AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL"

Transkript

1 AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012

2 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard Hansen og Søren Gustav Rasmussen, AgroTech

3 INDHOLD 1. Sammenfatning Baggrund Formål Materialer og metoder Resultater og diskussion Konklusion Referencer Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

4 1. SAMMENFATNING Danske mælkeproducenter viser stigende interesse for at benytte fiberfraktionen fra gylleseparering som strøelse i sengebåse i kvægstalde som alternativ til andre strøelsestyper som halm, sand etc. Sammenlignet med andre strøelsestyper har fiberstrøelse imidlertid et højere indhold af ammonium, hvilket øger risikoen for kvælstoftab i form af ammoniakfordampning. AgroTech har i samarbejde med Videncenter for Kvæg og Runi A/S sammenlignet ammoniakfordampningen fra henholdsvis halm- og fiberstrøelse benyttet som strøelse i kvægstalde. Undersøgelsen blev gennemført i en kvægstald, hvor ammoniakfordampningen fra henholdsvis 1100 g fiberstrøelse og 300 gram halm udstrøet per dag per sengebås blev bestemt ved brug af et dynamisk emissionskammersystem tilpasset sengebåse. Fordampningen af ammoniak fra emissionskammersystemet blev bestemt ved et fotoakustisk multigas monitor system. Undersøgelsen viste, at brug af fiberstrøelse i kvægstalde medfører højere ammoniakfordampning end brugen af halmstrøelse. Fordampningen fra fiberstrøelsen er forholdsvis kortvarig og ophører ca. 12 timer efter fiberens udspredning. Brugen af fiberstrøelse har begrænset indvirkning på den samlede ammoniakfordampning fra kvægstalde. Daglig brug af fiberstrøelse blev beregnet til at øge den samlede ammoniakfordampning fra kvægstalde med under 0,6 %. 2. BAGGRUND Gylleseparering har igennem de sidste 10 år vundet indpas i dansk landbrug (Birkmose, 2010). Gylleseparering er defineret som en teknisk forarbejdning af gylle, der skaber produkter - også kaldet fraktioner, der er forskellige fra gylle med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af næringsstoffer. Separeringen sker ved hjælp af mekaniske gylleseparatorer. Der findes en række forskellige separeringssystemer, men i praksis adskiller langt de fleste systemer gyllen i en flydende fraktion og en fast fiberfraktion. Den flydende fraktion indeholder hovedparten af gyllens indhold af væske og ammoniumkvælstof (NH 4 ), mens den faste fiberfraktion indeholder hovedparten af gyllens indhold af fosfor, organiske kvælstof og tørstof (Møller et al., 2007, Møller et al. 2003). Den flydende fraktion benyttes som næringsstofkilde i planteproduktionen, mens hovedparten af den faste fiberfraktion, der produceres på landbrugsbedrifter, afsættes til biogasanlæg (Birkmose 2010). Erfaringer fra såvel udlandet som fra Danmark viser, at den faste fiberfraktion er velegnet som strøelse i kvægstalde (fiberstrøelse). Jævnlig tildeling af fiberstrøelse til sengebåse i løsdriftsstalde danner en blød, formbar og isolerende måtte, der øger koens komfort, og beskytter koen mod trykskader. Udenlandske undersøgelser har således fundet, at brugen af fiberstrøelse i kvægstalde medfører færre lammelser hos malkekøer og lavere omkostninger per ko sammenlignet med brugen af sand (Harrison et al., 2008). Danske og udenlandske brugererfaringer indikerer ligeledes, at brugen af fiberstrøelse fører til renere køer, færre klovproblemer, lavere omkostninger, højere ydelse og længere liggetid (Søgaard, 2012; Landbrugsinfo, 2011). Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

5 Figur 1. Billede af sengebåse med fiberstrøelse. Fiberen danner et blødt, formbart leje, der beskytter køerne mod trykskader. Fiberstrøelse kan erstatte brugen af andre strøelsestyper som eksempelvis snittet halm eller sand. Fiberstrøelsen kan være et velegnet strøelsesmateriale, men har sammenlignet med andre strøelsestyper et højere kvælstofindhold i form af ammoniumkvælstof (NH + 4 ) og organisk kvælstof. Fiberstrøelsens ammoniumkvælstof kan potentielt fordampe som ammoniak, og i forbindelse med mikrobiel nedbrydning af fiberen (mineralisering) sker der en forholdsvis langsom omdannelse af fiberens organiske kvælstofindhold til ammoniumkvælstof. Fiberstrøelsens ammoniumindhold er i dynamisk ligevægt med ammoniak (NH 3 ) (ligning 1), som er flygtigt i gasfasen (NH 3(gas) ). Fiberstrøelsens ammoniumkvælstof kan derfor løbende tabes som ammoniak. NH 4 ( aq) NH 3 ( aq) NH 3 ( gas) (Ligning 1) Brugen af fiberstrøelse i kvægstalde kan derfor potentielt føre til et højere tab af ammoniak fra kvægstalde end brugen af andre typer af strøelsesmaterialer som halm eller sand. Omvendt kan der potentielt i strøelseslaget ske en mikrobiel immobilisering (fastlægning) af ammoniumkvælstof. Dette kan betyde, at det ammonium, der tilføres strøelsen eksempelvis via urin, kan indarbejdes som organisk bundet kvælstof, hvilket begrænser potentialet for ammoniaktab. Det er derfor ikke entydigt, i hvor høj grad brugen af fiberstrøelse vil føre til forøget ammoniaktab. Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

6 3. FORMÅL Formålet med undersøgelsen er at kvantificere ammoniakfordampningen fra henholdsvis halm og fiber benyttet som strøelse i kvægsengebåse. 4. MATERIALER OG METODER Undersøgelsen blev gennemført i en naturlig ventileret løsdriftsstald til malkekvæg ved Fasterlundvej 1, 6900 Skjern. Stalden er indrettet med sengebåse udstyret med gummimåtter, der dagligt strøs med frisk produceret fiberstrøelse. Fiberstrøelsen bliver umiddelbart før brug produceret ved separering af kvæggylle med en mekanisk skruepresse (Vincent Coorporation), som i Danmark forhandles af Runi A/S. Sammensætningen og dosering af såvel fiberstrøelse som halmstrøelsen kan ses i Tabel 1. Undersøgelsen blev gennemført den 31. oktober 2012 ved staldtemperaturer mellem 8,2 og 9,2 C. Forud for undersøgelsen blev en række repræsentative sengebåse dagligt i en periode på 14 dage strøet med 300 g snittet halm per sengebås, mens en tilsvarende række sengebåse dagligt blev strøet med g fiberstrøelse per sengebås. Doseringen var valgt med henblik på at tilføre samme mængde tørstof til sengebåsene samt med henblik på at dosere tilsvarende mængder som benyttet under praktiske forhold. I praksis anbefales daglig tilførsel for at sikre køerne et tørt og blødt leje samt begrænse risikoen for yverbetændelse (Katholm J. 2012). Den forudgående strøning blev gennemført i 14 dage før emissionsmålingerne for at opbygge et velfungerende og repræsentativt lejemateriale forud for målingerne. Ammoniakfordampningen fra strøelsen blev bestemt ved at overdække to sengebåse strøet med fiberstrøelse og to sengebåse strøet med halm med dynamiske emissionskamre (Figur 2). Dette målesystem muliggjorde samtidige målinger af ammoniakfordampningen fra sengebåse strøet med henholdsvis halm- og fiberstrøelse. Hvert emissionskammer bestod af en kappe uden bund. Figur 2. Billeder af det dynamiske emissionskammersystem. Kamrene var indrettet med et styret luftflow og et automatisk online koncentrationsmålesystem med henblik på at kunne gennemføre samtidige bestemmelser af ammoniakfordampningen fra henholdsvis halm- og fiberstrøelse. Billedet til venstre viser emissionskamrene ved en supplerende måling gennemført i et værksted. Billedet til højre viser et emissionskammer indsat i en sengebås. Vægt i de sorte plastposer sikrede, at emissionskamrene sluttede tæt mod underlaget. Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

7 Hvert kammer var udstyret med et kontinuerligt og fastlagt luftsug og et tilsvarende luftindtag samt indre ventilation for at sikre opblanding af luften over den udlagte strøelse. Bestemmelse af ammoniakkoncentrationen i henholdsvis indgangs- og udgangsluften sammenholdt med bestemmelsen af luftudskiftningen muliggjorde en løbende bestemmelse af ammoniakfordampningen fra strøelsen under kammeret (Figur 3). Hvert emissionskammer dækkede et areal på 2,1 m 2, hvilket betød, at kammeret overdækkede hovedparten af sengebåsarealet. Figur 3. Skitse af principperne i det benyttede emissionskammersystem. Kammeret overdækker den udlagte strøelse (vist med brunt). Fordampningen af ammoniak fra strøelsen er vist med sorte pile. Den fordampede ammoniak opblandes i luften i kammeret. Kammerluften suges kontinuerligt ud af kammeret (C(ud)), og en tilsvarende mængde staldluft suges ind ved Cind. Fordampningen af ammoniak fra strøelsen bestemmes ved at måle forskellen i ammoniakkoncentration i ind- og udsugningsluft. Målesystemet bestemmer på den måde ammoniakfordampningen af den udlagte strøelse. Fordampningen af ammoniak fra sengebåse tilført henholdsvis fiber- og halmstrøelse blev bestemt for følgende perioder: 1. 0 til 1,5 timer efter udspredning af strøelse 2. 1,5 til 3 timer efter udspredning af strøelse timer efter udspredning af strøelse. Periode 1. Umiddelbart efter udspredningen af strøelse i sengebåsene blev emissionskamrene placeret over strøelsen. Ammoniakemissionen blev bestemt fra strøelsens afslutning til 1,5 timer efter strøelsestidspunktet. Periode 2. Halvanden time efter strøning blev det simuleret, at en ko lagde sig i sengebåsene. Dette indebærer, at en vis mængde urin og gødning via koens ben overføres til strøelsen, at strøelsen trykkes af koens vægt, samt at en andel af strøelsen forsvinder fra sengebåsene. I forsøget blev simuleringen gennemført ved, at en person fire gange gik fra gangareal til sengebås og trådte strøelsen flad og fjernede 20 % af den udlagte strøelse. Herefter blev der igen målt i 1,5 timer. Periode timer efter strøning blev ammoniakfordampningen fra strøelsen bestemt i en sammenhængende periode på 1,5 timer. Af praktiske årsager blev denne måling gennemført på den strøelse, der var udspredt 24 timer før starten af periode 1. Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

8 Luftens indhold af ammoniak over strøelsen blev bestemt ved en online multigas fotoakustisk multigas monitor (INNOVA, 1412). Ammoniakfordampningen blev beregnet ved følgende ligning Hvor E NH3 = Fordampningen af ammoniak, mg NH 3 per sengebås per time j = Delperioden der måles på det aktuelle emissionskammersystem C = Målt ammoniakkoncentration i delperioden j, mg NH 3 m -3 luft u = Udgangsluft fra emissionskamre i = Indgangsluft til emissionskamre F = Luftskiftet i emissionskammersystemet, m 3 luft t -1 Alle målinger blev gentaget to gange. Alle sammenlignede målinger blev gennemført samtidigt for at sikre, at bestemmelserne blev gennemført under ens klimatiske og driftsmæssige forhold. Sammensætningen af strøelsen blev bestemt ved udtagning af fire repræsentative prøver af henholdsvis halm- og fiberstrøelsen. Prøvernes indhold af total kvælstof, NH 4 kvælstof, tørstof og ph blev bestemt ved ekstern analyse. Tabel 1. Dosering, sammensætning og kvælstofindhold af udstrøet fiber- og halmstrøelse. Standardafvigelsen er vist i parentes. Strøelsestype Tildelt mængde Tørstof Total kvælstof NH 4 kvælstof ph g/dag g/kg g/kg g/kg Fiber (35) 7,15 (0,14) 0,81 (0,08) 8,29 (0,09) Halm (23) 3,84 (0,15) 0,28 (0,05) 6,45 (0,13) Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

9 5. RESULTATER OG DISKUSSION Forud for strøning på måledagen blev der målt lidt højere ammoniaktab fra halmstrøelsen sammenlignet med fiberstrøelsen, hvilket vurderes at skyldtes, at de fiberstrøede sengebåse fremstod mere tørre og rene end de halmstrøede sengebåse (Figur 4). Figur 4. Billeder af sengebåse strøet med henholdsvis halm- (tv) og fiberstrøelse (th). De udvalgte sengebåse var dagligt strøet med henholdsvis halm- og fiberstrøelse 14 dage forud for undersøgelsen. Udspredningen af fiberstrøelse øgede ammoniakfordampningen fra sengebåse markant, mens halmtildelingen kun påvirkede ammoniakfordampningen marginalt (Figur 5). Den højere ammoniakfordampning fra fiberstrøede sengebåse vurderes at skyldes fiberstrøelsens højere ammoniumindhold (Tabel 1). Ammoniaktabet var højst umiddelbart efter strøelsestidspunktet, hvorefter det gradvist faldt. 80 Ammoniakfordampning, mg NH 3 t Før strøning a Fiber Halm b 0,1 0,6 1,0 1,6 2,2 2,7 Timer efter strøning Figur 5. Målt fordampning af ammoniak (NH3) per sengebås før og efter strøning med henholdsvis fiber- og halmstrøelse. Pilen mærket med a viser strøelsestidspunktet. Pilen mærket med b viser tidspunktet, hvor strøelsen blev forurenet med gødning i forbindelse med simulering af, at en ko lagde sig i lejet. Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

10 Halvanden time efter strøelsestidspunktet, blev det simuleret, at en ko lagde sig i sengebåsen. Dette medfører, at en vis mængde strøelse fraføres strøelsesmåtten, samt at gødning tilføres strøelsesmåtten via koens klove. Den tilførte gødning øgede ammoniakemissionen fra halmstrøede sengebåse, mens det reducerede faldet i ammoniakfordampningen fra de fiberstrøede sengebåse (Figur 5). Staldundersøgelsen kunne af praktiske årsager kun gennemføres i en kortere periode. Udviklingen i ammoniakfordampningen fra udlagt strøelse blev derfor undersøgt over et døgn i en supplerende undersøgelse gennemført i et værksted ved en gennemsnitstemperatur på 10,5 grader (Figur 2). I denne supplerende undersøgelse blev ammoniakfordampningen fra 1100 g fiber og 300 g halmstrøelse bestemt over 24 timer på samme måde som i staldundersøgelsen. Ammoniakkoncentration, mg NH 3 m 3 luft Baggrund Fiber Halm Timer efter strøning Figur 6. Udviklingen i ammoniakkoncentration i luft over fiber- og halmstrøelse 24 timer efter udspredning. Langtidsundersøgelsen viste ligesom staldundersøgelsen højere ammoniakkoncentrationer i luft over fiberstrøelse, mens ammoniakkoncentrationen over halmstrøelse svarede til baggrundskoncentrationer (Figur 6). Ammoniakkoncentrationen var høj umiddelbart efter udspredningen og faldt til baggrundsniveau 10 til 15 timer efter strøningstidspunktet. Resultaterne af den supplerende undersøgelse blev brugt til at simulere ammoniakfordampningen over et døgn fra henholdsvis fiber- og halmstrøelse udbragt i sengebåse ( Figur 7). Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

11 Ammoniakfordampning, mg NH 3 t Fiber målt Halm målt Fiber simuleret Halm simuleret Timer efter strøning Figur 7. Udviklingen i ammoniakfordampning fra fiber- og halmstrøede kvægsengebåse 24 timer efter strøning. Resultaterne viser dels de gennemførte målinger og dels simulerede målinger udarbejdet på baggrund af resultaterne fra den supplerende undersøgelse (Figur 6). Undersøgelsen viser, at brugen af fiberstrøelse fører til højere ammoniakfordampning fra stalden end brugen af halmstrøelse. Ammoniakfordampningen aftager forholdsvis hurtigt og er stort set ophørt ca. 12 timer efter strøelsestidspunktet. På baggrund af de gennemførte målinger blev den gennemsnitlige ammoniakfordampning fra henholdsvis fiber- og halmstrøede sengebåse beregnet. Beregningen viser, at brugen af fiberstrøelse øger den samlede ammoniakfordampning med ca. 70 g ammoniak per sengebås per år svarende til ca. 25 kg kvælstof pr år fra en stald med 400 køer. Sættes denne forøgelse i sammenhæng med den samlede emission per årsko, fører dette til, at den gennemsnitlige ammoniakfordampning per årsko øges med under 0,6 % (Tabel 2). Tabel 2. Gennemsnitlig ammoniakfordampning fra henholdsvis fiber- og halmstrøelse benyttet som strøelse af sengebåse i kvægstalde, samt strøelsestypernes indflydelse på den samlede ammoniakfordampning fra malkekøer i sengestalde med spalter. I beregningerne er det antaget, at der dagligt tilføres 1100 gram fiberstrøelse og 300 gram halmstrøelse. Strøelses type Målt ammoniak fordampning mg NH 3 /sengebås/t Målt ammoniak fordampning g NH 3 /sengebås/år Norm ammoniakfordampning a g NH 3 /ko/år Andel af norm ammoniakfordampning b % Fiber 9,3 81, ,64 Halm 1,3 11, ,09 Difference 8,0 69,7 0 0,55 a) b) Normtal husdyrgødning Tallet er gældende for malkekøer (stor race) i sengestald med spalter og gylle i kanal system med bagskyl. (Poulsen H.D., 2011) g NH 3 /ko svarer til g NH 3 -N/ko. Under antagelse af at antallet af sengebåse svarer til antallet af årskøer. Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

12 6. KONKLUSION Undersøgelsen viste, at brugen af fiberstrøelse i kvægstalde medfører højere ammoniakfordampning end andre strøelsestyper med et lavere ammoniumindhold som eksempelvis halm. Fordampningen er forholdsvis kortvarig og ophører ca. 12 timer efter fiberstrøelsens udspredning. Brugen af fiberstrøelse har begrænset indvirkning på den samlede ammoniakfordampning fra kvægstalde. Daglig brug af fiberstrøelse er beregnet til at øge den samlede ammoniakfordampning fra kvægstalde med under 0,6 %. 7. REFERENCER Birkmose T.S Status over anvendelsen af gylleseparering i Danmark, maj LandbrugsInfo. Online: LandbrugsInfo, Fiberstrøelse i sengebåse. Brug af fiberfraktion fra separeret gylle som strøelse I sengebåse er helt nyt i Danmark. Indtryk fra DLBR studietur til Tyskland. /2198-Fiberstroeelse-i-sengebaase.aspx Harrison E., Bonhotal J., Schwarz M.. Using manure solids as bedding. Final Report from Cornell waste management institute. Katholm J Pas på yverbetændelse ved fiberstrøelse. Landbrug og Fødevarer, Kvægnyt nr november, 2012, p 3. Møller H.B., Jensen H.S, Tobiasen L., Hansen M.N Heavy metal and phosphorus content of fractions from manure treatment and incineration. Møller H.B., Hansen M.N. Maahn M Separation af gylle med skruepresse, dekanter centrifuge og ved kemisk fældning. Grøn Viden, Markbrug nr Poulsen H.D Normtal Normtal for husdyrgødning. On-line. P 6. Søgaard L.S Stor interesse for fiberstrøelse. I Særnummer Kvægkongres Nr. 05, 9 marts Landbrug og Fødevarer. P 4. Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air

Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 50 2003 Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder Thomas Sander Poulsen Cowi A/S Niels Enggaard Hansen Den Kongelige Veterinær- og

Læs mere

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation

Læs mere

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Evaluering af det generelle ammoniakkrav Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Fødevareministeriet Departementet Kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse Sekretariat, DJF Susanne Elmholt Koordinator for DJF's myndighedsrådgivning Dato: 08.05.2009 Dir.: 89991858

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

STRAWELL - STRAW APPLICATION FOR IMPROVED ANIMAL WELLFARE AND REDUCED ENVIRONMENTAL IMPACT

STRAWELL - STRAW APPLICATION FOR IMPROVED ANIMAL WELLFARE AND REDUCED ENVIRONMENTAL IMPACT STRAWELL - STRAW APPLICATION FOR IMPROVED ANIMAL WELLFARE AND REDUCED ENVIRONMENTAL IMPACT Anders Peter Adamsen & Lisbeth Ulrich Hansen Innovation, Videncenter for Svineproduktion, SEGES Aarhus 27-06-2016

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering

Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering Erhverv, Maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering Indledning I forbindelse med fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for malkekvægbrug

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer

Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Kolding, d. 22. februar 2018 Temamøde om staldgulve og miljøteknologi Kristoffer Jonassen Program Baggrund Ny viden - Metode - Resultater Anvendelse af ny viden i kommende

Læs mere

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Benzoesyre til smågrise

Benzoesyre til smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2003 2003-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. Kvik-manual 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. manualen. Version

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere