Interview med Social Networks 18. januar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Social Networks 18. januar 2006"

Transkript

1 Interview med Social Networks 18. januar 2006 Generelt Emily er en åben og glad pige på 3½ år. Hun har multiple funktionsnedsættelser. Emilys mor Jane blev interviewet med Social Networks, så vi kunne blive klogere på, hvad der skal til for at støtte Emily og hendes forskellige samspilspartnere i deres samspil og kommunikation samt for at styrke Emilys sproglige udvikling. Emilys talepædagog Søs Norup Jacobsen fra Frederiksberg Kommune og kursusleder i VIKOM stod for interviewet sammen med Mette Christensen fra VIKOM. Forudsætninger Her talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Emily: I forhold til sine jævnaldrende har Emily svære funktionsnedsættelser, når det gælder sprog (både impressivt og ekspressivt) og tale. Dette er Janes opfattelse gennem sit daglige samvær med Emily. Emily har ingen problemer med at fungere i mange forskellige sammenhænge og situationer. Hun har en basal tryghed, der gør at hun kan klare en omskiftelig hverdag med mange ting på programmet. Emily har kortikal synsnedsættelse og er blevet testet til at have en synsbrøk på 6/60. Det er Janes opfattelse, at det er meget forskelligt, hvor meget Emily ser. Hun bruger sit syn bedst i ro og i kendte situationer. Nogle gange ser hun bedst, når det er kendte ting andre gange er hun mere interesseret i at se nye ting. Derudover afhænger det også af hendes generelle almentilstand og koncentration. Med hensyn til hørelse er Emily udredt til at høre normalt. Hun er dog lydfølsom pga. epilepsi. Dette er især overfor uforudsete lyde, og hun er mere følsom efter anfald. Jane fortæller, at hun bruger sin hørelse meget i dagligdagen fx kan hun foregribe at far er på vej ved lyden af hans fodtrin. Motorisk har Emily en svær funktionsnedsættelse. Jane fortæller, at Emily er vedholdende og god til at koncentrere sig det er selvfølgelig sværere, når hun skal lære noget helt nyt. Hun er tryg, glad og interesseret i fremmede mennesker. Her er hun stille, observerende og fokuseret. Jane oplever, at Emily lige skal lære den nye stemme at kende. Her bruger Emily primært den auditive sans, men også den visuelle, hvis hun er tæt nok på personen. Hun kan også skabe kontakt til mennesker, som hun ikke kender, selvom Jane ikke er der. Hun er også opmærksom på nye ting, lyde og aktiviteter. Her bliver hun ligeledes koncentreret og laver store øjne. Hun vender hovedet mod retningen, hvor aktiviteten kommer fra. Hun har en god rum- og retningssans. Emily har behov for lang tid til en aktivitet for at sanse, opleve og forstå en sammenhæng. Hun kan fx godt sidde med den samme aktivitet i en time. Den første del af tiden bruges til at spore sig ind på aktiviteten, hvorefter hun selv begynder at lege og få mobiliseret beskeder til kroppen om, hvordan hun skal få fat i legetøjet. Emily har behov for stimuli til at vække hendes vågenhedsniveau. Fx med lyde eller motorisk aktivitet. 1

2 Hun har et stort behov for at undersøge sine omgivelser og ting i hverdagen med munden. Her er hun afhængig af hjælp fra andre til at få det op til munden. Hun bruger alle sanserne meget. Hun har latenstid. Stimuli skal lige ind og vende, og der går lige 2-3 sekunder før Emily reagerer. Med mindre at hun bliver meget forskrækket. Dette er vigtigt at vide for kommunikationen og samværet, da man skal være meget opmærksom på, at give Emily tid til at svare. Dette er svært for fremmede i en umiddelbar situation. Her bliver hun ofte misforstået, hvis Jane ikke går ind og støtter op om kommunikationen. Emily har behov for at dele oplevelser med mor og far og spørge Hvad synes I? Hun bliver påvirket af stemninger, tonelejer og følelsesudbrud! Hjælpemidler Emily bruger nogle forskellige hjælpemidler. Af kommunikationsudstyr bruger hun en Big Mack og er lige begyndt at bruge en Step-by-step til social scripts. Udbyttet af disse hjælpemidler er godt, men Jane påpeger, at deres muligheder er begrænsede. Derudover har hun en oplevelsesbog. Emily har også en sort velcroplade til at sætte symboler på, som dog ikke bliver brugt så meget, da den ikke altid lige er ved hånden. Emily har også symboler rundt om i hjemmet (Pictogrammer), som bliver brugt nogle gange dog ikke på nogen konsekvent måde, da Jane synes, at det fungerer uden. Hun overvejer dog, om det kunne være vigtigt at bruge dem mere med henblik på Emilys muligheder for at kommunikere med mennesker, hun ikke kender så godt. Hun har også en diktafon, som bruges til at optage Emilys egne lyde eller andre mennesker, som så bliver spillet for hende. Jane fortæller også, at hun gerne ville lave et lydbibliotek med stemmerne fra mennesker, som Emily kender. Emily bruger også 0/1 kontakter, manuel kørestol, walker, Pandastol, specialklapvogn samt en lille stol til at sidde på gulvet. Cirkler med kommunikationspartnere Vi taler om de mennesker, som Emily er sammen med og kommunikerer med i sin hverdag. Der er rigtig mange mennesker (og dyr) i Emilys liv! Jane betragter nogle af hjælperne som meget tætte og understreger, at deres professionelle forhold til Emily er af en meget mere nær karakter end de andre professionelle. Emilys cirkler med kommunikationspartnere ser pt. således ud: Cirkel Kommunikationspartnere 1 Mor & Far Storesøster Butski (kat) 2 Mormor & Morfar + Tubbe (deres hund) Rebecca (veninde) Anders (fra småbørn) Anders mor Morbror Kirsten (nabo) Lene, Maj, Ulla, Henning (mors venner) 3 Børn og forældre fra småbørnstilbuddet Farmor & farfar Oldemor Onkler og tanter 2

3 Naboer fra nr. 7 Robert (naboens søn) Thore (lille dreng som Emily nogle gange møder) og hans forældre Anette og Kim Veninders børn Kirkekontoret Præsten De andre patienter på fysioterapiklinikken Malthe (dreng fra rytmikhold) og Pernille (Maren) Bettina og hunden Hr. Larsen fra naboejendommen. Jonas og Michael (fars venner) Hjælpernes familie 4 Hjælpere (4 nære som er faste og 3 nyere) Fysioterapeut Personale i småbørnstilbuddet Tina fra VIKOM Søs (talepædagog) Synskonsulent Rytmikunderviser Ergoterapeut Læge Sygeplejersker Hjælpemiddelkonsulent Socialrådgiver Tandlæge 5 Nye patienter til fysioterapi Folk i butikker Andre folk man møder, når man er ude Emilys primære kommunikationspartnere er mor og far og hjælperne. Mor er den person, som Emily tilbringer mest tid med, og hun er også Emilys dygtigste kommunikationspartner. Både mor og far vil meget gerne lære nye færdigheder, og mor er den mest nærliggende person til at lære andre at kommunikere med Emily. Mor og far er Emilys yndlingspartnere, men Jane fortæller, at alle i princippet kan blive kommunikationspartnere, som Emily er glad for. Dette kræver, at man er tålmodig, åben, engageret, opmærksom på at aflæse små tegn, at man tør tro på kommunikationen og ikke er bange for at blotte sig eller gøre noget skørt, og at man er kreativ i forhold til, hvordan man kan kommunikere. Jane fortæller endvidere, at man ikke skal føle sig begrænset og ikke være bange for at prøve noget. Det gælder også om at være god til at tilpasse kommunikationssituationer til Emilys særlige forudsætninger og tilpasse dem til hendes vågenhed. Det er også vigtigt at give Emily tid til at svare. Udtryksmåder Emily bruger en række forskellige måder at udtrykke sig på. Hendes primære måder i alle 5 cirkler er mimik/kropssprog og gestus. Mor er den, som bedst forstår Emilys udtryksmåder. Her er, hvad vi ellers taler om omkring Emilys udtryksmåder: 3

4 Mimik/kropssprog: Emily bruger mimik og kropssprog det meste af tiden. Eksempler på dette kan være at smaske. Emily smasker på forskellige måder afhængig af, om hun er sulten eller tørstig. Det kan også være, at hun sparker med benene, hvis hun vil i gang med noget, gentage en leg eller, at hun ler, når noget er sjovt. Det kan også være, at hun sutter/smasker, hvis hun vil undersøge noget med munden, eller hvis hun får øje på hånden, som hun vil sutte på. Gestus: Emily bruger også mange gestus meget af tiden. Hun bruger især gestus med øjnene og kan kommunikere mange ting på denne måde, hvis man er opmærksom. Hvis hun fx vil sige mere bruger hun blikket til at kigge vedholdende på det, hun vil have mere af. Hun kan også bruge blikket spørgende ved at kigge på noget, hun vil spørge om og tilbage på mor eller bruge blikket til at fortælle, at noget er anderledes. Hun bruger hovedet til at angive en retning. Ved vedholdende bevægelse fra mor og hen til noget andet, skal der forstås, at der er noget, som Emily vil hen til, eller som skal skaffes til hende. Nogle af Emilys øjengestus er måske på vej til at kunne fungere som vedtagne/personlige tegn. Fx leger Emily og mor tit en leg med undulater, der flyver fra hånd til hånd. Når Emily nu er til rytmik, og de synger en sang om fugle, kigger hun ned på sine hænder, hvor undulaterne flyver i legen! Vokaliseringer: Emily bruger også ofte vokaliseringer. Mor er den, der bedst forstår. Emily bruger fx stemmen til at udtrykke velbehag, ubehag, glæde, ivrighed, angst, smerte, forskrækkelse, kedsomhed, træthed, nydelse eller til at påkalde sig opmærksomhed. Andre gange råber/synger hun, hvilket også kan bruges i en form for turtagning. Kommunikationsbog/tavle: Emily har en oplevelsesbog, som bliver brugt noget af tiden. Simpelt kommunikationsudstyr: Emily bruger Big Mack med sange, lyde eller ting fra historier. Hun har også en Step-by-step, som hun lige er begyndt at bruge med indtalte Social Scripts, hvor hun kan tage initiativ til interaktion med flere ture, fx over temaet gæt hvad jeg har med i dag. Jane siger, at de vil bruge den mere. Telefon: Emily taler nogle gange i telefonen, fx med mormor. Hun er begyndt ind imellem at svare. Repræsentationsmåder Her taler vi om, hvilke ting, der bliver brugt i kommunikationen af Emily selv eller af hendes samspilspartnere til at repræsentere ting, personer og begreber i omverdenen. Konkreter: Forskellige stykker legetøj (fx plasticundulaterne), ble for bleskift, ske for spise, bamse for sove. Fotos: Bruges til at fungere som samtaleemner. Symboler: Jane og Lars bruger nogle PCS og Pictogram-symboler i hjemmet, fx i forbindelse med tandbørstning. Jane er dog usikker på i hvor høj grad Emily bruger symbolerne hun er mere tilbøjelig til at tro, at Emily aflæser hele situationen og de auditive input, hun får. Men hun er interesseret i symbolerne. 4

5 Personlige/vedtagne tegn: Emily har et sikkert ja. Her åbner hun munden højt op dette er sjældne gange ledsaget af en lille lyd. Hun skubber tungespidsen mod bagsiden af fortænderne i undermunden, således at tunge bukker op ad, når hun vil sige nej, næ, det vil jeg ikke have, det kan jeg ikke lide eller når hun bliver forskrækket. Jane mener ikke, at der er tale om, at Emily bruger sine øjengestus (som fx med fuglene) som tegn i egentlig forstand. Disse gestus eller tegn kan under alle omstændigheder kun forstås inden for en bestemt kontekst og af nogle personer, som kender dem godt. Man kan også overveje, om Emilys måder at smaske på for at sige, at hun vil have noget at drikke eller spise, ikke også kan forstås som personlige tegn snarere end kropssprog og gestus. Hun henviser jo til noget, der ikke er konkret til stede, og som måske ikke har noget at gøre med den situation, hun er i. Auditiv: Endelig er der talte ord, som Emily bruger på sine kommunikationshjælpemidler, og som hendes samspilspartnere i øvrigt bruger i deres kommunikation med hende. Emily forstår en del ord. Jane mener, at det er omkring 40 ord. Udvælgelsesteknikker Emily udvælger primært ved at pege med øjnene. I småbørnstilbuddet er der også blevet arbejdet lidt med partnerstøttet auditiv scanning. Her er det blevet brugt i tilnærmet form. Jane mener, at det kræver struktur at bruge, og derfor er det ikke blevet et ordentligt redskab endnu. Men hun mener, at det kan blive en brugbar udvælgelsesmetode, og at det er noget, der skal arbejdes videre med. Strategier der støtter interaktionen Her taler vi om strategier, man som kommunikationspartnere kan bruge for at støtte interaktionen. Jane siger, at man fx kan sige Emily for at rette hendes opmærksomhed. Man kan også tælle til tre for at forberede hende på noget, hun skal i gang med. Jane fortæller, at de derhjemme også bruger forskellige små lyde, som Emily forstår, fx for at sige vi er her, hvis Emily fx ligger alene på gulvet, eller nu kommer mor og laver sjov eller for at øge spændingen. Jane og Lars bruger ligeledes hjælpeord som kig-kig, når hun skal se på noget, sparkeben, hvis hun skal bruge benene, hånden, hånden hvis hun skal bruge hånden eller slå til noget. Kyssemund, sniffenæse, blinkeøjne bruges også. Samtaleemner Vi kommer også ind på, hvad Emily gerne vil tale om lige for tiden. Hun kan godt lide at høre historier og snakke om dem og lege dem. Hun er også glad for at snakke om Butski, der laver ballade. Nogle af yndlingslegene for tiden er at lege med sit tog, der kører på gulvet, undulatlegen, lege med diverse uroer, høre musik, lege med legetøj som er tilsluttet 0-1 kontakt, læse bog, spille på instrumenter, lave mad, lege med lyssværd, lege med balloner, computer, lave gymnastik, lege på store bold, gynge og synge. Hun har også sin Puttebamse, som gør nogle af de samme ting som Emily. Med hensyn til emner, som Emily kunne kommunikere om, hvis hun havde bedre mulighed, siger Jane, at hun måske kunne få bedre mulighed for at sige hvad hun gerne vil lave: fx lege med børn, kravle, komme op og gå, flyve i loftsliften samt de andre aktiviteter og lege ovenfor. Måske også noget med at spise og drikke og komme på toilettet. 5

6 Type af kommunikation Jane og Søs er enige om, at Emily på nuværende tidspunkt befinder sig i gruppen med gryende kommunikation. Ønsker og behov i de forskellige cirkler Jane vil gerne arbejde videre med, hvilke kommunikationsformer, som Emily kan bruge, fx udbygge med en talemaskine, bruger flere symboler og bruge Step-by-step en mere. Hun vil gerne have, at Emily får bedre mulighed for at tale om ting, der ikke er til stede. Disse forskellige redskaber kunne Jane godt tænke sig blev implementeret til cirkel 2. Hun tænker også, at Emilys hjælpere kunne bruge partnerstøttet auditiv scanning. Hun har også overvejet, at der kunne blive behov for en form for kommunikationspas til Emily, som mennesker, der ikke kender hende så godt, kan bruge med oplysninger om vigtige mennesker i Emilys liv, hvad hun godt kan lide, hvordan hun udtrykker sig mm. Dette kunne måske også være en CD-rom eller noget videomateriale? Referent Mette Opfølgende planlægningsmøde 8. marts 2006 Vi mødes alle tre igen for at tale videre om, hvad der skal ske på baggrund af informationen fra det første Social Networks møde. Siden sidste interview er Jane yderligere kommet i tanke om nogle ting, som jeg løbende har ført ind i ovenstående. Symboler Vi bruger igen en del tid på at tale om forskellige typer af symboler. Jane mener umiddelbart, at Emily bedst kan se Piktogrammer frem for PCS-symboler, men er ikke sikker. Vi bliver enige om, at fortsætte med at prøve at bruge Piktogrammer og supplere med PCS-symboler, der hvor der mangler Piktogrammer, og ellers prøve frem og se, hvad der virker bedst. Jane mener, at det måske kunne være en fordel at bruge PCS-symboler med sort baggrund. Partnerstøttet auditiv scanning (PSAS) Vi taler igen om, at partnerstøttet auditiv scanning kan være et vigtigt område for at give Emily bedre mulighed for selv at give udtryk for nogle ting. Fordelen ved PSAS er at give brugeren adgang til et fast ordforråd med nogle faste valgmuligheder, hvor alle valgmuligheder bliver præsenteret før valget træffes. Dette kan på sigt give Emily en sikkerhed for at få nogle relevante valgmuligheder, og det er jo i høj grad også en støtte for kommunikationspartneren. Vi taler om, hvordan man kan begynde at introducere denne teknik for Emily. Umiddelbart mener Jane, at det største problem er, at hvis man fx giver Emily valget blandt nogle aktiviteter vil Emily gerne alle tingene og har derfor svært ved at træffe et valg. Alligevel bliver vi enige om at prøve at introducere teknikken i en tilnærmet form, og prøve at lade Emily vælge. Det er selvfølgelig vigtigt at anerkende, hvis Emily viser, at hun gerne vil flere ting, men det er også vigtigt, at hun oplever 6

7 betydningen af et valg. Jane mener kun, at Emily kan overskue to valgmuligheder af gangen. Jane vil prøve at bruge det derhjemme i nogle bestemte situationer, evt. også hjælperne, og vi vil prøve at bruge det i Småbørnstilbuddet, fx i forbindelse med valg af aktivitet eller som en del af kommunikationen i historielæsning. Jane mener, at det kan være relevant at støtte op med visuelle input samtidig med de auditive, fx med symboler på en sort plade. Talemaskine Vi taler også om afprøvning af en talemaskine til Emily. Vi taler om, at det vil være vigtigt, at Emily kan udløse den. Dette sker nok bedst ved hjælp af 0/1-kontakt og en maskine, som scanner auditivt. Det kunne måske også være relevant, at den var computerbaseret, så Emily fx også kunne bruge den til spil. Under alle omstændigheder ved ingen af os så meget om de specifikke muligheder derfor foreslår Søs at få en ergoterapeut til at komme og lave en udredning. Vi aftaler, at Søs undersøger mulighederne og kontakter ergoterapeuten med henblik på at lave en aftale. Kommunikationspas Vi bliver også enige om at samle nogle af de vigtige ting omkring Emily og hendes kommunikation og udtryksmåder i et kommunikationspas. Dette er tænkt som en hjælp til mennesker, der ikke kender hende så godt. Mette laver udkast og sender til Jane. Andet Jane vil også fortsætte med at lave forskellige Social Scripts, som Emily er meget glad for og interesseret i, og som hun kan bruge fx i småbørnstilbuddet eller sammen med andre. Det kan også være vigtigt at nuancere Emilys udtryk, fx lyde og bevægelser og deres forskellige rytme, tempo, toneleje, klangfarve, intensitet osv., hvor man bekræfter hende på bevægelsen eller lyden og lægger betydning ind. Referent Mette

Her talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea:

Her talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea: Vedr. Thea Interview med Social Networks d. 10. og 24. oktober 2006 Generelt Thea er en udadvendt og charmerende pige på 11½ år. Hun har Cerebral Parese og Microcephalus. Theas forældre og Theas klasselærer

Læs mere

Social Networks interview vedr. Kevin Kvolsgaard Bertelsen.

Social Networks interview vedr. Kevin Kvolsgaard Bertelsen. Social Networks interview vedr. Kevin Kvolsgaard Bertelsen. Forældre Eva Bertelsen og Keld Kvolsgaard bliver sammen med klasselærer Søren Nivaa og lærer Lenette Rohde interviewet af kommunikationslærer

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Skema En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackstone, Ph.D. Mary Hunt Berg, Ph.D. Dansk oversættelse Foto af lærer og elever

Læs mere

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk HVORDAN? Hvordan kan man kommunikere, når man ikke har talesprog?

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Videoanalyse i team et didaktisk redskab. Hvorfor og hvordan? Betina Snebang ISAAC-konferencen 15/3-2016

Videoanalyse i team et didaktisk redskab. Hvorfor og hvordan? Betina Snebang ISAAC-konferencen 15/3-2016 Videoanalyse i team et didaktisk redskab. Hvorfor og hvordan? Betina Snebang ISAAC-konferencen 15/3-2016 Hvad er det? Specialpædagogisk redskab i arbejdet med mennesker med multiple funktionsnedsættelser

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

15 mm Top. Forside TRO TRO TRO PÅ DET PÅ DET PÅ DET. Bund TRO TRO TRO TRO PÅ DET PÅ DET PÅ DET PÅ DET. 15 mm 12 mm

15 mm Top. Forside TRO TRO TRO PÅ DET PÅ DET PÅ DET. Bund TRO TRO TRO TRO PÅ DET PÅ DET PÅ DET PÅ DET. 15 mm 12 mm Top TRO PÅ DET TRO PÅ DET TRO PÅ DET TRO PÅ DET Forside TRO PÅ DET TRO PÅ DET TRO PÅ DET Top Optimisme Tænk på 5 tanker, der ville gøre dig glad. Skriv dem ned og vis dem til en kammerat. Optimisme Forestil

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt Mit kommunikationspas Jeg forstår meget, men ikke alt!! Min hørelse er normal Mit syn er normalt Jeg hedder Peter Bor ABC vej nr. 7 4000 Roskilde Tlf.: 12 234 578 Vi forstår bedst hinanden, hvis du...

Læs mere

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Til startsiden 2006-12-14 Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Af Linda J. Burkhart & Gayle Porter Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog v/ Mette Christensen Tale-hørekonsulent og kommunikationsvejleder PPR Gentofte metc@gentofte.dk Rollen som logopæd/talepædagog Fra

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Hvad gør mig glad i skolen?

Hvad gør mig glad i skolen? Glæde og trivsel I klassen har vi lavet en lille spørgeskema-undersøgelse om trivsel og glæde i skolen. Der ser heldigvis ud til at være meget at glæde sig over på en skoledag! Nogle af eleverne har selv

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Eksempel 7A: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7A: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7A: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Afdeling: Løvfrøen Adresse: Bøgevej 11, Nylars 3720 Aakirkeby Telefon: 56 97 13 63 Leder: Lene Reits Tilsynsdato: 10. januar 2012 Tidligere tilsyn: Uanmeldt

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

ELEVBESKRIVELSE. Thor er en god og inspirerende elev at have i klassen, og er yderst vellidt af såvel voksne som elever.

ELEVBESKRIVELSE. Thor er en god og inspirerende elev at have i klassen, og er yderst vellidt af såvel voksne som elever. ELEVBESKRIVELSE Status: Thor er meget glad for at gå i skole. Møder hver dag med et smil på læben, og glæder sig til at komme i gang med dagens arbejde. Er altid forventningsfuld og ivrig. I klassen er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Elevbeskrivelse og statusrapport over Anne Sofie Padkjær Thor Straten

Elevbeskrivelse og statusrapport over Anne Sofie Padkjær Thor Straten Elevbeskrivelse og statusrapport over Anne Sofie Padkjær Thor Straten Elevbeskrivelse og status Undervisningens rammer Anne Sofie (Fie) har de sidste 3 år været i ungdomsafdelingen på Rosenvængets Skole.

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Spørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou.

Spørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou. 1 Spørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou. Et kommunikationshjælpemiddel til mennesker der ikke har talesproget som primær måde at

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 NIVEAU 1 (Problemfri adfærd) Anni er rolig hun sidder stille, går roligt med, accepterer at have ble på og er tavs eller snakker, synger eller siger lyde. Anni

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation

Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation Tjørnevej 6, 8240 Risskov Tel. 78 47 93 00 www.ikh.rm.dk Indledning Når to personer kommunikerer, er rollerne sædvanligvis lige fordelt. Begge taler,

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere