Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni Dragør Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune"

Transkript

1 Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1

2 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig temaplan. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Forskrifter for udnyttelse af den enkelte ejendom mv. fastlægges ved udarbejdelse af lokalplan på baggrund af kommuneplanens rammebestemmelser mv. Dertil kommer, at Kommunalbestyrelsen ved forbud og efterfølgende udarbejdelse af lokalplan, kan håndhæve kommuneplanen konkret. Kommunalbestyrelsen kan også inden for visse rammer afgøre enkeltsager, f.eks. ansøgninger og lign., på grundlag af kommuneplanens retningslinjer. I Kommuneplanrevision 2013 er der, på baggrund af klimatilpasningsplanens indhold, indarbejdet følgende retningslinjer i forhold til klima: Ved nybyggeri og byomdannelse skal muligheden for lokal afledning af regnvand (LAR-løsninger) indgå i planlægningen. Ved nybyggeri og byomdannelse i lavtliggende kystområder skal muligheden for at fastlægge minimum sokkelhøjder indgå i planlægningen. Kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, og kommunens egen bygge- og anlægsaktivitet må ikke stride imod kommuneplanen. Miljøvurdering Der er foretaget miljøvurdering (screening) af forslag til Klimatilpasningsplan 2013, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) 3, stk. 1, nr. 3 og 4, stk. 2. Det er vurderet, at planforslaget ikke i sig selv har væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen blev offentliggjort sammen med forslaget til klimatilpasningsplanen. Klimatilpasninsplan 2013 er udarbejdet af Dragør Kommune, Plan og Teknik, i samarbejde med Planværkstedet Juni Layout: Planværkstedet Kort: Dragør Kommune, Niras og Rambøll Baggrundsanalyser: Se kildehenvisning side 40 Foto: Dragør Kommune

3 Indhold FORORD 5 INTRO 6 VISION OG MÅL 8 EN KLIMAFORTÆLLING 10 RISIKOKORTLÆGNING OVERSVØMMELSE FRA HAVET 14 OVERSVØMMELSE SOM SKYLDES REGN 18 KYSTBESKYTTELSE OG DIGER 24 REGNVAND 32 PRIORITEREDE INDSATSER 39 VIL DU VIDE MERE 40 3

4 4

5 FORORD I 2009 vedtog Dragør Kommunalbestyrelse en Lokal klimastrategi, som del af Kommuneplan Klimastrategien udtrykte denne vision: Dragør Kommune vil arbejde for, at vi både på kort og lang sigt sikrer en robust planlægning, der på alle fronter, privat og kommunalt, tager højde for klimaforandringer, både gennem forebyggelse og tilpasning. Strategien indeholder idéer og forslag til hvad vi i fællesskab kan gøre for at forebygge yderligere klimaforandringer og hvad vi kan gøre for at tilpasse os klimaforandringer med fokus på havvandstigninger og regnvand. Klimatilpasningsplan 2013 er en opfølgning på klimastrategien for så vidt angår tilpasning. Planen beskriver kommunens aktuelle klimaplanlægning, med fokus på havvand og regnvand. Klimatilpasningsplan 2013 er et tillæg til kommuneplanen - en temaplan i tilknytning til Kommuneplanrevision

6 INTRO Klimatilpasningsplan - et fælles ansvar Dette hæfte indeholder en klimatilpasningsplan for Dragør Kommune. Klimatilpasningsplanen er et tillæg til Kommuneplanrevision En klimatilpasningsplan er en plan, som alle kommuner skal udarbejde for at være rustet til de udfordringer de fremtidige klimaforandringer bringer med sig. I klimatilpasningsplanen beskrives risikoen for oversvømmelser nu og fremover, og de handlinger som kommunen vil igangsætte for at undgå skader og regnfyldte kældre. Men Dragør Kommune står ikke alene med opgaven. Vi har alle sammen et ansvar for at minimere risikoen for oversvømmelser og skader. Derfor henvender klimatilpasningsplanen sig til kommunens egne forvaltninger, forsyningsselskabet HOFOR A/S, og ikke mindst til kommunens borgere. Vi er allerede godt på vej I forbindelse med Kommuneplan 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen en lokal klimastrategi for Dragør Kommune. Klimastrategien beskriver både hvordan vi kan bidrage til at forebygge klimaforandringer, og hvordan vi i fællesskab kan tilpasse os til mere hav- og regnvand. Der er lagt vægt på at håndtere klimaudfordringerne ud fra en positiv vinkel, bl.a. ved at lade højere vandstand langs vores kyster være en naturlig del af landskabsudviklingen og ved at tænke vandet som en rekreativ ressource samtidig med at vi sikrer tørre boliger. Denne tilgang er stadig aktuel. Klimastrategien fra 2009 udpeger også digebeskyttelse og håndtering af regnvand som vigtige hovedtemaer. Disse temaer er stadig relevante og vil derfor fortsætte som ledetråde i denne 2. generation af Dragør Kommunes klimastrategi, der dog alene beskæftiger sig med tilpasningsdelen. Vi vil gå et spadestik dybere ned i temaerne og beskrive hvordan vi mere konkret kan sætte initiativer i gang som kan være med til at klimasikre kommunen. Vi er godt i gang og har et godt grundlag at bygge videre på. Klimatilpasningsplanens tre hovedtemaer Klimatilpasningsplanen rummer en række forskellige emner og ideer til at imødekomme klimaudfordringerne. Disse er samlet i tre overordnede hovedafsnit: Risikokortlægning I dette afsnit kortlægges og beskrives hvor der er risiko for oversvømmelse ved hhv. havvandsstigninger og ekstremregn, og hvilke værdier, der risikerer at blive oversvømmet. Afsnittet indeholder en risikovurdering hvor oversvømmelsesrisikoen sammenholdes med en kortlægning af værdier. Endelig indeholder afsnittet en mulighedsanalyse, hvor der gives bud på hvilke indsatser, der kan sættes i værk for at imødekomme udfordringerne. Disse indsatser beskrives nærmere i de følgende to hovedafsnit: 6

7 Kystbeskyttelse og diger I dette afsnit beskrives hvordan vi kan imødekomme udfordringerne med havvandsstigninger, bl.a. ved at fremtidssikre digebeskyttelsen. Her beskrives igangværende projekter, f.eks. planlægningen af et supplerende dige i tilknytning til det nye Vestamagerdige, som også vil kunne indgå som digebeskyttelse i Dragør Kommune. I afsnittet beskrives også en række scenarier for nye diger til højtvandsbeskyttelse af den sydvestlige del af kommunen Regnvand I dette afsnit beskriver vi udfordringerne i forhold til flere og kraftigere regnskyl og tørre somre. Afsnittet beskriver også en række muligheder for at imødekomme disse udfordringer, både i forhold til kloakkernes kapacitet, Hovedgrøftens afledning og lokal afledning af regnvand. Byranden beskrives også som en mulighed for at håndtere regnvandet i Dragør Kommune. Sydamager er udpeget som EU-risikoområde Kyststrækningen langs Køge Bugt og Sydamager er udpeget som 1 af 10 områder i Danmark, der vil blive ramt hårdt af oversvømmelser, hvis de blev udsat for ekstrem stormflod. Derfor er der sat en undersøgelse i gang, hvor Kystdirektoratet ser på det mulige omfang og konsekvenser af en oversvømmelse af kystområderne i fremtiden. Resultatet af Kystdirektoratets arbejde er endnu ikke færdigt, men det vil indgå i den løbende risikovurdering af klimaforandringerne, og danne baggrund for stillingtagen til konkrete handlinger lokalt. De fredede strandenge set fra Kongelundsfortet. Områderne bliver oversvømmet indimellem, og har en vegetation og et dyreliv, som er kendetegnet ved at kunne leve netop i de saltpåvirkede områder. 7

8 VISION OG MÅL Klimastrategi fælles ansvar Klimatilpasning til mere regn, kraftigere regnbyer og skybrud er en fællessag for kommunen, forsyningsselskabet og den enkelte borger. Det blev fastslået i den lokale klimastrategi fra Klimastrategien finder du på kommunens hjemmeside Dragørs vision for klimatilpasning I Dragør Kommune tager vi klimaet alvorligt. Vi skal sikre, at vi er godt rustet til fremtidens klimaforandringer, og at vi har et godt beredskab. Men vi tør også godt supplere alvoren med kreativitet og innovation og vende klimaudfordringerne til muligheder for nye naturoplevelser, rekreation og fornuftige løsninger. Man kan komme langt med teknik, men de tekniske løsninger er ikke altid svaret. Derfor bliver vi nød til at bruge fantasien og se hvordan vi kan supplere teknikken med naturlige anlæg som kan være med til fx at skabe smukkere veje, rekreative områder og nye måder at færdes i naturen på - samtidig med at vi beskytter de bebyggede områder. Denne tilgang kræver tværfaglighed, dialog og samarbejde med både interessenter, nabokommuner og ikke mindst med Dragørs borgere som er vigtige medspillere i den fremtidige klimatilpasning. Mål for klimatilpasning i Dragør Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at alle bebyggelser både i byområder og i landområdet sikres mod oversvømmelser fra havet, med et beskyttelsesniveau der ikke er ringere end i dag, og som medtager en klimafaktor at klimatilpasningen løbende justeres så den imødegår usikkerhederne på klimaprognoserne at diger og terrænreguleringer indpasses optimalt i landskabet at der arbejdes hen imod lokal afledning af regnvand, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt at uvedkommende regnvand afkobles fra kloakkerne at der stiles mod løsninger der tilfører oplevelser og rekreative værdier at der sker en løbende information om tiltag, som den enkelte grundejer kan udføre på egen grund for at undgå skader fra regn og havvand Klimatilpasningsplanen er en del af kommuneplanen Når klimatilpasningsplanen er vedtaget, vil den være en del af Kommuneplanen. Det betyder, at de retningslinjer og anbefalinger der ligger i klimatilpasningsplanen vil have afsmittende virkning på den fremtidige planlægning. Gennem en tæt koordination vil vi sikre at der skabes et aktivt samspil mellem klimatilpasningsplanen og kommunens øvrige planer, hvad enten der er tale om vand- og naturplaner, spildevandsplanen, lokalplaner eller planer for rekreative anlæg, samt vedligeholdelsesplaner for offentlige bygninger. Vi skal med andre ord ikke bare tænke klima, vi skal tænke klima på tværs. Klimatilpasningsplanen skal justeres Arbejdet med klimatilpasning er et langsigtet projekt. Vi skal ikke bare sikre os her og nu, men se langt frem i tiden. Samtidig udvikler klimaet og den viden vi har tilgængelig sig hele tiden. Afsmeltning af indlandsisen er et godt eksempel på, at forandringerne pludselig kan tage fart, og det som var almen viden i går, pludselig har ændret sig væsentligt. Derfor skal vi hele tiden holde 8

9 os ajour med den udvikling og de data der er tilgængelige på klimaområdet. Det betyder, at der løbende skal ske en justering af klimatilpasningsplanen og tidspunkter for iværksættelse af konkrete projekter, i den takt og det omfang det er muligt. Samarbejde er nødvendigt Med afsæt i klimastrategien fra 2009 er der sat flere projekter og samarbejder i gang. Dragør Kommune er blandt andet i samarbejde med Tårnby Kommune og Vestamagers Dige-pumpelaug i gang med at undersøge mulighederne for et supplerende landdige gennem Kongelunden i tilknytning til Vestamagerdiget, med mulig forbindelse til Søvangsdiget. I forbindelse med vedligeholdelse og drift af Hovedgrøften har kommunen et samarbejde med de tilstødende lodsejere. Og sammen med forsyningsselskabet HO- FOR A/S (Hovedstadens Forsyningsselskab) løser Dragør Kommune opgaver omkring vandforsyning og spildevandshåndtering. Disse samarbejder vil vi fortsætte med og styrke gennem konkrete klimaprojekter. Nogle af de samarbejdsprojekter vi vil sætte i værk beskrives i klimatilpasningsplanens afsnit om initiativer og handlinger. Hovedgrøften ved Fælledvej under ekstrem regn. 9

10 EN KLIMAFORTÆLLING Vandstandsforhold omkring Amager under stormfloden Bemærk forskellen på vandets højde ved Amageres sydspids og den nordlige del af Amager Når man taler om klimatilpasning bruges hændelser som en betegnelse for den vandstand eller det nedbør, som statistisk kan forventes inden for en årække. En 100-års hændelse er således den maksimale vandstand, der statistisk set forventes en gang hvert 100. år. Stormfloden i 1872 svarer til en års hændelse. Dragør Kommune ønsker et beskyttelsesniveau der svarer til en 100 års hændelse. Udfordringen er at man ikke ved hvornår hændelsen vil ske. Klimaforandringer set fra Dragør Når man taler om fremtidens klima støder man på mange begreber. Nogle er knyttet til havvandsstigninger, hvor vi hører om stormflod og oversvømmelser. Andre er knyttet til skybrud og kraftige regnskyl. I Dragør er vi påvirket af begge dele. Havvandstigninger En af de store konsekvenser af klimaforandringerne er, at vandets temperatur vil stige. Når vandets temperatur stiger, fylder det mere, og vandstanden i havene øges. Ismasserne på polerne og indlands gletsjere vil reduceres, og vandet herfra vil strømme til havene, hvilket også vil hæve vandstanden i havet. Dragør ligger lavt, og er derfor særlig udsat i forhold til vandstandsstigninger. Størstedelen af Dragør by ligger 1,5 m-2,5 m over havets overflade, mens de bebyggede områder på Sydspidsen og i Søvang ligger lavt, kun 1,0 m-2 m over havets overflade. Stormflod En stormflod opstår når meget kraftige vinde flytter vandet i vindens retning. Ofte påvirker de kraftige storme vandets bevægelse i meget store områder. F.eks. vil kraftige vinde fra vest få vandet fra Nordsøen til at strømme ind i Kattegat og videre mod syd gennem bælterne til Østersøen. Uden for Dragørs nordlige kyststrækning ligger Drogden tærsklen. Det er et område i Øresund, der bremser vandets strømning igennem Øresund. Når det blæser fra nord presses vandet fra Kattegat igennem Øresund mod syd til Østersøen. Fordi vandet bremses op ved Drogden tærsklen vil vandet stå højere nord for Dragør end syd for Dragør. Det fænomen vil også være gældende for vind fra syd, hvor vandet vil stå højere syd for Dragør end nord for Dragør. I 1872 var der stormflod i Dragør. Stormfloden opstod fordi særlige vejrforhold fik store vandmængder til at presse sig op gennem Østersøen i den smalle passage mellem Amager og Sverige. Der er ingen der med sikkerhed kan sige, om de ekstreme vejrforhold som skabte stormfloden dengang vil opstå igen. Men risikoen er til stede, og derfor har Kommunalbestyrelsen besluttet, at Dragør skal sikres mod oversvømmelser, selv om sandsynligheden for at de finder sted er meget lille. Skybrud og regnskyl Skybrud er et regnvejr, hvor der falder mere end 15 mm nedbør på en halv time. Et regnvejr på 4 timer, hvor der falder mm kan have samme konsekvenser mht. oversvømmelser. De fleste har oplevet, hvordan et skybrud eller meget kraftigt og vedvarende regnvejr har skabt problemer rundt omkring i landet. I Dragør oplevede vi et kraftigt skybrud allerede i 2007, og sidste år var det store dele af København der stod for tur. De kraftige skybrud giver problemer i forhold til kloaknettet, som ikke er dimensioneret til at klare denne 10

11 slags regnvejr, men først og fremmest er udformet til at klare daglige nedbør og skybrud, som typisk kun sker hvert 5. eller 10. år. I Dragør har vi endvidere den udfordring, at vores grundvandsspejl står højt. Derfor er det svært for vandet at sive hurtigt ned i jorden når det regner kraftigt. Heldigvis har vi store ubebyggede arealer i kommunen som kan tåle at være oversvømmede i et par timer. Disse arealer er velegnede til at forsinke regnvandet indtil der er plads i grøfter og kloakker til at lede vandet væk. Det gælder f.eks. de grønne arealer i byens kant. Med klimaforandringerne vil vi få flere skybrud og kraftige regnskyl. Derfor skal vi have opmærksomhed på, hvordan vi leder regnvandet vandet væk fra bebyggelser og andre steder, hvor vandet gør skade. Her vil nedsivning, for- sinkelse eller afledning af regnvandet på den enkelte grund udenom kloaknettet være i fokus. Dette kaldes også for LAR løsninger (lokal afledning af regnvand). Grundvand Klimaforandringerne forventes at have begrænset indflydelse på grundvandsstanden og den lokale drikkevandsproduktion. Den væsentligste udfordring forventes at være behovet for yderligere vanding i sommerperioder. Det kan betyde et større træk på grundvandsressourcen med øget grundvandssænkning og dermed øget risiko for saltvandsoptrængning i ressourcen. Fortsat vandingsforbud i private haver og begrænsninger i anden vanding i dagtimer kan reducere effekterne, da fordampningen er mindre om natten end om dagen. Strandengene på Amagers sydspids ligger i næsten samme højde som vandets overflade. Terrænet stiger svagt jo længere ind i landet man kommer. Skøjteløb langs diget ved Batterihøj. 11

12 Ved ekstremt højtvande kan der strømme vand ind på Syd- og Vestamager. Under de forventede klimaforhold ville det statistisk set kunne ske én gang pr år. På kommunens hjemmeside kan man finde et lille videoklip, med en højtvands-simulering, der viser, hvordan vandet ville bevæge sig ind over land ved ekstremt højvande. Hvor meget skal vi beskytte os? I fremtidens planlægning er vi som kommune nødt til at forholde os til, at vandstanden i havene stiger og stormene vil ske hyppigere. Med de nuværende diger vil vi kunne sikre den nordlige del af kommunen mod en stormflodshændelse, mens den sydlige del, herunder Søvang, ville blive oversvømmet. Med en havvandsstigning på ca. 0,3 m som svarer til hvad der forventes i løbet af de næste 50 år vil også den kystnære del af de bebyggede områder omkring Dragør by rammes ved en stormflod, hvis ikke vi gør noget ved vores diger. Som udgangspunkt ønsker vi i Dragør Kommune at fastholde den beskyttelse vi har i dag. Men digerne skal forbedres, så beskyttelsen kommer til at gælde for alle bebyggelser i kommunen. Og så vil vi løbende sørge for, at beskyttelsen opgraderes, så vi også om 50 år har samme beskyttelsesniveau som i dag. På de følgende sider beskrives hvor klimaudfordringerne vil være særlig store, og hvordan Dragør Kommune vil arbejde med at imødekomme dem, både på den korte og på den lange bane. Målinger viser, at én gang hvert 100 år (100 års stormflod) vil havvandstanden være ca. 1,9 m over daglig vande ved Kongelunden, 1,7 m ved Søvang og 1,4 m ved og nord for Dragør. Klimaændringerne vil generelt hæve vandstanden i havet med ca. 30 cm frem mod år 2050, hvorved en 100 års stormflod giver vandstande på 2,2 m over daglig vande ved Kongelunden, 2,0 m ved Søvang og 1,7 m ved Dragør by. 12

13 risikokortlægning oversvømmelse fra havet oversvømmelse som skyldes regn 13

14 OVERSVØMMELSE FRA HAVET Udfordringer og kortlægning af risikoen for oversvømmelse i dag Kortet nedenfor viser eksiterende dige eller terrænkoter langs kysten. Årsangivelsen indikerer hvor mange år der forventes at gå mellem evt. oversvømmelser med de angivne dige og terrænkoter. Oversvømmelses- og risikovurdering af situationen i dag Diger og de lavvandede områder foran digerne beskytter Dragør Kommune mod stormfloder og bølger. Digerne starter nord for Dragør By og fortsætter sydover til og med Søvang. En analyse af observerede stormfloder viser, at det kun er ca. én gang hver 100 til 500 år, at en stormflod giver anledning til oversvømmelse i Dragør. Længere mod syd er områderne knapt så godt beskyttede. Således indikerer foreløbige undersøgelser, at Søvang bliver oversvømmet én gang hver 10 til 50 år. Ved anvendelse af modelberegninger og analyser af terrænets koter, er den maksimale vanddybde (vandstand på terræn) beregnet for en stormflodshændelse. Her er vist en hændelse, der forekommer en gang hver 100 år. Stormfloden er kraftigere jo sjældnere den er. Det vil sige at en hændelse der forekommer hver 500 år vil give en oversvømmelse med større udbredelse og dybde. Omkostninger ved oversvømmelse De beregnede oversvømmelsesområder og vanddybder (vandstand over terræn) vil medføre en skade og tilhørende omkostning til udbedring af skaden. Alle værdier som huse, veje og industri er kortlagt og det er således muligt at beregne en omkostning ved en given oversvømmelse. Analysen giver et såkaldt risikokort, der viser den årlige omkostning inden for 1 ha (100 m x 100 m). Ved nuværende klima, er der beregnet årlige omkostninger i det sydlige område på typisk kr./ha, og nogle mindre områder med en højere omkostning. Værdikort kan ses på Dragør Kommunes hjemmside: Det er med det nuværende vidensniveau ikke muligt at lave et risikokort for Søvang, hvor de foreløbige analyser viser, at digerne ikke giver samme beskyttelse som ved Dragør by. Beskyttelsesniveau i dag. Kote: +1,7 DVR 100 år Kortet øverst viser hvor højt vandet vil stå i dag, hvis vi udsættes for en stormflod. Se ligeledes oversvømmelse langs Hovedgrøften på kort 2 side 37. Kote: +5,9 DVR 10,000 år 14 Kote: +1,5 DVR 1 år Kote: +2,0 DVR 500 år Kote: +2,0 DVR år Kortet nederst viser den årlige omkostning inden for 1 ha (100 m x 100m) hvis vi rammes af en oversvømmelse.

15 Oversvømmelseskort 100 års stormflod i 2013 Risikokort

16 OVERSVØMMELSE FRA HAVET Udfordringer og kortlægning af risikoen for oversvømmelse i fremtiden Diget langs Dragør Nordstrand er anlagt med en topkote på ca. 1,7 m. Oversvømmelseskortlægning og fremtidigt klima I et fremtidigt klima vil havvandet stå højere og digerne omkring Dragør give en mindre beskyttelse i den udformning og højde de har i dag. Det betyder, at de helt kystnære bebyggelser vil blive oversvømmet ved en stormflodshændelse, der forekommer én gang hver 100 år. I den sydlige del af kommunen vil samme stormflod brede sig længere ind i landet og give større vanddybder sammenlignet med nuværende klima. Hvis der ikke iværksættes tiltag vil risikoen og dermed den årlige omkostning stige i årene fremover. Ved at følge udviklingen af vandstanden i havet, vil det være muligt at fastsætte, hvornår og hvordan de forskellige tiltag skal iværksættes for at opretholde eller forbedre beskyttelsen imod stormfloder. Kortet øverst viser hvor højt vandet vil stå i 2050, hvis vi udsættes for en stormflod og digerne fremstår som de er i dag. Se ligeledes oversvømmelse langs Hovedgrøften på kort 2 side 37. Kortet nederst viser den årlige omkostning inden for 1 ha (100 m x 100m) hvis vi rammes af en oversvømmelse i 2050, hvis ikke der iværksættes tiltag. Kortet viser tillige prioriterede indsatsområder: 1. Kystnære del af bebyggelsen ved Dragør 2. Søvang 3. Bebyggelse i det sydvestlige landområde 16

17 Oversvømmelseskort 100 års stormflod i 2050 Risikokort

18 OVERSVØMMELSE SOM SKYLDES REGN Kortlægning af risikoen for oversvømmelse i forhold til regnskyl Gentagelsesperioder udtrykker, hvor lang tid der i gennemsnit går mellem, at regn med samme styrke og varighed optræder. Kraftigere og mere regnvejr Vi forventer mere regn og kraftigere regn i fremtiden. Ifølge FNs klimascenarier vil de ekstreme regnskyl tage til i antal og styrke, og årsnedbøren forventes at stige med 10 % frem til 2050 og 20 % frem til Vi forventer også kraftigere regnskyl og situationer, hvor de kraftige regnskyl forekommer så tæt på hinanden, at vandet ikke når at sive ned eller løbe væk, før næste regnskyl sætter ind. Gentagelsesperiode Investering mio. kr. Investering årligt over 20 år mio. kr. 20 år i år i år i år i Vi skal således indstille os på mere hverdagsregn, kraftigere regnskyl og situationer hvor de kraftige regnskyl kommer lige efter hinanden. Dragør Kommune har siden 2007, i samarbejde med kommunens forsyningsselskab, gennemført de første klimatilpasninger af vores kloakker til en samlet værdi på ca. 25 mio. kr. Tiltagene er udført ud fra de oplevelser og erfaringer som vi har fra regnhændelserne i 2007, 2011 og Ved seneste ekstremhændelse oplevede vi færre oversvømmelser i kommunen men til gengæld oversvømmelse på Dragør Renseanlæg. Det har vi ikke tidligere oplevet. Det giver os et fingerpeg om at klimatiltagene virker. Du kan læse mere om de første klimatilpasninger på side 32. Status Quo 20 år i år i år i i 2110 Skadeomkostning Skade efter tiltag Gevinst Tiltagsomkostning Nettogevinst år Mm regn på 30 min 17,7 21,8 26, Mm regn på 2 timer 27,2 33,2 39,6 49,7 58,5 Mm regn på 4 timer 32,9 39,9 47,3 59,0 59,0 I denne klimatilpasningsplan er der gennemført beregninger af risikoen for oversvømmelser i 2050 og 2110, hvis vi ikke forbedrer forholdene yderligere. Kortlægning I denne klimatilpasningsplan er der foretaget den første kortlægning af udbredelsen af oversvømmelser i kommunen fra det overordnede regnvandssystem. Oversvømmelseskort 1 øverst til højre viser de områder, hvor vi i dag vurderer, at der er risiko for oversvømmelser i 2050 som følge af regn, og områder hvor vi ikke forventer, at der vil opstå væsentlige oversvømmelser. På kortet ses, at hovedparten af oversvømmelserne forventes at ske i områder i det åbne land, men der er også tegn på, at der vil kunne ske oversvømmelser i boligområder. Kortet viser 6 forskellige regnhændelser med en gentagelsesperiode på henholdsvis 5, 10, 20, 50 og 100 år i Og en 100 års hændelse i Kortet viser alle regnhændelser på en gang og de lyse områder er udbredelsen af de kraftigste regnhændelser. På oversvømmelseskort 2 ses udbredelsen af oversvømmelsen ved en 100 års hændelse i 2050, samt hvor meget vand, der forventes at står over terræn. Der forventes hovedsageligt oversvømmelse op til 10 cm i boligområderne. I enkelte områder op til 30 cm. De største oversvømmelser forventes i det åbne land i byranden. 18

19 Oversvømmelseskort 1 Oversvømmelseskort års regnhændelse i

20 20 På oversvømmelseskort 3, som viser en 100 års hændelse i 2110, ses samme mønster men kraftigere oversvømmelser op til 30 cm. Den samlede kortlægning viser kun oversvømmelser fra ledninger over 300 mm og situationer med mere end 10 cm vand på terræn. Beregningerne der ligger til grund for kortene er foretaget i en model, der bygger på eksisterende oplysninger om regnvandsledningerne, vandløb, en højdemodel over terrænet i Dragør og forventninger til den fremtidige nedbør. Oversvømmelser med spildevand I Dragør Kommune håndteres regn- og spildevand i separate ledninger. I Dragør gl. by sker det i fælles ledninger. Når det regner, stiger mængden af spildevand på renseanlægget. Det viser, at der afledes regnvand til spildevandskloakkerne også ud over hvad vi kunne forvente. Det uvedkommende vand udgør en risiko for opstuvninger af fortyndet spildevand i kældre og på terræn. Denne risiko indgår ikke i kortlægningen af oversvømmelser, men vil fortsat indgå i arbejdet med at klimatilpasse afløbssystemet. Det uvedkommende vand kommer fra utætte spildevandsledninger og tilkoblinger af regnvandsnedløb og omfangsdræn. HOFOR A/S som er kommunens forsyningsselskab, arbejder på at finde utæthederne og fejltilkoblingerne så det kan afkobles. Halvdelen af alt vand på renseanlægget skønnes at være uvedkommende vand. Det svarende til ca. 1 mio. m3 vand årligt. Risikokort Der er foretaget en risikokortlægning af de forventede oversvømmelser fra regn. Kortlægningen skal indgå i prioriteringen af den lokale indsats for klimatilpasning. Ideen er at prioritere tiltag i de områder, hvor risikoen for skader er størst. Risikoen for skader er fundet ved at sammenholde kortlægningen over de områder, hvor der forventes at kunne opstå oversvømmelser i fremtiden som følge af regn med en opgørelse af omkostninger til at udbedre skader efter oversvømmelse. Risikoen for oversvømmelser er opgjort ved at sammenholde hvor ofte et område bliver oversvømmet med hvor store skaderne er, når det sker. Værdien af skader er opgjort ud fra erfaringstal fra brancheorganisationen Forsikring & pension. Risikokortet viser 7 forskellige områder hvor indsats prioriteres: 1. Dragør gl. By 2. Området omkring D.B.Dirchens Allé 3. Den sydlige del af Vængekvarteret 4. Den vestlige del af Vængekvarteret 5. Søvang 6. Thimandsvænget 7. Den nordlige del af St. Magleby

21 Oversvømmelseskort års regnhændelse Risikokort

22 Kortene vil blive brugt i kombination med de driftserfaringer som forsyningen og kommunen i øvrigt har fra de regnhændelser, der allerede er sket i Dragør Kommune. Udpegningen vil bl.a. blive brugt til prioritering af opfølgende detailundersøgelser af årsag, og konkrete tiltag for at reducere risikoen for oversvømmelser og skader. I resten af kommunen er der stadig lokaliteter, hvor der kan ske oversvømmelser. I de områder vil der også blive gennemført supplerende detailundersøgelser og klimatiltag vil også blive udført i forbindelse med de igangværende kloakrenoveringsopgaver. Når der kommer kraftige skybrud er grøfterne på arbejde 22

23 kystbeskyttelse og diger 23 Status og igangværende projekter Kystbeskyttelsen idag Digescenarier Indsatser

24 KYSTBESKYTTELSE OG DIGER Status og igangværende projekter Landskabets udvikling Illustration fra klimastrategi 2009 Kystbeskyttelsen i Dragør Kommune Kystbeskyttelsen i form af diger er primært rettet mod sikring af bebyggede områder mod oversvømmelse. Udfordringen i Dragør Kommune er, at kystområderne rummer en lang række natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier. I dag bemærkes digerne stort set ikke i landskabet, og særlig omkring Dragør by er digerne diskrete. Sikring imod klimaforandringer langs kommunens kyster er forbundet med en række hensyn til de eksisterende værdier. Nogle steder er der i dag allerede diger, og her vil en yderligere beskyttelse være forbundet med at hæve de eksisterende digers højder. Andre steder vil klimasikringen betyde etablering af helt nye diger og dermed en potentiel ny påvirkning af kystlandskaberne. I de bebyggede områder betyder højere diger en påvirkning af det visuelle miljø og muligheden for at se ud over vandet. I det åbne land er beskyttelse med diger langs kysten også forbundet med en visuel påvirkning. Kystlandskabet fra Dragør Sydstrand og til Vestamager med de store strandengsog overdrevsarealer udgør en af de få naturlige strækninger af Øresundskysten, der ikke er kystsikret eller reguleret. Den naturlige kyststrækning gør, sammen med naturværdierne, dette landskab unikt. Derfor er påvirkningen af naturen i fokus. Kysterne er omfattet af mange hensyn Gennem lovgivningen har Dragør Kommune pligt til at varetage interesser i relation til vores unikke natur- og landskab samt vandmiljøet. Kystområdet er omfattet af en række beskyttelser og udpegninger, herunder Natura 2000 planer, fredede områder, 3 beskyttede arealer og arealerne med udpegede beskyttelsesinteresser i kommuneplanen. Natura 2000 Inden for Natura 2000 områder er Dragør Kommune forpligtiget til at opretholde en gunstig naturtilstand for de arter der ligger til grund for udpegningerne. Fredningen Dragør Kommune skal spille en aktiv rolle i naturplejen af de kystnære fredede områder. 3-områder Overdrevs- og strandengsarealerne der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 er vigtige levesteder og spredningskorridorer for områdets dyr og planter. Med placering af nye diger er det afgørende, at hensynet til natur og landskabsværdierne også varetages. Igangværende projekter Dragør Kommune er involveret i to projekter, som på sigt har betydning for den fremtidige kystbeskyttelse. Det første projekt retter sig imod EU s oversvømmelsesdirektiv som udpeger kommunerne på kyststrækningen langs Køge Bugt og Sydamager som risikoområde for oversvømmelse. Det andet projekt handler om stormflodssikring af Vestamager. Begge projekter er stadig under udarbejdelse. De endelige data og resultater fra projekterne skal fremover koordineres 24

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 2013. Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Dokument nr.: 727-2013-121816 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen side 3 1.1 Klimaforandringer 1.2 Om klimatilpasningsplanen

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere