M a m m u t t e a t r e t p r æ s e n t e r e r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M a m m u t t e a t r e t p r æ s e n t e r e r 2 0 0 8"

Transkript

1 Aerofobi - angst for at flyve, Agorafobi - angst for åbne pladser, Agrafobi - angst for seksuelt misbrug, Aichmofobi - angst for spidse genstande, Ailurofobi - angst for katte, Akrofobi - angst for højdeskræk, Algofobi - angst for smerte,, Ambulofobi - angst for at gå, Anablefobi - angst for at kigge op, Androfobi - angst for mænd, Anglofobi - angst for England & engelsk kultur, Anthofobi - angst for blomster, Antropofobi - angst for andre mennesker, Apifobi - angst for bier & hvepse, Apotemnofobi - angst for folk med amputationer, Arachibutyrofobi - angst for peanutbutter som sætter sig i ganen, Araknofobi - angst for edderkopper, Arithmofobi - angst for tal, Astrafobi - angst for tordenvejr & storm, Astrofobi - angst for stjerner & himmelhvælv, Asymmetrifobi - angst for asymmetriske former, Ataxofobi - angst for uorden, Atefobi - angst for ruiner, Atomosofobi - angst for atombombeeksplosioner, Aulofobi - angst for fløjter, Aurofobi - M a m m u t t e a t r e t p r æ s e n t e r e r angst for guld, Autofobi - angst for at være alene, Autodysomofobi - angst for en der har en skammelig lugt, Automatonofobi - angst for voksfigurer, Bacillofobi - angst for baciller, Bolshefobi FOBISKOLEN - angst for bolsjevikker, Barofobi - angst for tyngdekraften, Basofobi - angst for at være udendørs, Bibliofobi - angst for bøger, Brontofobi - angst for torden, Caligynefobi - angst for smukke kvinder, Cancerofobi - angst for kræft, Cathisofobi - angst for at sidde ned, Catoptrofobi - angst for spejle, Centofobi - angst for ny ideer, Chaetofobi - angst for hår, Chionofobi - angst for sne, Chorofobi - angst for at danse, Chrometofobi - angst for penge, Chromofobi - angst for bestemte farver, Chronomentrofobi - angst for - ure, en teaterserie Clinofobi - angst i 6 afsnit for at gå i seng, Cometofobi - - angst for kometer, Coulrofobi - angst for klovne, Cynofobi - angst for hunde, Decidofobi - angst for at tage beslutninger, Deipnofobi - angst for middags konversationer, Dendrofobi - angst for træer, Dextrofobi - angst for objekter på højre side af kroppen, Dutchfobi - angst for Undervisningsmateriale hollændere, Ecclesiofobi udarbejdet - angst af Hanne for kirker, Rasmussen Eleutherofobi - angst for frihed, Entomofobi - angst for insekter, Epistemofobi - angst for viden, Equinofobi - angst for heste, Ergofobi - angst for anstrengelse, Eufobi - angst for at høre gode nyheder, Felinofobi - angst for katte, Fobofobi - angst for at blive bange (fobier), Fonofobi - angst for at stamme, Francofobi - angst for Frankrig & fransk kultur, Gamofobi - angst for ægteskab, Geniofobi - angst for hager, Genufobi - angst for knæ, Gephydrofobi - angst for at gå over broer, Gynefobi - angst for kvinder, Hadefobi - angst for helvede, Hagiofobi - angst for helgener & hellige ting, Heliofobi - angst for solen, Hierofobi - angst for præster, Hoblofobi - angst for brandbiler, Hobofobi - angst for bumser & tiggere, Homofobi - angst for homoseksuelle, Homichlofobi angst for tåge, Hæmofobi angst for blod, Iatrofobi angst for læger, Ibofobi angst for palindromer, Ichthyofobi angst for fisk, Isopterofobi angst for insekter der spiser træ, Islamofobi angst for islam, Kinetofobi angst for bevægelse, Klaustrofobi angst for indelukkede rum, Lachanofobi angst for grøntsager, Leukofobi angst for farven hvid, Levofobi angst for objekter på venstre side af kroppen, Lilapsofobi angst for Lyn, Liticafobi angst for sagsanlæg, Logofobi angst for ord, Logizomechanofobi angst for computere, Macrofobi angst for lange ventetider, Mechanofobi angst for maskiner, Megalofobi angst for store ting, Menofobi angst for menstruation, Melanofobi angst for farven sort, Microfobi angst for små ting, Mnemofobi angst for minder, Motorfobi angst for automobiler, Mysofobi angst for snavs, Neofobi angst for alt nyt, Nekrofobi angst for død & lig, Nomatofobi angst for navne, Novercafobi angst for stedmor, Nosofobi angst for sygdom, Nyktofobi angst for mørke, Octofobi angst for tallet/figuren 8, Odontofobi angst for tandlæger, Oenofobi angst for vin, Ombrofobi angst for regn, Oneirogmofobi angst for våde drømme, Onomatofobi angst for bestemte ord eller navne, Ophidiofobi angst for slanger, Optofobi angst for at åbne øjnene, Orthofobi angst for ejendom, Pantofobi angst for alting, Papafobi angst for paven, Papyrofobi angst for papir, Paralipofobi angst for at skade andre, Paraskavedekatriafobi angst for fredag den 13., Peladofobi angst for skaldede personer, Pentherafobi angst for svigermor, Phengofobi angst for dagslys, Philosofobi angst for filosofi, Politicofobi angst for politikere, Polyfobi angst for mange ting, Porphyrofobi angst for farven lilla, Prosofobi angst for fremskridt, Pteronofobi angst for at blive kildet med fjer, Pyrofobi angst for ild, Russofobi angst for russere, Pædofobi angst for børn og unge, Scanofobi angst for skåningere & skånske ting, Sciofobi angst for skygger, Scriptofobi angst for at skrive offentligt, Sesquipedalofobi angst for lange ord, Siderodromofobi angst for toge & togrejser, Sinofobi angst for Kina & kinesere, Sitofobi angst for mad, Socerafobi angst for svigerforældre, Sophofobi angst for at lære, Staurofobi angst for kors, Surifobi angst for mus, Symmetrofobi angst for symmetri, Teutofobi angst for tyskere & tyske ting, Thalassofobi angst for havet, Triskaidekafobi angst for tallet 13, Tyrannofobi angst for tyranner, Urofobi angst for urin, Venerofobi angst for kønssygdomme, Vestifobi angst for tøj, Vitricofobi angst for stedfar, Xenofobi angst for fremmede, Xenologofobi angst for fremmedord, Xylofobi angst for ting lavet af træ, Zemmifobi angst for muldvarper. 1

2 Indholdsfortegnelse Om Mammutteatret...3 Bag om forestillingen..4 Stykkets handling...5 Spilleplan og billetbestilling...6 Instruktøren Thomas Bendixen...7 Interview med Thomas Bendixen..8 De medvirkende 10 Hvad er angst?..13 Hvad er en fobi? 14 Hvad er normalitet?.14 Uddrag af Psykiatrifondens bog om angst.15 TV-seriernes dramaturgi. 17 Analyseskema 19 Litteraturliste 21 2

3 Om Mammutteatret Mammutteatret havde premiere på sin første forestilling d. 1. december Det var Bertolt Brechts BAAL, der blev opført i Husets Teater i Magstræde. Mammutteatret blev startet af en række skuespillere, der følte en dyb trang til at gøre op med den herskende vanetænkning i forhold til repertoire og spillestil. Det blev til en lang række bemærkelsesværdige forestillinger, der mestendels bestod at tysk, russisk og dansk dramatik. Drømmen for de visionære kunstnere var at tage livtag med kunsten frem for at undersøge markedsmekanismer. De ville stille deres kunstneriske sult, frem for at tænke på at fylde lommerne. Det var et godt udgangspunkt, som gav et frisk pust ind over dansk teater. Mammutteatret har i tidens løb været affyringsrampe for mange af de talenter, der senere har domineret dansk teater både som instruktører og skuespillere. Teatret har fortsat denne udvikling og er i dag både et samlingssted for unge, sprudlende talenter - og for mere erfarne teaterfolk, der samarbejder til fælles glæde i et inspirerende og givende samarbejde. Teatret består af teatrets bestyrelse: Lars Brun Nielsen, Preben-Erik Nielsen, Benedikte Hansen, Joen Bille, Gur Pedersen og Nicolas Bro. Teatrets ledelse: Tina Gylling Mortensen, Thomas Bendixen, og Claus Flygare samt den faste administrator Helle Haagen. Mammutteatret har ikke noget fastansat skuespillerensemble; men det faste Mammutpublikum vil kunne genkende mange af skuespillerne fra tidligere forestillinger. Teatret har ingen fast scene, men lejer sig ind på byens forskellige scener valgt udfra, hvad der egner sig bedst til den enkelte forestilling. Læs mere på hjemmesiden: 3

4 Bag om forestillingen Kort om processen Allerede for et par år siden begyndte idéerne at dukke op til denne forestilling, der skulle behandle et af samfundets mange tabuer: Angsten som en psykisk lidelse. Der skulle sættes fokus på de folk, der lider af angst, men samtidig ligner alle os andre. Ikke dem, der er diagnosticeret sindssyge, men dem, der kunne være os selv. Dem, der tumler med problemer, vi alle kan genkende og identificere os med. Emnet har åbnet op for mange diskussioner. Blandt andet diskussionen omkring normalitet. For hvad er egentlig normalt, og hvorfor skal man føle sig forkert, hvis man ikke følger normen? Hvor går grænsen mellem det sunde unormale og det sygeligt unormale? Da selve idéen til forestillingen var på plads, blev der afholdt workshops for at videreudvikle idéerne, skabe historien og for at skuespillerne kunne improvisere sig frem til de forskellige karakterer, de skulle spille. Skuespillerne blev stillet en række opgaver og lavede en del improvisationer. Undervejs blev der taget noter, så de tre dramatikere havde et godt udgangspunkt for det fortsatte deres arbejde med at skrive stykket. Som en naturlig del af processen er det efterhånden blevet til en del gennemskrivninger, både for at få historien til at flyde, men også for at gøre personerne, deres sygdom og terapien så realistisk og troværdig som muligt. Ret hurtigt i processen blev det tydeligt, hvor vigtigt det var at tage emnet og figurerne dybt seriøst, netop for at det ikke skulle blive en parodi eller tom farce, men noget man rent faktisk kan genkende og identificere sig med som publikum. Medvirkende i Fobiskolen: Ellen Hillingsø, Paw Henriksen, Tina Gylling Mortensen, Lisbeth Wulff, Olaf Johannessen, Anders Hove, Rasmus Botoft, Helle Dolleris, Claus Flygare og Stine Schrøder Jensen. Manuskript: Claus Flygare, Kari Vidø, Lars Kjeldgaard Instruktør: Thomas Bendixen, Scenografi: Palle Steen Christensen, Producent: Mammutteatret Lyd: Emil Bøll Lys: Ulrik Gad 4

5 Stykkets handling Stykket fortæller historien om seks personers psykiske lidelser og deres liv med angsten som en dominerende faktor i deres hverdag. Fortællingen tager udgangspunkt i terapeutparret Sus og Niller. Kommunen har bevilget parret nogle penge til at oprette et seks ugers forsøgskursus, med det formål at få de sygemeldte angstlidende tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser sig hurtigt at ikke kun kursisterne, men også terapeutparret har personlige problemer at slås med. Både i deres parforhold, men også økonomisk. De har tidligere haft kursusstedet Tigergården, som de nu ikke kan få solgt, og derfor sidder de med en stor gæld, de ikke kan få indfriet. Niller mistænker samtidig Sus for at være ham utro med tømreren, Bjarne, som hun har sønnen Buller sammen med. I dette virvar af personlige problemer, skal de to terapeuter helbrede de seks kursister for deres angst og fobier og samtidig overbevise kommunen om, at kurset skal oprettes permanent, så de kan redde både æren og økonomien. Undervejs tilspidses tingene yderligere for terapeutparret. Nillers mistanke om Sus utroskab viser sig at være sand, og en journalist fra Ekstra Bladet opsnapper løbende historier, der sætter skolen i et dårligt lys og. De fleste af kursisterne får det gradvist bedre, men da kommunens folk kommer for at vurdere om kurset skal oprettes, sker der voldsomme ting, der gør det tvivlsomt, at bevillingen går igennem. Stykket er bygget op af seks afsnit, hvorigennem vi får indblik i de seks kursisters baggrund, deres lidelser og følger dem tæt i deres kamp for at få det bedre. Undervejs bliver vi mindet om, at normalitetsbegrebet er relativt. Man får lyst til at stille sig selv spørgsmålet; om vi nødvendigvis skal passe fuldstændig ind i de kasser, samfundet har bestemt, skal definere os som normale, for at vi kan have det godt og trives? Jens: Nej, problemet er ikke angsten. Problemet er normaliteten. Man står der på den ene side af muren i Østtyskland, så at sige og drømmer om Vesttyskland, men man kan ikke komme over muren, for så blir man skudt. Mette: Hvis jeg har lært noget af det her kursus, så er det, at man ka ha hemmeligheder for sig selv, men ikke for andre. 5

6 Spilleplan: Uge 8: Premiere. Lørdag d Kl Fobiskolen I. Uge 9: Tirsdag d Kl Fobiskolen I Tirsdag d Kl Fobiskolen II Onsdag d Kl Fobiskolen I Onsdag d Kl Fobiskolen II Torsdag d Kl Fobiskolen I Torsdag d Kl Fobiskolen II Fredag d Kl Fobiskolen I Fredag d Kl Fobiskolen II Lørdag d Kl Fobiskolen I Lørdag d Kl Fobiskolen II Uge 10: Uge 11: Tirsdag d Kl Fobiskolen III Tirsdag d Kl Fobiskolen I, II og III Onsdag d Kl Fobiskolen III Onsdag d Kl Fobiskolen I, II og III Torsdag d Kl Fobiskolen III Torsdag d Kl Fobiskolen I, II og III Fredag d Kl Fobiskolen III Fredag d Kl Fobiskolen I, II og III Lørdag d Kl Fobiskolen III Lørdag d Kl Fobiskolen I, II og III Spillested: Kaleidoskop K2, Østerfælled Torv 37, 2100 Kbh. Ø Billetbestilling: Billetpriser: T30, kr. Billigdag hver mandag pris: 30 for unge under 25 år og 60 for voksne. Billetbestilling: åbent alle hverdage /Personlig afhentning på K2, ØsterfælledTorv 37 alle hverdage mellem Eller på det aktuelle spillested (K2) fra Man skal ikke nødvendigvis se alle afsnit af serien for at kunne følge handlingen. Hvert afsnit er selvstændigt afrundet, så man kan springe til og fra forestillingerne i spilleperioden, præcis som man lyster. 6

7 Instruktøren Thomas Bendixen FAKTABOX Thomas Bendixen. Født i 1966 i Hørsholm færdiguddannet som skuespiller ved Århus Teater. Har siden medvirket i et utal af forestillinger og film. Er bl.a. kendt fra filmen En kort, en lang i rollen som Jørgens nærgående elev, Simon. Debuterede som instruktør i 2003 med forestillingen Manden der vendte tilbage af Claus Flygare. (Caféteatret) Han har siden sin instruktørdebut kombineret sit virke som instruktør og skuespiller. Efterfølgende er et beskedent uddrag af de jobs, han har haft indenfor både TV og teater: Instruerede Line Knutzons stykke Snart kommer tiden på Ålborg Teater i sæsonen 2006/2007. Medvirkede i Bådteatrets udgave af Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget i Underviser i drama på Statens Teaterskole, hvor han også har instrueret denne sæsons præsentationsforestilling: Handbag og 2. års elevernes forestilling i sommer: Den Vægelsindede på Grønnegårdsteatret. Medvirkede som dommer i DRs underholdningsprogram: Showtime Tilbage i sæsonen 1998/1999 medvirkede han i musicalen Crazy for you på Århus Teater og Det Ny Teater. Samme sæson medvirkede han i West side story på Det Ny Teater. På Mammutteatret har han tidligere: Instrueret Liv og død på café Olfert Fischer af Jan Sonnergaard i 2006 Medvirket som skuespiller i Trainspotting i sæsonen 1999/2000 Medvirket i Hånd i hånd og Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner i sæsonen 2000/2001 Medvirket i Festen 2001/2002 7

8 Interview med Thomas Bendixen Hvordan er forløbet med at skabe historien foregået? Dramatikerne (Claus Flygare, Kari Vidø og Lars Kjeldgaard, red.) og Niels Anders Thorn er initiativtagere til projektet. Vi startede allerede for et par år siden. Idéen var at skabe en teaterserie om angst. Serien skulle have dramatisk struktur som en tv-serie. Herefter tog vi alle på workshop i en weekend, hvor vi improviserede over karaktererne i forestillingen. Skuespillerne fik udstukket scener, de skulle improvisere over både solo og sammen i grupper. Kari Vidø nedskrev alt, hvad der blev sagt af replikker og lignende i løbet af hele weekenden. Det var en meget lærerig weekend, som førte os videre ind i opbygningen af historien. De tre dramatikere har arbejdet meget tæt sammen om at skabe en storyline, der strækker sig over alle seks afsnit. Der har flere gange været holdt opfølgende workshops med skuespillerne, og vi har bearbejdet materialet efterhånden, som vi fik en stærkere fornemmelse af, hvad historien skal indeholde. Senest har dramatikerne fordelt afsnittede mellem sig, og står som hovedforfattere til hver deres afsnit. Men hovedprincippet er løst, og alle tre skriver scener i hinandens afsnit. Lige nu [oktober, 2007, red.] er vi stadig ved at samle de sidste brikker for at få manuskripterne til at hænge sammen, både hvert afsnit for sig og som en helhed. Vi afholder to ugers prøver med skuespillerne i december, hvor vi vil læse scenerne igennem for at udbygge karaktererne yderligere og for at se, om vi har fat i den historie, vi gerne vil fortælle. Hvad er det, I ønsker at fortælle med forestillingen? Vi ønsker at diskutere begrebet normalitet. Alle, der lider af angst, har et ønske om at blive normale for at kunne fungere normalt i samfundet og i deres privatliv. Men hvad er normalitet hvem er de normale? Vi vil undersøge, hvad der skal til for at komme af med sin angst, og hvad det er, vi må erkende på rejsen ud af mørket. Vi diskuterer selvfølgelig også terapiformer. Vi har jo to karakterer, der er vores terapeuter. De står for forskellige måder at behandle angst på, og de er også personligheder med masser af problemer i deres eget liv, hvilket får store konsekvenser for Fobiskolen og dens elever. Terapeutparrets interne private problemer og problemerne med skolens økonomi påvirker elevernes behandlingsforløb meget kraftigt. Det er en dramatisk og menneskelig fortælling. På et tidspunkt er der grund til at blive i tvivl om, hvem der patient, og hvem 8

9 der er terapeut. Her er det værd at bemærke, at disse elever ikke er i psykiatrisk behandling men psykoterapeutisk, hvilket er en enorm forskel. De er ikke indlagt og deres diagnose er af en grad, så man ikke ville kunne skelne dem fra andre mennesker på gaden. De er ikke diagnostiseret som sindssyge. De har masser af ressourcer og er rationelt tænkende mennesker bortset fra deres lammende angst, som i højere og højere grad ødelægger deres mulighed for at kunne leve et normalt liv. Vi har nok ikke et endeligt svar på alle de spørgsmål, vi kaster op i luften; men alle eleverne på Fobiskolen gennemgår en udvikling, der gør dem enten stærkere eller svagere, end før de kom på skolen. Men er de blevet normale, og er det et mål i sig selv? - Det er det, der er forestillingens store spørgsmål. Hvorfor har I valgt at arbejde med emnet på denne måde? Angst er et mere og mere synligt fænomen i vores samfund, der præges af enorme krav til individet, og hvor stressrelaterede sygdomme bliver mere dominerende i hele befolkningen. Men angst er stadig et tabu; et usynligt handicap, som vi vil sætte fokus på gennem vores forestilling. Hvordan og hvorfor har du/i castet skuespillerne til de forskellige roller? Er rollerne skrevet til skuespillerne, eller er spillerne castet til rollen? Rollerne er som hovedregel skrevet til de valgte skuespillere. På den måde har det været en meget organisk proces. Skuespillerne har været aktive i diskussionen om rollernes og historiens udvikling. Vi har castet ud fra et ønske om at få erfarne og modige skuespillere, der er gode til at improvisere, og som har en autentisk tilgang til en rolle. Langt de fleste har arbejdet på Mammutteatret før, så denne forestilling er en del af et længere kunstnerisk forløb, hvor Mammutteatret og skuespillerne forsøger at udforske og udvikle teatrets udtryk, som vi kan tænke os det på scenen lige nu. Hvorfor har i valgt at bruge en TV-serie dramaturgi til forestillingen? Hvad er det, der er interessant ved den måde at arbejde på? Hvad tilfører det teatret? TV-serien har den fordel, at den giver hver karakter mere taletid. Vi kan fortælle mere nuanceret og nå at uddybe flere grene af historien, end vi ville kunne i en almindelig forestilling. Vi vil undersøge, hvad genren gør ved teaterfortællingen om det er en fordel eller en bagdel bliver spændende at se. Oktober,

10 De medvirkende NILLER (Niels Schultz) spilles af Olaf Johannessen Niller er ildsjælen bag Fobiskolen og leder den sammen med sin kone Sus. Han har skrevet en meget rost bog om psykiatri og forsøger nu at skrive en fortsættelse. Niller gør fortrinsvist brug af den kognitive adfærdsterapi i sin behandling af kursisterne. Gennem behandlingen af kursets deltagere lærer vi også Niller og nogle af hans bevæggrunde for at arbejde indenfor psykiatrien at kende. Det viser sig blandt andet, at han har et uforløst forhold til sin far, som døde for ca. 3 år siden. SUS spilles af Helle Dolleris Sus er gift med Niller og sammen leder de Fobiskolen. Hendes søn, Buller, har hun fra et tidligere forhold med tømreren, Bjarne, som hun stadig ser. Hun har en uddannelse som afspændi ngspædagog, hvilket hun bruger som en del af terapien på skolen. METTE spilles af Ellen Hillingsø Mette har angst for at gå ud alene og for at være alene i sin lejlighed. Hun lider af agorafobi, som betyder, at hun har angst for store åbne pladser. Hendes far har hun aldrig kendt, og hendes mor døde, da Mette var 16 år af sprut og narko. Hun er derfor vokset op hos sine bedsteforældre, som også er døde. Hun har derfor udviklet en dybfølt angst for at miste. 10

11 ESBEN spilles af Paw Henriksen Esben har tidligere været professionel fodboldspiller. Hans bror døde, da han selv skulle til at starte i skole. Esben klarede sig ikke godt i skolen, men opdagede i stedet, at han var god til at spille fodbold og kunne på den måde fange faderens interesse og anerkendelse. Han brændte et vigtigt straffespark i en tysk klub, hvor han netop var blevet ansat som den nye håbefulde yndling. Det var her, hans fiaskospiral startede. Han lider af klaustrofobi og præstationsangst. IRENE spilles af Tina Gylling Mortensen Irene har en stor interesse for astrologi og går meget op i de forskellige personers horoskoper. Irene er ekstremt bange for at gøre skade på - eller såre andre mennesker. Hun har fire piger med tre forskellige mænd. Hun lider af social angst og generaliseret angst, som betyder, at hun har konstant føler angst, er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. BARBARA spilles Lisbeth Wulff Barbara er vokset op med en meget dominerende mor, der fastholder hende i et destruktivt mor/datter forhold. Hun bor stadig hjemme og har svært ved at sige fra over for folk og at finde sine egne grænser. Hun lider af separationsangst. 11

12 JENS spilles af Anders Hove Jens har været nødt til at stoppe med at arbejde pga. en svulst, han er overbevist om vokser inde i hovedet på ham. Jens er hypokonder og er trods adskillelige undersøgelser ikke blevet overbevist om, at han er rask og i øvrigt aldrig har fejlet noget. Samtidig med at han er hypokonder, lider han også af bakteriefobi. TOM spilles af Rasmus Botoft Tom kender Sus og Niller fra et tidligere kursus. Han har været i behandlingssystemet længe. Begge hans forældre havde store stillinger inden for børnepsykiatrien, hvilket resulterede i, at de aldrig havde tid til deres søn. Han føler sig derfor svigtet og fastholder sig selv i rollen, som den svigtede. Uden at røbe for meget, er han det, man vil betegne som stykkets Judas. Han er depressiv og vred, hvilket viser sig i en stærkt hævntrang, der udløser flere af stykkets konflikter. BARBARAS MOR /Vibeke Due Hansen, JOURNALIST/Karen Jacobsen og KOMMUNENS SOCIALCHEF/Gunvor Bartholin spilles af: STINE SCHRØDER JENSEN De tre roller Stine spiller repræsenterer alle en udefrakommende instans, der ved hvert møde med Fobiskolen får store konsekvenser for stykkets udvikling. NILLERS FAR spilles af: CLAUS FLYGARE - Et spøgelse fra fortiden der stadig huserer i Nillers bevidsthed. 12

13 Hvad er angst? Tidligere kaldte man angstsygdomme for neuroser, men det begreb er taget ud af det nyeste diagnosesystem, ICD-10, hvor der i dag skelnes mellem følgende former for angst: Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk. F.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet. Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste. Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger. Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald. Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. Blandet angst depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad, at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression. Kilde: netpsykiater.dk Årsager til angst En vis portion angst er nødvendig i farlige situationer, og derfor har alle mennesker et naturligt angstberedskab. Sårbarheden for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst. Alle mennesker bliver i løbet af deres liv udsat for forskellige former for stress. Enten i form af daglige nederlag eller i form af større psykiske knæk. Hvis man har et højt angstberedskab, har man større risiko for at få en eller flere angstsygdomme i forbindelse med det stress, man udsættes for gennem livet. Noget tyder på, at mennesker som er generte, hæmmede og let får hjertebanken, eller som let kommer til at svede, ryste på hænderne og får nervøs mave, har en højere risiko for at få en angstsygdom end andre. Kilde 13

14 Hvad er en fobi? Fobi er en psykisk sygdom, der betegner en sygelig frygt eller afsky for noget. Ordet fobi er af græsk oprindelse. En fobi kan tage alle mulige afskygninger og kan være meget ødelæggende for den patient, der lider af fobien. Behandlingen af en fobi kan indebære, at oprindelsen til frygten analyseres frem, og at patienten derefter frigøres fra sin følelsesbelastning. Mange simple enkeltfobier 1 kan fjernes ved kognitiv terapi, hvor man lærer mere om den genstand, man er bange for og langsomt konfronterer sig mere og mere med den. 2-6% af befolkningen menes at lide af den ene eller den anden form for fobi. Flest kvinder lider af fobier. Der findes ca. 500 navngivne fobier (Se evt. materialets forside). Kilde: Vidste du - At ca danskere lider af angst ifølge Psykiatrifonden? Hvad er normalitet? Det normale er ensbetydende med det almindelige, gennemsnitlige eller det ideale. Når man er normal, følger man normen og skiller sig ikke ud fra mængden. Normen er en slags standard, hvorfra man kan måle afvigere eller afvigelser. En afviger er et stempel, der sættes på personer, som begår afvigende handlinger eller befinder sig i en afvigende tilstand. Men idet normen og normalitet er en relativ størrelse, bliver afvigerne af det såkaldte normale jo også relativt. Hvad er normalt, og er man nødt til at flyde med strømmen for ikke at blive stemplet som afviger, anderledes og i sidste ende måske endda ensom? Kilde: Christiansen, Karl O.: Anderledes om afvigelser og afvigere Vidste du - At angst også kan være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni. Kilde: netpsykiater.dk 1 At have en enkelfobi betyder, at man er bange for én bestemt ting, eksempelvis edderkopper eller slanger. 14

15 Psykiatrifondens formand, overlæge Jes Gerlach har sammen med Esben Hougaard nyligt redigeret bogen Angst udgivet af Psykiatrifondens eget forlag. I bogen, Angst, finder du svar på en masse spørgsmål om angst og fobier. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man genkender angstsymptomer, hvilke former for angst, der findes, hvordan man skal forholde sig som pårørende og hvilke behandlingsformer, der findes. Her vil I også kunne genkende mange af karaktererne fra forestillingen igennem de symptombeskrivelser, der er i bogen. Bogen kan købes gennem Psykiatrifonden, Efterfølgende er et uddrag af bogens kapitel 6: Psykologiske og sociale risikofaktorer Risikofaktorer er forhold, som øger sandsynligheden for en særlig lidelse, her altså angsttilstande. Det er de samme psykologiske risikofaktorer, man har fundet ved angst og depression, og de kan såvel bestå i oplevelser tidligere i livet som i aktuelle belastende begivenheder. Mangelfuld omsorg, traumer eller overgreb i barndommen vil som før nævnt - øge sandsynligheden for at udvikle angstlidelser i voksenalderen. Der er dokumentation for, at ustabile opvækstforhold (fx skilsmisse eller fjernelse fra hjemmet), mindre varme, øget kontrol eller konflikter i opdragelsen, utrygge tilknytningsforhold til forældrene samt fysiske og seksuelle overgreb øger sandsynligheden for senere angstlidelse og depression. Det forhold, at barnet oplever manglende kontrol over ubehagelige begivenheder og fraværet af et trygt forældreforhold kan gøre barnet sårbar over for udviklingen af angst. Barnet bliver nervøst og dermed bidrager barndomsmiljøet også til dannelsen af det nervøse temperament, som omtales i afsnittet om biologiske årsager. Man kan sige, at barnet lærer at leve efter følgende regel: Verden er farlig, og jeg er ikke selv i stand til at klare problemerne. Det er ikke kun vigtigt, at barnet vokser op i trygge omgivelser, men også at det lærer at mestre problemer og vanskelige situationer. 15

16 Overbeskyttelse kan altså også være en uheldig opdragelsespraksis, som kan føre til angst. Det er vigtigt at huske på, at risikofaktorer kun øger risikoen for angstlidelser, og at sammenhængen i alle tilfælde er af beskeden størrelsesorden. Der er således ikke nogen af de nævnte risikofaktorer, som er nødvendige eller tilstrækkelige betingelser for en angstlidelse. Mange personer med angst fortæller, at de har haft en udmærket barndom, således at ingen af de ovennævnte risikofaktorer har været til stede. Vejene til at udvikle angst er komplekse og individuelle. Hver enkelt person med angst har betrådt sine helt egne veje. Belastende begivenheder eller stress i form af trusler, nederlag eller tab vil i nogle tilfælde kunne udløse en angstlidelse, og i andre tilfælde vil de kunne forværre en allerede eksisterende lidelse. Det gælder for alle angsttilstandene, at personen har bedre og dårligere perioder, og stress er med til at forværre angsten og de andre symptomer. Stress vil direkte kunne føre til generaliseret angst eller udløse panikanfald som en falsk alarm. Panikanfald kan føre til udvikling af fobier, således som det ses ved de fleste tilfælde af agorafobi [angst for store, åbne pladser, red.]. Men panikangst kan også udløse enkelfobi eller socialfobi. En del såkaldte situationsfobier starter med et panikanfald i den særlige, frygtede situation, f.eks. fobi for elevatorer eller for at køre bil. En patient, der udviklede fobi for uvejr, fortalte, at hun aldrig før havde været bange i tordenvejr det var en hyggelig begivenhed i hjemmet med tordenkaffe. En socialfobisk patient med frygt for at spise sammen med andre fik problemet efter et panikanfald ved middagsbordet på det første hjemmebesøg hos svigerforældrene. 16

FOBIER. Det følgende er en liste over fobier:

FOBIER. Det følgende er en liste over fobier: FOBIER Fobi er en psykisk sygdom, der betegner en sygelig frygt eller afsky for noget. Ordet fobi er af græsk oprindelse. En fobi kan tage alle mulige afskygninger og kan være meget ødelæggende for den

Læs mere

Ledervejledning og Udfordringen

Ledervejledning og Udfordringen Årstid: Årstid: Hele året Forløbets Lokation: varighed: 4 trin + en dagstur Forløbets varighed: Ledervejledning og Udfordringen Kære ledere! I skal nu i gang med at tage mærket. Det er vigtigt, at I læser

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber At leve med panikangsten Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber Lidt om mig og min angsthistorie Om mit første møde med angsten og om mit liv med panikangst Mig og min historie med ledelse

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

menneske Hjælp til at være Bryd tavsheden side 3 DEn menneskelige gevinst side 4 Vrede kræver plads, tilgivelse kræver tid side 7

menneske Hjælp til at være Bryd tavsheden side 3 DEn menneskelige gevinst side 4 Vrede kræver plads, tilgivelse kræver tid side 7 Bryd tavsheden side 3 DEn menneskelige gevinst side 4 Vrede kræver plads, tilgivelse kræver tid side 7 film: den tavse smerte side 8 Hjælp til at være menneske KRIS - KRISTEN TERAPI OG RÅDGIVNING FOR INCESTOFRE

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere