Rio+20 skal styrke indsats for bæredygtig produktion og forbrug Ressourceeffektivitet Verden Tilbageslag for bionedbrydelige affaldsposer Organisk

Transkript

1 Rio+20 skal styrke indsats for bæredygtig produktion og forbrug Ressourceeffektivitet Verden Tilbageslag for bionedbrydelige affaldsposer Organisk affald Tyskland Adfærdsnormer afgørende for genanvendelse Genanvendelse Sverige Potentielle reduktioner af miljøbelastning fra farligt affald Farligt affald Tyskland Stor kortlægning af virksomheders affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Storbritannien Britiske tæpper skal genanvendes Genanvendelse Storbritannien Også stort madspild i Tyskland Organisk affald Tyskland Farlige stoffer i plast besværliggør genanvendelse Genanvendelse Sverige Nye mål for ressourceeffektivitet i svensk affaldsplan Affald generelt Sverige Økonomiske styringsmidler bidrager til bedre affaldshåndtering Økonomi og affald Europa Nye norske biogasanlæg er ikke rentable Økonomi og affald Norge Udbredt brug af lossepladsafgifter Deponering Europa Grønne bud på en bedre affaldspolitik i EU Affald generelt Europa Ny guide til genanvendelse af plastemballage Genanvendelse Storbritannien Kina er verdens største marked for affaldsforbrænding Forbrænding Verden LCA har begrænsninger i udvikling af vugge-til-vugge produkter Vugge til Vugge Holland Mangel på metaller truer den CO2-neutrale økonomi Ressource-effektivitet Verden Mængden af elektronisk og elektrisk affald kan estimeres bedre Genanvendelse Holland

2 RIO+20 SKAL STYRKE INDSATS FOR BÆREDYGTIG PRODUKTION OG FORBRUG FN og Europa-Kommissionen har i fællesskab udgivet en ny rapport, der skal give globalt overblik og understøtte arbejdet med bæredygtig produktion og forbrug (SCP) ved Rio+20 konferencen. Ressourcerne ved at slippe op Menneskeheden bruger flere ressourcer end nogensinde før både målt per person og i absolutte mængder. Vi bruger langt flere ressourcer end planeten kan nå at regenerere, og der er derfor brug for en ihærdig indsats, fra alle kræfter i det globale samfund. Både politikere, virksomheder, civilsamfundet, forbrugere, undervisere og medier opfordres i denne rapport til at handle, hvis vi skal nå det bæredygtige samfund før det er for sent. Rapporten præsenterer et overblik over effektive politikker, som er indført på både globalt, regionalt og nationalt plan. Den er inddelt i fem regionale kapitler, som hver især tager fat på, hvilken type af instrumenter, som er anvendt af hhv. regeringer, virksomheder og civilsamfundet. Formålet er at vise igangværende aktiviteter, at identificere best practice -eksempler, samt at komme med anbefalinger til at tilpasse, efterprøve og opskalere kendte SCP-relaterede politikker og initiativer. Forskellige aktører baner vejen I rapporten ser man bl.a. på multinationale aftaler som fremmer bæredygtighed. Eksempler herpå er Basel-konventionen, der siden 1992 har reguleret grænseoverskridende transport af farligt affald, Kyotoprotokollen eller FNs konvention for klimaforandringer. På den globale scene er det altså især de kendte internationale organisationer, som spiller en vigtig rolle, men også NGO er og virksomheder er i rapporten fremhævet som centrale globale aktører. NGO ernes rolle er især at oplyse, uddanne og aktivere den civile befolkning, men de har også været helt centrale i forbindelse med oprettelse af partnerskaber, fastlæggelse af standarder og etablering af mærkningsordninger. NGO erne formår samtidig at sætte en dagsorden for debatten i det offentlige rum, og sørger for at drage virksomheder og myndigheder til ansvar for deres handlinger. Det er oplagt, at store multinationale selskaber har en stor global påvirkning, men selv virksomheder, som kun udbyder produkter eller services på den nationalt plan, kan alligevel gennem forsyningskæden have stor indflydelse på den globale scene. ISO-standarderne og LCA-analyser er nogle af de metoder som virksomhederne kan bruge til benchmarking og rapportering for at forbedre deres miljørelaterede performance. Erfaringen er, at initiativer som frivilligt bliver gennemført af first-moving - virksomheder hurtigt bliver til standarder, der favoriserer de virksomheder, som agerer mere bæredygtigt. Det bliver altså de innovative og nytænkende virksomheder, der vinder, med en mere bæredygtig udvikling som en positiv sidegevinst.

3 Regionale forskelle Et eksempel på en af de undersøgte regioner er UNECE-regionen, som har 56 medlemsstater og groft sagt dækker den nordlige del af kloden. I denne region er det helt tydeligt, at den økonomiske udvikling og politiske struktur i de enkelte medlemslande er afgørende for mængden af introducerede bæredygtighedsinitiativer. I EU og Canada ligger bæredygtighed eksempelvis generelt højt på den politiske dagsorden, mens der eksempelvis i sydøst Europa og central-asien ikke er udviklet nationale strategier for bæredygtig udvikling. Affald som ressource I rapporten præsenteres utallige eksempler på bedre SCP-praksis, og heriblandt er der flere eksempler på affaldsudnyttelse som en del af en bæredygtig udvikling. I Indonesien har man eksempelvis gennemført et projekt, hvor målet var bedre materialecyklus via kompostering, hvilket resulterede i mange positive økonomiske sidegevinster for lokalsamfundet. Husholdningerne blev undervist i affaldssortering og simple komposteringsteknikker og fik efterfølgende udleveret en gratis kompostbeholder. Herefter blev de opfordret til at anvende komposten til dyrkning af blomster og grøntsager på deres private grund. Projektet aktiverede mange grupper i lokalsamfundet, og blandt de målbare resultater var bl.a. en 20 procents nedgang i mængden af affald til endelig bortskaffelse, en stigning i grønne arealer i byen, skabelse af arbejdspladser, nye indkomstmuligheder for nogle af de udsatte grupper i byen samt en nedbringelse af byens samlede CO2-udslip. Genbrug og genanvendelse der rykker I Helsingfors har man oprettet fire genbrugscentre, som redistribuerer omkring en million genstande om året. Centrene estimerer, at de i 2009 alene havde medvirket til en besparelse af ton materialer, 1,3 mio. ton vand og ton CO2. I Brasilien har et af landets største energiselskaber lanceret en slags pant-system, hvor det er muligt at udveksle genanvendelige produkter med energi. Målgruppen er især forbrugere med lav indkomst, som ved at indsamle affald eller udtjente produkter, som kompensation kan få en tilsvarende reduktion af elregningen. Projektet kører endnu, men indtil oktober 2011 havde kunder fået godskrevet energi svarende til knap 4 mio. kr. Fremtiden Rapporten lægger op til, at de præsenterede politikker, værktøjer og programmer skal udvides og forbedres. Der skal bl.a. erfaringsudveksles og kapacitets-opbygges, samtidig med at nye og innovative ideer skal introduceres og afprøves. Det foreslås samtidig, at et nyt 10-årigt FN-program for bæredygtig produktion og forbrug kunne blive et essentielt element i det videre arbejde.

4 UNEP (2012): Global Outlook on SCP Policies Taking action together. NK TILBAGESLAG FOR BIONEDBRYDELIGE PLASTPOSER Bionedbrydelige plastposer blev introduceret på det tyske marked for få år siden og er blevet godt modtaget af forretninger og detailsektoren som led i deres grønne image. En række tekniske studier og retslige klager om falsk information om genanvendelighed har nu fået tyske detailkæder til at trække poserne tilbage fra deres forretninger. Det startede med gode hensigter Bionedbrydelige plastposer, som f.eks. er en sammensætning af majsstivelse og polymeriseret mælkesyre samt oliebaseret plast, så ud til at være en god miljømæssig løsning, da de blev introduceret. Forhandlere og kunder kunne nu undgå at være anledning til miljømæssige belastninger ved at anvende et oliebaseret produkt, der ender som masseaffald i forbrændingsanlæg eller i kostbare genanvendelsesprocesser. For husholdninger, der deltager i indsamlingsordninger af kildesorteret køkkenaffald, lovede de bionedbrydelige plastposer en lettere håndtering af dette affald end ved papirindpakning. Komposteringsanlæggene håbede, at der ikke længere ville være plastposer, der forstyrrede deres drift og kostede dem penge at komme af med. Men et par års praksis har vist et ganske andet resultat af disse gode hensigter. Markedsføringsløfter væltet af genanvendelsesrealitet En del af desillusionen skyldes, at produktion af de fleste bionedbrydelige plastposer på markedet stadig er afhængig af råolie i betragtelige mængder. Dette har medført, at miljøorganisationer taler om forsøg på at vildlede forbrugerne med markedsføring af poserne som særligt miljøvenlige. Men en mere dramatisk konsekvens har været, at komposteringen af disse poser ikke foregik på den måde, som man havde markedsført. Derudover var genanvendelsesanlæggene for plast ikke glade for de bionedbrydelige poser, som i højere og højere grad endte i affaldsstrømmen for blandet plastaffald og dermed vanskelig gjorde genanvendelse af høj kvalitet. Kompostering er mere teori end praksis Først lod alting til at være i orden, da resultaterne fra et pilotstudie udført i 2011 med det bionedbrydelige plast Evoio i Bad Dürkheim blev offentliggjort. Studiet viste, at dette plastprodukt levede op til kriterierne i standarden for kompostering: DIN EN Denne standard kræver, at bionedbrydelig emballage viser en nedbrydelighed på 90 % i industrielle komposteringsprocesser efter en periode på 90 dage.

5 For de fleste komposteringsanlæg i Tyskland gælder dog meget kortere behandlingstid og den temperatur, der er nødvendig for en hurtigere nedbrydelse, nås aldrig for nogle af disse anlæg. Andre studier, viser at disse driftsforhold kan give problemer med nedbrydningskvaliteten af forskellige typer poser. Al plast sorteres fra ved kompostering Der en tendens til, at komposteringsanlæg sorterer al plast fra ved modtagelsen og kasserer det på konventionel vis. Det gør de for at forhindre, at ikke-bionedbrydeligt plast ender i komposteringsprocessen sammen med det bionedbrydelige plast, og dermed resulterer i, at anlægget skal frasortere de dårligt nedbrudte plastrester. Der er stort set ingen mulighed for at opnå biologisk nedbrydning af plastposerne ved hjemmekompostering. Problemer for plast genanvendelsesanlæg Bionedbrydelige plastposer, som ankommer sammen med almindeligt plastmateriale til anlæg for materialegenanvendelse, forårsager også problemer. Problemet kommer primært fra de nye typer biopolymerer som dem, der er fremstillet ved hjælp af polymeriseret mælkesyre, stivelsesblandinger eller PHA (polyhydroxyalkanoate) polymer. Disse kan selv i meget små mængder sænke kvaliteten af genanvendt PET og PS (polystyren) betragteligt. Det er ifølge nye studier muligt at løse disse problemer ved hjælp af nye retningslinier for behandling og stram overholdelse af visse tekniske betingelser. Genanvendelsesindustrien er imod bionedbrydelige plastposer BDE og bvse, der er Tysklands mest prominente og indflydelsesrige organisationer indenfor genanvendelsesindustrien, gør ingen hemmelighed ud af deres forbehold mod bionedbrydelige plastposer på markedet. Uden udsigt til kvalificerede og rimelige løsninger for kildesortering og automatiseret sortering af blandingen af forskellige typer bionedbrydelige produkter, er bionedbrydelig plast for stor en trussel mod den høje kvalitet af genanvendelse af plast, som kræves i Tyskland. Grundlæggende modstand mod anvendelse af bionedbrydelige plastposer til indsamling af husholdningsaffald kommer fra producenterne af komposteringsanlæg, der er organiseret i Federal Association of the German Waste Management Industry (BDE). Oveni dette kom retslige klager fra Deutsche Umwelthilfe over mærkningen af plastposerne som miljøvenlige og fuldt komposterbare. Hovedargumentet: Løfterne lever ikke op til virkeligheden. Detailhandlen kunne ikke modstå presset Som reaktion på denne uheldige situation standsede Tysklands største detailkæder salget af deres bionedbrydelige plastposer i slutningen af april måned og siden er de helt fjernet fra deres varesortiment. Hvilken konsekvens dette vil få for bionedbrydelige plastposer er uklar. Det lader dog til at fremtiden for dette produkt nu ligger i hænderne på producenterne af plastposerne og genanvendelsesindustrien og deres vilje til at finde løsninger med hinanden.

6 New recycling pathways. (Neue Verwertungswege) in Recycling magazine 08/2012, p.68ff Zierman, A. & B. Schmidt 2011: C.A.R.M.E.N.-Studie: Praxiserfahrungen zum Abbau kompostierbarer Bioabfallsäcke auf verschiedenen Kompostanlagen in Deutschland Handling of biodegradable materials in biowaste composting plants. (Handhabung von bilogisch abbaubaren Werkstoffen in Bioabfallkompostierungsanlagen) Study of Witzenhausen-Institut January 2012 Biodegradable bio-waste bags - is a fast composting possible? (Biomüllbeutel aus biologisch abbaubarem Werkstoff auch bei kurzen Kompostierungszeiten verrottbar?) in Müll und Abfall p.586ff Need for dialogue (Gesprächsbedarf) in Recycling magazine 13/2011, p Still way for improvements (Verbesserungspotenzial vorhanden) in Recycling magazine 18, 2011, p.28ff Not recyclable yet (Noch nicht verwertbar) in Recycling magazine 24/2011 p.28-29industry defends plastic bags from polyethylene and criticises the Commission (Industrie verteidigt Tragetüten aus PE und kritisiert Kommission) in EUWID Recycling und Entsorgung , p.5 Bad Dürkheim county does permit using biodegradable plastic bags for biowaste collection. (Landkreis Bad Dürkheim gestattet Nutzung von Biomülltüten aus kompostierbarem Kunststoff) in EUWID Recycling und Entsorgung , p.9 Compostable bags: Umwelthilfe speaks of consumer deception (Kompostierbare Tüten: Umwelthilfe wirft Handelskonzernen Verbrauchertäuschung vor) in EUWID Recycling und Entsorgung , p.15 JR ADFÆRDSNORMER AFGØRENDE FOR GENANVENDELSE Det kan være svært for kommuner og andre operatører på affaldsområdet at vide, hvad der skal til for at få en større genanvendelse. En ny svensk rapport belyser i et sociologisk perspektiv, hvad der motiverer folk til genanvendelse. Økonomi og infrastruktur Studiet har gennem spørgeskemaer og affaldsindsamlingsdata fra husholdninger undersøgt, hvad der tilskynder og modvirker genanvendelsen af affald i svenske husholdninger. Begge typer undersøgelse

7 viser klart, at økonomiske incitamenter og understøttende infrastruktur giver en tydeligt højere genanvendelse. Som eksempel har kommuner med husstandsindsamling en større genanvendelse af emballageaffald (pap/papir, metal, plast, metal) end kommuner med bringesystemer. Studiet viser således, at indsamlingen af plastemballageaffald bliver bedre, hvis kommunen har vægtbaseret indsamling af restaffald, høj densitet af indsamlingscontainere eller tilbyder indsamling ved husstand af sorteret affald. Befolkningssammensætning afgørende Undersøgelsen opstiller faktorer som fremmer, mindsker eller er neutrale for indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse. Indsamling til genanvendelse øges ved vægtbaseret afregning af restaffald, husstandsindsamling og en miljøbevist befolkning. Demografi, indkomst niveau og politisk parti ved magten betyder til gengæld intet for indsamling. Hvis kommunerne har en høj andel indvandrere og bruger regionale entreprenører i stedet for lokale eller nationale falder indsamlingen. Normer skal aktiveres De økonomiske incitamenter for genanvendelse er generelt få og små. Samtidig er infrastrukturen en nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkelig faktor til at øge genanvendelsen. Motivationen skal komme andre steder fra. Folk føler sig moralsk forpligtiget til at genanvende, og hvis de personlige normer bag denne følelse kan aktiveres, vil det have en stærk positiv effekt. Personlige normer varierer meget, og der ligger derfor et stort potentiale i at appellere til dem. Sociale normer er stærke, men forskelle i dem forklarer kun i ringe grad variationen i husholdningers ambitioner omkring indsamling. Folks normer omkring genanvendelse er internaliserede og styret af deres indre stemme mere end påvirkning udefra. Kigger over hækken Undersøgelsen af folks vaner omkring genanvendelse er stærkt afhængig af, hvad de tror naboen gør. Tror de naboen genanvender, gør de det også. Genanvendelse virker mere meningsfyldt og fair, hvis andre også gør det. Adfærden i lokalområdet er et moralsk kompas, der viser folk, hvor de skal tage et personligt ansvar. Den form for mekanisme kan bruges i aktiveringen af personlige normer. Glæden ved genanvendelse Økonomer antager, at folk mod en betaling på SEK/time efter skat er villige til at påtage sig betalt arbejde og ofre deres fritid. Undersøgelsen holder dette beløb op imod, hvad folk vil betale kommunen for at overtage en større del af ansvaret for genanvendelse. Det beløb er helt nede på 4-8 SEK/time. De, som er mindst villige til at betale, forklarer, at de nødigt vil fratages muligheden for at gøre ting de er glade for selv at gøre. Ældre, kvinder, beboere i etageejendomme og de med stærkt internaliserede normer til fordel for genanvendelse er dem, som vil betale mindst for at blive frataget ansvaret.

8 The Swedish Environmental Protection Agency (2011): Sustainable Households: Environmental Policy and Everyday Sustainability - Final report to the Swedish Environmental Protection Agency from the SHARP research program. Page BM POTENTIELLE REDUKTIONER AF MILJØBELASTNING FRA FARLIGT AFFALD Der er adskillige muligheder for at reducere miljøbelastning ved bortskaffelsen af farligt affald, viser et nyt LCA-studie fra det tyske miljøinstitut bifa. De største positive effekter kan opnås ved at materialegenanvende flere fraktioner og ved at forbedre udnyttelsen af energi fra forbrænding. Kraftvarme-produktion reducerer miljøbelastning Studiet beskriver situationen i delstaten Bayern og resultaterne er ikke særligt overraskende, men har snarere en universel anvendelighed. En af anbefalingerne er at øge energieffektiviteten af forbrænding af det farlige affald ved at producere kraftvarme i stedet for udelukkende at producere el. I praksis er der dog det meget lille antal varmeaftagere i nærheden af de termiske behandlingsanlæg. Svært at få økonomi i genanvendelse En anden flaskehals for at reducere miljøbelastningen inden for håndtering af farligt affald har vist sig at være den stadigt manglende økonomiske rentabilitet, der gælder for mange genanvendelsesprocesser i forhold til andre bortskaffelsesmetoder. Et eksempel er de såkaldte tørre rensningsprocesser for metalformalingsslam, der anvender superkritisk kuldioxid. Den miljømæssige gevinst fra denne proces er bedre anvendelsesmuligheder for det genvundne materiale, da det er tørt og uden opløsningsstoffer. En anden miljømæssig gevinst er fundet i genvinding af metaller fra aluminiumsslagger i lukkede roterende eller vibrerende ovne. Et endnu mere simpelt område for forbedringer omhandler mere effektiv fjernelse af CFC fra udtjente køleskabe og videre minimering af skadelige CFC-holdige kølekredse, hvorved der endvidere kan opnås betragtelige besparelser i drivhusgasemissioner. Nuværende bortskaffelsesmuligheder fører allerede til mindre miljøbelastning Den reduktion af miljøbelastningen, som de nuværende bortskaffelsesmuligheder giver i kontrast til deponering er allerede bemærkelsesværdige. For i alt 18 fraktioner farligt affald, der udgør en total mængde på 0,7 mio. ton i Bayern, kan der ses reduktion af miljøbelastningen for alle 7 anvendte indikatorer, med kun én undtagelse, nemlig drivhusgasemissioner.

9 Transport af jord har stor effekt Den overordnede nettobelastning på drivhusgasområdet blev målt til ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til potentialet for global opvarmning for ca beboere i Bayern. Men med kun 99 kg CO2-ækvivalenter per ton bortskaffet farligt affald, forbliver påvirkningen fra drivhusgasser på miljøet på et ret lavt niveau, viser undersøgelsen. De affaldsfraktioner, der er dækket af studiet blev opdelt i fire kategorier: Opløsningsmidler, olier, jord og andet. Den samlede negative balance skyldes kategorien jord, der repræsenterer den største gruppe med ton. Mere end 1/3 af potentialet for global opvarmning for denne gruppe kommer dog fra transport. Myndigheder og andre, der håndterer farligt affald, har med dette studie fået information om de miljømæssige påvirkninger og eksisterende reduktionspotentialer for ca. 1/3 af det farlige affald, der genereres i Bayern. Bifa 2012: Entsorgung gefährlicher Abfälle in Bayern. Eine ökobilanzielle Analyse mit Kostenbetrachtung. bifa text 56 EUWID 2012: Study shows mitigation potentials for environmental impacts from hazardous waste (Studie zeigt Potenziale zur Verbesserung der Umweltwirkungen gefährlicher Abfälle) in EUWID Recycling und Entsorgung , p. 17 JR STOR KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS AFFALDSFOREBYGGELSE Affaldsforebyggelse er svær at dokumentere. Det viser en omfattende britisk gennemgang af næsten 600 studier og andet materiale indenfor seks erhvervssektorer. Adfærden i den enkelte virksomhed og branche er af stor betydning for, om der er fokus på affaldsforebyggelse. Kæmpe materiale undersøgt Studiet WR 1403: Business Waste Prevention Evidence Review, bestilt af det engelske miljøministerium Defra, havde som mål at kortlægge eksisterende materiale relateret til forebyggelse af erhvervsaffald. Derudover skulle det vurdere det fremtidige vidensbehov ved at undersøge allerede eksisterende dokumentation samt identificere prioritetsområder, der kræver efterfølgende studier. Studiet endte med at identificere næsten 1000 nationale og internationale dokumenter og har efter en screening set nærmere på næsten 600 af disse, hvilket resulterede i ikke mindre end 28 rapporter. Seks sektorer i fokus

10 Gennemgangen har fokuseret på erfaringerne fra seks sektorer: Byggeri og anlæg, føde- og drikkevarer, hotel og restauration, detailhandlen, bilfremstilling samt kontor og service. De viser, at virksomhederne har omkostningerne i fokus, men at de ofte kun fokuserer på undgåede omkostninger til affaldshåndtering og ikke på de meget større besparelser ved sparede råvarer og arbejdstid. Effekt af affaldsforebyggelse kan ikke bevises Det er ikke tilstrækkelige data til statistisk at dokumentere en effekt af de seks sektorers affaldsforebyggelses-initiativer. Undersøgelse af sammenhængen mellem ændringer i salgsværdien og affaldsmængden i hver sektor, viser en høj grad af afkobling. Dette indikerer en tendens i den rigtige retning på trods af, at det ikke har været muligt at isolere de faktorer, som har været medvirkende til denne positive udvikling. For lidt fokus på eco-design og produkt-service systemer De fleste initiativer vedrørende affaldsforebyggelse findes på udbudssiden i form af affaldsminimering (materialeeffektivitet) og renere teknologi (f.eks. substituering af farlige stoffer). Initiativer på efterspørgselssiden er mindre udbredt. Det det gælder f.eks. eco-design til fremstilling af mere miljøvenlige produkter og produkt-service systemer (leasing, længere holdbarhed m.m.). Rapporten konkluderer, at potentialerne for affaldsforebyggelse på efterspørgselssiden ofte vil være meget større, men også mere komplekse, da det kræver involvering af mange flere aktører end den enkelte virksomhed. Virksomhedskultur afgørende Betydningen af affaldsforebyggelse for den enkelte virksomhed vil variere, men beslutningen om at gøre noget ved det, vil være styret af adfærden indenfor virksomheden. Virksomhedskulturen spiller en nøglerolle i at facilitere eller forhindre affaldsforebyggelse i virksomhederne, især i små og mellemstore virksomheder.der er nogen dokumentation for, at opmærksomhed på affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet stiger med virksomhedens størrelse. Virksomhederne bliver motiveret til at reducere farligheden af affald ved lovgivningsmæssige krav til reduktion af farlige stoffer. Defra 2011: WP1403: Business Waste Prevention Evidence Review - Defra AA

11 BRITISKE TÆPPER SKAL GENANVENDES Carpet Recycling UK (CRUK) er en non-profit forening, der har som mål, at alle tæpper enten skal genbruges eller genanvendes. Foreningen støtter udviklingen af end-of-life løsninger for kasserede tæpper. Formidler genbrug CRUK blev etableret i 2008 med det mål at få flere tæpper genanvendt. Medlemmerne er tæppefabrikanter, -genanvendelsesvirksomheder, -detailhandlere og entreprenører i gulvbelægning. Foreningen hjælper med at finde nye måder hvorpå brugte tæpper kan genanvendes og formidler kontakt mellem genanvendelsesvirksomheder og folk, der gerne vil genanvende. Kontante fordele Medlemmerne af CRUK får både direkte og indirekte fordele ud af deres medlemskab. En direkte fordel er, at virksomheden kan positionere sig som miljøbevist og får positiv omtale gennem CRUK s formidling af det arbejde, de udfører på vegne af virksomheden. Bortskaffelsen af affald fra brugte tæpper og tæppefabrikker bliver også billigere i kraft af den kontakt CRUK skaber til genanvendelsesvirksomheder. Indirekte fordele er, at tæppebranchen som helhed kommer til at fremstå mere miljøvenlig og ressourcebevist. Fra genbrug til energiudnyttelse I stedet for at ende på lossepladser, som det hidtil har været løsningen, kan tæppeaffald genbruges, genanvendes eller energiudnyttes. Tæpper, der stadig har en stærk nylonbund, kan indsamles og renses før de igen bliver solgt. Ved genanvendelse adskilles nylonfibrene fra bunden af bitumen. Nylonfibrene kan genanvendes i nye tæpper mens bunden kan indgå i materiale til tag- og vejbelægninger. I energiudnyttelse bliver tæpperne forbrændt. Mindre deponering Andelen af tæpper, som undgik deponering steg fra 10 % til 16,5 % mellem 2010 og Det svarer til tons, hvoraf tons bliver genbrugt eller genanvendt, mens tons gik til energiudnyttelse. Af den mængde tæppeaffald, som undgik deponering, steg den genbrugte og genanvendte andel fra 33 % til 48 % i samme periode. Nye virksomheder og arbejdspladser CRUK har gennem deres arbejde været med til at øge antallet af specialanlæg, der kan håndtere brugte tæpper. I alt er der nu 32 anlæg i Storbritannien og CRUK arbejder forsat på at skabe flere, så logistikken omkring indsamling og transport kan blive bedre. Gennem omtale i traditionelle og online medier er opmærksomheden på genanvendelse af tæpper steget, ligesom interessen er fra affaldshåndteringsselskaber og lokale myndigheder.

12 Carpet Recycling UK, may 2012: 2011 Achievements and Targets for Carpet Recycling UK, may 2012: What Can Carpet Be Recycled Into? BM OGSÅ STORT MADSPILD I TYSKLAND Madspild er også blevet et aktuelt emne i Tyskland. En ny rapport forsøger at opgøre mængden i Tyskland i hele kæden og komme med forslag til initiativer til at mindske madspildet. Mængden af madspild i husholdninger via affaldssystemet estimeres til 46 kg per person. Mængden i husholdninger er størst Studiet estimerer, at mængden af madaffald (både spiseligt og ikke-spiseligt) til at være næsten 11 mio. ton om året. Den største andel findes i husholdningerne (61 %). Fødevareindustrien og cateringsektoren andele estimeres til hver 17 %. Detail- og engroshandlens andel estimeres til kun 5 %. Det skal dog bemærkes, at detailhandel ikke har været villig til at give oplysninger. Et studie foretaget af deres egen organisation angav en meget lille mængde, men her var den del som gives væk til velgørende organisationer ikke medtaget. For fødevareindustrien varierer skønnet af minimum- og maksimumsmængder meget. Det skyldes, at definitionen af madaffald er meget uklar og data er meget usikre. Mængden i skraldespanden Det er estimeret, at mængden af madaffald per person i det kommunale indsamlingssystem udgør 62 kg heraf 43 kg i restaffald og 19 kg fra separat indsamling af organisk affald. Studiet forsøger også at skønne over det madaffald, som ikke ender i det kommunale affaldssystem såsom hjemmekompostering, madaffald til husdyr og kassering via vasken kg per person per år skønnes at blive hældt i vasken. Det skønnes, at madspildet udgør 65 % af det, som kasseres via det kommunale affaldssystem eller svarende til 46 kg/ person per år. Det vurderes, at madspildet i Tyskland koster kr. per person per år. Sammenligning til danske data I den nyligt offentliggjorte danske rapport Miljøprojekt nr blev madaffald i dagrenovationen målt til 76 kg per person heraf var 42 kg madspild. Det svarer nogenlunde overens med de estimerede tyske tal.

13 Manglen på data er stor Det tyske studie omfatter hele kæden fra jord til bord, dog undtaget primær-landbruget. Data er meget mangelfulde, da der ikke findes landsdækkende undersøgelser af madaffald i Tyskland. Data er derfor estimeret ud fra lokale studier, ekspertudtalelser, spørgeskemaundersøgelser, udenlandske undersøgelser m.v. Konklusionen på studiet er, at der er behov flere og bedre data samt at etablere et simpelt system for dataindsamling. Anbefalinger af initiativer Studiet har set på 360 forskellige forebyggelsesinitiativer fra ind- og udland. Anbefalingerne har medtaget 34 lovende initiativer. Det anbefales, at udarbejde en national køreplan for forebyggelse af madspild. Hele værdikæden kan engageres via rundbordssamtaler og i et internet baseret netværk samt ved oprettelsen af en database med gode eksempler. Det anbefales også, at opfordre virksomhederne til at inddrage madspild som en del af deres miljømæssige rapportering. Derudover anbefales uddannelse og træning i at forebygge madspild. For hver del af værdikæden er der listet yderligere forslag til initiativer. University Stuttgart 2012: Determination of discarded food and proposals for a minimization of food wastage in Germany Miljøstyrelsen 2012: Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger. Miljøprojekt BJK FARLIGE STOFFER I PLAST BESVÆRLIGGØR GENANVENDELSE Et svensk studie forsøger at identificere viden om farlige stoffer i plast som genanvendes. Generelt er kendskabet til farlige stoffer rimelig god i elektroniske og elektriske produkter, men ringe indenfor bil- og byggebranchen. For at øge mulighederne for genanvendelse er der brug for mere viden og forskning. Viden om farlige stoffer Plast anvendes i en mængde forskellige produkter i forskellige brancher. Der er mange forskellige plasttyper og mængden af tilsætningsstoffer er ligeledes stor og afhænger af produktets anvendelsesområde. Hvilke farlige stoffer, som findes i de produkter, som bliver til affald i dag, afhænger af, hvilke stoffer, der blev anvendt, da de blev produceret. Indhold af farlige stoffer begrænser mulighederne for at genanvende plasten. Det svenske studie forsøger via litteratur og interview at få et overblik indenfor de forskellige produktgrupper.

14 For elektriske og elektroniske produkter er foretaget mange studier af farlige stoffer og vidensniveauet er forholdsvis god set i forhold til andre produktgrupper. Det er især flammehæmmere og tungmetaller, som nævnes som farlige stoffer. Vidensniveauet om farlige emner i plast indenfor bil- og byggebranchen er derimod forholdsvist lille. Undgå genanvendelse af plast med farlige stoffer Genanvendelsesbranchen i Sverige anvender forskellige metoder til at frasortere plast med farlige stoffer såsom NIR (nær infrarød), der kan spore plast med bromerede og klorerede flammehæmmere, XRF (røntgenfluorescens) scanning og adskillelse baseret på vægtfylde. Studiet viser også, at der kun udføres stikprøvekontrol, da det er for tids- og omkostningstungt at analysere hver eneste plastdel. Sorteringspersonalet har stort kendskab til hvilke plastdele, som kan indeholde farlige stoffer og kan derfor frasortere disse. Ved demontering af elektronikaffald i Sverige frasorteres plastdele med bromerede flammehæmmere til forbrænding. Plasten til genanvendelse eksporteres oftest. Ved eksport skal det opgives, hvilken branche plasten kommer fra, og 98 % af affaldet skal være plast. Men der stilles ikke krav om at plasten skal sorteres og ikke indeholde bromerede flammehæmmere. Muligheder for genanvendelse af plast For produktionsspild af plast er viden om indholdsstoffer og egenskaber gode, da der ofte kan leveres dokumentation. Det betyder, at genanvendelsesmulighederne er gode. For husholdningsprodukter, som ikke er elektroniske produkter eller emballage, vides meget lidt om indholdet af farlige stoffer, og det vil være en begrænsning for genanvendelsen. Sporbarheden af plastkomponenter er relativt ringe, og det gør det svært for genanvendelsesanlæg at vide, hvad plasten indeholder. Mange plastprodukter importeres til Sverige og kan være fremstillet af genanvendt plast. Risikoen for at den genanvendte plast spreder farlige stoffer, har det ikke været muligt konkludere på i studiet. Bibi, M. H. Andersson, C. Jensen, T. Rydberg 2012: Vad vet vi om farlige ämnen vid materialåtervinning av plast? Rapport B2031. IVL BJK

15 NYE MÅL FOR RESSOURCEEFFEKTIVITET I SVENSK AFFALDSPLAN Sveriges nye affaldsplan sætter nye mål for øget ressourceeffektivitet. Blandt andet skal 50 % af madaffaldet fra husholdninger indsamles separat senest i Planen sætter også fokus på nye områder, som fremmer direkte genbrug af kasserede genstande og tekstilaffald. Affaldstyper med størst potentiale udpeget De prioriterede områder er håndtering af bygge og anlægsaffald, husholdningsaffald, ressourcehusholdning i fødevarekæden, affaldsbehandling og illegal eksport af affald. Disse er udpeget på baggrund af, hvor de største potentialer for miljømæssige forbedringer findes. For de tre første områder findes der også EU-målsætninger. Mere direkte genbrug Det er målet, at direkte genbrug af husholdningsaffald skal øges. Det skal bl.a. ske ved at kommunerne gør det nemmere for borgerne at aflevere ting til genbrug eller forberedelse til genbrug på genbrugspladserne. Kommunerne skal måle andelen af produkter, som afleveres til forberedelse til genbrug. Kretsloppsparken Alelyckan i Gøteborg fremhæves i den forbindelse som et godt eksempel. (se A&R 5 April 2011) Tekstilaffald nyt indsatsområde Sverige vil sætte fokus på tekstilaffald fra husholdninger. Mængden af tekstilaffald er lille (15 kg/person/år), men miljøeffekterne er store. Derfor er det nødvendigt at se på håndtering af tekstilaffald. Tekstiler skal designes, så de kan genbruges eller genanvendes. Det skal være nemmere for borgerne at aflevere tekstilaffald til genbrug eller genanvendelse, og der skal udvikles metoder til genanvendelse. Ressourcehusholdning i fødevarekæden Målet er at mindske madaffald, herunder madspild, samt øge genanvendelsen af det madaffald, som produceres. Der er ikke sat et kvantitativt mål for, hvor meget mængden af madaffald skal falde. Men det er nævnt, at Naturvårdsverket vil udarbejde bedre statistik. Målet for genanvendelse af madaffald er mere konkret. Senest i år 2018 skal mindst 50 % af madaffaldet fra husholdninger, butikker, storkøkkener og restauranter indsamles og behandles. Heraf skal mindst 40 % bioforgasses, så energien i affaldet udnyttes. I 2010 blev 10 % af dette madaffald bioforgasset og 13 % blev komposteret. For at nå målet, skal der igangsættes en række initiativer, herunder at kommuner og andre aktører skal udbygge kapaciteten for biogasanlæg i områder med manglende kapacitet. Håndtering af bygge- og anlægsaffald Data vedrørende mængden af bygge- og anlægsaffald er meget dårlige, og derfor er det vanskeligt at vurdere om Sverige kan nå EU-målet om 70 % genanvendelse og anden materiale nyttiggørelse i 2020.

16 De vigtigste initiativer for at nå målet vil udover bedre statistik være at sikre bedre sortering til direkte genbrug og genanvendelse ved nedrivning. Derudover skal kortlægningen af materialer til genanvendelse og direkte genbrug før nedrivning være bedre. Naturvårdsverket 2012: Från avfallshantering till resurshushållning. Sveriges avfallsplan BJK ØKONOMISKE STYRINGSMIDLER BIDRAGER TIL BEDRE AFFALDSHÅNDTERING Nyt studie fra EU Kommissionen ser på sammenhængen mellem brug af økonomiske styringsmidler og bedre affaldshåndtering. Den positive sammenhæng betyder, at Kommissionen gerne ser krav om brug af økonomiske instrumenter i kommende direktivændringer på affaldsområdet. Økonomiske styringsmidler på affaldsområdet I Danmark har vi en forholdsvis lang tradition med brug af økonomiske styringsmidler til fremme af bedre affaldshåndtering i form af bl.a. afgift på affald til deponi og forbrænding, forskellige former for emballageafgifter og pant på de fleste drikkevareemballager. Kommissionen har nu også fået øje på brugen af økonomiske styringsmidler til fremme af bedre affaldshåndtering, og den har derfor gennemført et projekt om økonomiske styringsmidler. Studiet undersøger følgende udvalgte typer af økonomiske instrumenter: Anvendelsen af afgifter og betalingspriser på affald til lossepladser Anvendelse af afgifter og betalingspriser på affald til forbrænding Volumen- eller vægtbaseret betaling for afhentning af affald Producentansvar især på emballager, elskrot, bilskrot og batterier. Afgifter virker Rapporten når frem til, at afgifter på deponering og forbrænding er stærke styringsmidler til fremme af bedre affaldshåndtering. Især når de bliver kombineret med restriktioner med hensyn til, hvad der må bliver deponeret og forbrændt. Tilsvarende bliver producentansvarsordninger og volumen/vægt baserede betalingsordninger anbefalet. Krav om økonomiske styringsinstrumenter i fremtiden Det er interessant, at Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten har peget på, at der er brug for at anvende disse økonomiske styringsmidler i alle medlemsstater, hvis målene i EU s

17 affaldslovgivning og målene for ressourceeffektivitet skal nås. Derfor bebuder Kommissionen allerede nu, at muligheden for at gøre det lovpligtigt at anvende økonomiske instrumenter under visse omstændigheder vil blive diskuteret, når EU s affaldsmål bliver taget op til revision i Kommissionen skal i henhold til EU s affaldsrammedirektiv i 2014 komme med en vurdering af, om der er brug for en skærpelse af målene for affaldshåndteringen. EU-Kommissionen 2012: Use of economic instruments and waste management performances EU- Kommissionen 2012: Getting gold from garbage how some Member States are making waste a resource. Presse-meddelelse fra Kommissionen 16 april 2012 CF NYE NORSKE BIOGASANLÆG ER IKKE RENTABLE En ny norsk rapport undersøger forskellene på de økonomiske rammebetingelser for biogasanlæg i Sverige, Norge og Danmark. Det viser sig, at der er store forskelle på både rammebetingelserne og strategierne for biogas i de tre lande, og at en afgørende faktor er den norske eksport af organisk affald til Danmark og Sverige. Strategier og rammebetingelser skaber store uligheder I 2008 producerede Danmarks 167 biogasanlæg ca. 1,2 TWh biogas, hvilket svarer til under1 % af det totale energiforbrug i landet. Alligevel er Danmark på en femteplads i EU over mest produceret biogas per indbygger. I Danmark anvendes gassen hovedsageligt til produktion af fjernvarme og el, og begge dele modtager støtte, når de er produceret af biogas. Svenskerne producerer ca. 1,4 TWh biogas om året fra ca. 230 biogasanlæg, og anlæggene har fået investeringsstøtte til oprettelse og infrastruktur. Omkring halvdelen af den svenskproducerede biogas i 2009 blev brugt til varme, mens 36 % blev opgraderet til drivmidler til køretøjer eller til gasnettet i Sydvestsverige, mens kun en meget lille andel bliver brugt til el. Sverige bliver anset som førende, når det gælder anvendelse af biogas i transportsektoren. I Norge er der kun 28 biogasanlæg som tilsammen producerede 192 GWh i De ældste af anlæggene er oprettet uden støtte, mens de nyeste har modtaget økonomisk opbakning. Vilkårene for biogas på de norske el- og fjernvarmenet er generelt dårlige. Tre anlæg har forsøgt sig med opgradering, så gassen kan anvendes til drivmiddel i køretøjer, men denne løsning har indtil videre heller ikke vist store overskud på bundlinjen.

18 Norsk biogas i nordisk konkurrence De norske myndigheder ønsker at øge produktionen af biogas i Norge, og derfor arbejder Avfall Norge med at forbedre de norske rammebetingelser for biogas. Som situationen er nu, har anvendelsen af biogas på det norske marked været begrænset, mens eksporten af organisk affald har vist sig at være profitabel. Eksporten af vådt organisk materiale til Danmark og Sverige var omkring ton i 2010, svarende til en energimængde på ca. 130 GWh. Hvis den norske biogasproduktion skal øges, er det derfor relevant at se på konkurrencen mellem de tre lande. Handel med biosubstrat lægger beslag på norsk vådt organisk materiale De tre lande opererer på et fælles marked for biogassubstrat med højt energiindhold såsom biprodukter fra fødevareindustrien og madaffald. Biogassubstratet øger gasproduktionen og dermed indtægterne for salg af gas, og derfor er der konkurrence om substratet. I de tilfælde, hvor madaffald fra husholdningerne i Norge bliver udsorteret og kommunen ikke har eget anlæg, bliver mængderne sendt i udbud, og de bliver som oftest vundet af firmaer, som behandler affaldet og sælger biogassubstratet til danske og svenske anlæg. Nye norske anlæg kan ikke konkurrere De danske og svenske anlæg er stort set finansieret af primærdriften, og der er derfor økonomisk råderum til at importere det norske biogassubstrat for omkring NOK per ton, inklusive transportomkostninger. Prisen for et nyetableret norsk anlæg kan ikke konkurrere med priserne for biosubstratet, og der bliver derfor kun bygget nye anlæg, hvis man er helt sikker på en langvarig og sikker mængde af affald. Beskeden forventet effekt fra nye grønne certifikater I juni 2011 underskrev Norge og Sverige en kontrakt om et marked for grønne certifikater med effekt fra 1. januar De grønne certifikater skal finansiere udbygningen af vedvarende energi ved at give et tillæg til markedsprisen for producenterne af vedvarende energi. Men selv med dette tillæg, vil det i de fleste tilfælde ikke være rentabelt, at sælge el produceret med biogas til det lokale net. Avfall Norge 2011: Utvikling av biogass i Norge kostnader ved biogassproduksjon i Norge, Sverige og Danmark. Avfall Norge-Rapport nr 6/2011 (offentliggjort marts 2012) NK

19 UDBREDT BRUG AF LOSSEPLADSAFGIFTER i Europa 20 europæiske lande har afgifter på affald til deponering. De er indført for at give et incitament til bedre affaldsbehandling, men også for at skaffe penge til dækning af offentlige udgifter. Danmark og Holland var først Danmark og Holland var de første lande til at indføre afgift på affald til lossepladser. I dag har 2/3 af de europæiske lande en sådan afgift. Det europæiske center for bæredygtigt forbrug og produktion har for Det Europæiske Miljøagentur foretaget en undersøgelse af brugen af lossepladsafgifter. Der er blevet indsamlet oplysninger om afgiftens størrelse, omfattede affaldstyper, afgiftsopkræverne, provenuet og anvendelse af dette samt effekten af afgiften. Enkel administration Hovedparten af landene har en afgift for de mest almindelige typer af affald på 225 kr. per ton eller højere. Mange lande har bebudet, at taksten vil stige i de kommende år, således at den snart vil være mellem kr. per ton affald. Studiet viser, at administrationen af afgiften ikke er kompliceret Samlet provenu på 33 milliarder kr. Afgiften giver et væsentligt provenu i de enkelte lande. I 2009/2010 gav den et samlet provenu på 33 milliarder kroner. Provenuet bidrager både til statsbudgettet og de regionale budgetter og bliver i mange lande ført tilbage til miljøtiltag, eksempelvis bedre affaldsbehandling og rensning af forurenede grunde. Lossepladsafgiften ser ud til at være specielt velegnet til sikring af bedre affaldsbehandling af mere homogene affaldstyper, såsom bygge- og anlægsaffald. Effekten af lossepladsafgifterne Afgifterne har været en væsentlig drivkraft til at få affald væk fra lossepladser og i stedet nyttiggøre affaldet til energi eller materialegenanvendelse. Provenuet ser med årene ud til at blive mindre, hvis ikke taksten sættes i vejret, fordi afgiften har givet stærke incitamenter til at behandle affaldet på anden måde end ved deponering. For lidt affald til at opretholde afgift i Holland Danmark og Holland, som først indførte en lossepladsafgift, har i dag nogle af de laveste andele af affald til deponering. Holland sender nu så lidt affald til losseplads, at afgiften helt blev afskaffet per 1. januar 2012, fordi administrationsudgifterne var for store i forhold til provenuet. European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production 2012: Overview of the use of landfill taxes in Europe CF

20 GRØNNE BUD PÅ EN BEDRE AFFALDSPOLITIK I EU En fuldstændig implementering og håndhævelse af den eksisterende affaldspolitik kan resultere i CO2-besparelser på 215 millioner ton, skabelse af job og økonomiske besparelser på op til 72 milliarder Euro. Det er budskabet i en ny rapport fra sammenslutningen af miljøorganisationer European Environmental Bureau (EEB). Visionen for en europæisk union med en god affaldshåndtering har vist sig at være udfordrende og vanskelig at opnå på trods af nogen fremgang. Et stigende antal studier understreger fortsat de mange fordele ved korrekt implementering af affaldspolitikken, som endvidere kan give betydelige socioøkonomiske fordele. EEB har identificeret tre centrale områder, der kan medvirke til at fremskynde opnåelse af det uudnyttede potentiale. Information og åbenhed om affaldshåndtering Udvidelse af EU s vidensgrundlag på affaldsområdet er den første anbefaling. En måde at opnå det på, er ved at åbne en direkte kommunikationskanal mellem civilsamfundet og EU s institutioner og ved at oprette en kommunikationsplatform for alle aktører. Der er endvidere brug for reguleret deltagelse fra NGO er og civilsamfundet i løsningen af affaldsudfordringerne og forenkling af deres adgang til officielle dokumenter. Rettidig information og videndeling i hele omstillingsfasen kan motivere medlemslandene til overholdelse af reglerne. En sidste anbefaling i denne kategori er at gøre civilsamfundet i stand til at spotte og rapportere ulovlige aktiviteter ved at skabe et fælles sprog aktørerne i mellem. Indsnævring af forskellen mellem landene Kildesortering skal styrkes ved hjælp af gennemtænkte økonomiske analyser, og fælles retningslinjer kan være et afgørende skridt hen imod stigende genanvendelse, mindre affaldsdeponering og tackling af forskellen mellem landene. Manglen på en helhedsorienteret tilgang til øget kildesortering kan føre til den opfattelse, at dette vil øge aktørernes omkostninger, og dermed forbigår man muligheden for en markant reduktion af omkostningerne i de næste trin i affaldshåndteringskæden. Når man skal vælge en affaldshåndteringsmetode, er det vigtigt at vurdere de kombinerede omkostninger for indsamling og behandling. Forskellen mellem landene kan også indsnævres ved at øge den politiske bevågenhed, da affald og affaldshåndtering i flere lande har en lav prioritet på den politiske dagsorden, samt opbygge en struktur for udveksling best practice mellem landene. Håndhævelse af affaldshierarkiet Det nye affaldshierarki er ikke længere kun vejledende men en lovmæssig forpligtelse. Afvigelse herfra skal retfærdiggøres ved hjælp af livscyklusanalyser. Affaldshierarkiet er et centralt værktøj på vejen mod EU s 2020-vision for grøn vækst, og initiativer, der kan styrke dets anvendelse er derfor afgørende. Anbefalingerne omfatter blandt andet: