Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
|
|
- Inger Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,
2 Baggrund Resultaterne præsenteret i dette notat stammer fra et igangværende Innovationslovsprojekt, SyreNprojektet. Resultaterne er en del af en større forsøgsserie som har til formål at belyse effekten af forsuring af gylle på ammoniakemissionen ved udbringning af gylle. Det har været et ønske at kunne sammenlign effekten af forsuring af gylle i kombination med nedharvning efter 6 timer med direkte sortjordsnedfældning for at undersøge om kravet til sortjordsnedfældning giver en reduceret ammoniakemission fra udbragt gylle i forhold til forsuret og nedharve gylle. Materiale og metode Der blev anvendt slagtesvinegylle med ph værdi på 7,8 til forsøget. ph i gyllen blev sænket ved at tilsætte koncentreret (96 %) svovlsyre til gyllen. I forsøget blev der målt ammoniakemission fra udspredning af gylle med 4 ph niveauer: 7,8 (reference); 7,3; 6,8 og 6,2 med 2 gentagelser af hver behandling. Der blev tilsat svovlsyre svarende til 0,8; 2,1 og 4,0 L/tons gylle for at sænke ph til henholdsvis 7,3; 6,8 og 6,2. For at simulere udbringning af gylle på sort jord, blev det valgt at lave et laboratorieforsøg på Forskningscenter Foulum. Her blev 8 plastik kasser (35*25*20 cm) pakket med jord fra en mark på Forskningscenter Foulum. Jorden (JB 4) blev pakket efter en standardiseret metode med 12 kg jord per kasse. Komprimeringsmetoden bestod både i at kasserne blev rystet (30 sek.) og jorden presset (200 kg/cm 2 ) til en densitet 1,4 g/cm 3. Oven på jorden blev tildelt 0,3 L gylle per kasse. Umiddelbart efter tildeling blev kassens låg forseglet og et luftflow på 13,6 L luft/min. blev suget igennem hver kasse i 70 timer. Jordtemperaturen var 15,3 (±0,2) ᵒC under hele måleperioden og lufttemperaturen svingede mellem 15 og 17 ᵒC. Koncentrationen af ammoniak blev målt på afgangsluften fra hver kasse med en fotoakustisk gasdetektor og en multiplexer (hhv. Brüel & Kjær Photoacoustic Multi-gas Monitor type 1312 og type Begge Innova Air Tech Instruments A/S, DK-2750 Ballerup, Denmark). Koncentrationen af indgangsluften blev kontrolleret med mellemrum i løbet af måleperioden og koncentrationen var ca. 0,65 mg NH 3 /m 3 luft. Den fotoakustiske gasmåler kan kun måle på en kasse ad gangen og derfor var der monteret en multiplexer som automatisk sørgede for at luft fra de 8 kasser på
3 skift blev ledt ind i gasmåleren. Fra tidligere forsøg vides det at skiftes der mellem høje og lave koncentrationer af ammoniak, så tager det minimum 3 eller 4 gentagene målinger før gasmåleren har indstillet sig på dette nye niveau. Derfor blev der målt 5 målinger i træk på hver kasse før multiplexeren skiftede til den næste kasse. Resultater Figur 1 viser et gennemsnit af de to gentagelser af hver behandling. Hvis man fratrækker den gennemsnitlige baggrundsværdi (0,65 mg NH 3 /m 3 luft) viser det at emissionen sidst i måleperioden er næsten ophørt, da kurverne da vil ligge meget tæt på Konc. af NH 3 i luft (mg/m 3 ) ph 6,2 ph 6,8 ph 7,3 ph 7,8 2 0 on 17 to 18 fr 19 Tid (dage efter udsperdning) Figur 1 Gennemsnitlig ammoniakemission fra 4 forsuringsniveauer af udbragt gylle. For hver ammoniakmåling er der anført tider for målingen. Indledningsvis blev tiden omregnet til antal minutter efter gylleudbringning (det vil sige efter 16/ kl. 11:38). Ved hvert tidspunkt er der lavet 5 målinger (i enkelte tilfælde kun 4) på samme kasse. Dette blev gjort for at undgå at resultatet var for meget påvirket af overslæbning fra foregående kasse og derfor blev kun den sidste af disse
4 målepunkter benyttet. Disse punkter er præsenteret i figur 2 som viser logaritmen til de benyttede ammoniak koncentrationer Am m onum - efter log transform ation min id 6.2 a 6.2 b 6.8 a 6.8 b 7.3 a 7.3 b 7.8 a 7.8 b Figur 2 Logaritmen til luftens indhold af ammoniak over ca. 70 timer fra hver af de 8 kasser efter omregning fra mg/ m 3 luft til mg/kasse. På baggrund af disse punkter beregnedes den akkumulerede ammonium emission i mg NH 3 -N fra hver kasse for henholdsvis de første 6 timer og 70 timer ved at beregne arealet under kurven for en tilsvarende figur som ovenfor med utransformerede værdier. De akkumulerede værdier samt kvotienten mellem disse er vist i følgende tabel.
5 Tabel 1 Oversigt over emissionsmålinger Total emission Obs ph Gentagelse mg NH 3 Emission ved 6 timer mg NH 3 Andel af total emission efter 6 timer % De akkumulerede værdier og relative værdier blev herefter analyseret i en en-sidig variansanalyse med de 4 ph-værdier som faktor. Analyserne er vist i tabel 2, 4 og 6, som viser at der for alle 3 variable var signifikante forskelle mellem ph-værdierne, dog var ph-værdier 7,3 og 7,8 i ingen tilfælde signifikant forskellige. For den relative værdi var ph-værdierne 6,8 og 7,3 heller ikke signifikant forskellige. Total emission efter 70 timer Tabel 2 Værdier for signifikansen af ph effekten på den totale emission efter 70 timer. Source DF Sum of Squares Mean Square F Value Pr > F Model Error Corrected Total
6 Tabel 3 Oversigt over statistisk sikkerhed for forskelle mellem gennemsnit for den totale ammoniak emission. Gennemsnit af Least Squares Means for effect ph total emission Pr > t for H0: LSMean(i)=LSMean(j) ph mg NH 3 Dependent Variable: Total ammoniak emission i/j Ammoniak emission efter 6 timer Tabel 4 Værdier for signifikansen af ph effekten på ammoniakemission efter 6 timer. Source DF Sum of Squares Mean Square F Value Pr > F Model Error Corrected Total Tabel 5 Oversigt over statistisk sikkerhed for forskelle mellem gennemsnit for ammoniakemissionen efter 6 timer. Gennemsnit af emission Least Squares Means for effect ph efter 6 timer Pr > t for H0: LSMean(i)=LSMean(j) ph mg NH 3 Dependent Variable: Ammoniak emission efter 6 timer i/j
7 Ammoniakemission efter 6 timer Ammoniakemissionen efter 6 timer er opgjort som en andel af den totale emission. Denne er opgjort for at evaluere om forsuring ændre emissionsforløbet eller om ph sænkning bare parallelforskyder emissionskurven mod x-aksen. Tabel 6 Værdier for signifikansen af ammoniakemissionen efter 6 timer som andel af den totale emission. Source DF Sum of Squares Mean Square F Value Pr > F Model Error Corrected Total Tabel 7 Statistisk sikkerhed for forskelle mellem gennemsnit for andelen af ammoniakemissionen forløbet efter 6 timer. ph Gennemsnit af andel af ammoniak emission forløbet efter 6 timer (mg NH 3 ) Least Squares Means for effect ph Pr > t for H0: LSMean(i)=LSMean(j) Dependent Variable: Relativ emission i/j <.0001 < < < De estimerede ammoniakemissioner og de relative tab efter 6 timer i forhold til den totale emission er plottet mod ph værdierne i følgende 3 figurer.
8 Ammonium over ca 70 timer Figur 3 Total emission af ammoniak angivet for de 4 ph niveauer. Enheden på Y-aksen er mg NH 3. ph
9 60 50 Ammonium over de første 6 timer Figur 4 Emission af ammoniak efter 6 timer, angivet for de 4 ph niveauer. Enheden på Y-aksen er mg NH 3. ph
10 0.35 Relativ Amonim mængde i de første 6 timer Figur 5 Emission af ammoniak efter 6 timer angivet som en andel af den totale emission, for hver af de 4 ph niveauer. Enheden på Y-aksen er relative tal. Eksempelvis er værdien 0,2 på Y-aksen lig med at 20 % af den totale fordampning er forløbet i de første 6 timer af måleperioden. Den estimered relative fordampning ved et given ph værdi i forhold til ph 7,8 (reference gyllen) er givet i Figur 6. ph
11 Figur 6 Estimeret relativ ammoniak emission ved en given ph efter 6 timer i forhold til ph 7,8 (reference gylle). Diskussion og konklusion Som det ses i Tabel 1 til 5 så reducerer forsuring af gylle ammoniakemissionen markant ved 6 såvel som 70 timer efter udbringning. Faldet er størst når gyllen forsures ned til ph 6,2, altså hvor der er tilsat mest svovlsyre til gyllen. Den totale emission fra gylle med ph 6,2 er (44,5/152,3)* % af emissionen fra gylle med ph 7,8 og 6 timer efter udbringning: (8,2/48,3)* %. Der er altså tale om meget markante reduktioner i ammoniakemission. Tabel 7 viser andelen af ammoniak der bliver tabt efter de første 6 timer i relation til den totale emission, for hver af de 4 ph niveauer. Her er det interessant at andelen er lavest ved ph 6,2 og næsten identisk for de tre andre ph niveauer. Dette kunne indikere fordampningen forløber langsommere ved denne lave ph værdi set i forhold til højere ph værdier. Man kunne derfor frygte at fordampningen således ville forløbe i længere tid fra gyllen med lav ph end fra gylle med høj ph, men ser man på Figur 1 og 2, så ses det tydeligt at dette ikke er tilfældet. I begge figurer er koncentrationen af ammoniak i luften lavest fra gyllen med lav ph også når man ser på de sidste timer af målingerne.
12 Som det ses i Figur 6 reduceres den relative ammoniak emission (set i forhold til reference gyllen) med en parabellignende relation. Hvis det antages at denne sammenhæng gælder ved alle ph niveauer kan emissionen (efter 70 timer) for alle ph niveauer udregnes ved Ligning 1. E = ,1x - 30,3x 2 Ligning 1 Ligning 1 gælder for ph [6,2-7,8]. Ved sænkning af ph til lavere niveau end ph 6,2 er det sikkert at ammoniak emissionen reduceres yderligere. Hvor meget mere syre der skal til for at sænke ph yderligere er dog usikkert, da det afhænger af hvilket buffersystem der dominere ved den pågældende ph og buffersystem. Dette varierer meget fra gylletype til gylletype. Hvis ellers der tilsættes den mængde syre der skal til for at reducere, ph og hvis relationen mellem ph og ammoniakemission generelt er som ved de ph niveauer der er målt ved i dette forsøg, da kan man udregne hvilken ph gyllen skal have for at sænke emissionen med eksempelvis 95 %. Dette opnås ved en ph-værdi på ca. 6. Her skal der dog tages det forbehold at denne relation kun gælder for præcis den jord og den gylletype forsøget her udført på og med. Desuden er det forudsat at ovenstående ligning kan ekstrapoleres til en ph på 6, som ligger udenfor det undersøgte område. Grunden er at gylletype og jordforhold influere på infiltrationshastighed af gylle ned i jorden og denne infiltrationshastighed har betydning for hvor meget af det udbragte ammoniak-n i gyllen der fordamper. Det kan konkluderes, at der i dette forsøg er fundet meget markante reduktioner i ammoniakemission ved forsuring af gylle fra ph 7,8 til ph 6,2. Reduktionerne er signifikante både, når der måles ammoniaktab i 70 og 6 timer efter udbringning. Skal emissionen reduceres yderligere til ca. 95 % af tabet ved udspredning af reference gyllen, da vil det under de forudsætninger der gjaldt ved dette forsøg, betyde at gyllens ph skulle reduceres ca. til ph 6.
13 EELE FEMT MENT
Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereEksamen i Statistik for Biokemikere, Blok januar 2009
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok 2 2008 09 19. januar 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet
Læs mereReeksamen i Statistik for biokemikere. Blok
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2007-2008. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereReeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på
Læs mereRestsaltmængdernes afhængighed af trafikken,
Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken, Thomas Glue, marts 2. Trafikintensitet...2 Indledende definitioner...2 Regressionsanalyser på trafikintensiteten...6 Justering af restsaltmængder i henhold
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereMultipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model
Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereVariansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007
Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Institut for Matematiske Fag December 2007 Variansanalyse i SAS 2 Tosidet variansanalyse Residualplot Tosidet variansanalyse
Læs mereTovejs-ANOVA (Faktoriel) Regler og problemer kan generaliseres til mere end to hovedfaktorer med tilhørende interaktioner
Tovejs-ANOVA (Faktoriel) Regler og problemer kan generaliseres til mere end to hovedfaktorer med tilhørende interaktioner I modsætning til envejs-anova kan flervejs-anova udføres selv om der er kun én
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air
Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereEksamen i Statistik for biokemikere. Blok
Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2007. Vejledende besvarelse 22-01-2007, Niels Richard Hansen Bemærkning: Flere steder er der givet en argumentation (f.eks. baseret på konfidensintervaller)
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,
Læs mereLineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:
Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til
Læs mereNotat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt
Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt til forsuring af kvæggylle Af Amparo Gómez Cortina og Mathias Andersen, AgroTech NOTAT AF ACO, MXA. AGROTECH oktober 2015 1. INDLENING I forbindelse
Læs mereMuligheder: NB: test for µ 1 = µ 2 i model med blocking ækvivalent med parret t-test! Ide: anskue β j som stikprøve fra normalfordeling.
Eksempel: dæktyper og brændstofforbrug (opgave 25 side 319) Program: cars 1 2 3 4 5... radial 4.2 4.7 6.6 7.0 6.7... belt 4.1 4.9 6.2 6.9 6.8... Muligheder: 1. vi starter med at gennemgå opgave 7 side
Læs mereKursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S
Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S 1 Data med detektionsgrænse Venstrecensurering: Baggrundsstøj eller begrænsning i måleudstyrets følsomhed
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereFCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS
FCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS Målinger udført i juni 216 Projektleder: Arne Oxbøl Kvalitetssikring Prøvningsrapporten er kun gyldig
Læs mereTo-sidet varians analyse
To-sidet varians analyse Repetition En-sidet ANOVA Parvise sammenligninger, Tukey s test Model begrebet To-sidet ANOVA Tre-sidet ANOVA Blok design SPSS ANOVA - definition ANOVA (ANalysis Of VAriance),
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6
Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 Aarhus Universitet Eva B. Vedel Jensen 25. februar 2008 UGESEDDEL 6 Forelæsningerne torsdag den 21. februar og tirsdag den 26. februar. Jeg har gennemgået
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereVERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING
VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse
Læs merek normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse)
k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse) Lad x ij, i = 1,...,k, j = 1,..., n i, være udfald af stokastiske variable X ij og betragt modellen M 1 : X ij N(µ i, σ 2 ). Estimaterne er
Læs mereHypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j
Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!
Læs mereModule 4: Ensidig variansanalyse
Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereVi ønsker at konstruere normalområder for stofskiftet, som funktion af kropsvægten.
Opgavebesvarelse, Resting metabolic rate I filen T:\rmr.txt findes sammenhørende værdier af kropsvægt (bw, i kg) og hvilende stofskifte (rmr, kcal pr. døgn) for 44 kvinder (Altman, 1991 og Owen et.al.,
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereReeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 3 2007.
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 3 2007. Opgave 1. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet
Læs mereLineær regression i SAS. Lineær regression i SAS p.1/20
Lineær regression i SAS Lineær regression i SAS p.1/20 Lineær regression i SAS Simpel lineær regression Grafisk modelkontrol Multipel lineær regression SAS-procedurer: PROC REG PROC GPLOT Lineær regression
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereEksamen i Statistik for biokemikere. Blok
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2007. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er på 8 sider.
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereEksamen i Statistik for biokemikere. Blok
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2006. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er på 6 sider.
Læs mereINFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereLogistisk Regression - fortsat
Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereNaturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1
Matematisk Modellering 1 Side 1 I nærværende opgavesæt er der 16 spørgsmål fordelt på 4 opgaver. Ved bedømmelsen af besvarelsen vægtes alle spørgsmål lige. Endvidere lægges der vægt på, at det af besvarelsen
Læs mereStatistik Lektion 17 Multipel Lineær Regression
Statistik Lektion 7 Multipel Lineær Regression Polynomiel regression Ikke-lineære modeller og transformation Multi-kolinearitet Auto-korrelation og Durbin-Watson test Multipel lineær regression x,x,,x
Læs mereHOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia
HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0
Læs mereVariansanalyse i SAS 1. Institut for Matematiske Fag December 2007
Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Institut for Matematiske Fag December 2007 Variansanalyse i SAS 1 Ensidet variansanalyse Bartlett s test Tukey s test PROC
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereBesvarelse af vitcap -opgaven
Besvarelse af -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Beskriv fordelingen af vital capacity og i de 3 grupper ved hjælp af summary statistics.
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik
Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)
Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereScreening af additiver Reduktion af ammoniakfordampning fra gulvoverflader i kvægstalde. Udarbejdet af: Peter Kai, AgroTech A/S 12.
" Screening af additiver Reduktion af ammoniakfordampning fra gulvoverflader i kvægstalde Udarbejdet af: Peter Kai, AgroTech A/S 12. november 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENDRAG...3 2 FORMÅL...4 3 DELTAGENDE
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereTestrapport. Harsø Tankforsuring
Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereβ = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1
Lineær regression Lad x 1,..., x n være udfald af stokastiske variable X 1,..., X n og betragt modellen M 2 : X i N(α + βt i, σ 2 ) hvor t i, i = 1,..., n, er kendte tal. Konkret analyseres (en del af)
Læs mereBesvarelse af juul2 -opgaven
Besvarelse af juul2 -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Lav regressionsanalyser for hvert køn af igf1 vs. alder for præpubertale (Tanner stadium
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)
Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereNotat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24
Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereKapitel 12 Variansanalyse
Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan
Læs mereKapitel 12 Variansanalyse
Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereOpgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for biokemikere Inge Henningsen Michael Sørensen Oktober 2003 Opgaver til ZAR II Opgave 1 Et datasæt består af 20 observationer.
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAfdeling for Anvendt Matematik og Statistik Januar Regressionsanalyse i SAS 2. Regressionsanalyse med GLM Sammenligning af regressionslinier
Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Inge Henningsen Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Januar 2007 2 Regressionsanalyse med GLM Sammenligning af regressionslinier
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereFortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.
Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger
Læs mereNotat om SyreN-projekt
Notat om SyreN-projekt Emission af ammoniak, lugt og lattergas ved udbringning af gylle med slæbeslange, nedfældning og forsuring med SyreN- og Infarmsystemer Af Tavs Nyord, Anders Peter Adamsen og Dezhao
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mere