FORSLAG. Hovedstruktur for Trekantområdet Trekantområdet er med indbyggere Danmarks 3. største by...

Transkript

1 Hovedstruktur for Trekantområdet Trekantområdet er med indbyggere Danmarks 3. største by... Kom med dine kommentarer FORSLAG Vi skal have dem inden den Hovedstruktur for Trekantområdet

2 INDHOLD Vision... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Storbyliv... 6 Bosætning VISION Visionen for Trekantområdet er en grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der tilsammen udgør en bred vifte af muligheder for erhvervsudvikling, bosætning, uddannelse, kultur, fritid og offentlig service på højt niveau. Erhverv Uddannelse Godstransport Persontransport Livlige bymiljøer...der ligger smukt i værdifulde landskaber Den åbne, grønne storby i fremtiden Den åbne, grønne storby har livlige bymiljøer, hvor attraktive byboliger, arbejdsliv, uddannelse og fritid smelter sammen. Byboligerne ligger tæt og med udsigt over byens oaser som parken, åen, fjorden eller den bynære skov. Videnbaserede virksomheder, handel og servicevirksomheder ligger centralt sammen med højere uddannelsesinstitutioner nær effektiv, kollektiv trafik. Universitetet er udbygget, og sammen med andre typer af højere uddannelser er det blevet attraktivt at uddanne og efteruddanne sig i Trekantområdet. Fritiden bruges bl.a. på storslåede koncerter, vandreture i landskabet eller fodboldkampe i det nye storstadion. Bymiljøerne omkranses af værdifulde landskabsbånd. Haveboliger grænser op til de store, grønne strøg eller til ny natur som skov og golfbane, der er en del af haveboligernes attraktion. Langs indfaldsvejene ligger pladskrævende butikker med god tilgængelighed for både bil og bus. Udgivelsesdato: Oplag: stk. Udgivet af: Trekantområdet Danmark Tryk: Prinfo Kolding Layout: NIRAS 2 Vision...og bindes sammen af overordnede grønne og blå bånd, danner den åbne, grønne storby... Byområderne bindes sammen af store, gennemgående grønne bånd og en veludbygget infrastruktur. Nærbanesystemet, der består af tog og bus, kører hvert kvarter mellem byområderne. Med åbningen af de nye stationer er det blevet hurtigt og nemt at komme rundt med kollektiv trafik mellem byområderne. Motorvejene er udvidede på flere strækninger. Og med de nye motortrafikveje og en ny jernbane til Billund er det blevet nemt for indbyggerne i den åbne, grønne by at komme videre ud i verden, både for at arbejde og holde ferie. Nær motorvejsnettet ligger attraktive erhvervsarealer, hvor virksomheder får gode vilkår. Livet i landsbyerne leves i pagt med naturen. I de største landsbyer findes dagligvarebutikker og kommunal service.

3 Forord Hermed fremlægger vi forslag til hovedstruktur for Trekantområdet Danmark i offentlighedsfase. Med forslag til hovedstruktur udvikler vi Trekantområdet mod visionen om en åben, grøn storby. I dag bor der ca indbyggere i den åbne, grønne by, der dermed er Danmarks tredjestørste by. Trekantområdet er landsdelscenter for det sydøstjyske og vestfynske område. Som landsdelscenter ruster vi Trekantområdet og landsdelen til de bedste udviklingsmuligheder i den internationale konkurrence. Internationaliseringen fører til stigende specialisering og arbejdsdeling mellem byregionerne. Vores fælles mål skal sikre landsdelen en fortsat rolle i den internationale arbejdsdeling. Trekantområdets placering ved Danmarks største vejkryds på den europæiske trafikakse mellem Centraleuropa, Øresundsregionen og Skandinavien giver gode muligheder for at gøre området gældende nationalt såvel som internationalt. Væksten i beskæftigelsen og antal indbyggere har således gennem de sidste 10 år været blandt de højeste i landet. Trekantområdets opland er tilsvarende vokset, idet der pendles over større afstande. I alt bor der ca indbyggere i Trekantområdets opland. Vi vil placere Trekantområdet som en bæredygtig storby på Danmarkskortet med en samlet strategi og planlægning af området. I fællesskab kan vi mere end hver for sig. Hovedstrukturen for Trekantområdet er en fælles del af de otte kommuners fremtidige kommuneplaner og gennemføres som et forsøgsprojekt for første gang i Danmark. Det kræver nytænkning og udvikling af vores planlægning. Det er en vanskelig proces, hvor der skal tages hensyn til mange interesser og forskellige plantraditioner. I december 2002 blev Strategi for Trekantområdet som landsdelscenter vedtaget af de otte byråd. Hovedstrukturen følger op på strategien med konkrete planforslag for områdets udvikling. Vi opfordrer alle borgere, interesseorganisationer, borgergrupper og erhvervslivet til at læse og kommentere forslag til hovedstruktur for Trekantområdet Man kan komme med kommentarer, forslag og indsigelser i tidsrummet d Herefter tager Trekantområdets otte byråd stilling til den endelige hovedstruktur. Flemming Christensen Borgmester Formand for Trekantområdet Danmark Hovedstruktur for Trekantområdet

4 Trekantområdet Danmark består af otte kommuner: Vejle Kommune Børkop Kommune Vejen Kommune Lunderskov Kommune Kolding Kommune Fredericia Kommune Middelfart Kommune Indledning Hovedstruktur for Trekantområdet Danmark er en fælles del af kommuneplanerne for Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle kommuner. Hovedstrukturen indeholder en fælles, overordnet planlægning, som giver Trekantområdet mulighed for at spille en fortsat stærk rolle i udviklingen nationalt og internationalt. Vamdrup Kommune Hovedstrukturen er udarbejdet efter Lov om Planlægning. Hovedstrukturens mål og retningslinier skal følges op af rammer for lokalplanlægningen, som den enkelte kommune selv udarbejder. Den enkelte kommune kan supplere Trekantområdets hovedstruktur med temaplaner og områdeplaner, der behandler forhold, som er relevante for den enkelte kommune. Rammerne og andre planer skal være i overensstemmelse med den fælles hovedstruktur. Offentlighedsfase Forslag til hovedstruktur for Trekantområdet Danmark er offentligt fremlagt i 10 uger fra den til den Bemærkninger og indsigelser skal være hos kommunerne eller Trekantområdet Danmark senest den Adresserne findes på bagsiden af hæftet. Baggrund Hovedstrukturen er udarbejdet på grundlag af den hidtidige planlægning i de enkelte kommuner og i Trekantområdet. Strategi for Trekantområdet som landsdelscenter er udgangspunkt for hovedstrukturens indhold. 4 Indledning

5 DEBAT KOMMUNEPLAN Strategi Hovedstruktur Strategien blev til på baggrund af en debatperiode i 2001 og en offentlighedsfase i De indkomne forslag og bemærkninger til strategien fra borgere, erhvervsliv, foreninger og interessegrupper er vurderet i arbejdet med hovedstrukturen. Arbejdet med en fælles hovedstruktur blev sat i gang med regeringens udnævnelse af Trekantområdet som landsdelscenter i Trekantområdet blev udnævnt som en ny type landsdelscenter i form af et bynetværk, hvor kommunerne indgår i et koordineret, organiseret og forpligtende samarbejde. Landsdelscenter Trekantområdet er et dynamisk og udviklingsorienteret samarbejde, der fungerer som vækstcenter i den regionale udvikling. Landsdelscentrets fælles udvikling bygger på en rollefordeling mellem kommunernes specialer og særlige kendetegn. Regionplanlægning Efter planloven skal en kommuneplan være i overensstemmelse med regionplanen. Forslag til hovedstruktur for Trekantområdet indeholder planlægning, der ligger uden for de gældende regionplaner i Vejle, Fyns og Ribe amter. Det drejer sig om centerstrukturen for detailhandel, nye veje og jernbane til Billund samt nye arealudlæg til boligog erhvervsområder. Forslag til hovedstruktur for Trekantområdet er oplæg fra kommunerne i Trekantområdet til amternes revision af regionplanerne. I hovedstrukturens enkelte afsnit er det nærmere beskrevet, hvad der ligger uden for regionplanerne. Den endelige afgrænsning og udnyttelse af disse områder forudsætter ny, godkendt regionplan og kommuneplantillæg. Visionerne for de seks emner er godkendt i strategien og er kort resumeret her: Trekantområdet opfattes som én grøn storby med et højt serviceniveau og mange fritids- og kulturtilbud. Trekantområdet er et attraktivt sted at bo med boliger for alle. Trekantområdet har en videnbaseret erhvervsudvikling. Trekantområdet er en stærk uddannelsesby med forskning og udvikling. Trekantområdet er et nordeuropæisk transportknudepunkt. Trekantområdet har et sammenhængende, kollektivt trafiksystem. Læs mere i hæftet og se planforslagene under hvert emne. Forudsætningsredegørelse I hovedstrukturen beskriver vi kort de væsentligste udviklingstendenser. Vil du vide mere om grundlaget, henviser vi til forudsætningsredegørelsen. Forudsætningsredegørelsen kan ses eller bestilles hos Trekantområdet Danmark og på Forudsætningsredegørelsen indeholder beskrivelse af de eksisterende forhold i området, udviklingen de sidste tolv år samt prognoserne for udviklingen i de næste tolv år. Der er sammenlignende analyser for de otte kommuner og for Trekantområdet som helhed. Indhold Hovedstrukturen indeholder Trekantområdets visioner, mål og den overordnede planlægning for emnerne: Storbyliv Bosætning Erhverv Uddannelse Godstransport Persontransport Hovedstruktur for Trekantområdet

6 CENTERSTRUKTUR FOR DETAILHANDEL Regionalt centerområde, bymidter Bymidteafgrænsning Regionalt centerområde, periferi Aflastningcenter til dagligvarebutikker og udvalgsvare butikker Område til store udvalgsvarebutikker og butikker med pladskrævende varegrupper Landsdelscenterfunktioner og regionalt centerområde Område til landsdelscenterfunktioner og regionalt centerområde Område til detaihandel uden for regionplanen Gadbjerg Grejs Hedensted Jelling Bredal Hornsyld Billund Uhrhøj Daugård Vandel Skibet Bredballe Hejnsvig Ny Nørup Bredsten VEJLE Stouby Randbøldal Nr Vilstrup Ødsted Jerlev Andkær Brejning Ny Højen Vorbasse Skærup Børkop Gårslev Egtved Smidstrup Pjedsted Bøgeskov Trelde Egeskov Østerby Gravens Viuf Bredstrup dknud Bække Jordrup V Nebel Almind Herslev FREDERICIA Gesten Bramdrupdam Taulov Erritsø Strib Snoghøj Skærbæk Middelfart Vejlby Brørup KOLDING Askov Vejen Store Andst Lunderskov Skanderup Hjarup Vonsild Agtrup Bjert Stenderup Fænø Kauslunde Nørre Aaby Vamdrup Skodborg ntrup 10 Kilometer Ødis Bramdrup Ødis Taps Sjølund Hejls Rødding Christiansfeld 6 Storbyliv

7 STORBYLIV VISION Visionen er, at Trekantområdet indadtil og udadtil opfattes som én stor by med meget højt serviceniveau og med mange fritids- og kulturudbud. MÅL Trekantområdet skal udvikles til en åben, grøn storby med et godt image, der både rummer storbyens og småbyens muligheder. Trekantområdet skal tilbyde et højt serviceniveau og et mangfoldigt kultur- og fritidsudbud på såvel landsdelscenterniveau som lokalniveau, så der er høj trivsel for såvel elite som bredde. Den åbne, grønne storby Den åbne, grønne storby indeholder forskellige typer bysamfund med hver deres kvaliteter. Vi har både de større byer med tæt bebyggelse og travle bycentre, mindre byer og landsbyer med åben bebyggelse og den spredte bebyggelse i det åbne land. Bysamfundene bindes sammen af landskaber med værdifuld natur og af et veludbygget vej- og banenet. Vi ønsker, at Trekantområdet skal udvikle sig til en stærk storby med mange nærhedsfordele. Vi ønsker flere arbejdspladser med højt videnniveau, bo- og levevilkårene skal forbedres og vi skal specialisere os, så området er bedre rustet til konkurrencen om at tiltrække borgere og investeringer. Vi skal i de kommende år arbejde for at styrke, udvikle og koordinere storbyens kvaliteter, så borgere og besøgende i området oplever et storbysamfund med en høj livskvalitet og mange valgmuligheder. Trekantområdet skal være kendt for sine levende bymiljøer, kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet, et højt offentligt og privat serviceniveau og en enestående natur. Levende bymiljøer Den åbne, grønne storbys attraktive og levende bymiljøer skal forbedres ved at skabe større tæthed og variation i de enkelte byer, og byerne skal tilsammen have de funktioner, som vi forventer, en moderne storby har. Byerne skal indrettes med gode pladser og byrum og med funktioner, der understøtter de enkelte byers særlige karakterer og muligheder. Der skal udarbejdes midtbyplaner med forslag til fortætning, byomdannelse, forskønnelse, trafikforbedringer og lignende. Arkitekturpolitikker skal sikre kvalitet i bebyggelser og byrum. Detailhandel Trekantområdets overordnede centerstruktur for detailhandel planlægges med otte bycentre og seks regionale centerområder. Detailhandlen skal først og fremmest koncentreres i bycentrene for at udnytte den eksisterende infrastruktur og den kollektive trafik bedst muligt samt skabe et livligt bymiljø. Detailhandelsområderne i bycentrene må indeholde dagligvarebutikker på højst 3000 m² og udvalgsvarebutikker på højst 1500 m². Butikker på op til 5000 m² til særligt pladskrævende varegrupper kan placeres langs indfaldsvejene til byerne. De regionale centerområder indeholder regionale detailhandelscentre (aflastningscentre), områder til store butikker til udvalgsvarer og til pladskrævende varegrupper. Hovedstrukturen udpeger seks regionale centerområder i Fredericia Vest, Taulov, Kolding Nord, Middelfart Øst, Vejen Nord og Vejle Nord. Områderne er vist på kortet side 6. De regionale centerområder supplerer bycentrene med de butikker og andre funktioner, der på grund af deres størrelse eller funktion ikke kan indpasses i bycentrene, f. eks. store butikker til udvalgsvarer over 1500 m² og på over 5000 m² til pladskrævende varegrupper. De udpegede aflastningscentre indeholder butikker til dagligvarer og udvalgsvarer, f.eks. lavprisvarehuse og butikscentre. I de enkelte byområder er der bydelscentre og lokalcentre til forsyning af lokalområderne med dagligvarehandel og anden service. Det regionale centerområde i Taulov udlægges til landsdelscenterfunktioner. Området kan anvendes til større pladskrævende anlæg til kultur, sport, service og lignende, der er fælles for Trekantområdet og landsdelen. Områder, der ligger uden for regionplanerne, er vist på kortet side 6. Den endelige afgrænsning og udnyttelse af disse områder forudsætter ny, godkendt regionplan og kommuneplantillæg. Anvendelse af de regionale centerområder fremgår af nedenstående oversigt. Fredericia Vest Dagligvarebutikker op til 1500 m², udvalgsvarebutikker op til 1000 m² (to dog 1500 m²) samt butikker til pladskrævende varegrupper op til 5000 m². Taulov Dagligvarebutikker inden for et samlet etageareal på 2000 m², udvalgsvarebutikker over 1500 m² med et samlet bruttoetageareal på m² samt butikker til pladskrævende varegrupper over 5000 m². Kolding Nord Dagligvarebutikker op til 3000 m², udvalgsvarebutikker op til 1500 m² med et samlet bruttoetageareal på m². Område til store butikker: butikker til pladskrævende varegrupper op til m² for hver butik. Middelfart Øst Dagligvarebutikker op til 3000 m², udvalgsvarebutikker op til 1000 m² med et samlet bruttoetageareal på 2000 m² (efter ændring i regionplan). Vejen Nord Udvalgsvarebutikker op til 1000 m² for den enkelte butik. Vejle Nord Bilkaområdet udbygges iht. lokalplan 89B. Det øvrige område ønskes udbygget med et samlet bruttoetagearel på m²: Udvalgsvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varegrupper over 1500 m² uden maksimum størrelse. Hovedstruktur for Trekantområdet

8 STINET OG LANDSKAB Regionalt ferie- og fritidsområde National cykelrute Regional cykelrute Ny rekreativ stirute Rekreative vandområder Gadbjerg Grejs Hedensted Jelling Bredal Hornsyld Billund Uhrhøj Daugård Vandel Skibet Bredballe Hejnsvig Ny Nørup Bredsten VEJLE Stouby Randbøldal Nr Vilstrup Ødsted Jerlev Andkær Brejning Ny Højen Vorbasse Skærup Børkop Gårslev Egtved Smidstrup Pjedsted Bøgeskov Trelde Egeskov Østerby Gravens Viuf Bredstrup Lindknud Bække Jordrup V Nebel Almind Herslev FREDERICIA Gesten Bramdrupdam Taulov Erritsø Strib Snoghøj Skærbæk Middelfart Vejlby Brørup KOLDING Askov Vejen Store Andst Lunderskov Skanderup Hjarup Vonsild Agtrup Bjert Stenderup Fænø Kauslunde Vamdrup Skodborg Lintrup Ødis 10 Kilometer Ødis Bramdrup Taps Sjølund Hejls Rødding Christiansfeld 8 Storbyliv

9 Kultur og fritid Trekantområdet og dets opland danner grundlag for at etablere kultur-, sports- og fritidstilbud på landsdelscenterniveau. Trekantområdet samarbejder om fælles sports- og kulturanlæg, f.eks. om etablering af et storstadion, sportshal og skøjtehal. Trekantområdet samarbejder også om kulturprojekter og andre begivenheder, og der arbejdes for at tiltrække internationale kulturprojekter, megaevents og store idrætsarrangementer. Større, fælles anlæg for landsdelen skal planlægges i fællesskab og placeres i tilknytning til bycentrene eller i et af de regionale centerområder. Større, pladskrævende fællesanlæg skal placeres i landsdelscenterområdet i Taulov. Der skal samtidig være muligheder for et bredt og mangfoldigt lokalt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter. Servicetilbud Trekantområdet har et bredt udbud af offentlig og privat service. Det er vigtigt, at servicetilbuddene udvikler sig på et fortsat højt niveau, som lever op til befolkningens og erhvervslivets behov. Der skal skabes gode rammer for udvikling af de private servicetilbud i bycentrene. Trekantområdets centrale placering i Danmark og områdets status som landsdelscenter giver grundlag for placering af statslige funktioner og regional service. Bycentrene rummer muligheder for placering af sådanne funktioner. Sygehusene i området skal udbygges og udvikles med et højt specialeniveau, der giver borgerne i landsdelen den bedste behandling og styrker landsdelscentrets status i den nationale sygehusstruktur. Trekantområdet søger at udvikle bedre offentlig service gennem samarbejde over kommunegrænser og ved øget brug af informationsteknologi. Turisme og friluftsliv Naturen og de levende bymiljøer er grundlag for udvikling af turismen og for at skabe gode bomuligheder. Trekantområdet har et godt grundlag for værtskabsturisme og en kombination af erhvervs-, event- og ferieturisme. Samarbejdet mellem kommunerne giver mulighed for værtskab for nationale og internationale begivenheder inden for messer, kongresser, kultur og sport. Kystlandskabet skal udvikles som et regionalt besøgsområde med bedre tilgængelighed for publikum. Der er mulighed for at skabe sammenhæng i attraktionerne med flere vandsportsfaciliteter og andre rekreative oplevelser i kystlandskabet. Lillebæltområdet har store rekreative muligheder. Visionen er at udvikle turismen til glæde for fastboende og besøgende i, på og ved bæltet. Konceptet er nærmere beskrevet i rapporten Netværk Lillebælt, som foreslår projektet realiseret i et samarbejde mellem turisterhvervene, erhvervslivet i øvrigt, foreningslivet og myndighederne. Vejle Fjord indgår i landskabsplanen Det blå bånd og er et rekreativt vandområde, hvor mindre landanlæg og stier skal give mulighed for ophold og ture. Kellers Park udlægges som regionalt centerområde for ferie og fritid med feriehotel, marina og golfbane. Ved Hvidbjerg/Høll udlægges et areal til almene ferie- og fritidsformål i form af hytter, campingplads og vandrehjem med tilhørende fællesanlæg. Byturismen udvikles, så den udover de levende bymiljøer og gamle kulturhistoriske værdier også kommer til at omfatte større enkeltbegivenheder. Trekantområdet arbejder på at få skabt fælles medier (aviser, TV og Internet) for området. Fælles medier skal bidrage til at styrke området indadtil og udadtil og til at skabe fælles identitet. Trekantområdet har et mangfoldigt kultur- og fritidsliv Hovedstruktur for Trekantområdet

10 LANDSKAB OG BYVÆKST Værdifulde landskaber Eksisterende skov Skovrejsningsområder Landskabsbånd, der binder de værdifulde landskaber sammen Byvækstretning for boligudbygning efter 2014 Byvækstretning for erhvervsudbygning efter 2014 Grøn kile ved Taulov Eksisterende byområder Nye byområder, der forventes udbygget i løbet af planperioden ( ) Grejs Hedensted Jelling Bredal Hornsyld Billund Uhrhøj Daugård Vandel Skibet Bredballe Hejnsvig Ny Nørup Bredsten VEJLE Stouby Randbøldal Nr Vilstrup Ødsted Jerlev Andkær Brejning Ny Højen Vorbasse Skærup Børkop Gårslev Egtved Smidstrup Pjedsted Bøgeskov Trelde Egeskov Østerby Gravens Viuf Bredstrup ndknud Bække Jordrup V Nebel Almind Herslev FREDERICIA Gesten Bramdrupdam Taulov Erritsø Strib Snoghøj Skærbæk Middelfart Vejlby Brørup KOLDING Askov Vejen Store Andst Lunderskov Skanderup Hjarup Vonsild Agtrup Bjert Stenderup Fænø Kauslunde Nørre Aaby Vamdrup intrup Skodborg Ødis 10 Kilometer Ødis Bramdrup Taps Sjølund Hejls Rødding Christiansfeld 10 Storbyliv

11 Landskabet Den åbne, grønne by bindes sammen af et landskabsbånd, der løber som en grøn korridor gennem hele Trekantområdet. Landskabsbåndet består af det åbne land og naturområder som skove, vådområder, enge, økologiske forbindelseslinier og Lillebælt. Landskabsbåndet ønskes udbygget med nye naturområder og skovrejsning. I landskabsbåndet skal der planlægges et sammenhængende stinet, som giver borgerne mulighed for at komme ud i naturen på tværs af området. De regionale stiruter fastholdes og suppleres med lokale stier, der binder byområderne og naturområderne sammen. Naturværdierne i det åbne land og de rekreative udflugtsmål skal bevares, beskyttes og forbedres, og der skal planlægges ny natur. I byområderne skal der arbejdes med at bevare og udvikle de grønne og blå strøg. Selv i den tætte by er disse strøg levesteder for dyr og planter og giver oplevelser og velvære for borgerne. De udlagte skovrejsningsområder i Trekantområdet danner skovporte syd for Kolding og øst for Middelfart og mellem Skærup og Pjedsted ved Herslev samt mellem Vejen og Vamdrup, hvor de er med til at underbygge det overordnede, grønne bånd. De bynære skovrejsningsområder skaber mulighed for attraktive boligområder tæt ved naturen. og bevarelse af kystlandskaber og særligt værdifulde naturområder. Der udlægges nye byområder, der kan rumme byvæksten til boliger og erhverv i planperioden, fra 2003 til Byvæksten ud over planperioden, skal ske i pilenes retninger (se kort s.10). Kommunerne skal prioritere rækkefølgen for udbygning i den efterfølgende rammeplanlægning. Nye byområder skal planlægges, så de ligger godt i forhold til byens infrastruktur og service. Boligområderne skal indeholde særlige attraktioner som grønne strøg, særlige boformer, arkitektur, sociale kvaliteter og lignende. Erhvervsområderne skal planlægges efter ABC-princippet, som sikrer den rette virksomhed på det rette sted. Virksomhedernes transportbehov, personalebehov og miljøforhold er vigtige parametre i lokaliseringen, se side 17. Inden for de eksisterende byområder kan der ske fortætning, omdannelse og udfyldning. Midtbyerne og den nærmeste periferi rummer store muligheder for nye boliger og erhverv, også blandet bolig- og erhverv, se side 12. Landbrugsvirksomhed er en væsentlig del af det åbne land, og der skal fortsat være plads til et erhvervsmæssigt bæredygtigt landbrug på de vilkår, der gælder for erhvervet. Hovedstruktur for landskab og byvækst Byvækst og landskab skal opfylde visionen om en åben, grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der hver for sig er hele, bæredygtige samfund, men som tilsammen udgør en storby. Byområderne skal ikke vokse sammen, men skal bindes sammen af landskabsbånd og det åbne land med landbrug og landsbyer. Byvæksten skal ske på et bæredygtigt grundlag og tage hensyn til områder med grundvandsinteresser Trekantområdet bindes sammen af værdifulde landskaber Hovedstruktur for Trekantområdet

12 AREALER TIL BOLIGFORMÅL Område til nye byboliger Omdannelsesområder, der kan rumme nye boliger Arealer til nye haveboliger Areal til nye landsbyboliger Landsbyer hvor der planlægges boligudbygning Område uden for regionplanen Gadbjerg Grejs Hedensted Jelling Bredal Hornsyld Billund Uhrhøj Daugård Vandel Skibet Bredballe Hejnsvig Ny Nørup Bredsten VEJLE Stouby Randbøldal Nr Vilstrup Ødsted Jerlev Andkær Brejning Ny Højen Vorbasse Skærup Børkop Gårslev borg Egtved Smidstrup Pjedsted Bøgeskov Trelde Egeskov Østerby Gravens Viuf Bredstrup Lindknud Bække Jordrup V Nebel Almind Herslev FREDERICIA Gesten Bramdrupdam Taulov Erritsø Strib Snoghøj Skærbæk Middelfart Vejlby Brørup KOLDING Askov Vejen Store Andst Lunderskov Skanderup Hjarup Vonsild Agtrup Bjert Stenderup Fænø Kauslunde Vamdrup Lintrup Skodborg Ødis 10 Kilometer Ødis Bramdrup Taps Sjølund Hejls Rødding Christiansfeld 12 Bosætning

13 BOSÆTNING VISION Visionen er et sammenhængende boligmarked i Trekantområdet, der opfylder fremtidens boligbehov for alle befolkningsgrupper. MÅL Trekantområdet skal som åben, grøn storby være blandt Danmarks mest attraktive boligområder. Trekantområdets boliger og boligområder skal udvikles på et bæredygtigt grundlag med hensyntagen til natur og miljø. Fortsat vækst i bosætning Trekantområdet har de sidste tolv år haft en befolkningstilvækst over landsgennemsnittet med den tredjestørste vækst efter hovedstadsområdet og Århus. I dag er der ca indbyggere. udfyldning i de eksisterende byområder samt ved byomdannelse af gamle erhvervsarealer og havnearealer. Byboligerne udnytter byernes kvaliteter med åer, parker, pladser og havnemiljøer. Haveboligen er parcelhuset eller rækkehuset i byens periferi. Haveboligen er boligen i grønne omgivelser med friarealer og adgang til naturen. Nye koncepter udvikles med spændende bomiljøer med nærhed til naturen, kysten, marina, golfbane eller andre faciliteter. Landsbyboligen er parcelhuset eller rækkehuset i landsbymiljøet. Landsbyboligen knytter sig til landsbyens sociale liv og har nærhed til naturen. De fleste landsbyboliger kan bygges i landsbyer med service. I øvrige landsbyer bygges landsbyboliger i mindre omfang. blandet med erhverv og offentlige formål. Her er også mulighed for attraktive haveboliger ved de bynære landskaber. De mindre byer og landområderne kan tilbyde gode lokalmiljøer og attraktive landskaber, der er særligt velegnet til haveboliger og landsbyboliger. For at udnytte områdets kvaliteter optimalt planlægger vi forholdsvis flere byboliger i de større byområder og forholdsvis flere haveboliger i de mindre byer og i landområderne. Vi vil fortsætte den høje vækst ved at tilbyde attraktive bomiljøer med boligkvaliteter, der kan tiltrække nye borgere og fastholde, dem vi har. Vi vil bygge attraktive byboliger midt i byernes pulserende liv. Vi vil udvikle spændende boligkoncepter med nærhed til natur og golfbane, og vi vil puste liv i landsbyerne med nye landsbyhuse. Vi vil skabe varierede og attraktive boformer, som passer til fremtidens borgere. Hvordan skal vi bo? Fremtidens boliger skal passe til fremtidens befolkning. Fremtidens boliger skal bestå af 40% byboliger, 50% haveboliger og 10% landsbyboliger. Vi regner med nye boliger i hele Trekantområdet, og det betyder, at der skal bygges 4000 byboliger, 5000 haveboliger og 1000 landsbyboliger. Vi vil arbejde for alternative boformer, arkitektonisk udvikling og miljørigtigt byggeri. Trekantområdet forventer, at der bygges mindst nye boliger i de næste tolv år. Fremtidens boligkvaliteter Vi satser særligt på tre boligtyper, som hver har deres kvaliteter og som afspejler fremtidens efterspørgsel: Byboliger 40 % Landsbyboliger 10 % Haveboliger 50 % Byboliger Haveboliger Landsbyboliger Hvor skal vi bo? De enkelte byområder i Trekantområdet har hver deres særlige kvaliteter for bosætning. Byboligen er lejligheden eller byvillaen i midtbyen. Byboligen ligger midt i byens liv og med nærhed til byens service. Attraktive byboliger opføres ved fortætning og De større byer kan tilbyde attraktive bymiljøer og her kan særligt satses på byboliger. Her er mulighed for omdannelse og fortætning af bymidterne til attraktive byboliger Hovedstruktur for Trekantområdet

14 Princip for placering af boligtyper Arealer til nye boliger Hovedstrukturen udpeger midtbyerne til fortætning, udfyldning og byomdannelse (se kort s. 12). Særlige områder udpeges som aktuelle omdannelsesområder. I midtbyerne skal der bygges 4000 nye byboliger. I skemaet er angivet, hvor mange byboliger, der i øjeblikket er plads til i midtbyerne: Hovedstrukturen udpeger nye, attraktive områder til haveboliger (se kort s. 12). Områderne ligger tæt ved skove, søer og kystområder, hvor der er mulighed for at skabe gode boligområder i kontakt med naturområderne. I områderne kan udvikles særlige boligkoncepter med golfbane, marina eller andre faciliteter. Der skal være plads til 5000 nye haveboliger som parcelhuse, række-, klynge- eller gårdhuse. Hovedstrukturen udpeger områder til landsbyboliger (se kort s. 12). Nye landsbyboliger kan være med til at opretholde landsbyens servicefunktioner, og her kan bygges videre på et attraktivt landsbymiljø. Områderne indeholder plads til 1000 landsbyboliger, som består af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Her skal være mulighed for haveboliger med store haver. De mindre landsbyer uden service kan udbygges med landsbyboliger i mindre omfang. Kommunerne skal fastlægge en rækkefølge for boligområdernes udbygning i den videre rammeplanlægning. Områder, der ligger uden for regionplanerne, er vist på kortet side 12. Den endelige afgrænsning og udnyttelse af disse områder forudsætter ny, godkendt regionplan og kommuneplantillæg. Udviklingstendenser Trekantområdet har de sidste tolv år haft en befolkningstilvækst over landsgennemsnittet med den tredjestørste vækst efter hovedstadsområdet og Århus. Befolkningen i Trekantområdet er steget med ca i perioden fra , og vi er i dag ca indbyggere. De generelle forventninger til befolkningsudviklingen i Danmark viser en lavere tilvækst. Både nettoindvandring og fødselsoverskud viser faldende tendens. Dette afspejler sig også i fremskrivningen for Trekantområdet, der viser, at der de næste tolv år bliver ca flere indbyggere, så der i 2014 vil være ca indbyggere. Væksten i antallet af boliger i Trekantområdet har i en periode på tolv år fra 1990 til 2001 ligget på 12,2% i forhold til landsgennemsnittet på 8%. Der er bygget nye boliger i perioden. Fremtidens befolkning i Trekantområdet har en anden sammensætning end nu, idet vi bliver flere unge og flere seniorer og ældre. Husstandsstørrelsen har været faldende, men forventes ikke at falde meget mere. Rummelighed til byboliger ved omdannelse og fortætning (inden for planperioden til 2014) Byområde Børkop Fredericia Kolding Lunderskov Middelfart Vamdrup Vejen Vejle I alt Antal boliger Forventet befolkningstilvækst efter alder, Bosætning

15 Principper for planlægning af boligområder For at opfylde strategiens mål skal detailplanlægningen af boligområderne ske ud fra en række principper, der skal tilgodese udviklingen af den åbne, grønne storby til Danmarks mest attraktive bosætningsområde, hvor bosætningen sker på et bæredygtigt grundlag: Bybolig ved åen Principper for boligtyper Byboliger: Primært etageboliger og tæt-lave boliger Haveboliger: Primært åben-lave og tæt-lave boliger Landsbyboliger: Primært åben-lave og tæt-lave boliger Principper for planlægning af nye boligområder Der skal primært ske en fortætning og omdannelse af den eksisterende by for at minimere nye arealudlæg mest muligt. Ved nyudlæg skal dette ske med størst mulig hensyn til landskabet. Hvor det er nødvendigt med nyudlæg, skal disse placeres ved eksisterende byområder, så der kan ske en optimal udnyttelse af eksisterende infrastruktur og servicefaciliteter. I lokalplanlægningen skal bæredygtigheden styrkes gennem krav til materialevalg, taghældning o.lign. Ved nyudlæg til boligformål skal der tages hensyn til grundvandsinteresserne. Bebyggelsen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til verdenshjørnerne, i forhold til det eksisterende landskab og i forhold til de fremherskende vindforhold. Boligområder skal gøres attraktive med etablering af attraktioner som skov, park, grønne kiler, kanaler, søer o.lign. Det eksisterende landskab skal understøttes og styrkes ved etablering af nye naturområder. Der skal ske en klar afgrænsning mellem by og landskab. Der stilles særlige krav til udformningen af randbebyggelse og supplerende beplantninger i form af levende hegn, skovplantning o.lign. Der skal ske en bebyggelsesmæssig tilpasning til landskabet. Der skal skabes god adgang til naturen gennem etablering af stier o.lign. Princip for renovering af eksisterende boliger og nybyggeri Planlægning og bebyggelse af kommunale boliger, støttede byfornyelsesprojekter og støttet byggeri skal ske efter principperne om bæredygtighed. F.eks. krav om dagslysoptimering, naturlig ventilation, energi, isolering, materialevalg, nedsivning og genbrug af regnvand (havevanding, toiletskyl), affald - sortering og kompostering, permeable friarealer sikring af nedsivning af regnvand, bevaring og etablering af beplantning på friarealer. Principper for byomdannelse og byfortætning Byomdannelse og fortætning skal ske med respekt for det eksisterende, omgivende bymiljø. Der udarbejdes en detaljeret helhedsplan for hvert byomdannelses- og fortætningsområde. Byboliger skal blandes med andre byfunktioner for at sikre en aktiv og mangfoldig bykerne. Der skal ske en blanding af boligtyper og størrelser for at sikre en alsidig beboersammensætning. Byboliger placeres ved rekreative områder som park, havn eller lign., eller der etableres nye rekreative områder i forbindelse med etablering af nye byboliger. Landsbybolig med god plads Principper for service Nye boligudlæg placeres primært, hvor der er kollektive transportmuligheder og ved eksisterende vejnet. Nye boligudlæg placeres primært, hvor eksisterende offentlig service kan udnyttes. Ved planlægning af nye boligområder skal der udlægges stiforbindelser til servicefaciliteter og rekreative områder. Havebolig med høj arkitektonisk kvalitet Principper for kvalitet i boligområder Krav til nye boligers arkitektur materialevalg, farvevalg og udformning. Krav til bevaring af arkitektonisk værdifulde kvarterer og bygninger. Krav om tilpasning af nye boliger til det eksisterende bybillede. Krav til kvalitet i omgivelsernes udformning og materialevalg. Der skal være plads til spektakulære byggerier. Alsidighed i byggeriet. Hovedstruktur for Trekantområdet

16 AREALER TIL ERHVERVSFORMÅL A-områder, der er velegnede til kontor- og servicevirksomhed, C-områder, velegnede til håndværks- og produk- Ledige erhvervsarealer og arealer detailhandel, uddannelse o.lign. tionsvirksomhed, industri-, transportvirksomhed o.l. under udbygning B-områder, velegnede til kontor- og servicevirksomhed, L-områder, velegnede til lokale virksomheder som Område uden for regionplanen detailhandel, håndværksvirksomhed, lettere produktion o.lign. håndværks- og mindre produktionsvirksomheder Gadbjerg Hedensted Grejs Jelling Bredal Billund Hornsyld Daugård Uhrhøj Bredballe Skibet Vandel Bredsten Hejnsvig VEJLE Ny Nørup Stouby Nr Vilstrup Randbøldal Jerlev Andkær Ødsted Brejning Ny Højen Børkop Skærup Vorbasse Gårslev Bøgeskov Egtved Egeskov Pjedsted Gravens Viuf Bredstrup FREDERICIA Herslev Lindknud Bække V Nebel Jordrup Almind Erritsø Bramdrupdam Gesten Trelde Østerby Smidstrup Taulov Strib Snoghøj Skærbæk Brørup Middelfart Vejlby KOLDING Store Andst Askov Lunderskov Fænø Vejen Agtrup Skanderup Hjarup Bjert Vonsild Vamdrup Skodborg Lintrup Ødis 10 Sjølund Kilometer Taps Ødis Bramdrup Rødding 16 Erhverv Hejls Christiansfeld Stenderup Kauslunde

17 ERHVERV VISION Visionen er et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantområdet - med hovedvægt på videnbaseret udvikling af eksisterende og nye styrkepositioner. MÅL Trekantområdet skal være et attraktivt område for erhvervsudvikling, der særligt er kendetegnet ved de nuværende styrkebrancher, rustfrit stål, fødevarefremstilling, transport og distribution samt nye, markante erhvervskompetencer som IT, energi og miljø. Der skal fortsat være plads til et bæredygtigt landbrug. Høj vækst Trekantområdet har høj vækst i antallet af arbejdspladser. Gennem et sammenhængende arbejdsmarked og en målrettet planlægning vil Trekantområdet fastholde fremgangen og være drivkraft for erhvervsudviklingen i landsdelen. Erhvervsklynger Regionale styrker er med til at synliggøre et geografisk område i den nationale og internationale konkurrence. Erhvervsudviklingen går mod et mere specialiseret erhvervsliv og en øget anvendelse af videnbaseret arbejdskraft og brug af teknologi. Specialiseringen medfører, at der opstår erhvervsklynger, og regionerne i Danmark udvikler særlige erhvervsmæssige kompetencer. Trekantområdet har særligt mange arbejdspladser inden for transport og distribution, rustfrit stål og fødevareindustri. Vi vil udvikle områdets erhvervsmæssige styrker og samtidig opbygge nye. Vi arbejder med at udvikle nye kompetencer på IT-området og på energi- og miljøområdet. ABC-princip Trekantområdet har mange attraktive erhvervsarealer. Ved en fælles bæredygtig erhvervsplanlægning skaber vi mange velegnede og forskelligartede lokaliseringsmuligheder i hele Trekantområdet. En bæredygtig erhvervsplanlægning sikrer, at de mange forskellige interesser tilgodeses bedst muligt. Det kræver, at den rigtige virksomhed placerer sig det rigtige sted. Ved at opdele de nuværende og nye erhvervsområder efter ABC-princippet opnås attraktive og forskelligartede erhvervsarealer samtidig med, at miljøet tilgodeses og biltrafikken reduceres. Ved planlægning ud fra ABC-principperne sikres det: at virksomhederne får mange velegnede lokaliseringsmuligheder i Trekantområdet som helhed, at virksomhedernes trafikale miljøbelastning reduceres, at den kollektive trafik udnyttes effektivt, at virksomhederne får gode naboforhold med naboer, der ligner dem selv, at virksomhedernes etablering fremtidssikres, så de kan være sikre på at blive i området fremover, og at vi i Trekantområdet samlet set får overskuelige arealforhold med mulighed for at skræddersy erhvervsarealerne til de virksomhedstyper, vi satser på i de forskellige typer erhvervsområder. A-områder A-områderne er stationsnære områder i bymidterne (se kort s. 16). Bymidterne rummer store muligheder for spændende byerhverv på gamle fabriksarealer, gamle banearealer og havneområderne. Hovedstrukturen udpeger omdannelsesområder i alle byområderne i Trekantområdet. Områderne kan anvendes til blandet bolig, erhverv og offentlige formål og vil medvirke til at skabe et levende bymiljø. Særligt de fire købstæder rummer mange muligheder for attraktive A-områder til liberale erhverv, forskning, kreative erhverv og lignende. Beliggenheden i bymidterne giver nem adgang til byens andre tilbud inden for service og kultur og til kollektiv trafik. Byernes beliggenhed ved fjord og bælt giver mulighed for attraktive A-områder på nedlagte havneområder og på områder i tilknytning til havnene. Det forudsætter, at miljøforholdene afklares i forhold til de tungere havneindustrier. Havneparken i Vejle er et eksempel på et havnenært omdannelsesområde, hvor der bygges kontorer og boliger. I Kolding udpeges området ved inderhavnen langs med Buen til udviklingsområde for uddannelse og forskning. De mindre byer med station rummer også mulighed for A-områder til servicevirksomheder. Åbning af nye stationer giver mulighed for at udpege flere A-områder, f.eks. ved Erritsø. B-områder B-områderne ligger ved indfaldsvejene til de større byer og anvendes til mindre produktionsvirksomheder, servicevirksomheder og forskellige butiksformål. Med udbygning af den kollektive trafik, f. eks. med miniterminaler, kan B- områderne egne sig til mere serviceprægede virksomheder, videnerhverv og boligformål. Aflastningscentre for detailhandel og områder til store butikker udlægges i B- områder ved Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. C-områder Trekantområdet fastholder som det eneste landsdelscenter et stort antal arbejdspladser inden for industrien. Det skyldes bl.a. Trekantområdets centrale placering i Danmarks motorvejskryds, der gør det optimalt for industrivirksomheder at producere og fordele til resten af landet fra Trekantområdet. Flere meget store virksomheder som Arla Foods, Tulip Food Company og Carlsberg Bryggeri har samlet produktionen på store produktionsenheder i Trekantområdet. For at kunne tiltrække nye megavirksomheder er der udlagt to nye områder i Vejle Nord og Taulov i tilknytning til motorvejene. Her har virksomhederne mulighed for at finde meget store arealer. Hovedstruktur for Trekantområdet

18 AREALER TIL SÆRLIGE ERHVERVSFORMÅL Erhvervsarealer med jernbanespor Erhvervsarealer til meget store virksomheder Erhvervsarealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav Erhvervsarealer med jernbanespor til virksomheder med særlige beliggenhedskrav Arealreservation til nyt jernbanespor Ledige erhvervsarealer og arealer under udbygning Område uden for regionplanen Gadbjerg Grejs Hedensted Jelling Bredal Hornsyld Billund Uhrhøj Daugård Vandel Skibet Bredballe Hejnsvig Ny Nørup Bredsten VEJLE Stouby Randbøldal Nr Vilstrup Ødsted Jerlev Andkær Brejning Ny Højen Vorbasse Skærup Børkop Gårslev Egtved Smidstrup Pjedsted Bøgeskov Trelde Egeskov Østerby Gravens Viuf Bredstrup dknud Bække Jordrup V Nebel Almind Herslev FREDERICIA Gesten Bramdrupdam Taulov Erritsø Strib Snoghøj Skærbæk Middelfart Vejlby Brørup KOLDING Askov Vejen Store Andst Lunderskov Skanderup Hjarup Vonsild Agtrup Bjert Stenderup Fænø Kauslunde Nørre Aaby Vamdrup ntrup Skodborg Ødis 10 Kilometer Ødis Bramdrup Taps Sjølund Hejls Rødding Christiansfeld 18 Erhverv

19 Til de store, mellemstore og mindre produktionsvirksomheder findes mange placeringsmuligheder i tilknytning til det overordnede vejnet. Til denne type virksomheder er der udlagt arealer ved alle otte hovedbyer i Trekantområdet. Virksomheder med behov for jernbanespor finder velegnede arealer i erhvervsområderne i Fredericia Nord, Taulov, Vamdrup og Vejen. Erhvervsområder i landdistrikt Vi ønsker mulighed for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne med lokale arbejdspladser og service. Derfor udlægges mindre erhvervsområder i flere landsbyer. I de øvrige landsbyer er der mulighed for service og håndværk i blandede områder med boliger og landbrug. Der er også mulighed for indretning af butikker og håndværk i nedlagte landbrugsbygninger i det åbne land. Områder, der ligger uden for regionplanerne, er vist på kortene side 16 og 18. Den endelige afgrænsning og udnyttelse af disse områder forudsætter ny, godkendt regionplan og kommuneplantillæg. Princip for arealanvendelse langs indfaldsveje MOTORVEJ Principper for planlægning af erhvervsområder Planlægningen skal sikre, at vi har attraktive erhvervsområder. Planlægning efter ABC-princippet, eller rette virksomhed på rette sted, skal sikre gode naboforhold og harmoniske erhvervsområder uden miljøkonflikter. Virksomheder af samme type kan med fordel indpasses i de samme områder og derved opnå en god signalvirkning og en attraktiv placering. Kontor- og servicevirksomheder bør indpasses i bymidterne, så de understøtter ønsket om livlige bymiljøer. Det kræver attraktive lokaliseringsmuligheder i midtbyerne for at kunne tiltrække moderne, videnbaserede virksomheder. God arkitektur og kvalitet i bebyggelser og udendørsarealer skal fremmes gennem arkitekturpolitik. Arkitekturpolitikken skal bl.a. sikre, at bygninger og arealer langs de overordnede veje fremtræder i arkitektonisk høj kvalitet med grønne arealer, og at skiltning og flagning reguleres. Nye erhvervsarealer skal planlægges under hensyn til grundvandsinteresser og de landskabelige værdier. Miljøbelastningen skal mindskes ved den rigtige lokalisering og ved at fremme miljørigtig virksomhed. Arealer til erhverv Trekantområdet satser på udvikling af attraktive erhvervsområder i midtbyerne ved fortætning og byomdannelse. Her kan indpasses erhverv inden for handel og kontor, kreative erhverv og forskning. Disse erhverv kan blandes med andre byfunktioner og boliger, så vi opnår et spændende byliv. Byernes mange kvaliteter med oplevelser, pladser, åer og havnemiljøer skal udnyttes til udvikling af mere videnerhverv. A-områdernes stationsnære placering understøtter en bæredygtig planlægning. Områderne langs indfaldsvejene med busbetjening og miniterminaler udpeges som B-områder til større kontorbyggeri, domiciler, lettere produktion og større butikker. Områderne udvikles både ved byomdannelse og udlæg af nye arealer. Store produktionsvirksomheder med megen lastbiltransport i kanten af byen, nær motorvej eller anden overordnet vej. C-område Byggelinie Butikker (store enheder) langs vejen. Bagved kan der med fordel placeres boliger, offentlige institutioner samt grønne områder. Trekantområdet tilbyder fortsat gode erhvervsarealer til produktion og transport i de udpegede C-områder. Områderne udlægges i byernes periferi tæt ved motorveje og jernbane på steder, hvor risikoen for miljøbelastning af boligområderne undgås. Havneområderne udpeges som C-områder på baggrund af deres regionale betydning som trafikterminaler for tung transport. Mindre håndværks- og produktionsvirksomheder med ringe miljøbelastning samt store butikker placeres tæt ved boliger, men i områder for sig selv. F.eks. langs indfaldsveje på den modsatte side af vejen end boligerne. B-område A-område Boliger Blandede boliger med kontorvirksomheder. De blandede områder bør forsynes med god kollektiv trafik og nem adgang for cyklende og gående. CENTRUM Hovedstruktur for Trekantområdet

20 UDDANNELSERNES PLACERING Eksisterende gymnasial, erhvervsfaglig eller anden grund-uddannelse Eksisterende kort videregående uddannelse Eksisterende mellemlang videregående uddannelse Eksisterende lang videregående uddannelse Her skal fremtidens uddannelser placeres Grejs Hedensted Jelling Bredal Hornsyld Billund Uhrhøj Daugård Vandel Skibet Bredballe Hejnsvig Ny Nørup Bredsten VEJLE Stouby Randbøldal Nr Vilstrup Ødsted Jerlev Andkær Brejning Ny Højen Vorbasse Skærup Børkop Gårslev Egtved Smidstrup Pjedsted Bøgeskov Trelde Egeskov Østerby Gravens Viuf Bredstrup indknud Bække Jordrup V Nebel Almind Herslev FREDERICIA Gesten Bramdrupdam Taulov Erritsø Strib Snoghøj Skærbæk Middelfart Vejlby Brørup KOLDING Askov Vejen Store Andst Lunderskov Skanderup Hjarup Vonsild Agtrup Bjert Stenderup Fænø Kauslunde Vamdrup Skodborg intrup Ødis 10 Kilometer Ødis Bramdrup Taps Sjølund Hejls Rødding Christiansfeld 20 Uddannelse

21 UDDANNELSE VISION Visionen er, at Trekantområdet udgør én stærk uddannelsesby med forsknings- og udviklingsmiljøer, der understøtter områdets satsning på videntunge erhvervstyper samt erhvervsmæssige kompetencer. MÅL Uddannelsesniveauet skal hæves i Trekantområdet og i resten af regionen. Det skal bl.a. ske ved at udvikle Trekantområdet som universitetsregion og styrke efterog videreuddannelse af den eksisterende arbejdskraft. Særligt skal der gøres en indsats for at styrke Trekantområdets erhvervsmæssige kompetencer med innovations-, forsknings- og uddannelsesmiljøer. En stærk uddannelsesregion Trekantområdet skal være et stærkt uddannelsescenter for landsdelen. Trekantområdet skal sikre gode efteruddannelsesmuligheder for virksomheder og ansatte i regionen og udvikle områdets position som universitetsregion for områdets indbyggere. Gennem en fælles planlægning skal Trekantområdet øge uddannelsesniveauet i landsdelen. Uddannelse er grundlaget for udvikling af et mere videnbaseret erhvervsliv. Vi vil udvikle spændende studiemiljøer i bycentrene ved at skabe attraktive studieboliger og placere uddannelserne i centrum. Vi vil styrke samspillet mellem erhvervsliv og uddannelser ved opbygning af nye forsknings- og innovationsområder. Kolding udvikles som universitetsby. Her skal udvikles et større uddannelsescenter i midtbyen, hvor flere uddannelser samles i et spændende studiemiljø. Der udpeges arealer, hvor der er mulighed for tæt kontakt mellem uddannelser, videnerhverv samt forsknings- og innovationsmiljøer. De fem største byer udvikles som uddannelsesbyer med videregående og erhvervsfaglige uddannelser. Uddannelser og ungdomsboliger placeres i midtbyerne eller i særlige uddannelsescentre, hvor der skabes attraktive studiemiljøer. Særlige studiemiljøer udvikles i samspil med erhvervslivet, hvor Trekantområdets styrkebrancher udvikles og nye kompetencer opstår. Fremtidens uddannelsesområder Vi vil opbygge spændende studiemiljøer i midtbyerne med flere uddannelser og ungdomsboliger i samspil med byens andre tilbud. Mange studerende er pendlere, og uddannelserne skal placeres stationsnært og tæt ved gode kollektive trafikforbindelser. Uddannelsesmiljøer udvikles i Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Bymidterne i de fem byer har flere områder, hvor der kan placeres uddannelser og ungdomsboliger ved byomdannelse og fortætning. De eksisterende uddannelser skal udbygges og nye uddannelser oprettes. Der skal bygges flere ungdomsboliger. Uddannelserne og ungdomsboligerne vil indgå i en byfortætning, der kan tilføje de fem bymidter oplevelse af større bykvalitet. De unge er med til at skabe byliv, og bylivet tiltrækker de unge. I Vejle udpeges hele midtbyen til uddannelsescenter og ungdomsboliger. Der findes mulige byomdannelsesområder, f. eks. omkring Boulevarden og øst for banegården ved havnen, hvor uddannelserne kan udvides. Transportuddannelser udvikles i DTC i Vejle Nord med særlig tilknytning til transporterhvervet. I Kolding udpeges byomdannelsesområder ved Buen og arealer mellem Kolding Å og Skamlingvejen, hvor der kan skabes et uddannelsescenter med business academy, designskole og universitet i samspil med videnerhverv. Ungdomsboliger placeres i midtbyområdet. Fredericia bymidte udpeges til placering af nye uddannelser og ungdomsboliger, som kan indpasses i bystrukturen. Fredericia Uddannelsescenter udvikles ved Erritsø med gode kollektive trafikforbindelser til Fredericia midtby og ny station i Erritsø. I Middelfart udvikles et uddannelsesområde i Teglgårdsparken i samspil med videnerhverv. I midtbyen og Teglgårdsparken, der ligger tæt ved stationen, placeres ungdomsboliger. I Vejen udvikles Grønvangområdet og området omkring Vejen idrætscenter til et sammenhængende uddannelsesområde. Uddannelser i Trekantområdet De fleste uddannelser ligger i købstæderne Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Studiemiljøet er karakteristisk ved, at der findes mange mindre uddannelsesinstitutioner. I forhold til de større universitetsbyer har vi ikke store institutioner, der i sig selv skaber et studiemiljø. For at skabe attraktive studiemiljøer skal uddannelsesinstitutionerne koncentreres i de fem byer. Uddannelsesinstitutionerne i Trekantområdet er overvejende korte- og mellemlange uddannelser. En del af uddannelsesinstitutionerne har udviklet specialafdelinger på et højt niveau. Der er lange, videregående uddannelser på Syddansk Universitet og på Designskolen i Kolding. Trekantområdet indgår i et netværk af uddannelser uden for regionen, som har betydning for uddannelsesudbuddet i landsdelen, f. eks. Jelling Statsseminarium, Vitus Bering og CVU i Horsens. VUC spiller en stor rolle i arbejdskraftens efter- og videreuddannelse. De gymnasiale og erhvervsfaglige grunduddannelser er vigtige for rekrutteringen til de videregående uddannelser. Udviklingstendenser Behovet for uddannelse og udbygning af uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet vil være stort i planperioden Erhvervslivet vil efterspørge arbejdskraft med et højere uddannelsesniveau i fremtiden. Hvis væksten i erhvervslivet skal fastholdes og udvikles, vil det kræve mere uddannet arbejdskraft. I planperioden fra 2003 til 2014 vil de årige stige med ca personer fra ca i 2003 til ca i I 2001 udgør antal studerende 3,64% på landsplan, mens antal studerende i Trekantområdet udgør 2,3 % af indbyggertallet. Der er et stort potentiale i denne udvikling, og vi vil satse på at fastholde de unge i området. Hovedstruktur for Trekantområdet