Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet for Jordmagnetismens Theorie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet for Jordmagnetismens Theorie."

Transkript

1 Förhandlingar vid de skandinaviske naturforskarnes tredje møte, i Stockholm den juli 1842 (s ) Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet for Jordmagnetismens Theorie. Af Professor Hansteen Endelig har Studiet af Jordmagnetismen vundet den Opmærksomhed, som den fortjener. I Fortalen til min Undersøgelse over Jordmagnetismen yttrede jeg for-henved 25 Aar siden den Forhaabning, at dersom de mægtigere Nationers Regjeringer vilde forene sig om at lade anstille de fornødne Iagttagelser, och Mathematikerne om at bearbeide disse, saa vilde sandsynlig inden et par Decennier Jordens hidindtil uforklarlige magnetiske Phænomener kunne underkastes en ligesaa sikker Calcul, som Himmellegemernes Bevægelse. Denne Forhaabning synes virkelig at ville gaae i Opfyldelse. Det vil derfor maaskee ikke være uden Interesse, at kaste et Blik over, hvad der allerede er udrættet, og hvad der endnu staaer tilbage at ønske. Den Engelske Astronom og Mathematiker Edmund Halley gjorde det første Skridt til att skaffe en almindelig Oversigt over Jordens magnetiske System, i det han i Slutningen af det 17:de Seculum formaaede den Engelske Regjering til at lade udruste et Skib, for at han paa dette kunde gjennemkrydse det Atlantiske og en Deel af det Indiske Hav, og anstille Iagttagelser over Magnetnaalens Misvisning. Resultatet af denne Reise var et Kart over Misvisningen for aaret 1700, som forestillede dens Størrelse over hele det Atlantiske og en Deel af det Indiske Hav. Tilforn havde han allerede i Aaret 1683 af ældre Iagttagelser viist, at Jorden maatte have 4 tiltrækkende Punkter eller magnetiske Poler, 2 i den nordlige, og 2 i den sydlige Halvkkugle, hvis omtrentlige Beliggenhed han angav, og hvoraf Misvisningssystemet kunde forklares. Da Misvisningen paa eet og samme Sted forandrer sig fra Aar til Aar, saa antog Halley, at to av disse Poler vare bevægelige, i det de nemlig befandt sig paa een i det hule Jordlegeme frit frit svævende magnetisk Jordkjerne (terrella magnetica), som dreiede sig om sin Axe med en noget mindre Omdrejningshastighed, end den ydre Skal. Da denne Hypothese forekom Naturforskerne usandsynlig, bevægede det den yngre Euler til at forsøge paa at forklare Misvisningssystemet alene af to magnetiske Poler. De af Euler under denne Forudsætning beregnede Misvisningslinier stemme nogenlunde overeens med et af Mountaine og Dodson udgivet Kart over Misvisningen for Aaret 1744, hvilket dog alene strækker sig over det Atlantiske og Indiske Hav; men afviger fra det senere bekjendte Misvisningssystem i det stille Hav paa enkelte Steder indtil 50, ja endog indtil 90. Ved Cook s tre Jordomseglinger imellem Aarene 1768 og 1780, som havde en saa mægtig Indflydelse paa Verdens-Handelens og Geographiens Fremskridt, udvidedes ogsaa vore Kundskaber om Jordens magnetiske System betydeligt, i det man derved erholdt en betydelig Samling af Iagttagelser saavel over Inclinationen som over Declinationen fra de nordlige til de sydlige Polaregne og i det store stille Ocean, hvorfra man før hans Tid havde savnet næsten alle Oplysninger. Omtrent paa samme Tid (fra 1766 til 1775) samlede den Svenske Capitain C.G. Ekeberg paa tre Reiser fra Gøtheborg til Canton en Mængde Iagttagelser over Declinationen og især over Inclinationen, til hvilken Hensigt den af Jordmagnetismens Studium høitførtjente Naturforsker Wilcke havde udrustet han med to Inclinationer. Ved Hjelp af disse og endeel ældre Iagttagelser construerede Wilcke det første Kart over Inclinationen, hvilket dog i Mangel af Iagttagelser kun fremstillede Systemets Form i det Atlantisk og Indiske Hav. Cook s betydelige Opdagelser foranledigede endeel andre Jordomseglinger af Engelske og Franske Søemænd, hvorved man erholdt en betydelig Tilvæxt i Bestemmelserne af

2 Declinationen og Inclinationen. Ved Hjælp af disse Materialier saae jeg mig istand til at construere Karter over Declinationen for hele Jordens Overflade for Aarene 1770 og 1787, foruden 8 Specialkarter over Declinationssystemet i den østlige Halvkugle imellem Aarene 1600 og 1800; samt det første Universalkart over Inclinationen for Aaret For den physiske Theorie af Jordens magnetiske System er det imidlertid nødvendigt at kjende ikke alene Retningen men ogsaa Størrelsen af Resultanten af Jordens magnetiske Kræfter paa ethvert Punkt af dens Overflade. Dette Element, som for Navigationen er af mindre Betydenhed, havde man hidindtil ganske forsømt at undersøge; man vidste ej engang, om denne Resultant havde samme Størrelse over hele Jordens Overflade, eller om den, som Tyngden, var større nær Polerne end mod Æquator. Det første Skridt til at afhjælpe denne Mangel gjorde den Franske Capitain (siden Admiral) de Rossel paa den af Dentrecasteaux udførte Reise om Jorden i Aarene Han observerede Svingningstiden af en Inclinationsnaal i Brest, paa Teneriffa, Amboina, Java og van Diemens Land. Af disse Iagttagelser fulgte, at naar man antager Intensiteten paa Amboina, som ligger nær ved Æquator, som Eenhed, saa var den paa Teneriffa =1,32, i Brest =1,40, paa van Diemens Land =1,66, og tiltog følgelig fra Æquator mod Polerne. I Aaret 1799 tiltraadte Hr von Humboldt sin Amerikanske Reise, og udførte en Række af Svingningsiagttagelser med en Inclinationsnaal fra Paris over det Atlantiske Haw til Lima, og derfra mod Nord til Mexico. Paa Capitain Ross s første Reise i 1818 for at søge en Gjennemfart nordenfor Amerika, udførtes paa samme Maade Iagttagelser over Svingningstiden af en Inclinationsnaal paa forskjellige Punkter fra london til Baffins Bugt. Paa den bekjendte Pendel-Expedition i Aarene 1822 og 1823 udførte nuværende Oberst-Lieutenant Sabine en Række af Observationer med 6 i et horizontalt Plan svingende Naale fra Bahia og Øerne Ascension og St Thomas til den nordligste Kyst af Spitzbergen, d.e. fra 13 sydlig til 80 nordlig Brede. Paa forskjellige Reiser igjennem de tre nordiske Riger, gjennem Finland og det nordlige Tyskland observerede jeg Svingningstiderne af en horizontal Cylinder og erholdt endeel Bidrag fra forskjellige literaire Venner, som føretoge Reiser saavel i det sydlige som nordlige Europa. Ved endelig at observere Forholdet imellem den magnetiske Intensitet i Christiania, London og Paris, som vare Udgangspunkterne for alle disse Observationsrækker, saae jeg mig istand til i 1826 at construere et Kart over de isodynamiske Linier for den hele magnetiske Kraft fra 20 sydlig til 80 nordlig Brede, og fra 100 vestlig til 50 østlig Længde fra Ferro; altsaa indbefattende Amerika, det Atlantiske Hav, Europa og den vestlige Deel af Afrika *). For at kunne udvide Kundskaben om Jordens magnetiske System til Sibirien, hvor næsten alle Oplysninger savnedes, udrustedes jeg af det Norske Storthing med de fornødne Midler og indsamlede paa en Reise i Aarene en stor Mængde Iagttagelser over Missvisningen, Inclinationen og Intensiteten. Af den Russiske Admiral Lütke, som kort forhen var kommen tilbage fra en Jordomseiling, erholdt jeg i 1830 i Petersburg en skjøn Række of Intensitets-Iagttagelser i det stille Ocean imellem Asien og Amerika og i det Indiske Hav. Tidligere havde jeg af den Engelske Capitain King erholdt en Række av Iagttagelser langs Sydamerikas Kyster fra Rio Janeiro till Valdivia. Ved Hjælp af alle disse Iagttagelser blev jeg sat istand til att publicere det første Universal-Kart over de isodynamiske Linier **), paa hvilket dog endnu Liniesystemet i den sydlige Deel af det Atlantiske, Indiske og stille Hav savnedes. Ved at beregne endeel nyere Iagttagelser af Engelske Søeofficerer har Oberst- Lieutenant Sabine søgt at udfylde disse Lacuner. Efter at Tycho Brahe med stor Flid og Nøjagtighed i mange Aar havde observeret Planeterne paa mangfoldige Punkter af deres Baner, fandt Kepler, at de bevægede sig om Solen i *) Dette Kart findes i Magaz. for Naturvidenskaberne for 1826, og i Poggendorffs Annalen. **) Magaz. f. Naturvid. 1832, og Schumachers astronomische Nachrichten.

3 Ellipser; at deres Hastighed i ethvert Punkt af Banen var afhængig af Banens Figur eller Excentricitet, og de forskjellige Planeters Omløbstider af deres midlere Afstand fra Solen. Senere viste Newton, at ifald man antog en gjensidig attraherende Kraft i Solen og alle Planeterne, hvis Intensitet forholdt sig ligefrem som Masserne og omvendt som Quadraterne af Afstandene, saa vilde Planeterne, naar deres gjensidige Indvirkning paa hinanden sættes ud af Betragtning, nøjagtig bevæge sig efter hine saakaldte Keplerske Love. Saaledes var Opgaven fuldstændig løst; og dette er Naturstudiets almindelige og nødvendige Gang. Phænomenerne maae først ved Experiment eller Iagttagelse undersøges i alle deres Forandringer; derpaa maa man søge at omfatte alle disse Forandringer under almindelige Love; og endelig at udfinde de Naturkræfter, som ere istand til fuldstændig at frembringe de Forandringer, som indbefattes under den almindelige Lov. Af disse tre Stadier, har Jordmagnetismen nu nogenlunde fuldstændig tilbagelagt det første eller experimentelle, i det vi besidde temmelig fuldstændige Karter over Misvisningen, Inclinationen og Intensiteten. Hvad der mangler i Fuldstændighed vil for endeel udfyldes ved den af den Engelske Regjering udrustete Sydpolar-Expedition. Det andet Stadium ere uagtet de tildeels ufuldstændige, deels mindre nøjagtige Materialier heldigen foreløbig gjennemgaaet af Hofraad Gauss i Gøttingen, i det han af de bekjendte Virkningslove for magnetiske Partikler, har udledet almindelige Formler for Totalvirkningen af en Klode, der bestaaer af saadanne magnetiske Partikler, paa hvilketsomhelst Punkt af dens Overflade. De i disse Formler forekommende Constanter, som ere afhængige af de magnetiske Partiklers Fordelning i vor Jordklode, har han af de i det experimentelle Stadium samlede Materialier saa heldig bestemt, at de efter disse Formler beregnede Misvisninger, Inclinationer Intensiteter stemme saa nøje overeens med Observationerne, som man kan ønske, og næsten bedre, end man efter Omstændighederne kunde vente. Men den Gaussiske Theorie forudsætter nøjagtige Middelværdier af Magnetkraftens Størrelse og Retning paa en stor Mængde Punkter af Jordens Overflade. Størrelsen og Retningen af Jordens magnetiske Kraft har nemlig tre forskjellige Variationer, som særskilt maae studeres. 1) En daglig regelmæssig periodisk Forandring, som indtræffer paa samme relative Klokkeslet i forskjellige Meridianer, altsaa tidligere paa de østlige end paa de vestlige Punkter af Jordens Overflade; denne maa følgelig have sin Oprindelse af Solens forskjellige Stilling mod Stedets Horizont og Meridian, og frembringes sandsynlig af Atmosphærens og Jordoverfladens Opvarming og Afkjøling, og deraf følgende electriske Strømninger. 2) En uregelmæssig Forandring, som i det mindste i hele Europa indtræffer i samme absolute Øjeblik i forskjellige Meridianer. Disse stødvise Variationer maae følgelig have en dybere liggende Grund, og maae betragtes som Zittringer i Jordens hele magnetiske System, der svæver omkring en vis Ligevægtstilstand. De synes altid at være samtidige med Polarlysets Udstrømninger, og have sandsynlig vis samme Oprindelse som disse. 3) En seculair Forandring d. e. en langsom Forandring, som de tre magnetiske Phænomener paa eet og samme Sted undergaae, uden at man endnu veed, om den er periodisk eller ej. Endelig kunde maaske hertil 4) endnu føjes en Forandring, som jeg har fundet ved den horizontale Intensitet, der synes at have en Periode af 18 til 19 Aar, i hvilken denne Intensitet siden 1820 først har aftaget og derpaa igjen tiltaget. Men Magnetkraftens midlere Tilstand i et vist Tidspunkt maa man altsaa forstaae den Retning og Styrke, som den vilde have, ifald Solen ej virkede paa Jordens Overflade, og ifald de før omtalte uregelmæssige Zittringer, og den sidst nævnte periodiske eller undulatoriske Variation udebleve. Denne normale Tilstand og Afvigelserne fra samme, kan man gjøre sig anskuelig ved følgende mere almindelig bekjendte Phænomen. Dersom Maanens og Solens Tiltrækning ej virkede paa Jorden, og Atmosphæren var i Hvile, saa vilde Havets Overflade, formedest Jordens Omdrejning om Axen, udgjøre en fuldkommen Rotations-Ellipsoide, og denne forestillede da Havfladens normale Form. Men Maanens og

4 Solens Tiltrækninger frembringe de daglige periodiske Variationer i Havets Overflade, som vi kalde Ebbe og Flod; disse ere regelmæssige og indtræffe, ligesom de regelmæssige daglige Variationer i de magnetiske Phænomener, paa bestemte Tider; deres Størrelse er ligesom hines afhængig af Aarstiden og af Maanens Declination (hvilket sidste dog angaaende de magnetiske Phænomener endnu er tvivlsomt). Atmosphærens Bevægelser frembringe endelig de uregelmæssige Undulationer i Havets Overflade, som kaldes Bølgegang. Men Havfladens normale Høide over et vist materielt Punkt af det faste Jordlegeme forandres paa enkelte Steder, eftersom de faste Dele formedelst Kræfter, der virke i Jordlegemts Indre, langsomt hæve sig eller synke. Disse Hævninger eller Synkninger frembringe saaledes Secular- Forandringer i den normale Vandstand paa forskjellige Punkter. Vil man paa et enkelt Sted paa Jordens Overflade for et vist Tidspunkt bestemme den normale Vandstand, saa maa man maale Vandfladens Høide over et vilkaarligt fast Punkt i alle Døgnets 24 Timer, og deraf tage et Middel, hvorved den periodiske Oscillations Virkninger ophæves; vil man udelukke Indflydelsen af de uregelmæssige Bevægelser, saa maae Iagttagelserne fortsættes saa længe, at disse Bevægelser formedelst deres Uregelmæssighed omsider have ophævet sig selv i Middeltallet. Ved at sammenligne to saadanne efter et langt Tidsmellemrum bestemte Middelhøider, finder man den seculaire Forandring. Paa samme Maade maae ogsaa de regelmæssige, uregelmæssige og seculaire Forandringer i Jordmagnetismens Phænomener adskilles fra hinanden. De uregelmæssige Forandringer have her udentvivl samme Oprindelse som de seculaire, nemlig fra en chemisk Virksomhed i Jordens Indre, og er formodentlig ej andet end en Ujevnhed i den seculaire Forandring. Inden det andet Stadium af Jordens magnetiske Theorie kan fuldendes, udfordres altsaa samtidige nøjagtige Middelværdier af de tre magnetiske Phænomener paa en stor Mængde Punkter af Jordens Overflade. Til at bestemme disse har Gauss angivet nye Apparater og Methoder, som i Nøjagtighed langt overgaae alle hidindtil anvendte, og især udmærke sig derved, at Intensiteten udtrykkes i absolute Eenheder, uafhængig af Apparaternes Beskaffenhed, og altsaa at forskjellige Bestemmelser efter Aarhundreders Forløb kunne sammenlignes med hinanden, og saaledes de seculaire Forandringer med Sikkerhed findes. Er nu saaledes Jordens magnetiske System for et vist Tidspunkt bestemt, saa maa denne Bestemmelse efter længre Tidsmellemrum oftere gjentages, for at man kan finde Systemets seculaire Forandringer, og derved ledes til at finde sammes Love. Indtil Aaret 1820 maatte man betragte den magnetiske Kraft som en aldeles isolert staaende Kraft, hvis Indflydelse paa Naturens store Oekonomie i det mindste var aldeles ubekjendt, og hvis eneste bekjendte Virksomhed bestod i at lede vore Skibe paa deres Vej over havet. Man havde vel længe en Anelse om en Forbindelse imellem denne og Electriciteten, og det Franske Academie havde allerede i det forløbne Aarhundre et Par Gange udsat en Pris for Opdagelsen af en Forbindelse imellem disse to Naturkræfter; men de derved fremkaldete Avhandlinger udhævede alene endeel Ligheder imellem disse Kræfters Virkningslove, og førte altsaa ikke til noget Resultat. Ved at anbringe en galvanisk Leder parallel med Magnetnaalen var Ørsted saa heldig at paavise den nøje Forbindelse imellem disse to Naturkræfter, og fra dette Øieblik have vore Ideer om Magnetismen i Almindelighed og over Jordens magnetiske System i Særdeleshed, faaet en ganske anden Retning. Da chemiske, electriske, thermiske og magnetiske Virkninger ere saa nøje forbundne med hinanden, at ingen af disse finder Sted, uden at alle de andre yttre sig, saa kan det vel neppe underkastes Tvivl, at i det mindste de uregelmæssige og seculaire Forandringer i Jordmagnetismens System, have deres Oprindelse af electrochemiske og thermo-electriske Forandringer i Jordens Indre, hvorom ogsaa Polarlyset, hvis Udstrømninger staae i saa nøje Forbindelse med hine Variationer, synes at

5 vidne. Med en fulstændig Gjennemførelse af det tredje eller physiske Stadium i Jordens magnetiske Theorie vilde forudsætte en nøjagtig Kundskab til Bestanddelene af de Masser, hvoraf det hele Jordlegeme bestaaer, deres Fordelning lige fra Middelpunktet til Overfladen, deres Temperatur og deres Forandringer. Pendel-Iagttagelserne have vel lært os, at Jordmassens Tæthed tiltager henimod Middelpunktet, hvoraf maa sluttes, at Jordens indre Kjerne maa bestaae af en Blanding af forskjellige af de tungere Metaller, og andre Erfaringer synes ligesaa evident at bevise, at Temperaturen tiltager i større Dybder under Jordfladen. Men Loven for disse Substantsers Fordeling og for Temperaturens Tiltagelse i Jordlegemet vil sandsynligvis for bestandig blive skjult for os. I det første eller experimentelle Stadium staaer altsaa endnu tilbage, i flere Aar og paa forskjellige langt fra hinanden liggende Punkter paa Jordens Overflade at iagttage saavel de regelmæssige, som uregelmæssige og seculaire Forandringer i Størrelsen og Retningen af Jordens magnetiske Kraft, hvortil de nu paa mange Steder oprettede magnetiske Observatorier ville levere værdiefulde Bidrag. I det andet Stadium utfordres, at af disse Iagttagelser utledes almindelige Love for disse Forandringer; og i det tredje eller physiske Stadium, at man udfinder de Naturkræfter, som frembringe disse Variationer. Hvad de regelmæssige Forandringer angaaer, da kan der neppe være nogen Tvivl om, at de frembringes af de af Solen frembragte Variationer i Jordoverfladens Temperatur, og den physiske Theorie af disse Phænomener vil maaskee være det letteste af disse Problemer. Men hvad de uregelmæssige og seculaire Forandringer og den physiske Theorie af Jordlegemets magnetiske System i Almindelighed angaaer, da synes disse at forudsætte et Bekjendtskab med Jordlegemets indre Beskaffenhed, som formodentlig er uopnaaeligt.

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Praktisk Skibbyggerie.

Praktisk Skibbyggerie. D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL Af Raphael Meyer SFA-89 2012 KIERKEGAARDSKE PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL AF RAPHAEL MEYER GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Storthingsforhandlinger for Aaret 1827

Storthingsforhandlinger for Aaret 1827 Storthingsforhandlinger for Aaret 1827 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. Forslag om at Byer, som ikke have 50 Stemmeberettigede, skulle deeltage i Landdistricternes Stemmegivning... Marts 243.

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn.

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. 29. Juli 1814. Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgjort af Cancelliet), p. 324. (See nu

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Strib Odde. Domme. Taksationskomm issionen. Naturklagenævnet

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Strib Odde. Domme. Taksationskomm issionen. Naturklagenævnet 00045.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00045.00 Fredningen vedrører: Strib Odde Domme Taksationskomm issionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 13-05-1919 Fredni ngsnævnet 21-12-1918 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle.

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Afskrift Genpart. Det Kgl. Sundhedskollegium. Kjøbenhavn den 8 September 1888. Ved at tilbagesende det med det høje Indenrigsministeriums Skrivelse af 28 Juni

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

Guds Uforanderlighed. Jakobs Brev 1, 17-21

Guds Uforanderlighed. Jakobs Brev 1, 17-21 Udgivet af Grundtvigsk Forum Nr. 148. 114. årgang Maj 2013 ISSN 0901-2214 Guds Uforanderlighed Jakobs Brev 1, 17-21 5. søndag efter påske falder i år på dagen for 200 året for Søren Kierkegaards fødsel.

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere