hvis man ikke tilbyder dem nyhedsbreve, siger Peter Grønne. Samtidig er der kamp om pladsen i kundernes indbakke. Syv ud af ti danskere modtager under 10 nyhedsbreve om ugen. Meget få modtager mere end 15. Så nok er danskerne glade for nyhedsbreve, men der er et tydeligt loft for, hvor mange nyhedsbreve den enkelte forbruger har lyst til at modtage. Den begrænsede plads hos kunderne betyder, at der skal kæmpes for at sikre en foretrukken plads i indbakken. Leverandørerne skal med andre ord sørge for, at indholdet er superrelevant for modtageren, ellers bliver de valgt fra. Det er altså ikke nok at sende et nyhedsbrev. Det skal også have høj kvalitet, siger Peter Grønne. Profitabel, men overset salgskanal Nyhedsbrevene er en særdeles profitabel salgskanal. Ifølge amerikanske Direct Marketing Association er det gennemsnitlige afkast for hver investeret krone i nyhedsbreve faktor 40, mens det tilsvarende afkast for trykte reklamer er faktor 7. Årsagen er blandt andet, at det er langt dyrere at trykke og distribuere fysiske reklamer og kataloger end at distribuere elektroniske nyhedsbreve. Alligevel er det ikke emnet nyhedsbreve, der tiltrækker opmærksomheden i virksomhederne. Det samme gælder erhvervsstoffet blandt de store dagblade. For eksempel viser en søgning via Infomedia i Børsen, Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken på ordene sociale medier, apps og nyhedsbreve, at nyhedsbreve kun bliver nævnt i tre procent af tilfældene, apps i 30 pct. og sociale medier i 67 pct. af tilfældene. Den mediereflekterede opmærksomhed er mindst på den mest profitable elektroniske salgskanal. Nyhedsbreve er en forventet service. Hele 32 pct. ønskede nyhedsbrevet sidste sted de købte Tænk på sidste gang du købte i en webshop, tilmeldte du dig nyhedsbrevet i den forbindelse? 14% Ja 18% Jeg var allerede tilmeldt denne webshops nyhedsbrev Respondentgruppe: Alle respondenter (2.436) 59% Nej Et tilbud om ugen eller hver 14. dag er fint 22% 36% 4% 2% 7% 30% Samtidig er de store udgifter til traditionelle trykte reklamer med til at fjerne fokus på elektroniske reklamer. Når en tilbudsavis koster en million i tryk og distribution, får den fokus og bliver taget alvorligt internt i virksomheden, mens en billig ikke giver anledning til samme opmærksomhed. Det bidrager til et langsomt skifte fra en dyr til en lønsom markedsføringskanal. Hvad man burde gøre er at udarbejde en plan, der godkendes af direktionen om en snarligt udfasning af trykte reklamer og en langt højere satsning på elektroniske medier, som foruden tæller tablet, pc, mobil og sociale medier, siger it-professor 9% Ved ikke Hvor ofte vil du foretrække at modtage nyhedsbrevet fra den webshop du senest tilmeldte dig? Respondentgruppe: Alle respondenter (2.436) Figur 1.5 Dagligt (2%) Et par gange om ugen (7%) Ugentligt (30 %) Et par gange om måneden (36%) Månedligt (22 %) Sjældnere end månedligt (4 %) Figur 1.6 Side 5

6 Jan Damsgaard fra CBS. E-handelsekspert Martin Thorborg mener tilsvarende, at danske virksomheder hænger fast i traditioner, der koster dyrt på bundlinjen. Det er vanvittigt vigtigt med marketing. Konverteringen er langt bedre end for eksempel sociale medier. Hvis man har skaffet sig adgang til forbrugeren med den loyalitet, der ligger i, at man abonnerer på et nyhedsbrev, så køber forbrugeren. Det undrer mig meget, at der ikke sker mere på den front herhjemme. Jeg modtager uopfordret uanede mængder af papir fra et væld af butikker, men ingen spørger, om de kan få min adresse. Den burde man som kunde kunne aflevere ved hver kasse i enhver butik. De, der er først til at udnytte dette, bliver også dem, der virkelig vil få noget ud af det. Individualiserede nyhedsbreve med tilbud om morgenen, som man skal udnytte før aften og meget andet. I stedet klynger man sig til papirmedierne. Jeg mener der er et ekstremt stort overset potentiale her, som bare bliver smidt væk, siger Martin Thorberg. Kundernes vaner styrer Ifølge Mai Thomsen, videnskonsulent i Retail Institute Scandinavia, skyldes trægheden i omstillingen til digitale reklamer ikke kun gamle vaner hos købmændene, men også hos kunderne. Husstandsomdelte tilbudsaviser er stadig topscorer som inspirationskilde før et køb blandt forbrugerne. De bliver brugt i mange hjem næsten som et weekendritual, hvor man kan hygge sig med tilbuddene til morgenkaffen. Så for købmændene handler det ikke om enten-eller, men både-og. Lige som e-reklamerne kan drive trafik til både e-butikker og fysiske butikker, så kan de trykte reklamer også drive trafik til nettet. Som med al kommunikation handler det om at vælge kanal alt efter, hvad ens mål og målgruppe er. marketing er bedst til eksklusive Nyhedsbreve er So Last Year Antal gange Sociale medier og Apps nævnes for hver gang nogen skriver om Nyhedsbreve i Børsen, Berlingske, Jyllands Posten og Politiken Januar 2012 til september Kilde: Infomedia og personlige tilbud og nyheder, mens det trykte medie er bedre til noget andet, siger Mai Thomsen. Den analyse giver genklang hos informationsdirektør Jens Juul i COOP, der blandt andet driver Brugsen og SuperBrugsen de dagligvarebutikker i Danmark, som har flest abonnenter blandt kunderne. Vi tester løbende, om vi kan undvære de trykte husstandsomdelte reklamer de er dyre og belaster miljøet, så vi vil gerne omstille til digital markedsføring. Men hidtil har hver test vist, at vi ikke kan fastholde omsætningen, når vi reducerer de trykte tilbudsaviser. Så vores konklusion er, at digitale reklamer er fremtiden, men tiden er ikke helt moden, siger Jens Juul. Større satsning på nyhedsbreve Hvad enten tiden er moden eller ej til en helhjertet satsning på digital markedsføring, så er Coop er ikke alene om at mene, at det er det, fremtiden handler om. I USA driver nyhedsbreve et salg på 375 milliarder kr. med en årlig vækst på omkring 10 pct. Derfor melder også 61 pct. af de digitalmarketingansvarlige, at de er i gang med at øge både anvendelsen af og budgettet til nyhedsbreve. Samtidig øger 53 pct. satsningen på sociale medier og 10 Nyhedsbreve Apps Sociale medier Figur 1.7 Side 6

7 47 pct. på mobile applikationer. Prioriteringen er ikke tilfældig. 67 pct. af de digitalmarkedsansvarlige i USA siger, at nyhedsbreve skaber loyalitet, mens 48 pct. mener, at sociale medier gør, og 35 pct., at mobilen skaber loyalitet. 44 pct. mener, at nyhedsbreve skaber salg hvilket i øvrigt matcher de danske tal fra Dwarfs analyse mens 14 pct. siger, at sociale medier genererer salg og 26 pct., at mobilen gør. Flere af de mest populære webshops i Danmark følger da også den amerikanske trend. For eksempel vil DSB fremover bruge nyhedsbreve mere og flytte budget fra traditionel markedsføring til nyhedsbreve og samtidig vil DSB individualisere nyhedsbrevene langt mere efter kundernes interesser. Men det kan være lettere sagt end gjort. Den teknologi, du skal bruge for at skabe individualiserede nyhedsbreve, er dyr. Amazon gør det 100 gange bedre end den gennemsnitlige danske e-købmand, men det gør de ikke mindst, fordi de har et langt, langt større marked og budget. De fleste danske købmænd har ikke råd til det samme. Det handler desværre ikke bare om, hvor avanceret man tænker, det handler også om, hvor stor virksomheden er. Men e-handel er kraftigt voksende, og når købmændene opdager, hvor meget man kan sælge via nyhedsbreve, så vil de bruge det mere og mere, siger Martin Thorborg. Vi har prøvet at sende nyhedsbreve med bred information til alle, men det var en fiasko, da relevansen var alt for lav det er som at skyde med spredehagl, og kunderne synes, at det er for dårligt, når de ikke får relevant information. At sende noget som ikke har en effekt, er at smide penge ud, siger Nicklas Marshall, salg- og marketingdirektør i DSB. Succesrige web-butikker som Proshop. dk, Smartguy.dk og Saxo.dk er også ved at individualisere nyhedsbrevene altså analysere hvad kunderne interesserer sig for og sende dem tilbud om netop det. Side 7

8 Sådan gør de bedste Nyhedsbreve skal ramme plet, ellers bliver de valgt fra. Hvordan man får fat i kunderne med et nyhedsbrev er en videnskab i sig selv. Her er, hvad de bedste gør. Dwarf har analyseret nyhedsbreve fra de 20 mest populære danske web-shops. De dygtigste virksomheder bruger nyhedsbreve til at fastholde kunder, til at nå nye kunder og til at etablere top-ofmind hos kunderne, der understøtter salget. Det sker som regel i samspil med andre kanaler. Hvordan virksomhederne end vælger at gøre det, handler svaret om at ramme modtagerens interesser så præcist som muligt og på det rette tidspunkt. Webbureauet Dwarf har indsamlet og analyseret nyhedsbreve fra 20 forskellige web-butikker, som er blandt de mest populære på det danske markedet. Resultaterne viser et klart mønster i, hvordan nyhedsbrevet bedst bruges til at skabe mere forretning. De bedste segmenterer nyhedsbrevene efter målgruppens interesser, så relevansen bliver så høj som mulig altså indholdet bliver så individualiseret som muligt. Og så sørger de får at udkomme på et tidspunkt, hvor kunderne har interessen og behovet. For at kunne gøre det er det nødvendigt at analyse kundernes behov og adfærd meget nøje. Gevinsten bliver til gengæld også derefter. Men overordnet må vi sige, at selv blandt de bedste butikker på nettet er der meget mere at hente ved at forbedre nyhedsbrevene, siger Peter Grønne, partner i Dwarf. Husk kunden Det begynder med tilmeldingen. Når en kunde melder sig til at modtage et nyhedsbrev, er vedkommende som regel købsinteresseret. I langt de fleste tilfælde kommer der et automatisk genereret svar om, at man er tilmeldt, hvorefter der ikke sker meget mere i en rum tid. Telmore, som ellers har succes på nettet med gode skudsmål for brugervenlighed på sin hjemmeside, sender blot et autosvar om, at man er tilmeldt, og efter en måned er der ikke sket mere. Hvorfor kontakter de ikke en kunde, der aktivt tilmelder sig deres nyhedsbrev for at sælge noget, når vi nu ved, at tæt på halvdelen af alle modtagere af nyhedsbreve rent faktisk køber? Det er en rimelig grotesk situation, at vi på den ene side har nogle købelystne forbrugere, der står klar til at modtage tilbud og reagere på dem, og på den anden side har nogle virksomheder, der ikke tager sig sammen til at få tilbuddene afsendt, siger Peter Grønne. Spilbutikken Coolshop.dk er bedre til at sende nyhedsbreve ud. Der kommer et om ugen. Virksomheden henter omkring 10 pct. af omsætningen via nyhedsbrevene. Der er ingen billigere og bedre måde at markedsføre sig på end via nyhedsbreve. Vi regner med at de får klart større betydning for omsætningen og arbejder Side 8

9 på at udvikle dem for at ramme kunderne bedre både med hvad de specifikt interesserer sig for og med andet, der kan inspirere. Det er om at ramme en balance. Samtidig kombinerer vi nyhedsbrevene med Facebook og Twitter nyhedsbrevene handler om mere konkrete tilbud, Facebook om mere generelle nyheder, som folk forhåbentlig fortæller til hinanden om, siger Jacob Riisgård, marketingchef i Coolshop.dk. Samspil af kanaler De mest avancerede købmænd på nettet bruger som Coolshop.dk typisk nyhedsbrevet som en af flere markedsføringskanaler, der kan understøtte hinanden. For eksempel kan en Facebook-side få læserne til at abonnere på et nyhedsbrev, mens et nyhedsbrev kan få brugerne til at tweete hinanden. Altså en form for digital krydskanalsalg. Det hjælper også at fange forskellige kundesegmenter. De unge er svære at ramme på , medmindre man kan ramme dem på deres telefon. De skal fanges på de sociale medier. Så alt efter hvem man vil have fat i, er det vigtigt at tænke over mikset af platforme - mobil, social, mail, web, osv. Vi bruger hovedsageligt Facebook, men også Twitter, LinkedIn, YouTube og Google+ ud over nyhedsbreve, siger Bo Michael Christensen, Community & Marketing Manager hos Kino.dk. Mai Thomsen, videnskonsulent i Retail Institute Scandinavia, ser tilsvarende en klar udvikling mod stadig mere individualiserede nyhedsbreve - hvilket samtidig vil stille nye krav til virksomhederne: Personaliseret marketing er klart voksende. Det stiller krav til virksomhederne om at blive bedre til at indsamle, analysere og anvende data strategisk. Fordelen ved direct s er, at det er muligt at levere segmenteret massekommunikation, altså at adressere netop den målgruppe, som for eksempel ønsker rabatter på et bestemt brand eller nyheder inden for en produktgruppe. De, som formår at udnytte de digitale muligheder til at målrette kommunikationen sådan, bliver vindere af marketing. De vil opnå den opmærksomhed, der fører et køb med sig. For som med al anden kommunikation handler det for nyhedsbrevene om at levere oplevet relevans, siger Mai Thomsen. Mere individualisering Tendensen til en professionalisering af nyhedsbrevene er tydelig internationalt. I USA har 35 pct. af de digitalt marketingansvarlige i løbet af det seneste år taget nye værktøj i brug for at styrke effekten af nyhedsbrevene, 32 pct. er begyndt at bruge analyser for at få bedre greb om kundernes forventede behov, 31 pct. tester løbende forskellige nyhedsbrevsformater, mens 30 pct. har centraliseret analyserne af de digitale kunders adfærd. Herhjemme går det alt for langsomt i forhold til, hvad det burde. Der er alt for få, der realiserer mulighederne i nyhedsbreve. Når vi spørger brugerne, så ønsker de relevante tilbud 1-2 gange om ugen via nyhedsbreve, men bortset fra nogle enkelte solstrålehistorier har mange virksomheder svært ved at udkomme med et ordentligt nyhedsbrev bare en enkelt gang om ugen, siger Peter Grønne. Boghandelen Saxo.dk er en af de populære danske web-butikker. Saxo.dk har for øjeblikket omkring abonnenter på deres nyhedsbrev og satser på at fordoble omsætningen via nyhedsbreve. Hvordan står imidlertid knap så klart endnu. Vi er måske ikke helt så skarpe endnu til det med nyhedsbreve, men vores fokus er at skabe en kommunikation for kunden, så de føler, at de bliver taget i hånden. Vi kommer nok til at bruge flere penge på nyhedsbrevene for at sikre det, fordi vi har brug for mere statistik for at sikre, Side 9

10 at kunden får noget relevant, inden de forsvinder eller afmelder sig nyhedsbrevet. Men forhåbentlig vil vi bruge mindre tid på arbejdet takket være bedre brug af business intelligence, siger Peter Hestbæk, CMO i Saxo.dk. Også Hestbæk er overbevist om, at personaliserede nyhedsbreve er fremtiden. Jeg tror individualisering vil hitte, og at vi kun har set toppen af isbjerget indtil videre, siger Peter Hestbæk. Samme holdning har Mikael Kolding, marketing manager i elektronik-forhandleren Proshop.dk. Nyhedsbrevet får øget fokus i marketingsbudgettet fremover og skal målrettes mere præcist, så for eksempel alle kunder, der har købt et fjernsyn, får tilbud om Blu-Ray. Altså målrettede nyhedsbreve til den enkelte kunde, så hvis kunden har klikket på iphone, får de efter 14 dage et nyhedsbrev kun med Apple gear, siger Mikael Kolding. Tirsdag er tilbudsdag for de fleste webshops 16% 22% Gennemsnitlig procentandel af nyhedsbreve der sendes pågældende dag 19% 19% 17% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Kilde: Analyse af nyhedsbreve. Oktober men for supermarkeder er det fredag Gennemsnitlig procentandel af nyhedsbreve der sendes pågældende dag for de danske supermarkeder 60% 1% 6% Figur 2.1 Det rette tidspunkt 2% 12% 5% 13% 2% 6% Individualiseret eller ej så er spørgsmålet, hvor ofte et nyhedsbrev skal lande i indbakken. For sjældent så forsvinder opmærksomheden og loyaliteten, og for ofte så risikerer det at blive opfattet som spam. Især det sidste kan hurtigt blive et alvorligt problem for nyhedsbrevet som kanal. Generelt kommer der flere og flere nyhedsbreve, og det bekymrer os, fordi der er mange virksomheder, som ikke respekterer kundens behov i form af, hvor mange nyhedsbreve, de ønsker at modtage, og hvor relevant informationen er. Det kan resultere i, at kunderne bliver trætte af nyhedsbreve, siger Nicklas Marshall, salgog marketingdirektør i DSB. Hidtil er nyhedsbreve i høj grad blevet udsendt på generelle analyser af, hvornår folk i det hele taget læser s, er på Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Kilde: Analyse af nyhedsbreve. Oktober nettet og åbner nyhedsbreve. De data har vist, at der er flittig aktivitet på nettet og i indbakkerne tirsdag. Dwarf har analyseret hvornår de bedste web-butikker udsender deres nyhedsbreve. Svaret er tirsdag kl. 11 om formiddagen. Det er ikke særlig smart. Så kan man være sikker på at havne i en bunke i modtagerens mailbakke og blive valgt fra, fordi der er for mange. Man skal sende ud, når kunderne har brug for informationerne og er i købetilstand i stedet for at følge generelle anbefalinger. Man bør stille sig selv spørgsmålet: Hvad ønsker vi at skal ske, efter kunden har modtaget nyhedsbrevet? og Hvornår og hvordan skal vi Figur 2.2 Side 10

11 levere nyhedsbrevet, så vi bedst muligt fremmer den ønskede handling?. Det afhænger helt af beslutningsprocessen for det pågældende produkt. Den slags bør man få afklaret med en brugeranalyse, siger Peter Grønne. De bedste danske web-butikker følger da heller ikke stringent gennemsnitstallene, men tilpasser udsendelsen efter deres viden om kunderne. Tøjbutikken Smartguy. dk sender ud søndag, fordi analyserne har vist, at det giver den bedste åbningsrate, sidebesøg og salg. El-Giganten sender ud fredag mellem 14-17, fordi kunderne er glade for inspiration til weekendens indkøb. Just-Eat.dk sender også ud fredag, som er en stor pizzadag. Én linje med meget stor betydning... Jeg sletter ofte mails uden at læse dem, hvis ikke titlen virker interessant 20% 4% 44% 32% Respondentgruppe: Alle der er tilmeldt nyhedsbreve (1.577) Lang eller kortfattet afhænger af budskabet Helt enig (32%) Enig (44%) Uenig (20%) Helt uenig (4%) Figur 2.3 Vores erfaring er, at der ingen facit er. Det handler om bare at blive ved med at teste. Nogle segmenter reagerer på søndag aften, mens andre skal have et nyhedsbrev onsdag middag. Det er bare om at analysere, lære og blive klogere, siger Nynne Weile marketingschef i Smartguy.dk. Gennemsnitligt antal ord i emnelinjen Det vigtige emnefelt Nok så væsentligt er, hvad der står i emnelinjen. 76 pct. af brugerne sletter deres nyhedsbreve, hvis overskriften ikke fænger. Det gælder også, selv om nyhedsbrevet kommer fra en favorit-afsender. Overskriften skal ikke bare fænge, den skal heller ikke være for lang. Det gennemsnitlige antal ord i emnefeltet blandt de bedste web-shops er ni. De korteste er på fem, de længste på 12. Så det skal være kort og fængende. Ellers er udsendelsen spildt. Hvad der skal til for, at modtageren reagerer er også en videnskab for sig selv. Worldata har indsamlet og analyseret over 1 milliard nyhedsbreve for at teste overskrifterne på 400 parametre for at finde frem til dem, der udløser den højeste åbningsrate. En af konklusionerne er, at emnelinjen ikke må indeholde over 35 anslag eller ord med flere end otte Kino.dk Proshop.dk Billetnet.dk Brandos.dk SAS.dk Cdon.dk Coolshop.dk bogstaver. Det betyder, at seks ord på fem bogstaver er tæt på maksimum hvilket flere af Danmarks bedste web-shops overskrider i deres nyhedsbreve. En anden konklusion er, at hvis budskabet signalerer noget eksklusivt eller hemmeligt, så er åbningsraten højere faktisk 22 pct. Hvis man tilfører en fornemmelse af, at det haster f.eks. ved at skrive kun i dag eller udløber i morgen, så stiger åbningsraten med 34 pct. Det gør formulering af overskrifter til en særlig kunstform, som ikke skal overlades til hvem som helst. Gucca.dk Wupti.com Hotels.com Saxo.com Dsb.dk Bonaparte.dk Kilde: Analyse af nyhedsbreve. Oktober Smartguy.dk Norwegian.com Smartgirl.dk Elgiganten.dk Amazon.co.uk Adlibris.dk Hm.com/dk Justeat.dk Dustin.dk Figur 2.4 Side 11

12 Danskerne skifter til e-reklamer Hver tredje dansker siger nej tak til husstandsomdelte reklamer. Hver anden vil hellere have elektroniske reklame leveret som . Men købmændene reagerer tøvende på omstillingen. TILBUD Reklamer - Nej Tak Online tilbud - Ja Tak 12 Et voksende antal danskere er trætte af at få leveret kilovis af husstandsomdelte reklamer i deres postkasse. Hver anden af dem ville foretrække at få en med gode tilbud i deres indbakke. Men så skal de selv finde frem til reklamerne. Der er ikke meget hjælp fra butikkernes side. Hver tredje har Nej tak til reklamer på postkassen Har din/jeres postkasse en "Nej tak til reklamer" mærkat? 68% Det viser en analyse af danske forbrugeres anvendelse af elektroniske nyhedsbreve, som webbureauet Dwarf har udarbejdet sammen med analysehuset Userneeds. 32% Ja Nej Undersøgelsen viser, at vi står midt i et stort skift fra trykte reklamer til digitale reklamer. Problemet er bare, at mange butikker ikke reagerer på udviklingen. De markedsfører ikke muligheden for at modtage nyhedsbreve med digitale tilbudsaviser, og deres digitale reklamer er ikke nær så professionelle som de trykte, siger Peter Grønne, partner i Dwarf. Der strømmer en imponerende mængde trykte reklamer ud til de danske forbrugere. Ifølge Forbrugerstyrelsen modtager hver dansk husstand gennemsnitligt 55 kilo trykte reklamer om året. Det bidrager til overfyldte postkasser og store affaldsdynger. Respondentgruppe: Alle respondenter (2.436)...men halvdelen vil gerne have de gode tilbud Kunne du tænke dig at modtage elektroniske nyhedsbreve med aktuelle tilbud fra de lokale supermarkeder du handler oftest i? 48% Ja 52% Respondentgruppe: Alle der har svaret ja til Har din/jeres postkasse en "Nej tak til reklamer" mærkat? Nej Figur 3.1 Figur 3.2 Side 12

13 Ifølge Dwarfs analyse Salg via nyhedsbreve har 32 pct. af danskerne allerede taget konsekvensen af reklamebunkerne og sat et Nej tak til reklamer på postkassen. Men det er ikke det samme, som at forbrugerne ikke ønsker at modtage information og tilbud fra deres faste indkøbssteder. Tværtimod vil hver anden af nej tak -sigerne stadig gerne modtage reklamer så længe det er digitalt i deres indbakke. Dagligvarebutikkerne nøler Selv om mange danskere gerne vil modtage digitale tilbud, er strømmen af elektroniske nyhedsbreve især fra dagligvarebutikkerne beskeden på trods af at dagligvarebutikkerne er, hvor forbrugerne handler mest, og dagligvarebutikkerne er blandt de største producenter af husstandsomdelte reklamer. Blot 17 pct. af danskerne modtager i dag et nyhedsbrev fra deres foretrukne dagligvarebutik. Reklamer JA TAK bare ikke på papir Kunne du tænke dig at modtage deres nyhedsbrev pr med tilbud? Superbrugsen Kvickly Bilka Irma Kiwi Netto Lidl Føtex Superbest Aldi Fakta GENNEMSNIT 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Jeg modtager det Ja, jeg ønsker at modtage det Respondentgruppe: Dette spørgsmål er stillet til dem, der har købt i pågældende butik inden for de sidste 3 måneder 9 ud 10 vil have disse nyhedsbreve ugentligt eller oftere Hvor ofte ville du ønske at modtager disse nyhedsbreve fra de lokale supermarkeder du køber oftest i? 77% Figur 3.3 Det lave tal handler ikke om manglende interesse fra kundernes side. Ud over de 17 pct., der i dag modtager digitale reklamer, ønsker yderligere hele 24 pct. at modtage dem men det gør de bare ikke. 1% Hver dag 11% Flere gange om ugen En gang om ugen 9% Et par gange om måneden 2% 0% En gang om måneden Sjældnere end en gang om måneden I både Brugsen, Kvikly og Bilka ønsker hver anden kunde at modtage digitale reklamer, mens kun hver fjerde rent faktisk modtager et. Professor i e-business, Jan Damsgaard, fra CBS, er stærkt kritisk over for dagligvarekæderne. De er alt for passive i forhold til de store muligheder, som e-reklamer rummer. Forestil dig, at SuperBrugsen, baseret på dit sidste års indkøb og hvad andre som dig køber, lavede en plan, hvor man fremsender et ugentligt salgstilbud på alt det, vi bruger regelmæssigt, som toiletpapir, opvaskemiddel, sukker, mælk, mel, etc. En elektronisk kostvejledning baseret på faktiske indkøb og måske endda en foreslået indkøbsseddel, hvor nogle fede eller Respondentgruppe: Dette spørgsmål er stillet til alle, der ønsker nyhedsbreve fra de supermarkeder, de handler i. usunde varer er byttet ud med økologiske eller mere sunde alternativer. Filmudbyderen Netflix kan skræddersy anbefalinger til mig. Hvorfor gør dagligvarekæderne ikke det samme i stedet for blot at udsende den samme kedelige og for det meste irrelevante tilbudsavis til mig, som alligevel er svær at læse på en ipad eller en mobiltelefon, siger Jan Damsgaard. Peter Grønne er tilsvarende kritisk. Det er dårligt købmandskab ikke at tilbyde kunderne, hvad de ønsker. Ganske vist har alle dagligvarekæder etableret et nyhedsbrev, men de hjælper ikke kunderne med at finde frem til det. Figur 3.4 Side 13

14 Hvor ser vi et supermarked, der aktivt opfordrer kunderne til at abonnere på deres nyhedsbrev? Man skal selv ind på hjemmesiden og finde frem til det, siger Peter Grønne. Når dagligvarekæderne ikke markedsfører deres nyhedsbreve mere aktivt, handler det ifølge Peter Grønne om, at man internt ser nyhedsbrevet som en ekspeditionsopgave, man ikke ofrer den opmærksomhed. Jeg kan ikke få øje på nogen, der virkelig skiller sig ud ved at tage udfordringen alvorligt. Hvornår har du sidst hørt en af dine venner sige, fik du tjekket Irmas sidste nyhedsbrev, deres vintilbud holder hver gang? Dagligvarekæderne står over for et skift til en endnu stærkere kanal end trykte reklamer, men nøler og venter. Jeg er sikker på, at mange ser på nyhedsbreve på samme måde som e-handel, at det er noget, der kan spare penge, frem for en måde at tjene flere penge ved at levere en unik service og opbygge en loyalitetsskabende salgskanal, der gavner virksomheden og fastholder kunderne, siger Peter Grønne. Når COOP har flest nyhedsbrevsabonnenter blandt sine kunder, hænger det ifølge Jens Juul givetvis sammen med, at forretningerne er ejede af kunderne, som er medlemmer af FDB. Medlemskabet giver en naturlig direkte kontakt til den enkelte og mulighed for en digital dialog. Mai Thomsen, videnskonsulent i Retail Institute Scandinavia, ser dagligvarekædernes langsomme omstilling til digitale reklamer som et udtryk for, at der reelt slet ikke er tale om et skift, men en udvidelse af salgskanalerne. De skal både have trykte reklameaviser og e-reklamer, samt mobilapplikationer, tv-spots og outdoor posters. Så spørgsmålet er, hvordan markedsføringsbudgettet skal fordeles. Flere af de store dagligvarekoncerner har meldt ud, at de vil skære ned på omfanget af trykte sider, men det er i forlængelse af en reklameafgift, ikke et teknologisk skift. I takt med at flere dagligvarekæder får en større tilstedeværelse på nettet, vil de også få flere data på kunderne, hvilket gør direct s mere relevante, og det vil øge anvendelsen, siger Mai Thomsen. Vi kan gøre mere Jens Juul, informationsdirektør i COOP, medgiver, at dagligvarekæderne kunne gøre mere for at fremme og udnytte digital markedsføring. SuperBrugsen, som er en af COOPs kæder, hitter ellers som den dagligvarekæde, hvor flest kunder modtager nyhedsbreve, nemlig 31 pct. af dem. Alligevel er der yderligere 17 pct. af kunderne, der ønsker at modtage et nyhedsbrev, men ikke får det. Det kan godt være, at vi skal gøre mere i det. Vi ser, at stadig flere forbrugere vælger husstandsdelte reklamer fra, så der er ingen tvivl om, at digital kommunikation er fremtiden. Vi arbejder da også med at udvikle målrettede tilbud til kunderne, der er skræddersyede til deres behov, siger Jens Juul. Side 14

15 Kupon-salg på nettet boomer Danskerne elsker de nye digitale tilbudsklubber som Sweetdeal, Downtown og Groupon. Hver tredje er tilmeldt en tilbudsklub, og syv ud af ti har slået til. Men mange får aldrig brugt tilbuddet. Faktisk kan leverandørerne indkassere hvert tiende køb uden at levere varen. Tilbudsklubberne på nettet har fået lynsucces som markedsplads blandt danskerne. Hver tredje dansker abonnerer på et nyhedsbrev fra en tilbudsklub, hvor man kan modtage slagkraftige tilbud til ofte under 50 pct. af normalprisen. Men hver fjerde forbruger får aldrig brugt den købte vare. Resultatet er uafhentede varer for 110 millioner kr. om året. Penge, som leverandørerne kan lægge lommen uden at levere varen. Sweetdeal har fat i hver 4. onlineborger Andel af danskere der er tilmeldt 24% 18% 11% 10% 8% 6% 4% 3% 3% 3% 2% 2% 2% Det viser en analyse af danskernes holdninger til elektroniske nyhedsbreve, som webbureauet Dwarf har udarbejdet sammen med analysehuset Userneeds. Undersøgelsen bygger på repræsentative svar. Tilbudsklubbernes succes handler om, at de fra start har satset helhjertet på at tilbyde relevante, velproducerede og målrettede nyhedsbreve, der virker. Ifølge vores undersøgelse flytter tilbudsklubber varer for 1,2 milliarder kr. om året og har 34 pct. af danskerne som kunder. Det viser, at danskerne er klar til at modtage tilbud via nyhedsbreve, og at de traditionelt funderede virksomheder sover i timen, mens tilbudsklubberne har skabt et produkt, som forbrugerne er vilde med, siger Peter Grønne, partner i Dwarf. Har tidligere fået nyhedsbrev fra virksomheden, men har nu frameldt sig. Respondentgruppe: Alle der er tilmeldt en eller flere tilbudsklubber (829) Hver tredje dansker er tilmeldt en online tilbudsklub Er du tilmeldt nyhedsbreve fra tilbudsklubber som eksempelvis SweatDeal, Downtown eller Groupon? 34% Ja Respondentgruppe: Alle respondenter (2.436) Får nyhedsbrev fra virksomheden 66% Nej Figur 4.1 Figur 4.2 Side 15

16 Den suverænt mest populære tilbudsklub er Sweetdeal. Hele 23 pct. af den danske befolkning abonnerer eller har abonneret på nyhedsbrevet. Det er Berlingske Media, der står bag Sweetdeal. Dermed har mediehuset langt større udbredelse i befolkningen med sit tilbudsnyhedsbrev end med sine nyhedsmedier. På en andenplads med 18 pct. af befolkningen kommer Downtown.dk, efterfulgt af Dagensbedste. dk. Amerikanske Groupon, som er en af verdens førende kupontjenester, kommer ind på en femteplads med otte pct. af danskerne tilmeldt....og 72 pct. af medlemmerne køber Har du købt(betalt) nogle af de tilbud som disse tilbudsklubber tilbyder? 72% 28% Ja Nej Respondentgruppe: Alle der er tilmeldt en eller flere tilbudsklubber (829) Trussel eller mulighed? Figur 4.3 Spørgsmålet er, om de fremstormende tilbudstjenester er en trussel eller mulighed for den enkelte selvstændige butik. Ifølge Mai Thomsen, videnskonsulent i Retail Institute Scandinavia, skal de mange daglige nyhedsbreve med slagkraftige tilbud ikke ses som salgskanaler, men marketingkanaler. Det er en måde for virksomheder at gøre sig synlig over for potentielle kunder. I den forstand er nyhedsbrevene ikke en konkurrent eller trussel sammenlignet med leverandørernes egne nyhedsbreve....i gennemsnit for kr. om året Hvor meget har du købt for hos disse tilbudsklubber inden for det sidste år? 0 kr kr. 2% kr. 22% kr. 20% kr. 16% kr. 10% kr. 3% kr. eller mere 1% Respondentgruppe: Alle der er tilmeldt en eller flere tilbudsklubber (829) 28% Tilbudstjenesterne har den fordel, at de er målgruppens aktive tilvalg. Det er altafgørende, at man, som afsender af et tilbud, holder det, man lover. Ellers får indsatsen så at sige den modsatte effekt, siger Mai Thomsen. Martin Thorborg ser tilsvarende tilbudsklubberne som snarere en mulighed, end en trussel. Hvert fjerde medlem er brændt inde med en værdikupon Har du prøvet at købe værdikuponer, som du efterfølgende ikke har fået indløst eller ikke har kunnet indløse? 76% Figur 4.4 Hvis man som købmand finder det rigtige tilbud og forstår at holde på de kunder, man får ind via tilbudsklubberne, og så sælge til dem til normale priser, så kan man tjene på det. Det kræver, at man har en strategi for det, ellers taber man på det. Så dealsites er hverken gode eller dårlige, det handler om hvordan man bruger dem, siger Martin Thorborg. 24% Ja Nej Respondentgruppe: Alle der er tilmeldt en eller flere tilbudsklubber (829) Figur 4.5 Side 16

17 Peter Grønne mener, at tilbudstjenesterne er mere problematiske end som så: Klubberne er klart en trussel på kort sigt, da de spiser omsætningen og kommer til at eje kunderne. På den anden side viser de også, at seriøst gennemtænkte nyhedsbrevsstrategier er vejen frem. Når klubberne kan, hvorfor skulle Irma eller SuperBest ikke kunne? På langt sigt kan klubberne potentielt også blive en stor trussel. Hvis de danske virksomheder fortsætter med at overlade nyhedsbrevene til klubberne, så kan det føre til en generel uvidenhed om en ekstrem forretningskritisk kanal. Og hvad der er værre er, at det kan medføre, at danskerne vænner sig til, at gode tilbud får man kun hos tilbudsklubberne ikke hos virksomhederne. Side 17

18 10 gode råd om nyhedsbreve Hvordan designer du det gode nyhedsbrev, der rammer kunden og skaber salg? Her er 10 gode råd fra Dwarf. 1. Relevans Det er muligvis en gammel sandhed, men ikke desto mindre relevant. Relevans er kommet for at blive. Balladen er, at kravene hele tiden bliver højere. Hvis du ikke rammer modtageren med et relevant budskab, risikerer du at brugeren afmelder sig nyhedsbrevet, hvorefter du skal i gang med usædvanligt gode tilbud, hvis du nogen sinde skal have den kunde tilbage som nyhedsbrevsmodtager. Det er vigtigt at forstå, at mediet i tråd med andre elektroniske medier er lynhurtigt, brugerne tilmelder sig let, men framelder sig også lige så let, hvis ikke budskaberne er relevante og veltilrettede. 2. Individualisering Ingen er længere imponeret over at modtage en eller et nyhedsbrev, hvor der står Hej (dit navn)! (Og hvis du ikke er (dit navn), så klik her. Det handler om at aktivere CRM og finde frem til indkøbshistorik, aktivitet på websitet, klikrater og alt, hvad man ellers kan trække ud af systemet for at individualisere nyhedsbrevet så meget, som overhovedet muligt. Det tager tid, og det koster penge, men nyhedsbreve har potentiale for at drive op til 20 pct. af din trafik, og med en online handel på i dag 54 milliarder kr. svarer det til næsten 11 milliarder kr. For at den enkelte virksomhed kan realisere sin del af det potentiale, skal nyhedsbrevet være både relevant og individualiseret. 3. Fat dig i korthed Tænk seks ord med fem bogstaver i emnefeltet. Hvis du bruger meget mere, mister du kundens opmærksomhed. Tænk også i hvad der fænger. Jo mere eksklusivt og hemmeligt og akut dit budskab er, jo større klikrate vil du få på nyhedsbrevet. Husk tricks som store og små bogstaver, og så husk lige at tænke om du selv ville klikke på, hvad du har skrevet på en travl hverdag, hvis du var målgruppen. Hvis svaret er ja, så send det. Hvis svaret er nej, så læg mere arbejde i det. Det er egentlig simpelt nok. Vi har alle for meget at læse og tage stilling til, vi vil alle føle os som noget særligt, og vi bliver alle glade for at få et helt specielt tilbud, som vi kan tjene godt på. Knækker du den kode, kan du fløjte hele vejen til banken. 4. Vælg dine ord med omhu Du ved det godt. Content is King. Det er helt rigtigt, at indholdet skal være relevant for modtageren. Men alligevel er der nogle emner og dermed ord, der virker bedre end andre. Analyserne viser, at forbrugere reagerer positivt på nyhedsbreve, der indeholder ord som: Gratis transport/fragt Eksklusivt tilbud Rabat ved næste køb Gave ved næste køb Side 18

19 Analyserne viser også, at forretningsfolk reagerer positivt på: Download whitepaper Landingpage Rabat/prøve abonnement Web event Men husk at selv om modtagerne reagerer positivt, så skal indholdet være i top, ellers forsvinder de igen. Faktisk værre. Når en potentiel kunde en gang har vist dig tillid og er blevet skuffet, så er skuffelsen desto større. Så du skal sikre dig, at kvaliteten af det indhold, du formidler i nyhedsbrevet, er i top. 5. Tænk før du sender Du skal ikke sende nyhedsbrevet, når det passer dig, men når det passer kunden. Find ud af hvornår behovet er der. Og lad være med kun at tænke på salg det er igen din interesse, det handler om. Send en når kunden efterlader en ubetalt indkøbsvogn i butikken, send en som hilsen til nye abonnenter, send en tak for at være kunde med et særligt tilbud. Du ved selv, hvad der gør dig glad. Det samme gælder dine kunder. Analyserne viser, at klik-raten på den slags henvendelser er 71 pct. højere end på standard-nyhedsbreve og afkastet fem gange så højt. 6. Ingen skyklapper, tak Hvad du end må have af høje tanker om dit nyhedsbrev, så glem ikke samspillet med de andre kanaler. Over 15 pct. af alle s bliver åbnet på en smartphone. Facebook-brugere tilmelder sig nyhedsbreve. Nyhedsbrevslæsere tweeter om gode tilbud. Du skal være, hvor dine kunder er. Så dine nyhedsbreve skal være læselige på iphonen, du skal have fat i kundernes adresser på Facebook, og du skal tænke i at opfordre dem til at dele gode nyheder inden for Tweeters 140 bogstavers grænse. De dygtigste til at arbejde på tværs af platformene kommer til at tjene mest, og når du en gang har struktureret, hvordan du arbjejder med nyhedsbreve, er det let at genbruge det samme indhold på tværs af nyhedsbreve, Facebook, Pinterest, Twitter, med mere. 7. Husk mobilen s bliver i dag læst på alle mulige apparater og platforme udover den traditionelle pc. Flere og flere læser nyhedsmails på smartphones og tavlecomputere. Så husk lige at såvel mailen som den bagvedliggende hjemmeside skal fungere på små skærme med meget forskellig fortolkning af HTML og grafik. Tiden, hvor et udmærket nyhedsbrev kunne bestå af én stor grafik, er for længst over. Det kan være, du har et filmklip, du vil imponere din kunde med, men tænk over hvordan du undgår at skabe frustration og frameldinger på grund af tekniske vanskeligheder med afviklingen i forskellige formater. I dag læses 15 pct. af alle nyhedsmails på en smartphone og det er et tal, der vokser voldsomt. 8. Find frekvensen Langt de fleste virksomheder udsender alt for få nyhedsmails. Brugerne efterspørger en nyhedsmail 1-2 gange om ugen, hvilket de færreste virksomheder lever op til. Mange virksomheder er bange for at kede deres kunder. Budskabet skal naturligvis være relevant, men når det er det, og nyhedsbrevet er segmenteret rigtigt, skal frekvensen op, indtil man oplever et tydeligt frafald, og så sænkes lidt. Først da har man fundet den maksimale frekvens. 9. Test dig frem Det kan variere, hvad der virker på den enkelte målgruppe. Derfor er det en god ide at køre forskellige tests, så det bliver tydeligt, hvilken overskrift der virker bedst, hvilket tidspunkt der giver størst salg, etc. Det behøver ikke at være kompliceret. Del nyhedsbrevsmodtagerne op i to puljer, send ud og noter resultatet i et kampagnestyringsværktøj eller i et simpelt Excel-ark. Side 19

20 Husk dokumentationen i alle udsendelser. Ingen kan overskue i hovedet, hvilke overskrifter, tidspunkter og tilbud der virker bedst. Det skal skrives ned, hvad der virker bedst. 10. Er det umagen værd? Med et potentiale for at drive op til 20 pct. af trafikken er der ingen tvivl om, at det er umagen værd at lægge arbejde i nyhedsbreve. Hvis det er nødvendigt at prioritere, så er det nyhedsbrevet, der skal satses på. Det giver faktor 40 tilbage pr. investeret krone og har et stort uudnyttet potentiale. I dag skaber nyhedsbreve en omsætning på 7 milliarder kr., men det tal kan øges væsentligt, hvis mediet tages alvorligt. Side 20