Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet for Jordmagnetismens Theorie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet for Jordmagnetismens Theorie."

Transkript

1 Förhandlingar vid de skandinaviske naturforskarnes tredje møte, i Stockholm den juli 1842 (s ) Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet for Jordmagnetismens Theorie. Af Professor Hansteen Endelig har Studiet af Jordmagnetismen vundet den Opmærksomhed, som den fortjener. I Fortalen til min Undersøgelse over Jordmagnetismen yttrede jeg for-henved 25 Aar siden den Forhaabning, at dersom de mægtigere Nationers Regjeringer vilde forene sig om at lade anstille de fornødne Iagttagelser, och Mathematikerne om at bearbeide disse, saa vilde sandsynlig inden et par Decennier Jordens hidindtil uforklarlige magnetiske Phænomener kunne underkastes en ligesaa sikker Calcul, som Himmellegemernes Bevægelse. Denne Forhaabning synes virkelig at ville gaae i Opfyldelse. Det vil derfor maaskee ikke være uden Interesse, at kaste et Blik over, hvad der allerede er udrættet, og hvad der endnu staaer tilbage at ønske. Den Engelske Astronom og Mathematiker Edmund Halley gjorde det første Skridt til att skaffe en almindelig Oversigt over Jordens magnetiske System, i det han i Slutningen af det 17:de Seculum formaaede den Engelske Regjering til at lade udruste et Skib, for at han paa dette kunde gjennemkrydse det Atlantiske og en Deel af det Indiske Hav, og anstille Iagttagelser over Magnetnaalens Misvisning. Resultatet af denne Reise var et Kart over Misvisningen for aaret 1700, som forestillede dens Størrelse over hele det Atlantiske og en Deel af det Indiske Hav. Tilforn havde han allerede i Aaret 1683 af ældre Iagttagelser viist, at Jorden maatte have 4 tiltrækkende Punkter eller magnetiske Poler, 2 i den nordlige, og 2 i den sydlige Halvkkugle, hvis omtrentlige Beliggenhed han angav, og hvoraf Misvisningssystemet kunde forklares. Da Misvisningen paa eet og samme Sted forandrer sig fra Aar til Aar, saa antog Halley, at to av disse Poler vare bevægelige, i det de nemlig befandt sig paa een i det hule Jordlegeme frit frit svævende magnetisk Jordkjerne (terrella magnetica), som dreiede sig om sin Axe med en noget mindre Omdrejningshastighed, end den ydre Skal. Da denne Hypothese forekom Naturforskerne usandsynlig, bevægede det den yngre Euler til at forsøge paa at forklare Misvisningssystemet alene af to magnetiske Poler. De af Euler under denne Forudsætning beregnede Misvisningslinier stemme nogenlunde overeens med et af Mountaine og Dodson udgivet Kart over Misvisningen for Aaret 1744, hvilket dog alene strækker sig over det Atlantiske og Indiske Hav; men afviger fra det senere bekjendte Misvisningssystem i det stille Hav paa enkelte Steder indtil 50, ja endog indtil 90. Ved Cook s tre Jordomseglinger imellem Aarene 1768 og 1780, som havde en saa mægtig Indflydelse paa Verdens-Handelens og Geographiens Fremskridt, udvidedes ogsaa vore Kundskaber om Jordens magnetiske System betydeligt, i det man derved erholdt en betydelig Samling af Iagttagelser saavel over Inclinationen som over Declinationen fra de nordlige til de sydlige Polaregne og i det store stille Ocean, hvorfra man før hans Tid havde savnet næsten alle Oplysninger. Omtrent paa samme Tid (fra 1766 til 1775) samlede den Svenske Capitain C.G. Ekeberg paa tre Reiser fra Gøtheborg til Canton en Mængde Iagttagelser over Declinationen og især over Inclinationen, til hvilken Hensigt den af Jordmagnetismens Studium høitførtjente Naturforsker Wilcke havde udrustet han med to Inclinationer. Ved Hjelp af disse og endeel ældre Iagttagelser construerede Wilcke det første Kart over Inclinationen, hvilket dog i Mangel af Iagttagelser kun fremstillede Systemets Form i det Atlantisk og Indiske Hav. Cook s betydelige Opdagelser foranledigede endeel andre Jordomseglinger af Engelske og Franske Søemænd, hvorved man erholdt en betydelig Tilvæxt i Bestemmelserne af

2 Declinationen og Inclinationen. Ved Hjælp af disse Materialier saae jeg mig istand til at construere Karter over Declinationen for hele Jordens Overflade for Aarene 1770 og 1787, foruden 8 Specialkarter over Declinationssystemet i den østlige Halvkugle imellem Aarene 1600 og 1800; samt det første Universalkart over Inclinationen for Aaret For den physiske Theorie af Jordens magnetiske System er det imidlertid nødvendigt at kjende ikke alene Retningen men ogsaa Størrelsen af Resultanten af Jordens magnetiske Kræfter paa ethvert Punkt af dens Overflade. Dette Element, som for Navigationen er af mindre Betydenhed, havde man hidindtil ganske forsømt at undersøge; man vidste ej engang, om denne Resultant havde samme Størrelse over hele Jordens Overflade, eller om den, som Tyngden, var større nær Polerne end mod Æquator. Det første Skridt til at afhjælpe denne Mangel gjorde den Franske Capitain (siden Admiral) de Rossel paa den af Dentrecasteaux udførte Reise om Jorden i Aarene Han observerede Svingningstiden af en Inclinationsnaal i Brest, paa Teneriffa, Amboina, Java og van Diemens Land. Af disse Iagttagelser fulgte, at naar man antager Intensiteten paa Amboina, som ligger nær ved Æquator, som Eenhed, saa var den paa Teneriffa =1,32, i Brest =1,40, paa van Diemens Land =1,66, og tiltog følgelig fra Æquator mod Polerne. I Aaret 1799 tiltraadte Hr von Humboldt sin Amerikanske Reise, og udførte en Række af Svingningsiagttagelser med en Inclinationsnaal fra Paris over det Atlantiske Haw til Lima, og derfra mod Nord til Mexico. Paa Capitain Ross s første Reise i 1818 for at søge en Gjennemfart nordenfor Amerika, udførtes paa samme Maade Iagttagelser over Svingningstiden af en Inclinationsnaal paa forskjellige Punkter fra london til Baffins Bugt. Paa den bekjendte Pendel-Expedition i Aarene 1822 og 1823 udførte nuværende Oberst-Lieutenant Sabine en Række af Observationer med 6 i et horizontalt Plan svingende Naale fra Bahia og Øerne Ascension og St Thomas til den nordligste Kyst af Spitzbergen, d.e. fra 13 sydlig til 80 nordlig Brede. Paa forskjellige Reiser igjennem de tre nordiske Riger, gjennem Finland og det nordlige Tyskland observerede jeg Svingningstiderne af en horizontal Cylinder og erholdt endeel Bidrag fra forskjellige literaire Venner, som føretoge Reiser saavel i det sydlige som nordlige Europa. Ved endelig at observere Forholdet imellem den magnetiske Intensitet i Christiania, London og Paris, som vare Udgangspunkterne for alle disse Observationsrækker, saae jeg mig istand til i 1826 at construere et Kart over de isodynamiske Linier for den hele magnetiske Kraft fra 20 sydlig til 80 nordlig Brede, og fra 100 vestlig til 50 østlig Længde fra Ferro; altsaa indbefattende Amerika, det Atlantiske Hav, Europa og den vestlige Deel af Afrika *). For at kunne udvide Kundskaben om Jordens magnetiske System til Sibirien, hvor næsten alle Oplysninger savnedes, udrustedes jeg af det Norske Storthing med de fornødne Midler og indsamlede paa en Reise i Aarene en stor Mængde Iagttagelser over Missvisningen, Inclinationen og Intensiteten. Af den Russiske Admiral Lütke, som kort forhen var kommen tilbage fra en Jordomseiling, erholdt jeg i 1830 i Petersburg en skjøn Række of Intensitets-Iagttagelser i det stille Ocean imellem Asien og Amerika og i det Indiske Hav. Tidligere havde jeg af den Engelske Capitain King erholdt en Række av Iagttagelser langs Sydamerikas Kyster fra Rio Janeiro till Valdivia. Ved Hjælp af alle disse Iagttagelser blev jeg sat istand til att publicere det første Universal-Kart over de isodynamiske Linier **), paa hvilket dog endnu Liniesystemet i den sydlige Deel af det Atlantiske, Indiske og stille Hav savnedes. Ved at beregne endeel nyere Iagttagelser af Engelske Søeofficerer har Oberst- Lieutenant Sabine søgt at udfylde disse Lacuner. Efter at Tycho Brahe med stor Flid og Nøjagtighed i mange Aar havde observeret Planeterne paa mangfoldige Punkter af deres Baner, fandt Kepler, at de bevægede sig om Solen i *) Dette Kart findes i Magaz. for Naturvidenskaberne for 1826, og i Poggendorffs Annalen. **) Magaz. f. Naturvid. 1832, og Schumachers astronomische Nachrichten.

3 Ellipser; at deres Hastighed i ethvert Punkt af Banen var afhængig af Banens Figur eller Excentricitet, og de forskjellige Planeters Omløbstider af deres midlere Afstand fra Solen. Senere viste Newton, at ifald man antog en gjensidig attraherende Kraft i Solen og alle Planeterne, hvis Intensitet forholdt sig ligefrem som Masserne og omvendt som Quadraterne af Afstandene, saa vilde Planeterne, naar deres gjensidige Indvirkning paa hinanden sættes ud af Betragtning, nøjagtig bevæge sig efter hine saakaldte Keplerske Love. Saaledes var Opgaven fuldstændig løst; og dette er Naturstudiets almindelige og nødvendige Gang. Phænomenerne maae først ved Experiment eller Iagttagelse undersøges i alle deres Forandringer; derpaa maa man søge at omfatte alle disse Forandringer under almindelige Love; og endelig at udfinde de Naturkræfter, som ere istand til fuldstændig at frembringe de Forandringer, som indbefattes under den almindelige Lov. Af disse tre Stadier, har Jordmagnetismen nu nogenlunde fuldstændig tilbagelagt det første eller experimentelle, i det vi besidde temmelig fuldstændige Karter over Misvisningen, Inclinationen og Intensiteten. Hvad der mangler i Fuldstændighed vil for endeel udfyldes ved den af den Engelske Regjering udrustete Sydpolar-Expedition. Det andet Stadium ere uagtet de tildeels ufuldstændige, deels mindre nøjagtige Materialier heldigen foreløbig gjennemgaaet af Hofraad Gauss i Gøttingen, i det han af de bekjendte Virkningslove for magnetiske Partikler, har udledet almindelige Formler for Totalvirkningen af en Klode, der bestaaer af saadanne magnetiske Partikler, paa hvilketsomhelst Punkt af dens Overflade. De i disse Formler forekommende Constanter, som ere afhængige af de magnetiske Partiklers Fordelning i vor Jordklode, har han af de i det experimentelle Stadium samlede Materialier saa heldig bestemt, at de efter disse Formler beregnede Misvisninger, Inclinationer Intensiteter stemme saa nøje overeens med Observationerne, som man kan ønske, og næsten bedre, end man efter Omstændighederne kunde vente. Men den Gaussiske Theorie forudsætter nøjagtige Middelværdier af Magnetkraftens Størrelse og Retning paa en stor Mængde Punkter af Jordens Overflade. Størrelsen og Retningen af Jordens magnetiske Kraft har nemlig tre forskjellige Variationer, som særskilt maae studeres. 1) En daglig regelmæssig periodisk Forandring, som indtræffer paa samme relative Klokkeslet i forskjellige Meridianer, altsaa tidligere paa de østlige end paa de vestlige Punkter af Jordens Overflade; denne maa følgelig have sin Oprindelse af Solens forskjellige Stilling mod Stedets Horizont og Meridian, og frembringes sandsynlig af Atmosphærens og Jordoverfladens Opvarming og Afkjøling, og deraf følgende electriske Strømninger. 2) En uregelmæssig Forandring, som i det mindste i hele Europa indtræffer i samme absolute Øjeblik i forskjellige Meridianer. Disse stødvise Variationer maae følgelig have en dybere liggende Grund, og maae betragtes som Zittringer i Jordens hele magnetiske System, der svæver omkring en vis Ligevægtstilstand. De synes altid at være samtidige med Polarlysets Udstrømninger, og have sandsynlig vis samme Oprindelse som disse. 3) En seculair Forandring d. e. en langsom Forandring, som de tre magnetiske Phænomener paa eet og samme Sted undergaae, uden at man endnu veed, om den er periodisk eller ej. Endelig kunde maaske hertil 4) endnu føjes en Forandring, som jeg har fundet ved den horizontale Intensitet, der synes at have en Periode af 18 til 19 Aar, i hvilken denne Intensitet siden 1820 først har aftaget og derpaa igjen tiltaget. Men Magnetkraftens midlere Tilstand i et vist Tidspunkt maa man altsaa forstaae den Retning og Styrke, som den vilde have, ifald Solen ej virkede paa Jordens Overflade, og ifald de før omtalte uregelmæssige Zittringer, og den sidst nævnte periodiske eller undulatoriske Variation udebleve. Denne normale Tilstand og Afvigelserne fra samme, kan man gjøre sig anskuelig ved følgende mere almindelig bekjendte Phænomen. Dersom Maanens og Solens Tiltrækning ej virkede paa Jorden, og Atmosphæren var i Hvile, saa vilde Havets Overflade, formedest Jordens Omdrejning om Axen, udgjøre en fuldkommen Rotations-Ellipsoide, og denne forestillede da Havfladens normale Form. Men Maanens og

4 Solens Tiltrækninger frembringe de daglige periodiske Variationer i Havets Overflade, som vi kalde Ebbe og Flod; disse ere regelmæssige og indtræffe, ligesom de regelmæssige daglige Variationer i de magnetiske Phænomener, paa bestemte Tider; deres Størrelse er ligesom hines afhængig af Aarstiden og af Maanens Declination (hvilket sidste dog angaaende de magnetiske Phænomener endnu er tvivlsomt). Atmosphærens Bevægelser frembringe endelig de uregelmæssige Undulationer i Havets Overflade, som kaldes Bølgegang. Men Havfladens normale Høide over et vist materielt Punkt af det faste Jordlegeme forandres paa enkelte Steder, eftersom de faste Dele formedelst Kræfter, der virke i Jordlegemts Indre, langsomt hæve sig eller synke. Disse Hævninger eller Synkninger frembringe saaledes Secular- Forandringer i den normale Vandstand paa forskjellige Punkter. Vil man paa et enkelt Sted paa Jordens Overflade for et vist Tidspunkt bestemme den normale Vandstand, saa maa man maale Vandfladens Høide over et vilkaarligt fast Punkt i alle Døgnets 24 Timer, og deraf tage et Middel, hvorved den periodiske Oscillations Virkninger ophæves; vil man udelukke Indflydelsen af de uregelmæssige Bevægelser, saa maae Iagttagelserne fortsættes saa længe, at disse Bevægelser formedelst deres Uregelmæssighed omsider have ophævet sig selv i Middeltallet. Ved at sammenligne to saadanne efter et langt Tidsmellemrum bestemte Middelhøider, finder man den seculaire Forandring. Paa samme Maade maae ogsaa de regelmæssige, uregelmæssige og seculaire Forandringer i Jordmagnetismens Phænomener adskilles fra hinanden. De uregelmæssige Forandringer have her udentvivl samme Oprindelse som de seculaire, nemlig fra en chemisk Virksomhed i Jordens Indre, og er formodentlig ej andet end en Ujevnhed i den seculaire Forandring. Inden det andet Stadium af Jordens magnetiske Theorie kan fuldendes, udfordres altsaa samtidige nøjagtige Middelværdier af de tre magnetiske Phænomener paa en stor Mængde Punkter af Jordens Overflade. Til at bestemme disse har Gauss angivet nye Apparater og Methoder, som i Nøjagtighed langt overgaae alle hidindtil anvendte, og især udmærke sig derved, at Intensiteten udtrykkes i absolute Eenheder, uafhængig af Apparaternes Beskaffenhed, og altsaa at forskjellige Bestemmelser efter Aarhundreders Forløb kunne sammenlignes med hinanden, og saaledes de seculaire Forandringer med Sikkerhed findes. Er nu saaledes Jordens magnetiske System for et vist Tidspunkt bestemt, saa maa denne Bestemmelse efter længre Tidsmellemrum oftere gjentages, for at man kan finde Systemets seculaire Forandringer, og derved ledes til at finde sammes Love. Indtil Aaret 1820 maatte man betragte den magnetiske Kraft som en aldeles isolert staaende Kraft, hvis Indflydelse paa Naturens store Oekonomie i det mindste var aldeles ubekjendt, og hvis eneste bekjendte Virksomhed bestod i at lede vore Skibe paa deres Vej over havet. Man havde vel længe en Anelse om en Forbindelse imellem denne og Electriciteten, og det Franske Academie havde allerede i det forløbne Aarhundre et Par Gange udsat en Pris for Opdagelsen af en Forbindelse imellem disse to Naturkræfter; men de derved fremkaldete Avhandlinger udhævede alene endeel Ligheder imellem disse Kræfters Virkningslove, og førte altsaa ikke til noget Resultat. Ved at anbringe en galvanisk Leder parallel med Magnetnaalen var Ørsted saa heldig at paavise den nøje Forbindelse imellem disse to Naturkræfter, og fra dette Øieblik have vore Ideer om Magnetismen i Almindelighed og over Jordens magnetiske System i Særdeleshed, faaet en ganske anden Retning. Da chemiske, electriske, thermiske og magnetiske Virkninger ere saa nøje forbundne med hinanden, at ingen af disse finder Sted, uden at alle de andre yttre sig, saa kan det vel neppe underkastes Tvivl, at i det mindste de uregelmæssige og seculaire Forandringer i Jordmagnetismens System, have deres Oprindelse af electrochemiske og thermo-electriske Forandringer i Jordens Indre, hvorom ogsaa Polarlyset, hvis Udstrømninger staae i saa nøje Forbindelse med hine Variationer, synes at

5 vidne. Med en fulstændig Gjennemførelse af det tredje eller physiske Stadium i Jordens magnetiske Theorie vilde forudsætte en nøjagtig Kundskab til Bestanddelene af de Masser, hvoraf det hele Jordlegeme bestaaer, deres Fordelning lige fra Middelpunktet til Overfladen, deres Temperatur og deres Forandringer. Pendel-Iagttagelserne have vel lært os, at Jordmassens Tæthed tiltager henimod Middelpunktet, hvoraf maa sluttes, at Jordens indre Kjerne maa bestaae af en Blanding af forskjellige af de tungere Metaller, og andre Erfaringer synes ligesaa evident at bevise, at Temperaturen tiltager i større Dybder under Jordfladen. Men Loven for disse Substantsers Fordeling og for Temperaturens Tiltagelse i Jordlegemet vil sandsynligvis for bestandig blive skjult for os. I det første eller experimentelle Stadium staaer altsaa endnu tilbage, i flere Aar og paa forskjellige langt fra hinanden liggende Punkter paa Jordens Overflade at iagttage saavel de regelmæssige, som uregelmæssige og seculaire Forandringer i Størrelsen og Retningen af Jordens magnetiske Kraft, hvortil de nu paa mange Steder oprettede magnetiske Observatorier ville levere værdiefulde Bidrag. I det andet Stadium utfordres, at af disse Iagttagelser utledes almindelige Love for disse Forandringer; og i det tredje eller physiske Stadium, at man udfinder de Naturkræfter, som frembringe disse Variationer. Hvad de regelmæssige Forandringer angaaer, da kan der neppe være nogen Tvivl om, at de frembringes af de af Solen frembragte Variationer i Jordoverfladens Temperatur, og den physiske Theorie af disse Phænomener vil maaskee være det letteste af disse Problemer. Men hvad de uregelmæssige og seculaire Forandringer og den physiske Theorie af Jordlegemets magnetiske System i Almindelighed angaaer, da synes disse at forudsætte et Bekjendtskab med Jordlegemets indre Beskaffenhed, som formodentlig er uopnaaeligt.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig JOHAN LUDVIG HEIBERG At orientere sig Det Udtryk at orientere sig betyder at finde Orienten, det vil sige Østpunktet paa Horizonten; og da man, naar dette Punkt er fundet, tillige kjender alle de andre

Læs mere

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen Om en Ordbog over det norske Almuesprog samt en dertil hørende Grammatik af Ivar Aasen Henta frå Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Århundre. Fjerde bind. Throndhjem, 1846-1859.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Reise-Erindringer og Livsbilleder af Chr. Hansteen Christiania : Chr. Tønsbergs Forlag, 1859. Indhold

Reise-Erindringer og Livsbilleder af Chr. Hansteen Christiania : Chr. Tønsbergs Forlag, 1859. Indhold Reise-Erindringer og Livsbilleder af Chr. Hansteen Christiania : Chr. Tønsbergs Forlag, 1859 Indhold XVII. Beliggenhed af Irkutzk, det østlige Sibiriens Hovedstad. - Byfogden Oberst Muravieff. - Middag

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er F 2136 A64 Andrae, Poiil Georg De Dansk-Vestindiske ^er "^ J/.

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Sankt Hans Hospitals

Sankt Hans Hospitals Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan.

Læs mere

Ivar Aasen. Skrifter i samling. Trykt og utrykt III. Kristiania og Kjøbenhavn 1911 12. Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836)

Ivar Aasen. Skrifter i samling. Trykt og utrykt III. Kristiania og Kjøbenhavn 1911 12. Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836) Ivar Aasen Skrifter i samling Trykt og utrykt III Kristiania og Kjøbenhavn 1911 12 Føreord (1997) Innhald (detaljert) Om vort Skriftsprog (1836) Maalsoga og maalsak Norsk Navnebog (1878) innhald, teksten

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

1 BREVE FRA DANSKE SKUESPILLERE OG SKUESPILLERINDER den nyere tid dr. ryges selvbiografi emilie wiehes erindringer BREVE FRA DANSKE SKUESPILLERE OG SKUESPILLERINDER den nyere tid. Dr. ryges selvbiografi

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen Edward Carstensen Af Maria Kristiansen Edward Carstensen (1815-1898) blev den sidste danske guvernør på Guldkysten. Han var en retskaffen mand, der bl.a. gjorde en stor indsats for at bekæmpe den illegale

Læs mere

Indtægt. A. Told- og Consumtions-Indtrader. 650,000 Species. 868,280 Sp. 86,828 Sp. 1,301,400 Rd.D.C. 887,310 Spec.

Indtægt. A. Told- og Consumtions-Indtrader. 650,000 Species. 868,280 Sp. 86,828 Sp. 1,301,400 Rd.D.C. 887,310 Spec. Hans Kongelige Majestæts naadige Propostiton til Norges Riges Storthing, angaaende af Statens aarlige Indtægter og Udgifter for Aarene 1816, 1817 og 1818. Endskjøndt Hans Kongelige Majestæt fuldkommen

Læs mere

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 FRA FAMILIEARKIVET I Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 Udskrevet af Karsten Thorborg 1998 Forlovelsesbrev fra en veninde til Alvilda Bøttger i Barrit Præstegaard:

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

De fortryllede Fingre

De fortryllede Fingre De fortryllede Fingre Et Eventyr B. S. Ingemann (1789-1862) En stille maanelys Midsommeraften sad der en lille Pige paa en Steen ved en Skovslette nær ved Ruinerne af det nedbrudte»volmerslot«og stirrede

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren.

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren. Byrådssag 1871-unr-01 Tilbud paa Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage successive i Løbet af Vinteren. Pr 1 Potte 1½ Pd Steenolie 19½ sk. Frederikshavn den 22 de Septbr. 1871. I. B. Iisager Til

Læs mere

AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13

AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13 AXEL REDØHL Breve fra Sibirien Noter fra et land i kaos 1903-13 2 Østersøen i 60 n. B. [nordlig bredde] Torsdag Eft. D. 18 Juni, 1903 Kaptajn Thøgersen, Ficaria. Kjære Forældre! Jeg kommer lige fra Kommandobroen,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=. 1886.

OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. /DICi=. 1886. ri^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF VOR POLITISKE TILSTAND. AF F. OLDENBURG. -y-i' KJØBENHAVN. HMANN & STAGES FORLAG TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=. 1886. V '4503 1 i f^j^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF

Læs mere

Veirforudsigelser og mulighederne til at forbedre dem

Veirforudsigelser og mulighederne til at forbedre dem Veirforudsigelser og mulighederne til at forbedre dem Af professor Vilhelm Bjerknes tre artikler i Aftenposten 8.-10. januar 1904 1 I. Meteorologiens hovedopgave Bag vaar stræben efter viden skjuler sig

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Hvori bestaar min tro?

Hvori bestaar min tro? Side 1 Hvori bestaar min tro? Studie Léo Tolstoj Grev Udgivet: 1889 Paa Dansk ved J. Gøtzsche - Kjøbenhavn - Andreas Schous Forlag [www.estrup.org - ID: T226 - TS: 2007-01-08 05:50] Side 2 Indscannet af

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse

Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse Fortalt af Gert Nabo (Arent Broge) Hvad man i Ungdommen nemmer, man i Alderdommen ikke glemmer. Med dette gamle, forslidte Ordsprog vil jeg her begynde Nedskrivelsen

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *)

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) *) De i nærværende Afsnit indrykkede Oplysninger om de forskjellige Anstalter m. v. ere for

Læs mere

1761 C. Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen

1761 C. Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen 3 1761 C 17145157 9 Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen %^ ^^/^^ ESTRUPIATET» DEMORALISATIONEN. AF F. OLDENBURG. Je ne puis rien nommer, si ce n'est par son noni J'appelle un chat nn chat...

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Philiatriens Fremstilling af DAAREVÆSENETS BEHANDLING den jydske og roeskildske Stænderforsamling.

Philiatriens Fremstilling af DAAREVÆSENETS BEHANDLING den jydske og roeskildske Stænderforsamling. Philiatriens Fremstilling af DAAREVÆSENETS BEHANDLING den jydske og roeskildske Stænderforsamling. Aftrykt af Selskabets Forhandlinger. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1845 Det er charakteristisk for

Læs mere

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde

Læs mere

Skandinaviens. Stjerne. Eng te og Aander. Organ for de sidste Dages Hellige.

Skandinaviens. Stjerne. Eng te og Aander. Organ for de sidste Dages Hellige. Skandinaviens 49 Stjerne. Organ for de sidste Dages Hellige. Sandheden, Kundskaben, Dyden og Troen ere forenede. 5. Åarg. Nr. 4. Den 13. November 18oo. Priis : 6 Sk. pr. Expl. Eng te og Aander. (Fra The

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

NIKOLAJ UPSJENSKIJ. Fire Fortællinger

NIKOLAJ UPSJENSKIJ. Fire Fortællinger NIKOLAJ UPSJENSKIJ Fire Fortællinger SFA-89 2012 Nikolaj Uspjenskij FORTÆLLINGER Oversat af Thor Lange Digitaliseret af SFA-89 2012 Speciel PDF pga meget gammel bog Biografiske notitser Historien om en

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer

Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer 3166 Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer 1840 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 680 udgivet af Knud Eyvind Bugge, Institut for Dansk Kirkehistorie, G.E.C.GADs Forlag,

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt. 1868 Lemvig Avis 17. okt. 1868 og følgende dage.

Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt. 1868 Lemvig Avis 17. okt. 1868 og følgende dage. Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt. 1868 Lemvig Avis 17. okt. 1868 og følgende dage. (Da vi antage, at en vidtløftigere Skildring af Strandingen den 25de September vil interessere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

.9.3' ^' ^^' -a. ^' c ^ >-^... ^ 5^^^;«^

.9.3' ^' ^^' -a. ^' c ^ >-^... ^ 5^^^;«^ .9.3' ^' ^^' -a. ^' c ^ >-^... ^ 5^^^;«^

Læs mere

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Første Kapitel. Indledende Bestemmelser. Andet Kapitel. Om Straffene. Tredie Kapitel. Om Tilregnelighed, Nødværge og Nødstilfælde. Fjerde Kapitel. Forsøg

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere