MOLEKYLÆRBIOLOGI OG BIOKEMI Vejledende løsninger
|
|
- Sofia Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Kapitel 1 Kapitel 1 1. Alle celler er omgivet af en membran. De har et indre, der hedder cytoplasma; de har en arvemasse, der kan kopieres og videregives til næste generation. Celler består af de samme stoffer og kan optage og omsætte næring. De kan tillige formere sig selvstændigt. 2. Eukaryote celler har en cellekerne, som rummer det meste af cellens DNA, hvorimod de prokaryote er uden cellekerne, og DNA et findes i cytoplasmaet. De eukaryote celler er meget større end de prokaryote (bakterierceller). Eukaryote celler har organeller som mitokondrier, endoplasmatisk reticulum og Golgi-kompleks. 3. De grønne planteceller har de samme organeller som dyreceller, og derudover har de kloroplaster, hvor fotosyntesen finder sted. Planteceller er desuden omgivet at en cellevæg. 4. Se figur 1.8 for opbygning. I mitokondrier foregår de aerobe nedbrydningsprocesser i stofskiftet. 5. Kromosomerne indeholder arveanlæggene, som består af DNA. Der opbevares alle opskrifter på proteiner og de kontakter, der tænder og slukker for syntesen af det enkelte protein. 6. Ribosomer er proteinfabrikker. 7. Analytiske metoder er laboratoriemetoder, hvor produktet f er et tal eller et billede. Det vil sige, at der ikke er et håndgribeligt produkt. Ved anvendelse af en præparativ metode får man et produkt, som man kan arbejde videre med, eksempelvis et oprenset protein, som kan undersøges eller anvendes.
2 2 Kapitel 2 Kapitel 2 1. a) og b) og d) kovalente bindinger, c) ionbindinger. 2. De deltagende atomer skal have forskellig elektronegativitet. 3. a) tetraeder, b) plan, c) lineær. 4. R=O H-O-R. Hydrogenbindinger dannes, når hydrogen er kovalent bundet til et elektronegativt atom, og der i nærheden findes et andet elektronegativt atom med et lone pair. Der opstår en tiltrækning mellem det positivt ladede hydrogenatom og de elektroner i nabomolekylet, der ikke er bundet i en kovalent binding. 5. b) Ligevægtskonstanten er et mål for forholdet mellem producenter og reaktanter i en reaktion, som er i ligevægt. 6. Surhedsgraden ph er log [H + ]. 7. b) Tilstedeværelsen af en buffer vil reducere ændringen af ph ved tilsætning af en syre eller base til en opløsning. 8. Det er vigtigt, at blodet har bufferegenskaber, bl.a. fordi biomolekyler opretholder struktur og funktion indenfor et snævert temperatur-interval. 9. a) Skal man bruge en buffer med ph 6,2 skal man vælge f MES. b) 19,5 g afvejes og opløses i ca. 1,8 L vand af passende renhedsgrad, og ph indstilles efterfølgende. Til slut justeres volumen til 2 L. 10. a) ph=6,75, b) ph= 7,0.
3 3 Kapitel 3 Kapitel 3 1. a) Ved ph=3 positiv; ved ph = 7, neutral til negativ; ved ph = 9 negativ 2. a) Valin (og alle andre aminosyrer) optræder som amfoion (zwitterion) ved ph 6, fordi aminogruppen ved dette ph har optaget en proton, carboylsyregruppen har afgivet en proton. 3. a) Peptidbindinger grønne: b) Aminosyrerester røde: c) GQDC. d) Det er overvejende et polært peptid. e) Negativ.
4 4 Kapitel 3 4. a) Peptidbindinger grønne: b) Aminosyrerester røde: c) Tyr-Met-Phe. d) Det er overvejende et upolært peptid. e) nneutralt. 5. a) 0,5*10-3 M. b) 0,5*10-4 M. 6. C-B-A. 7. Rigtigt: Forkert: a) glycin* b) isoleucin c) lysin d) valin e) phenylalanin * I glycin udgør hydrogen sidekæden. Den er så lille, at den ikke rigtig bidrager til hydrofobe vekselvirkninger. Så begge svar er rigtig eller forkerte!
5 5 Kapitel 3 8. Aminosyre (skriv bogstav) 2.1 Indeholser en hydroylgruppe i sidekæden H 2.2 Kan danne disulfidbindinger E 2.3 Indeholder den mindste sidekæde F 2.4 Har en netto positiv ladning ved fysiologiske ph B 2.5 Findes næsten altid gemt i den centrale del af proteiner 2.6 Indeholder en amidgruppe i dets sidekæde C 2.7 Giver automatisk en bøjning af peptidkæder A 2.8 Har en netto negativ ladning ved fysiologisk ph D G 9. A og 2, B og 4, C og 1, D og 3. Ved 1 forstås tredimensionel organisering af hele polypeptidkæden. 9. a) Gelen består af polyacrylamid. b) DTT reducerer disulfidbindinger, så de brydes. c) SDS tilfører en ensartet negativ ladning omkring proteinet, og virker samtidig denaturende. d) Opvarmning bevirker, at de svage, ikke kovalente bindinger i proteinet brydes. e) Nej, proteinerne er denaturerede. f) Det er molvægten af proteinerne der bestemmer, hvor hurtigt de vandrer i geleen. g) Molvægten af proteinerne kan bestemmes ved at medtage en molvægtsmarkør, som består af proteiner med kendt molvægt, og ud fra disse proteiners vandringslængde kan der optegnes en standardkurve med vandringslængde på -aksen og log molvægt på y-akse. h) Ved dialyse fjernes salte fra proteinopløsningen, ellers ville salte optage pladser på ionbyttermaterialet, så binding af proteiner ville mindskes. i) Efter 2. saltfældning ses det, at flere proteiner er fjernet fra opløsningen.
6 6 Kapitel 4 Kapitel 4 1. Det uspecifikke og det specifikke immunforsvar. 2. Det uspecifikke: Macrofager; det specifikke: b-lymfocytter (B-celler). 3. Et antigen er et stof, der bindes specifikt til et antistof. 4. Et antistof er et protein, der specifikt genkender og binder sig til et antigen, hvorefter det kommunikerer med cellerne i immunforsvaret. 5. Immunoglobuliner. 6. B-celler har i deres overflade indbygget modeller af de antistoffer, de kan producere. Når en B-celle præsenteres for et antigen, der passer til den pågældende model af antistoffet, aktiveres den. B-cellen begynder at dele sig; den differentieres og danner to forskellige celletyper: hukommelsesceller, som er magen til den oprindelige B-celle og plasmaceller, som producerer det pågældende antistof. 7. Svage (ikkekovalente) bindinger. 8. Ved ELISA-metoder kan alle stoffer/substanser som kan fungere som antigen, måles eller påvises 9. Hvis ikke alle pladser på overfladen af en ELISA-brønd er optaget, ville antistofferne, som jo også er proteiner, bindes uspecifikt til overfladen. Man ville dermed får et kraftigt falsk positivt signal. 10. Et konjugeret antistof er koblet sammen med et enzym, der kan omdanne et farveløst substrat til et farvet produkt. 11. Det antistof, der bindes til antigenet, og som man ønsker at undersøge, kaldes det primære antistof. Det sekundære antistof er det, der bindes til det primære antistof. 12. Hvis det konjugerede antistof er et sekundært antistof er metoden indirekte. 13. Jo mere antigen, der er i prøven, jo mere konjugeret antistof bindes til denne og jo kraftigere er signalet. 14. Ved Westernblotting kan man identificere et protein i en blanding af proteiner. 15. Ved chemiluminiscens sker der en kemisk reaktion, der afstedkommer udsendelse af lys. 16. Epitoper på bakteriecellers overflader bindes til polyklonale antistoffer.
7 7 Kapitel 5 Kapitel 5 1. a) Fordi aktiveringsenergien er høj. b) Fordi enzymerne i cellerne formindsker aktiveringsenergien. 2. Enzymer skal have en fastlagt struktur. Hvis miljøet som enzymet befinder sig i er for surt eller for basisk, kan aminosyrerester i enzymet skifte ladning, og det kan påvirke især den tertiære og evt.kvaternære struktur af enzymet. 3. Ved højere temperaturer denaturerer proteiner og dermed enzymer. 4. Enzymkatalyserede reaktioners hastighed øges i takt med, at der tilsættes mere substrat ([E]=konstant), når substratkoncentrationen er lav. Men når substratkoncentrationen er så høj at alle pladser på enzymernes aktive centre er besat, nytter det ikke at tilsætte mere substrat, reaktionshastigheden vil ikke kunne øges yderligere. 5. Som det fremgår af Michealis-Menten-ligningen behøver et enzym med en relativt høj K m en højere substratkoncentration for at opnå en given reaktionshastighed end et enzym med en lav K m. På den baggrund kan man konkludere, at lysozym er det hurtigste enzym. 6. a) V ma ½ V ma K m I dette diagram kan man anslå V ma til ca. 0,019 µmol/min. Ved ½ V ma altså ved 0,009 µmol/min er K m ca. 7,5 µm
8 8 Kapitel 5 b) For y = 0 er = 0,092 => K m = - (-1/0,092) = 11 µm For = 0 er y = 1/45,416 => Vma = 0,022 µmol/min Ingen af bestemmelserne er særlig præcise. Hvis man vil have en præcis bestemmelse skal man bruge et program, der kan bestemme hyperblens grænseværdi. 7. a) Der tegnes en progressionskurve, og hældningen bestemmes til 0,295 U. Der er udtaget 0,300 ml af enzymopløsningen, så i hele opløsningen på 1,00 L var: 0,295*1000/0,3=983 U. b) 0,0393 U/mg protein. c) 830 U (i 100 ml oprenset enzym). d) Den specifikke aktivitet er 0,166 U/mg protein. e) Oprensningsgraden er 4,2. f) Recovery 84 %. 8. Volumen ml Proteinkoncentration mg/ml Total Enzymaktivitet Unit Specifik aktivitet U/mg protein Recovery % Råekstrat ,0 0, Oprensningsgrad Ammoniumsulfatfældning 55 0,85 0,084 1, ,8 84 Gelfiltrering 30 3,1 0, ,9 25 Ionbytning 10 2,0 0,060 0, ,1 6
9 9 Kapitel 6 Kapitel 6 1. a) b) c) D-glucose (se a) d) dihydroyacetone 2.
10 10 Kapitel a) b ) I vandig opløsning indstiller der sig en ligevægt mellem α- og β-formerne med den ligekædede form som intermediær. Uden enzymer tager det tid at for ligevægten at indstille sig. c) fordi ligevægtsblandingen er den samme uanset hvilken form, man starter med at opløse. 5) Der er tale om et disaccharid, der har en reducerende ende, dvs. har et frit anomert D-atom. Det har kun maltose. 6) Vi forudsætter, at stænglen kun vokser om dagen, og at dagen varer 12 timer. Så skal cellulosefiberen vokse med molekyler i sekundet. 7) Det er hydrofilt og bindes til vandmolekyler. 8 a) Fordi ligevægten mellem α-og β-formen skal indstilles og det tager tid. b) Koncentrationen af glucose er 0,288 g/ml.
11 11 Kapitel 7 Kapitel 7 1. Fisk fra de arktiske vande behøver fedtstoffer med lave smeltepunkter for at opretholde deres mobilitet ved de lave temperaturer 2. 16:1 Δ10 3. Der kan tegnes 6 triacylglyceroler (PPP, OOO, POO/OOP, OPO, PPO/ OPP, POP). Jo flere oliesyrer fedstoffet indeholder, jo lavere smeltepunkt (OOO, POO=OOP=OPO, PPO=OOP=POP, PPP). 4. Lecitins amfile karakter fremmer dannelsen af emulsioner. Det vil sige, at en oliedråbe omgives af en hinde af lecitin, hvor de hydrofobe haler putter sig ind i olien, mens de hydrofile hoveder danner en kugleformet overflade, der bindes til vandmolekylerne. 5. Phospholid er langt mere hydrofilt. Den hydrofile ende af phospholider indeholder flere polære enheder og er i øvrigt ofte ladet. Kolesterol har kun en polær OH-gruppe. 6. De vandopløselige vitaminer udskilles med urinen, hvis man indtager for meget vitamin, mens de fedtopløselige opløses i fedtvævet. 7. En kombination af vekselvirkningen mellem vand og de hydrofile ender af membranlipider, kombineret van der Waalske kræfter mellem de hydrofobe haler. 8. Triacylglyceroler findes ikke i cellemembranerne. 9. c) Både a og b er korrekte. 10. a) og b) er sande. c) Kan diskuteret. F er kokosolie er en triacylglycerol baseret på fedtsyrer med 12 carbonatomer. Dette fedtstof er fast ved ca. 20 grader. Hvis fedtsyrerne er kortere end 12, vil fedtstoffet være flydende ved stuetemperatur..
12 12 Kapitel 8 Kapitel 8 1. Et deoyribonucleotid er opbygget af en base (A,T, G eller C), et deoyribosemolekyle og en phosphatgruppe. 2. Ribonucleotider indeholder ribose, og deoyribonucleotider indeholder deoyribose. Basen thymin findes i DNA, men er erstattet af uracil i RNA. 3. Ribose har et H-atom og en OH-gruppe på C2. Deoyribose har 2 H- atomer på C2. 4. RNA-molekyler indeholder baserne C, G, A, U og ribose. DNA-molekyler indeholder baserne C,G, A,T og deoyyribose. Desuden er RNAmolekyler enkeltstrengede og DNA-molekyler dobbeltstrengede. 5. Cytosin, thymin og uracil. 6. Rygraden i DNA består af skiftevis phosphat- og deoyribosemolekyler. I RNA består rygraden af skiftevis phosphat- og ribosemolekyler. 7. Nucleotiderne sammenholdes i rygraden af phosphodiesterbindinger (som er kovalente bindinger) enden af en DNA streng afsluttes med et nucleotid, hvor der er bundet en phoshatgruppe til C5 på deoyribose. 3 -enden afsluttes med et nucleotid, hvor der er bundet en OH-gruppe til C3 på deoyribose. 9. De to strenge i DNA-heli er modsat orienterede, således at en 5-3 -streng baseparrer med en komplementær 3-5 -streng. 10. De to strenge i en DNA-heli er sammenholdt af hydrogenbindinger mellem de komplementære baser. Desuden stabiliseres dobbelthelien af hydrophobe kræfter mellem baserne phosphodiesterbindinger i rygraden er stærke, kovalente bindinger. Bindingerne internt i nucleotider er kovalente bindinger. Hydrogenbindinger og hydrophobe kræfter i DNA-molekylets indre er svage bindinger. 12. Adenin hydrogenbinder til thymin eller uracil, og guanin hydrogenbinder til cytosin. 13. Komplementære baser danner hydrogenbindinger med hinanden og sidder overfor hinanden i DNA-helien. A er komplementær til T eller U, og G er komplementær til C.
13 13 Kapitel G og C bindes stærkest sammen i DNA-heli, fordi de danner tre hydrogenbindinger til hinanden. 15. I basepar (bp) eller i kilobasepar (kb). 16. Negativt ladede, idet phosphatgruppen i rygraden er deprotoniseret (har afgivet H + ) ved ph mrna (messenger-rna), trna (transfer-rna) og rrna (ribosomalt- RNA). 18. Cirkulært Lineært 19. Hvis DNA-helien snoes mere end 10,4 basepar pr. snoning, vikles DNA-strengen sammen om sig selv og danner supercoils. Denne snoning katalyseres af enzymer, som kaldes topoisomeraser. 20. I cytoplasma. 21. Histoner anvendes til at sno DNA op som sytråd på en rulle, så DNAstrengene kan pakkes sammen på en organiseret måde. Histoner findes i cellekernen i eukaryote celler. 22. Bakterier har et kromosom, som findes i cytoplasmaet. Eukaryote celler har flere kromosomer, som er placeret i cellekernen, og DNA er snoet op omkring histoner. 23 og 24. Plasmider er små, cirkulære DNA-molekyler, der er supercoiled i levende bakterier. 25. Det centrale dogme beskriver DNA s funktioner i celler, hvor DNA kan kopieres til nye identiske DNA-molekyler ved replikation, og DNA kan kopieres til RNA ved transskription, som kan oversættes til en rækkefølge af aminosyrer ved translation.
14 14 Kapitel 9 Kapitel 9 1. Replikationen foregår under celledeling. 2. Ved replikation kopieres cellens DNA-molekyler til to ny identiske DNA-molekyler. 3. DNA-polymeraser. 4. Deoyribonucleotid-triphosphater, dntp (datp,dttp, dctp og dgtp). 5. En primer består af et kort stykke RNA. 6. I prokaryot DNA findes ori ét sted, og i eukaryot DNA flere steder. Ori er startsted(er) for replikation. 7. Primeren udgør fundamentet for DNA-polymeraser, da disse enzymer ikke kan starte syntesen af DNA uden en fri 3 -OH-gruppe. 8. DNA-polymeraser starter altid syntesen af DNA ved en fri 3 -OH-gruppe, som findes i primeren. De aflæser således template DNA-strengen i retningen 3 5, og den ny streng syntetiseres antiparallelt, dvs Fordi den tøvende DNA-streng åbnes i modsat retning (3 5 ) af DNA-syntese-retningen (5 3 ). 10. DNA-ligase danner de manglende phospodiester-bindinger i rygraden på den tøvende streng. 11. RNA-primerne fjernes af DNA-polymeraser, som har 5 3 eonuclease-aktivitet. De fjerner ribonucleotiderne og erstatter dem med deoyribonucleotider. 12. Replikation tilføres energi, når der fraspaltes diphosphat under DNAsyntesen. 13. DNA-polymeraser indsætter ca. et forkert nucleotid for hver 10 5 indsatte nucleotider. 14. Fejlene rettes først af DNA-polymeraser, der har 3 5 eonucleaseaktivitet. Dernæst kan DNA mismatch repair systemet rette de fleste af fejlene, så den endelige fejlrate bliver
15 15 Kapitel 10 Kapitel Ved transskription oversættes en basesekvens i DNA til en basesekvens i RNA. 2. RNA-polymeraser. 3. Slutprodukter ved transskription er RNA-molekyler, f mrna, rrna, trna. 4. Et gen er en DNA-sekvens, som bliver transskriberet. Defineres også som en DNA-sekvens, der indeholder koden til et protein eller sekvensen til et RNA-molekyle AUCCGAAGUUA En promotor består af DNA-sekvenser, som er placeret upstream startstedet for transskription. Den består af flere konsensussekvenser, som genkendes af RNA-polymeraser. 7. RNA-polymeraser bindes til DNA-strengen i promotorområdet. 8. Triphosphat-ribonucleotider, hvor de to phosphatgrupper fraspaltes under frigivelse af energi. 9. Et operon er en samling af gener, som styres af én promotor. Findes i bakterier. 10. Et gen er reguleret, hvis dets ekspression (udtrykkelse til protein) kan opeller nedreguleres, alt efter forholdene for cellen. 11. Inducere i lac-operon kan opregulere transskription ved at binde sig til repressorproteinet, som blokerer RNA-polymerasens syntese af mrna. Inducere fjerner således repressorproteinet fra DNA-strengen, så det bliver muligt for RNA-polymerasen af syntetisere mrna. 12. Ved translation oversættes koden i mrna til en aminosyrerækkefælge, og proteinet syntetiseres. 13. Slutproduktet ved translation er en polypeptidkæde. 14. En codon er tre baser i bestemt rækkefølge på mrna. En codon oversættes i den genetiske kode til en aminosyre. Findes i mrna. 15. En anticodon er tre baser i bestemt rækkefølge, og anticodon er komplementær til codon på mrna. Anticodon er placeret på trna.
16 16 Kapitel Ribosomer er de organeller, hvor proteinsyntesen foregår. De består af to dele, en lille og en stor subunit, og mrna er under proteinsyntesen placeret mellem de to subunits. I ribosomet er der tre pladser til trna, A-site, P-site og E-site. trna bringer aminosyrer til ribosomet, hvor anticodon i trna baseparrer med codon i mrna. Således sammenkobles aminosyrerne i den rækkefølge, som er fastlagt af basesekvensen i mrna (codons). 17. Ribosomer består af proteiner og rrna. 18. Peptibindingen dannes i ribosomet mellem aminosyren i A-site og peptidkæden i P-site. 19. UAA, UAG og UGA. Når der ikke er nogen trna, der baseparre med de tre stopcodon. Når de optræder i mrna afsluttes syntesen af polypeptidkæden. 20. Codons for cystein: 5 UGU 3 og 5 UGC 3. Anticodons i trna: 3 ACA 5` og 3 ACG 5`.
17 17 Kapitel 11 Kapitel Man kan sikre sig mod nedbrydning af DNA med nucleaser ved at arbejde med nucleasefri utensilier og reagenser. Man kan bremse enzymaktivitet af nucleaser ved at arbejde ved lave temperaturer, f på isbad og ved tilsætning af EDTA, hvor det er muligt. ph-værdien holdes som regel omkring 7-8 for at sikre stabilitet af DNA. 2. Ved denaturering af DNA-molekyler adskilles DNA-dobbelt heli i to enkeltstrenge, når de svage bindinger i DNA-helien brydes. 3. Opvarmning til temperaturer over smeltetemperaturen og stærk base, hvor ph-værdien er ca Enzymer, der skærer tilfældige steder i DNA kaldes DN-aser 5. Bakterieceller kan lyseres ved behandling med SDS og stærk base (alkalisk lysis) og ved kogning. 6. Ved behandling med stærk base vil kromosomalt DNA denaturere hurtigere end plasmid-dna og filtre sammen med resterne af cellevægge og -membraner. Plasmid-DNA kan opsamles fra supernatanten. 7. Supercoiled DNA denaturerer langsommere end DNA-strenge, hvor der er brud i rygraden. 8. Silica binder DNA og RNA. 9. Renheden kan bestemmes spektrofotometrisk ved at måle absorbans ved 260 nm og 280 nm. Hvis A260/A280 er 1,8 eller højere, er opløsningen ren. 10. Alkoholer sænker opløseligheden af nucleinsyrer og anvendes ved udfældning og opkoncentrering af opløsninger af nucleinsyrer. 11. Aktiviteten af restriktionsenzymer afhænger af temperatur, ph-værdi, ionstyrke og tilstedeværelse af cofaktorer. 12. HindIII : AAGCTT TTCGAA Sticky ends A TTCGA AGCTT A 13. Alle udsagn er rigtige. 14. SYBR kan synliggøre DNA, idet SYBR bindes til DNA. Ved belysning med f UV-lys anslås SYBR og efterfølgende udsendes synligt lys, som kan detekteres med fotoudstyr. 15. Template-DNA: Skabelon for kopieringen af DNA, primere: Bindes komplementært til template-dna i targetområdet, og udgør startsted for syntesen af DNA, dntp: Deoyribonucleotider, som udgør byggesten i de nye DNA-strenge, og som leverer energi til syntesen, varmestabil DNA-poly-merase: Katalyserer syntesen af DNA, PCR-buffer: Leverer den optimale ph-værdi, ionstyrke og Mg ++ -koncentration.
18 18 Kapitel Denaturering: DNA adskilles i enkeltstrenge. Annealing: Primerne bindes komplementært til yderområderne af target på de to strenge med hydrogenbindinger. Polymerisering: DNA-polymerasen bindes til primernes fri 3 -OH ender og syntesen af DNA finder sted. 17. Annealingstemperaturen fastlægges ud fra primernes smeltetemperatur T m. Oftest vælges en annealingstemperatur 3-5 grader under T m. 18. Agarose gelelektroforese, hvor DNA synliggøres med et fluorescerende stof eller ved Real-Time PCR, hvor DNA under syntesen bindes til et fluorescerende stof, som kan måles med det samme. 19. Real-Time PCR er en PCR metode, hvor syntesen af DNA følges samtidig med den foregår. Se også spørgsmål Prøve 1, som har den laveste C t -værdi. Jo mere target DNA, der er i en prøve, jo tidligere i PCR programmet kan syntesen af DNA måles. 21. cdna syntetiseres ud fra en RNA template, og reaktionen katalyseres af enzymet revers transskriptase. Når den første cdna-streng er dannet, foregår kopiering ved PCR. 22. Rekombinant-DNA kan bestå af donor-dna og vektor-dna. 23. Phosphodiesterbindinger. 24. Ved at udså bakterierne på et ampicilinholdigt medium, så kun bakterier, der er resistente overfor ampicillin, kan vokse. Kun de transformerede bakterier har optaget vektor-dna, som indeholder genet for betalactamase. 25. IPTG er inducer for lac-operon, og X-gal er en lactoseanalog, som farves blå ved tilstedeværelse af enzymet β-galactosidase. Anvendes til at skelne mellem rekombinante og ikke-rekombinante E.coli. 26. Oplysning om rækkefølgen af baser i DNA. 27. Man kan undersøge, om en prøve indeholder en specifik DNA-sekvens. 28. En probe består af DNA eller RNA, som indeholder den sekvens eller dele af den sekvens, man ønsker at påvise i prøven. 29. Alle er rigtige. 30. Oplysninger om hvilke gener, der transskriberes i en prøve eller undersøgelse af om en prøve indeholder DNA fra mange forskellige mikroorgaanismer.
19 19 Kapitel 12 Kapitel 12 1) a) 2 ATP-molekyler pr. glucose molekyle. 2) b) 2 ATP-molekyler pr. glucose molekyle. Andre stoffer end glucose kan gå ind i glycolysen på intermediære stadier Glucose omdannes til succinate, som oideres i citronsyrecyklus en For hvert molekyle glucose, er omdannes, dannes der netto 2 ATP-molekyler Glucose omdannes til pyruvat, som kan oideres i citronsyre cyklussen Sandt Falsk 3. Trykfejl, der er ingen opgave, det er det ovenstående skema, der burde hedde a) 1 og 4 5. Der frigives 2 mol ATP i både anaerob og aerob omdannelse, altså lige meget. Men hvis energien i NADH + H + også inddrages i overvejelserne, så vil der frigives mere energi ved den aerobe nedbrydning. Derfor må svaret være c). 6. Glycolysen genererer energi i form af ATP og NADH Glycin nedbrydes i glycolysen Oidationen i glycolysen foregår ved omsætning af frit oygen Fructose nedbrydes i glycolysen Fructose foregår i mitochondierne Sandt Falsk 7. Begge stoffer bindes til citratsyntethase, hvorefter de indgår i en kondensationsreaktion. Så ingen af de foreslåede svar er rigtig. 8. c) 9. a) 10. b) 11. c)
20 20 Kapitel a) C1 og C4 frigøres i den oidative decarboylering. Resten i citronsyrecuklus. b) Frigivelsen i citronsyrecyklus foregår i 2. og 3. runde af citronsyrecyklus efter at puryvatgruppen er afleveret i til oaloacetat: 13 c) 15. Om citronsyrecyklus gælder følgende Sandt Falsk Den foregår i cytoplasma Der indgår reaktioner i citronsyrecyklus, hvor en af reaktanterne er fri O 2. For hvert mol glucose, decarboyleres 6 mol CO 2 Der indgår citronsyre eller citrat i citronsyrecyklus Der indgår også ascorbinsyre 16. a) NAD + b) NADH + H + afleverer hydrogenatomerne i respirationskæden. Hvis oygenen ikke kommer hurtigt nok frem til muskelvævet, kan NADH + H + ikke hurtigt nok gendannes til NAD +, der anvendes i glycolysen. Det afleverer derfor hydrogenatomerne til pyruvat, som derved omdannes til mælkesyre. NAD + gendannes således og kan returnere til glycolysen. c) 2. d) Fordi det er en irreversibel reaktion med et stort negativt ΔG.
21 21 Kapitel 13 Kapitel 13 1) Planter har brug for nitrogen til opbygning af proteiner. Imidlertid kan planter ikke optage nitrogen direkte fra luften, de får deres nitrogen fra nitrogenholdige salte. Disse findes kun i begrænsede mængder, og hvis der skal opretholdes høje udbytter er det nødvendigt at tilføre ekstra nitrogen i form af kunstgødning (visse planter lever dog i symbiose med bakterier, der kan omdanne nitrogen fra luften til nitrogenholdige salte). 2) Kroppen vil nedbryde nitrogenholdigt væv, f muskler. 3) Proteiner kan ikke direkte optages i tarmen, det er nødvendigt at nedbryde proteinerne til aminosyrer, før de optages. I cellerne foregår en uafbrudt opbygning og nedbrydning af proteiner, det er derfor nødvendigt at der også i cellerne findes proteaser. 4) Fordi det er opløseligt, og dette ville ødelægge fostret i ægget. 5) 6) a) 2 ATP (=1 AMP) i selve cyklus. b) I den del af citronsyrecyklus, der er koblet til ureacyklus, dannes NADH + H +, som senere omsættes til ATP.
22 22 Kapitel 14 Kapitel Der overføres en eksiteret elektron fra P700 til NADP + 2. Der overføres en elektron fra vand til P680 +, derved spaltes vand til O 2 og H + 3. Forbruges: Vand, NADP + og ADP; produceres: NADPH, ATP og O 2 4. O 2 dannes fra vand. 5. Der forbruges CO 2, og der dannes carbohydrater. 6. Luften. 7. En protongradient driver dannelsen af ATP.
23 23 Litteraturliste Litteraturliste Alberts, B. et al (2010): Essential Cell Biology. Garland Science Alberts, B. et al (2008): Molecular Biology of the Cell. 5 th ed. Garland Science Baynes, J.W and M.H. Dominiczak (ed.)(2005): Medical Biochemistry. 3 th ed. Mosby, Elsevier Brandon, C. and J. Tooze (1999): Introduction to Protein Structure. 2 th ed. Garland Publishing Brown, T.A. (2010): Gene Cloning and DNA Analysis, an Introduction. Wiley- Blackwell Burmester, G. and Pezzutto A. (2003): Color Atlas of Immunology. Georg Thierne Verlag/Thieme New York Bustin, S.A. (2006) A-Z of Quantitative PCR. International University Line Collingwood (1974): Carbohydrates. A Unilever Educational Booklet Casali, N. og Preston, A. (2010): E.coli Plasmid Vectors, Methods and Applications. Methods in Molecular Biology, volume 235. Humana Press Champe, C.C. And R. A. Harvey (1994): Biochemistry. 2 th ed. Luippincott s Illustrated Reviews Collins, P.M. and R. Ferrier (1995): Monosaccharides. Their Chemistry and Their Roles in Natural Products. John Wiley and Sons Ltd Denniston, K.J. and J. J. Topping (1998): Foundations of General, Organic and Biochemistry. McGraw-Hill Companies. Dey, P.M. and J.B. Harborne (Ed.) (1997): Plant Biochemistry. Academic Press Dressler, D. & H. Potter (1991): Discovering Enzymes. Scientific American Library Series GE Healthcare (2011): Life Sciences Handbook Collection and Animations of Purification Techniques ( Hart, H.; D.J. Hart and L.E. Craine (1995): Organic Chemistry. A Short Course. Houghton Mifflin Company Jensen. M.G. et. Al (2009): Gennembrud i forståelsen af Insulin fibrillering. Dansk Kemi 90, 2, 2009 Damhus, Ture et. Al (red.) (2008): Kemisk ordbog. 3. udgave. Nyt Teknisk Forlag Kielberg V. og Rasmussen L. (2010): Proteiner oprensning og karakterisering. Gyldendal Koolman, J. and K. Röhm (1996): Color Atlas of Biochemistry. Georg Thierne Verlag/Thieme New York Janeway, C.A. and P. Travers (1996): Immuno Biology. The Immune System in Health and Disease. Current Biology Ltd. / Garland Publishing Inc. Mathews, C. K. et al (2013): Biochemistry. 4 th ed. Pearson Moran, L.A. et al (2012): Principles of Biochemistry. 5 th ed. Pearson Møllmann, S. (2004): Problematiske proteiner. Dansk Kemi 85, 6/7, 2004 Nelson, David L. and Co, Michael M (2008): Lehninger Biochemistry 5 th ed. W.H. Freeman and Company Palmer, T. (1993): Principles of Enzymology for Technological Applications. Butterworth-Heinemann Ltd
24 24 Litteraturliste Parham, P. (2000): The Immune System. Garland Publishing/Elsevier Science Ltd Petsko. G.A. and D. Ringe (2004): Protein Structure and Function. New Science Press Ltd Simonsen F. et al (2010): Analyseteknik. 3. udgave. Nyt Teknisk Forlag Stone, Bruce A. and Clarke, A. E. (1992): Chemistry and Biology of (1 3)-β-Glucans. La Trobe University Press Thorup Niels (2005): Elementær fysisk kemi 5. udgave. Polyteknisk Forlag Turner P. et al (2005): Molecular Biology. Taylor & Francis Group Walker, S., Ph.D. D. McMahon (2008): Biochemistry Demystified., a self-teaching guide. McGraw-Hill Companies Websider
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereDeltagermateriale 43230 OGM. PCR-teknikker 1
Deltagermateriale 43230 OGM PCR-teknikker 1 POLYMERASE KÆDE REAKTION (PCR) Indholdsfortegnelse 04/02 2 af 36 1. INDLEDNING... 4 DNA's opbygning... 5 DNA-replikation.... 7 2. PCR METODEN... 10 PCR en oversigt...
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereUdbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereEn forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:
F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT
Læs mereESSENTIAL CELL BIOLOGY
ESSENTIAL CELL BIOLOGY ASMA BASHIR, LÆGE ALMEN CYTOLOGI, DER TAGER UDGANGSPUNKT I, HVAD EN CELLE ER OG HVORDAN DEN ARBEJDER I KROPPEN. SYDDANSK UNIVERSITET Pensum: - Essential Cell Biology (3rd edition)
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereGenekspression. GENEKSPRESSION side 1
Genekspression 2006 GENEKSPRESSION side 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 3 Proteinsyntese... 3 Regulering af gener i E. coli.... 8 Transskription hos eukaryoter... 14 Eukaryot genregulering... 16 Efterbehandlig
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereCellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Læs mereMaterialeliste: Ready-to-loadTM DNA prøver til elektroforese. Medfølgende reagenser og tilbehør. Egne materialer
Elevvejledning 1 Materialeliste: Ready-to-loadTM DNA prøver til elektroforese A B C D E F Plasmid DNA (uskåret) Plasmid skåret med Bgl I Plasmid skåret med Eco RI Lambda DNA (uskåret) Lambda DNA skåret
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereAbstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...
Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereTag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.
Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereEkstraordinær re-eksamen 2015
Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.
Læs mereCELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)
Læs mereFotosyntese Åndning Kulstofkredsløb
Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereRestriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens
Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I
Læs mereUndervisningsbeskrivelse fra august 2014
Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen
Læs mereBIOLOGI OLYMPIADE 2006
BIOLOGI OLYMPIADE 2006 Onsdag 11. januar 2006 Indledende runde Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner Husk at svare på alle 30 opgaver. Skriv dine svar på det vedlagte svarark 1. Forskellige
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereCelle- og vævslære. Maria Jensen 1
Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler
Læs mereVelkommen. Studieleder. Der er mulighed for at købe mad i kantinen Praktisk øvelse Stjepan Kracun - postdoc Andreas Blennow - Lektor
Velkommen Tom Hamborg Nielsen Studieleder Dias 1 Aktivitet Ansvarlig 9.30-9.45 Intro til Biologi-Bioteknologi-studiet Tom Hamborg Nielsen lektor 9.45-10.15 Forelæsning: intro til Enzymer Tom Hamborg Nielsen
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereSpm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?
DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent
Læs mereEnzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001
Enzymkemi H.. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 2 Indholdsfortegnelse Enzymkinetik Indledning...2 Teori:...2 Mekanismen...2 Reaktionshastigheden:...5 Fremgangsmåde:...7
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende
Læs mereØvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium
Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereKromosomer med genet: Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid
Kromosomer med genet: R R R r r r Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid P-generation: Kønsceller: RR rr Meiose R R r r Befrugtning F 1-generation: Meiose Rr Rr Kønsceller:
Læs mereBegreb Forklaring Additiv effekt ADI Alignment Allele gener Anammox Antagonistisk effekt Anti-antistof Antigen Antistof B-celler Bioakkumulering
Biologi fagbegreber Begreb Forklaring Additiv effekt Blandingseffekt når der indgår flere stoffer med hver sin effekt. 1+2=3 ADI Højeste acceptable daglige indtagelse/dosis, som ikke giver helbredsproblemer
Læs mereMetalloproteiners kemi
Metalloproteiners kemi - Vigtigt samspil mellem proteiner og metaller Af civilingeniør Anne Louise Damgaard, ph.d. studerende igne Christophersen, civilingeniør-studerende Astrid Munch, lektor Bee Lean
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereBiologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.
Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereMolekylemodeller. Opgave Del A. Om generelle modeltyper og kemiske modeller
Molekylemodeller m generelle modeltyper og kemiske modeller En videnskabelig model er kendetegnet ved at være en forsimplet gengivelse af virkeligheden, mens den samtidig er brugbar til at anskueliggøre
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereAngiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.
Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur
Læs mereKvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005
Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereSide%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side1af14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereDeoxyribonukleinsyre
DNAs Forunderlige struktur Ved Rebecca E.-Sørensen stud.scient i medicinalkemi ved Aarhus Universitet Deoxyribonukleinsyre Strukturen af DNA findes af James D. Watson og Francis H. Crick i 1953 1 Nuklein
Læs mereVi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler
DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereRedoxprocessernes energiforhold
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereTrin 1: Oprensning af genomisk DNA (DeoxyriboNucleicAcid)
Trin 1: Oprensning af genomisk DNA (DeoxyriboNucleicAcid) (Denne del tager ca. 3 timer, max 14 prøver) ELEVVEJLEDNING forsøgskasse nr. 1 AAU Oprensning af DNA-prøven foregår gennem fem trin, se figur 1:
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C
Læs mereEksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,
Læs mereStruktur og funktion af gener
Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen
Læs merePå opdagelse i gernerne
På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA
Læs mere