Kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet
|
|
- Jonas Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet Et oplæg til inspiration ved Det Nationale Råd for Folkesundhed
2 Kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet et oplæg til inspiration ved Det Nationale Råd for Folkesundhed Udgivet i november 2005 af Det Nationale Råd for Folkesundhed Sekretariat: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade København K Telefon: s@im.dk Layout og tryk: Schultz Grafisk
3 Kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet Et oplæg til inspiration ved Det Nationale Råd for Folkesundhed
4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Transport Byens infrastruktur, arkitektur og grønne områder Fysisk aktivitet på jobbet Børnene og børnefamilierne De ældre Motion på recept Motion som forebyggelse Det nødvendige samarbejde Litteratur og hjemmesider
5 Forord Kommunerne får med kommunalreformen nye forpligtigelser på sundhedsområdet. Kommunerne får hermed mulighed for at tilrettelægge en aktiv forebyggelsesindsats, der tager hånd om og løfter borgernes sundhed, livskvalitet og velvære. Fysisk inaktivitet er en risikofaktor på linje med rygning og alkohol. Mangel på motion er derfor et naturligt og meget vigtigt indsatsområde for den kommende kommunale forebyggelse, som vi håber, at den enkelte kommune vil arbejde aktivt med. Til inspiration for indsatsen har Det Nationale Råd for Folkesundhed udarbejdet dette katalog, der gennemgår fakta om fysisk aktivitet og giver ideer til konkrete større og mindre initiativer, der kan være med til at forbedre folkesundheden. Det drejer sig om initiativer inden for følgende områder: > Transport > Byens arkitektur og grønne områder > Arbejdspladser > Børnene og børnefamilien > De ældre > Motion på recept > Motion som forebyggelse. Fysisk aktive borgere lever længere og har det bedre. Det viser en stor undersøgelse, som Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering ved Syddansk Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Således kan en 30-årig mand, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve næsten tre år længere, hvis han begynder at røre sig ca. en halv time om dagen. For en kvinde er gevinsten endnu større, nemlig godt fire og et halvt år. Samtidig medfører adfærdsændringen for begge køn en gevinst i leveår med undgået sygdom på ca. to og et halvt år. Hvis godt halvdelen af de danskere, som i dag er inaktive, begynder at røre sig, vil det have meget store positive følger for samfundets økonomi både 5
6 fordi flere vil kunne deltage længere tid på arbejdsmarkedet, og fordi vi som befolkning vil bruge sundhedsvæsenet betydeligt mindre. Det Nationale Råd for Folkesundhed opfordrer alle kommuner til at udforme en handlingsplan for fysisk aktivitet, der med udgangspunkt i den enkelte kommunes forudsætninger fastlægger visionerne og rammerne for den kommunale forebyggelse af fysisk inaktivitet. Der er ikke to kommuner, der er ens, og der er mangfoldige måder, hvorpå kommunen kan skabe gode rammer for den enkelte borgers fysiske aktivitet. Vi håber derfor, at I vil lade jer inspirere og provokere af dette katalog til at udarbejde en handlingsplan for fysisk aktivitet, der passer til jeres kommune. På vegne af Det Nationale Råd for Folkesundhed Bente Klarlund Pedersen, professor og formand for rådet 6
7 Indledning Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere. Sådan sagde den engelske premierminister Edward Stanley ( ). At mangel på motion fører til sygdom og død er ikke en ny antagelse. Det nye er, at der nu er mange videnskabelige beviser for dette. Mangel på motion fører til sygdom Store befolkningsstudier viser, at fysisk aktive personer har mindre risiko for at blive syge og lever længere end personer, der er inaktive. Regelmæssig fysisk aktivitet giver samtidig øget sundhed her og nu, velvære og livskvalitet. Samtidig viser flere og flere undersøgelser, at mangel på motion er væsentlig for udviklingen af en lang række kroniske sygdomme. Med kroniske sygdomme forstås sygdomme, som det tager mange år at udvikle, som udvikler sig langsomt og er svære eller umulige at behandle. Blandt disse sygdomme er: > Type 2-diabetes > Hjerte-kar-sygdomme (blodpropper i hjerte og hjerne) > Tyktarmskræft > Brystkræft > Knogleskørhed. Der er en stigende del af befolkningen, der lider af kroniske sygdomme. Vi kan se frem til, at en tiltagende del af den danske befolkning fremover vil lide af kronisk sygdom og dermed være storbrugere af det offentlige sundhedsvæsen og de sociale ydelser, foruden at de vil have et stort behov for medicin. Derfor er det vigtigt, at der fortsat er fokus på betydningen af alkohol, tobak og overvægt. På samme måde er der behov for øget fokus på fysisk aktivitet i hverdagen som en selvstændig risikofaktor uanset om man er normalvægtig, overvægtig eller fed. 7
8 Hvorfor skal vi bruge vore muskler? Vores livsstil har ændret sig drastisk de sidste 50 år mod en mere og mere inaktiv livsstil. Den tekniske udvikling har reduceret antallet af fysisk krævende job, og gang og cykling er som transportmiddel blevet afløst af bilen. Vi er udstyret med gener, der er væsentlige for forebyggelse af sygdom, og de ændrer sig ikke på få årtier det tager titusinder af år. Disse gener skal aktiveres for at undgå sygdom, og nogle af dem aktiveres kun, når vi er fysisk aktive. Det er i musklerne, vi skal finde forklaringen på, hvorfor regelmæssig fysisk aktivitet nedsætter risikoen for sygdom og død. Figur 1: Fysisk aktivitet i et evolutionært perspektiv. Menneskets livsstil har ændret sig drastisk på få årtier, men de gener vi har i dag er de, der blev selekteret som de mest egnede for overlevelse for titusinder af år siden. Motion hvad er her og nu-effekten? Motion virker ikke kun på langt sigt. Gevinsterne på kort sigt er mange. Når vi motionerer, får vi bl.a. større muskler, mindre fedt, bedre humør, færre smerter, og vi bliver mindre trætte. Hvad betyder livsbetingelser for valg af livsstil? Valg af livsstil er den enkeltes ansvar, men det er samfundets ansvar, at det er muligt for den enkelte at leve et sundt liv. Hvis der ikke er cykelstier eller trafiksikre veje, sender vi ikke vore børn ud at cykle. Dårlig økonomi, fattigdom og dårlig uddannelse samt kultur og traditioner er samtidig væsentlige barrierer for bedre sundhed. 8
9 Da livsbetingelser påvirker vores livsstil, har kommunerne en god mulighed for at påvirke borgernes livsstil ved at skabe rammerne for mere fysisk aktivitet i hverdagen. Der skal i sagens natur sættes ind på mange områder i vuggestuen, i børnehaven, i skolen og på arbejdspladsen. Derudover er der behov for oplysning og information på alle niveauer i samfundet. I det følgende gennemgås fakta og ideer til forebyggelse af fysisk inaktivitet i kommunerne inden for en række specifikke områder. 9
10 Transport For et par generationer siden foregik næsten al transport til fods eller på cykel både til og fra arbejde og i forbindelse med ferie. I dag er gang og cykling som transportmiddel i betydelig grad blevet afløst af bilen. Den daglige transportform til og fra arbejde er af selvstændig betydning for sundheden. Således har en stor dansk undersøgelse vist, at cykling til og fra arbejde reducerer risikoen for at dø for tidligt med en tredjedel. En undersøgelse fra Sverige viser, at mænd, der bruger bilen som transportmiddel til og fra arbejde, har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop i hjertet som mænd, der ikke anvender bilen. Kommunen har mulighed for at stimulere og motivere borgerne til at benytte kroppen som transportmiddel. Kommunen skal tænke lokalt hvordan kan vi understøtte gang og cykling i egen kommune? Det kan bl.a. ske ved, at: > oplyse om fordelene ved at benytte en transportform, der fremmer sundheden samt oplyse om ulemper ved at bruge bilen. > formidle ideen om, at hele eller dele af transportvejen kan udføres ved hjælp af kroppen. > i landregioner at adskille den ikke-motoriserede trafik fra den motoriserede trafik ved at anlægge særlige cykel- og gangstier. > i byregioner at prioritere cykelstier og løsninger, der generelt sigter mod at beskytte cyklisterne. > sørge for gratis bycykler. > udarbejde lokale cykelkort og kort over gang- og løbestier. > opsætte kilometersten, så den enkelte kan måle den distance, der tilbagelægges. > undervise børn i at køre sikkert på cykel. > etablere bilfri zoner. > etablere skridttællerprojekt målet er mindst skridt pr. dag. 10
11 Byens infrastruktur, arkitektur og grønne områder I Danmark bor 85 procent af befolkningen i byer. Derfor er det vigtigt, at byerne indrettes på en måde, som fremmer fysisk aktivitet og bevægelse. Byens grønne områder Byens grønne områder omfatter alt fra små beplantede arealer til designede parker, sports- og legepladser, torve og pladser, søer, vandløb og bynære skove. Områderne danner basis for afstressende aktiviteter og fysisk udfol- 11
12 delse. Vi kan nyde det grønne, mens vi går en tur, leger og motionerer. De grønne områder indbyder til leg og bevægelse. Afstanden til de grønne områder er imidlertid helt afgørende for, om vi bruger dem. Jo tættere vi bor på et grønt område, jo mere bruger vi det. For ældre er den kritiske afstand til det grønne område omkring 300 meter. De grønne områder kan med fordel indrettes, så de i størst muligt omfang stimulerer til fysisk aktivitet. Der kan f.eks. opstilles kilometersten på stierne i parkerne, etableres afskærmede boldbaner og lege- og aktivitetspladser, der udfordrer børns og voksnes fysiske udfoldelse, så børnefamilierne kan få fælles oplevelser. Der kan etableres små pladser til street-basket, klatrestativer etc. Og det vil være en god ide at undlade at udstikke forbud i form af, at græsset må ikke betrædes og boldspil forbudt. Bygninger der indbyder til aktivitet Det er naturligvis positivt, at der ved indretning af offentlige bygninger i dag tages højde for fysisk handikappede med ramper til kørestole, slisker, elevatorer etc. På samme måde er det vigtigt, at der tænkes på muligheden for fysisk aktivitet i dagligdagen ved indretning af offentlige bygninger. Når vi træder ind i en bygning, f.eks. et kommunekontor, er det mange steder elevatoren, der er lige for, hvorimod det kan være vanskeligt at finde en trappe. En sådan indretning indbyder ikke til aktivitet, og der er derfor god grund til at genopfinde trappen. Store brede trapper, der indbyder til, at vi også kan leve livet på trappen, tage trappen i løb to trin ad gangen og bruge den som mødested. Fornyelse af kommunale idrætshaller Der er et efterslæb på vedligeholdelse og fornyelse af mange kommunale idrætshaller. Hovedparten blev bygget i 70 erne. Hallerne blev hovedsageligt bygget med håndbold og badminton for øje. Men siden er der kommet nye behov. Der er blevet mange flere aktive, mange kvinder og ældre. Fitness og motionsaktiviteter er blevet meget store aktiviteter. Der skal tages højde for de nye aktiviteter i hallerne der er brug for mere fleksibilitet i brug og adgang. Kommunerne har en stor opgave i at forny hallerne som lokale samlingspunkter for tidssvarende aktiviteter. 12
13 Hvad kan kommunen gøre? Kommunen kan prioritere den fysiske aktivitet i byplanlægningen og de offentlige bygninger. Kommunen kan tænke både stort og småt, f.eks. ved at: > gøre den omliggende natur og de grønne områder sikre og tilgængelige. > markedsføre kommunen som en by i bevægelse. > oplyse stier i parker og oplyse boldbaner. > etablere skøjtebaner. > udnytte byens rum til f.eks. street-basket og andet. 13
14 Fysisk aktivitet på jobbet I 1950 erne og 60 erne havde de fleste mennesker i Skandinavien et arbejde, der indebar fysisk aktivitet, og der var mange, der udførte hårdt fysisk krævende arbejde. Dette har ændret sig. Meget arbejde er blevet automatiseret, og det administrative arbejde er blevet mere stillesiddende. Hvor vi før rejste os fra skrivebordet for at faxe, sender vi i dag s. At den fysiske aktivitet, som vi udfører på arbejdet, har stor betydning for sundheden har længe været kendt. Helt tilbage i 1950 erne, blev det vist, at buschaufførerne på dobbeltdækker-busserne i London havde større risiko for hjertesygdom og tidlig død sammenlignet med buskonduktørerne, se figur 2. 14
15 Hjertesygdomme og død blandt buschauffører og konduktører Figur 2: Klassiske studier på Londons dobbeltdækker-busser i 50 erne viste, at buschaufførerne, der sad ned hele dagen, havde større forekomst af hjertesygdom og præmatur død, hvilket vil sige et forkortet liv i forhold til buskonduktørerne, der bevægede sig op og ned på de to dæk (Morris JN et al Lancet Nov 21;265(6795):1053-7) Siden da er der gennemført en lang række undersøgelser, der bekræfter, at personer, der har stillesiddende arbejde, har større risiko for kronisk sygdom og et forkortet liv i forhold til personer, der er fysisk aktive på jobbet. Derfor er det vigtigt at få fysisk aktivitet ind på arbejdspladserne. Hvad kan kommunen gøre? Kommunen er en stor arbejdsplads, der med fordel kan gå i spidsen, når det gælder den fysisk aktive arbejdsplads. Endvidere kan kommunen inspirere kommunens øvrige arbejdspladser med ideer til en mere fysisk aktiv arbejdsplads. Kommunen kan: > informere om fysisk aktivitets betydning for helbred og velvære. > formulere og implementere en politik for fysisk aktivitet for personalet. > planlægge og organisere arbejdet, så der skabes mulighed for øget fysisk aktivitet, der ikke er belastende. > sørge for at information og undervisning om fysisk aktivitet indgår som en naturlig del af arbejdspladsens oplæring af nyansatte og tilbud om efteruddannelse. > motivere personaleforeningen til at give eller forhandle rabat hos motionscentre, idrætscentre mv. i nærheden af arbejdspladsen. 15
16 16 > tilbyde de ansatte et årligt sundhedstjek og fysiske test. > etablere tilbud om fysisk aktivitet på arbejdspladsen, f.eks. pausegymnastik, dans, indretning af træningsrum og/eller fittnesscentre med instruktør. > deltage i motionskampagner og motionsarrangementer for arbejdspladser f.eks. motionsløb, cykle til arbejde m.m. > deltage i aktiviteter under Dansk Firmaidrætsforbund. > indføre walk-and-talk-møder. > etablere en frokost-sti f.eks. ved at øge gangafstanden til kantine og fælleslokaler. > etablere gode badefaciliteter og cykelstativer, så det bliver mere attraktivt for medarbejdere at benytte cykel til og fra arbejde.
17 Børnene og børnefamilierne Generelt er børn mindre aktive i dag end for 15 år siden. I slutningen af 90 erne var børns fysiske form ringere, end den var i 1980 erne. En dansk undersøgelse af årige fra 1983 viste, at der kun var meget få helt inaktive børn. Imidlertid viser en undersøgelse fra Odense, at den del af de 9-årige børn, der er i dårlig form i dag, er i dårligere form end de mest inaktive i midten af 1980 erne. Relativt flere af disse børn havde forhøjet kolesterol og var overvægtige og havde dermed højere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Målingerne peger samtidig på, at der bliver større forskel mellem de børn og unge, som er i dårlig fysisk form og dem, som er i god fysisk form. 17
18 Desuden har undersøgelser flere steder i landet af unge kvinder i første gymnasieklasse vist, at disse unge har et gennemsnitligt kondital på 30, hvilket er foruroligende lavt. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der også i Danmark kan være særlige mønstre for fysisk aktivitet blandt indvandrerne og deres børn. Vuggestuer og børnehaver Små børn er som hovedregel spontant betydeligt motorisk aktive, og såfremt det lille barn har mulighed for at udfolde sig fysisk, vil barnet løbe omkring og lege. Der er ikke behov for at strukturere det lille barns fysiske aktivitet med henblik på at opnå øget kondition eller styrke. For de helt små børn gælder det om at stimulere motoriske færdigheder, finmotorik, balance og koordinering. Den motoriske kontrol og koordination indlæres lettest under opvæksten. Styringen af musklerne er forudsætningen for al fysisk aktivitet. En god motorik kan gøre bevægelsen mere kontrolleret og lystbetonet og reducere risikoen for skader. Barnets udvikling af motorik, koordination og balance kan stimuleres gennem struktureret leg både inde og ude, og ved at sikre, at der er gode rammer for den fysiske udfoldelse. Skole og fritidsordning Det er et paradoks, at så meget tid i skolen går med at dysse urolige børn ned. For når børnene kommer i puberteten, så har vi problemer med de kropsdovne børn. Der er brug for, at vi indretter vore skoler og fritidsordninger, så der er større mulighed for fysisk aktivitet, og at skolelærere, børn og forældre etablerer bevægelses-tænke-tanke. Skoledagene skal tænkes igennem, så der bliver plads til mere aktivitet både i form af konditionsgivende aktiviteter og mere bevægelse. Skal man nødvendigvis være i det samme klasseværelse hele dagen, eller kan børnene med fordel bevæge sig fra lokale til lokale? Er det formynderisk at forlange, at børnene skal ud og røre sig i frikvartererne? Kan skolegården gøres mere indbydende og i højere grad stimulere til fysisk leg og til udvikling af motorik, koordination og balanceevne? Mange børn tilbringer tid i fritidsordninger eller i skolepasningssystemer efter skole. Kunne der ikke lægges én times idræt i denne periode? Det er vigtigt at huske, at den sociale skævhed i børns fysiske aktivitetsniveau indtræder i 12-års-alderen. I denne alder er det vigtigt at begynde at 18
19 inkludere teoretisk undervisning om, hvordan kroppen virker, og hvorfor det er vigtigt at bruge musklerne. Det er primært barnets lyst til fysisk aktivitet, der skal stimuleres, men specielt for børn, der befinder sig i sociale miljøer med megen inaktivitet, kan det være væsentligt at gøre børnene bevidste om den sundhedsgavnlige effekt af at være aktiv. Den gravide kvinde Den gravide kvinde vil stort set altid være meget motiveret for at leve et sundt liv for barnets skyld. Kvinder fra alle sociale lag og etniske grupper bliver gravide og kommer dermed i kontakt med det offentlige system. Den gravide kvinde og moren er top motiveret for sundhed og samtidig en central person i familien. Den gravide kvinde repræsenterer en oplagt mulighed for at få formidlet og integreret sundhedsbudskaber af betydning for hende selv, det ufødte barn og resten af familien. 19
20 Hvad kan kommunen gøre? Kommunen kan: > udforme politik for børns fysiske aktivitet i dagplejeordninger, i vuggestuer, i børnehaver, i fritidshjem. > opfordre vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger til at tage sundhedstegnet, en mærkeordning for sundhed, hvor også fysisk aktivitet indgår. Se > systematisk undervisning til dagplejere, pædagoger, lærere m.fl. i sund mad og drikke, og betydningen af fysisk aktivitet. > sikre at personale i daginstitutioner, skoler mv. har viden om, hvordan de kan gøre leg og bevægelse til en sjov og central del af børns hverdag. > opstille mål for børns færdigheder med hensyn til at kunne cykle og svømme. > sikre gode motions- og idrætsfaciliteter for børn også ved indretning af gode rum til bevægelse i tilknytning til institutionerne. > være opmærksom på, at der kan være behov for en målrettet indsats over for etniske grupper. > etablere legepladser, der stimulerer barnets motorik, koordination og balanceevne. > fokusere på fysisk aktivitet i skolerne. > udbygge trygge og sikre gang- eller cykelmuligheder, som giver børn og unge mulighed for at færdes sikkert til fods eller på cykel til og fra skole og andre centrale opholdssteder. > udvikle partnerskaber mellem skoler, skolefritidsordninger, skolesundhedstjenester, fritidshjem og lokale idrætsforeninger idrætsdage, nye idrætsformer, særlige målgrupper mv. > udvikle en politik for samarbejde med frivillige organisationer. > uddanne kommunaltansatte i samarbejde med frivillige organisationer. > inkludere fysisk aktivitet i tværfaglige projekter. > etablere rabatordninger i svømmehaller og lignende til børnefamilierne. > sætte fokus på den gravide kvinde. 20
21 De ældre Mange ældre oplever, at de ikke kan klare det samme, som de kunne tidligere. Videnskabeligt set er der dårlige beviser for, at denne udvikling er naturgiven, og det står i hvert fald klart, at det er muligt at knække den hastighed, hvormed muskelstyrke og kondition aftager og dermed udskyde tidspunktet for skrøbelighed. Vi ved, at muskelmassen bliver mindre med alderen. Vi ved også, at den trænede muskel aldres langsommere. Hvis vi har relativ høj muskelstyrke og kondition i ungdommen, vil vi typisk have en endnu højere relativ grad af muskelstyrke og kondition i alderdommen. Med andre ord styrke og kondition falder ikke blot fra et højere niveau, men falder også langsommere. 21
22 Den fysisk aktive er mindre udsat for alvorlige kroniske sygdomme end den inaktive. Når alvorlig sygdom indtræder, vil det ofte indebære en periode af total inaktivitet, hvorved den fysiske formåen falder drastisk. Den person, der har været inaktiv siden ungdommen, har færre fysiske ressourcer og falder hurtigere under den såkaldte skrøbelighedstærskel, der betyder, at der opstår afhængighed af andre. Når ældre hyppigt får knoglebrud skyldes det dels knogleskørhed, også kaldet osteoporose, dels risiko for fald som følge af ringe muskelstyrke og dårlig balance. Fysisk aktivitet i form af f.eks. gang øger knoglernes styrke, mens styrke- og balancetræning fører til mindre risiko for fald og knoglebrud. Selv en mindre øgning af muskelstyrken hos en ældre person, kan have enorm betydning for funktionen. Hvad kan kommunen gøre? Ældre udgør et meget stort potentiale for forebyggelse og sundhedsfremme, hvor der ses resultater på kort sigt. Det er vigtigt for kommunerne at identificere de ældre borgere, der har et særligt behov for træning, førend de når at blive for skrøbelige. Kommunen kan: > informere og forsøge at ændre holdningen til og hos de ældre, om at det er naturgivent, at de bliver skrøbelige. > sikre hurtig genoptræning af ældre, så de hurtigst muligt kan blive fysisk aktive efter evt. sygdom. > stimulere ældre til fortsat aktivitet og bryde den onde cirkel med inaktivitet. > etablere partnerskaber med frivillige organisationer omkring varierede motionstilbud til ældre walk-and-talk, motionsvenner mv. > yde tilskud til ældreidræt efter folkeoplysningsloven. > kortlægge eksisterende tilbud om fysisk aktivitet for ældre bl.a. med henblik på information til borgere, praktiserende læger og sundhedspersonale. > uddanne det personale i kommunen, der er i kontakt med de ældre borgere, så de kan stimulere til fysisk aktivitet. > etablere sociale aktiviteter for ældre, der inddrager fysisk aktivitet. > udbrede kendskab til styrketræning, som nemt kan udføres i hjemmene. 22
23 > udlåne video og dvd til de ældre med træningsprogrammer, som kan udføres i hjemmene. > etablere det fysisk aktive plejehjem. > udbrede kendskab til træning, der kan udføres under indlæggelse på hospital og forebygge faldende kondition og styrke under indlæggelse. 23
24 Motion på recept Fysisk træning har fået en plads i behandlingen af en række sygdomme også uden for bevægeapparatet, og fysisk træning kan være lige så effektiv eller i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling. Fysisk træning kan også forbedre effekten af den medicinske behandling. Fysisk træning som behandling motion på recept For nogle personer gælder det, at de er i særlig risiko for at blive syge. Disse personer kan have behov for fysisk træning som behandling. Den fysiske træning er særlig god ved: > Forhøjet blodtryk > Forhøjet kolesterol > Insulinresistens > Fedme. Fysisk træning er også et vigtigt led i behandlingen af personer, som allerede har udviklet sygdom, det gælder f.eks.: > Hjertesygdom (iskæmisk hjertesygdom) > Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL, også kaldet rygerlunger) > Åreforkalkning i benene og smerter (claudicatio intermittens) > Slidgigt (artrose). Der er endvidere tegn på, at fysisk træning er positivt for personer med depression. Hos patienter med kronisk leddegigt (reumatoid artrit) er der beskeden effekt af træningen på selve sygdommen, men disse personer er qua deres grundsygdom i stor risiko for at være inaktive, og der er følgelig behov for en særlig træningsindsats, for at de kan bevare et sundt stofskifte, så de ikke udvikler livsstilssygdomme. Dette gælder også for en række andre kroniske sygdomme, f.eks. skizofreni. Hos patienter med kræft er der ikke sikkerhed for, at træningen har direkte effekt på kræftprognosen, men den fysiske træning har indflydelse på patienternes livskvalitet. 24
25 Træningstypen er afhængig af sygdommen. Nogle patientgrupper skal primært tilbydes konditionstræning af moderat type, mens andre har behov for at træne ved høj intensitet. Andre grupper har primært behov for at styrketræne. For yderligere viden og dokumentation for fysisk aktivitet i relation til sygdomme henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i publikationen FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling, som kan hentes på Generelt er det vigtigt, at træningen tilrettelægges sådan, at indsatsen hele tiden justeres og tilpasses den enkelte. Det er også en god ide at sikre én eller anden form for feedback, når det gælder om at overholde et fysisk aktivitetsprogram. Det kan være i form af en dagbog, hvor tilbagelagt distance nedskrives, en skridttæller eller en cykelcomputer. Andre vil have glæde af at måle konditallet. 25
26 Hvad kan kommunen gøre? Alle kommuner opfordres til at tilbyde motion på recept. Kommunen kan: > etablere en struktur, som gør det muligt for den praktiserende læge at henvise til motion på recept. > iværksætte projekter inden for motion på recept, f.eks. i partnerskab med frivillige foreninger og praktiserende læger. > styrke viden blandt fagpersonalet i kommunen, så de kan varetage opgaven med motion på recept samt styrke deres viden om de pågældende sygdomsgrupper, eksempelvis ved samarbejde med de relevante patientforeninger. > satse på flere og mere rummelige motionstilbud i et samarbejde mellem frivillige organisationer og private virksomheder, der beskæftiger sig med motion og sundhed. > gennemføre motion på recept i en form, der tillader evaluering af effekten. 26
27 Motion som forebyggelse 27
28 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne dagligt skal være fysisk aktive i 30 minutter af moderat intensitet helst alle ugens dage. Alle børn og unge anbefales at være fysisk aktive af mindst moderat intensitet i en time om dagen. > Anbefalingerne indebærer, at vi helst dagligt er aktive mindst 30 minutter i form af f.eks. rask gang eller cykling. Denne form for aktivitet reducerer risikoen for hjertesygdom og død af alle årsager med mindst 30 procent. > Øges mængden af motion til det dobbelte, halveres risikoen for hjertesygdom og død. > Hvis vi herudover dyrker fysisk aktivitet med højere intensitet, som giver sved på panden og vanskelighed ved at føre en samtale, er der en yderligere forebyggende effekt. Sådanne aktiviteter kan f.eks. være trappegang, jogging eller løb. > Der er beskeden, men dog nogen dokumentation for, at det formentlig er bedre at være fysisk aktiv dagligt end at akkumulere al aktiviteten til én gang om ugen. > Der er ligeledes beskeden, men nogen dokumentation for, at vi kan akkumulere den fysiske aktivitet i løbet af dagen i form af f.eks minutter eller minutter. > Husarbejde er også fysisk aktivitet. Der er dokumentation for, at det tæller med i det samlede regnskab. Personer med risikofaktorer, f.eks. fedme eller forhøjet kolesterol, skal stimuleres til fysisk aktivitet i et omfang, der ligger ud over de generelle anbefalinger. Der er ca. 40 procent, der ikke lever op til de generelle anbefalinger. Hvad kan kommunen gøre? Kommunen kan bruge et utal af virkemidler for at stimulere den enkelte borger til mere fysisk aktivitet. Information om betydningen af fysisk aktivitet som forebyggelse foregår på mange planer. Neden for gives en liste over nogle af de midler, der kan anvendes. > Strategi for faste temadage og undervisning, eventuelt en dag/eftermiddag om måneden eller en uge forår og efterår, hvor der er fokus på fysisk aktivitet. 28
29 > Kontor for fysisk aktivitet i kommunen, der koordinerer indsatsen. > Idékatalog med ideer til fysiske rammer/aktiviteter. > Cd-rom med undervisningsmateriale og dvd med træningsprogrammer, der kan udføres i hjemmene. > Information i personaleblade, temablade, nyhedsbreve. > Information om fysisk aktivitet og sundhed på lønsedlerne. > Fyraftens- og/eller debatmøder med små øvelser. > Undervisningstilbud om fysisk aktivitet til borgerne og debat i offentlige medier, lokal presse, radio og tv. > Skiltning: Brug trappen. > Udstillingsstand om fysisk aktivitet f.eks. ved hovedindgangen til offentlige bygninger, personalekantiner og mødelokaler i en periode og herefter efter behov et par gange årligt. > Logo, T-shirt, kasketter. > Happenings om fysisk aktivitet, f.eks. Vi cykler til arbejde-konkurrence. > Cykler og løbehjul mærket med slogan om fysisk aktivitet. > Skridttæller-konkurrencer. > Målrette informationsmateriale mod særlige sociale og etniske grupper, herunder udforme informationsmateriale på flere sprog. 29
30 Det nødvendige samarbejde Kommunen kan ikke selv håndtere en handlingsplan for fysisk aktivitet. Der er behov for et tæt samarbejde med frivillige organisationer og andre private. Både i planlægningsfasen og i realiseringen af planen. Foreningerne kan aldrig blive kommunens forlængede arm. Foreningerne er til for sig selv, men de rummer omfattende samarbejdsmuligheder. 35 procent af de voksne danskere udfører frivilligt arbejde, fordi de er engagerede og oplever opgaven som nærværende, konkret og nødvendig. Frivillighed er vigtig, fordi den skaber merværdi, den skaber kultur og kompetencer i forhold til demokrati, meningsdannelse, samarbejde, ledelse og organisering. Men frivillighed er ikke billig. Den kræver tidssvarende faciliteter, ubureaukratiske arbejdsgange og uddannelse til de involverede. En kommunal strategi for fysisk aktivitet skal således baseres på samarbejde. Ikke kun med de frivillige foreninger, men også mellem de kommunale sektorer og kommunens virksomheder og øvrige aktører. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder indsatsen for fysisk aktivitet, kan således med fordel gøres til et tværgående politikområde. I prioritering af andre indsatser som f.eks. skolepolitikken, socialpolitikken, fritidspolitikken og teknik og miljø bør kommunen konsekvent tænke på forebyggelse. Eksempelvis er sikre skoleveje, gode cykelstier og rekreative grønne områder, som tidligere nævnt, vigtige forudsætninger for borgernes fysiske aktivitet. Det er givet, at indsatsen for forebyggelse bliver mere slagkraftig og forankret, når den udvikles og gennemføres i partnerskaber mellem de forskellige dele af kommunen, arbejdspladserne, de praktiserende læger og foreninger. Indsatsen for forebyggelse skal helt op på kommunens politiske dagsorden. Her kan man blandt andet forestille sig, at der nedsættes et selvstændigt udvalg for forebyggelse og fysisk aktivitet, der går på tværs af kommunens øvrige udvalg. 30
31 Litteratur og hjemmesider > FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling fra Sundhedsstyrelsen eller > Amternes projekter med Motion på recept. Se > Sundhedstegnet under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Se > Statens Institut for Folkesundhed. Se > Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter > Lokale- og anlægsfonden. Se > Dansk Firmaidrætsforbund. Se > Danmarks Idræts-Forbund. Se > Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Se > Center for Idræt og Arkitektur. Se > De sygdomsbekæmpende organisationer kan bl.a. findes under > WorkLife Partners. Se På Det Nationale Råd for Folkesundheds hjemmeside ( kan du finde yderligere oplysninger om den dokumentation, der ligger til grund for pjecen. 31
32 Det Nationale Råd for Folkesundhed Det Nationale Råd for Folkesundhed er et uafhængigt, sagkyndigt råd for folkesundhed, der skal medvirke til at styrke indsatsen for at forbedre danskernes sundhed. Rådet har til formål at bidrage til debat og rådgive indenrigs- og sundhedsministeren om folkesundhedsområdet. Det er nedsat af indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til lov. Rådets medlemmer er udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren for en treårig periode på baggrund af deres sagkundskab inden for folkesundhedsområdet.
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereGør det let at vælge sundt i jeres kommune
Gør det let at vælge sundt i jeres kommune Der er brug for at tænke og prioritere fysisk aktivitet ind i byplanlægningen, på arbejdspladserne, i bygninger, i institutioner, på skoler og i hele uddannelsessystemet.
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mere2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4
Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereBørn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereMotion - fysisk aktivitet
Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mere- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereSund og cykelvenlig skolevej
Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereDelpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune
Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med politikken 3. Mål med politikken Denne delpolitik omhandler sundhed for alle ansatte i kommunen. Sundhed defineres som selvvurderet
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereLouisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereNye anbefalinger fra SST
Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereBørn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,
KROP OG BEVÆGELSE Vores dagligdag Almene læringsmål Almen pædagogisk metode Læringsrum I Hestehaven bliver de indendørs arealer brugt på lige fod med de udendørs arealer, som er en stor uopvarmet hal og
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereMotion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.
Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereLunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:
Lunden Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereTi skridt i en sund retning!
Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereÅrsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev
Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereKoncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet
Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereEt sundt og aktivt børneliv
Et sundt og aktivt børneliv Bevægelsesstrategi for dagtilbud 0-6 år 2017-2018 Et sundt og aktivt børneliv Et sundt børneliv er et aktivt børneliv med gode muligheder for bevægelse. Gennem bevægelse styrker
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt
SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereSPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i
SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mere