Interview med Social Networks 18. januar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Social Networks 18. januar 2006"

Transkript

1 Interview med Social Networks 18. januar 2006 Generelt Emily er en åben og glad pige på 3½ år. Hun har multiple funktionsnedsættelser. Emilys mor Jane blev interviewet med Social Networks, så vi kunne blive klogere på, hvad der skal til for at støtte Emily og hendes forskellige samspilspartnere i deres samspil og kommunikation samt for at styrke Emilys sproglige udvikling. Emilys talepædagog Søs Norup Jacobsen fra Frederiksberg Kommune og kursusleder i VIKOM stod for interviewet sammen med Mette Christensen fra VIKOM. Forudsætninger Her talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Emily: I forhold til sine jævnaldrende har Emily svære funktionsnedsættelser, når det gælder sprog (både impressivt og ekspressivt) og tale. Dette er Janes opfattelse gennem sit daglige samvær med Emily. Emily har ingen problemer med at fungere i mange forskellige sammenhænge og situationer. Hun har en basal tryghed, der gør at hun kan klare en omskiftelig hverdag med mange ting på programmet. Emily har kortikal synsnedsættelse og er blevet testet til at have en synsbrøk på 6/60. Det er Janes opfattelse, at det er meget forskelligt, hvor meget Emily ser. Hun bruger sit syn bedst i ro og i kendte situationer. Nogle gange ser hun bedst, når det er kendte ting andre gange er hun mere interesseret i at se nye ting. Derudover afhænger det også af hendes generelle almentilstand og koncentration. Med hensyn til hørelse er Emily udredt til at høre normalt. Hun er dog lydfølsom pga. epilepsi. Dette er især overfor uforudsete lyde, og hun er mere følsom efter anfald. Jane fortæller, at hun bruger sin hørelse meget i dagligdagen fx kan hun foregribe at far er på vej ved lyden af hans fodtrin. Motorisk har Emily en svær funktionsnedsættelse. Jane fortæller, at Emily er vedholdende og god til at koncentrere sig det er selvfølgelig sværere, når hun skal lære noget helt nyt. Hun er tryg, glad og interesseret i fremmede mennesker. Her er hun stille, observerende og fokuseret. Jane oplever, at Emily lige skal lære den nye stemme at kende. Her bruger Emily primært den auditive sans, men også den visuelle, hvis hun er tæt nok på personen. Hun kan også skabe kontakt til mennesker, som hun ikke kender, selvom Jane ikke er der. Hun er også opmærksom på nye ting, lyde og aktiviteter. Her bliver hun ligeledes koncentreret og laver store øjne. Hun vender hovedet mod retningen, hvor aktiviteten kommer fra. Hun har en god rum- og retningssans. Emily har behov for lang tid til en aktivitet for at sanse, opleve og forstå en sammenhæng. Hun kan fx godt sidde med den samme aktivitet i en time. Den første del af tiden bruges til at spore sig ind på aktiviteten, hvorefter hun selv begynder at lege og få mobiliseret beskeder til kroppen om, hvordan hun skal få fat i legetøjet. Emily har behov for stimuli til at vække hendes vågenhedsniveau. Fx med lyde eller motorisk aktivitet. 1

2 Hun har et stort behov for at undersøge sine omgivelser og ting i hverdagen med munden. Her er hun afhængig af hjælp fra andre til at få det op til munden. Hun bruger alle sanserne meget. Hun har latenstid. Stimuli skal lige ind og vende, og der går lige 2-3 sekunder før Emily reagerer. Med mindre at hun bliver meget forskrækket. Dette er vigtigt at vide for kommunikationen og samværet, da man skal være meget opmærksom på, at give Emily tid til at svare. Dette er svært for fremmede i en umiddelbar situation. Her bliver hun ofte misforstået, hvis Jane ikke går ind og støtter op om kommunikationen. Emily har behov for at dele oplevelser med mor og far og spørge Hvad synes I? Hun bliver påvirket af stemninger, tonelejer og følelsesudbrud! Hjælpemidler Emily bruger nogle forskellige hjælpemidler. Af kommunikationsudstyr bruger hun en Big Mack og er lige begyndt at bruge en Step-by-step til social scripts. Udbyttet af disse hjælpemidler er godt, men Jane påpeger, at deres muligheder er begrænsede. Derudover har hun en oplevelsesbog. Emily har også en sort velcroplade til at sætte symboler på, som dog ikke bliver brugt så meget, da den ikke altid lige er ved hånden. Emily har også symboler rundt om i hjemmet (Pictogrammer), som bliver brugt nogle gange dog ikke på nogen konsekvent måde, da Jane synes, at det fungerer uden. Hun overvejer dog, om det kunne være vigtigt at bruge dem mere med henblik på Emilys muligheder for at kommunikere med mennesker, hun ikke kender så godt. Hun har også en diktafon, som bruges til at optage Emilys egne lyde eller andre mennesker, som så bliver spillet for hende. Jane fortæller også, at hun gerne ville lave et lydbibliotek med stemmerne fra mennesker, som Emily kender. Emily bruger også 0/1 kontakter, manuel kørestol, walker, Pandastol, specialklapvogn samt en lille stol til at sidde på gulvet. Cirkler med kommunikationspartnere Vi taler om de mennesker, som Emily er sammen med og kommunikerer med i sin hverdag. Der er rigtig mange mennesker (og dyr) i Emilys liv! Jane betragter nogle af hjælperne som meget tætte og understreger, at deres professionelle forhold til Emily er af en meget mere nær karakter end de andre professionelle. Emilys cirkler med kommunikationspartnere ser pt. således ud: Cirkel Kommunikationspartnere 1 Mor & Far Storesøster Butski (kat) 2 Mormor & Morfar + Tubbe (deres hund) Rebecca (veninde) Anders (fra småbørn) Anders mor Morbror Kirsten (nabo) Lene, Maj, Ulla, Henning (mors venner) 3 Børn og forældre fra småbørnstilbuddet Farmor & farfar Oldemor Onkler og tanter 2

3 Naboer fra nr. 7 Robert (naboens søn) Thore (lille dreng som Emily nogle gange møder) og hans forældre Anette og Kim Veninders børn Kirkekontoret Præsten De andre patienter på fysioterapiklinikken Malthe (dreng fra rytmikhold) og Pernille (Maren) Bettina og hunden Hr. Larsen fra naboejendommen. Jonas og Michael (fars venner) Hjælpernes familie 4 Hjælpere (4 nære som er faste og 3 nyere) Fysioterapeut Personale i småbørnstilbuddet Tina fra VIKOM Søs (talepædagog) Synskonsulent Rytmikunderviser Ergoterapeut Læge Sygeplejersker Hjælpemiddelkonsulent Socialrådgiver Tandlæge 5 Nye patienter til fysioterapi Folk i butikker Andre folk man møder, når man er ude Emilys primære kommunikationspartnere er mor og far og hjælperne. Mor er den person, som Emily tilbringer mest tid med, og hun er også Emilys dygtigste kommunikationspartner. Både mor og far vil meget gerne lære nye færdigheder, og mor er den mest nærliggende person til at lære andre at kommunikere med Emily. Mor og far er Emilys yndlingspartnere, men Jane fortæller, at alle i princippet kan blive kommunikationspartnere, som Emily er glad for. Dette kræver, at man er tålmodig, åben, engageret, opmærksom på at aflæse små tegn, at man tør tro på kommunikationen og ikke er bange for at blotte sig eller gøre noget skørt, og at man er kreativ i forhold til, hvordan man kan kommunikere. Jane fortæller endvidere, at man ikke skal føle sig begrænset og ikke være bange for at prøve noget. Det gælder også om at være god til at tilpasse kommunikationssituationer til Emilys særlige forudsætninger og tilpasse dem til hendes vågenhed. Det er også vigtigt at give Emily tid til at svare. Udtryksmåder Emily bruger en række forskellige måder at udtrykke sig på. Hendes primære måder i alle 5 cirkler er mimik/kropssprog og gestus. Mor er den, som bedst forstår Emilys udtryksmåder. Her er, hvad vi ellers taler om omkring Emilys udtryksmåder: 3

4 Mimik/kropssprog: Emily bruger mimik og kropssprog det meste af tiden. Eksempler på dette kan være at smaske. Emily smasker på forskellige måder afhængig af, om hun er sulten eller tørstig. Det kan også være, at hun sparker med benene, hvis hun vil i gang med noget, gentage en leg eller, at hun ler, når noget er sjovt. Det kan også være, at hun sutter/smasker, hvis hun vil undersøge noget med munden, eller hvis hun får øje på hånden, som hun vil sutte på. Gestus: Emily bruger også mange gestus meget af tiden. Hun bruger især gestus med øjnene og kan kommunikere mange ting på denne måde, hvis man er opmærksom. Hvis hun fx vil sige mere bruger hun blikket til at kigge vedholdende på det, hun vil have mere af. Hun kan også bruge blikket spørgende ved at kigge på noget, hun vil spørge om og tilbage på mor eller bruge blikket til at fortælle, at noget er anderledes. Hun bruger hovedet til at angive en retning. Ved vedholdende bevægelse fra mor og hen til noget andet, skal der forstås, at der er noget, som Emily vil hen til, eller som skal skaffes til hende. Nogle af Emilys øjengestus er måske på vej til at kunne fungere som vedtagne/personlige tegn. Fx leger Emily og mor tit en leg med undulater, der flyver fra hånd til hånd. Når Emily nu er til rytmik, og de synger en sang om fugle, kigger hun ned på sine hænder, hvor undulaterne flyver i legen! Vokaliseringer: Emily bruger også ofte vokaliseringer. Mor er den, der bedst forstår. Emily bruger fx stemmen til at udtrykke velbehag, ubehag, glæde, ivrighed, angst, smerte, forskrækkelse, kedsomhed, træthed, nydelse eller til at påkalde sig opmærksomhed. Andre gange råber/synger hun, hvilket også kan bruges i en form for turtagning. Kommunikationsbog/tavle: Emily har en oplevelsesbog, som bliver brugt noget af tiden. Simpelt kommunikationsudstyr: Emily bruger Big Mack med sange, lyde eller ting fra historier. Hun har også en Step-by-step, som hun lige er begyndt at bruge med indtalte Social Scripts, hvor hun kan tage initiativ til interaktion med flere ture, fx over temaet gæt hvad jeg har med i dag. Jane siger, at de vil bruge den mere. Telefon: Emily taler nogle gange i telefonen, fx med mormor. Hun er begyndt ind imellem at svare. Repræsentationsmåder Her taler vi om, hvilke ting, der bliver brugt i kommunikationen af Emily selv eller af hendes samspilspartnere til at repræsentere ting, personer og begreber i omverdenen. Konkreter: Forskellige stykker legetøj (fx plasticundulaterne), ble for bleskift, ske for spise, bamse for sove. Fotos: Bruges til at fungere som samtaleemner. Symboler: Jane og Lars bruger nogle PCS og Pictogram-symboler i hjemmet, fx i forbindelse med tandbørstning. Jane er dog usikker på i hvor høj grad Emily bruger symbolerne hun er mere tilbøjelig til at tro, at Emily aflæser hele situationen og de auditive input, hun får. Men hun er interesseret i symbolerne. 4

5 Personlige/vedtagne tegn: Emily har et sikkert ja. Her åbner hun munden højt op dette er sjældne gange ledsaget af en lille lyd. Hun skubber tungespidsen mod bagsiden af fortænderne i undermunden, således at tunge bukker op ad, når hun vil sige nej, næ, det vil jeg ikke have, det kan jeg ikke lide eller når hun bliver forskrækket. Jane mener ikke, at der er tale om, at Emily bruger sine øjengestus (som fx med fuglene) som tegn i egentlig forstand. Disse gestus eller tegn kan under alle omstændigheder kun forstås inden for en bestemt kontekst og af nogle personer, som kender dem godt. Man kan også overveje, om Emilys måder at smaske på for at sige, at hun vil have noget at drikke eller spise, ikke også kan forstås som personlige tegn snarere end kropssprog og gestus. Hun henviser jo til noget, der ikke er konkret til stede, og som måske ikke har noget at gøre med den situation, hun er i. Auditiv: Endelig er der talte ord, som Emily bruger på sine kommunikationshjælpemidler, og som hendes samspilspartnere i øvrigt bruger i deres kommunikation med hende. Emily forstår en del ord. Jane mener, at det er omkring 40 ord. Udvælgelsesteknikker Emily udvælger primært ved at pege med øjnene. I småbørnstilbuddet er der også blevet arbejdet lidt med partnerstøttet auditiv scanning. Her er det blevet brugt i tilnærmet form. Jane mener, at det kræver struktur at bruge, og derfor er det ikke blevet et ordentligt redskab endnu. Men hun mener, at det kan blive en brugbar udvælgelsesmetode, og at det er noget, der skal arbejdes videre med. Strategier der støtter interaktionen Her taler vi om strategier, man som kommunikationspartnere kan bruge for at støtte interaktionen. Jane siger, at man fx kan sige Emily for at rette hendes opmærksomhed. Man kan også tælle til tre for at forberede hende på noget, hun skal i gang med. Jane fortæller, at de derhjemme også bruger forskellige små lyde, som Emily forstår, fx for at sige vi er her, hvis Emily fx ligger alene på gulvet, eller nu kommer mor og laver sjov eller for at øge spændingen. Jane og Lars bruger ligeledes hjælpeord som kig-kig, når hun skal se på noget, sparkeben, hvis hun skal bruge benene, hånden, hånden hvis hun skal bruge hånden eller slå til noget. Kyssemund, sniffenæse, blinkeøjne bruges også. Samtaleemner Vi kommer også ind på, hvad Emily gerne vil tale om lige for tiden. Hun kan godt lide at høre historier og snakke om dem og lege dem. Hun er også glad for at snakke om Butski, der laver ballade. Nogle af yndlingslegene for tiden er at lege med sit tog, der kører på gulvet, undulatlegen, lege med diverse uroer, høre musik, lege med legetøj som er tilsluttet 0-1 kontakt, læse bog, spille på instrumenter, lave mad, lege med lyssværd, lege med balloner, computer, lave gymnastik, lege på store bold, gynge og synge. Hun har også sin Puttebamse, som gør nogle af de samme ting som Emily. Med hensyn til emner, som Emily kunne kommunikere om, hvis hun havde bedre mulighed, siger Jane, at hun måske kunne få bedre mulighed for at sige hvad hun gerne vil lave: fx lege med børn, kravle, komme op og gå, flyve i loftsliften samt de andre aktiviteter og lege ovenfor. Måske også noget med at spise og drikke og komme på toilettet. 5

6 Type af kommunikation Jane og Søs er enige om, at Emily på nuværende tidspunkt befinder sig i gruppen med gryende kommunikation. Ønsker og behov i de forskellige cirkler Jane vil gerne arbejde videre med, hvilke kommunikationsformer, som Emily kan bruge, fx udbygge med en talemaskine, bruger flere symboler og bruge Step-by-step en mere. Hun vil gerne have, at Emily får bedre mulighed for at tale om ting, der ikke er til stede. Disse forskellige redskaber kunne Jane godt tænke sig blev implementeret til cirkel 2. Hun tænker også, at Emilys hjælpere kunne bruge partnerstøttet auditiv scanning. Hun har også overvejet, at der kunne blive behov for en form for kommunikationspas til Emily, som mennesker, der ikke kender hende så godt, kan bruge med oplysninger om vigtige mennesker i Emilys liv, hvad hun godt kan lide, hvordan hun udtrykker sig mm. Dette kunne måske også være en CD-rom eller noget videomateriale? Referent Mette Opfølgende planlægningsmøde 8. marts 2006 Vi mødes alle tre igen for at tale videre om, hvad der skal ske på baggrund af informationen fra det første Social Networks møde. Siden sidste interview er Jane yderligere kommet i tanke om nogle ting, som jeg løbende har ført ind i ovenstående. Symboler Vi bruger igen en del tid på at tale om forskellige typer af symboler. Jane mener umiddelbart, at Emily bedst kan se Piktogrammer frem for PCS-symboler, men er ikke sikker. Vi bliver enige om, at fortsætte med at prøve at bruge Piktogrammer og supplere med PCS-symboler, der hvor der mangler Piktogrammer, og ellers prøve frem og se, hvad der virker bedst. Jane mener, at det måske kunne være en fordel at bruge PCS-symboler med sort baggrund. Partnerstøttet auditiv scanning (PSAS) Vi taler igen om, at partnerstøttet auditiv scanning kan være et vigtigt område for at give Emily bedre mulighed for selv at give udtryk for nogle ting. Fordelen ved PSAS er at give brugeren adgang til et fast ordforråd med nogle faste valgmuligheder, hvor alle valgmuligheder bliver præsenteret før valget træffes. Dette kan på sigt give Emily en sikkerhed for at få nogle relevante valgmuligheder, og det er jo i høj grad også en støtte for kommunikationspartneren. Vi taler om, hvordan man kan begynde at introducere denne teknik for Emily. Umiddelbart mener Jane, at det største problem er, at hvis man fx giver Emily valget blandt nogle aktiviteter vil Emily gerne alle tingene og har derfor svært ved at træffe et valg. Alligevel bliver vi enige om at prøve at introducere teknikken i en tilnærmet form, og prøve at lade Emily vælge. Det er selvfølgelig vigtigt at anerkende, hvis Emily viser, at hun gerne vil flere ting, men det er også vigtigt, at hun oplever 6

7 betydningen af et valg. Jane mener kun, at Emily kan overskue to valgmuligheder af gangen. Jane vil prøve at bruge det derhjemme i nogle bestemte situationer, evt. også hjælperne, og vi vil prøve at bruge det i Småbørnstilbuddet, fx i forbindelse med valg af aktivitet eller som en del af kommunikationen i historielæsning. Jane mener, at det kan være relevant at støtte op med visuelle input samtidig med de auditive, fx med symboler på en sort plade. Talemaskine Vi taler også om afprøvning af en talemaskine til Emily. Vi taler om, at det vil være vigtigt, at Emily kan udløse den. Dette sker nok bedst ved hjælp af 0/1-kontakt og en maskine, som scanner auditivt. Det kunne måske også være relevant, at den var computerbaseret, så Emily fx også kunne bruge den til spil. Under alle omstændigheder ved ingen af os så meget om de specifikke muligheder derfor foreslår Søs at få en ergoterapeut til at komme og lave en udredning. Vi aftaler, at Søs undersøger mulighederne og kontakter ergoterapeuten med henblik på at lave en aftale. Kommunikationspas Vi bliver også enige om at samle nogle af de vigtige ting omkring Emily og hendes kommunikation og udtryksmåder i et kommunikationspas. Dette er tænkt som en hjælp til mennesker, der ikke kender hende så godt. Mette laver udkast og sender til Jane. Andet Jane vil også fortsætte med at lave forskellige Social Scripts, som Emily er meget glad for og interesseret i, og som hun kan bruge fx i småbørnstilbuddet eller sammen med andre. Det kan også være vigtigt at nuancere Emilys udtryk, fx lyde og bevægelser og deres forskellige rytme, tempo, toneleje, klangfarve, intensitet osv., hvor man bekræfter hende på bevægelsen eller lyden og lægger betydning ind. Referent Mette

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt Mit kommunikationspas Jeg forstår meget, men ikke alt!! Min hørelse er normal Mit syn er normalt Jeg hedder Peter Bor ABC vej nr. 7 4000 Roskilde Tlf.: 12 234 578 Vi forstår bedst hinanden, hvis du...

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor

12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 8: Farfars far 9: Farfars mor 10: Farmors far 11: Farmors mor 12: Morfars far 13: Morfars mor 14: Mormors far 15: Mormors mor 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 2: Far 3: Mor 1 Proband 1 Proband Ane

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

ASK Alternativ og supplerende kommunikation

ASK Alternativ og supplerende kommunikation ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet På opfordring vil vi som børnehave hermed give vores bud på, hvordan du bedst støtter dit barn i sit børnehaveliv og ruster det i videre forløb.

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog.

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog. Forskellighed. På Lysholm ser vi forskellighed som en styrke. Eleverne har forskellige diagnoser, og der er elever med og uden verbalsprog. Nogle elever har kørestol, andre løber omkring. Forudsigelige

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Fysioterapeuten som vejleder og konsulent

Fysioterapeuten som vejleder og konsulent Fysioterapeuten som vejleder og konsulent Klinik for Børnefysioterapi Abildgårdsparken 6a Tlf. 61 10 73 19 3460 Birkerød elna@esfysio.dk Behandling af børn og vejledning til forældre Københavns Amt 87

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave Udgivet af Toftegårdens Børnehave, marts 2005 1.oplag Tryk: Møllegårdens Grafisk Grafik: Charlotte Eltang Foto: PF Lars Skaaning Tekst: Toftegårdens Børnehave redigeret af journalist Connie Mikkelsen om

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog

Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog Mor, and Ja, anden spiser dit brød Dit barn lærer af dig Denne folder henvender sig til alle forældre, der ønsker viden om barnets sproglige udvikling og forslag

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi. Aldersopdeling. Vi har valgt at dele børnene op i aldersgrupper i en del af børnehaveåret, som et alternativ til stuearbejdet. Ved at variere imellem de to inddelinger, mener vi, at vi opnår de bedste

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Bilagsfortegnelse til ASK 2 Projekt

Bilagsfortegnelse til ASK 2 Projekt Bilagsfortegnelse til ASK 2 Projekt I. Samtale med Anders... 1 II. Samtale med Camilla.... 8 III. Samtale med Thomas... 14 IV. Resume af samtale med Camillas kontaktperson på bostedet.... 22 V. Referat

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Baby tegnsprog. Naturlige fagter

Baby tegnsprog. Naturlige fagter Baby tegnsprog Babyer er født med et naturligt kropssprog, som er fælles for alle kulturer. Længe før babyer kan tale, kommunikerer de spontant med deres forældre ved at bruge fagter og lyde til at stimulere

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere