Rio+20 skal styrke indsats for bæredygtig produktion og forbrug Ressourceeffektivitet Verden Tilbageslag for bionedbrydelige affaldsposer Organisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rio+20 skal styrke indsats for bæredygtig produktion og forbrug Ressourceeffektivitet Verden Tilbageslag for bionedbrydelige affaldsposer Organisk"

Transkript

1 Rio+20 skal styrke indsats for bæredygtig produktion og forbrug Ressourceeffektivitet Verden Tilbageslag for bionedbrydelige affaldsposer Organisk affald Tyskland Adfærdsnormer afgørende for genanvendelse Genanvendelse Sverige Potentielle reduktioner af miljøbelastning fra farligt affald Farligt affald Tyskland Stor kortlægning af virksomheders affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Storbritannien Britiske tæpper skal genanvendes Genanvendelse Storbritannien Også stort madspild i Tyskland Organisk affald Tyskland Farlige stoffer i plast besværliggør genanvendelse Genanvendelse Sverige Nye mål for ressourceeffektivitet i svensk affaldsplan Affald generelt Sverige Økonomiske styringsmidler bidrager til bedre affaldshåndtering Økonomi og affald Europa Nye norske biogasanlæg er ikke rentable Økonomi og affald Norge Udbredt brug af lossepladsafgifter Deponering Europa Grønne bud på en bedre affaldspolitik i EU Affald generelt Europa Ny guide til genanvendelse af plastemballage Genanvendelse Storbritannien Kina er verdens største marked for affaldsforbrænding Forbrænding Verden LCA har begrænsninger i udvikling af vugge-til-vugge produkter Vugge til Vugge Holland Mangel på metaller truer den CO2-neutrale økonomi Ressource-effektivitet Verden Mængden af elektronisk og elektrisk affald kan estimeres bedre Genanvendelse Holland

2 RIO+20 SKAL STYRKE INDSATS FOR BÆREDYGTIG PRODUKTION OG FORBRUG FN og Europa-Kommissionen har i fællesskab udgivet en ny rapport, der skal give globalt overblik og understøtte arbejdet med bæredygtig produktion og forbrug (SCP) ved Rio+20 konferencen. Ressourcerne ved at slippe op Menneskeheden bruger flere ressourcer end nogensinde før både målt per person og i absolutte mængder. Vi bruger langt flere ressourcer end planeten kan nå at regenerere, og der er derfor brug for en ihærdig indsats, fra alle kræfter i det globale samfund. Både politikere, virksomheder, civilsamfundet, forbrugere, undervisere og medier opfordres i denne rapport til at handle, hvis vi skal nå det bæredygtige samfund før det er for sent. Rapporten præsenterer et overblik over effektive politikker, som er indført på både globalt, regionalt og nationalt plan. Den er inddelt i fem regionale kapitler, som hver især tager fat på, hvilken type af instrumenter, som er anvendt af hhv. regeringer, virksomheder og civilsamfundet. Formålet er at vise igangværende aktiviteter, at identificere best practice -eksempler, samt at komme med anbefalinger til at tilpasse, efterprøve og opskalere kendte SCP-relaterede politikker og initiativer. Forskellige aktører baner vejen I rapporten ser man bl.a. på multinationale aftaler som fremmer bæredygtighed. Eksempler herpå er Basel-konventionen, der siden 1992 har reguleret grænseoverskridende transport af farligt affald, Kyotoprotokollen eller FNs konvention for klimaforandringer. På den globale scene er det altså især de kendte internationale organisationer, som spiller en vigtig rolle, men også NGO er og virksomheder er i rapporten fremhævet som centrale globale aktører. NGO ernes rolle er især at oplyse, uddanne og aktivere den civile befolkning, men de har også været helt centrale i forbindelse med oprettelse af partnerskaber, fastlæggelse af standarder og etablering af mærkningsordninger. NGO erne formår samtidig at sætte en dagsorden for debatten i det offentlige rum, og sørger for at drage virksomheder og myndigheder til ansvar for deres handlinger. Det er oplagt, at store multinationale selskaber har en stor global påvirkning, men selv virksomheder, som kun udbyder produkter eller services på den nationalt plan, kan alligevel gennem forsyningskæden have stor indflydelse på den globale scene. ISO-standarderne og LCA-analyser er nogle af de metoder som virksomhederne kan bruge til benchmarking og rapportering for at forbedre deres miljørelaterede performance. Erfaringen er, at initiativer som frivilligt bliver gennemført af first-moving - virksomheder hurtigt bliver til standarder, der favoriserer de virksomheder, som agerer mere bæredygtigt. Det bliver altså de innovative og nytænkende virksomheder, der vinder, med en mere bæredygtig udvikling som en positiv sidegevinst.

3 Regionale forskelle Et eksempel på en af de undersøgte regioner er UNECE-regionen, som har 56 medlemsstater og groft sagt dækker den nordlige del af kloden. I denne region er det helt tydeligt, at den økonomiske udvikling og politiske struktur i de enkelte medlemslande er afgørende for mængden af introducerede bæredygtighedsinitiativer. I EU og Canada ligger bæredygtighed eksempelvis generelt højt på den politiske dagsorden, mens der eksempelvis i sydøst Europa og central-asien ikke er udviklet nationale strategier for bæredygtig udvikling. Affald som ressource I rapporten præsenteres utallige eksempler på bedre SCP-praksis, og heriblandt er der flere eksempler på affaldsudnyttelse som en del af en bæredygtig udvikling. I Indonesien har man eksempelvis gennemført et projekt, hvor målet var bedre materialecyklus via kompostering, hvilket resulterede i mange positive økonomiske sidegevinster for lokalsamfundet. Husholdningerne blev undervist i affaldssortering og simple komposteringsteknikker og fik efterfølgende udleveret en gratis kompostbeholder. Herefter blev de opfordret til at anvende komposten til dyrkning af blomster og grøntsager på deres private grund. Projektet aktiverede mange grupper i lokalsamfundet, og blandt de målbare resultater var bl.a. en 20 procents nedgang i mængden af affald til endelig bortskaffelse, en stigning i grønne arealer i byen, skabelse af arbejdspladser, nye indkomstmuligheder for nogle af de udsatte grupper i byen samt en nedbringelse af byens samlede CO2-udslip. Genbrug og genanvendelse der rykker I Helsingfors har man oprettet fire genbrugscentre, som redistribuerer omkring en million genstande om året. Centrene estimerer, at de i 2009 alene havde medvirket til en besparelse af ton materialer, 1,3 mio. ton vand og ton CO2. I Brasilien har et af landets største energiselskaber lanceret en slags pant-system, hvor det er muligt at udveksle genanvendelige produkter med energi. Målgruppen er især forbrugere med lav indkomst, som ved at indsamle affald eller udtjente produkter, som kompensation kan få en tilsvarende reduktion af elregningen. Projektet kører endnu, men indtil oktober 2011 havde kunder fået godskrevet energi svarende til knap 4 mio. kr. Fremtiden Rapporten lægger op til, at de præsenterede politikker, værktøjer og programmer skal udvides og forbedres. Der skal bl.a. erfaringsudveksles og kapacitets-opbygges, samtidig med at nye og innovative ideer skal introduceres og afprøves. Det foreslås samtidig, at et nyt 10-årigt FN-program for bæredygtig produktion og forbrug kunne blive et essentielt element i det videre arbejde.

4 UNEP (2012): Global Outlook on SCP Policies Taking action together. NK TILBAGESLAG FOR BIONEDBRYDELIGE PLASTPOSER Bionedbrydelige plastposer blev introduceret på det tyske marked for få år siden og er blevet godt modtaget af forretninger og detailsektoren som led i deres grønne image. En række tekniske studier og retslige klager om falsk information om genanvendelighed har nu fået tyske detailkæder til at trække poserne tilbage fra deres forretninger. Det startede med gode hensigter Bionedbrydelige plastposer, som f.eks. er en sammensætning af majsstivelse og polymeriseret mælkesyre samt oliebaseret plast, så ud til at være en god miljømæssig løsning, da de blev introduceret. Forhandlere og kunder kunne nu undgå at være anledning til miljømæssige belastninger ved at anvende et oliebaseret produkt, der ender som masseaffald i forbrændingsanlæg eller i kostbare genanvendelsesprocesser. For husholdninger, der deltager i indsamlingsordninger af kildesorteret køkkenaffald, lovede de bionedbrydelige plastposer en lettere håndtering af dette affald end ved papirindpakning. Komposteringsanlæggene håbede, at der ikke længere ville være plastposer, der forstyrrede deres drift og kostede dem penge at komme af med. Men et par års praksis har vist et ganske andet resultat af disse gode hensigter. Markedsføringsløfter væltet af genanvendelsesrealitet En del af desillusionen skyldes, at produktion af de fleste bionedbrydelige plastposer på markedet stadig er afhængig af råolie i betragtelige mængder. Dette har medført, at miljøorganisationer taler om forsøg på at vildlede forbrugerne med markedsføring af poserne som særligt miljøvenlige. Men en mere dramatisk konsekvens har været, at komposteringen af disse poser ikke foregik på den måde, som man havde markedsført. Derudover var genanvendelsesanlæggene for plast ikke glade for de bionedbrydelige poser, som i højere og højere grad endte i affaldsstrømmen for blandet plastaffald og dermed vanskelig gjorde genanvendelse af høj kvalitet. Kompostering er mere teori end praksis Først lod alting til at være i orden, da resultaterne fra et pilotstudie udført i 2011 med det bionedbrydelige plast Evoio i Bad Dürkheim blev offentliggjort. Studiet viste, at dette plastprodukt levede op til kriterierne i standarden for kompostering: DIN EN Denne standard kræver, at bionedbrydelig emballage viser en nedbrydelighed på 90 % i industrielle komposteringsprocesser efter en periode på 90 dage.

5 For de fleste komposteringsanlæg i Tyskland gælder dog meget kortere behandlingstid og den temperatur, der er nødvendig for en hurtigere nedbrydelse, nås aldrig for nogle af disse anlæg. Andre studier, viser at disse driftsforhold kan give problemer med nedbrydningskvaliteten af forskellige typer poser. Al plast sorteres fra ved kompostering Der en tendens til, at komposteringsanlæg sorterer al plast fra ved modtagelsen og kasserer det på konventionel vis. Det gør de for at forhindre, at ikke-bionedbrydeligt plast ender i komposteringsprocessen sammen med det bionedbrydelige plast, og dermed resulterer i, at anlægget skal frasortere de dårligt nedbrudte plastrester. Der er stort set ingen mulighed for at opnå biologisk nedbrydning af plastposerne ved hjemmekompostering. Problemer for plast genanvendelsesanlæg Bionedbrydelige plastposer, som ankommer sammen med almindeligt plastmateriale til anlæg for materialegenanvendelse, forårsager også problemer. Problemet kommer primært fra de nye typer biopolymerer som dem, der er fremstillet ved hjælp af polymeriseret mælkesyre, stivelsesblandinger eller PHA (polyhydroxyalkanoate) polymer. Disse kan selv i meget små mængder sænke kvaliteten af genanvendt PET og PS (polystyren) betragteligt. Det er ifølge nye studier muligt at løse disse problemer ved hjælp af nye retningslinier for behandling og stram overholdelse af visse tekniske betingelser. Genanvendelsesindustrien er imod bionedbrydelige plastposer BDE og bvse, der er Tysklands mest prominente og indflydelsesrige organisationer indenfor genanvendelsesindustrien, gør ingen hemmelighed ud af deres forbehold mod bionedbrydelige plastposer på markedet. Uden udsigt til kvalificerede og rimelige løsninger for kildesortering og automatiseret sortering af blandingen af forskellige typer bionedbrydelige produkter, er bionedbrydelig plast for stor en trussel mod den høje kvalitet af genanvendelse af plast, som kræves i Tyskland. Grundlæggende modstand mod anvendelse af bionedbrydelige plastposer til indsamling af husholdningsaffald kommer fra producenterne af komposteringsanlæg, der er organiseret i Federal Association of the German Waste Management Industry (BDE). Oveni dette kom retslige klager fra Deutsche Umwelthilfe over mærkningen af plastposerne som miljøvenlige og fuldt komposterbare. Hovedargumentet: Løfterne lever ikke op til virkeligheden. Detailhandlen kunne ikke modstå presset Som reaktion på denne uheldige situation standsede Tysklands største detailkæder salget af deres bionedbrydelige plastposer i slutningen af april måned og siden er de helt fjernet fra deres varesortiment. Hvilken konsekvens dette vil få for bionedbrydelige plastposer er uklar. Det lader dog til at fremtiden for dette produkt nu ligger i hænderne på producenterne af plastposerne og genanvendelsesindustrien og deres vilje til at finde løsninger med hinanden.

6 New recycling pathways. (Neue Verwertungswege) in Recycling magazine 08/2012, p.68ff Zierman, A. & B. Schmidt 2011: C.A.R.M.E.N.-Studie: Praxiserfahrungen zum Abbau kompostierbarer Bioabfallsäcke auf verschiedenen Kompostanlagen in Deutschland Handling of biodegradable materials in biowaste composting plants. (Handhabung von bilogisch abbaubaren Werkstoffen in Bioabfallkompostierungsanlagen) Study of Witzenhausen-Institut January 2012 Biodegradable bio-waste bags - is a fast composting possible? (Biomüllbeutel aus biologisch abbaubarem Werkstoff auch bei kurzen Kompostierungszeiten verrottbar?) in Müll und Abfall p.586ff Need for dialogue (Gesprächsbedarf) in Recycling magazine 13/2011, p Still way for improvements (Verbesserungspotenzial vorhanden) in Recycling magazine 18, 2011, p.28ff Not recyclable yet (Noch nicht verwertbar) in Recycling magazine 24/2011 p.28-29industry defends plastic bags from polyethylene and criticises the Commission (Industrie verteidigt Tragetüten aus PE und kritisiert Kommission) in EUWID Recycling und Entsorgung , p.5 Bad Dürkheim county does permit using biodegradable plastic bags for biowaste collection. (Landkreis Bad Dürkheim gestattet Nutzung von Biomülltüten aus kompostierbarem Kunststoff) in EUWID Recycling und Entsorgung , p.9 Compostable bags: Umwelthilfe speaks of consumer deception (Kompostierbare Tüten: Umwelthilfe wirft Handelskonzernen Verbrauchertäuschung vor) in EUWID Recycling und Entsorgung , p.15 JR ADFÆRDSNORMER AFGØRENDE FOR GENANVENDELSE Det kan være svært for kommuner og andre operatører på affaldsområdet at vide, hvad der skal til for at få en større genanvendelse. En ny svensk rapport belyser i et sociologisk perspektiv, hvad der motiverer folk til genanvendelse. Økonomi og infrastruktur Studiet har gennem spørgeskemaer og affaldsindsamlingsdata fra husholdninger undersøgt, hvad der tilskynder og modvirker genanvendelsen af affald i svenske husholdninger. Begge typer undersøgelse

7 viser klart, at økonomiske incitamenter og understøttende infrastruktur giver en tydeligt højere genanvendelse. Som eksempel har kommuner med husstandsindsamling en større genanvendelse af emballageaffald (pap/papir, metal, plast, metal) end kommuner med bringesystemer. Studiet viser således, at indsamlingen af plastemballageaffald bliver bedre, hvis kommunen har vægtbaseret indsamling af restaffald, høj densitet af indsamlingscontainere eller tilbyder indsamling ved husstand af sorteret affald. Befolkningssammensætning afgørende Undersøgelsen opstiller faktorer som fremmer, mindsker eller er neutrale for indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse. Indsamling til genanvendelse øges ved vægtbaseret afregning af restaffald, husstandsindsamling og en miljøbevist befolkning. Demografi, indkomst niveau og politisk parti ved magten betyder til gengæld intet for indsamling. Hvis kommunerne har en høj andel indvandrere og bruger regionale entreprenører i stedet for lokale eller nationale falder indsamlingen. Normer skal aktiveres De økonomiske incitamenter for genanvendelse er generelt få og små. Samtidig er infrastrukturen en nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkelig faktor til at øge genanvendelsen. Motivationen skal komme andre steder fra. Folk føler sig moralsk forpligtiget til at genanvende, og hvis de personlige normer bag denne følelse kan aktiveres, vil det have en stærk positiv effekt. Personlige normer varierer meget, og der ligger derfor et stort potentiale i at appellere til dem. Sociale normer er stærke, men forskelle i dem forklarer kun i ringe grad variationen i husholdningers ambitioner omkring indsamling. Folks normer omkring genanvendelse er internaliserede og styret af deres indre stemme mere end påvirkning udefra. Kigger over hækken Undersøgelsen af folks vaner omkring genanvendelse er stærkt afhængig af, hvad de tror naboen gør. Tror de naboen genanvender, gør de det også. Genanvendelse virker mere meningsfyldt og fair, hvis andre også gør det. Adfærden i lokalområdet er et moralsk kompas, der viser folk, hvor de skal tage et personligt ansvar. Den form for mekanisme kan bruges i aktiveringen af personlige normer. Glæden ved genanvendelse Økonomer antager, at folk mod en betaling på SEK/time efter skat er villige til at påtage sig betalt arbejde og ofre deres fritid. Undersøgelsen holder dette beløb op imod, hvad folk vil betale kommunen for at overtage en større del af ansvaret for genanvendelse. Det beløb er helt nede på 4-8 SEK/time. De, som er mindst villige til at betale, forklarer, at de nødigt vil fratages muligheden for at gøre ting de er glade for selv at gøre. Ældre, kvinder, beboere i etageejendomme og de med stærkt internaliserede normer til fordel for genanvendelse er dem, som vil betale mindst for at blive frataget ansvaret.

8 The Swedish Environmental Protection Agency (2011): Sustainable Households: Environmental Policy and Everyday Sustainability - Final report to the Swedish Environmental Protection Agency from the SHARP research program. Page BM POTENTIELLE REDUKTIONER AF MILJØBELASTNING FRA FARLIGT AFFALD Der er adskillige muligheder for at reducere miljøbelastning ved bortskaffelsen af farligt affald, viser et nyt LCA-studie fra det tyske miljøinstitut bifa. De største positive effekter kan opnås ved at materialegenanvende flere fraktioner og ved at forbedre udnyttelsen af energi fra forbrænding. Kraftvarme-produktion reducerer miljøbelastning Studiet beskriver situationen i delstaten Bayern og resultaterne er ikke særligt overraskende, men har snarere en universel anvendelighed. En af anbefalingerne er at øge energieffektiviteten af forbrænding af det farlige affald ved at producere kraftvarme i stedet for udelukkende at producere el. I praksis er der dog det meget lille antal varmeaftagere i nærheden af de termiske behandlingsanlæg. Svært at få økonomi i genanvendelse En anden flaskehals for at reducere miljøbelastningen inden for håndtering af farligt affald har vist sig at være den stadigt manglende økonomiske rentabilitet, der gælder for mange genanvendelsesprocesser i forhold til andre bortskaffelsesmetoder. Et eksempel er de såkaldte tørre rensningsprocesser for metalformalingsslam, der anvender superkritisk kuldioxid. Den miljømæssige gevinst fra denne proces er bedre anvendelsesmuligheder for det genvundne materiale, da det er tørt og uden opløsningsstoffer. En anden miljømæssig gevinst er fundet i genvinding af metaller fra aluminiumsslagger i lukkede roterende eller vibrerende ovne. Et endnu mere simpelt område for forbedringer omhandler mere effektiv fjernelse af CFC fra udtjente køleskabe og videre minimering af skadelige CFC-holdige kølekredse, hvorved der endvidere kan opnås betragtelige besparelser i drivhusgasemissioner. Nuværende bortskaffelsesmuligheder fører allerede til mindre miljøbelastning Den reduktion af miljøbelastningen, som de nuværende bortskaffelsesmuligheder giver i kontrast til deponering er allerede bemærkelsesværdige. For i alt 18 fraktioner farligt affald, der udgør en total mængde på 0,7 mio. ton i Bayern, kan der ses reduktion af miljøbelastningen for alle 7 anvendte indikatorer, med kun én undtagelse, nemlig drivhusgasemissioner.

9 Transport af jord har stor effekt Den overordnede nettobelastning på drivhusgasområdet blev målt til ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til potentialet for global opvarmning for ca beboere i Bayern. Men med kun 99 kg CO2-ækvivalenter per ton bortskaffet farligt affald, forbliver påvirkningen fra drivhusgasser på miljøet på et ret lavt niveau, viser undersøgelsen. De affaldsfraktioner, der er dækket af studiet blev opdelt i fire kategorier: Opløsningsmidler, olier, jord og andet. Den samlede negative balance skyldes kategorien jord, der repræsenterer den største gruppe med ton. Mere end 1/3 af potentialet for global opvarmning for denne gruppe kommer dog fra transport. Myndigheder og andre, der håndterer farligt affald, har med dette studie fået information om de miljømæssige påvirkninger og eksisterende reduktionspotentialer for ca. 1/3 af det farlige affald, der genereres i Bayern. Bifa 2012: Entsorgung gefährlicher Abfälle in Bayern. Eine ökobilanzielle Analyse mit Kostenbetrachtung. bifa text 56 EUWID 2012: Study shows mitigation potentials for environmental impacts from hazardous waste (Studie zeigt Potenziale zur Verbesserung der Umweltwirkungen gefährlicher Abfälle) in EUWID Recycling und Entsorgung , p. 17 JR STOR KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS AFFALDSFOREBYGGELSE Affaldsforebyggelse er svær at dokumentere. Det viser en omfattende britisk gennemgang af næsten 600 studier og andet materiale indenfor seks erhvervssektorer. Adfærden i den enkelte virksomhed og branche er af stor betydning for, om der er fokus på affaldsforebyggelse. Kæmpe materiale undersøgt Studiet WR 1403: Business Waste Prevention Evidence Review, bestilt af det engelske miljøministerium Defra, havde som mål at kortlægge eksisterende materiale relateret til forebyggelse af erhvervsaffald. Derudover skulle det vurdere det fremtidige vidensbehov ved at undersøge allerede eksisterende dokumentation samt identificere prioritetsområder, der kræver efterfølgende studier. Studiet endte med at identificere næsten 1000 nationale og internationale dokumenter og har efter en screening set nærmere på næsten 600 af disse, hvilket resulterede i ikke mindre end 28 rapporter. Seks sektorer i fokus

10 Gennemgangen har fokuseret på erfaringerne fra seks sektorer: Byggeri og anlæg, føde- og drikkevarer, hotel og restauration, detailhandlen, bilfremstilling samt kontor og service. De viser, at virksomhederne har omkostningerne i fokus, men at de ofte kun fokuserer på undgåede omkostninger til affaldshåndtering og ikke på de meget større besparelser ved sparede råvarer og arbejdstid. Effekt af affaldsforebyggelse kan ikke bevises Det er ikke tilstrækkelige data til statistisk at dokumentere en effekt af de seks sektorers affaldsforebyggelses-initiativer. Undersøgelse af sammenhængen mellem ændringer i salgsværdien og affaldsmængden i hver sektor, viser en høj grad af afkobling. Dette indikerer en tendens i den rigtige retning på trods af, at det ikke har været muligt at isolere de faktorer, som har været medvirkende til denne positive udvikling. For lidt fokus på eco-design og produkt-service systemer De fleste initiativer vedrørende affaldsforebyggelse findes på udbudssiden i form af affaldsminimering (materialeeffektivitet) og renere teknologi (f.eks. substituering af farlige stoffer). Initiativer på efterspørgselssiden er mindre udbredt. Det det gælder f.eks. eco-design til fremstilling af mere miljøvenlige produkter og produkt-service systemer (leasing, længere holdbarhed m.m.). Rapporten konkluderer, at potentialerne for affaldsforebyggelse på efterspørgselssiden ofte vil være meget større, men også mere komplekse, da det kræver involvering af mange flere aktører end den enkelte virksomhed. Virksomhedskultur afgørende Betydningen af affaldsforebyggelse for den enkelte virksomhed vil variere, men beslutningen om at gøre noget ved det, vil være styret af adfærden indenfor virksomheden. Virksomhedskulturen spiller en nøglerolle i at facilitere eller forhindre affaldsforebyggelse i virksomhederne, især i små og mellemstore virksomheder.der er nogen dokumentation for, at opmærksomhed på affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet stiger med virksomhedens størrelse. Virksomhederne bliver motiveret til at reducere farligheden af affald ved lovgivningsmæssige krav til reduktion af farlige stoffer. Defra 2011: WP1403: Business Waste Prevention Evidence Review - Defra AA

11 BRITISKE TÆPPER SKAL GENANVENDES Carpet Recycling UK (CRUK) er en non-profit forening, der har som mål, at alle tæpper enten skal genbruges eller genanvendes. Foreningen støtter udviklingen af end-of-life løsninger for kasserede tæpper. Formidler genbrug CRUK blev etableret i 2008 med det mål at få flere tæpper genanvendt. Medlemmerne er tæppefabrikanter, -genanvendelsesvirksomheder, -detailhandlere og entreprenører i gulvbelægning. Foreningen hjælper med at finde nye måder hvorpå brugte tæpper kan genanvendes og formidler kontakt mellem genanvendelsesvirksomheder og folk, der gerne vil genanvende. Kontante fordele Medlemmerne af CRUK får både direkte og indirekte fordele ud af deres medlemskab. En direkte fordel er, at virksomheden kan positionere sig som miljøbevist og får positiv omtale gennem CRUK s formidling af det arbejde, de udfører på vegne af virksomheden. Bortskaffelsen af affald fra brugte tæpper og tæppefabrikker bliver også billigere i kraft af den kontakt CRUK skaber til genanvendelsesvirksomheder. Indirekte fordele er, at tæppebranchen som helhed kommer til at fremstå mere miljøvenlig og ressourcebevist. Fra genbrug til energiudnyttelse I stedet for at ende på lossepladser, som det hidtil har været løsningen, kan tæppeaffald genbruges, genanvendes eller energiudnyttes. Tæpper, der stadig har en stærk nylonbund, kan indsamles og renses før de igen bliver solgt. Ved genanvendelse adskilles nylonfibrene fra bunden af bitumen. Nylonfibrene kan genanvendes i nye tæpper mens bunden kan indgå i materiale til tag- og vejbelægninger. I energiudnyttelse bliver tæpperne forbrændt. Mindre deponering Andelen af tæpper, som undgik deponering steg fra 10 % til 16,5 % mellem 2010 og Det svarer til tons, hvoraf tons bliver genbrugt eller genanvendt, mens tons gik til energiudnyttelse. Af den mængde tæppeaffald, som undgik deponering, steg den genbrugte og genanvendte andel fra 33 % til 48 % i samme periode. Nye virksomheder og arbejdspladser CRUK har gennem deres arbejde været med til at øge antallet af specialanlæg, der kan håndtere brugte tæpper. I alt er der nu 32 anlæg i Storbritannien og CRUK arbejder forsat på at skabe flere, så logistikken omkring indsamling og transport kan blive bedre. Gennem omtale i traditionelle og online medier er opmærksomheden på genanvendelse af tæpper steget, ligesom interessen er fra affaldshåndteringsselskaber og lokale myndigheder.

12 Carpet Recycling UK, may 2012: 2011 Achievements and Targets for Carpet Recycling UK, may 2012: What Can Carpet Be Recycled Into? BM OGSÅ STORT MADSPILD I TYSKLAND Madspild er også blevet et aktuelt emne i Tyskland. En ny rapport forsøger at opgøre mængden i Tyskland i hele kæden og komme med forslag til initiativer til at mindske madspildet. Mængden af madspild i husholdninger via affaldssystemet estimeres til 46 kg per person. Mængden i husholdninger er størst Studiet estimerer, at mængden af madaffald (både spiseligt og ikke-spiseligt) til at være næsten 11 mio. ton om året. Den største andel findes i husholdningerne (61 %). Fødevareindustrien og cateringsektoren andele estimeres til hver 17 %. Detail- og engroshandlens andel estimeres til kun 5 %. Det skal dog bemærkes, at detailhandel ikke har været villig til at give oplysninger. Et studie foretaget af deres egen organisation angav en meget lille mængde, men her var den del som gives væk til velgørende organisationer ikke medtaget. For fødevareindustrien varierer skønnet af minimum- og maksimumsmængder meget. Det skyldes, at definitionen af madaffald er meget uklar og data er meget usikre. Mængden i skraldespanden Det er estimeret, at mængden af madaffald per person i det kommunale indsamlingssystem udgør 62 kg heraf 43 kg i restaffald og 19 kg fra separat indsamling af organisk affald. Studiet forsøger også at skønne over det madaffald, som ikke ender i det kommunale affaldssystem såsom hjemmekompostering, madaffald til husdyr og kassering via vasken kg per person per år skønnes at blive hældt i vasken. Det skønnes, at madspildet udgør 65 % af det, som kasseres via det kommunale affaldssystem eller svarende til 46 kg/ person per år. Det vurderes, at madspildet i Tyskland koster kr. per person per år. Sammenligning til danske data I den nyligt offentliggjorte danske rapport Miljøprojekt nr blev madaffald i dagrenovationen målt til 76 kg per person heraf var 42 kg madspild. Det svarer nogenlunde overens med de estimerede tyske tal.

13 Manglen på data er stor Det tyske studie omfatter hele kæden fra jord til bord, dog undtaget primær-landbruget. Data er meget mangelfulde, da der ikke findes landsdækkende undersøgelser af madaffald i Tyskland. Data er derfor estimeret ud fra lokale studier, ekspertudtalelser, spørgeskemaundersøgelser, udenlandske undersøgelser m.v. Konklusionen på studiet er, at der er behov flere og bedre data samt at etablere et simpelt system for dataindsamling. Anbefalinger af initiativer Studiet har set på 360 forskellige forebyggelsesinitiativer fra ind- og udland. Anbefalingerne har medtaget 34 lovende initiativer. Det anbefales, at udarbejde en national køreplan for forebyggelse af madspild. Hele værdikæden kan engageres via rundbordssamtaler og i et internet baseret netværk samt ved oprettelsen af en database med gode eksempler. Det anbefales også, at opfordre virksomhederne til at inddrage madspild som en del af deres miljømæssige rapportering. Derudover anbefales uddannelse og træning i at forebygge madspild. For hver del af værdikæden er der listet yderligere forslag til initiativer. University Stuttgart 2012: Determination of discarded food and proposals for a minimization of food wastage in Germany Miljøstyrelsen 2012: Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger. Miljøprojekt BJK FARLIGE STOFFER I PLAST BESVÆRLIGGØR GENANVENDELSE Et svensk studie forsøger at identificere viden om farlige stoffer i plast som genanvendes. Generelt er kendskabet til farlige stoffer rimelig god i elektroniske og elektriske produkter, men ringe indenfor bil- og byggebranchen. For at øge mulighederne for genanvendelse er der brug for mere viden og forskning. Viden om farlige stoffer Plast anvendes i en mængde forskellige produkter i forskellige brancher. Der er mange forskellige plasttyper og mængden af tilsætningsstoffer er ligeledes stor og afhænger af produktets anvendelsesområde. Hvilke farlige stoffer, som findes i de produkter, som bliver til affald i dag, afhænger af, hvilke stoffer, der blev anvendt, da de blev produceret. Indhold af farlige stoffer begrænser mulighederne for at genanvende plasten. Det svenske studie forsøger via litteratur og interview at få et overblik indenfor de forskellige produktgrupper.

14 For elektriske og elektroniske produkter er foretaget mange studier af farlige stoffer og vidensniveauet er forholdsvis god set i forhold til andre produktgrupper. Det er især flammehæmmere og tungmetaller, som nævnes som farlige stoffer. Vidensniveauet om farlige emner i plast indenfor bil- og byggebranchen er derimod forholdsvist lille. Undgå genanvendelse af plast med farlige stoffer Genanvendelsesbranchen i Sverige anvender forskellige metoder til at frasortere plast med farlige stoffer såsom NIR (nær infrarød), der kan spore plast med bromerede og klorerede flammehæmmere, XRF (røntgenfluorescens) scanning og adskillelse baseret på vægtfylde. Studiet viser også, at der kun udføres stikprøvekontrol, da det er for tids- og omkostningstungt at analysere hver eneste plastdel. Sorteringspersonalet har stort kendskab til hvilke plastdele, som kan indeholde farlige stoffer og kan derfor frasortere disse. Ved demontering af elektronikaffald i Sverige frasorteres plastdele med bromerede flammehæmmere til forbrænding. Plasten til genanvendelse eksporteres oftest. Ved eksport skal det opgives, hvilken branche plasten kommer fra, og 98 % af affaldet skal være plast. Men der stilles ikke krav om at plasten skal sorteres og ikke indeholde bromerede flammehæmmere. Muligheder for genanvendelse af plast For produktionsspild af plast er viden om indholdsstoffer og egenskaber gode, da der ofte kan leveres dokumentation. Det betyder, at genanvendelsesmulighederne er gode. For husholdningsprodukter, som ikke er elektroniske produkter eller emballage, vides meget lidt om indholdet af farlige stoffer, og det vil være en begrænsning for genanvendelsen. Sporbarheden af plastkomponenter er relativt ringe, og det gør det svært for genanvendelsesanlæg at vide, hvad plasten indeholder. Mange plastprodukter importeres til Sverige og kan være fremstillet af genanvendt plast. Risikoen for at den genanvendte plast spreder farlige stoffer, har det ikke været muligt konkludere på i studiet. Bibi, M. H. Andersson, C. Jensen, T. Rydberg 2012: Vad vet vi om farlige ämnen vid materialåtervinning av plast? Rapport B2031. IVL BJK

15 NYE MÅL FOR RESSOURCEEFFEKTIVITET I SVENSK AFFALDSPLAN Sveriges nye affaldsplan sætter nye mål for øget ressourceeffektivitet. Blandt andet skal 50 % af madaffaldet fra husholdninger indsamles separat senest i Planen sætter også fokus på nye områder, som fremmer direkte genbrug af kasserede genstande og tekstilaffald. Affaldstyper med størst potentiale udpeget De prioriterede områder er håndtering af bygge og anlægsaffald, husholdningsaffald, ressourcehusholdning i fødevarekæden, affaldsbehandling og illegal eksport af affald. Disse er udpeget på baggrund af, hvor de største potentialer for miljømæssige forbedringer findes. For de tre første områder findes der også EU-målsætninger. Mere direkte genbrug Det er målet, at direkte genbrug af husholdningsaffald skal øges. Det skal bl.a. ske ved at kommunerne gør det nemmere for borgerne at aflevere ting til genbrug eller forberedelse til genbrug på genbrugspladserne. Kommunerne skal måle andelen af produkter, som afleveres til forberedelse til genbrug. Kretsloppsparken Alelyckan i Gøteborg fremhæves i den forbindelse som et godt eksempel. (se A&R 5 April 2011) Tekstilaffald nyt indsatsområde Sverige vil sætte fokus på tekstilaffald fra husholdninger. Mængden af tekstilaffald er lille (15 kg/person/år), men miljøeffekterne er store. Derfor er det nødvendigt at se på håndtering af tekstilaffald. Tekstiler skal designes, så de kan genbruges eller genanvendes. Det skal være nemmere for borgerne at aflevere tekstilaffald til genbrug eller genanvendelse, og der skal udvikles metoder til genanvendelse. Ressourcehusholdning i fødevarekæden Målet er at mindske madaffald, herunder madspild, samt øge genanvendelsen af det madaffald, som produceres. Der er ikke sat et kvantitativt mål for, hvor meget mængden af madaffald skal falde. Men det er nævnt, at Naturvårdsverket vil udarbejde bedre statistik. Målet for genanvendelse af madaffald er mere konkret. Senest i år 2018 skal mindst 50 % af madaffaldet fra husholdninger, butikker, storkøkkener og restauranter indsamles og behandles. Heraf skal mindst 40 % bioforgasses, så energien i affaldet udnyttes. I 2010 blev 10 % af dette madaffald bioforgasset og 13 % blev komposteret. For at nå målet, skal der igangsættes en række initiativer, herunder at kommuner og andre aktører skal udbygge kapaciteten for biogasanlæg i områder med manglende kapacitet. Håndtering af bygge- og anlægsaffald Data vedrørende mængden af bygge- og anlægsaffald er meget dårlige, og derfor er det vanskeligt at vurdere om Sverige kan nå EU-målet om 70 % genanvendelse og anden materiale nyttiggørelse i 2020.

16 De vigtigste initiativer for at nå målet vil udover bedre statistik være at sikre bedre sortering til direkte genbrug og genanvendelse ved nedrivning. Derudover skal kortlægningen af materialer til genanvendelse og direkte genbrug før nedrivning være bedre. Naturvårdsverket 2012: Från avfallshantering till resurshushållning. Sveriges avfallsplan BJK ØKONOMISKE STYRINGSMIDLER BIDRAGER TIL BEDRE AFFALDSHÅNDTERING Nyt studie fra EU Kommissionen ser på sammenhængen mellem brug af økonomiske styringsmidler og bedre affaldshåndtering. Den positive sammenhæng betyder, at Kommissionen gerne ser krav om brug af økonomiske instrumenter i kommende direktivændringer på affaldsområdet. Økonomiske styringsmidler på affaldsområdet I Danmark har vi en forholdsvis lang tradition med brug af økonomiske styringsmidler til fremme af bedre affaldshåndtering i form af bl.a. afgift på affald til deponi og forbrænding, forskellige former for emballageafgifter og pant på de fleste drikkevareemballager. Kommissionen har nu også fået øje på brugen af økonomiske styringsmidler til fremme af bedre affaldshåndtering, og den har derfor gennemført et projekt om økonomiske styringsmidler. Studiet undersøger følgende udvalgte typer af økonomiske instrumenter: Anvendelsen af afgifter og betalingspriser på affald til lossepladser Anvendelse af afgifter og betalingspriser på affald til forbrænding Volumen- eller vægtbaseret betaling for afhentning af affald Producentansvar især på emballager, elskrot, bilskrot og batterier. Afgifter virker Rapporten når frem til, at afgifter på deponering og forbrænding er stærke styringsmidler til fremme af bedre affaldshåndtering. Især når de bliver kombineret med restriktioner med hensyn til, hvad der må bliver deponeret og forbrændt. Tilsvarende bliver producentansvarsordninger og volumen/vægt baserede betalingsordninger anbefalet. Krav om økonomiske styringsinstrumenter i fremtiden Det er interessant, at Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten har peget på, at der er brug for at anvende disse økonomiske styringsmidler i alle medlemsstater, hvis målene i EU s

17 affaldslovgivning og målene for ressourceeffektivitet skal nås. Derfor bebuder Kommissionen allerede nu, at muligheden for at gøre det lovpligtigt at anvende økonomiske instrumenter under visse omstændigheder vil blive diskuteret, når EU s affaldsmål bliver taget op til revision i Kommissionen skal i henhold til EU s affaldsrammedirektiv i 2014 komme med en vurdering af, om der er brug for en skærpelse af målene for affaldshåndteringen. EU-Kommissionen 2012: Use of economic instruments and waste management performances EU- Kommissionen 2012: Getting gold from garbage how some Member States are making waste a resource. Presse-meddelelse fra Kommissionen 16 april 2012 CF NYE NORSKE BIOGASANLÆG ER IKKE RENTABLE En ny norsk rapport undersøger forskellene på de økonomiske rammebetingelser for biogasanlæg i Sverige, Norge og Danmark. Det viser sig, at der er store forskelle på både rammebetingelserne og strategierne for biogas i de tre lande, og at en afgørende faktor er den norske eksport af organisk affald til Danmark og Sverige. Strategier og rammebetingelser skaber store uligheder I 2008 producerede Danmarks 167 biogasanlæg ca. 1,2 TWh biogas, hvilket svarer til under1 % af det totale energiforbrug i landet. Alligevel er Danmark på en femteplads i EU over mest produceret biogas per indbygger. I Danmark anvendes gassen hovedsageligt til produktion af fjernvarme og el, og begge dele modtager støtte, når de er produceret af biogas. Svenskerne producerer ca. 1,4 TWh biogas om året fra ca. 230 biogasanlæg, og anlæggene har fået investeringsstøtte til oprettelse og infrastruktur. Omkring halvdelen af den svenskproducerede biogas i 2009 blev brugt til varme, mens 36 % blev opgraderet til drivmidler til køretøjer eller til gasnettet i Sydvestsverige, mens kun en meget lille andel bliver brugt til el. Sverige bliver anset som førende, når det gælder anvendelse af biogas i transportsektoren. I Norge er der kun 28 biogasanlæg som tilsammen producerede 192 GWh i De ældste af anlæggene er oprettet uden støtte, mens de nyeste har modtaget økonomisk opbakning. Vilkårene for biogas på de norske el- og fjernvarmenet er generelt dårlige. Tre anlæg har forsøgt sig med opgradering, så gassen kan anvendes til drivmiddel i køretøjer, men denne løsning har indtil videre heller ikke vist store overskud på bundlinjen.

18 Norsk biogas i nordisk konkurrence De norske myndigheder ønsker at øge produktionen af biogas i Norge, og derfor arbejder Avfall Norge med at forbedre de norske rammebetingelser for biogas. Som situationen er nu, har anvendelsen af biogas på det norske marked været begrænset, mens eksporten af organisk affald har vist sig at være profitabel. Eksporten af vådt organisk materiale til Danmark og Sverige var omkring ton i 2010, svarende til en energimængde på ca. 130 GWh. Hvis den norske biogasproduktion skal øges, er det derfor relevant at se på konkurrencen mellem de tre lande. Handel med biosubstrat lægger beslag på norsk vådt organisk materiale De tre lande opererer på et fælles marked for biogassubstrat med højt energiindhold såsom biprodukter fra fødevareindustrien og madaffald. Biogassubstratet øger gasproduktionen og dermed indtægterne for salg af gas, og derfor er der konkurrence om substratet. I de tilfælde, hvor madaffald fra husholdningerne i Norge bliver udsorteret og kommunen ikke har eget anlæg, bliver mængderne sendt i udbud, og de bliver som oftest vundet af firmaer, som behandler affaldet og sælger biogassubstratet til danske og svenske anlæg. Nye norske anlæg kan ikke konkurrere De danske og svenske anlæg er stort set finansieret af primærdriften, og der er derfor økonomisk råderum til at importere det norske biogassubstrat for omkring NOK per ton, inklusive transportomkostninger. Prisen for et nyetableret norsk anlæg kan ikke konkurrere med priserne for biosubstratet, og der bliver derfor kun bygget nye anlæg, hvis man er helt sikker på en langvarig og sikker mængde af affald. Beskeden forventet effekt fra nye grønne certifikater I juni 2011 underskrev Norge og Sverige en kontrakt om et marked for grønne certifikater med effekt fra 1. januar De grønne certifikater skal finansiere udbygningen af vedvarende energi ved at give et tillæg til markedsprisen for producenterne af vedvarende energi. Men selv med dette tillæg, vil det i de fleste tilfælde ikke være rentabelt, at sælge el produceret med biogas til det lokale net. Avfall Norge 2011: Utvikling av biogass i Norge kostnader ved biogassproduksjon i Norge, Sverige og Danmark. Avfall Norge-Rapport nr 6/2011 (offentliggjort marts 2012) NK

19 UDBREDT BRUG AF LOSSEPLADSAFGIFTER i Europa 20 europæiske lande har afgifter på affald til deponering. De er indført for at give et incitament til bedre affaldsbehandling, men også for at skaffe penge til dækning af offentlige udgifter. Danmark og Holland var først Danmark og Holland var de første lande til at indføre afgift på affald til lossepladser. I dag har 2/3 af de europæiske lande en sådan afgift. Det europæiske center for bæredygtigt forbrug og produktion har for Det Europæiske Miljøagentur foretaget en undersøgelse af brugen af lossepladsafgifter. Der er blevet indsamlet oplysninger om afgiftens størrelse, omfattede affaldstyper, afgiftsopkræverne, provenuet og anvendelse af dette samt effekten af afgiften. Enkel administration Hovedparten af landene har en afgift for de mest almindelige typer af affald på 225 kr. per ton eller højere. Mange lande har bebudet, at taksten vil stige i de kommende år, således at den snart vil være mellem kr. per ton affald. Studiet viser, at administrationen af afgiften ikke er kompliceret Samlet provenu på 33 milliarder kr. Afgiften giver et væsentligt provenu i de enkelte lande. I 2009/2010 gav den et samlet provenu på 33 milliarder kroner. Provenuet bidrager både til statsbudgettet og de regionale budgetter og bliver i mange lande ført tilbage til miljøtiltag, eksempelvis bedre affaldsbehandling og rensning af forurenede grunde. Lossepladsafgiften ser ud til at være specielt velegnet til sikring af bedre affaldsbehandling af mere homogene affaldstyper, såsom bygge- og anlægsaffald. Effekten af lossepladsafgifterne Afgifterne har været en væsentlig drivkraft til at få affald væk fra lossepladser og i stedet nyttiggøre affaldet til energi eller materialegenanvendelse. Provenuet ser med årene ud til at blive mindre, hvis ikke taksten sættes i vejret, fordi afgiften har givet stærke incitamenter til at behandle affaldet på anden måde end ved deponering. For lidt affald til at opretholde afgift i Holland Danmark og Holland, som først indførte en lossepladsafgift, har i dag nogle af de laveste andele af affald til deponering. Holland sender nu så lidt affald til losseplads, at afgiften helt blev afskaffet per 1. januar 2012, fordi administrationsudgifterne var for store i forhold til provenuet. European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production 2012: Overview of the use of landfill taxes in Europe CF

20 GRØNNE BUD PÅ EN BEDRE AFFALDSPOLITIK I EU En fuldstændig implementering og håndhævelse af den eksisterende affaldspolitik kan resultere i CO2-besparelser på 215 millioner ton, skabelse af job og økonomiske besparelser på op til 72 milliarder Euro. Det er budskabet i en ny rapport fra sammenslutningen af miljøorganisationer European Environmental Bureau (EEB). Visionen for en europæisk union med en god affaldshåndtering har vist sig at være udfordrende og vanskelig at opnå på trods af nogen fremgang. Et stigende antal studier understreger fortsat de mange fordele ved korrekt implementering af affaldspolitikken, som endvidere kan give betydelige socioøkonomiske fordele. EEB har identificeret tre centrale områder, der kan medvirke til at fremskynde opnåelse af det uudnyttede potentiale. Information og åbenhed om affaldshåndtering Udvidelse af EU s vidensgrundlag på affaldsområdet er den første anbefaling. En måde at opnå det på, er ved at åbne en direkte kommunikationskanal mellem civilsamfundet og EU s institutioner og ved at oprette en kommunikationsplatform for alle aktører. Der er endvidere brug for reguleret deltagelse fra NGO er og civilsamfundet i løsningen af affaldsudfordringerne og forenkling af deres adgang til officielle dokumenter. Rettidig information og videndeling i hele omstillingsfasen kan motivere medlemslandene til overholdelse af reglerne. En sidste anbefaling i denne kategori er at gøre civilsamfundet i stand til at spotte og rapportere ulovlige aktiviteter ved at skabe et fælles sprog aktørerne i mellem. Indsnævring af forskellen mellem landene Kildesortering skal styrkes ved hjælp af gennemtænkte økonomiske analyser, og fælles retningslinjer kan være et afgørende skridt hen imod stigende genanvendelse, mindre affaldsdeponering og tackling af forskellen mellem landene. Manglen på en helhedsorienteret tilgang til øget kildesortering kan føre til den opfattelse, at dette vil øge aktørernes omkostninger, og dermed forbigår man muligheden for en markant reduktion af omkostningerne i de næste trin i affaldshåndteringskæden. Når man skal vælge en affaldshåndteringsmetode, er det vigtigt at vurdere de kombinerede omkostninger for indsamling og behandling. Forskellen mellem landene kan også indsnævres ved at øge den politiske bevågenhed, da affald og affaldshåndtering i flere lande har en lav prioritet på den politiske dagsorden, samt opbygge en struktur for udveksling best practice mellem landene. Håndhævelse af affaldshierarkiet Det nye affaldshierarki er ikke længere kun vejledende men en lovmæssig forpligtelse. Afvigelse herfra skal retfærdiggøres ved hjælp af livscyklusanalyser. Affaldshierarkiet er et centralt værktøj på vejen mod EU s 2020-vision for grøn vækst, og initiativer, der kan styrke dets anvendelse er derfor afgørende. Anbefalingerne omfatter blandt andet:

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Samrådsspørgsmål. M. Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at øge den andel af affaldet i Danmark, som går til genbrug?

Samrådsspørgsmål. M. Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at øge den andel af affaldet i Danmark, som går til genbrug? Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 231 Offentligt 1 Miljøministerens besvarelse af tre samrådsspørgsmål om genbrug (M, N og O) i FMPU den 31. januar stillet af Per Clausen (EL) Samrådsspørgsmål

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU - Affaldsteknologiske innovations behov v/annette Mejia Braunstein, DAKOFA Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. affaldsteknologisk innovation 24. marts 2011

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

WEEE-direktivets baggrund og formål

WEEE-direktivets baggrund og formål December 2014 WEEE-direktivets baggrund og formål DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Side 1/8 www.ens.dk Indhold 1. Indledning - Forståelse af forsyningssikkerhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Økonomien i sorteringsanlæg

Økonomien i sorteringsanlæg Økonomien i sorteringsanlæg Miljøstyrelsen 1 INDLEDNING 2 2 OVERORDNEDE RESULTATER 3 Forfatter: MB/LH Dato: 11-08-2017 Version: 8 3 AFFALDSTYPER OG MÆNGDER 5 3.1 Affaldstyper 5 3.2 Mængder 5 4 METODE 6

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt NOTAT J.nr. 001-11550 Ref. Jesju/jebls Den 5. september 2014 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Høringsnotat til EU-kommissionens cirkulær økonomi pakke

Høringsnotat til EU-kommissionens cirkulær økonomi pakke Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0614 Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 21-01-2016 - Præsentation fra foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 192 Offentligt NOTAT Høringsnotat

Læs mere

Den 27. april 2006 Århus Kommune

Den 27. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Revision af Århus Kommunes regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald

Læs mere

Side 1 af 7 Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 10. januar 2009

Side 1 af 7 Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 10. januar 2009 Side 1 af 7 Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 10. januar 2009 Gladsaxe kommune Affalds- og genanvendelseskontoret Miljøafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Høringssvar til Gladsaxe Kommunes forslag

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18

BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18 BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18 Indsatser Initiativer TEMA 1: MINDRE AFFALD Mere skal bruges igen Madspildet skal reduceres Indkøb skal være ressource-bevidste

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen. 17-04-2015 Tom Hansen Direkte: 7257 7868 Mail: tha@jammerbugt.dk Sagsnr.: 07.00.01-P15-1-13 Høringssvar til forslag til Affalds- og Ressourceplan 2014-2024 1. Indledning. Forslag til Affalds- og Ressourceplan

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling November 2014. Teknik-

Læs mere