Omfanget af kristne værdier i daginstitutionernes kulturformidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omfanget af kristne værdier i daginstitutionernes kulturformidling"

Transkript

1 Rapport Omfanget af kristne værdier i daginstitutionernes kulturformidling Udarbejdet af Kolding pædagogseminarium, Jørgen Boelskov Menighedernes Daginstitutioner, Birgit Boelskov Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster, Finn Rosenberg Menighedernes Daginstitutioner 2002

2 Rapport: Omfanget af kristne værdier i daginstitutionernes kulturformidling Udarbejdet af Kolding pædagogseminarium, Jørgen Boelskov Menighedernes Daginstitutioner, Birgit Boelskov Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster, Finn Rosenberg Udgivet af Menighedernes Daginstitutioner 2002 Forfatterne og Menighedernes Daginstitutioner Layout Grafisk Himmel Tryk Aasted, Egedal & Filipsen Oplag Forsidetegning børn i Utterslev kirkes Børnegård ISBN Menighedernes Daginstitutioner Enghavevej København V Tlf

3 Indhold Forord Resumé Kultur og religion Lov om Social Service 8 stk Kultur Kulturformidling eller indoktrinering? Tvivlen. Sekularisering og Guds død? Religion det medfødte og det tillærte Religion er en af det danske samfunds hjørnesten også i dag Folkekirkens historie og betydning for samfundet i dag på det formelle plan Folkekirkens formidling af trosindhold på det formelle plan Folkeskolens og gymnasiets formidling af trosindhold på det formelle plan Pædagoguddannelsens forhold til religion- og etik undervisning Den historiske baggrund Overvejelser om baggrunden for religionens placering i daginstitutionen Religionens profil i dag sekularisering eller privatisering? Danskernes tro og værdier Undersøgelsen Metode Spørgsmålene Vi spurgte lederne Baggrundspørgsmål, som vi udelod Svarprocenten er høj Gruppering af spørgsmålene Musik Drama Værkstedsfag Kristne religiøse værdier generelt Julefejring Øvrige spørgsmål Det generelle aktivitetsniveau

4 3. Konsekvenser af undersøgelsen Uddannelsen Børn i kirkens regi Børn i institutionernes regi i møde med kirken Forslagene i korthed Den sociale lovgivning Pædagoguddannelsen Institutioner Folkekirkens ansatte 4. Forslag til pædagogisk praksis Eksempel 1: Årsplan og virksomhedsplan Eksempel 2: Bibelske fortællinger og deres brug Dramatisering Eksempel 3: Kirkevandringer Når fortællingen får fødder at gå på Eksempel 4: En kirkemusikalsk legestue En smuk oplevelse på højt kunstnerisk niveau Den kirkemusikalske legestue Om rapportens forfattere Menighedernes Daginstitutioner, Birgit Boelskov Kolding Pædagogseminarium, Jørgen Boelskov Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster, Finn Rosenberg Litteraturliste Bilag: Spørgeskemaet

5 Forord Den rapport, som her foreligger, er resultatet af et tværfagligt samarbejde mellem Kolding Pædagogseminarium, Menighedernes Daginstitutioner og Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster. Formålet med rapporten er at undersøge, i hvilken grad kristne og andre religiøse værdier er medtænkt i daginstitutionsledernes forståelse af kulturelle værdier? Vil aktiviteter med religiøst indhold forekomme i dagtilbudene ud fra den begrundelse, at det bidrager til at give børnene forståelse for kulturelle værdier? Tidsmæssigt er rapporten aktuel af tre grunde. For det første har Socialministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal dokumentere og belyse om og hvordan formålsbestemmelsen er blevet implementeret på kommune- og institutions- og brugerniveau, om og hvordan formålene er blevet udmøntet i praksis i dagtilbudene samt om og hvordan formålsbestemmelsen har bidraget til kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. For det andet arbejder socialministeren med spørgsmålet om, hvorledes man kan give kommunerne nogle redskaber til brug i arbejdet med små børns læringsprocesser. En national læreplan har været nævnt, men konkrete planer er der dog (endnu) ikke fremkommet herom. Derimod er der afsat midler til forsøgsudvikling i forhold til kvaliteten af det pædagogiske indhold i daginstitutionerne og til udarbejdelse af en læringsguide. For det tredje har den nuværende pædagoguddannelse rundet sit 10 års jubilæum, og et eftersyn i den anledning er forventeligt. Spørgsmålet om religions placering i samfundet er top-aktuelt. Vi finder, at det er af overordentlig stor betydning, at pædagoger forholder sig professionelt: bevidst og åbent hertil. Vi håber, at rapporten kan være en hjælp hertil. Ole Sauvr Ejgil Bank Olesen Eberhard Harbsmeier Rektor Holmens provst, formand Rektor Kolding pædagogseminarium Menighedernes Daginstitutioner Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster 5

6

7 Resumé Rapportens formål er at afdække, i hvilken grad kristne og andre religiøse værdier indgår i daginstitutionernes fortolkning af 8 stk. 5 i Lov om Social Service: Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. Den kvalitative del af rapporten diskuterer religion i forhold til kulturbegrebet, til indoktrinering og til sekularisering, og konkluderer, at religion og kristendom er en af den nutidige danske kulturs hjørnesten. Undervejs beskrives religionens placering i folkekirkens, folkeskolens, gymnasiets og pædagoguddannelsens undervisning. Ligeledes opridses kort religionens profil i dagens Danmark med reference til nutidige undersøgelser af danskernes tro og værdier. Rapportens anden del redegør for resultaterne af et udsendt spørgeskema, hvor 12 spørgsmål knytter sig til aktiviteter, der formidler kulturelle værdier relateret til tre af pædagoguddannelsens aktivitets- & kulturfag: Musik, drama og værkstedsfag. 4 spørgsmål knytter sig til generelle kristne aktiviteter, 8 spørgsmål knytter sig til juleaktiviteter i både kristen og verdslig fortolkning. Derudover spørges til hensyntagen til religiøse spisevaner, fejring af ramadan og lanternefest. Spørgeskemaet udsendtes til ialt 350 institutioner fordelt mellem 106 jyske daginstitutioner, 122 kommunale institutioner i København og Frederiksberg og endelig til 122 storkøbenhavnske institutioner knyttet til Menighedernes Daginstitutioner. Svarprocenten er høj, 76%, men ujævnt fordelt mellem undersøgelsens grupper. Der refereres derfor kun sammenhænge med en høj signifikans (p=0.01). Undersøgelsen viser, at hvis en institution er meget aktiv på eet af de tre seminariefags områder (musik, drama, værkstedsfag), er der stor sandsynlighed for, at man også er det på de andre to områder. Derimod var der ikke sammenhæng mellem de religiøse aktiviteter og aktivitetsniveauet iøvrigt. Hovedparten af de adspurgte institutioner pynter op til påske og jul. Hvis en institution udover jul og påske inddrager kristne elementer i praksis, vil det i overvejende grad dreje sig om de tre andre undersøgte kristne aktiviteter: lejlighedsvis synger sange med et kristent indhold, læser fortællinger med et bibelsk indhold eller af og til tager børnene med i kirke. At gennemføre aktiviteter med et kristent kulturelt indhold er derfor ikke knyttet til, om man hører til i gruppen af særligt aktive. Det afgørende er, om man i det hele taget medtænker religion i institutionens kulturforståelse. 7

8 Undersøgelsen viste i øvrigt, at der hvor pædagogerne har særlige forudsætninger inden for et felt, f.eks. selv behersker et musikinstrument, er der stor sandsynlighed for, at de inddrager specialister til at støtte netop disse aktiviteter (hvis man f.eks. ansætter en musiklærer, er det næsten sikkert, at en pædagog i institutionen behersker og bruger et musikinstrument i det daglige arbejde). Man kompenserer altså ikke for egne færdigheder, man supplerer dem. Når det drejer sig om religiøse udtryk, er menighedsinstitutionerne som forventeligt mest aktive, men religiøse udtryk er også almindelige i de to andre institutionsgrupper. Folkekirkens to store festperioder markeres som en selvfølgelighed. Kristne fortællinger, sange og optrin bruges bredt. Kirkebesøg er populære. Det multikulturelle og religiøse samfund er endnu fremtid, men holdningen til andre religioners religiøse udtryk er åben og lyttende. Undersøgelsen foreslår, at man i lovgivningen præciserer, at religion/ kristendom /kirke hører med til de kulturelle værdier, som institutionerne skal formidle. Vi foreslår, at man i pædagoguddannelsen bevidstgør undervisere og studerende om vigtigheden af at opsøge information om religion, kristendom og kirke og bruger denne information. I rapportens sidste del gives et eksempel på, hvorledes de religiøse værdier er indarbejdet i institutionens virksomhedsplan. Desuden gives der fire eksempler på mulig praksis og daginstitutionerne opfordres til at tage kontakt med den lokale sognekirke om besøg af præst, organist eller sognemedhjælper m.fl. eller om at aflægge besøg i kirken. Folkekirkens ansatte opfordres på deres side til at tage kontakt til sognets institutioner og tilbyde sig som støtte i lighed med den eksterne musik- eller billedkunstlærer. 8

9 1. Kultur og religion Lov om Social Service 8 stk. 5 Alle danske dagtilbud, det være sig kommunale eller selvejende, har deres lovgrundlag i Lov om Social Service (LSS) og skal i deres daglige praksis leve op til lovens formålsparagraf: 8. Paragraffen deles i 5 stykker. Stykke 1 fastslår kommunernes ansvar for mål og rammer. Stk. 2 fastslår både vigtigheden af omsorg for barnet og samarbejdet med forældrene om at bibringe barnet sociale og almene færdigheder som hovedmål. Stk. 3 understreger, at der skal være aktiviteter, der stimulerer fantasi, kreativitet og sproglig udvikling, ligesom der skal være rum for leg, fysisk udfoldelse, samvær og udforskning af omgivelserne. Stk. 4 omhandler det særligt skandinaviske syn på barnets medbestemmelse og medansvar/evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Stk. 5 rejser kravet om, at barnet skal bibringes forståelse for kulturelle værdier og samspillet med naturen. Til 8 i LSS knytter der sig en udførlig vejledning (vejl. 53 af 6/3 1998), hvor de 4 første stykker bliver forklaret med yderligere uddybninger i tillæg til vejledningen af 14. juni 2001 og 4. december Kun stykke 5 er meget sparsomt omtalt i vejledningen: Dagtilbudet skal som led i det daglige arbejde give børnene mulighed for forståelse for dansk kultur i bred forstand samt en forståelse for andre kulturer, som børnene møder i deres dagligdag. (vejl. 53 af 6/3 1998) I lyset af, at kultur, og dermed kulturelle værdier, ikke er noget, der endegyldigt kan defineres, er det forståeligt nok, at ministeriet holder sig beskedent tilbage fra at uddybe, hvad folketinget kan mene med 8 stk. 5. Det må imidlertid undre, at de øvrige bestemmelser om medansvar, forældresamarbejde etc. uddybes, idet de formodentlig også skifter indhold med hensyn til tid og sted. 1 Det efterlader under alle omstændigheder et meget væsentligt krav til dagtilbudene om selv at definere, hvordan kultur skal forstås i denne sammenhæng. 1 jvf. Birgit og Jørgen Boelskov: Forældresamarbejdets etik. Artikel i Agnete Engberg: Etik og Pædagogik. Billesøe og Baltzer, København

10 Pædagogerne er da også uddannede til at formidle netop kulturelle værdier. I pædagoguddannelseslovens 1 stk. 2 står: at den studerende tilegner sig forudsætninger for gennem arbejdet at kunne fastholde, formidle og udvikle kulturelle værdier, også i forhold til mennesker med en anden sproglig og kulturel baggrund, Man må derfor formode, at pædagogerne med de aktiviteter, som de leder i daginstitutionerne (jvf. LSS stk. 3), er kvalificerede til at give børnene forståelse for kulturelle værdier, og at pædagogerne er trænede i at både afgøre, hvad der er kulturelle værdier, og hvordan forståelsen for disse formidles. Folkeskoleloven fra 1993 taler i sin formålsparagraf om formidling af dansk kultur, og i bemærkningerne til lovforslaget stod der som uddybende kommentar: herunder kristendom. Kristendom er altså her et kulturelt begreb. Hvis det gælder for folkeskolen gælder det så også for dagtilbud, f.eks. børnehaver? Hvad mener institutionsledere om det? Kultur Børn skal have mulighed for at forstå kulturelle værdier. Men hvordan? Og hvad er i det hele taget kultur? Selve ordet kultur betyder den dyrkede verden til forskel fra naturen, men kultur kan jo både betegne finkultur som lyrik og opera og på den anden side helt generelt menneskers måder at leve på. Kultur er vaner, som den socialdemokratiske politiker og forfatter Hartvig Frisch udtrykte det. 2. Antropologen Bodil Klausen, der har en kognitiv udviklingspsykologisk tilgang, kalder derudfra kultur for sociale, kollektive repræsentationer manifesteret i sprog, tekster, ritualer etc. og som individuelle mentale repræsentationer 3. Kultur foregår på tre planer: det intra-individuelle (den enkeltes viden og erfaring danner betydnings systemer), det interpersonelle og det socialhistoriske plan 4. Kort sagt: samfundet har i forvejen sprog og traditioner, dem snakker vi fra barnsben med hinanden om og optager så indtrykkene i hver vores bevidsthed. Sociologen Anthony Giddens understreger, at denne proces ikke kun går den ene vej. Generationerne påvirker hinanden gensidigt. Og traditionstilegnelse er ikke et kapitel, der kan afsluttes, men en vedvarende proces for alle 5. Kulturformidling er altså ikke kun noget, forældre og pædagoger giver børn. Og kultur er ikke et fast endepunkt. Kultur er bevægelse og interaktion. 2 Europas Kulturhistorie, bd. 1 3 Klausen 1999: Religion og kognition s.20 4 ibid. s ibid. s

11 Når man i dagtilbudenes pædagogik beskæftiger sig med børn og kultur, skelner man traditionelt mellem kultur af børn, kultur for børn og kultur med børn. Kultur MED børn Kultur AF børn Kultur FOR børn 1) I trekantens ene hjørne: respekten for barnets egne udtryksformer, kultur af børn. Børns leg først og fremmest, men også børns fabuleren, rim og remser, frække historier, tegninger, huler og venskaber. Respekten for kultur af børn er en levende tradition fra 30 ernes kulturradikale pædagogik og nu yderligere understreget af frygten for i en pluralistisk tid at tiltvinge sig definitionsmagten over, hvor andre skal hen, eller hvad der er godt for andre. 2) I trekantens andet hjørne: finkulturen, den voksenskrevne børnelitteratur incl. børnesange og børnemusik, teater, computerspil, børne tv osv. Og børnegudstjenester? 3) I trekantens tredje hjørne: kultur med børn, altså den kultur, der opstår og lever i børns og voksnes fælles liv, når grænserne mellem 1 og 2 i højst mulig grad er udviskede. Hvis trekanten skulle have en vis lighed med these- antithese- synthese tænkningen, er det utilsigtet, idet hjørnerne i praksis ofte forenes parvis. Er det f.eks. kultur for, med eller af børn, når ungerne snyder deres forældre i kortspil? Vigtigt er det at holde sig for øje, at de tre kulturformer ofte udspiller sig på en fælles arena. Når i vor barndom en mand trådte frem på skoleteatrets scene for at introducere eftermiddagens forestilling, var det oplæg til kultur for børn. Den pibekoncert og skyden med papirkugler, der derefter satte ind, var kultur af børn hvad enten den rare mand sympatiserede med dette kulturindslag eller ej. Når vi i disse to eksempler har beskrevet børnene som snydende eller råbende vilde, er det fordi man også kan opdele børnesynet sådan, at barnet enten er den lille vilde, der skal opdrages, tysses på, kultiveres, eller er den uskyldsrene, uspolerede og dermed eksempel til efterfølgelse, måske endda med henvisning til det bibelske udsagn uden at I bliver som børn 6. Ikke mindst når spørgsmålet om børn og religion bliver drøftet, skilles børnesynet her. Og set i forhold til kulturtrekanten kan man med lige så god grund se kultur af børn som det efterfølgelsesværdige, ønskværdige, værneværdige, som vi voksne ikke må ødelægge med vores uforstand og indoktrinering. 6 jnf. Matthæusevangeliet 18,3-4 11

12 Kulturformidling eller indoktrinering? Kristeligt Dagblad stillede i julemåneden skoler og 10 børnehaver spørgsmål om, hvad de gjorde ud af den kristne jul. Den 14. december kunne man på forsiden læse, at julens kristne indhold bliver nedtonet i institutionerne. Julen er en nissejul. Eventuelt kommer børnene til en gudstjeneste, men hverken pædagoger eller forældre er særlig vilde med det kristne budskab, kan man forstå på udtalelserne: S.9 siges det på denne måde: Den afkristnede jul: Vi vil gerne tro, men kristendommen må helst ikke blive for påtrængende og forpligtende i tilværelsen. Det kan blandt andet ses i skoler og børnehaver, hvor julens kristne budskab nedtones og erstattes af forbruger-jul og ufarlige nissehistorier. Tankegangen er, at ved at nedtone kristendommen til fordel for en nissejul, undgår man at støde såvel ateistiske som muslimske elever. En lidt ældre (1989) norsk undersøgelse af forholdet mellem tidlig påvirkning og senere holdning til kristendom konkluderer bl.a., at forældrenes holdning er afgørende for børnenes religiøsitet 7. Det samme gør verdens vist nok største empiriske undersøgelse af religiøs udvikling i barndom og ungdom (fra Finland) 8 Undersøgelserne bekræfter den traditionelle opfattelse, også i Danmark. I de sidste årtier har der derfor været en tilbagevendende debat om, hvem der påvirker, eller hvem der må påvirke børnene, både på det politiske og religiøse område. Lærere og pædagoger var i en overgang meget forsigtige med at indoktrinere. Ikke mindst på baggrund af indoktrinerings-debatten i 1974 i forbindelse med diskussionen omkring den nye folkeskolelovs formålsbestemmelse. Indoktrinering blev et slagord, der kunne mistænkeliggøre enhver holdningsformidling af både politisk og kulturel art. Denne debat er blevet modificeret i de senere år. Børnene opholder sig i institutioner i så mange timer, at det ansatte personale ikke kan undgå at være både opdragere og påvirkere. En daginstitution kan ikke kun danne rammerne for kultur af børn, men må nødvendigvis inddrage både for og med. I dag synes der at være enighed om, at der finder en dobbeltsocialisering sted. 9 I erkendelse heraf er der i kommunale dagtilbud blevet oprettet forældrebestyrelser, og i de selvejende daginstitutioner skal forældre have flertallet. Med denne forøgede forældreindflydelse imødekommer man behovet for at afstikke retningslinierne for, efter hvilke principper påvirkningen skal finde sted. Men når det gælder religion, så er der, som ovenfor anført, ikke hjælp fra myndighederne at hente til dette arbejde. Kan man tale om, at tvivlen nager? Eller at tvivlen kommer de indsatte børnene til gode? 7 Harbo 1989 s Tamminen 1991 s. 317 ff. 9 Se f.eks.: Lars Dencik: Små børns familieliv s.245ff. i Dencik og Schultz Jørgensen: Børn og familie i det postmoderne samfund 12

13 Tvivl, sekularisering og Guds død? selve gudstroen er i krise her i landet. Hvor mange af de 84,7% af befolkningen, der er medlemmer af folkekirken, tror på, at Jesus fysisk genopstod af graven sådan som det stadig er det bærende i kirkens forkyndelse? Hvor mange af præsterne tror det? At dette spørgsmål ikke drøftes åbent, og at indre tvivl får lov at æde sjæle op, kan være den sande årsag til, at uhyggen breder sig i præstegårdene. sådan skriver dr i en leder i Information (31/5-02) i anledning af en aktuel præstesag. Bemærkningerne har intet med den konkrete sag at gøre, men viser dr s holdning. Selv om folkekirken har så stor tilslutning, kan dr umuligt forestille sig, at nogen mener noget med det, og præsterne må da også være for kloge til at tage troen alvorligt. Ikke desto mindre er der et par tusind veluddannede, engagerede præster i folkekirken. Og den langt overvejende del af befolkningen er med. Tallene er altså i orden. Men kunne man forestille sig, at de alle sammen hyklede eller tvivlede? Og betyder det, at man i f.eks. børnehaver ikke behøver at tage landets religion nr. 1, den evangelisk-lutherske folkekirke, alvorligt? Religiøs tvivl har altid været kendt. Jesus tvivlede alvorligt i Getsemane have og på korset. 10 Noget andet er tvivl på religion som sådan. I oplysningstiden (1700-tallet) blev der stillet grundlæggende kritiske spørgsmål til både kirke og bibel, og den franske revolution forvandlede spørgsmålene til et åbent oprør. Dog var der stadig tro på en eller anden form for universel samlende kraft, hvad enten man nu talte om gud, dyd og udødelighed eller om fornuften. I 1800-tallet blev der taget mere radikale skridt. I Danmark gjorde en teolog op med kirken (ikke mod dens tro som sådan): Søren Kierkegaard (d.1855) vendte sig i sine sidste, skarpe skrifter mod folkekirkens falske forståelse af kristendommen (som Kierkegaard selv mente at forstå). En kirkekritik, som siden da er blevet gentaget i mange variationer af dagspressen (bl.a. Ekstrabladet se Thranholm: Folkekirken og Ekstrabladet, s.33). Ludwig Feuerbach (d. 1872) lancerede opfattelsen om gud som et menneskeligt påfund og Fr. Nietzsche (d. 1900) proklamerede, at Gud var død og erstattet af (over)mennesket. På det politiske plan gjorde Karl Marx (d.1883) opmærksom på det farlige og skadelige ved al religion. Den bedøvede og undertrykte de små i samfundet ( religion er opium for folket ). Sigmund Freud (d. 1939) foretog et tilsvarende opgør på det psykologiske plan: Religion kan betragtes som en form for sindssyge, som mennesker kan og bør helbredes for. De religiøse forestillinger skyldes psykiske fortrængninger, faderbinding osv. I den første del af 1900-tallet var det en udbredt opfattelse blandt intellektuelle, at al naturvidenskab kunne undvære gudsforestillingen: Gud kunne ikke bruges som årsag i nogen videnskab, ja heller ikke 10 Markusevangeliet 14,36 og 15,34 13

14 registreres videnskabeligt. Freud var på rette spor, mente mange videnskabsmænd. Og på samme måde arbejdede de socialistiske og kommunistiske partier i Marx ånd for (og forventede) religionens snarlige sammenbrud, både på det politiske og det videnskabelige plan. Kendt er bemærkningen fra den første (sovjetiske) astronaut Gagarin, da han vendte hjem fra sin rumrejse: Jeg fandt ikke gud deroppe! Til gengæld bød de samme årtier i 1900-tallet på så ekstreme menneskelige forbrydelser (bl.a. verdenskrigene), at det heller ikke blev let at fastholde troen på menneskets godhed 11. Selv om Gud blev afskaffet, var der ingen garanti for, at mennesket og samfundet blev lykkeligt. I 1960 erne opstod en fornyet interesse i den vestlige verden for det religiøse. Især indisk præget religiøsitet med dens tolerance, mangfoldighed og meditative fordybelse tiltrak mange, især unge (jf. den berømte musikgruppe The Beatles). De nye økonomiske muligheder for at rejse ud i verden gjorde, sammen med mediernes stigende informationer om andre dele af verden, at nye religiøse forestillinger fandt vej ind i mange menneskers bevidsthed og blev blandet sammen med de tidligere religiøse forestillinger. Nogle af disse religiøse fænomener har man samlende kaldt for New Age religiøsitet. En række nyreligiøse bevægelser fik meget omtale i medierne (Scientology, Transcendental Meditation m.fl.), men har altid kun samlet forholdsvis få tilhængere. I samme periode opstod en marxistisk vækkelse blandt unge ( ungdomsoprøret ), men virkningen holdt sig ikke. I 1980 erne fik Danmark som bekendt en konservativ regering, og stemningen i samfundet i dag ser i øjeblikket ikke ud til at begunstige den politiske venstrefløj. Den marxistiske religionskritik er aftaget sammen med afviklingen af den politiske del af ungdomsoprøret. De sidste årtiers mange flygtninge og indvandrere fra muslimske lande har stillet danskerne over for en anden fremmed religion. Der er omkring muslimer i landet p.t., hovedsagelig af fremmed herkomst. Islam har ikke hvervet mange tilhængere i landets hidtidige befolkningsgrupper. Derimod har mødet med islam gjort en række religiøse og sociale spørgsmål nærværende og givet anledning til modsigelse og modstand men også eftertænksomhed. For hvad er det egentlig vi selv står for, hvis vi vender os mod det fremmede? Terrorangrebet den 11. september og det danske folketingsvalg i 2001 har sat dette spørgsmål højt på befolkningens dagsorden. Skal islam bekæmpes eller tolereres? Hvad er fremmedhad og fremmedangst? Hvad er berettiget beskyttelse af egne værdier? Hvad er egne værdier? Hvordan med egne værdier som tolerance, ligeberettigelse og ytringsfrihed i forhold til spørgsmålet om evt. kvindeundertrykkende elementer i islam? Hvad er kristendom og hvad er humanisme i vor egen kultur? Hvor går overhovedet de nye skel? 11 Mange var efter verdenskrigene forfærdet netop over menneskenes infamitet. Freud skrev Kulturens Byrde og Britten skrev War Requiem efter den første verdenskrig. (Det forfærdede dem begge, at det dannede borgerskab trak pistolen og tvang sig selv og arbejderklassen op over skyttegravskanten i noget de vidste var et formålsløst myrderi). Milgram forskede i lydighedens dilemma. Han beviste at 83% af os er potentielle bødler. Pink Floyd sang The Wall efter 2. verdenskrig. (Det var især opdragelsen til at efterkomme ordrer der skræmte). 14

15 Dette spørgsmål kan også være afgørende for beslutninger i landets skoler og daginstitutioner hvad går institutionslederne ind for? Hvad vedtager bestyrelserne/forældrebestyrelserne i deres virksomhedsplaner? Hvordan kommer beslutningerne til udtryk i den daglige praksis? Religion det medfødte og det tillærte Religion er ikke tillært. Religion er, om ikke ligefrem medfødt, så dog selvoplevet. Ud fra en religionspsykologisk synsvinkel kan man nemlig hævde, at barnets religiøsitet bunder i barnets indtryk af forældrenes ansigt, øjne og hele nærhed, der danner grobund for en gudsrepræsentation (til forskel fra det senere tillærte gudsbegreb ) 12. Den tillærte religion (kultur) må optage og integrere den medfødte religion (natur). Hvis det holder stik, så er religion en del af den almindelige menneskelige udvikling. I enhver kultur indgår der en (eller flere) særlige udgave(r) af religion i menneskers bevidsthed, liv og samfund. Det er ikke et spørgsmål, om der er religion i menneskers liv og samfund; det drejer sig om, hvilke religiøse elementer, der indgår, og på hvilken måde. For religion er til på flere planer. En lidt ældre definition 13 siger, at religion har 5 dimensioner: den ideologiske (dogmer, troslære), den rituelle (religiøs adfærd i f.eks. gudstjeneste), den erfaringsmæssige (menneskers religiøse oplevelser i bred forstand), den intellektuelle (viden) og den konsekvensmæssige dimension (religionens følger for menneskers liv). Dertil kan man føje den ikke mindst vigtige: den sociale dimension, som mange i de senere årtier har beskæftiget sig med. Man kan få meget med under hatten, hvis man definerer religion som et meningsgivende symbolsystem 14. Som det følgende vil vise, er religion en vigtig del af samfundets vigtigste dannelsesprojekt, nemlig det, der foregår i folkeskolen. Hvad med hjemmene, daginstitutionerne og samfundet i øvrigt er religion ikke alligevel under afvikling? Religion er en af det danske samfunds hjørnesten også i dag Folkekirkens historie og betydning for samfundet i dag på det formelle plan Juristen Lisbet Christoffersen læser grundloven sådan, at folkekirken er en af samfundets fire hjørnesten. 15 Ifølge grundloven er der religionsfrihed i Danmark, men der er ikke religionslighed. Folkekirken har særstatus som religiøst samfund. Det har den historiske forklaring, at kristendommen har været lan- 12 Geels og Wikström, 2001 s. 144 ff. 13 Glock og Stark, 1965 s Geels og Wikström, 2001 s.79, jf.s De andre hjørnesten er territoriet, monarkiet og magtens tredeling i lovgivende/udøvende/dømmende. Christoffersen 2001s.37 15

16 dets religion siden kong Harald Blåtand i midten af 900-tallet (se indskriften på Jelling-stenen: - og gjorde danerne kristne ) og siden 1536 har tilhørt den lutherske del af kristenheden. Ikke kun historisk, men også aktuelt har denne kirke tilslutning fra den overvejende del af befolkningen. Ifølge grundlovens 67 er der religionsfrihed i Danmark, men alligevel skal staten støtte folkekirken specielt. Fordi den er folkekirke ( 4). Hvilket betyder: flertalskirke. Der er altså i den forstand ikke religionslighed. 84,3% af befolkningen er medlemmer af den danske folkekirke. 16 Dåbsprocenten for fødte i 2002 var 77,2, hvilket svarer nogenlunde til antallet af konfirmerede. Procenten af døde, der bliver kirkeligt begravet, er på 92%. 17 Folkekirken står for en række almene samfundsopgaver: registrering af befolkningen, drift af kirkegårde og vedligeholdelse af kirkebygninger. Folkekirkens formidling af trosindhold på det formelle plan Folkekirkens formidling af trosindhold varetages dels af forældrene til de døbte børn, dels af de ansatte, især præster og sognemedhjælpere (naturligvis med hjælp af frivillige, bl.a. de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer). Folkekirkens ansattes trosformidling finder sted gennem gudstjenester og kirkelige handlinger (dvs. dåb, konfirmation, bryllup og begravelser) undervisning af konfirmander (og i ca.1/3 af landets sogne: desuden af minikonfirmander, børn i ca.10 års alderen) sjælesorg (præstens samtaler, f.eks. i forbindelse med begravelse) I præsternes uddannelse og efteruddannelse indgår disse fagområder. Sognemedhjælperne kan have forskellig faglig baggrund (der er ikke en enkelt obligatorisk kirkelig uddannelse), men er forpligtet på efteruddannelse. Folkeskolens og gymnasiets formidling af trosindhold på det formelle plan Et medlemskab af folkekirken er som bekendt en privatsag eller, om man vil, en trossag. Religion er imidlertid ikke altid en privatsag i Danmark. Tværtimod indgår den som en del af samfundets dannelsesprojekt med den opvoksende generation fra ca. 7 til18 år. Religion og/eller kristendom indgår nemlig både formelt og reelt i folkeskolen og i hf og gymnasiet. Med hensyn til formidling af folkekirkens trosindhold giver folkeskolen delvis og indirekte en hjælpende hånd med. Ganske vist har folkeskolen siden 1975 ingen formelle bindinger til folkekirken, men af kulturelle grunde bibeholdes faget kristendomskundskab/religion med ca. 1 time om ugen i 8 af de 9 år, hvor der er undervisningspligt. Det er en delvis og indirekte hjælp til folkekirken, idet eleverne får en del basisviden om bibelske fortællinger, kirkehistorie og kirkeliv før og nu. Men undervisningen har et kulturelt sigte og går ikke ud på at gøre eleverne til bevidste kristne, kirkegængere el.lign. 16 pr.1.januar 2002 Nyt fra Danmarks Statistik, Kirkestatistik 2001, s.1 17 Kirkestatistik

17 Folkeskolens eget værdigrundlag fremgår bl.a. af folkeskolelovens 1 stk.3, der siger, at undervisningen og skolens dagligdag bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, ligesom der opridses overordnede formål for, hvad man vil med eleverne: medvirke til, at de udvikler deres evner, så de bliver åbne, oplyste, vidende og ansvarsbevidste borgere i et land med frihed og folkestyre. I bemærkningerne til folkeskoleloven hed det, som tidligere nævnt, at lovens formål om at formidle dansk kultur indbefatter kristendom. I faget kristendomskundskab/religion (faget hedder religion i 8.-9.klasse) er det formålet, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre ( 1 stk.1). De skal ikke kun lære, at religion er noget, der foregår i andre lande og i fortiden; eleverne skal møde kristendommen også i nutidig sammenhæng. Det drejer sig ikke om neutral formidling af kristendomskundskab. Som sagt skal eleverne erkende og forstå den religiøse dimension i livet. Altså, at det er noget betydningsfuldt. Og sammen med andre påvirkninger skal den religiøse dimension være med til at give eleverne grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen ( 1 stk.3). Faget er altså ikke neutralt, og man kan heller ikke kalde folkeskolens kristendomsundervisning for oplysende/kundskabsformidlende til forskel fra kirkens forkyndende undervisning. Skolen engagerer børn i religion ligesom kirken omvendt har et omfattende oplysende arbejde. Faget er altså vigtigt, men det er ikke eksamensfag. Ligesom det er muligt at blive fritaget for faget. Fritagelsesparagraffen er historisk set en arv fra 1800-tallets politiske, nationale og religiøse frihedsrøre, hvor bl.a. de religiøse vækkelser ønskede et religiøst frirum (fx var det en grundtvigsk opfattelse, at troen ikke var nogen skolesag). Seminarieuddannelsen for folkeskolens lærere indeholder derfor også uddannelse i at varetage faget kristendomskundskab/religion. Landets gymnasier har tilsvarende faget religion på skemaet, men kun i 3 G. Faget indgår også i hf s pensum. Faget er eksamensfag i hf og i gymnasiet. Pædagoguddannelsens forhold til religion- og etik undervisning Hvis man derimod ser på pædagoguddannelsen, optræder kristendomskundskab/ religion ikke som fag, hverken i teori eller praksis. Det kan fortolkes negativt: kristendomskundskab/religion kommer ikke uddannelsen ved. Eller positivt: kristendomskundskab/religion er et emne, der kan tages op efter behov i alle fag og sammenhænge under uddannelsen. Den historiske baggrund Religion (i.e. kristendomskundskab) har kun været i ét seminariums fagplan. Underviserne på de to første seminarier (hhv og 1906) underviste ikke direkte i religion eller kristendomskundskab de første 50 år. Men i metodeundervisningen på Frøbelseminariet underviste Julie Rudolph i pligtlære (Bauer 1906), og her instrueredes eleverne i, hvorledes de skulle formidle religiøse værdier til børnene 17

18 på linie med andre kulturelle værdier 18. På Fröbelhøjskolen har tonen i undervisningen været af mere forkyndende art og kristendomskundskab har indgået i undervisningen i flere fag 19, men ikke som selvstændigt fag. Det tredie seminarium fra 1926 ( Kursus for småbørnspædagoger) har ikke interesseret sig for religion 20 ; medens det 4. seminarium fra (Jysk Børnehaveseminarium) indførte kristendomskundskab som fag i årene 1934 til Faget bestod nærmest af 10 forelæsninger holdt af seminariets rektor, men på det eksamensglade JBS eksaminerede man skam i faget 22. Faget indgik ikke i den fælles platform, der fremkom i 1948 efter flere års drøftelser mellem rektorerne og overinspektør Skærbæk 23. I arbejdet op til 1953-betænkningen om indholdet i pædagoguddannelsen drøftede man et fag religion/etik 24, men blev enige om, at disse temaer rettelig indgik i pædagogikfaget. Samme argument nævner Jens Sigsgaard som udslagsgivende for drøftelserne i forbindelse med oprettelsen af den 3-årige pædagoguddannelse i Derimod indførtes en etik-uge i uddannelsen, som bortfaldt i revisionen af uddannelsen i Indholdet af de forskellige seminariers etik-uge er ikke undersøgt, og der findes efter vor viden hverken offentligt tilgængelige planer eller indholdsbeskrivelser. I sin meget grundige gennemgang af uddannelsen fra 1953 til 1980 erne med særligt henblik på pædagogikfagets indhold, nævner Margit Thomsen ikke religiøse temaer overhovedet 26. Kim Larsen har videreført dette arbejde op til vort århundrede, og også han går detaljeret ned i undervisningstemaerne for især pædagogikfaget uden at finde spor af religion eller kristendomsundervisning 27. Overvejelser om baggrunden for religionens placering i daginstitutionen Det er ejendommeligt, at den religiøse dimension ikke tilgodeses officielt i barnets første leveår, og at de ansatte heller ikke uddannes direkte til det. Derved adskiller daginstitutionerne for de mindste børn sig, som det fremgår ovenfor, fra de institutioner, der tager over, når barnet er 6-7 år. Det kan være, uddannelsesstederne mener, børnehavebørn er for små til, at pædagogerne behøver at have viden om religiøse værdier og kundskab om, hvorledes de formidles. Denne holdning kan måske basere sig på en forståelse af religiøse værdier som noget, man skal have et vist kognitivt niveau for at kunne værdsætte. For det første baserer dette argument sig på en forståelse af intelligens, der indskrænker kognition til en rent logisk/matematisk intelligensforståelse. Det synspunkt problematiseres 18 J. Boelskov 1985 s Koch J. Boelskov 1985 s Christiansen 1943, J. Boelskov J. Boelskov 1895 s Raknes J. Boelskov 1985 s Kim Larsen 2000 s Thomsen Larsen

19 kraftigt af Howard Gardner 28, for det andet er forbindelsen til de kognitive færdigheder ikke helt så entydig. 29 Religion er langt snarere en integrerende faktor i personligheden. Oddbjørn Evenshaug og Dag Hallen citerer Fowler for, at menneskets personlighed er baseret på tro og tillid 30, hvilket understøttes af Eriksons begreb: Basic trust 31 som det allermest grundlæggende element i den personlige udvikling. Stern er her på linie med både Fowler og Erikson i beskrivelsen af det gryende selv 32. Religiøse værdier indgår altså som en væsentlig del af det lille barns personlighedsdannelse, og i den tidligste pædagoguddannelse indgik formidling af disse værdier som nævnt også i pædagoguddannelsen. I forbindelse med reformpædagogikkens overvældende dominans i pædagoguddannelsen fra ca til 1970 erne 33 bliver disse værdier henvist til enten at indgå som en del af pædagogikfaget (Hvor det lader sig ikke efterspore i to meget grundige undersøgelser) eller den såkaldte etik-uge, der var en del af uddannelsen fra 1970, men som ophørte Man kan kun gisne om grunden til, at religion/kristendomsundervisning glider ud af pædagogundervisningen. Kan man antage, at seminarierne og lovgiverne i sidste halvdel af tallet mente, at netop de religiøse værdier er den slags kulturelle værdier, som man skal skåne daginstitutioners børn for fordi det er for privat et område? Da man i forberedte den årige pædagoguddannelse og sendte lovforslaget til høring, skrev den daværende formand for Menighedernes Daginstitutioner, N.C. Bartholdy til ministeriet i brev af 18/1 91 bl.a.: For det andet henvendte Menighedernes Daginstitutioner sig den til udvalget vedr. fremtidige pædagoguddannelser med en opfordring til at genindføre undervisning i religion/etik og religionshistorie som selvstændigt fag eller foredragsrække. Vi ser ikke, at vor henvendelse har haft nogen indflydelse. Vi føler os overbeviste om, at man i de kommende årtier i stadig stigende grad i den offentlige diskussion og mennesker imellem vil se, at spørgsmål om religion/etik vil blive drøftet. Og vi ser ingen grund til, at pædagoguddannelsen allerede fra starten skal være bagud for udviklingen på dette punkt. Ministeriet svarede heller ikke på denne henvendelse, så det kan ikke afgøres, hvilke argumenter, der ligger bag den nuværende uddannelses udelukkelse af religiøse værdier fra de kulturelle værdier, som der i uddannelsens 1 stk. 2 lægges megen vægt på. Jorun Fougner taler om en religiøs børnediskriminering 35. Og påpeger, at når man fravælger religiøse værdier, er man netop ikke mere neutral, end når man tilvælger disse værdier. Hun sammenligner den voksne, der ikke vil påvirke, og derfor heller ikke vil præsentere barnet for de kulturelle værdier, der 28 Gardener Jvf. Hedegaard Hagensen og Gottfred Jensen i Rosenberg (red) 2000 s14 30 Evenshaug/Hallen Erikson Stern Hemmingsen og Nielsen Larsen 2000 s Fougner 1989 s

20 knytter sig til religionen, med den voksne, der ikke ved, hvilket af de europæiske sprog, som kommer til at være vigtigt, når barnet er voksent og som derfor undlader at tale med barnet. (ibid) Den manglende officielle bevidsthed om kristendom og religion i landets daginstitutioner for mindre børn og i uddannelsen af de ansatte i institutionerne kunne kaldes en larmende tavshed. Denne tavshed er ekstra påfaldende i en tid, hvor det multikulturelle og multireligiøse er dagligdag i landets institutioner. Med hvad ret holder man f.eks. jul, når der er muslimske børn, og hvorfor højtideligholder man ikke den muslimske fastemåned ramadan? Og hvordan skal institutionens madpolitik være? Disse og mange andre spørgsmål finder ofte en konkret, lokal løsning, men det er betænkeligt, at pædagogerne ikke i deres uddannelse har faglig baggrund for at reflektere over disse emner. Det er ikke ualmindeligt, at vi som undervisere og censorer i pædagoguddannelsen i disse år træffer på opgaver, hvor de studerende har inddraget en diskussion af muslimske værdier. Vi kender også til enkelte eksempler på, at seminarielærere har undervist i religiøst stof udenfor et folkekirkeligt grundlag (islam, nyreligiøsitet, shamanisme etc.); men undervisning i at formidle forståelse for kulturelle værdier, fortolket som kristne værdier, kender vi ikke til. Religion kommer på dagsordenen, hvad enten man vil eller ej, når der er muslimske børn i en institution. Men religion er heller ikke fraværende eller uvedkommende blandt de døbte børn, som det her skal skitseres. Religionens profil i dag sekularisering eller privatisering? Filosoffer og sociologer har beskæftiget sig med religionens ændrede rolle i samfundet og talt om sekularisering. Udtrykket betød oprindeligt: kirkens gods bliver overtaget af de verdslige, sekulare myndigheder. Det skete f.eks. på reformationstiden, i Danmark i Den bevidsthedsmæssige sekularisering, der er skildret i kortform i afsnittet Tvivlen. Sekularisering og Guds død?, er en anden form for sekularisering. En tredje form for sekularisering er samfundets overtagelse af kirkens oprindelige arbejdsopgaver, social omsorg, hospitaler, undervisning m.v. Denne sekularisering er ikke konsekvent gennemført, men er dog så mærkbar, at kirkefolk i flere årtier talte om, at kirken egentlig kun havde én opgave, nemlig forkyndelsen. I dag lægges der dog i ord og i praksis mere og mere vægt på den kirkelige undervisning, på dennes relationer til skolens religionsundervisning, på sjælesorg samt på den sociale, omsorgsprægede ( diakonale ) del af kirkens liv. Nyere undersøgelser tyder ikke på, at hypotesen om bevidsthedsmæssig sekularisering holder stik. Derimod kan man betegne danskernes religiøsitet med udtrykket religiøs privatisering 36. Af to vigtige grunde: fordi danskerne opdrages til at være demokrater og fordi de har en større horisont end no- 36 Gundelach (red.): Danskernes Værdier s

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Edel Liisbergs Børnehave - En selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner. Adresse: Hjortholms

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), Margrethe Møller (MM), Merete Lindhardt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere