Afslutningsrapport for Interreg IIIAprojektet Øresundsfolk (2004/128)

Transkript

1 Afslutningsrapport for Interreg IIIAprojektet Øresundsfolk (2004/128) September 2006

2 2

3 Afslutningsrapport for Interreg IIIA-projektet Øresundsfolk (2004/128) Indhold 1. Sammenfatning af projektet Baggrund og udgangspunkt Projektets formål og opfyldelse af mål og målgruppe Mål Målgrupper Aktivitetsbeskrivelse Målopfyldelse Horisontale mål Miljø Ligestilling Grænseregional betydning Grænseregionale erfaringer Gennemførelsen af projektet metode, organisation mm Spredning af projektets erfaringer og resultater Planer for fortsat samarbejde Afvigelser fra projektets indhold og økonomi Bilag 1: Projektets postlister over kulturhistoriske enheder i Øresundsregionen Bilag 2: Deltagende kulturhistoriske enheder i projektets seminarer Bilag 3: Om web-udstillingen Øresundsfolk Bilag 4: Sammenfatning af enquete vedrørende platform for kulturhistorisk samarbejde Bilag 5: Sammensætningen af projektets styregruppe Bilag 6: Sammensætningen af projektets referencegruppe Bilag 7: Sammensætningen af projektets formidlingsgruppe Bilag 8: Projektansatte medarbejdere og eget personale Bilag 9: Oversigt over øvrige bilag København 22. september 2006 Carsten Tage Nielsen Projektleder Bodil Bundgaard Rasmussen Projektansvarlig 3

4 1. Sammenfatning af projektet Øresundsfolk er et kulturhistorisk samarbejdsprojekt på tværs af fag- og institutionsgrænser, som har haft til formål at skabe og formidle ny viden om Øresundsregionens historie. Gennem samarbejdet omkring det fælles produkt web-udstillingen Öresundsfolk historier från en gränsregion er der skabt netværk mellem kulturhistoriske institutioner. Vilkår og rammer for fremtidigt kulturhistorisk samarbejde over Øresund er blevet undersøgt og drøftet af projektdeltagerne. Det har resulteret i oprettelsen af kontaktlisten: Kulturarvskontakt Öresund. Projektet har med sin tværfaglige tilgang og sin åbne form samlet forskere og formidlere i Øresundsregionen, som har kulturhistorie som opdrag og interessefelt. På tværs af Øresund og på tværs af fag- og institutionsgrænser har der været en fælles diskussion af, hvori Øresundsregionens historie kan bestå, og hvordan den kan formidles. Grundslagsdiskussionerne har været vigtige, fordi det at skabe Øresundsregionens historie er noget nyt. I disse diskussioner er grænsers betydninger blevet problematiseret. Web-udstillingen er et resultat af synergien mellem forskere og formidlere fra forskellige fag og institutioner i Øresundsregionen. Webudstillingen er en manifestation af, hvad grænseregionalt samarbejde kan føre til. Den tilbyder et regionalt perspektiv på Øresundsregionens historie, hvilket er noget nyt i forhold til tidligere tiders nationale synsmåde. Sideløbende med forsknings- og formidlingsaktiviteterne har projektdeltagerne ført en diskussion om vilkår og rammer for det grænseregionale samarbejde mellem institutioner og andre aktører i Øresundsregionen, der har kulturhistorie som opdrag og interessefelt. Konklusionen er, at Øresundsdimensionen bedste forankres og fastholdes, hvis Øresundssamarbejdet er indskrevet som en formaliseret del af institutionernes arbejdsgrundlag. Det vil ikke blot sikre bevågenhed og prioritet, men også kontinuitet. Det er projektets erfaring, at det kan være svært at engagere og få institutioner til at deltage, hvis aktiviteten ikke indgår som en naturlig del af institutionernes arbejdsområde. Hvis aktiviteten ligger uden for det definerede kerneområde bliver den ganske enkelt prioriteret lavere. For at fremme samarbejdet på tværs af fag og institutioner har projektet skabt Kulturarvskontakt Öresund. Projektets erfaringer viser, at både i fortid og nutid har såvel ligheder som forskelle betydning for bevægelserne og forbindelserne over Øresund. Det dynamiske i Øresundssamarbejdet beror både på ligheder og forskelle. Mennesker bevæger sig mindre af ideologiske grunde og mere af rent pragmatiske årsager, hvis de kan se en fordel i det, og hvis denne fordel kan opnås uden for store besværligheder og omkostninger. For projektets deltagere har Øresundssamarbejdet stillet et erfarings- og læringspotentiale til rådighed, som deltagerne ellers skulle længere væk til udlandet for at møde og udnytte. Projektet har temporært skabt et mødeog dialogrum på tværs af fag- og landegrænser. Det er svært at afgøre, hvilken betydning projektet vil få på længere sigt for bevægelserne og forbindelserne over Øresund. Det er projektets erfaring, at formuleringer som identitet og legitimitet har en afskrækkende effekt på forskere og formidlere i det kulturhistoriske felt. Modstanden er historisk betinget, og beror på idealer om forskningsfrihed og uafhængighed af politiske interesser. Vil man have kulturinstitutionerne på banen vil nøgleord som kulturel mangfoldighed og kultur- og sprogmøder være mere befordrende. En anden barriere er de omkostninger, som er forbundet med at kvalificere en ansøgning til Interreg-programmet. Det er desværre de færreste institutioner, der kan løfte denne opgave, uden tilførelse af ekstra midler. 4

5 2. Baggrund og udgangspunkt Projektet udspringer af en aftale om kultursamarbejde, som Københavns Amt og Region Skåne indgik i efteråret Ét af de projekter, parterne fandt sammen om, var Kultur Skånes store projekt Terra Scaniae Skånes historia på internet. Idéen var at koble en dansk del på det svenske projekt, som kunne belyse det skånske i det danske. Københavns Amt afsatte i 2002 midler til et forprojekt, der blev gennemført i Nationalmuseets regi. Forprojektet kunne konkludere, at der ikke opstår en Øresundsdimension ved blot at addere regional skånsk historie med national dansk historie. På den baggrund blev de kulturelle forvaltninger i Københavns Amt og Region Skåne enige om at videreudvikle projektet. Amtet indgik i sommeren 2003 en aftale med Nationalmuseet om at gennemføre projektet. Der blev ansat en projektleder som, sammen med en medarbejder fra Kultur Skåne, kvalificerede projektet i forhold til Interreg IIIA-programmet. Kulturhistorisk samarbejde og netværksdannelse over Øresund var i udgangspunktet ikke noget nyt. Arkiver og museer havde i en årrække fra slutningen af 1990 erne afholdt fælles konferencer med det formål at lære hinandens institutioner og faglige traditioner bedre at kende. Netværkets organisation var uformel og blevet drevet af nogle få ildsjæle. Da de ledende fik job udenfor regionen ophørte netværkets aktiviteter. Få år efter opstod netværket MuSund, der alene retter sig mod museerne i Øresundsregionen. Med dannelsen af Øresundsuniversitet (1997) og Ø-forskinitiativet (Øresundsregionens Forsknings- og Udviklingskomité, 1998) var historiske studier af Øresundsregionen blevet sat i værk. Fire centrale arkivinstitutioner var gået sammen om at skabe en hjemmeside for slægtsforskere for at fremme den personalhistoriske forskning over Øresund, og en gruppe gymnasielærere havde skabt undervisningshjemmesiden Øresundstid. Centrum för Danmarksstudier ved Lunds universitet, som har været en central medspiller i projektet, blev etableret i Centerets formål er at diskutere og problematisere det danske fra en svensk horisont, men at gøre dette i en dialog med danske forskere. Projektet Øresundsfolk satte sig for at samle og samarbejde med beslægtede kulturhistoriske initiativer og interesser i Øresundsregionen omkring en fælles opgave at skabe en grænseregional fortælling med fokus på menneskers bevægelser og forbindelser over Øresund fra oldtiden til nutiden. Som noget nyt ville projektet samle folk på tværs af fag- og institutionsgrænser og udnytte de grænseoverskridende møder til at diskutere rammer og vilkår for kulturhistorisk samarbejde i Øresundsregionen. 3. Projektets formål og opfyldelse af mål og målgruppe 3.1 Mål Projektets mål kan sammenfattes i tre overskrifter: forskning i og formidling af Øresundsregionens historie netværksdannelse mellem kulturhistoriske institutioner og aktører i Øresundsregionen undersøgelse af vilkår og skabelse af rammer for en platform for kulturhistorisk samarbejde i Øresundsregionen Projektets filosofi har været at skabe netværk gennem samarbejde omkring skabelsen af et fælles produkt, gennem forskning og forskningsdiskussioner at skabe grundlag for formidlin- 5

6 gen og at benytte de fysiske møder til samtidig at drøfte, hvordan det kulturhistoriske samarbejde fremover vil kunne styrkes i Øresundsregionen, således at Øresundsdimensionen bliver en del af de kulturhistoriske institutioners hverdag. Projektet har haft en åben struktur, hvor alle kulturhistoriske institutioner (arkiver, biblioteker, museer, universiteter) i Øresundsregionen er blevet indbudt til at deltage i projektet, ligesom de løbende er blevet inviteret til projektets arrangementer og har kunnet orientere sig om projektets og dets forløb gennem projektets arbejdshjemmeside. Projektet har således opfyldt bevillingsskrivelsen krav om at sikre, at alle institutioner blev indbudt til at deltage i projektet. Projektets invitationer er endvidere gået ud til en række foreninger, forvaltninger og organisationer i Øresundsregionen, som har kulturhistorie som opdrag og interessefelt (jf. Bilag 1). Deltagerne er primært kommet fra kulturhistoriske enheder, som ligger forholdsvis tæt på Øresund (jf. Figur 1 nedenstående samt Bilag 2 og 3 hhv. s. 32 ff. og s. 34 ff.). Det er projektets erfaring, at den levede region ikke er identisk med den forestillede region, som den fx kommer til udtryk i Øresundskomiteens regionsdefinition, der har været grundlaget for projektets indsatsområde. Det vil sige hele Skåne, Sjælland og øerne samt Bornholm. Projektet har haft svært ved at engagere kulturhistoriske institutioner udenfor det snævre Øresundsområde. Identifikationen med Øresundsregionen og dens relevans for de kulturhistoriske institutioner aftager tilsyneladende, jo længere man bevæger sig væk fra Øresund. FIGUR 1: Deltagende kulturhistoriske institutioner Firkant: Institutioner/personer som har deltaget i mere end ét af projektets seminarer (jf. Bilag 2 s. 32 ff.). Stjerne: Institutioner/personer som har bidraget til web-udstillingen med idé- og tekstoplæg (jf. Bilag 3 s. 39). Flere institutioner/personer (6-8) var med i synopsisfasen, som gik forud for produktionsfasen, men faldt fra af forskellige grunde. 6

7 Formidlingen af Øresundsregionens kulturhistorie er blevet virkeliggjort gennem webudstillingen Öresundsfolk historier från en gränsregion. Den kan frit besøges på internetadresserne og Processen har inkluderet: en grundlagsdiskussion om regional historie og hvori den kan består i forhold til Øresundsregionen produktion af ny viden og omfortolkning af eksisterende historisk viden i et regional perspektiv indsamling af historisk materiale en brugerintegreret designudviklingsproces af brugerflade og fortællestruktur produktion af web-udstillingen Overvejelserne over web-udstillingen, dens form og indhold er formidlet i tilknytning til udstillingen på nettet. Heraf fremgår det ligeledes, hvem som har medvirket og bidraget til udstillingen (jf. Bilag 3 s. 34 ff.). Desuden bliver nogle af grundlagsdiskussionerne og forskningsresultaterne formidlet i publikationen Öresundsgränser då och nu. Rörelser, möten och visioner i historien och i dag, som udgives af Centrum för Danmarksstudier ved Lunds universitet. Web-udstillingen består af 32 livshistorier fra oldtiden til nutiden med fokus på personernes bevægelser og forbindelser over Øresund. Det regionale betragtes som et aktivitetsfelt, hvor det at krydse sund og grænse, har betydning for menneskers liv og virke. Udstillingen har ikke et bestemt budskab eller en bestemt konklusion, men er åben for publikums egne dagsordner. Netværksdannelsen er sket gennem deltagelse i projektets aktiviteter i form af åbne seminarer, workshops for særligt indbudte, møder i formelle grupper og samarbejdsrelationer i forhold til produktionen af web-udstillingen. Nedenstående tabel viser antal personer, som har deltaget i ét eller flere af projektets aktiviteter, fordelt på institutionstype og land. Andet dækker over foreninger, forvaltninger, organisationer, som har kulturhistorie som opdrag og interessefelt samt privatpersoner. TABEL 1: Antal deltagere (individer) i projektets fora fordel på institutioner og land (faktiske tal) Aktivitet/Institution Arkiv Bibliotek Museum Universitet Andet Danmark Sverige Seminarer (1-7) Workshops Styregruppe Referencegruppe Formidlingsgruppe Forfattergruppe Opgørelsen baserer sig på deltagerlister og mødereferater. Bemærk at der undervejs er sket udskiftninger i styregruppen, referencegruppen og formidlingsgruppen, men at alle aktive deltagere er inkluderet i tabellen. Da de fleste deltagere i de formelle fora også har deltaget i projektets seminarer, kan det konstateres, at projektet har involveret mellem 140 og 150 personer. Se endvidere Bilag 2 s. 32 ff. Deltagerliste for seminar 8 foreligger ikke, hvorfor denne aktivitet ikke indgår i tabellen. 7

8 Vilkårene for en platform for kulturhistorisk samarbejde i Øresundsregionen er blevet undersøgt, drøftet og testet undervejs i projektperioden. Der har været afholdt en enquete, hvor 48 personer svarede tilbage. Bilag 4 (s. 43 ff.) resumerer enquetens resultater. Enqueten blev fulgt op af et seminar, hvor enquetens resultater blev drøftet. Desuden har projektledelsen afholder møder med centrale aktører på området. Sonderingerne viste bl.a., at der er et udtalt behov for at blive informeret og have mulighed for at informere på tværs af lande- og institutionsgrænserne. Derfor blev det besluttet som et forsøg at oprette en elektronisk kontaktliste: Kulturarvskontakt Öresund. 79 personer har i projektperioden været tilmeldt listen. Centrum för Danmarksstudier, som har Øresundsregionen som arbejdsfelt, overtager administrationen af listen efter projektets ophør. Det har ikke været muligt at danne en permanent platform i form af en organisatorisk enhed, som kan samle og koordinere, kulturhistoriske aktiviteter og projektet på tværs af Øresund, således som det var forventet i ansøgningen. Det skyldes flere forhold. På nuværende tidspunkt er det tværinstitutionelle samarbejde det såkaldt abm-samarbejde ikke fuldt udviklet og formaliseret på nationalt plan i Danmark og Sverige. Derfor er det for tidligt, at skabe en sådan organisatorisk enhed på et grænseregionalt niveau. Øresundsfolks ambition har netop været at være skabe en organisation for alle, som arbejder professionelt med kulturhistorie, ikke kun at være for museer eller arkiver alene. Forholdsvis få kulturhistoriske institutioner i Øresundsregionen har Øresundssamarbejde skrevet ind i deres visioner og formål. Centrum för Danmarksstudier er således den eneste institution i Øresundsregionen, som har regionens historie, som kerneområde. De kulturhistoriske institutioner varetager typisk et lokalt eller nationalt domæne byernes og nationernes historie eller er tematisk forankrede arbejdernes, kvindernes, musikkens historie osv. De tematisk definerede institutioner har som regel et geografisk afgrænset dækningsområde oftest nationalt. Museer og arkiver baserer sig på samlinger, der knytter sig til velafgrænsede myndighedsområder, som sjældent går på tværs af nationale grænser. Det er projektets erfaring, at Øresundsdimensionen og Øresundssamarbejdet bedst forankres og fastholdes, hvis dimension og samarbejde bliver gjort til en formaliseret del af institutionernes arbejdsgrundlag deres formål og visioner. Det vil gøre Øresundssamarbejdet til en integreret del af institutionernes virke, således at samarbejdsrelationerne vil få mere varig karakter. Det vil ikke blot sikre bevågenhed og prioritering, men også kontinuitet, som rækker ud over de enkelte ildsjæles interesse og opmærksomhed. Et sådant mål ligger udenfor projektets rammer og formåen. 3.2 Målgrupper Netværks- og samarbejdsdelen har rettet sig mod arkiver, biblioteker, museer, universiteter, foreninger, forvaltninger og organisationer i Øresundsregionen, som har kulturhistorie som opdrag og interessefelt. Øresundsregionen forstås geografisk som: Storkøbenhavn, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm og Skåne. Tabel 1 (s. 7), Figur 1 (s. 6), Bilag 1 (s. 25 ff.), 2 (s. 32 ff.)og 3 (s. 34 ff.) giver hver især et billede af hvilke kulturhistoriske enheder, det er lykkedes projektet at engagere. Bibliotekerne har umiddelbart ikke kunnet se en relevans i at indgå i projektet, men flere biblioteker som fx Det Kongelige Bibliotek i København og Lunds universitetsbibliotek har været meget hjælpsomme i forbindelse med materialeindsamlingen til web-udstillingen. De har med andre 8

9 somme i forbindelse med materialeindsamlingen til web-udstillingen. De har med andre ord medvirket på et mere uformelt plan. Projektets seminarer har været åbne for alle, der var interesserede i at deltage, og det har ikke blot tiltrukket forskere og formidlere, men også folk fra organisationer, skoler og foreningslivet. Projektet har været mødested og et dialogrum for mange forskellige faggrupper, som har indgået i samarbejdet på lige fod. Projektet har engageret historikere, etnologer, arkæologer, folkemindeforskere, sprogforskere, arkivarer, museumsinspektører, museumspædagoger, universitetsansatte, lærere, designere m.fl. Kulturhistoriske institutioner omkring Øresund har fundet det mest relevant at deltage i projektet, medens institutioner, som befinder sig længere fra Øresund, ikke har gjort det i samme grad. Projektet har været inklusivt og har måttet basere sig på frivillighedens princip. Ud over de medfinansierende partnere er det derfor tilfældigt, hvem som har deltaget. De er ikke udvalgt ud fra strategiske overvejelser, men har selv meldt sig. Projektledelsen har udført et opsøgende arbejde for at motivere til deltagelse, men det har været institutionernes egen beslutning. Hvorfra deltagerne er kommet fortæller således noget om identifikationen med Øresundsregionen og de muligheder, institutionerne ser i et Øresundssamarbejde. Kvantitativt er det som sagt lykkedes projektet at engagere mellem 140 og 150 individuelle personer. Hertil kommer en lang række kontakter og samarbejdsrelationer i forbindelse med skabelsen af web-udstillingen. Nogle har deltaget i enkelte af projektets aktiviteter, medens andre har været meget aktive i projektets forskellige fora. Formidlingsdelen henvender sig til alle, som interesserer sig for Øresundsregionen. Webudstillingen er udformet på en sådan måde, at den muliggøre en flersidig og meningsfuld anvendelse for et sammensat og aldersmæssig bredt publikum. Den kan anvendes som et alment kulturtilbud og som et element i undervisningen i ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Det har af erindrings- og identitetspolitiske grunde været et bevidst valg ikke at henvende sig til en snæver og veldefineret målgruppe, men at skabe en formidling, der kan appellere til mennesker med forskellige regionale dagsordner og interesser. Web-udstillingen har i perioden 2. juni 2006 til 31. august 2006 haft ca forespørgsler. Hvor mange enkelte brugere og eventuelle genbesøgende, der har været, viser webstatistikken desværre ikke. På baggrund af web-statistikken er det ikke muligt at sige noget om, hvem brugere er. Den løbende markedsføring af web-udstillingen retter sig primært mod følgende grupper: Øresundsarbejdere (pendlere, involverede i grænseregional virksomhed) Bibliotekarer Undervisere Foredragsudbydere 3.3 Aktivitetsbeskrivelse Bemærk at der i det følgende vil blive redegjort for aktiviteter såvel forud som under projektperioden, da der er tale om et samlet forløb. Aktiviteter forud for projektperioden angives i de 9

10 følgende tabeller med kursiv. Henvisninger til andele af projektets økonomi hidrører alene aktiviteter afholdt i projektperioden. Møde- og seminarvirksomhed Møde- og seminarvirksomheden har haft til formål at understøtte projektets formål og målsætninger. Ca. 4% af projektets faktiske omkostninger er i projektperioden anvendt på mødeog seminarvirksomhed (jf. Tabel 13 s. 24). Seminarer Seminarerne har fungeret som: middel til netværksdannelse arbejdsforum i forhold til skabelsen af web-udstillingen Øresundsfolk diskussionsforum i forhold til skabelsen af en platform for kulturhistorisk samarbejde stedet for fælles vidensopbygning og deling mødested for projektets forskellige fora Der var i udgangspunktet planlagt 6 seminarer i projektperioden med en forventet gennemsnitlig deltagelse på 50 personer. To seminarer var afholdt forud for projektperioden. TABEL 2: Oversigt over afholdte seminarer Seminar Dato Sted Dagsorden Deltagere Seminar Nationalmuseet, København Øresundsprojekter 79 Seminar Kulturen, Lund Sprog, livshistorie, identitet 48 Seminar Dunkers Kulturhus, Helsingborg Øresundsfolk 39 Seminar Lunds universitet Diskussion af synopser 34 Seminar Kultur Skåne, Landskrona Platform, netværk 19 Seminar Historiens Hus, Hvidovre Diskussion af synopser 26 Seminar Københavns Bymuseum Kontaktliste, prototype 19 Seminar Nationalmuseet, København Åbning af web-udstilling ca. 110 Opgørelsen baser sig på deltagerlister (antal tilmeldte). Se endvidere Bilag 9 s. 50. Antallet af deltagere i projektets seminarer hænger umiddelbart sammen med seminarernes indhold. De to første seminarer var brede med indbudte foredragsholdere, medens de følgende har haft karakter af arbejdsseminarer i forhold til skabelsen af web-udstillingen og diskussion af spørgsmålet vedrørende en platform for kulturhistorisk samarbejde. 141 personer har deltaget i ét eller flere af projektets seminarer. Den lavere deltagelse end skønnet i udgangspunktet har reduceret omkostningerne til seminarvirksomheden og overskydende midler er ved budgetrevision kanaliseret over i andre aktiviteter, som i udgangspunktet har været underbudgetteret. Workshops Denne projektaktivitet var ikke planlagt i udgangspunktet, men der har undervejs været behov for at diskutere projektrelevante emner i en mindre forsamling af indbudte deltagere. 10

11 TABEL 3: Oversigt over afholdte workshops Workshop Dato Sted Dagsorden Deltagere Workshop I Historiens Hus, Hvidovre Tilgange, materiale, synsmåder 16 Workshop II Grand Hotel, Mölle Livshistorier 6 Workshop III Nationalmuseet, København Sprogproblematikker 5 Opgørelsen baserer sig på deltagerlister. Se endvidere Bilag 9 s. 50. Studenterkursus Denne projektaktivitet var heller ikke planlagt i udgangspunktet, men opstod som en mulighed i samarbejdet mellem Historiska institutionen ved Lunds universitet og Nationalmuseet. Historie- og etnologistuderende fra Lund, København og Roskilde analyserede og diskuterede Øresundsperspektivet i Nationalmuseets udstillinger og debatterede dette med museets inspektører. Anden del af kurset bestod i en diskussion af projektet Øresundsfolk og dets tilgang til den regionale historie. Formålet med kurset var at inspirerer til de studerende til at arbejde med Øresundsregionens historie i deres opgaver og rapporter. TABEL 4: Studenterkursus Studenterkursus Dato Sted Dagsorden Deltagere Studenterkursus Nationalmuseet, København Øresundsregionens historie 15 Opgørelsen baserer sig på fremmødeliste. Se endvidere Bilag 9 s. 50. Offentlige møder Der var i udgangspunktet planlagt 4 offentlige debat- og temamøder i projektperioden med en forventet gennemsnitlig deltagelse på personer. TABEL 5: Oversigt over afholdte offentlige møder Offentlige møder Dato Sted Dagsorden Deltagere Centrum för Danmarksstudier Kulturen, Lund Foredrag, Jesper Fal- ca kenheimer Mød Øresundsfolk Nationalmuseet, Københavsundsfolk 4 Foredrag om Øre- ca. 15 Centrum för Danmarksstudier Kulturen, Lund Foredrag, Birgitta Hård ca Mød Øresundsfolk Nationalmuseet, København Web-udstillingen Øresundsfolk ca. 20 Opgørelsen baserer sig på hukommelsen. Se endvidere Bilag 9 s. 50. Arrangementerne i Lund har været annonceret i dagspressen og i Centrum för Danmarksstudiers nyhedsbreve, medens arrangementerne i København har været annonceret via e-post og museets publikation Nyt fra Nationalmuseet, som udkommer i eksemplarer. 11

12 Styregruppemøder Antallet af møder var ikke angivet i udgangspunktet, da projektaktiviteten ikke indgår som en del af de budgetmæssige aktiviteter i et Interreg IIIA-projekt. Styregruppens sammensætning fremgår af Bilag 5 (s. 45). TABEL 6: Oversigt over afholdte møder i projektets styregruppe Styregruppen Dato Sted Dagsorden Deltagere Møde Region Skåne, Malmö Budget, fondraising, referencegruppe, 5 projektnavn Møde Nationalmuseet, København Ansøgning til Interreg IIIA, økonomi, 6 projektnavn Møde Nationalmuseet, København Status, ansøgning, medfinansiering 7 Møde Kultur Skåne, Landskrona Status, evaluering, honorering, 6 gruppesammensætninger Møde Historiska institutionen, Status, honorering, koncept, foran- 6 Lund kring Møde Kultur Skåne, Landskrona Status, platform, netværk 5 Møde Nationalmuseet, Københavring, Status, forankring, økonomi, lance- 5 markedsføring Møde Nationalmuseet, København Status, markedsføring, forankring 7 Møde Nationalmuseet, København Status, åbning, reception, aktiviteter 7 Møde Nationalmuseet, København Status, markedsføring, evaluering, 7 rapport, fremtidsperspektiver Møde Historiska institutionen, Lund Status, økonomi, afslutningsrapport 7 Opgørelsen baserer sig på mødereferater. Se endvidere Bilag 9 s. 50. Referencegruppemøder Referencegruppen, som har bestået af fagfolk med forskellige projektrelevante kvalifikationer, har fungeret som sparingspartner for projektledelsen i forhold til netværksdannelse, forskning og formidling. Der var i udgangspunktet planlagt 7 møder i projektperioden med en forventet gennemsnitlig deltagelse på 13 personer. Der var afholdt 3 møder i referencegruppen forud for projektperioden. Referencegruppens sammensætning fremgår af Bilag 6 (s. 46). TABEL 7: Oversigt over møder afholdt i projektets referencegruppe Referencegruppen Dato Sted Dagsorden Deltagere Møde Nationalmuseet, København Præsentation, koncept, økonomi 7 Møde Nationalmuseet, København Status, seminarer, idéoplæg 6 Møde Historiska institutionen, Status, evaluering, organisati- 4 Lund onsformer Møde Nationalmuseet, Kø- Status, livshistorier 7 12

13 benhavn Møde Malmö stadsarkiv Status, personer/temaer 9 Møde Kommandanthuset, Status, platform 10 Malmö museum Møde Häckeberga slott, Genarliste, Status, web-udstilling, kontakt- 6 berettersted, produktsik- ring, markedsføring, lancering Møde Grand Hotel, Lund Evaluering 6 Opgørelsen baserer sig på mødereferater. Se endvidere Bilag 9 s. 50. Der har været afholdt 2 møder mindre end forventet. Til gengæld har møde 7 og 8 været heldagsmøder. Mødeaktiviteten har været størst i projektets opstart og første fase. Referencegruppens medlemmer er desuden blevet konsulteret via e-post, telefon og personlig kontakt. Formidlingsgruppen I udgangspunktet blev gruppen benævnt brugergruppen, men skiftede undervejs navn til formidlingsgruppen. Formidlingsgruppen, som har bestået af fagfolk med kompetencer i pædagogik og formidling, har fungeret som sparingspartner for de projektansatte medarbejdere i formidlings- og målgruppeanliggender. Der var i udgangspunktet planlagt 6 møder i projektperioden med en gennemsnitlig forventet deltagelse på 9 personer. Forud for projektperioden var der afholdt 2 møder med formidlingsgruppen. Formidlingsgruppens sammensætning fremgår af Bilag 7 (s. 47). TABEL 8: Oversigt over møder afholdt i projektets formidlingsgruppe Formidlingsgruppen Dato Sted Dagsorden Deltagere Møde Nationalmuseet, Præsentation, funktion, idéoplæg 7 København Møde Nationalmuseet, Status, målgruppe, attraktionskraft 5 København Møde Nationalmuseet, Status, workshop: synopser 6 København Møde Nationalmuseet, Status, workshop: mobilitet og 4 København gestaltning af mobilitet Møde Nationalmuseet, Status, workshop: delfortællinger, 10 København gestaltning af delfortællin- ger Møde Nationalmuseet, Status, workshop: test af prototype 8 København Møde Nationalmuseet, Status, forside, logo, baggrund, 9 Møde 8 København Nationalmuseet, København Opgørelsen baserer sig på mødereferater. Se endvidere Bilag 9 s. 50. mediemosaik Evaluering 8 I udgangspunktet blev der opereret med en testgruppe, og der var planlagt 6 møder med en forventet deltagelse på 10 personer. Denne metode blev undervejs fravalgt, idet formidlingsgruppen kunne opfylde behovet for brugerinddragelse. Formidlingsgruppen har sammen med 13

14 de projektansatte medarbejdere gennemført en workshoporganiseret designproces, hvor webudstillingens brugerflade og fortællingens grundstrukturer er blevet udviklet. Forfattergruppen I udgangspunktet var det hensigten at organisere forfatterne af web-udstillingens livshistorier i 5 arbejdsgrupper à 6 personer. Forfatterne skulle ideelt set være personer tilknyttet regionens kulturhistoriske institutioner, og deres arbejdskraft skulle være institutionernes bidrag til formidlingen af regionens historie. De skulle gruppevis producere et antal historier. Denne formelle organisationsform lod sig ikke gennemføre. Indholdet og formålet med møderne er i stedet for blevet gennemført indenfor den øvrige seminar- og mødevirksomhed, ligesom der i budgettet blev afsat flere midler til honorering og ansættelse af projektansatte medarbejdere ved en budgetrevision i november Forfatterne blev afslutningsvis samlet som gruppe med henblik på evaluering af projektforløbet. Sammensætningen af forfattergruppen fremgår af Bilag 3 (s. 39) under rubrikken Idé- og tekstoplæg. Undervejs i synopsisfasen, som gik forud for produktionsfasen var der yderligere 6-8 institutioner/personer involveret, men som af forskellige årsager faldt fra før produktionsfasen. TABEL 9: Evalueringsmøde i forfattergruppen Forfattergruppen Dato Sted Dagsorden Deltagere Evalueringsmøde Nationalmuseet, København Evaluering 8 Opgørelsen baserer sig på mødenotat. Forskning Projektaktiviteten har fundet sted på to niveauer. I forbindelse med udarbejdelse af synopser til de livshistorier, som indgår i web-udstillingen, er der foregået en forskningsaktivitet, som dels har haft til formål at supplere eksisterende viden og dels har skabt ny viden. Desuden har der foregået en forskningsaktivitet på et mere overordnet regionalhistorisk niveau hos projektpartnerne Centrum för Danmarksstudier og Historiska institutionen ved Lunds universitet, som er blevet kanaliseret ud i projektet via seminar- og mødevirksomheden. Aktiviteten udgør ca. 26 % af de faktiske omkostninger (jf. Tabel 13 s. 24). Aktiviteten udgør ca. 71% af de direkte finansierede offentlige omkostninger (jf. Tabel 14 s. 24). Forskningen ved Centrum för Danmarksstudier har været en del af et større projekt: Development of a Cross Border Region. Forskerne har været etnologer og historikere med basis i Skåne, Halland og Blekinge. Forskningen har bestået i en række mindre enmandsprojekter med fokus på Øresundsregionen fra 1600-tallet til i dag. To af disse projekter har desuden ført til livshistorier i web-udstillingen. Der har været afholdt en række diskussionsseminarer, hvor Øresundsproblematikken er blevet reflekteret. Forskning og grundlagsdiskussioner præsenteres i en antologi med titlen Öresundsgränser då och nu. Rörelser, möten och visioner i historien och i dag. Bogen er en af de første, som behandler Øresundsregionens historie i et længere tidsperspektiv. Forskningen har undersøgt det forhold, at Øresundsregionen siden 1658 har været karakteriseret af en statsgrænse. Undersøgelserne har fokuseret på, hvilken betydning grænsen havde for de mennesker, som boede omkring den. Grænseproblematikken er således 14