M a m m u t t e a t r e t p r æ s e n t e r e r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M a m m u t t e a t r e t p r æ s e n t e r e r 2 0 0 8"

Transkript

1 Aerofobi - angst for at flyve, Agorafobi - angst for åbne pladser, Agrafobi - angst for seksuelt misbrug, Aichmofobi - angst for spidse genstande, Ailurofobi - angst for katte, Akrofobi - angst for højdeskræk, Algofobi - angst for smerte,, Ambulofobi - angst for at gå, Anablefobi - angst for at kigge op, Androfobi - angst for mænd, Anglofobi - angst for England & engelsk kultur, Anthofobi - angst for blomster, Antropofobi - angst for andre mennesker, Apifobi - angst for bier & hvepse, Apotemnofobi - angst for folk med amputationer, Arachibutyrofobi - angst for peanutbutter som sætter sig i ganen, Araknofobi - angst for edderkopper, Arithmofobi - angst for tal, Astrafobi - angst for tordenvejr & storm, Astrofobi - angst for stjerner & himmelhvælv, Asymmetrifobi - angst for asymmetriske former, Ataxofobi - angst for uorden, Atefobi - angst for ruiner, Atomosofobi - angst for atombombeeksplosioner, Aulofobi - angst for fløjter, Aurofobi - M a m m u t t e a t r e t p r æ s e n t e r e r angst for guld, Autofobi - angst for at være alene, Autodysomofobi - angst for en der har en skammelig lugt, Automatonofobi - angst for voksfigurer, Bacillofobi - angst for baciller, Bolshefobi FOBISKOLEN - angst for bolsjevikker, Barofobi - angst for tyngdekraften, Basofobi - angst for at være udendørs, Bibliofobi - angst for bøger, Brontofobi - angst for torden, Caligynefobi - angst for smukke kvinder, Cancerofobi - angst for kræft, Cathisofobi - angst for at sidde ned, Catoptrofobi - angst for spejle, Centofobi - angst for ny ideer, Chaetofobi - angst for hår, Chionofobi - angst for sne, Chorofobi - angst for at danse, Chrometofobi - angst for penge, Chromofobi - angst for bestemte farver, Chronomentrofobi - angst for - ure, en teaterserie Clinofobi - angst i 6 afsnit for at gå i seng, Cometofobi - - angst for kometer, Coulrofobi - angst for klovne, Cynofobi - angst for hunde, Decidofobi - angst for at tage beslutninger, Deipnofobi - angst for middags konversationer, Dendrofobi - angst for træer, Dextrofobi - angst for objekter på højre side af kroppen, Dutchfobi - angst for Undervisningsmateriale hollændere, Ecclesiofobi udarbejdet - angst af Hanne for kirker, Rasmussen Eleutherofobi - angst for frihed, Entomofobi - angst for insekter, Epistemofobi - angst for viden, Equinofobi - angst for heste, Ergofobi - angst for anstrengelse, Eufobi - angst for at høre gode nyheder, Felinofobi - angst for katte, Fobofobi - angst for at blive bange (fobier), Fonofobi - angst for at stamme, Francofobi - angst for Frankrig & fransk kultur, Gamofobi - angst for ægteskab, Geniofobi - angst for hager, Genufobi - angst for knæ, Gephydrofobi - angst for at gå over broer, Gynefobi - angst for kvinder, Hadefobi - angst for helvede, Hagiofobi - angst for helgener & hellige ting, Heliofobi - angst for solen, Hierofobi - angst for præster, Hoblofobi - angst for brandbiler, Hobofobi - angst for bumser & tiggere, Homofobi - angst for homoseksuelle, Homichlofobi angst for tåge, Hæmofobi angst for blod, Iatrofobi angst for læger, Ibofobi angst for palindromer, Ichthyofobi angst for fisk, Isopterofobi angst for insekter der spiser træ, Islamofobi angst for islam, Kinetofobi angst for bevægelse, Klaustrofobi angst for indelukkede rum, Lachanofobi angst for grøntsager, Leukofobi angst for farven hvid, Levofobi angst for objekter på venstre side af kroppen, Lilapsofobi angst for Lyn, Liticafobi angst for sagsanlæg, Logofobi angst for ord, Logizomechanofobi angst for computere, Macrofobi angst for lange ventetider, Mechanofobi angst for maskiner, Megalofobi angst for store ting, Menofobi angst for menstruation, Melanofobi angst for farven sort, Microfobi angst for små ting, Mnemofobi angst for minder, Motorfobi angst for automobiler, Mysofobi angst for snavs, Neofobi angst for alt nyt, Nekrofobi angst for død & lig, Nomatofobi angst for navne, Novercafobi angst for stedmor, Nosofobi angst for sygdom, Nyktofobi angst for mørke, Octofobi angst for tallet/figuren 8, Odontofobi angst for tandlæger, Oenofobi angst for vin, Ombrofobi angst for regn, Oneirogmofobi angst for våde drømme, Onomatofobi angst for bestemte ord eller navne, Ophidiofobi angst for slanger, Optofobi angst for at åbne øjnene, Orthofobi angst for ejendom, Pantofobi angst for alting, Papafobi angst for paven, Papyrofobi angst for papir, Paralipofobi angst for at skade andre, Paraskavedekatriafobi angst for fredag den 13., Peladofobi angst for skaldede personer, Pentherafobi angst for svigermor, Phengofobi angst for dagslys, Philosofobi angst for filosofi, Politicofobi angst for politikere, Polyfobi angst for mange ting, Porphyrofobi angst for farven lilla, Prosofobi angst for fremskridt, Pteronofobi angst for at blive kildet med fjer, Pyrofobi angst for ild, Russofobi angst for russere, Pædofobi angst for børn og unge, Scanofobi angst for skåningere & skånske ting, Sciofobi angst for skygger, Scriptofobi angst for at skrive offentligt, Sesquipedalofobi angst for lange ord, Siderodromofobi angst for toge & togrejser, Sinofobi angst for Kina & kinesere, Sitofobi angst for mad, Socerafobi angst for svigerforældre, Sophofobi angst for at lære, Staurofobi angst for kors, Surifobi angst for mus, Symmetrofobi angst for symmetri, Teutofobi angst for tyskere & tyske ting, Thalassofobi angst for havet, Triskaidekafobi angst for tallet 13, Tyrannofobi angst for tyranner, Urofobi angst for urin, Venerofobi angst for kønssygdomme, Vestifobi angst for tøj, Vitricofobi angst for stedfar, Xenofobi angst for fremmede, Xenologofobi angst for fremmedord, Xylofobi angst for ting lavet af træ, Zemmifobi angst for muldvarper. 1

2 Indholdsfortegnelse Om Mammutteatret...3 Bag om forestillingen..4 Stykkets handling...5 Spilleplan og billetbestilling...6 Instruktøren Thomas Bendixen...7 Interview med Thomas Bendixen..8 De medvirkende 10 Hvad er angst?..13 Hvad er en fobi? 14 Hvad er normalitet?.14 Uddrag af Psykiatrifondens bog om angst.15 TV-seriernes dramaturgi. 17 Analyseskema 19 Litteraturliste 21 2

3 Om Mammutteatret Mammutteatret havde premiere på sin første forestilling d. 1. december Det var Bertolt Brechts BAAL, der blev opført i Husets Teater i Magstræde. Mammutteatret blev startet af en række skuespillere, der følte en dyb trang til at gøre op med den herskende vanetænkning i forhold til repertoire og spillestil. Det blev til en lang række bemærkelsesværdige forestillinger, der mestendels bestod at tysk, russisk og dansk dramatik. Drømmen for de visionære kunstnere var at tage livtag med kunsten frem for at undersøge markedsmekanismer. De ville stille deres kunstneriske sult, frem for at tænke på at fylde lommerne. Det var et godt udgangspunkt, som gav et frisk pust ind over dansk teater. Mammutteatret har i tidens løb været affyringsrampe for mange af de talenter, der senere har domineret dansk teater både som instruktører og skuespillere. Teatret har fortsat denne udvikling og er i dag både et samlingssted for unge, sprudlende talenter - og for mere erfarne teaterfolk, der samarbejder til fælles glæde i et inspirerende og givende samarbejde. Teatret består af teatrets bestyrelse: Lars Brun Nielsen, Preben-Erik Nielsen, Benedikte Hansen, Joen Bille, Gur Pedersen og Nicolas Bro. Teatrets ledelse: Tina Gylling Mortensen, Thomas Bendixen, og Claus Flygare samt den faste administrator Helle Haagen. Mammutteatret har ikke noget fastansat skuespillerensemble; men det faste Mammutpublikum vil kunne genkende mange af skuespillerne fra tidligere forestillinger. Teatret har ingen fast scene, men lejer sig ind på byens forskellige scener valgt udfra, hvad der egner sig bedst til den enkelte forestilling. Læs mere på hjemmesiden: 3

4 Bag om forestillingen Kort om processen Allerede for et par år siden begyndte idéerne at dukke op til denne forestilling, der skulle behandle et af samfundets mange tabuer: Angsten som en psykisk lidelse. Der skulle sættes fokus på de folk, der lider af angst, men samtidig ligner alle os andre. Ikke dem, der er diagnosticeret sindssyge, men dem, der kunne være os selv. Dem, der tumler med problemer, vi alle kan genkende og identificere os med. Emnet har åbnet op for mange diskussioner. Blandt andet diskussionen omkring normalitet. For hvad er egentlig normalt, og hvorfor skal man føle sig forkert, hvis man ikke følger normen? Hvor går grænsen mellem det sunde unormale og det sygeligt unormale? Da selve idéen til forestillingen var på plads, blev der afholdt workshops for at videreudvikle idéerne, skabe historien og for at skuespillerne kunne improvisere sig frem til de forskellige karakterer, de skulle spille. Skuespillerne blev stillet en række opgaver og lavede en del improvisationer. Undervejs blev der taget noter, så de tre dramatikere havde et godt udgangspunkt for det fortsatte deres arbejde med at skrive stykket. Som en naturlig del af processen er det efterhånden blevet til en del gennemskrivninger, både for at få historien til at flyde, men også for at gøre personerne, deres sygdom og terapien så realistisk og troværdig som muligt. Ret hurtigt i processen blev det tydeligt, hvor vigtigt det var at tage emnet og figurerne dybt seriøst, netop for at det ikke skulle blive en parodi eller tom farce, men noget man rent faktisk kan genkende og identificere sig med som publikum. Medvirkende i Fobiskolen: Ellen Hillingsø, Paw Henriksen, Tina Gylling Mortensen, Lisbeth Wulff, Olaf Johannessen, Anders Hove, Rasmus Botoft, Helle Dolleris, Claus Flygare og Stine Schrøder Jensen. Manuskript: Claus Flygare, Kari Vidø, Lars Kjeldgaard Instruktør: Thomas Bendixen, Scenografi: Palle Steen Christensen, Producent: Mammutteatret Lyd: Emil Bøll Lys: Ulrik Gad 4

5 Stykkets handling Stykket fortæller historien om seks personers psykiske lidelser og deres liv med angsten som en dominerende faktor i deres hverdag. Fortællingen tager udgangspunkt i terapeutparret Sus og Niller. Kommunen har bevilget parret nogle penge til at oprette et seks ugers forsøgskursus, med det formål at få de sygemeldte angstlidende tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser sig hurtigt at ikke kun kursisterne, men også terapeutparret har personlige problemer at slås med. Både i deres parforhold, men også økonomisk. De har tidligere haft kursusstedet Tigergården, som de nu ikke kan få solgt, og derfor sidder de med en stor gæld, de ikke kan få indfriet. Niller mistænker samtidig Sus for at være ham utro med tømreren, Bjarne, som hun har sønnen Buller sammen med. I dette virvar af personlige problemer, skal de to terapeuter helbrede de seks kursister for deres angst og fobier og samtidig overbevise kommunen om, at kurset skal oprettes permanent, så de kan redde både æren og økonomien. Undervejs tilspidses tingene yderligere for terapeutparret. Nillers mistanke om Sus utroskab viser sig at være sand, og en journalist fra Ekstra Bladet opsnapper løbende historier, der sætter skolen i et dårligt lys og. De fleste af kursisterne får det gradvist bedre, men da kommunens folk kommer for at vurdere om kurset skal oprettes, sker der voldsomme ting, der gør det tvivlsomt, at bevillingen går igennem. Stykket er bygget op af seks afsnit, hvorigennem vi får indblik i de seks kursisters baggrund, deres lidelser og følger dem tæt i deres kamp for at få det bedre. Undervejs bliver vi mindet om, at normalitetsbegrebet er relativt. Man får lyst til at stille sig selv spørgsmålet; om vi nødvendigvis skal passe fuldstændig ind i de kasser, samfundet har bestemt, skal definere os som normale, for at vi kan have det godt og trives? Jens: Nej, problemet er ikke angsten. Problemet er normaliteten. Man står der på den ene side af muren i Østtyskland, så at sige og drømmer om Vesttyskland, men man kan ikke komme over muren, for så blir man skudt. Mette: Hvis jeg har lært noget af det her kursus, så er det, at man ka ha hemmeligheder for sig selv, men ikke for andre. 5

6 Spilleplan: Uge 8: Premiere. Lørdag d Kl Fobiskolen I. Uge 9: Tirsdag d Kl Fobiskolen I Tirsdag d Kl Fobiskolen II Onsdag d Kl Fobiskolen I Onsdag d Kl Fobiskolen II Torsdag d Kl Fobiskolen I Torsdag d Kl Fobiskolen II Fredag d Kl Fobiskolen I Fredag d Kl Fobiskolen II Lørdag d Kl Fobiskolen I Lørdag d Kl Fobiskolen II Uge 10: Uge 11: Tirsdag d Kl Fobiskolen III Tirsdag d Kl Fobiskolen I, II og III Onsdag d Kl Fobiskolen III Onsdag d Kl Fobiskolen I, II og III Torsdag d Kl Fobiskolen III Torsdag d Kl Fobiskolen I, II og III Fredag d Kl Fobiskolen III Fredag d Kl Fobiskolen I, II og III Lørdag d Kl Fobiskolen III Lørdag d Kl Fobiskolen I, II og III Spillested: Kaleidoskop K2, Østerfælled Torv 37, 2100 Kbh. Ø Billetbestilling: Billetpriser: T30, kr. Billigdag hver mandag pris: 30 for unge under 25 år og 60 for voksne. Billetbestilling: åbent alle hverdage /Personlig afhentning på K2, ØsterfælledTorv 37 alle hverdage mellem Eller på det aktuelle spillested (K2) fra Man skal ikke nødvendigvis se alle afsnit af serien for at kunne følge handlingen. Hvert afsnit er selvstændigt afrundet, så man kan springe til og fra forestillingerne i spilleperioden, præcis som man lyster. 6

7 Instruktøren Thomas Bendixen FAKTABOX Thomas Bendixen. Født i 1966 i Hørsholm færdiguddannet som skuespiller ved Århus Teater. Har siden medvirket i et utal af forestillinger og film. Er bl.a. kendt fra filmen En kort, en lang i rollen som Jørgens nærgående elev, Simon. Debuterede som instruktør i 2003 med forestillingen Manden der vendte tilbage af Claus Flygare. (Caféteatret) Han har siden sin instruktørdebut kombineret sit virke som instruktør og skuespiller. Efterfølgende er et beskedent uddrag af de jobs, han har haft indenfor både TV og teater: Instruerede Line Knutzons stykke Snart kommer tiden på Ålborg Teater i sæsonen 2006/2007. Medvirkede i Bådteatrets udgave af Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget i Underviser i drama på Statens Teaterskole, hvor han også har instrueret denne sæsons præsentationsforestilling: Handbag og 2. års elevernes forestilling i sommer: Den Vægelsindede på Grønnegårdsteatret. Medvirkede som dommer i DRs underholdningsprogram: Showtime Tilbage i sæsonen 1998/1999 medvirkede han i musicalen Crazy for you på Århus Teater og Det Ny Teater. Samme sæson medvirkede han i West side story på Det Ny Teater. På Mammutteatret har han tidligere: Instrueret Liv og død på café Olfert Fischer af Jan Sonnergaard i 2006 Medvirket som skuespiller i Trainspotting i sæsonen 1999/2000 Medvirket i Hånd i hånd og Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner i sæsonen 2000/2001 Medvirket i Festen 2001/2002 7

8 Interview med Thomas Bendixen Hvordan er forløbet med at skabe historien foregået? Dramatikerne (Claus Flygare, Kari Vidø og Lars Kjeldgaard, red.) og Niels Anders Thorn er initiativtagere til projektet. Vi startede allerede for et par år siden. Idéen var at skabe en teaterserie om angst. Serien skulle have dramatisk struktur som en tv-serie. Herefter tog vi alle på workshop i en weekend, hvor vi improviserede over karaktererne i forestillingen. Skuespillerne fik udstukket scener, de skulle improvisere over både solo og sammen i grupper. Kari Vidø nedskrev alt, hvad der blev sagt af replikker og lignende i løbet af hele weekenden. Det var en meget lærerig weekend, som førte os videre ind i opbygningen af historien. De tre dramatikere har arbejdet meget tæt sammen om at skabe en storyline, der strækker sig over alle seks afsnit. Der har flere gange været holdt opfølgende workshops med skuespillerne, og vi har bearbejdet materialet efterhånden, som vi fik en stærkere fornemmelse af, hvad historien skal indeholde. Senest har dramatikerne fordelt afsnittede mellem sig, og står som hovedforfattere til hver deres afsnit. Men hovedprincippet er løst, og alle tre skriver scener i hinandens afsnit. Lige nu [oktober, 2007, red.] er vi stadig ved at samle de sidste brikker for at få manuskripterne til at hænge sammen, både hvert afsnit for sig og som en helhed. Vi afholder to ugers prøver med skuespillerne i december, hvor vi vil læse scenerne igennem for at udbygge karaktererne yderligere og for at se, om vi har fat i den historie, vi gerne vil fortælle. Hvad er det, I ønsker at fortælle med forestillingen? Vi ønsker at diskutere begrebet normalitet. Alle, der lider af angst, har et ønske om at blive normale for at kunne fungere normalt i samfundet og i deres privatliv. Men hvad er normalitet hvem er de normale? Vi vil undersøge, hvad der skal til for at komme af med sin angst, og hvad det er, vi må erkende på rejsen ud af mørket. Vi diskuterer selvfølgelig også terapiformer. Vi har jo to karakterer, der er vores terapeuter. De står for forskellige måder at behandle angst på, og de er også personligheder med masser af problemer i deres eget liv, hvilket får store konsekvenser for Fobiskolen og dens elever. Terapeutparrets interne private problemer og problemerne med skolens økonomi påvirker elevernes behandlingsforløb meget kraftigt. Det er en dramatisk og menneskelig fortælling. På et tidspunkt er der grund til at blive i tvivl om, hvem der patient, og hvem 8

9 der er terapeut. Her er det værd at bemærke, at disse elever ikke er i psykiatrisk behandling men psykoterapeutisk, hvilket er en enorm forskel. De er ikke indlagt og deres diagnose er af en grad, så man ikke ville kunne skelne dem fra andre mennesker på gaden. De er ikke diagnostiseret som sindssyge. De har masser af ressourcer og er rationelt tænkende mennesker bortset fra deres lammende angst, som i højere og højere grad ødelægger deres mulighed for at kunne leve et normalt liv. Vi har nok ikke et endeligt svar på alle de spørgsmål, vi kaster op i luften; men alle eleverne på Fobiskolen gennemgår en udvikling, der gør dem enten stærkere eller svagere, end før de kom på skolen. Men er de blevet normale, og er det et mål i sig selv? - Det er det, der er forestillingens store spørgsmål. Hvorfor har I valgt at arbejde med emnet på denne måde? Angst er et mere og mere synligt fænomen i vores samfund, der præges af enorme krav til individet, og hvor stressrelaterede sygdomme bliver mere dominerende i hele befolkningen. Men angst er stadig et tabu; et usynligt handicap, som vi vil sætte fokus på gennem vores forestilling. Hvordan og hvorfor har du/i castet skuespillerne til de forskellige roller? Er rollerne skrevet til skuespillerne, eller er spillerne castet til rollen? Rollerne er som hovedregel skrevet til de valgte skuespillere. På den måde har det været en meget organisk proces. Skuespillerne har været aktive i diskussionen om rollernes og historiens udvikling. Vi har castet ud fra et ønske om at få erfarne og modige skuespillere, der er gode til at improvisere, og som har en autentisk tilgang til en rolle. Langt de fleste har arbejdet på Mammutteatret før, så denne forestilling er en del af et længere kunstnerisk forløb, hvor Mammutteatret og skuespillerne forsøger at udforske og udvikle teatrets udtryk, som vi kan tænke os det på scenen lige nu. Hvorfor har i valgt at bruge en TV-serie dramaturgi til forestillingen? Hvad er det, der er interessant ved den måde at arbejde på? Hvad tilfører det teatret? TV-serien har den fordel, at den giver hver karakter mere taletid. Vi kan fortælle mere nuanceret og nå at uddybe flere grene af historien, end vi ville kunne i en almindelig forestilling. Vi vil undersøge, hvad genren gør ved teaterfortællingen om det er en fordel eller en bagdel bliver spændende at se. Oktober,

10 De medvirkende NILLER (Niels Schultz) spilles af Olaf Johannessen Niller er ildsjælen bag Fobiskolen og leder den sammen med sin kone Sus. Han har skrevet en meget rost bog om psykiatri og forsøger nu at skrive en fortsættelse. Niller gør fortrinsvist brug af den kognitive adfærdsterapi i sin behandling af kursisterne. Gennem behandlingen af kursets deltagere lærer vi også Niller og nogle af hans bevæggrunde for at arbejde indenfor psykiatrien at kende. Det viser sig blandt andet, at han har et uforløst forhold til sin far, som døde for ca. 3 år siden. SUS spilles af Helle Dolleris Sus er gift med Niller og sammen leder de Fobiskolen. Hendes søn, Buller, har hun fra et tidligere forhold med tømreren, Bjarne, som hun stadig ser. Hun har en uddannelse som afspændi ngspædagog, hvilket hun bruger som en del af terapien på skolen. METTE spilles af Ellen Hillingsø Mette har angst for at gå ud alene og for at være alene i sin lejlighed. Hun lider af agorafobi, som betyder, at hun har angst for store åbne pladser. Hendes far har hun aldrig kendt, og hendes mor døde, da Mette var 16 år af sprut og narko. Hun er derfor vokset op hos sine bedsteforældre, som også er døde. Hun har derfor udviklet en dybfølt angst for at miste. 10

11 ESBEN spilles af Paw Henriksen Esben har tidligere været professionel fodboldspiller. Hans bror døde, da han selv skulle til at starte i skole. Esben klarede sig ikke godt i skolen, men opdagede i stedet, at han var god til at spille fodbold og kunne på den måde fange faderens interesse og anerkendelse. Han brændte et vigtigt straffespark i en tysk klub, hvor han netop var blevet ansat som den nye håbefulde yndling. Det var her, hans fiaskospiral startede. Han lider af klaustrofobi og præstationsangst. IRENE spilles af Tina Gylling Mortensen Irene har en stor interesse for astrologi og går meget op i de forskellige personers horoskoper. Irene er ekstremt bange for at gøre skade på - eller såre andre mennesker. Hun har fire piger med tre forskellige mænd. Hun lider af social angst og generaliseret angst, som betyder, at hun har konstant føler angst, er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. BARBARA spilles Lisbeth Wulff Barbara er vokset op med en meget dominerende mor, der fastholder hende i et destruktivt mor/datter forhold. Hun bor stadig hjemme og har svært ved at sige fra over for folk og at finde sine egne grænser. Hun lider af separationsangst. 11

12 JENS spilles af Anders Hove Jens har været nødt til at stoppe med at arbejde pga. en svulst, han er overbevist om vokser inde i hovedet på ham. Jens er hypokonder og er trods adskillelige undersøgelser ikke blevet overbevist om, at han er rask og i øvrigt aldrig har fejlet noget. Samtidig med at han er hypokonder, lider han også af bakteriefobi. TOM spilles af Rasmus Botoft Tom kender Sus og Niller fra et tidligere kursus. Han har været i behandlingssystemet længe. Begge hans forældre havde store stillinger inden for børnepsykiatrien, hvilket resulterede i, at de aldrig havde tid til deres søn. Han føler sig derfor svigtet og fastholder sig selv i rollen, som den svigtede. Uden at røbe for meget, er han det, man vil betegne som stykkets Judas. Han er depressiv og vred, hvilket viser sig i en stærkt hævntrang, der udløser flere af stykkets konflikter. BARBARAS MOR /Vibeke Due Hansen, JOURNALIST/Karen Jacobsen og KOMMUNENS SOCIALCHEF/Gunvor Bartholin spilles af: STINE SCHRØDER JENSEN De tre roller Stine spiller repræsenterer alle en udefrakommende instans, der ved hvert møde med Fobiskolen får store konsekvenser for stykkets udvikling. NILLERS FAR spilles af: CLAUS FLYGARE - Et spøgelse fra fortiden der stadig huserer i Nillers bevidsthed. 12

13 Hvad er angst? Tidligere kaldte man angstsygdomme for neuroser, men det begreb er taget ud af det nyeste diagnosesystem, ICD-10, hvor der i dag skelnes mellem følgende former for angst: Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk. F.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet. Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste. Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger. Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald. Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. Blandet angst depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad, at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression. Kilde: netpsykiater.dk Årsager til angst En vis portion angst er nødvendig i farlige situationer, og derfor har alle mennesker et naturligt angstberedskab. Sårbarheden for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst. Alle mennesker bliver i løbet af deres liv udsat for forskellige former for stress. Enten i form af daglige nederlag eller i form af større psykiske knæk. Hvis man har et højt angstberedskab, har man større risiko for at få en eller flere angstsygdomme i forbindelse med det stress, man udsættes for gennem livet. Noget tyder på, at mennesker som er generte, hæmmede og let får hjertebanken, eller som let kommer til at svede, ryste på hænderne og får nervøs mave, har en højere risiko for at få en angstsygdom end andre. Kilde 13

14 Hvad er en fobi? Fobi er en psykisk sygdom, der betegner en sygelig frygt eller afsky for noget. Ordet fobi er af græsk oprindelse. En fobi kan tage alle mulige afskygninger og kan være meget ødelæggende for den patient, der lider af fobien. Behandlingen af en fobi kan indebære, at oprindelsen til frygten analyseres frem, og at patienten derefter frigøres fra sin følelsesbelastning. Mange simple enkeltfobier 1 kan fjernes ved kognitiv terapi, hvor man lærer mere om den genstand, man er bange for og langsomt konfronterer sig mere og mere med den. 2-6% af befolkningen menes at lide af den ene eller den anden form for fobi. Flest kvinder lider af fobier. Der findes ca. 500 navngivne fobier (Se evt. materialets forside). Kilde: Vidste du - At ca danskere lider af angst ifølge Psykiatrifonden? Hvad er normalitet? Det normale er ensbetydende med det almindelige, gennemsnitlige eller det ideale. Når man er normal, følger man normen og skiller sig ikke ud fra mængden. Normen er en slags standard, hvorfra man kan måle afvigere eller afvigelser. En afviger er et stempel, der sættes på personer, som begår afvigende handlinger eller befinder sig i en afvigende tilstand. Men idet normen og normalitet er en relativ størrelse, bliver afvigerne af det såkaldte normale jo også relativt. Hvad er normalt, og er man nødt til at flyde med strømmen for ikke at blive stemplet som afviger, anderledes og i sidste ende måske endda ensom? Kilde: Christiansen, Karl O.: Anderledes om afvigelser og afvigere Vidste du - At angst også kan være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni. Kilde: netpsykiater.dk 1 At have en enkelfobi betyder, at man er bange for én bestemt ting, eksempelvis edderkopper eller slanger. 14

15 Psykiatrifondens formand, overlæge Jes Gerlach har sammen med Esben Hougaard nyligt redigeret bogen Angst udgivet af Psykiatrifondens eget forlag. I bogen, Angst, finder du svar på en masse spørgsmål om angst og fobier. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man genkender angstsymptomer, hvilke former for angst, der findes, hvordan man skal forholde sig som pårørende og hvilke behandlingsformer, der findes. Her vil I også kunne genkende mange af karaktererne fra forestillingen igennem de symptombeskrivelser, der er i bogen. Bogen kan købes gennem Psykiatrifonden, Efterfølgende er et uddrag af bogens kapitel 6: Psykologiske og sociale risikofaktorer Risikofaktorer er forhold, som øger sandsynligheden for en særlig lidelse, her altså angsttilstande. Det er de samme psykologiske risikofaktorer, man har fundet ved angst og depression, og de kan såvel bestå i oplevelser tidligere i livet som i aktuelle belastende begivenheder. Mangelfuld omsorg, traumer eller overgreb i barndommen vil som før nævnt - øge sandsynligheden for at udvikle angstlidelser i voksenalderen. Der er dokumentation for, at ustabile opvækstforhold (fx skilsmisse eller fjernelse fra hjemmet), mindre varme, øget kontrol eller konflikter i opdragelsen, utrygge tilknytningsforhold til forældrene samt fysiske og seksuelle overgreb øger sandsynligheden for senere angstlidelse og depression. Det forhold, at barnet oplever manglende kontrol over ubehagelige begivenheder og fraværet af et trygt forældreforhold kan gøre barnet sårbar over for udviklingen af angst. Barnet bliver nervøst og dermed bidrager barndomsmiljøet også til dannelsen af det nervøse temperament, som omtales i afsnittet om biologiske årsager. Man kan sige, at barnet lærer at leve efter følgende regel: Verden er farlig, og jeg er ikke selv i stand til at klare problemerne. Det er ikke kun vigtigt, at barnet vokser op i trygge omgivelser, men også at det lærer at mestre problemer og vanskelige situationer. 15

16 Overbeskyttelse kan altså også være en uheldig opdragelsespraksis, som kan føre til angst. Det er vigtigt at huske på, at risikofaktorer kun øger risikoen for angstlidelser, og at sammenhængen i alle tilfælde er af beskeden størrelsesorden. Der er således ikke nogen af de nævnte risikofaktorer, som er nødvendige eller tilstrækkelige betingelser for en angstlidelse. Mange personer med angst fortæller, at de har haft en udmærket barndom, således at ingen af de ovennævnte risikofaktorer har været til stede. Vejene til at udvikle angst er komplekse og individuelle. Hver enkelt person med angst har betrådt sine helt egne veje. Belastende begivenheder eller stress i form af trusler, nederlag eller tab vil i nogle tilfælde kunne udløse en angstlidelse, og i andre tilfælde vil de kunne forværre en allerede eksisterende lidelse. Det gælder for alle angsttilstandene, at personen har bedre og dårligere perioder, og stress er med til at forværre angsten og de andre symptomer. Stress vil direkte kunne føre til generaliseret angst eller udløse panikanfald som en falsk alarm. Panikanfald kan føre til udvikling af fobier, således som det ses ved de fleste tilfælde af agorafobi [angst for store, åbne pladser, red.]. Men panikangst kan også udløse enkelfobi eller socialfobi. En del såkaldte situationsfobier starter med et panikanfald i den særlige, frygtede situation, f.eks. fobi for elevatorer eller for at køre bil. En patient, der udviklede fobi for uvejr, fortalte, at hun aldrig før havde været bange i tordenvejr det var en hyggelig begivenhed i hjemmet med tordenkaffe. En socialfobisk patient med frygt for at spise sammen med andre fik problemet efter et panikanfald ved middagsbordet på det første hjemmebesøg hos svigerforældrene. 16

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Vuc Lyngby Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Dramatik C Lærer(e) Anne David Koue (Birthe

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Bange, mere bange, angst

Bange, mere bange, angst Bange, mere bange, angst Kerstin Hellstöm, Åsa Hanell & Lisa Liberman Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske problemer Frydenlund Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere