Det opsøgende tandplejeteam 9. statusrapport for 1. halvår 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det opsøgende tandplejeteam 9. statusrapport for 1. halvår 2013"

Transkript

1 Det opsøgende tandplejeteam 9. statusrapport for 1. halvår 2013 Tandplejeteamet på opsøgende arbejde. 0

2 Det opsøgende tandplejeteam 9. statusrapport 1. halvår 2013 Aarhus Kommune august 2013 Rapporten er udarbejdet af antropolog Tina Kjeldgaard Foto: Sabine Zielke Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. Rapporten kan downloades på eller rekvireres ved henvendelse til Tina Kjeldgaard på tlf eller Det opsøgende tandplejeteam kan kontaktes for råd og vejledning om tænder og tandpleje til socialt udsatte i Aarhus Kommune. Teamet træffes tirsdag eller torsdag mellem kl på tlf. nr eller Du kan også sende en mail til 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Siden sidst Kvantitativ status 4 3. Hvad virker? Konkret indsatspakke.. 6 Indsats 1: Opsøgende og kontaktskabende indsats Indsats 2: Åben kliniktid og huske-service Indsats 3: Forebyggende tandpleje Indsats 4: Rådgivning og sparring 3.2. Indsatsområder vedr. økonomi Brobygning og åbning af systemerne Det korte svar Sunde tænder og øget livskvalitet - som en vej til beskæftigelse?

4 1. Indledning Tandplejeprojektet i Aarhus for socialt udsatte, som startede i 2009 og varer til udgangen af 2013, har vist sig at have overordentlig god effekt 1. Grundlæggende fordi tænder er kommet på dagsordenen i mange af byens udsatte-miljøer. Flere institutioner har taget en mere aktiv tilgang til tandpleje og tandbehandling i brug, og mange brugere, som ellers ikke ville have fået ordnet tænder, har været til tandlæge og gennemført behandlingsforløb. Dette har stor betydning for de udsattes generelle sundhed, psykiske velbefindende, sociale kontakt, livskvalitet og i flere tilfælde også deres beskæftigelsesevne (se kap. 4) Baggrund Tandplejeprojektet består af opsøgende tandpleje til socialt udsatte i Aarhus og i støtte til at komme i gang med - og igennem et tandbehandlingsforløb. Målet er en forbedring af tandsundheden blandt socialt udsatte og at skabe eller åbne døre til et tandtilbud, som de udsatte faktisk kan benytte. Kernen i tandplejeprojektet er det opsøgende tandplejeteam bestående af en klinikassistent og en tandplejer på halv tid samt en økonomi-sagsbehandler. Derudover er ansat en projektstøtte på deltid til løbende at dokumentere projektet. Tandplejeprojektet er forankret i Aarhus Kommune som et tværmagistratligt samarbejdsprojekt mellem Socialforvaltningen (Søjlen for socialpyskiatri og udsatte voksne), Socialmedicinsk Tandklinik, som tilbyder tandbehandling til udsatte voksne, samt Ydelsescentret 2 i Aarhus Kommune. Projektet ledes af Palle Eli Jensen, chefkonsulent i Socialforvaltningens Søjle for socialpsykiatri og udsatte voksne. Projektets styregruppe består foruden projektlederen af tandlæge Flemming Pedersen fra Socialmedicinsk Tandklinik samt kontorchef Poul Erik Søvsø fra Ydelsescentret Denne rapport I projektets tidligere statusrapporter er en række temaer, som er dukket op undervejs i projektet, beskrevet 3. I denne rapport vil fokus være på, hvad der virker. Hvad er det, som har gjort, at Tandplejeprojektet har god effekt? Hvad kræver det at løfte tandsundheden hos de udsatte? Og hvad er de positive konsekvenser heraf? Det felt, tandplejeprojektet bevæger sig i, er komplekst. Det involverer mange personbårne såvel som samfundsmæssige problemstillinger. Dels involverer det en gruppe mennesker, som er meget forskellige men har det til fælles, at de kan have svært ved i hvert fald i perioder at tage vare på sig selv på grund af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom eller lign. Dels er der mange systemer involveret (især tandlægesystemet, sociale tilbud og ydelseskontorer), der 1 Jf. kap. 2.1, 3.1 og 4 i denne rapport. 2 Pr. 1. december 2012 (se evt. projektets 8. statusrapport herom). 3 De øvrige 8 statusrapporter findes på: Beskaeftigelse/Socialforvaltningen/ Organisering/Socialpsykiatri-og-Udsatte-Voksne/Publikationer-Socialpsykiatri-og- Udsatte-Voksne.aspx 3

5 hver især har komplekse organisationer bag sig, som den enkelte med tandproblemer skal navigere i. Denne rapport vil give nogle korte svar på, hvad man konkret og overordnet kan gøre indenfor de eksisterende rammer på et konkret indsatsniveau og på systemniveau (kap. 3). Opmærksomheden skal henledes på, at et fokusskift i det sociale og tandfaglige arbejde idet et samarbejde mellem disse instanser er påkrævet, fordi de udsattes dårlige tandsundhed bunder i deres sociale udsathed kræver et langt sejt træk. Der er mange instanser og overbevisninger involveret, som kan give benspænd. Derudover er der en viden og et kendskab til hhv. det sociale og tandfaglige område, som skal oparbejdes blandt de involverede aktører. Omvendt er der også gode resultater at opnå ved en relativt lille indsats. 2. Siden sidst Her gives først en kort status på udviklingen i Tandplejeprojektet det seneste halve år, dvs. siden sidste statusrapport. Projektet skulle efter planen være ophørt pr. 30 juni I april fik projektet imidlertid godkendt en forlængelse af projektperioden til 30. december 2013 via overførsel af uforbrugte projektmidler. Dette betyder, at projektet har fået et halvt år ekstra til fokus på implementering. Tandplejeprojektet indledte for godt et halvt år siden et konkret samarbejde med Ydelsescentret i Aarhus Kommune, fordi problemer med at søge om økonomisk støtte til tandbehandling har vist sig store for mange socialt udsatte. Ydelsescentret er midt i større organisatoriske forandringer, hvilket betyder, at yderligere tid til konsolidering af dette samarbejde og implementering af projekterfaringerne giver god mening. Forlængelsen af projektperioden gør også, at tandteamet har mulighed for at fortsætte sit fokus på medarbejdersiden i det opsøgende arbejde. I Aarhus samarbejder tandplejeteamet med ca. 20 forskellige sociale tilbud foruden enkelte sundhedstilbud. Flere af de sociale tilbud fx forsorgshjemmene er så store, at der er flere afsnit at besøge hvert sted. Kommunens bostøtter er et andet eksempel på en indsats, som geografisk og organisatorisk er opdelt, hvilket igen betyder, at der kan være lang vej rundt for tandteamets to halvtidsmedarbejdere Kvantitativ status Som det fremgår af tabellen nedenfor, har der været stor aktivitet i projektet det seneste halvår (tal i kursiv). Tandteamet har henvist flere brugere til tandlæge end sædvanligvis, haft mere fokus på undervisning af brugere og medarbejdere, og alt i alt haft et stort antal brugerog personalekontakter. Dette skyldes primært tre forhold: 4

6 1) At projektets økonomi-sagsbehandler, som startede i projektet 1. december 2012, i dag også er med ude på opsøgende arbejde og på undervisningsbesøg. Der er altså flere ressourcer og mere kapacitet i projektet med en ekstra medarbejder, som kan understøtte den økonomiske ansøgningsproces. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at sagsbehandleren i løbet af godt et halvt år har modtaget 121 henvendelser om hjælp til ansøgningsproceduren. 2) Derudover har teamet prioriteret opsøgende besøg i to sundhedscaféer i udsatte boligområder (Herredsvang og Bispehaven). Her har teamet mødt beboere, som generelt er mere velfungerende end de brugere, der kommer på de boformer og væresteder for socialt udsatte, som teamet primært har fokus på. Alligevel har nogle beboere i de to boligområder overrasket teamet med et stort behov for hjælp og rådgivning om tandpleje og tandbehandling. I de udsatte boligområder har teamet også set, hvordan børn af udsatte voksne allerede kan være påvirket af de voksnes dårlige tandplejevaner. Tandteamets ene medarbejder har kontakt til Børn- og Unge-tandplejen, hvor hun vil gøre opmærksom på indsatsmulighederne i boligområder. 3) Endelig modtager teamet et øget antal henvendelser via Brug for alle, som er et tværfagligt samtale- og planlægningsforløb for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. I Aarhus drejer dette sig om ca personer, som nu bliver indkaldt, og tandproblemer er en barriere, som en Brug for Alle -konsulent gætter på de møder i hver sag. Halvår År I alt Henvist til socialmedicinsk tandklinik (ny bruger) Henvist til socialmedicinsk tandklinik (tidligere bruger) Henvist til privatpraktiserende tandlæge Henvist til specialtandplejen Antal henviste, der har været til tandlæge indenfor 2 år Antal, der ikke har været til tandlæge indenfor 2 år Brugerkontakter Personalekontakter Instruktioner i mundhygiejne Udleverede hjælpemidler Undervisning af brugere Undervisning af personale

7 Hjælp til ansøgningsskema om enkeltydelse* * Pr. 1. dec indledte Tandplejeprojektet et samarbejde med Ydelsescentret i Aarhus Kommune. En ydelsessagsbehandler er således tilknyttet projektet nu. Teamet har gennem hele projektet hjulpet brugere med ansøgningsskemaerne om økonomisk hjælp til tandbehandling. Dette arbejde har vi dog ikke opgjort i tal før nu, hvor ydelsessagsbehandleren er trådt ind i projektet. I projektets seneste statusrapport blev statistikken i tabellen ovenfor gjort op i forhold til de mål, tandplejeprojektet satte sig fra start om, hvor mange brugere, projektet ville nå. Det blev her konstateret, at antallet af brugerkontakter og nye tandlægebrugere var tilfredsstillende. Det samme gjaldt niveauet for undervisning i tandplejevaner. Med gennemsnitligt højere måltal det seneste halve år, er resultaterne således fortsat og tiltagende tilfredsstillende Hvad virker? Det spørgsmål, som altid kredser om et projekt, er, hvad der virker. Socialstyrelsen, samarbejdspartnere, medierne og andre kommuner, som har besøgt Tandplejeprojektet, spørger om det samme. I dette kapitel vil projektet søge at give et klart svar via en beskrivelse af: 1) En konkret indsatspakke, projektet har udviklet og afprøvet. 2) Indsatsen i forhold til de økonomiske spørgsmål, som følger med en tandbehandlingssag. 3) Den brobygning og åbning af systemerne, projektet har skabt. Tandplejeprojektet har fra starten haft en projektstøtte ansat undertegnede, som skriver denne rapport til at dokumentere og evaluere projektet. Formålet med projektstøttens løbende og interne dokumentation er, at evalueringen kan indvirke på projektet undervejs, således at justeringer af indsatsen og opsamling af viden sker på kvalificeret vis. Projektstøtten er antropolog, fordi en kvalitativ og erfaringsnær evaluering ifølge projektlederens erfaring virker bedst til praksisforandringer, som er det, Tandplejeprojektet tilstræber. Det betyder også, at de indsatstyper, som projektet har udviklet og anbefaler, alle bevæger sig indenfor det eksisterende systems rammer Konkret indsatspakke Her tages afsæt i den indsats og det samarbejde, det opsøgende tandplejeteam har haft med Kontakthuset i Aarhus et visiteret tilbud for 60 af byens mest udsatte borgere med misbrugsproblemer. 4 Der henvises til Det opsøgende tandplejeteam 8. statusrapport for 2. halvår 2012 (side 15) for en gennemgang af projektets måltal. 5 Et eksempel på et emne til debat, som er udenfor Tandplejeprojektets opdrag, er den høje brugerbetaling (95 pct.) på tandbehandling i Danmark, som bidrager til at eskalere problemerne med et tilgængeligt tandtilbud for de udsatte grupper. 6

8 Det, som tandteamet har leveret til Kontakthuset dvs. indsatspakken består af 4 ting: 1) etablering af kontakt og tillid fra teamets side 2) åben kliniktid og forudgående motivationsarbejde 3) forebyggende tandpleje (tandbørstning og flourskyl) 4) adgang til viden og sparring Hver af de 4 indsatstyper beskrives nærmere i de næste afsnit. Først er spørgsmålet: Hvis man giver denne indsatspakke, hvad er så resultatet? Tabellen nedenfor viser, hvordan det er gået for Kontakthusets samlede brugerskare de seneste to år (i alt 75 personer), hvor tandteamet indledte hele indsatspakken på stedet. Brugerne er blevet vurderet på 6 kategorier: Brug af tandlæge, tandbørstning, grad af smerter, udseende, tyggevne og evne til at huske tandlægetider. Spørgsmålet har været, om det for den enkelte bruger er gået bedre, værre, eller situationen er uændret. Et problem med statistikken er, at der er mange ved ikke -svar 6, bl.a. fordi der er flere brugere, som ikke har været på Kontakthuset i det tidsrum, hvor tandteamet er kommet, eller fordi de ikke har taget imod tilbuddet. Her kunne man således overveje en øget satsning på det opsøgende, kontaktskabende arbejde via mere tid eller andre tidsrum. Angivet i pct. Brug af Tandbørstning udseende tider Smerter Kosmetik/ Tyggeevne At huske Population :75 tandlæge Bedre Uændret Værre Ved ikke* I alt % *Fordi personen er visiteret til et særligt tandplejetilbud (omsorgs- eller specialtandpleje), som vi ikke har data på, fordi personen er flyttet eller fængslet, fordi personen er afgået ved døden (5 ud af de 75), eller for de flestes vedkommende - at vi ikke kender dem, fordi de ikke er kommet forbi os/er blevet indfanget af den opsøgende og/eller profylaktiske indsats. Hvad kan man konstatere på baggrund af tallene? Virker indsatspakken? Svaret er klart ja. 47 pct. går fx mere til tandlæge nu end for to år siden. På samme vis har (godt) hver 3. bruger (mellem 33 og 39 pct.) fået afhjulpet smerter, fået et mere præsentabelt udseende og en bedre tyggeevne, som er resultater, der giver en lang række positive følgevirkninger socialt og sundhedsmæssigt (jf. kap. 4). 6 Et andet forhold, man kan anfægte ift. validitet er, at det er tandplejeteamets medarbejdere, der har foretaget vurderingen ud fra deres kendskab til den enkelte og den journalføring, som er gjort på hver patient i Socialmedicinsk Klinik (ingen af Kontakthusets brugere formår at benytte de private tandlæger). Brugerne er således ikke selv blevet spurgt. Projektstøtten og teamet har vurderet, at en objektiv og tandfaglig vurdering sikrer større validitet, end brugernes selv-vurdering, som kan rumme andre aspekter og oplevelser end det rent kliniske blik. 7

9 Når 15 pct. er blevet dårligere til at huske tider, skyldes det, at deres almene tilstand (misbrug, helbred el.lign.) er blevet værre. Brugernes tandstatus synes ikke at have fulgt med den nedadgående almentilstand i samme omfang, idet kun 7-9 pct. har fået værre tænder. Den nærliggende konklusion er, at tandteamets indsats har holdt tandstatussen oppe. Det statistiske belæg er dog for usikkert til en sådan konklusion. Når kun 3 pct. er blevet dårligere til at børste tænder, skyldes det formentlig den store ved ikke -gruppe i den kategori. Der er mange, som projektet ikke har data på ift. tandbørstning, fordi de ikke har deltaget i tandteamets profylaktiske indsats, og det er muligvis en del af de brugere, som er meget ustabile eller har det meget dårligt. Alt i alt er konklusionen, at tandteamets indsats har haft god effekt, og der hersker ikke tvivl om, at det er indsatspakken, som er skyld i de gode resultater. Dette bekræftes også Kontakthusets brugere og personale 7. Nedenfor beskrives indsatspakkens fire elementer. Det skal understreges, at en afgørende forudsætning for, at indsatspakken virker, er, at ledere og medarbejdere på det enkelte tilbud arbejder med. Det vil sige, at de bakker op i dagligdagen og inddrager tandbehandling og tandpleje i deres motivationsarbejde. Indsats 1: Etablering af kontakt og tillid En opsøgende indsats, som har fokus på og tid til at skabe kontakt til de socialt udsatte, er vigtig. Som beskrevet i tidligere statusrapporter kommer de udsatte langt fra altid til tandlæge af sig selv. Tværtimod har tandteamet utallige eksempler på brugere, som frem for at finde vej og økonomi til tandlægen, søger at løse tandproblemerne selv fx ved at øge deres misbrug for at dulme smerterne og ved selv at forsøge at trække de ømme tænder ud. Årsagerne til de udsattes manglende evne og lyst til at gå til tandlæge er mange. De udsatte lever et kaotisk og/eller sygdomspræget liv, som gør, at raten af udeblivelser fra aftaler ofte er stort. Mange har slet ikke en tandlæge og skylder stadig penge for tidligere evt. afbrudte behandlingsforløb og aner ikke, hvordan de nu skal få hjælp. Det er ofte set, at de udsatte ikke magter systemerne og den vedholdenhed, det kan kræve at nå til ende med at søge om økonomisk støtte og gennemgå et tandbehandlingsforløb. Desværre oplever de udsatte, at medarbejderne på området heller ikke nødvendigvis har mulighed for at hjælpe med at bringe deres tandbehandlingsproces til dørs, som på grund af de udsattes dårlige tandstatus kan være et længerevarende forløb. Endelig er der også en del, som lider af tandlægeskræk, og mange har haft gentagne uheldige oplevelser med sundhedssystemet, hvorfor det generelt er vigtigt med tillid og anerkendelse mellem brugerne og tandlægerne 8. 7 Jf. Lille indsats, stor effekt artikel af Kristian Pinstrup og Peter van Prooije, som er medarbejdere på Kontakthuset og deltagere i et praksisforskningsnetværk på VIA University College. De har i denne sammenhæng været optaget af tandplejeindsatsen for de udsatte. Artiklen findes på: 0stor%20effekt.pdf 8 Jf. Statens Institut for Folkesundhed (2012): SUSY UDSAT. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark København: Rådet for Socialt Udsatte, Statens Institut for Folkesundhed (2009): Dårligt liv dårligt helbred. Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sund- 8

10 Det er her, tandplejeteamet kommer ind. Teamet har den fornødne tid til at skabe kontakt og tillid. Teamet har også den faglige viden til at kunne snakke om og kigge på tænderne, ligesom teamet har overblik over ydelses- og tandlægesystemerne. En væsentlig årsag til tandplejeprojektets succes er, at tandteamets to medarbejdere har formået at opbygge et meget tæt kendskab til mange af de socialt udsatte. Dette ved, at de har været imødekommende, til at snakke med og ikke mindst til at stole på, som de udsatte siger betyder meget. Som en værestedsleder siger: Tandprojektet er godt, fordi det har holdt fast i det opsøgende, og de har været stædige, hvor mange projekter ellers giver op. Projektmedarbejderne har ikke forputtet sig inde på et kontor men har været dygtige til at blive kendt og respekteret i udsattemiljøet. Derudover synes brugerne at kunne lide den opmærksomhed, tandfeerne kan give. Tandproblemerne er store så store, at de udsatte faktisk angiver det, som deres næststørste problem efter gæld 9 og her kommer et opsøgende tandplejetilbud rettet til dem, som er meget konkret og ikke mindst vedholdende. Indsats 2: Åben kliniktid og forudgående motivationsarbejde Første skridt er således at få skabt kontakt. Næste skridt er at komme afsted til tandlægen, når først papirarbejdet med tandteamets eller værestedsmedarbejdernes hjælp er på plads. Det med at huske tider og komme afsted kan være et større tilløbsstykke, fordi tilværelsen for mange er så ustabil. Derfor sørger teamet for enten selv eller via medarbejderne, at den enkelte bliver mindet om sin tid hos tandlægen via sms dagen før og/eller samme morgen. Teamet opfordrer også medarbejderne til at følge den enkelte bruger afsted, hvilket der ikke er ressourcer til alle steder. På Kontakthuset har tandplejeteamet etableret et særligt samarbejde med Socialmedicinsk Tandklinik, hvor alle Kontakthusets brugere hører til. Samarbejdet består i en ugentlig, åben kliniktid på 1½ time, som er reserveret til 3 patienter fra Kontakthuset. Kontakthuset sørger for at holde styr på, hvem der har brug for at komme til tandlæge og skriver på en info-skærm i huset, hvem der er på tur næste gang. Trods huske-service og forudgående motivationsarbejde sker det, at en bruger ikke dukker op på dagen. Det gør imidlertid knap så meget, fordi kliniktiden er åben og cpr-fri. Derfor kan en anden patient, som måtte være dukket op på Kontakthuset denne dag, komme afsted i stedet. På den måde får Kontakthuset løbende brugerne til tandlæge. Fordelen er, at langt flere brugere får gennemført et behandlingsforløb. Fordelen er også, at det er ressourcebesparende både for Tandklinikken og Kontakthuset. Klinikken slipper for udeblivelser, og Kontakthuset slipper for at holde styr på alle enkelttider. Derudover behøver Kontakthuset i reglen kun at ledsage en lille gruppe tandlægebrugere én gang om hed. København: Rådet for Socialt Udsatte, og Preben Brandt (1999): Den sociale arv særligt set i forhold til hjemløshed. København: Socialforskningsinstituttet. 9 Jf. rapport fra Landsforeningen af Væresteder (LVS) og Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark: Holdningsundersøgelse

11 ugen frem for at skulle afsted flere gange om ugen med én ad gangen. Endelig er det Kontakthusets vurdering, at det gavner fremmødet på klinikken, at brugernes følges ad at tandlægebesøgene foregår kollektivt. Succesen med den åbne, ugentlige kliniktid ser ud til at brede sig. I skrivende stund har yderligere tre væresteder, som besøges af meget udsatte brugere, meldt sig interesserede i ordningen. Det har vist sig på Kontakthuset, at de brugere, som indtil nu har gennemført et behandlingsforløb, også er dem, som har været mest motiverede. Kontakthuset står nu med en gruppe, som er sværere at hjælpe afsted. Behovet for tandbehandling og tandpleje er bestemt stort, men modet og overskuddet i denne gruppe tilsvarende lavt. Dette gør, at personalet har skærpet opmærksomheden på vigtigheden af at arbejde med motivation ift. tandpleje og tandbehandling 10. Indsats 3: Forebyggende tandpleje En vigtig opdagelse i Tandplejeprojektet er behovet for en forebyggende indsats. Projektet har oplevet mange brugere, som ikke har formået at vedligeholde et nyrenoveret tandsæt, således at tænderne allerede i løbet af få år er nedbrudt igen. Derfor har tandteamet sat skarpt ind på profylakse (forebyggelse). I Kontakthusets tilfælde består indsatsen i to månedlige besøg fra tandteamet, hvor fokus er på tandbørstning, instruktioner i mundhygiejne og flourskylning. Dette har haft en positiv effekt på den enkeltes tandbørstning og på personalets opmærksomhed på vigtigheden heraf. 4-8 brugere deltager typisk hver gang. Der er en del af Kontakthusets bruger-skare, som ikke profiterer at tilbuddet, enten fordi de ikke ønsker det, eller fordi de ikke er til stede på tidspunktet. Derfor er det budskab, indsatsen sender til medarbejderne, lige så vigtigt. Der har på nogle tilbud været modstand mod at gå ind i det med tandbørstning. Vi skal ikke være mor for dem, har nogle medarbejdere fx sagt. De opfatter det ikke som deres opgave. Den største barriere er nok vores tilgang, sagde en medarbejder, der efter en dialog om vigtigheden af tandbørstning indså, at der kan være noget om tandteamets budskab. Budskabet består i, at det vil føre til et nederlag for den enkelte bruger at hjælpe ham igennem et tandbehandlingsforløb som mange medarbejdere ikke synes at have noget imod hvis han to år efter står med samme problem igen, og nu med et tandsæt der allerede er nedboret, og derfor har sværere ved at klare turen om og om igen. På et bosted er medarbejderne gået ind i den forebyggende tandplejeindsats ved at skabe associationer til tandbørstning. Det kan fx gå ud på at placere tandbørste-kruset ved siden af neskaffen, fordi beboerne nok skal finde frem til kaffen på en daglig basis. Et andet eksempel er pudse-briller-metoden. Bostedet har primært ældre beboere, og mange bærer briller. Brillerne er ofte fedtede, og medarbejderne må tage brillerne og pudse dem for at få uforstyrret 10 Der henvises til Kontakthus-medarbejdernes artikel for yderligere information om motivationsarbejdet og gevinsterne herved (se note 7). 10

12 øjenkontakt. Metoden går ud på, at brugeren bliver bedt om at børste tænder, mens brillerne bliver pudset. Endelig er der en metode til forebyggelse af (yderligere) tandskader, som kommer fra Ydelsescentret via kommunens tandlægekonsulent. Den består i, at bevillingen af en tandbehandling sker under forudsætning af, at patienten viser sig i stand til at vedligeholde tænderne. Et konkret eksempel er en mand på 22 år, hvis tandsæt var fuldt carieret (huller). Han blev bevilget tandbehandling til kr., hvoraf en del var henholdende behandling. 4 kindtænder, som behøvede rodbehandling, ville blive smertebehandlet og få midlertidig fyldning. Manden blev henvist til at søge om yderligere kr. til den fulde behandling, når han har fået opøvet bedre tandplejevaner. Som tandteamet forklarede manden og hans bostøtte, vil han være protesepatient i løbet af få år, hvis ikke tænderne bliver børstet (oftere), og han nedsætter sit cola-forbrug. Manden udtrykte forståelse for afgørelsen og er ifølge sin bostøtte blevet meget motiveret for en tandplejeindsats. Indsats 4: Adgang til viden og sparring Medarbejderne på udsatteområdet er som nævnt vigtige og en forudsætning i mange tilfælde for, at de udsattes tandsundhed kan løftes. De er bindeleddet mellem brugerne og systemerne. En del medarbejdere har vist sig at have svært ved at finde rundt i reglerne og systemerne, som tandteamet også selv havde i starten. De opklarende spørgsmål, teamet typisk får fra medarbejderne, angår: - Økonomi - Ansøgnings- og behandlingsprocedurerne - Tandlægeskræk - Hvad hvis man ingen tandlæge har? - Hvilken tandlæge skal vi bruge? - Overslag, afslag og bevillinger: Hvordan skal vi forstå dem? - Brugerens behandlingsbehov ift. der tit er egenbetaling Kontakthuset, som teamet har samarbejdet godt og intenst med, har i dag godt styr på mange af disse spørgsmål. Der er således gode muligheder for videregivelse af viden om disse spørgsmål. Der er imidlertid et fortsat sparrings- og koordineringsbehov i forhold til de enkelte tandbehandlingsforløb. Her går spørgsmålene mere på at holde hånd i hanke med det enkelte forløb, så det ikke løber ud i sandet. Det kan fx være at få styr på via Tandklinikken, hvor langt en bruger er kommet i sit forløb, viden - til det daglige motivationsarbejde - om, hvad det implicerer, at brugeren skal have lavet noget bestemt, briefing om hvordan seneste behandling gik, hvis der opstår noget akut osv. Der kan fx ske det, at personalet spørger den enkelte, hvordan behandlingen er gået, og han giver udtryk for en dårlig oplevelse. Her har det været afgørende, at tandteamet har kunnet bygget bro mellem Kontakthuset og Tandklinikken, således at de kan snakke sammen og rydde eventuelle misforståelser af vejen. Det kan også være, at en bruger ikke har nået at færdiggøre sin tandbehandling inden bevillingens udløb Ydelses- 11

13 centret/de økonomiske sagsbehandlere opererer ofte med en 3 måneders frist, hvorefter der kræves en ny vurdering af støttebehovet og der derfor er brug for teamets økonomiske sagsbehandlers hjælp. Eksemplet i forrige afsnit med manden på 22 år, der blev bevilget henholdende behandling, viser også behovet for rådgivning og sparring. Manden og bostøtten behøvede hjælp til at forstå bevillingen og en tandsnak om, hvordan tænderne faktisk vedligeholdes, hvad konsekvenserne kan være og hvorfor; hvad der i hans konkrete tilfælde er brug for (tandbørstning og reduceret colaforbrug). Tandteamet har som følge af sin brobyggende funktion idet teamet bevæger sig på tværs af tre arenaer; tandlægesystemet, Ydelsescentret og udsatteområdet - overblik over de mange små og store spørgsmål, der dukker op undervejs. Netop muligheden for at kunne vende disse spørgsmål med et fagteam, som er til at træffe, og som kender målgruppen, har flere medarbejdere peget på som meget fordelagtig. Det smidiggør processen, at der er nogle, som både ved og forstår. Medarbejdere har også peget på, at de bliver holdt til ilden af tandteamets synlighed, og at de har fået ny indsigt i, hvordan teamets tandfaglige viden kan bruges ind i det sociale arbejde med at hjælpe brugerne (videre) i livet. De koordinerende og rådgivende funktioner, som det vil være hensigtsmæssigt at etablere eller videreføre, er opgaver som at: - følge op på tandbehandlingssager ved løbende at spørge ind - give viden og info til det sociale system - give råd og sparring til brugere og medarbejdere i de enkelte sager - holde stederne i gang/til ilden ift. tænder 3.2. Indsatsområder vedr. økonomi Økonomi er et stort problem for socialt udsatte også når det kommer til tandbehandling. Af samme grund fik tandplejeprojektet i december 2012 tilknyttet en sagsbehandler fra Ydelsescentret i Aarhus Kommune, som tager sig af de udsattes ansøgninger om økonomisk støtte til tandbehandling De udsattes økonomi Mange udsatte har oplevet, at det er svært at opnå bevilling, såvel som honorere kravene til ansøgningsproceduren om hjælp til tandbehandling og dermed overhovedet få søgt om hjælp. Det, som projektet kan se, der tydeligvis virker i forhold til behovet for økonomisk støtte, er, at der bruges tid på en ordentlig sagsbehandling. Efter godt et halvt år med en ydelsessagsbehandler om bord i projektet, er tilbagemeldingen fra alle sider, at brugernes tandbehandlingssager glider meget lettere. Dette siger: 12

14 - Brugerne selv. - Tandteamet, som tidligere har søgt at varetage sagen. - De medarbejdere på væresteder, boformer, aktiveringstilbud og bostøtter, som er ansat til at hjælpe brugerne. - Socialmedicinsk Tandklinik, hvis økonomi også afhænger af, at der er styr på ydelsessiden. Og hvad er det så, den økonomiske sagsbehandler gør, som gør, at tingene glider? Det korte svar er, at hun bruger tid på at være serviceminded og fleksibel. Det vil blandt andet sige, at hun hjælper dem, som ikke kan selv, med at få indhentet de oplysninger og dokumenter, som skal bruges i sagen. Det kan fx være via samtykke fra borgeren at tage kontakt til bank, boligforening, el- og varmeselskaber, samarbejdspartnere i systemet, evt. læge og via samtale med borgeren at få oplyst de sociale og helbredsmæssige forhold, som ligger til grund for behovet for tandbehandlingen og den situation, borgeren står i. Borgerens økonomiske forhold udgør grundstenen i vurderingen af tandbehandlingssagerne, og her handler det om via en opgørelse af borgerens månedlige udgifter og indtægter at finde frem til hans månedlige rådighedsbeløb. Lovhjemlen (LAS 82) synes at lægge stærk vægt på økonomi, og mange sagsbehandlere gør det samme, men der er god mulighed for også at lægge eventuelle sociale og lægelige aspekter til grund og dermed foretage en mere helhedsorienteret afgørelse i sagerne. Når sagen er grundigt oplyst og alle relevante økonomiske, sociale og/eller helbredsmæssige forhold er belyst, er det lettere for sagsbehandleren at træffe en afgørelse, som støtter op om de udsattes sociale situation. Det kan fx være, at borgeren befinder sig i en social rehabiliteringsproces, hvor det ud fra et helhedsperspektiv er relevant at bevilge støtte til behandling af tænder. Det kan også være, at borgeren omvendt befinder sig på kanten af en social deroute, hvor det vurderes relevant at afhjælpe borgerens tandsmerter, således at han kan bruge sin energi på at samle de andre stumper i tilværelsen op, der halter. Det er ikke fordi, at en bevilling af økonomisk støtte er eneste redskab. Projektet oplever og mener, at det er vigtigt ikke bare at give de udsatte, hvad de (akut) behøver. Det kan være, at sagsbehandleren ud fra sit kendskab til sagen og borgeren vurderer, at en henvisning til selv at afholde udgiften til tandbehandling, fx fordi borgeren har et månedligt rådighedsbeløb, som han notorisk formøbler uhensigtsmæssigt, er relevant. Her kan en kraftig opfordring til administration af økonomien og månedlig opsparing til tandbehandling være rette støtte. Sagen er, at mange socialt udsatte relativt højt rådighedsbeløb eller ej ofte er i pengenød og reelt ikke har penge nok, fordi det er dyrt at være misbruger eller bare leve på gaden, og fordi rigtigt mange har gæld af offentlig og/eller privat art. Hverken offentlig eller privat gæld tæller med i den økonomiske trangsvurdering, sagsbehandlerne laver, og derfor ser rådighedsbeløbet ofte større ud, end det reelt er. 13

15 Projektets erfaring er, at det virker godt at give den håndsrækning, som måske gør, at borgeren reelt kommer i gang med sin tandbehandling. Dette fx ved brug af delvis bevilling eller evt. tilbagebetaling, hvor fordelen er, at der kan sættes gang i en afdragsordning, hvilket gør, at der er styr på regningen til tandlægen. Når de udsatte får fuldt afslag på bevilling, er det langt mere sandsynligt, at de ikke får ordnet tænderne med de skader, det fører med sig. Tandlægen ønsker kontant afregning og indvilliger langt fra altid i en afdragsordning. Sidstnævnte kræver yderligere, at de udsatte er i stand til at forhandle med tandlægen herom, og det har mange ikke mod på eller tiltro til. Mange sager om tandbehandling er ekspeditionssager for Ydelsescentrene, og afgørelsen om bevilling eller afslag afsendes pr. brev til borgeren. Især når der er tale om afslag, vil det utvivlsomt kunne hjælpe nogle, at sagsbehandleren aktivt tager kontakt og hjælper borgeren videre ved fx at igangsætte en opsparing og ved at tilbyde at overføre et månedligt afdrag til den aktuelle tandlæge af borgerens kontanthjælp eller førtidspension. En stor gruppe af de socialt udsatte er førtidspensionister efter de nye regler (fra 2003). De får mere udbetalt i pension end de gamle pensionister. De gamle pensionister har til gengæld adgang til et helbredstillæg, der giver tilskud til bl.a. tandbehandling. De nye pensionisters pension er ikke på samme låst, og de har deraf et relativt højt rådighedsbeløb, som gør, at de sjældent kan bevilges hjælp til tandbehandling. For de socialt udsatte er det et særligt problem, fordi de som nævnt ofte reelt ikke har pengene, og deraf anbefalingen om, at sagsbehandler i stedet går aktivt ind og råder disse borgere til opsparing og hjælper med afdrag af tandlægeregningerne. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende er billedet lidt mere broget, men en del vil skønsmæssigt være i økonomisk trang. Netop fordi der er tale om et skøn, vil det dog variere, hvor meget sagsbehandleren vægtlægger de enkelte forhold, og hvor langt hun er gået ind i sagen fx mht. at indhente oplysninger, men der er som nævnt mulighed for at betone de sociale forhold, som gør sig gældende for den enkelte. Der er her nogle organisatoriske forhold, som også spiller ind, idet der seneste 10 år er sket en tiltagende opdeling og specialisering af det sociale område. Spørgsmål om job, bolig, økonomi er blevet opdelt og sorterer organisatorisk i dag under hhv. jobcentret, socialforvaltningen, ydelsescentret og senest også Udbetaling Danmark med en række sagsbehandlere til følge for den enkelte borger. Den enkelte sagsbehandler har med specialiseringen fået et langt større sagstal, fordi opgaven i den enkelte sag er forenklet, hvilket omvendt betyder, at hendes samlede kendskab til og mulighed for kendskab til den enkelte er forringet. Tandplejeprojektets anbefaling om øget brug af helhedsvurderinger i de socialt udsattes sager om enkeltydelse (tandbehandling) skal således ses i sammenhæng med de tidsmæssige og organisatoriske rammer, sagsbehandlerne arbejder under. Derfor anbefaler projektet også og arbejder i Aarhus Kommune for at der skabes et rum i forvaltningen, hvor den fornødne tid til en mere pro-aktiv og helhedsorienteret indsats er til stede overfor dem (de udsatte), som ikke mestrer det effektive system, og dermed falder mere igennem. 14

16 Økonomien i tandlægesystemet Grunden til, at økonomi fylder så meget i forhold til tandbehandling er det åbenlyse forhold, at tandbehandling i Danmark koster penge, og overordnet kan det konstateres, at socialt og økonomisk udsatte grupper har store problemer med tandbehandling, da der er en meget høj egenbetaling i voksentandplejen i Danmark, og da gruppen ofte har megen tandsygdom. Over halvdelen af regionernes tilskud til tandbehandling går til forebyggende ydelser, og da tandlæger i dag af miljømæssige årsager næsten kun må lave plastfyldninger - hvor prisen er fri - er egenbetalingen for tandbehandling nu er på over 90%. Dette er selvfølgelig en alvorlig hindring for de svage gruppers brug af tandplejesystemet, især da socialt udsatte som nævnt ofte er ramt af alvorlig tandsygdom, og derfor også ofte har brug for protetiske erstatninger, hvor egenbetalingen er på 100% Socialt svage grupper kan søge økonomisk hjælp til tandbehandling via LAS 82 og pensionslovens 17. I LAS vurderes der ud fra, at det forventes, at borgeren selv igen bliver selvhjulpen, så det er især behandling af akut og midlertidig karakter, der bevilges. På førtidspensionsområdet var der før lovændringen i 2003 bedre mulighed for at få hjælp til tandbehandling, men efter ændringen, hvor det nu forventes at førtidspensionisten selv sparer op til tandbehandling og ansøgninger behandles som ansøgninger via LAS, er det nu blevet sværere at få hjælp. Samtidig har Landsamarbejdsudvalget mellem Regionerne og Tandlægeforeningen i 2012 besluttet, at de specielle tandplejetilbud, der er etableret for at hjælpe disse grupper hvad enten de er frivillige eller kommunalt medfinansierede ikke kan få ydernummer. Det betyder i realiteten, at disse borgere ikke kan få adgang til de midler, der af staten via regionerne stilles til rådighed til hjælp til tandbehandling Brobygning og åbning af systemerne Et mål for Tandplejeprojektet har været en åbning af systemerne og instanserne det være sig i Ydelsescentret, på de sociale tilbud, på tandplejeområdet således at forståelsen for det hele forløb for den enkelte borger øges hvert sted. Det handler om at skabe systemer, der kan rumme og inkludere de udsatte grupper. Og som det fremgår ovenfor, øger kommunikation og kontakt instanserne imellem tydeligt kvaliteten af den enkelte indsats. Dette fordi frafald og misforståelser minimeres, processerne smidiggøres, og fleksibiliteten øges. Den væsentligste årsag til, at det er lykkes Tandplejeprojektet i en vis udstrækning at påvirke de tre instanser, som har vist sig primære (Ydelsescentret, Socialmedicinsk Tandklinik og de sociale tilbud) er nøglepersoners prægning - og spredning af projektets viden og indsats - ind i egne instanser 11. Dette gælder på: 11 Jf. Susan W. Frazers arbejdsbog (2007): Fremskynde spredning af god praksis. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. 15

17 - Ydelsescentret, hvor er en permanentgørelse i en-eller-anden form af den funktion, projektets sagsbehandler har i projektet, er under overvejelse fra ledelsens side. Det, som projektets økonomiske sagsbehandler har ændret i praksis, er både en øget fleksibilitet og en skærpelse af kravene som følge af sit tættere kendskab til de udsatte. Dukker en borger fx op på et ikke-aftalt mødetidspunkt, hænger hun sig ikke nødvendigvis i dette, og mangler han nogle papirer, han ikke kan finde, hjælper hun med at finde en løsning frem for at sende han hjem igen. På denne måde er hun ikke pernitten og udviser fleksibilitet. Hun stiller imidlertid også gerne krav. Det kan fx være om (delvis) egenbetaling af tandbehandlingen, hvis den udsatte vurderes at have at have råd. Det kan også være krav om fremtidig vedligeholdelse af tænderne ved bevilling af tandbehandling. Dette fordi hun via sit kendskab til den enkelte ved, at det er plausible krav, som borgeren kan honorere og dermed også har mulighed for at lære noget af ift. øget ansvar for eget liv. - Socialmedicinsk Tandklinik: Også her arbejdes der på en permanentgørelse af tandteamets rådgivende og opsøgende funktion fra lederens side. Derudover er man på klinikken som følge af projektets erfaringer blevet opmærksom på ikke bare at lukke en sag på grund af udeblivelser. I stedet søger man i videre udstrækning at opnå kontakt til patienten eventuelt via de kontaktpersoner/kontaktsteder, som patienten er tilknyttet, og som klinikken er blevet opmærksom på at notere i patientjournalen. - De sociale tilbud: Her er det tydeligt for projektet, at nøglepersons-funktionen har god effekt. De steder, hvor en leder eller medarbejder har taget Tandplejeprojektets mål og budskaber til sig og har sat aktivitet i gang omkring tandbehandling og tandpleje, spreder den nye praksis sig gerne. Dette gælder fx Kontakthuset, som på baggrund af én medarbejders initiativ i dag har etableret institutionsmål om tandbehandling. Det handler for projektet således om god kontakt og vækkelse af nøglepersoner, som formår eller er i en position til at brænde igennem i egen instans. Herigennem har projektet været i stand til at opnå sine resultater. Dér, hvor Tandplejeprojektet ikke er lykkes i at komme så langt, er i forhold til det private tandlægesystem. Projektet har søgt efter private tandlæger, som ville være interesseret i et samarbejde, men fandt ikke nogen. Dog er der en 5-10 tandlæger i byen, som teamet jævnligt bruger, fordi de ved, at man her formår at give en rimelig og rummelig behandling under forudsætning af, at brugeren er i stand til at overholde kravene om at komme til tiden mv. Udover de tre instanser, som har vist sig at være kernen i projektet Ydelsescentret, de sociale tilbud og Socialmedicinsk Tandklinik har projektet også skabt en åbning på sundhedsområdet. Folkesundhed Aarhus, som tilbyder sundhedssamtaler og sundhedsfremmende forløb for alle byens borgere, har besluttet at sætte fokus på tandsundhed. Dette sker ved, at stedets sundhedskonsulenter fremadrettet vil have opmærksomhed på tænder på lige fod med 16

18 andre sundhedsemner (fx KRAM-faktorerne 12 ) i deres møde med borgere og støtte op om igangsættelse af tandbehandling og tandpleje, hvor det viser sig nødvendigt. Beskæftigelsesområdet er et andet felt, som projektet i tiltagende grad har påvirket, således at den del af kontanthjælpsområdet, der har fokus på matchgruppe 2 og 3, har fået en forøget opmærksomhed på tænder (jf. kap. 4) Det korte svar I bestræbelsen på at give et klart svar på, hvad der virker til at fremme de udsattes tandsundhed, gives her en kort oversigt over de typiske forhold, der hæmmer en løsning af tandproblemerne. Derudover illustrerer oversigten, hvad tandplejeprojektet har gjort, og hvad der endnu mangler at blive gjort eller implementeret. Nogle af de elementer, som indgår i oversigten, er relativt nemme at indføre. Forhold, der hæmmer tandpleje og tandbehandling blandt udsatte At forholde sig til tandproblemet; mange udsatte har resigneret og forsøger at ignorere skaderne At turde få gjort noget ved tandproblemerne og bede om hjælp; en del har tandlægeskræk og mange har brug for praktisk såvel som økonomisk hjælp til at komme i gang med behandlingen Hvad har projektet gjort, som har vist sig at virke Skabt kontakt og tillid blandt de udsatte og i miljøet. Dette er en forudsætning for, at nogle kommer ud med problemet, og det kan tage lang tids opsøgende relationsarbejde. Undervist personalet på udsatteområdet om behovet for at tale om tænder med de udsatte, fordi det ofte fylder meget. Vist de udsatte, at det lader sig gøre at få hjælp og fremmet en omgangsform, hvor de i øget grad taler tandbehandling og tandpleje med hinanden. Vist personale og brugere på udsatteområdet, at det er muligt at få succes med et tandbehandlingsforløb. Det er gjort håndtérbart, og der er skabt tillid til, at der er hjælp at hente. Mange forløb er blevet afsluttet frem for at løbe ud i sandet, og der følges løbende op via det opsøgende arbejde. De praktiske sagsgange er via tandteamets hjælp også blevet lettere og mere fleksible. Skabt øget viden om tandsundhed blandt medarbejdere på de sociale tilbud. Hvad mangler at blive gjort og/eller kræver implementering Italesættelsen af tandpleje og tandproblemer skal fortsætte ved, at det er et prioriteret fokusområde på udsatteområdet - og ved at en opsøgende tandplejefaglig indsats fortsætter. Tilliden til, at der er hjælp at hente er vigtig. Sikres via den koordinerende funktion, tandteamet har haft, og som muligvis videreføres i to af normalsystemets instanser i Aarhus: Ydelsescentret og Socialmedicinsk Tandklinik. 12 KRAM: Kost, rygning, alkohol, motion. 17

19 At få søgt om økonomisk støtte At huske tider hos sagsbehandler og tandlæge At komme af sted til tandlægen At komme af sted igen; mange skal af sted flere gange, fordi der er tale om længere behandlingsforløb Tandbørstning og tandpleje Ift. tandlægeskræk bliver der taget hånd om det ved at gå meget langsomt frem og snakke forløbet igennem undervejs. Udleveret ansøgningsskemaer personligt til de udsatte og hjulpet med al papirarbejdet, hvis nødvendigt. Oplyst medarbejdere på området om ansøgningsproceduren og reglerne. Ansat en sagsbehandler med bemyndigelse og tid til kun at behandle de udsattes tandbehandlingssager. Dette har sikret lempelig og fleksibel sagsbehandling. Det har desuden lettet samarbejdet med tandklinikker til gavn for brugerne. Påmindelser mundtligt og via sms, infoskærme o.lign. til den enkelte. Tider gives også til kontaktpersoner eller andre medarbejdere omkring den enkelte person. Etableret følgeskab når muligt af medarbejdere på området. Givet/tilbudt ugentlige og åbne tider på Socialmedicinsk Tandklinik til de sociale tilbud. Løbende motivationsarbejde. Fleksibilitet og opsøgende kontakt på Tandklinikken ifm. udeblivelser. Fortsat fokus i form af påmindelser, opfølgning og motivationsarbejde. Undervist brugere og medarbejdere om behovet for tandbørstning. Tilbudt tandbørstning og flourskyl på flere være- og bosteder. Givet instruktioner i mundhygiejne. At personalet klædes fagligt på via viden om de udsattes tandforhold. Sikrelse af lempelig og fleksibel sagsbehandling. Sikrelse af god kommunikation mellem ydelsescenter og tandklinikker. Sikrelse af at medarbejdere har kendskab til ansøgningsproceduren Sikrelse af følgeordninger. Generel opmærksomhed på behovet for motivationsarbejde forinden. Bedre samarbejde med de private tandlæger. Forøget forståelse i hele Ydelsescentret og det private tandlægesystem for de udsattes udfordringer og behov for fleksibilitet for at kunne honorere systemernes krav. At være- og bosteder sætter fokus på forebyggelse af tandproblemer via tandbørstning og mindskelse af sukkerindtag. At tandplejen udfører profylakse på udsatteområdet. 18

20 Skemaet og de korte svar på, hvad der hæmmer og kunne fremme de udsattes muligheder for tandbehandling, fortsætter nedenfor - her blot med fokus alene på de økonomiske aspekter: Hæmmere Fremmere Anbefaling At egenbetalingen på tandbehandling er meget høj; rammer især de udsatte grupper. Ændring af tilskudsreglerne og tilskudssystemet At de særlige tandplejetilbud til udsatte grupper frivillige eller kommunalt medfinansierede ikke kan opnå ydernummer. At støtte-paragraffen (LAS 82) synes at have fokus på økonomi og ikke et bredere socialt sigte. Muligvis andet tilskud på vej. Drøftes i Landssamarbejdsudvalget for tandlæger. At der i sagsbehandlingen foretages en helhedsvurdering, hvor sociale forhold inddrages i afgørelsen, fx behov for at støtte en social rehabiliteringsproces eller omvendt modvirke social deroute. At sociale hensyn inddrages i vurderingen af behovet for støtte til tandbehandling fordi vi ved, at tandproblemer har en række uheldige sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, som hæmmer den enkeltes muligheder for social rehabilitering. At borgere på ny pension (efter 2003) sjældent vurderes i trang, fordi de får et større månedligt beløb udbetalt end de gamle førtidspensionister. Det større månedlige beløb er netop tænkt til udgifter som fx tandbehandling. Mange socialt udsatte mestrer imidlertid ikke opsparingens princip. De bruger, hvad de har og er ofte i pengenød. Så når behovet for tandbehandling opstår, har de reelt ikke pengene. At en del får unødvendige afslag på ansøgning om støtte til tandbehandling - på grund af manglende sagsoplysninger - pga. manglende tid til grundig, helhedsorienteret sagsbehandling At sagsbehandler aktivt hjælper med at etablere afdragsordninger og administrere opsparing til tandbehandling At gamle pensionister og kontanthjælpsmodtagere ofte vurderes i økonomisk trang, og dermed nemmere kan opnå støtte eller delvis støtte At sagen oplyses tilstrækkeligt, således at alle relevante forhold kommer frem - herunder at sagsbehandler hjælper med at indhente de nødvendige oplysninger, fx via opringning til klientens bank, boligselskab osv. (jf. Tandplejeprojektets statusrapport nr. 8, s. 9) Skærpet opmærksomhed på og rådgivning fra sagsbehandleres side om hjælp til afdrag og behovet for opsparing. At sagsbehandler har tid og mulighed for en serviceminded og fleksibel sagsbehandling og ikke hænger sig i småting. At sagsbehandleren har en grundlæggende viden om konsekvenserne af tandproblemer. At sagsbehandleren har kendskab til/indhenter oplysninger om klientens sociale forhold. 19

Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte

Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte Billede fra rapport om det Opsøgende Tandplejeteam Hvem er vi? Kontorchef Mette Svarre,, MSB. Tidl. Souschef og tandlæge Flemming Pedersen, Tandplejen, MBU. Leder

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Det opsøgende tandplejeteam

Det opsøgende tandplejeteam Det opsøgende tandplejeteam tandplejeprojekt for socialt udsatte i Aarhus Afsluttende rapport december 2013 Det har noget at gøre med at kunne smile i fuld offentlig uden at ligne en, der har børstet tænder

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2014/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

2. Indhold Beslutningsforslaget fra Enhedslisten blev på byrådsmødet den 31. august 2016 fremsendt til udtalelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse.

2. Indhold Beslutningsforslaget fra Enhedslisten blev på byrådsmødet den 31. august 2016 fremsendt til udtalelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Side 1 af 5 Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Forslag fra EL om kontanthjælpsreform 1. Konklusion Sociale Forhold og Beskæftigelse har igangsat

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Tandplejetilbud på voksenområdet. - Struer Kommune

Tandplejetilbud på voksenområdet. - Struer Kommune Tandplejetilbud på voksenområdet - Struer Kommune Overordnet organisering Voksentandpleje Sygesikringstandpl eje Udføres af privatpraktiserende tandlæger med tilskud fra staten Omsorgstandpleje Udføres

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Muligheder for forbedret tandplejeindsats til socialt udsatte i Haderslev Kommune

Muligheder for forbedret tandplejeindsats til socialt udsatte i Haderslev Kommune Muligheder for forbedret tandplejeindsats til socialt udsatte i Haderslev Kommune Indhold A. Indledning, læsevejledning og konklusion B. Beskrivelse af nuværende muligheder for offentlig støtte til socialt

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)

Læs mere

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede Marts 2015 Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Børge Hede Baggrund Socialt udsatte borgere har generelt en ringere almen sundhedstilstand end den øvrige

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune

Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune Hvordan kom projektet i gang? v. Steen Overgaard Larsen, Overtandlæge Den praktiske udførelse af projektet og evaluering. v. Stine Tick,

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning 10 SEPTEMBER 2013 Klar RET Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning Vi skal se bredt på den enkelte sag og på borgerens behov ( ). En henvendelse om hjælp skal altså vurderes

Læs mere

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration Tandplejen Aarhus Servicedeklaration TANDPLEJEN AARHUS - SERVICEDEKLARATION Tandplejen Aarhus tilbyder tandpleje til flere end 64.000 borgere i Aarhus Kommune. 62.000 er børn og unge på 0-17 år (inkl.).

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for

Læs mere