HVA? Høreskader blandt unge. Kom/IT afsluttende projekt Astrid K. Madsen, Roskilde Tekniske Gymnasium

Transkript

1 HVA? Høreskader blandt unge Kom/IT afsluttende projekt 2014 Astrid K. Madsen, Roskilde Tekniske Gymnasium

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning Baggrund og undren Analyse Problemformulering Løsningsforlag Målgruppedefinition Teori Design Metode til udviklingsarbejdet Indledende kravfangst Produktkrav User stories Overordnet design Iteration Iterationsplanlægning Krav- og testspecifikation Implementering Test Endeligt design Resultatopgørelse Evaluering Konklusion Bilag Bilag Kildehenvisning... 14

3 2 INDLEDNING 2.1 BAGGRUND OG UNDREN I Danmark passer rigtig mange unge ikke ordentligt på deres hørelse og som konsekvens får de høreskader enten mens de er unge eller senere i livet. Senere vil jeg komme nærmere ind på hvilke problemer personer med høreskader kan komme ud for og hvilke samfundsmæssige problemer, der findes i forhold til høreskader. Det undrer mig at unge ignorerer deres hørelse på trods af at der er lavet flere kampagner, specielt rettet til unge koncertgængere og brugere af høretelefoner, der informerer om emnet. 2.2 ANALYSE Høretab skyldes årsager i enten mellemøret eller det indre øre, og kan alt efter hvor alvorlig skaden er, inddeles i lette, moderate og svære høreskader. Der er forskellige årsager til høretab, hvoraf de mest almindelige er aldershøretab eftersom hørelsen forringes jævnt fra ca. 25 års-alderen. Aldershøretab giver dog kun sjældent svære høreskader, som i stedet typisk forårsages af infektioner i mellemøret eller det indre øre, eller som konsekvens af for højt støjniveau. Disse støjskader giver skader i det indre øre og kan opstå ved udsættelse for meget kraftig støj på 125 db. Dette kaldes knaldtraumer, og kan fx være pga. affyring af fyrværkeri nytårsaften. Ved længere tids udsættelse for støj, kan selv mindre lydniveau på db medføre støjskader. Ikke alle høreskader er permanente, men hvis skaden er sket og man har tilegnet sig en permanent høreskade kan konsekvenserne være meget alvorlige. På personligt plan kan en høreskade betyde forringelse af det sociale liv, da personen kan have svært ved at føre en normal samtale, simpelthen fordi vedkommende ikke kan forstå hvad modparten siger. Hvis hørenedsættelsen er ledsaget af tinnitus kan man opleve koncentrationsbesvær, søvnmangel eller depressioner hvilket nedsætter disse personers livskvalitet væsentligt. Derudover kan problemet, hvis udviklingen fortsætter i samme retning som nu, få alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Der vil fx være en del jobs som personer med høreskader ikke kan varetage alt efter graden af deres høreskade, og ved svære høreskader er det måske endda nødvendigt at borgeren går på førtidspension. Derudover vil der gå store mængder skattekroner til sygehusomkostninger og andre former for offentlig forsørgelse. Ét af de steder hvor lydniveauet er særligt højt er til koncerter. Her ligger støjniveauet et sted mellem 100 db og 120 db, og selv kort tids udsættelse kan give svære høreskader. Læg mærke til, at smertegrænsen for lyd er 110 db. For nylig er der lavet undersøgelser 1, der viser at man i nær fremtid vil have flere og flere tilfælde af mennesker med høreskader, fordi de har lyttet høj musik i deres ungdom. En anden kilde til disse høje lydniveauer er brugen af høretelefoner når der lyttes til musik, enten fordi der skrues for højt op for lydstyrken hvilket typisk skyldes at kvaliteten af høretelefoner er dårlig eller fordi de simpelthen bruges for ofte. Ørerne kan godt holde til høj musik i en kort tidsperiode men hvis det er flere timer ad gangen kan det blive sundhedsskadeligt. 1

4 Jeg vil forsøge at definere mit projekt vha. de 25 spørgsmål fra Jan Krag Jacobsens bog: "25 spørgsmål en moderne retorik til planlægning af kommunikation" (ikke alle punkter er taget med). Målgruppen er unge i alderen på Roskilde Festivalen, som er bekymrede for deres hørelse eller føler sig generet af det høje lydniveau til koncerter. Budskabet er, at unge mennesker skal købe mit firmas ørepropper for bedre at passe på deres hørelse til koncerter. Det anvendte medie er en poster, der hænger på og omkring festivalpladsen. Målgruppen skal se posteren og vha. en QR-kode købe produktet over internettet, hvorefter det vil være muligt at afhente det i en bod på festivalpladsen. Desuden skal de få lyst til at vide mere om produktet og evt. undersøge det nærmere, tage høretests osv. på egen hånd. Formålet er at tjene penge ved salg af produktet og at formindske antallet af unge, der får høreskader senere i livet pga. handlinger i deres ungdom, hvilket også vil spare samfundet penge til offentlig forsørgelse af disse mennesker. Afsenderen er mit firma, HearSafe Inc., der arbejder på at udvikle moderne og teknologisk innovative ørepropper og ørekopper til privatpersoner og fx bygningsarbejdere. Firmaet skal tjene penge på produktet, så teknologien kan udvikles og der kan komme nye, forbedrede produkter på markedet. Målgruppen påvirkes sjældent med lignende budskaber, og kun få unge (ofte musikere) er klar over, hvor meget skade deres ører tager, så derfor skal de unge møde posteren under Roskilde Festivalen. Producenten skal have grundlæggende færdigheder når det gælder brug af programmerne, Blender, Inkscape og Scribus, som anvendes til at lave produktet. Desuden skal producenten have en viden om høreskader og hørelse generelt, for at kunne lave et godt produkt. Der skal ikke tages særlig meget information med, da det vil forstyrre plakatens design. Brugeren skal få en lyst til at vide mere om emnet. Selve markedsføringsproduktet må for HearSafe Inc. ikke være for dyrt at fremstille, og da det er et trykt medie er det ikke et problem. Af juridiske problemer kan der opstå problemer, hvis der anvendes fx en illustration, som er beskyttet af ophavsretsloven og for at undgå disse problemer vil alle billeder og designelementer være udarbejdet af undertegnede. 2.3 PROBLEMFORMULERING Det problem, jeg vil forsøge at løse i dette projekt er, at der er et stigende antal unge i Danmark vil lide af permanente høreskader senere i livet pga. for højt lydniveau til koncerter. Dette er ikke bare et stort personligt problem for de ramte, men også et samfundsmæssigt problem da der vil være jobs som personer med høreskader ikke kan varetage. Desuden kan der blive brug for offentlig støtte i form af udbetaling af førtidspension og sygehusomkostninger. Mit arbejdsspørgsmål lyder: Hvordan kan jeg formindske antallet af danske unge der får høreskader pga. det høje lydniveau til koncerter?

5 Moderne Traditionel 2.4 LØSNINGSFORLAG Ud fra problemformuleringen vil jeg opstille nogle forskellige løsningsforslag, og derefter vælge den mest hensigtsmæssige i forhold til at løse problemet. Brug af høreværn/ørepropper Krav om dæmpet lydniveau til koncerter Sidstnævnte vil sandsynligvis være den mest effektive løsning da man kan være sikker på at der er ingen, der er udsat for sundhedsskadeligt lydniveau. Det vil dog være meget svært for ikke at sige umuligt at få indført, og der er en risiko for at hverken danskere eller musikturister vil høre koncerter i Danmark mere. Brug af høreværn må derfor være løsningen. Men hvis unge skal bruge ørepropper, kræver det at de bliver cool og at virksomhederne tilpasser sig de unges krav om design og funktionalitet i ét. 2.5 MÅLGRUPPEDEFINITION For at definere målgruppen anvendes nogle forskellige modeller, der alle kan noget forskelligt. Minervamodellen, som er udarbejdet af analyseinstituttet A.C. Nielsen/A.I.M., anvendes til at inddele den danske befolkning i fem livsstilssegmenter, der siger noget om deres holdninger og værdier. Blå segment Materalistisk og moderne Idealistisk og moderne Grønne segment Materialistisk Grå segment Uafklaret Idealistisk Violet segment Traditionel og materalistisk Idealistisk og traditionel Rosa segment

6 Gæster på Roskilde Festivalen, især de unge findes typisk op ad moderne-aksen, og dette gælder såmænd unge generelt. Dog befinder der befinder sig en del unge i det grå segment særligt dem under 18. Laswells kommunikationsmodel anvendes til at definere afsender, budskab, modtager samt effekt, og lyder: Hvem siger hvad til hvem med hvilken effekt? Mit firma, HearSafe, der sælger ørepropper siger at unge mennesker til koncerter skal passe på deres hørelse ved at købe ørepropper med dén effekt, at færre unge får høreskader. 3 TEORI 3.1 DESIGN Til fremstillingen af den plakat, der skal sælge ørepropper til målgruppen, vil jeg ved at anvende en af den to nedenstående designmodeller sørge for at inddrage vigtige æstetik- og funktionselementer. Jeg har udvalgt to typer designmodeller, hvor den ene (designmodel 1) typisk anvendes til trykte medier fx aviser og blade, og den anden (designmodel 2) typisk anvendes til interaktive medier, som fx websider og andre elektroniske medier. Da en plakat er et trykt medie anvendes designmodel 1, som består af områderne funktion, teknik og økonomi og æstetik. Designmodel 1 Designmodel 2 Funktion Visuelt design Teknik og økonomi Æstetik Informationsdesign Interaktionsdesign

7 3.2 METODE TIL UDVIKLINGSARBEJDET Metoden, som jeg anvender til systemudviklingsarbejdet består grundlæggende af følgende fem dele, der gentages så ofte som tid og lyst kræver. Iterationsplanlægning Kravspecifikation og testspecifikation Implementering Design Test Et centralt element ved denne systemudviklingsmetode er, at produktet aldrig anses som værende færdigt, da det altid kan forbedres. 4 INDLEDENDE KRAVFANGST 4.1 PRODUKTKRAV Med udgangspunkt i Designmodel 1 har jeg opstillet en række krav, som skal implementeres i produktet. FUNKTION Plakatens vigtigste funktion er at levere et krystalklart budskab til brugeren, hvilket jo netop er at han/hun skal passe på deres hørelse ved at købe ørepropper fra HearSafe Inc. Desuden skal den være iøjnefaldende og skille sig ud, da der er mange distraktionselementer på Roskilde Festivalen.

8 TEKNIK OG ØKONOMI Plakaten må ikke være for stor, så det bliver for dyrt at fremstille og motivet skal fremstilles vha. gratis open source programmer. ÆSTETIK Plakaten skal være æstetisk indbydende at se på, og skal samtidig tilpasses målgruppen. Den skal adskille sig fra andre plakater på Roskilde Festivalen og skal have et grafisk design. 4.2 USER STORIES Som ung festivalgæst vil jeg gerne kunne scanne en QR-kode så jeg simpelt og hurtigt kan købe produktet Marcus Brasholt Som forbruger vil jeg se en illustration af produktet, så jeg kan beslutte om det er det værd at undersøge produktet nærmere Mette Rahbek 5 OVERORDNET DESIGN Ud fra de før formulerede krav vil jeg nu beskrive et design, der på bedst mulig vis overholder disse krav. Plakatens design skal have stærke farver og orange skal indgå, da det er en af Roskilde Festivalens ikoniske farver. Det skal være en grafisk illustration af et øre som bliver angrebet af noder og små knive for at fange brugerens opmærksomhed og gøre budskabet klart. Derudover skal der være en illustration af ørepropperne, så brugeren ved hvad de skal til at købe. 6 ITERATION 6.1 ITERATIONSPLANLÆGNING Begge user stories inddrages i første prototype af produktet, altså skal der indsættes en QR-kode der skal lede brugeren hen til et website, hvor de kan købe ørepropperne. Dette website findes ikke, så QR-koden leder hen til mit StudieWeb i stedet. Da en anden bruger ønskede en illustration af ørepropperne, vil jeg fremstille et par vha. open source programmet Blender.

9 6.2 KRAV- OG TESTSPECIFIKATION Den metode, jeg vil anvende til at teste brugervenligheden af mit produkt er Tænke Højt testen. Den Specielle Interessegruppe for menneske-maskine (HC) Interaktion, SIGHCI, har under Rolf Molichs ledelse defineret en standardiseret måde 2 at gennemføre testen og kravspecifikation er en vigtig del af denne metode. Kravene er meget omfattende, så jeg vil kun tage de første, og mest grundlæggende med. Formålet med testen Formålet er at undersøge om brugeren forstår budskabet i produktet, og specielt om målgruppen føler, at medieproduktet henvender sig til dem og markedsføringsstrategien derved virker hensigtsmæssigt. Hvilket produkt der skal testes Produktet er en plakat, der skal sælge ørepropper til festivalgæster på Roskilde Festivalen. Målgruppe for testen Unge, danske festivalgæster i alderen 16-25, der er bekymrede for deres hørelse eller føler sig generet af det høje lydniveau til koncerter. I selve testen er det vigtigt at testlederen ikke viser sine personlige holdninger, opfordre testdeltageren til at tænke højt og i tilfælde af, at testdeltageren går i stå under en opgaveløsning enten går videre til næste punkt eller kun giver den mindst mulige hjælp for at komme videre. Ud fra SIGHCIs vejledning har jeg opstillet en række åbne testopgaver: Hvad vil posteren fortælle dig? Hvad vil posteren have dig til at gøre? 2

10 6.3 IMPLEMENTERING Nu beskrives processen, hvor posteren designes. Det hele startede med en tegning: Første udkast til designarbejdet Jeg indtegner øret, knive og noder i Open Source programmet, Inkscape: Udarbejdelse af øret i Inkscape

11 Nu indsættes alle elementerne i Scribus på en orange baggrund, der skal give brugeren associationer til Roskilde Festivalens farver. Øret indsættes i venstre side af posteren og farves rødt, mens noder (som farves i forskellige farver for at fange øjet) og knive flyver hen mod øregangen. De forskellige elementer er farvet og der er indsat et slogan i toppen af plakaten Da de farvede noder forstyrrer helhedsbilledet, ændres farven til sort: Bedre, men posteren virker ubalanceret

12 Plakaten virker noget bar så der indsættes den første tegnings slogans. Kravene fra de to user stories mangler stadig at bliver implementeret i designet, så der indsættes en QRkode 3, som leder hen til mit StudieWeb. 3 QR-koden er lavet på dette website:

13 6.4 TEST Der udføres en test med nuværende design, hvor der stilles to spørgsmål til en person i målgruppen. Testdeltageren er Martin Christiansen, 19 år, som skal på Roskilde Festival i år. Hvad vil posteren fortælle dig? Posteren vil gerne fortælle mig at jeg skal huske at bruge ørepropper. Selvom der ikke er billeder eller tekst om ørepropper tænker jeg på dem fordi jeg var til en koncert i går, hvor de spillede alt for høj musik. Hvad vil posteren have dig til at gøre? Jeg tror at den vil have mig til at tænke på min hørelse og på, hvor meget den betyder for min livskvalitet. 6.5 ENDELIGT DESIGN Det er interessant at en bruger forstod at posteren omhandlede ørepropper, men for at gøre det klart at ørepropperne er til salg er det nødvendig med en illustration, som en user story også viste. Jeg fremstiller derfor et par ørepropper i open source 3D modelleringsprogrammet, Blender. Den grundlæggende form er færdig der er plads til forbedringer

14 Når de er blevet farvet blå (komplementærfarven til orange) Disse skulle sammen med en lille forklarende tekst være placeret nederst i posterens højre hjørne, men pga. nogle udfordringer med Scribus kombineret med mangel på tid var det ikke muligt at gøre dette. 7 RESULTATOPGØRELSE Det er mere eller mindre lykkedes at fremstille et produkt, som måske kunne få nogle festivalgæster til at stoppe op og hvis ikke købe ørepropperne så i hvert fald skænke deres helbred en tanke, hvilket også var formålet. Der er blevet brugt tre forskellige open source programmer, hvilket har fungeret udmærket når man ser bort fra at det viste sig at være ret vanskeligt at indsætte de blå ørepropper i Scribus. Overordnet set har jeg fulgt den oprindelige problemformulering temmelig tæt gennem hele projektet. 8 EVALUERING Alt i alt synes jeg at det har været et rigtig godt projekt. Jeg tror at det har været en god beslutning at arbejde alene, selvom det har gjort at planlægningen ikke har været i top da jeg er rigtig dårlig til at strukturere mit arbejde. Jeg synes at mit emne var velvalgt og jeg har haft en interesse i det fra starten desuden har jeg på trods af en lidt langsom start nydt at arbejde med Blender, som er et fantastisk program. 9 KONKLUSION Problemet handlede om hvordan man kunne formindske antallet af unge, der får høreskader pga. for højt musik til koncerter, og en løsning kunne være at unge koncertgængere i højere grad begyndte at anvende ørepropper fra min virksomhed, HearSafe Inc., hvilket blev formidlet gennem en poster. Det endelige resultat har visse mangler, men det lever alligevel op til sin formål på den måde at brugeren forstår at de skal huske at anvende ørepropper.

15 Hvis der havde været tid til det, ville jeg have lagt flere kræfter i at test og implementering af produktet, og så ville jeg have sørget for at ørepropperne og virksomhedens navn kom med på posteren. 10 BILAG 10.1 BILAG 1 Tidsplan vha. GanttProjekt 10.2 KILDEHENVISNING Høreforstærkere Er mit firmanavn optaget? Udsatte grupper (arbejdspladser) document Om høreværn Kampagne mod høreskader og musikafspillere

16 Generelt om høretab Unge og høretab Rapport om høreskader i Australien Minerva-modellen Henrik Dahl, Hvis din nabo var en bil, Akademisk (2. udgave, 2005)