Vejen til barnet går gennem mor og det gode tværfaglige samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til barnet går gennem mor og det gode tværfaglige samarbejde"

Transkript

1 STOF nr. 20, 2012 Vejen til barnet går gennem mor og det gode tværfaglige samarbejde - De dér briller, der er på én For mig handlede det meget om, at jeg bare skulle fremstå så perfekt som muligt, så de [de professionelle] ikke havde nogen fingre at sætte. Og det gjorde jo, at jeg stod skide alene. AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN & MIA HEICK Når en kvinde med en stofproblematik bliver gravid, aktiveres et større system af professionelle, der dels skal støtte og hjælpe kvinden, dels varetage det ufødte barns tarv bedst muligt. Det professionelle netværk og samarbejde opleves tit som meget overvældende for kvinden, der skal forholde sig til mere end 8-10 forskellige professionelle, hvis mange instanser er involverede. Mange kvinder holder også så lav profil som muligt af frygt for indgriben i familielivet, sanktioner og kontrol. I nogle tilfælde forsøger kvinden at holde sin graviditet eller sit stofbrug skjult eller forsøger, som i det indledende citat, at fremstå så perfekt som muligt for ikke at vække negativ opmærksomhed. Frygten for det system, som de professionelle repræsenterer, betyder, at disse kvinder ikke altid får den hjælp, de har brug for. Ligesom de meget let kan komme til stå og føle sig meget alene i systemet og som mor. Set fra den professionelle synsvinkel er arbejdet med gravide kvinder med stofbrug også tit et udfordrende arbejde, der let kompliceres, fordi der er flere hensyn, interesser, samarbejdspartnere, holdninger og følelser involveret. For det første er der mange præmisser på spil om, hvad der er den rigtige indsats. Dels er der mange professionelle aktører på feltet, og det kan være meget forskelligt, hvad der lægges vægt på i forhold til at yde en god og brugbar støtte for den gravide kvinde og hendes ufødte barn. Dels er de forskellige indsatsområder knyttet til forskellige kommunale forvaltninger (fx stofproblematik/ voksenbehandling, barn/familieafdeling) eller forankret i de regionale familieambulatorier med tilbud om specialiseret svangreomsorg eller i kommunale/regionale døgntilbud for mor og barn eller for barn alene. For det andet er det et intenst felt, fordi vi som professionelle med vores forskellige roller er med til at afgøre, om kvindens samlede forhold rækker til, at hun og barnet kan forblive sammen efter fødslen. De forskellige positioner, funktioner og ansvar i det tværfaglige samarbejde gør, at vi balancerer mellem (det ufødte) barns behov og moderens behov. Det betyder også, at vi vægter fokus på henholdsvis mor og barn forskelligt. I denne artikel beskriver vi erfaringerne fra projektet Gravid på Tværs og de anbefalinger for en forbedret indsats i samarbejdet omkring og med den gravide kvinde, som blev samlet i en håndbog ved projektets afslutning. (1,2) 1

2 Projekt Gravid på tværs I årene var vi begge involverede i projektet Gravid på Tværs som henholdsvis den gennemgående tovholder/socialrådgiver på projektet og som den gennemgående antropolog og ansvarlige for en række brugerfokusgrupper tilknyttet projektet. Projektet var et 2½-årigt metodeudviklingsprojekt med fokus på det tværfaglige samarbejde i forhold til at opkvalificere og forbedre indsatsen over for gravide kvinder med stofproblematikker og deres (kommende) barn, både under graviditeten og efter fødslen. Projektet var finansieret af satspuljemidler fra Socialministeriet og igangsat i KABS VIDEN, FamilieVinklen, i samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS). Baggrunden for projektet var erfaringerne med det til tider udfordrende tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, hvor der ofte var tale om enten-eller positioner omkring indsatsen: Enten varetog man hensynet til kvinden eller hensynet til barnet. Der var sjældent tid til at reflektere over uoverensstemmelser, når samarbejdspartnerne mødtes, hvilket kunne afstedkomme forskellige spændinger. Dertil kom, at kvinderne hyppigt gav udtryk for at føle sig underkendt, klemt og ofte mødt med en generaliseret stillingtagen til deres situation i mødet med de professionelle. Samlet set var det en situation, der ikke var befordrende for samarbejdet, ej heller fremmende for indsatsen rettet mod kvinden eller indsatsen rettet mod barnet. Formålet med projekt Gravid på Tværs var at skabe et refleksionsrum, hvor professionelle fra alle involverede instanser kunne mødes og i fællesskab være med til at diskutere og udvikle indsatsen. Det var endvidere en præmis i projektet, at kvindens position i det tværfaglige samarbejde skulle forbedres. Ved at anskue indsatsen som en fælles opgave, hvor indfaldsvinklen var, at vejen til barnet går gennem moderen, arbejdede projektet og det faglige netværk på, at den gravide kvindes position blev styrket, og barnets sundhed og trivsel sikret. Med andre ord skulle netværket være med til at udvikle en forbedret praksis, hvor der blev taget højde for både mor og barn samtidigt. Det faglige netværk og fokusgrupperne For at skabe et refleksions- og metodeudviklingsrum etablerede projektet et landsdækkende fagligt netværk, som mødtes otte gange til hele arbejdsdage. Forskellige oplægsholdere, undervisere og debattører blev inviteret til at inspirere netværket, som så løbende diskuterede og arbejdede med oplægsholdernes input til de temaer, netværket havde fokus på. Overordnet blev der taget udgangspunkt i to væsentlige dele af samarbejdet: 1) det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde imellem de professionelle aktører og 2) samarbejdet mellem de professionelle og den gravide kvinde Parallelt med og adskilt fra det faglige netværk blev der etableret en fokusgruppe bestående af kvinder, der på egen krop havde erfaringer med den eksisterende indsats. Kvinderne var enten i en igangværende gravid-indsats eller havde erfaringer fra overstået graviditet og barselsforløb. En fokusgruppe er kort fortalt en særlig kvalitativ interviewform, hvor deltagerne i fokusgruppen støttes til indbyrdes at diskutere og reflektere over et eller flere forudbestemte emner. Fokusgruppeformen var særlig velegnet i dette projekt, fordi vi ønskede at få information om disse kvinders erfaringer, holdninger og synsvinkler i forhold til den behandling, de havde modtaget under og efter deres graviditet. 2

3 Alle kvinder var blevet inviteret til fokusgrupperne af deres respektive behandlere (tilknyttet det faglige netværk), men kvindernes deltagelse i fokusgrupperne var anonym. Når en kvinde havde sagt ja til at deltage i projektet, blev vedkommende inviteret til en fokusgruppe af fokusgruppeteamet. Ud over undertegnede fokusgruppe-tovholder bestod fokusgruppeteamet af endnu en antropolog (barselsvikar), en jordemoder/kognitiv adfærdsterapeut samt en studentermedhjælp. Fokusgruppeteamet planlagde og varetog fokusgrupperne samt analyserede og formidlede deltagernes erfaringer og synsvinkler til det faglige netværk. Diskussionerne i de tre afholdte fokusgrupper var tematiseret ud fra de emner, det faglige netværk arbejdede med (3): - gravide kvinders erfaringer med det første møde med systemet - kvindernes erfaringer med behandlingssystemets krav om rusmiddelkontrol, vurderinger af støttebehov samt erfaringer med undersøgelser af forældreevne - fædrenes perspektiv, erfaring og rolle i forbindelse med graviditetsforløbet (her måtte vi af praktiske grunde anvende individuelle interview) Jura og retssikkerhed Overordnet havde Gravid på Tværs fokus på lovgivning og retspraksis for at sikre kvindens position i en opkvalificeret indsats. Når man udfører socialt arbejde, er man forpligtiget til at inddrage borgeren, i dette tilfælde kvinden. Vores erfaring er endvidere, at jo mere kvinden inddrages i planlægningen af sin behandling/indsatsen omkring hende og barnet, des mere vil vedkommende opleve samarbejdet positivt og bidrage til at følge aftalerne. Som det imidlertid vil fremgå af følgende citat, var det dog langt fra alle kvinder, der havde den oplevelse af mødet med hjælpesystemet: Jeg følte sådan, at hende der [sagsbehandleren] omtalte mig som en sag, og det gjorde mig så gal. Jeg er ikke en sag. Jeg er en person, jeg er et menneske! [ ] Det synes jeg er forkert at omtale én som en sag. Så øh.. dem havde jeg det ikke godt med, de der tværfaglige møder. Det var dem [de professionelle], der tog beslutninger for mig. Jeg følte ikke, at jeg havde noget at skulle have sagt. Denne kvinde oplevede sig hverken respekteret eller inddraget i beslutningerne omkring sin situation. I fokusgrupperne var netop denne oplevelse meget gennemgående og skabte frustration, fortvivlelse og frygt hos kvinderne. Sådanne oplevelser skal tages alvorligt, da konsekvensen ellers er et langt vanskeligere samarbejde, hvor kvinden vil være utryg ved at bede om hjælp til problemer undervejs i forløbet og bange for at stille spørgsmål vedrørende sin graviditet, sit kommende moderskab eller sin situation i øvrigt. (4) For at mindske utrygheden og styrke følelsen af inddragelse og respekt samlede projektet en række anbefalinger til, hvordan juraens bestemmelser kan varetages med respekt for den enkelte kvinde, samt anbefalinger til at skabe det respektfulde møde mellem den gravide kvinde og de professionelle. Et af de emner, som belyses i projektets håndbog, er underretningspligten og håndteringen af denne. Når man taler om underretningspligten, får både mange gravide kvinder med stofproblematikker og også mange professionelle associationer til tvangsanbringelser af børn. Men underretningen handler overordnet om adgangen til hjælp og støtte, og der kan tilbydes mange forskellige former for ambulante støtteforanstaltninger. En anbringelse af mor og barn sammen eller af barnet alene er blot én af mange muligheder. Derimod giver en tidlig og sammenhængende hjælp erfaringsmæssigt de 3

4 bedste resultater for både mor og barn på sigt. I håndbogen gives der flere eksempler på, hvad man som professionel skal være opmærksom på i forbindelse med underretningen, bl.a. at man altid skal dele sin eventuelle bekymring med den gravide kvinde samt forsøge at samarbejde med kvinden/forældrene i forbindelse med en underretning. Underretningen bør endvidere beskrive de faktiske forhold, der giver anledning til antagelsen om behov for hjælp, og den professionelle skal hjælpe kvinden med hurtigt at få kontakt til familieafdelingen. Det er ligeledes vigtigt at afklare kvindens frygt og oplyse om hjælpemuligheder samt afstemme forventninger til samarbejdet med en sagsbehandler. (1 s. 20) I tidligere undersøgelser af gravide kvinder med rusmiddelproblemer fremgår det, at det afgørende for, om kvinden oplever sin graviditet og indsatsen knyttet hertil som positiv eller negativ, ikke alene er relateret til, om kvinden får lov at beholde barnet efter fødslen. Derimod er det afgørende for kvindens oplevelse af indsatsen og de professionelle, hvorvidt hun er blevet mødt med respekt, anerkendelse og inddragelse. (5) En anbringelse af barnet uden for hjemmet var altså nemmere at acceptere for moderen/forældrene, hvis hun/de havde været inddraget i beslutningsprocessen forud for anbringelsen. Betydningen af anerkendelse I fokusgrupperne tilknyttet Gravid på Tværs handlede mange af kvindernes positive/negative erfaringer med systemet også om, hvorvidt de var blevet mødt med anerkendelse og respekt eller mangel på samme. En kvinde formulerede det på denne måde: De dér briller, de [de professionelle] har på, når man Altså det er ligesom om, de ikke ser, eller så, alle mine velmenende intentioner og dybtfølte ønsker og vilje og altså det, at jeg gerne ville gøre det rigtigt. Kvinderne understregede gang på gang, hvor vigtigt det var, at de professionelle så og anerkendte kvinderne i det, de gjorde godt. Dermed mente de ikke, at man skulle se bort fra deres problemer, men blot også have fokus på deres ressourcer og små fremskridt. En kvinde, som havde været i et langt og for hende svært forløb med mange bekymringer i forhold til, om systemet syntes, at hun gjorde det godt nok til at beholde sit barn beskrev betydningen af anerkendelsen, der kom til sidst: Bare det sidste tværfaglige møde jeg var til [ ] de roste mig og sagde, at det var godt gået, og de syntes ikke, der skulle være flere møder, fordi det er gået så godt. Og øhm de sagde positive ting. Det gjorde mig helt stolt. Så det varmer helt, at man også kan få noget positivt i stedet for. Vi har været kontrolleret hele tiden. I socialt arbejde er dilemmaet mellem kontrol og støtte en velkendt udfordring. En anbefaling til at håndtere dette dilemma - og dermed sikre en god samarbejdsrelation imellem dem, som skal have hjælp (og kontrolleres), og dem, som skal yde hjælpen (og også er kontrollanter) - er at synliggøre krav, pligter og rettigheder for dem, det handler om. I håndbogen eksemplificeres dette fx i forhold til inddragelse og partsmedvirken (1 s. 22): Alle borgere skal have mulighed for at medvirke til behandlingen af deres sag samt have indflydelse på tiltag, der påvirker deres liv. Det betyder i denne sammenhæng, at der skal være trygge og tydelige rammer, hvor kvinden kan komme til orde og blive hørt, ligesom der skal gives mulighed for, at vedkommende kan nå at forberede sig til mødet, kende dagsordenen, sine rettigheder mv. for at kunne medvirke. 4

5 Klar kommunikation En af fokusgruppeteamets anbefalinger til det faglige netværk handlede om forbedringer i forhold til de informationer, man giver de gravide kvinder og nybagte mødre. I det følgende citat udtrykker en kvinde det problematiske ved uklar kommunikation: Sygeplejerskerne de kom og sagde, at hun [babyen] skulle ligge hud mod hud, og når lægen kom, så skulle hun svøbes. Sårbare børn, de skulle have svøb, og de skulle være pakket sammen [ ] Altså den ene har rådet mig, som om hun var sårbar, og de andre har rådet mig, som om hun var normal. Og det var det, der gjorde mig lidt nervøs og usikker. Alle forældre vil på et eller andet tidspunkt opleve modsatrettede informationer i forbindelse med råd og vejledning i forhold til den nyfødte. Det kan være forvirrende og irriterende og gøre en usikker, som kvinden i eksemplet herover. Når det drejer sig om sårbare forældre, er det imidlertid meget mere problematisk, når professionelle ikke afstemmer deres råd og vejledning. Usikkerheden, som den citerede kvinde her oplever, er især problematisk set i forhold til den kontekst, hun befinder sig i: et forløb, hvor hun som mor med en stofproblematik er under skærpet kontrol og observation. Kvinderne har i fokusgrupperne fortalt, hvordan de ihærdigt forsøger at tilpasse sig systemets krav og retningslinjer for at bevise deres forældreværd, hvorfor den citerede mor i én situation vil svøbe sit barn og i den næste vil lægge barnet mod sin hud. Uklar og modsatrettet information gør endvidere kvinden usikker på sin egen intuition og på barnets signaler noget disse kvinder også vurderes på. Anvisninger i praksis kan selvfølgelig ændre sig i et forløb, men da bør personalet gøre sig umage med at forklare disse mødre/forældre, hvorfor anvisningerne ændres. Der kan også være modsatrettede opfattelser af, hvad der er den rigtige anbefaling, men den bør man drøfte i personalegruppen, ikke udspille ureflekteret over for disse kvinder. Konkret tilpasset viden Sidst, men ikke mindst, har kvinderne oplevet, at de hyppigt blev mødt med normative holdninger. Det vil sige, at de og deres barn pr. automatik blev behandlet som en stofmisbruger med et abstinensbarn. I projektet har vi opfordret til, at man konkretiserer sin viden i forhold til den konkrete kvinde, det konkrete barn og den aktuelle situation. Med andre ord: Generel viden om mødre med stofproblematikker og viden om abstinensbørn skal ikke pr. automatik anvendes i alle tilfælde. Det enkelte barn må beskrives med den sårbarhed/robusthed, der er særlig for netop dette barn. En af fokusgruppekvinderne fortalte fx, hvordan hun efter fødslen havde fået at vide, at hendes stofbrug under graviditeten kunne have påvirket barnets hjerne og dermed resultere i udviklingsforstyrrelser: Det er jo også noget voldsomt noget at sige til folk, at det [udviklingsforstyrrelser, tegn på hjerneskader] kan komme når som helst. Hvor længe og hvordan og hvor meget, hvordan skal vi se det? Hvad hvis hun får en hyleperiode, fordi hun får en ny tand? Eller hun bare får en periode, hvor hun har ondt i maven, eller der er noget andet i vejen, og hun bare bliver lidt svingende? Eller når hun er tre år, og der sker et eller andet, altså så ved man jo aldrig, hvad der er hvad? Kvinden oplevede informationen om sit barns mulige udvikling som meget bekymrende. Men hun anede ikke, hvilke tegn hun skulle være opmærksom på, eller hvad hun skulle gøre, hvis sådanne tegn dukkede op. Ud fra arbejdet med fokusgrupperne anbefalede vi, at generelle informationer om 5

6 den viden, der foreligger på området, ikke blot overføres pr. automatik, men konkretiseres og specificeres over for hver enkelt kvinde og i forhold til netop hendes barn og den konkrete situation. I arbejdet med gravide kvinder har vi i praksis igennem årene erfaret, at kvinderne hyppigt tolker alle problemer i relation til deres børns trivsel og udvikling ind i deres (tidligere) stofproblematik, og dermed øges deres dårlige samvittighed. Samtidig er de tit nervøse for at spørge professionelle til råds, fordi de er bange for, at sådanne spørgsmål vil blive tolket negativt. I nogle tilfælde vil bekymringer - og det ikke at kunne dele dem med nogen - øge stofindtaget eller foranledige et tilbagefald. Omvendt viser erfaringer fra forskellige projekter, der tilbyder et stabilt netværk, hvor man kan dele tanker og oplevelser og stille spørgsmål om forældrerollen, børneopdragelse mv., at det støtter en positiv udvikling (se fx forrige artikel om Tumlinge Caféen). At almengøre udfordringer Når vi kommunikerer med disse kvinder, er det derfor også vigtigt at almengøre nogle af de problemer og bekymringer, de står med: Hun [behandleren] gik meget op i mit misbrug. Hun talte til mig som en misbruger. Ikke som en kommende mor. Og det var en stor fejl. [den første samtale].. det var bare: Tager du nu kun det?! [ ] Hvad er dit misbrug? [ ] Hvor længe har du taget noget? Jeg følte bare, at jeg skulle til afhøring på en eller anden måde. Som det fremgår af citaterne vil disse kvinder højst sandsynligt være mindre motiverede for samarbejdet, fordi de begge oplever sig mødt fordomsfuldt og med mistro. Omvendt er det vigtigt at få afdækket et eventuelt stofindtag i forhold til den videre planlægning af hjælp og støtte. I fokusgrupperne spurgte vi derfor kvinderne, hvordan de ville have det med, at denne type af spørgsmål blev italesat på en anden måde. Sammen fandt vi frem til, at den bedste måde ville være, at den professionelle begrundede sine spørgsmål om stofindtag, risikoforhold og personlige forhold for derved sammen med kvinden at danne sig et billede af behovet for den bedst mulige hjælp. I kommunikationen til den gravide kvinde er det vigtigt, at man hele tiden tydeliggør sine respektive ansvarsområder, kompetencer og sit myndighedsansvar. Det er ligeledes vigtigt at huske på, at kvinden er mere end en misbruger, hun er også mor. Ved at være omhyggelig med sin kommunikation og lytte til kvinden vil det hjælpe hende til at turde dele tanker, følelser og spørgsmål, hvilket vil være med til at kvalificere hende i rollen som mor. (6, 7) I håndbogen fra projektet er der eksempler på, hvordan det faglige netværk har arbejdet med kommunikation. Efterværn og fædre I de to sidste fokusgrupper blev spørgsmålet om støtte og efterbehandling efter fødsel meget påtrængende. Kvinderne beskrev og problematiserede det massive professionelle fokus under graviditeten og den meget mindre interesse for familien efter fødslen: Det virker lidt useriøst et eller andet sted: Det tager jo ikke bare ni måneder [at få styr på det hele]. Altså, hvis du selv føler, at du har brug for mere støtte, så synes jeg da det er fuldstændig latterligt at sætte ind med alt og så lige pludselig bare slippe det hele. Hun [sagsbehandleren]sagde, at nu skulle jeg lære at stå på egne ben. Fordi, hvis de bare forlængede det et par måneder mere, så ville der måske bagefter lige være lidt mere, jeg godt ville arbejde med, og så lærte man aldrig at stå på egne ben, sagde hun. 6

7 Mange kvinder vil som de citerede fortsat have behov for støtte og vejledning efter fødslen og opleve lignende paradokser: At de på den ene side oplever massiv kontrol og fokus på støtte til mor/barn under og umiddelbart efter fødslen. På den anden side får de pludselig at vide, at indsatsen er slut, og at hun/familien nu skal stå på egne ben. Et andet paradoks, som kvinderne havde oplevet, handlede om, at barnefaderen ikke blev inddraget i indsatsen: Han [barnefaderen] var med til nogle møder. Til det ene møde dér overraskede han mig ved at sige selv, at han drak. Men begrænset. Og det blev der overhovedet ikke boret ind til, eller noget som helst. Og nu, når jeg tænker tilbage, så synes jeg, det er lidt forkert. For nu føler jeg, at jeg er kommet så langt. Og det er ligesom nu går vi i stå, fordi nu mangler vi lige.. vi skal lige have ham med også. Og det kunne vi ligeså godt have gjort fra start af. Fædrene fortalte også selv om oplevelsen af at være holdt udenfor - men samtidig var de vidne til, hvordan deres partner blev udsat for massiv kontrol, og det oplevede de som så ubehageligt og mistænkeliggørende, at de ofte selv holdt lav profil i forløbet. Den manglende inddragelse af barnefaderen har nogle utilsigtede konsekvenser: Dels risikerer man, at balancen og ligeværdigheden i parforholdet og forældreskabet forrykkes. Dels kan kvinden komme til at stå alene med barnefaderens misbrug, hvis der er et sådant. I stedet kunne barnefaderen inddrages og gives ansvar. Man kunne med fordel tale om, hvad der er den bedste støtte til kvinden og det lille barn. Mange af kvinderne beskrev netop det svære i at stå alene tilbage efter deres behandling og graviditetsforløb i forhold til udfordringer med parforhold og forældreskab. For nogle omhandlede det barnefaderens (ubehandlede) misbrug, for andre de almindelige udfordringer vedrørende børneopdragelse, forældreskab og ændringer i parforholdet. For dem, hvor barnefaderen havde et misbrug, kunne det være meget svært for kvinden/parret at søge hjælp, fordi tanken om, at hele maskineriet skulle starte forfra med alt, hvad det betød af møder, kontrol, mistænksomhed osv., var for svær. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de kvinder, som får mulighed for et differentieret og tidsmæssigt tilpasset støtteforløb efter fødslen har langt større chancer for at lykkes godt med forældreskabet. I den forbindelse vil vi gerne opfordre læserne til at læse Lisbeth Baks artikel om Tumlinge Caféen her i bladet. Et tilbud, der tager højde for det spinkle netværk, en del af disse forældre har, og som derfor har taget initiativ til at starte en café, der er åben for disse familier, så længe de har behov for det. FORFATTERE KATHRINE BRO LUDVIGSEN ANTROPOLOG MIA HEICK SOCIALRÅDGIVER BEGGE KABS LITTERATUR 7

8 1. Håndbogen: Gravid på Tværs. Ideer til forbedret indsats fra professionelle og gravide kvinder med rusmiddelproblemer (KABS VIDEN og SUS 2011) kan downloades på 2. Projektets start er tidligere omtalt i STOF nr. 13, s , Program, oplæg og referater fra netværksmøderne er tilgængelige på 4. Samme problemstilling er tidligere beskrevet i STOF nr. 3, s (Ludvigsen) og i STOF nr.13, s (Dahl og Hecksher). 5. Dahl, Helle Vibeke & Dorte Hecksher: Graviditet og misbrug. Belyst ud fra kvindernes perspektiv. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Denne pointe uddybes i: Ludvigsen, K. B.: Mere end en stofmisbruger Ekstern evaluering af et tilbud til stofbrugere med børn. KABS, Københavns Amt 2003, og i: 7. Ludvigsen, K. B & Lydolph, T.: At blive taget alvorligt Første delrapport fra Projekt Kvindeedukation: Stofbrugende kvinders syn på behandling og hjælp. KABS VIDEN Begge publikationer kan downloades på Alle citater stammer fra kvinder, som deltog i fokusgrupper tilknyttet projektet Gravid på Tværs. TEKSTBOKS: Eksempel fra håndbogen om, hvordan netværket har arbejdet med kommunikation: Til et netværksmøde blev følgende case spillet som situationsspil som inspiration til at formulere anbefalinger til god kommunikation i det første møde med kvinden om hendes graviditet: Case Anita på 39 år er netop blevet indskrevet på et stofbehandlingssted med et ønske om at nedtrappe sit illegale metadonforbrug gennem 5 år. Anita er enlig mor til to hjemmeboende børn på 14 og 16 år og har aldrig været i forbindelse med det kommunale hjælpesystem. Hun nærer stor frygt for Familieafsnittet. Anita har kun været indskrevet i behandling i 2 måneder, da hun opdager, at hun er blevet gravid som følge af et flygtigt bekendtskab med en mand, som hun ikke ønsker at danne par med. Hun er 8 uger henne og glad for graviditeten, men også skræmt ved tanken om måske at skulle igennem en nedtrapning af sin metadon. Netværket udviklede følgende gode råd til, hvordan behandlingsstedets familiesocialrådgiver kan gribe den første samtale an: Hjælp Anita med at få overblik over sin situation Er det en glædelig nyhed for Anita? Spørg, om du skal sige tillykke. Anerkend Anita for så hurtigt at komme og fortælle om graviditeten. Det giver mulighed for tidlig hjælp og støtte. Lav en dagsorden for samtalen sammen med Anita: Spørg til, hvad hun har brug for at få talt om og få viden om. Sig, at du kan fortælle, hvem der er relevante at inddrage i forhold til en graviditet, og hvad der skal tænkes på. Vær neutral og åben over for, om Anita ønsker graviditeten. Sig til hende, at du støtter hende, uanset hvad hun vælger. Der er ikke andre end hende, der skal tage beslutningen. Stil nysgerrige, uddybende og empatiske spørgsmål. Vis støtte og interesse. 8

9 Stil mange faktuelle spørgsmål. Kom godt rundt om situationen. Spørg til, hvad andre vigtige personer vil synes. Jo mere situationen tegnes op, jo bedre kan Anita selv reflektere. Hun kender sit eget liv bedst. Skriv fordele og ulemper op på et stykke papir. Almengør ved at fortælle om andre kvinder i lignende situation. Hvad har været svært, vigtigt og glædeligt for dem? Information, du som professionel skal huske at give: Fortæl, at kvinder, som tager medicin/stoffer, har mulighed for at blive fulgt af et regionalt familieambulatorium, som kan tilbyde den mest specialiserede rådgivning i forhold til graviditet, medicin, nedtrapning, stabilisering, amning, fødsel samt undersøgelse af barnet. Husk at indhente kvindens skriftlige og informerede samtykke, også selvom du og kvinden henvender jer til familieambulatoriet sammen. Oplys om, at familieafsnittet i kommunen skal underrettes om graviditeten, hvis det formodes, at kvinden og det kommende barn kan få brug for hjælp. Det er familieafsnittet og kvinden, der herefter nærmere skal undersøge, om der er brug for hjælp og i så fald hvilken. (fra håndbogen Gravid på Tværs s. 6-7). TEKSTBOKS: Underrretningspligt I 2007 blev underretningspligten udvidet til også at omfatte det ufødte barn. Dvs. at kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse, rådgivning, undersøgelser og foranstaltninger nu også omhandler det ufødte barn (Serviceloven 153, 2) TEKSTBOKS: Vigtig lovgivning ift. arbejdet med forældre Mange bestemmelser regulerer kvindens/familiens rettigheder og pligter: Lov om Retssikkerhed, Lov om Social Service og Forvaltningsloven. Se mere i håndbogen (1), hvor dette beskrives med forskellige eksempler. 9

Gang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper.

Gang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper. INVITATION til Seminar - om faglige balancegange og afvejninger i indsatsen til gravide kvinder med stofproblemer De fleste professionelle drømmer om at kunne hjælpe den gravide kvinde med stofproblematikker

Læs mere

Gravid på tværs. Ideer til forbedret indsats fra professionelle og gravide kvinder med rusmiddelproblemer

Gravid på tværs. Ideer til forbedret indsats fra professionelle og gravide kvinder med rusmiddelproblemer Gravid på tværs Ideer til forbedret indsats fra professionelle og gravide kvinder med rusmiddelproblemer Mulige aktører i graviditetsfaserne Graviditetsforløb kan være meget forskellige, og ofte er kun

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Historien om Café Tumling

Historien om Café Tumling STOF nr. 20, 2012 Historien om Café Tumling - Mødre, der har haft et misbrugsproblem, har i Café Tumling fået et trygt mødested, hvor man kan være sammen om gode og dårlige erfaringer og holde ensomheden

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Mænd ingen adgang. STOF nr. 15, 2010

Mænd ingen adgang. STOF nr. 15, 2010 STOF nr. 15, 2010 FAKTA Denne artikel er ment som et indspark i debatten om, hvorfor et kønsspecifikt fokus er nødvendigt i udsattesystemet. Den er på ingen måde fyldestgørende, men repræsenterer de overvejelser

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

En forstærket indsats over for gravide stofmisbrugere

En forstærket indsats over for gravide stofmisbrugere En forstærket indsats over for gravide stofmisbrugere Evalueringsrapport November 2012 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Dette udfoldes blandt andet i følgende citat: Tilgange og tilbud inden for stofbehandling,

Dette udfoldes blandt andet i følgende citat: Tilgange og tilbud inden for stofbehandling, udsat m/k Mænd ingen adgang Kvindespecifik behandling er nødvendig Stoffri døgnbehandling opfattes som regel som kønsneutral en tilgang, der får os til at overse deforskelle, der eksisterer mellem de to

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning

2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning Dato: 27. januar 2009 Sagsnummer: Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier 1 Indledning Kvalitet og Udvikling Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 52 57 boe@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten.

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Tilbud om graviditetsbesøg Sekretæren træffes mandag-torsdag kl. 8-14 på telefon nr. 7259 6720. E-mail: sundhedstjenensten@egekom.dk

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere