Miljøministeriet Naturstyrelsen juli 2012 U D K A S T. Vejledning om miljømål og servicemål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøministeriet Naturstyrelsen juli 2012 U D K A S T. Vejledning om miljømål og servicemål"

Transkript

1 Miljøministeriet Naturstyrelsen juli 2012 U D K A S T Vejledning om miljømål og servicemål Indledning Vandsektorloven er ændret med lov nr. 578 af 18. juni Med ændringen fik miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om miljømål og servicemål, herunder om indregning og evt. fordeling af driftsudgifter til gennemførelse af målene som tillæg til prisloftet. Begrundelsen for lovændringen var, at Konkurrenceankenævnet i en række klagesager om prislofter fastsat i medfør af loven har udtalt, at reglerne var uklare og dermed vanskeligt håndterbare for både myndigheder og vandselskaber. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. yy af yy 2012 om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål, der fastsætter regler om miljømål og servicemål, om beslutning af sådanne mål og om kravene til dokumentation. Formålet med vejledningen er, som opfølgning på bekendtgørelsen, at vejlede vandselskaber og myndigheder i, hvad der kræves af beslutning, dokumentation mv., for at driftsomkostningerne til et miljømål eller servicemål kan give tillæg til et vandselskabs prisloft. I bilag 1 til denne vejledning er nævnt en række eksempler på miljømål og servicemål og en række eksempler på aktiviteter, der kan tjene til gennemførelse af målene. Der er ikke tale om en udtømmende eksempelliste. I bilag 2 er der et eksempel på en aftale om et grundvandsbeskyttende skovrejsningsprojekt, som hvis formkravene og dokumentationskravene i øvrigt er overholdt kan godkendes som et miljømål. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013, og reglerne gælder for prisloftet for 2014 og fremefter. Det indebærer, at vandselskaberne kan anvende de nye regler ved indberetning i 2013 til prisloftet for 2014, og at Forsyningssekretariatet ved fastsættelse af prisloftet for 2014, som skal finde sted ultimo 2013, skal anvende de nye regler. Der er ikke efter bekendtgørelsen adgang til at få genoptaget tidligere afgørelser. Men de selskaber, der tidligere har fået afslag på tillæg til prisloftet, får mulighed for fremadrettet at søge om tillæg efter de nye regler. Kapitel 1 Område og definitioner Begreberne miljømål og servicemål er nye og indført med vandsektorloven i Loven opererer med årene som basisperiode for vandselskaberne. Selskabernes individuelle driftsomkostninger i basisperioden er udgangspunktet for fastsættelse af prisloftet. Bekendtgørelsen om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål omhandler derfor mål, som er besluttet efter basisperioden eller besluttet før basisperioden, men først iværksat efter 2005.

2 Miljømål er mål som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter til gavn for sundhed og miljø, herunder tilpasning til klimaændringer. De sundhedsmæssige hensyn, som kan tilgodeses, er alene sådanne, som kan relateres til drikkevand eller spildevand. Servicemål er mål som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst, hvilket er en udvidelse af begrebet i forhold til prisloftet for 2011 og Ved samfundsmæssig gevinst skal der være tale om mål i relation til vandforsyning eller spildevandsforsyning, fx miljøforbedrende tiltag. Der skelnes mellem målet, altså det overordnede mål, og de aktiviteter, der kan udføres for at opnå målet. Følgende to eksempler illustrerer, hvordan der skelnes mellem mål og aktivitet. For vand kan grundvandsbeskyttelse være målet. Skovrejsning kan være en aktivitet til opnåelse af målet. Dvs. at skovrejsningen i sig selv er ikke målet. Tilsvarende for spildevand kan målet være indsats mod oversvømmelse fra spildevandsanlæg. Etablering af bassiner kan være en aktivitet til opnåelse af målet, og ikke selve målet. Kommuner og vandselskaber skal være opmærksomme på den skelnen, når der fremover skal udarbejdes nye vandforsyningsplaner, indsatsplaner, spildevandsplaner og øvrige sektorplaner. Enkelte mål kan have karakter af både miljømål og servicemål, fx grundvandsbeskyttelse som både kan være et ønske om at forbedre vandmiljøet, men også udtryk for ønsket om at forbedre drikkevandskvaliteten på lang sigt for vandselskabets forbrugere. Vandselskabet skal i sin ansøgning til Forsyningssekretariatet redegøre for, om der er tale om et miljømål eller et servicemål. Hvilke udgifter, der kan afholdes over vandtaksterne, reguleres i henholdsvis vandforsyningsloven og loven om betalingsregler for spildevandsanlæg. Dette forhold er der ikke ændret på i forbindelse med ændringen af vandsektorloven i Hverken vandforsyningsloven eller loven om betalingsregler for spildevandsanlæg har regler, der fastsætter, hvilket serviceniveau der er almindelig standard for en vand- eller spildevandsforsyning. Der er heller ikke noget i de gældende regler, der fx fastsætter æstetiske normer for udførelse af bassiner. Det fastlægger kommunen eller det enkelte vandselskab ud fra lokale, demografiske, geologiske forhold mv. Det medfører, at ved godkendelse af miljømål eller servicemål skal der ikke tages udgangspunkt i en evt. almindelig standard på området, men i det enkelte selskabs individuelle forhold. Det er ikke et krav, for at en omkostning til et miljømål eller servicemål kan godkendes som et tillæg til prisloftet, at omkostningen står i et vist forhold til vandselskabets øvrige driftsomkostninger. Kapitel 2 Beslutning om miljømål og servicemål Miljømål skal være besluttet af enten staten eller kommunalbestyrelsen. Servicemål skal være besluttet af enten kommunalbestyrelsen eller et af selskabets øverste organer, dvs. generalforsamling eller bestyrelse. Da begreberne miljømål og servicemål er nye og indført med vandsektorloven i 2010 optræder de ikke i kommunale planer før vandsektorlovens ikrafttræden. Kommunerne har derimod typisk fastsat målsætninger for miljøet og forsyningen af kommunens borgere i de kommunale spildevandsog vandforsyningsplaner. Der kan være mange forskellige typer mål/målsætninger, men de afspejler 2

3 kommunens ønsker til den fremtidige håndtering af fx regnvand i forhold til de udfordringer, der er i forbindelse med klimatilpasningen på spildevandsområdet. Ikke alle vandforsyningsplaner og spildevandsplaner er tilstrækkeligt konkrete til at kunne udgøre den nødvendige dokumentation for et miljømål eller servicemål. I disse tilfælde kan sektorplanen suppleres med en bindende aftale mellem kommunalbestyrelsen og vandselskabet. Miljømål og servicemål er ofte udtryk for helhedsorienterede løsninger. Dette betyder også, at de ofte har en lang løbetid, og at de kan gennemføres over endda meget lange perioder. Det indebærer, at der kan være miljømål og servicemål, der er igangsat før 2003, og som løber over fx en 30- årig periode. Udgangspunktet for det første prisloft er driftsomkostningerne i basisperioden Nogle vandselskaber har før prisloftsreguleringens ikrafttræden iværksat aktiviteter, som i dag vil kunne karakteriseres som et miljømål eller servicemål. Hvis selskabet havde udgifter til et sådant mål i basisperioden , indgår driftsudgifterne således allerede i prisloftet. Hvis der i et vandselskabs prisloft eksempelvis allerede indgår udgifter til drift af bassiner i forbindelse med opfyldelse af et miljømål om bedre badevandskvalitet, kan der udløses tillæg til et fornyet miljømål, hvis der fremkommer yderligere driftsomkostninger til flere bassiner til opfyldelse af målet om bedre badevandskvalitet. Det kan fx være tilfældet, når målet om bedre badevandskvalitet gælder for et nyt geografisk sted. For at kunne få tillæg til et allerede eksisterende miljømål eller servicemål, som indgår i basisperioden , skal der være tale om forbedring af miljøet eller den pågældende service, for at den forøgede udgift kan være tillægsberettiget. Selskabet skal beskrive, hvad forskellen er på det nye og det eksisterende mål: at der fx nu tages 50 årlige analyser mod tidligere 25 årlige analyser, eller at der er tale om forbedret regnvandshåndtering eller spildevandsrensning i et nyt område. I opgørelsen af vandselskabets prisloft stilles der udelukkende effektiviseringskrav til selskabets driftsomkostninger. Kravet til tillægget for miljømål og servicemål er i lighed med investeringstillæg mv., at omkostningerne er opnået på effektive og markedsmæssige vilkår. Kapitel 3 - Dokumentation Vandselskabet skal kunne dokumentere, at målet er fastsat af enten staten eller kommunalbestyrelsen for så vidt angår miljømål og af kommunalbestyrelsen eller selskabets bestyrelse eller generalforsamling for så vidt angår servicemål. Dokumentationen skal indberettes til Forsyningssekretariatet i forbindelse med indberetning til prisloftet. Det er ifølge afgørelser fra Konkurrenceankenævnet ikke tilstrækkeligt, at dokumentationen først fremkommer i forbindelse med nævnets behandling af klagesager. Udover dokumentationskravet om, hvem der har besluttet miljømålet eller servicemålet, kan der være yderligere dokumentationskrav til det enkelte mål afhængigt dels af kompleksiteten i målet, dels af om flere parter vil få glæde af målet. Lovgivning I miljølovgivningen er der adskillige regler, som kan karakteriseres som statsligt fastsatte miljømål. Men også regler i anden lovgivning kan i visse tilfælde betragtes som et statsligt fastsat miljømål, hvis reglerne har et miljømæssigt sigte. 3

4 Kommunalt og statsligt plangrundlag hvor miljømål og servicemål kan indgå Kommuner udarbejder vandforsyningsplaner, indsatsplaner, spildevandsplaner, handleplaner, lokalplaner og kommuneplaner. Staten udarbejder vandplaner og foretager grundvandskortlægning. De kommunale sektorplaner som spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og virksomheder, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode inden for vandområdet. De kommunale forsyningsplaner er typisk lavet i fællesskab mellem miljøafdelingen og de tidligere forsyningsafdelinger i kommunerne, og i nogle kommuner har de private forsyninger deltaget i planlægningen. Derudover er miljømål og servicemål også indeholdt i de indsatsplaner om grundvandsbeskyttelse, som udarbejdes af kommunerne på baggrund af den statslige grundvandskortlægning. Hertil kommer de miljømål, der er defineret i de statslige vandplaner, som skal implementeres i de kommunale vandhandleplaner eller i vandforsynings- eller spildevandsplaner. Skriftlige aftaler Med Konkurrenceankenævnets kendelser i forbindelse med prislofterne for 2011 blev det slået fast, at miljømål og servicemål kan besluttes ved en skriftlig aftale mellem staten/kommunen og vandselskabet. Dette fremgår nu af bekendtgørelsen. Ejerstrategier Efter at de tidligere kommunale vand- og spildevandsforsyninger er udskilt fra den kommunale forvaltning, har kommunerne ikke længere indflydelse på den daglige drift af de kommunalt ejede vandselskaber. De kommunale selskabsejere har mulighed for at udarbejde en ejerstrategi for deres vandselskab, hvori kommunen kan beskrive sine forventninger til og mål for selskabet. Miljømål og servicemål beskrevet i en ejerstrategi er kommunalt fastsatte mål. Konkrete beskrivelser af målet Målet skal være så konkret formuleret, at det er entydigt, hvem der skal udføre aktiviteten og tidshorisonten herfor. For så vidt angår mål, som kan være både miljømål og servicemål, skal det af vandselskabets indberetning til Forsyningssekretariatet fremgå, hvilken type mål der sigtes til. Ofte vil de aktiviteter, der skal gennemføres for at opfyldet et mål, være beskrevet i selve beslutningen om målet, idet der kan være flere principielt forskellige metoder til at opfylde målet. Dermed vil typen af krav afhænge af, hvilken aktivitet der gennemføres for at opfylde målet. Opfyldelse af badevandskvalitet kan fx opfyldes ved enten at etablere bassiner ved overløb eller ved at separere kloaksystemet og dermed nedlægge overløbene fra det fælleskloakerede kloaksystem. Etableres der bassiner, vil der typisk blive fastsat krav til bl.a. antallet af overløb. Kravet til oversvømmelse fra kloaksystemer vil ligeledes afhænge af, om det er et fællessystem eller et separatsystem. Synergieffekt En aktivitet til opfyldelse af et miljømål eller servicemål kan have planlagte og ikke-planlagte synergieffekter. Omkostninger til en aktivitet, som har ikke-planlagte synergieffekter, kan vandselskabet afholde fuldt ud, forudsat at den kan takstfinansieres efter reglerne i vandforsyningsloven eller betalingsloven. Ved gennemførelse af en aktivitet med planlagte synergieffekter skal omkostningerne fordeles mellem de berørte parter. Der er ikke fastsat en fast fordelingsnøgle, der gælder i alle tilfælde, hvor der planlægges integrerede løsninger med flere formål. Ved fastsættelse af mål, 4

5 som planlægges at skulle opfylde flere formål, skal vandselskabet sikre, at der i beskrivelsen af målet tages stilling til evt. udgiftsfordeling og til, hvilke kriterier der ligger til grund for udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er vandforsyningslovens og betalingslovens regler om, hvad der kan finansieres over hhv. vandprisen og spildevandsprisen. Som eksempel kan nævnes, at hvis der med et miljømål planlægges positive sideeffekter, fx den rekreative værdi af skovrejsning, skal kommunen eller staten betale for den ekstra værdi, borgerne får af den nye skov. Men hvis skoven etableres udelukkende af hensyn til grundvandsbeskyttelse, vil det typisk kun være vandforbrugerne, der skal betale. Selv om skoven er etableret over vandtaksterne, gælder de almindelige regler efter naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang. Et andet eksempel er udgiften til et grønt bassin, som kan finansieres over spildevandstaksten, hvis der er tale om et spildevandsanlæg, herunder et regnvandsbassin til opbevaring af regnvand fra befæstede arealer, uden at kommunen skal bidrage til driftsomkostningerne. Men hvis der i tilknytning til det grønne bassin skal etableres fx motionsstier, borde, bænke el.lign., kan sådanne aktiviteter ikke finansieres som et miljømål eller servicemål. Nye mål midt i året I fastsættelse af prisloftet er det de budgetterede driftsomkostninger til miljømål og servicemål, der indgår i beregningen. Der er således ikke mulighed for at få efterregulering af driftsomkostninger til nye mål, der opstår efter indberetning til prisloftet for det efterfølgende år. Hvis et vandselskab får driftsomkostninger til et nyt miljømål eller servicemål i perioden mellem to prisloftsfastsættelser, kan vandselskabet enten finde tilsvarende besparelse i det eksisterende budget eller vente med at søge tillæg til førstkommende indberetning til prisloftsfastsættelsen. Revisorpåtegning I forbindelse med indberetning til Forsyningssekretariatet indsender vandselskaberne et revisorpåtegnet regnskab for afholdte omkostninger i det foregående år. Dokumentation for de gennemførte miljømål og servicemål kan indgå i det samlede revisorpåtegnede regnskab. jf. prisloftsbekendtgørelsen, og kræver ikke særskilt revisorpåtegning. 5

6 Eksempler på miljømål og servicemål og på aktiviteter, der tjener til at opnå sådanne mål ikke udtømmende liste. Bilag 1 Mål Grundvandsbeskyttelse Bedre drikkevandskvalitet Mål for beredskab Terrorsikring Vandbesparelse Bedre udløbskvalitet for spildevand/overløbsvand Badevandskvalitet Klimatilpasning Kvalitetssikring Mål for forsyningssikkerhed/udkaldstid Årsregnskabslovens krav Aktiviter Afværgepumpning Aftale om boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Dyrkningsaftaler Kortlægning Overvågning Skovrejsning (betaling af deklaration) Tilskud til lukning af brønde Ekstra vandbehandling Kildeopsporing Vandanalyser ud over lovpligtige SMS-service Nødstrømsanlæg Vagtordning Adgangskontrol Alarmer Overvågning Lækagesøgning Vandsparekampagne Etablering af bassiner Omløb Overvågning Rensning Etablering af bassiner Omløb Overvågning Rensning Indsamling af datagrundlag Overvågning Separering af regnvand DDS DSS EMAS FVD s håndbog om drikkevandskvalitet HACCP Ledelsessystemer på vandforsyninger Miljø- og energiledelse Vagtordning CSR-redegørelse om samfundsansvar 6

7 Bilag 2 Paradigme for skovrejsningsaftale Samarbejdsaftale mellem Andeby Vand A/S, Miljøministeriet v/naturstyrelsen og Andeby Kommune om etablering af skov- og naturområdet Andeby Skov syd for Andeby 1 Formål Formålet er at etablere et bynært statsligt skov- og naturområde kaldet Andeby Skov, som beskytter vigtige grundvandsinteresser, samtidig med at der skabes et offentligt skov- og naturområde af høj rekreativ og naturmæssig værdi. 2 Aftalens omfang Projektområdet omfatter ca. xx0 ha (minimum 40 ha), hvoraf der søges etableret skov på ca. yy0 ha. Resten af projektområdet ønskes primært etableret som åbne græsfælleder og vådområder. Projektområdet fremgår af kortet bagerst i vedlagte bilag A, som er en beskrivelse af, hvordan projektområdet forventes indrettet (bilag A paradigme vedlagt). 3 Forventede effekter af projektet 3.1. Beskyttelse af grundvandet (Hvis der er tale om et projekt, hvor et vandværk medfinansierer, beskrives vandforsyningsinteresserne f.eks. således;) Projektområdet er knyttet til Andeby Kildeplads i den østlige del af projektområdet jf. kortet i bilag A. Andeby Kildeplads har de seneste år leveret ca.?? % af vandforsyningen til Andebys ca.??????? borgere. I alt ca.??? kbm. pr. år. (Hvis skovrejsningen sker som opfølgning på en kortlægning eller indsatsplan, kan det beskrives således:) I 201? udarbejdede Naturstyrelsen en grundvandskortlægning af området omkring Andeby Kildeplads. Kortlægningen har vist, at en betydelig del af området er sårbart for forurening fra aktiviteter på jordoverfladen, f.eks. anvendelse af pesticider. På baggrund af grundvandskortlægningen er (eller har) Andeby Kommune ved at udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som skal sikre beskyttelse af denne vigtige grundvandsressource, så der i fremtiden fortsat kan indvindes rent grundvand til Andebys borgere i området. Indsatsplanen vil anføre, at der skal gennemføres konkrete tiltag i området. Et af de forslåede tiltag er gennemførelse af skovrejsning i området syd for Andeby. Skovrejsning med især løvtræ har vist sig som en effektiv måde til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Kvaliteten af grundvand fra skov- og naturområder vil som udgangspunkt altid være 7

8 bedre end grundvand dannet under arealer, hvor der er menneskelig aktivitet f.eks. landbrug og byer. I Andeby Skov tinglyses deklaration om ingen brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Forskning indikerer endvidere, at kvantiteten af grundvand, der dannes under løvskov og naturområder, sandsynligvis ikke er mindre end under marker. Man kunne ellers tro, at træernes relativt dybe rodsystem ift. markafgrøder samt trækronernes paraply-effekt ville mindske grundvandsdannelsen under skov ift. landbrugsarealer. Det er dog ikke rigtigt fsva. løvskov. Det skyldes, at grundvandsdannelsen i Danmark helt udelukkende sker i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse og hverken optager vand fra jorden eller opfanger regn i kronetaget. Omvendt sker der i vinterhalvåret pga. dræning en betydelig afledning af overskudsnedbør fra landbrugs-arealer til vandløb og søer. Under nåleskov vil som udgangspunkt dannes væsentlig mindre grundvand end under løvskov og landbrugsarealer, idet trækronene vil opfange en væsentlig del af nedbøren i kronetaget også om vinteren (dog ikke lærk). Ifølge vandforsyningslovens 52 a er det muligt for vandforsyningsselskaber at bidrage økonomiske til tiltag, der sikrer grundvandet. Ved skovrejsning som skitseret i dette projekt opnås ophør i brugen af miljøfremmede stoffer, og da offentlig ejet skov er fredskov - ifølge skovloven - er der i princippet tale om en permanent beskyttelse af grundvandet Friluftsliv og sundhed (Hvis der er tale om et projekt, hvor en kommune medfinansierer, kan nedenstående beskrivelse udvides;) I nærheden af byerne bidrager nye skove betydeligt til befolkningens velvære og sundhed. Undersøgelser viser, at jo tættere folk bor på et grønt område, jo oftere besøger de det. Desuden reducerer besøg i grønne områder stress og fremmer børns motoriske udvikling og koncentrationsevner. Omkring Andeby er der flere grønne områder (Sorteper-skoven mod nord samt Andeby Strand og Gearløs Overdrev mod vest) samt Andersine-parken midt i byen. Netop syd for Andeby er dog sket en betydelig byudvikling de sidste år, og der er få grønne områder. Etableringen af Andeby Skov vil derfor give et betydeligt løft i Andebys grønne profil. Værdisætningen af et naturområdes rekreative og sundhedsmæssige værdi er meget vanskeligt, og vil i øvrigt også ændre sig med tiden en ældre skov er oftest mere attraktiv end en ny skov - ligesom diverse nye anlæg kan gøre området mere eller mindre attraktivt, f.eks. vil en ny skovlegeplads gøre området mere attraktivt, mens en ny omfartsvej tæt på skoven vil gøre den mindre attraktiv. En indikator på den øgede rekreative værdi af skoven har forskerne dog kunne påvise meget konkret, nemlig effekten på huspriserne i nærheden. Huse, der ligger indenfor 300 meter fra den nye skov, vil typisk stige 5-25 % i værdi i forhold til tilsvarende huse, der ligger i større afstand af skoven Biodiversitet og vandmiljø. (Denne beskrivelse kan udvides eller reduceres afhængigt af, om der er vigtige naturområder i nærheden eller ej, f.eks. Nationlpark, Natura2000 o.lign. og relevansen i øvrigt) 8

9 Området, hvor Andeby Skov er planlagt, er i dag primært marker i omdrift, der pløjes, gødskes og sprøjtes med pesticider hvert år. Dette vil ophøre, og det vil i sig selv betyde en stor stigning i biodiversiteten på størstedelen af arealet. Egentlig skov-biodiversitet som i en gammel løvskov tager dog lang tid skabe. Skovfaunaen vil indvandre relativt hurtigt. Råvildt, egern, grævling og mange skov-insekter vil ret hurtigt sprede sig til området fra nærliggende mindre skove og levende hegn. De findes måske allerede i området men vil nu stige i antal. Agerlandets karakter-arter som harer, agerhøns og fasan vil omvendt falde markant i antal i takt med, at skoven gror op. De første år efter tilplantning kan der dog ske en stor stigning i antallet af harer, hvilket kan være til skade for skoven, da de gerne æder små træer. Skovfloraen er oftest meget lang tid om at indfinde sig. Der vil sandsynligvis gå årtier før f.eks. anemoner indfinder sig. Ligesom svampe tilknyttet gammel skov naturligvis også vil være lang tid om at dukke op. Igennem området løber Andeby Å, der afvander til Andeby Fjord. Landbrugsdrift medfører ofte, at der udvaskes ca. 50 kg kvælstof pr. ha til nærliggende vådområder. I det her tilfælde Andeby Å og Fjord. Denne udvaskning vil stort set ophøre, når skoven gror op. Samlet set vil det betyde, at vandet i Andeby Å og Fjord bliver renere selvom det måske kun er en lille del af den nuværende forurening, der ophører med projektet. Drænsystemet på de nuværende marker vil bryde sammen i takt med, at træernes rødder gror. Drænsystemets sammenbrud vil betyde, at skoven i vinterhalvåret får karakter af en våd badesvamp, hvor overskudsnedbøren relativt langsomt siver ud, modsat en drænet mark, hvor overskudsnedbøren hurtigt ledes til vandløbet. Ny skov kan altså medvirke til at begrænse risikoen for flash-floodings samt medvirke til, at vandføringen i et vandløb udjævnes over sæsonen CO2-binding, klimatilpasning og træproduktion. (Hvis der er tale om et projekt, hvor en forsyningsvirksomhed, kommunen, et privat firma eller andre medfinansierer primært på baggrund af den CO2-bindende effekt eller klimatilpasning, så kan nedenstående beskrivelse udvides;) Ny skov i Danmark vil de første ca. 100 år indtil skoven bliver moden binde ca. 10 tons CO2/ha/år. Det svarer nogenlunde til en danskers årlige udledning af CO2. I øjeblikket kan den CO2-bindende effekt af skovrejsning i Danmark ikke omsættes og handles som CO2-kreditter på det internationale marked. På nationalt niveau indregnes skovrejsningens CO2 bindende effekt i den opgørelse over ændringer i den samlede CO2-udledning fra arealanvendelse i Danmark, som Danmark indberetter til FN s klimapanel. Skovrejsning et meget positivt tiltag ift. nedbringelse af CO2-indholdet i atmosfæren. Faktisk er skovrejsning et af de eneste tiltag, der diskuteres internationalt, som aktivt absorberer CO2 fra atmosfæren. De fleste andre tiltag omhandler reduktion af eksisterende udledninger. Ikke desto mindre er det altså indtil videre ikke muligt at få en direkte økonomisk aflønning heraf. Jf. det tidligere nævnte omkring vandmiljø så vil ny skov kunne medvirke til at forhindre oversvømmelser f.eks. i forbindelse med skybrud, som der forventes at komme flere af i fremtiden pga. ændringer i klimaet. Konkret er der identificeret områder i den sydlige del af Andeby som er i risiko for oversvømmelser ifm. skybrud. I kommunens Klimatilpasningsstrategi (?) er peget på, at afvan- 9

10 dingssystemet og kloaknettet bør indrettes så muligheden for at aflede skybrudsnedbør til nærliggende grønne områder kan ske. Sådanne områder kunne være de i bilag A skitserede vådområder i Andeby Skov. En løvskov i Danmark, der etableres på bar mark vil i løbet af 100 år oftest blive meter høj (afhængig af boniteten og træart). Lades den urørt vil der ophobes op til 1000 kbm. levende træ over jorden (afhængigt af bonitet og træart). I alt vil der være op til ca tons CO2 pr. ha bundet i denne skov både i levende træ over og under jorden samt døde grene og blade på og i jorden. Efter ca. 100 år ophobes ikke længere yderligere levende vedmasse og CO2 i den urørte skov, fordi det nye træ som dannes ved fotosyntese opvejes af træer, der dør og går i forrådnelse. En urørt løvskov, som beskrevet ovenfor, vil virke meget mørk og tæt med ca træer pr. ha efter 100 år fra anlæg. I en nærliggende bevoksning af samme alder og træart, der ikke har været urørt men været i almindelig skovdrift vil der kun stå ca. 100 træer pr. ha. De vil til gengæld være dobbelt så tykke som træerne i den urørte skov, men der vil kun være ca. den halve mængde levende træ over jorden, altså ca. 500 kbm. Ligeledes vil der kun være bundet det halve CO2. Træproduktionen og CO2-bindingen har dog været stort set den samme i de to bevoksninger. I denne er blot fældet ca. 500 kbm. træ pr. ha ved hugstindgreb ca. hvert femte år fra 15 års alderen. Træet er blevet brugt til brænde, flis, møbler, gulve o.lign. Danmark forbruger ca. 8 mio. kbm. træ årligt, men Danmarks skove producerer kun ca. 2½ mio. kbm. træ. Danmarks forbrug er planlagt at stige yderligere de kommende årtier i takt med, at fossile energikilder som kul, olie og gas skal erstattes af bl.a. træ. Størstedelen af det ekstra træ-forbrug vil skulle skaffes ved import. Salg af træ er sandsynligvis den væsentligste kommende driftsindtægt fra Andeby Skov. Hertil kommer mindre indtægter i form af leje af græsarealer til græsning, bistader, jagt o.lign. På sigt kan betaling for CO2-binding måske blive en væsentlig drifts-indtægt, men det er som sagt ikke en mulighed for nærværende. Salg af træ vil fra årsalderen sandsynligvis nogenlunde kunne opveje udgifterne ved drift af skoven, og i de ældre aldersklasser er der et mindre overskud, som forhåbentlig kan fastholdes i århundreder ved naturnær skovdrift. De første 0-20 år fra anlæg er skoven dog driftsmæssigt en underskudsforretning. 4 Kommuneplanlægning o.lign. I kommuneplanen er projektområdet udlagt som (f.eks.): Kildepladszone for vandindvinding Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomt indvindingsområde Skovrejsningsområde Særligt følsomt landbrugsområde (SFL) Landzone BNBO Andeby Å er målsat har miljømålet god tilstand og Andeby Fjord er Natura2000 område. Andeby Kommune har i Indsatsplanen for området ved Andeby Kildeplads anført at bla.bla. 10

11 Andeby Kommune har i sin Klimastrategi anført bla.bla. I kommunens Friluftsstrategi er anført, at bla.bla., og i kommunens Sundhedsstrategi er det anført, at anlæg af flere offentlige bynære grønne områder skal prioriteres og blabla. Andeby Vand A/S har i sin Grundvandsstrategi vedtaget, at Andeby Kildeplads er selskabets vigtigste indsatsområde, og man ønsker at sikre den fremtidige vandforsyning fra kildepladsen bedst muligt. Folketinget vedtog i 1989 en hensigtserklæring om, at det danske skov-areal skal forøges til % af landets areal fra i dag %. Dette skal ske gennem såvel privat som offentlig skovrejsning. Med henblik på realisering af statslig skovrejsning afsættes årligt på finansloven midler under ordningen for naturforvaltning, der administreres af Naturstyrelsen. Samtlige regeringer siden 1989 har prioriteret statslig skovrejsning. Senest er statslig skovrejsning blevet opprioriteret ved finansloven for Årsagen til Folketingets ønske om at øge skovrejsning er de positive effekter nævnt i afsnit 3. Konkret har det dog især været skovrejsningens positive værdi for grundvandet, friluftsliv, CO2-binding og vandmiljøet, der de seneste år har medført midler til statslig skovrejsning. Medfinansiering fra lokale aktører er et væsentlig kriterium for den nuværende regering (foråret 2012) mht. disse projekter, fordi selvom projekterne samlet set vil have en værdi på nationalt plan, er det klart, at størstedelen af gevinsterne ved etablering af en ny statsskov kommer lokalt i form rent grundvand fra vandværket, højere huspriser, mere natur, bedre sundhed osv. Skovrejsning er omfattet af VVM-reglerne og Andeby Skov er blevet VVM-screenet. Miljøministeriet har.. (dato) meddelt, at projektet ikke vurderes VVM-pligtig, idet intet i den eksisterende planlægning for området taler mod projektet. 5 Økonomi Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af Andeby Skov at komme til at koste ca. xxx mio. kr. over de næste 20 år. Dvs. ca. yyy mio. årligt. Af de xxx mio. kr. forventes ca. zzz mio. kr. at skulle gå til køb af arealer. Det er Naturstyrelsen, der gennemfører opkøb. Andeby Kommune medfinansierer?? % af prisen for arealkøb, mens Andeby Vand A/S betaler for, at der pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider på arealerne (se bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være beskyttet for evigt. Prisen for deklarationen er fastsat til?? % af prisen for arealkøb. Restbeløbet vedr. køb af arealer betaler Naturstyrelsen, ligesom styrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Yderligere detaljer fremgår af bilag B samt 6. Parterne bestræber sig på årligt at afsætte minimum de gennemsnitlige beløb, der fremgår af bilag B. Er der ikke afløb for midlerne i de enkelte år, skal Naturstyrelsen og Andeby Kommune søge, at de uforbrugte beløb opspares til projektet. Andeby Vand har begrænsede muligheder for at opspare uforbrugte midler. Naturstyrelsen tager dog forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven til naturforvaltnings-ordningen. 11

12 De ca. zz ha som ejes af Andeby Kommune i projektområdet overdrages vederlagsfrit til Naturstyrelsen pr. 1. januar 201?. 6 Gennemførelse af projektet a) Andeby Vand A/S s bestyrelse har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde. Andeby Vand A/S ønsker, at der på arealer i området pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider og gødskning. Der tinglyses en deklaration herom med Andeby Vand A/S som påtaleberettiget. Servituttens tekst vedlægges som bilag C. Se også 13. Andeby Vand A/S refunderer herfor Naturstyrelsen?? % af erhvervelsesprisen for køb af ejendomme indenfor projektområdet og aftalens løbetid, dog undtaget ejendomme der måtte blive overdraget til Naturstyrelsen fra kommunen. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Andeby Vand A/S til ethvert køb af arealer. Såfremt Naturstyrelsens opkøb i enkelte år overstiger de i bilag B projekterede årlige beløb for Andeby Vand A/S på?? kr., opstår der en afbetalingsordning, hvor Naturstyrelsen opkræver?? mio. kr./år indtil vandselskabets forpligtigelser er indfriet. Vandselskabet Kommunen kan dog vælge at betale mere end?? mio. kr. i enkelte år. Andeby Vand A/S afholder udgifterne til en eventuel forundersøgelse af lodsejernes holdninger og fremtidsplaner med henblik på at klarlægge de fremtidige erhvervelsesmuligheder i området og tidshorisonten for disse. Undersøgelsen vil have til formål at forbedre den overordnede planlægning af projektet. Andeby Vand A/S underretter Naturstyrelsen, såfremt de bliver opmærksom på evt. erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). b) Miljøministeriet v/ Naturstyrelsen har, på baggrund af det nævnte i 3 og 4, besluttet at medvirke til projektet på nedenstående måde: De arealer, der indgår i projektet, overdrages til Naturstyrelsen eller erhverves af Naturstyrelsen mod efterfølgende refusion af erhvervelsesprisen fra Andeby Kommune jf. 6c. Ligesom beløbet vedr. pålæggelse af deklaration om ingen brug af pesticider fra Andeby Vand A/S opkræves efterfølgende. Naturstyrelsen står for det praktisk administrative arbejde i forbindelse med indgåelse af handler; forhandlinger med lodsejerne, udarbejdelse af skøde, tinglysning, opkrævning af refusion etc. Naturstyrelsen får ejerskabet til arealerne. Udgifterne til berigtigelse af styrelsens erhvervelse af arealer, samt gennemførelse af de i den forbindelse nødvendige matrikulære ændringer, afholdes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen etablerer skov og natur på projektarealerne samt sørger for friluftsmæssige indretninger som stier, veje, borde, bænke o.lign. og står for den fremtidige drift. Jf. 6 c bidrager kommunen dog med etablering af en hovedsti gennem projektområdet og står for opsætning af skraldespande samt tømning af disse. 12

13 Naturstyrelsens erhvervelse af arealer kan ifølge statens regler kun ske med SKATs godkendelse af priserne. Såfremt erhvervelser sker på baggrund af en jordfordeling gennemført af Natur- Erhvervsstyrelsen, er SKAT s godkendelse af priserne ikke nødvendig, jf. statens regler for erhvervelse af fast ejendom. Erhvervelserne gennemføres i den takt relevante ejendomme kommer til salg i projektområdet, og i det omfang parterne har midler til rådighed til gennemførsel af projektet jf. 5. Ifølge naturbeskyttelseslovens 60, stk. 2, kan staten ikke ekspropriere til skovrejsning. c) Andeby Kommune har bl.a. på baggrund af det i 3 og 4 nævnte besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde: (Såfremt kommunen kun ønsker at bidrage med god vilje kan anføres, at kommunen anser den del af kommunens borgere, som får glæde af projektet som værende helt overvejende identisk med Andeby Vands kunder) Andeby Kommune afholder?? % af udgifterne til erhvervelse af ejendomme indenfor projektområdet og aftalens løbetid. Og kommunen overdrager pr. 1/1-20?? de kommunale arealer på ca. zz ha i projektområdet vederlagsfrit til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Andeby Kommune til ethvert køb af arealer. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte projektet som et miljømål, jf. vandsektorloven, hvilke giver bedre muligheder for, at lokale vandselskaber kan medfinansierer projektet, hvis vandselskaberne ønsker. Udgiften til enhver erhvervelse fordeles med mindre andet aftales, se 7 - ud fra den nævnte procentsats, dog kan Andeby Kommune årligt afholde maksimalt?? mio. kr., med mindre andet aftales. Overskrides denne grænse opstår en afbetalingsordning til Naturstyrelsen, hvor kommunen vil blive opkrævet?? mio. kr./år indtil kommunens forpligtigelser er indfriet. Kommunen kan dog vælge at betale mere end?? mio. kr. i enkelte år. Andeby Kommune vil i øvrigt sikre, at det kommunale stisystem i Andeby forbindes med stisystemet i Andeby Skov, ligesom kommunen vil stå for etableringen af en hovedsti gennem projektområdet - evt. også inden der er erhvervet arealer til projektet omkring denne. Andeby Kommune vil stå for opsætning og tømning af skraldespande i projektområdet. (Hvis kommunen har konkrete planer om byudvikling i tilknytning til den nye skov, så beskrives det også her, f.eks:) Der foreligger udkast til lokalplan for byudvikling af nyt boligområde lige vest for Andeby Skov kaldet Andeby Skovby. Kommunen ser derfor meget positivt på etableringen af Andeby Skov. Det nye skov- og naturområde vil med den bynære placering helt ind til Andeby og Andeby Skovby medføre, at borgernes nærrekreative muligheder forbedres, og herigennem folkesundheden og befolkningens naturforståelse, samtidigt med at grundvandsressourcerne i området sikres. Dersom Andeby Kommune ønsker en hurtigere etablering af stier, ridestier, shelters og lignende faciliteter for skovgæsterne, end Naturstyrelsen har ressourcer til, kan der optages forhandlinger mellem styrelsen og Andeby Kommune om, at kommunen bidrager til etablering og vedligeholdelse af faciliteterne. 13

14 Kommunen underretter Naturstyrelsen, såfremt den bliver opmærksom på evt. erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). 7 Vandværkets og kommunens erhvervelse af arealer i projektområdet I særlige tilfælde kan Andeby Kommune erhverve ejendomme til projektet. F.eks. hvis Naturstyrelsen ikke har bevillingsmæssig mulighed for selv at stå for konkrete erhvervelser, når de er til salg jf. 5. Styrelsen hører i så fald SKAT om en vurdering af ejendommens handelsmæssige værdi, men udarbejdelse af skøde, tinglysning o.lign. skal kommunen selv stå for. Naturstyrelsen køber hurtigst muligt ejendommen excl. eventuelle bygninger af kommunen, når styrelsen har bevillingsmæssigt råderum igen. Naturstyrelsen skal samtykke til kommunens køb og ovenstående model i hvert enkelt tilfælde. Som nævnt i 6 skal såvel Andeby Vand som Andeby Kommune samtykke til ethvert køb. Såfremt den ene part ikke samtykker til et konkret køb, kan den anden part dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. 8 Evt. køb af bygninger Som udgangspunkt erhverves ikke bygninger til projektet. Kommunen vil derfor i de fleste tilfælde kun refundere Naturstyrelsen den del af erhvervelsesprisen for ejendommen, som vedrører arealer, der efterfølgende tilplantes med skov eller naturgenoprettes. Naturstyrelsen vil derfor i de fleste tilfælde hurtigt forsøge at sælge en evt. bygning, der er blevet købt sammen med nogle arealer. Bygningen sælges med et mindre jordtilliggende (typisk 1-1½ ha). Landbrugspligten vil oftest blive ophævet på denne bygningsparcel, og der vil blive tinglyst en ingen pesticider -deklaration inden salget. Da salg af bygninger kan tage lang tid, kan det aftales, at kommunen betaler Naturstyrelsens refusion for arealet umiddelbart efter købet af hele ejendommen og altså inden bygningen er solgt. Det sker ved, at SKAT vurderer bygningsparcellens salgsværdi, og dette beløb fratrækkes hele købsprisen for ejendommen. Salget af bygningen kan ligefrem tage en årrække, hvis styrelsen vælger at anvende bygningsparcellen til længerevarende magelægsforhandlinger eller har overtaget ejendommen med betingelse fra ejeren om, at denne kan blive boende i et længere stykke tid. I særlige tilfælde kan Naturstyrelsen eller Andeby Kommune, eller evt. begge i fællesskab, vælge at erhverve en bygning i projektområdet til anvendelse som, naturskole, skovbørnehave, skovløberbolig, maskinhus, kommunal rideskole o.lign. eller med henblik på nedrivning. Såfremt en bygning erhverves alene af Naturstyrelsen, kan kommunen overtage driften af bygningen til en reduceret leje, hvis den anvendes til f.eks. naturskole, skovbørnehave o.lign., jævnfør Finansministeriets aktstykke 117 af 29/ Salg af arealer m.v. I det omfang Naturstyrelsen frasælger arealer og evt. bygninger, som kommunen har finansieret erhvervelsen af f.eks. i forbindelse med køb af ejendomme, hvor en del af arealet ligger uden for projektområdet så tilbageføres provenuet til projektet med henblik på realisering af dette. Ud- 14

15 gangspunktet er dog, at arealer beliggende udenfor projektområdet betales alene af Naturstyrelsen. Først hvis dette areal magelægges med et areal inden i projektområdet, medfinansierer kommunen erhvervelsen. Hvis projektet er færdigt, kræver salg af arealer fra projektområdet - som kommunen har medfinansieret - en diskussion af provenuets anvendelse mellem parterne. Som udgangspunkt vil provenuet skulle anvendes til forbedring af projektet. På alle erhvervelser, som finansieres af kommunen, tinglyses en forkøbsret for Andeby Kommune. Tekst til servitut vedlægges som bilag D. Det skal dog understreges, at hensigten for alle parter er permanent drift af statsskov på projektarealet. 10 Byggelinier Andeby Skov bliver en ny statsskov som - når den er plantet - vil afkaste en byggelinie på 300 meter jf. naturbeskyttelsesloven. Undtaget herfor er kun forsvarsanlæg, havneanlæg, driftsbygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri samt gammel bymæssig bebyggelse (bygget før 1968). Yngre bymæssig bebyggelse (efter 1968) vil som udgangspunkt blive omfattet af skovbyggelinien, men parterne er enige om, at der bør søges om dispensation til at reducere skovbyggelinien til ca. 40 meter, hvor skoven kommer til at ligge op til byen. Miljøministeriet ved?????? har udtalt sig positivt herom med skrivelse af??.??.20?? (hvis de har det), men Miljøministeriet anfører, at konkret stillingtagen ikke kan tages, førend der er opstået en skovbyggelinie/etableret en skov. Hvis ovenstående tilladelse til reduktion af skovbyggelinien gives, vil kommunen arbejde for, at en stor del af arealerne indenfor den reducerede byggelinie på ca. 40 meter kommer til at henligge som private fællesarealer med offentlig adgang evt. med tinglyst krav om, at beboerforeningen holder arealet som vedvarende græs og tilladelse til kommunen til at etablere stier o.a. Som nævnt under 6 c, så har Andeby Kommune intentioner om at etablere et nyt byområde - Andeby Skovby - op til projektområdet. Kommunen er dog enige med de øvrige parter i, at i det omfang der i fremtiden vil ske yderligere byudvikling op til det nye skov- og naturområde, skal Andeby Skov ikke fuldstændig omsluttes af by. Skovbyggelinjen bør derfor bevares uændret i minimum én retning, hvor skov- og naturområdet i fremtiden vil kunne udvide sig og fortsat have kontakt til det åbne land, så området ikke bliver natur- og landskabsmæssigt isoleret. 11 Brugerråd og inddragelse af offentligheden Naturstyrelsen nedsætter et brugerråd bestående af repræsentanter fra intereresseorganisationer, lodsejere, beboerforeninger, kommunen og andre, der skal rådgive styrelsen om indretning af projektområdet, herunder især udarbejdelse af tilplantningsplan, placering af åbne arealer, stier, picnicpladser o.a. i takt med at der erhverves arealer til projektet. Der afholdes minimum et offentligt møde om projektet. 12 Nye kildepladser, adgangsveje m.v. Andeby Vand A/S kan opretholde alle eksisterende vandledningsanlæg, indvindings- og observationsboringer samt vejadgang hertil. 15

16 På de arealer, hvor Andeby Vand A/S har betalt for pålæggelse af en ingen pesticider deklarationen, er Naturstyrelsen indstillet på at give Andeby Vand A/S mulighed for at etablere nye kildepladser med tilhørende adgangsveje, foretage de nødvendige forudgående hydrologiske undersøgelser samt placere indvindingsboringer og råvandsledninger. Der henvises til Naturstyrelsens strategi for beskyttelse og benyttelse af grundvand, I de konkrete tilfælde forudsætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. Dette indskrives i ingen pesticider deklarationen. Se bilag C. 13 Driften Etablering og drift af skov- og naturarealer skal i al fremtid udføres på en måde, som er skånsom overfor miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter erhvervelse af arealerne må der ikke udbringes, håndteres eller opbevares nogen former for pesticider eller gødning på arealerne eller ved bygninger, indkørsler og gårdspladser, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam, hvilket tinglyses på ejendommen (bilag C). Endvidere må permanente anlæg til oplag af brændstoffer, maskinel m.v. ikke etableres. Generelt gælder, at Naturstyrelsens strategier for naturnær skovdrift, naturpleje, driftsplanlægning, skovrejsning o.a. skal følges (kan findes på I projektarealet vil blive etableret en række arealer med vedvarende græs, som vil blive søgt bortforpagtet til ekstensiv sommergræsning. Dette kræver ikke særskilt godkendelse af Andeby Vand A/S. Vintergræsning og intensiv græsningsdrift samt husdyrhold f.eks. i forbindelse med etablering af en rideskole kræver derimod godkendelse af Andeby Vand A/S. Arealer erhvervet til projektet skal hurtigst muligt ophører med anvendelse som jord i omdrift (kornmarker o.lign.). I 1-3 år kan de dog anvendes som sådan f.eks. indtil en tilplantningsplan er aftalt med brugerrådet. Arealerne skal i så fald drives efter reglerne for økologisk landbrug. Formålet med at drive disse arealer som omdriftsarealer i nogle år indtil tilplantningsplanen er klar, er at begrænse ukrudtsmængden, så skovtilplantningen lykkedes bedst muligt, når den gennemføres. Eventuelle indtægter fra driften af arealerne tilfalder Naturstyrelsen herunder også evt. fremtidige indtægter fra den CO2-binding der sker på arealet. 14 Information Ved udarbejdelse af informationsmateriale og lignende til brug for skovens gæster skal Naturstyrelsen informere om projektets grundvandsbeskyttende formål, og parternes navne og logoer skal fremgå af pjecer mv. 15 Ansvar Eventuelt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af arealerne, skovrejsning, naturgenopretning og drift af området påhviler Naturstyrelsen, og er de øvrige parter uvedkommende. 16 Ikrafttræden, ophør og genforhandling af byrdefordeling Aftalen træder i kraft ved underskrift af alle parter og løber i 20 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. Hvert 4. år kan ske en genforhandling af byrdefordelingen ved fremtidige erhvervelser. De erhvervede arealer skal vedblive med at være skov og natur efter aftalens udløb, eller såfremt aftalen i øvrigt opsiges. 16

17 Den første genforhandling af nærværende aftale finder tidligst sted ??. for Andeby Kommune, den For Naturstyrelsen, den For Andeby Vand A/S, den 17

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

1 Formål. 2 Aftalens omfang

1 Formål. 2 Aftalens omfang Aftale mellem HOFOR Vand København A/S, Miljøministeriet v/naturstyrelsen, og Frederikssund Kommune om et skovrejsningsprojekt ved Hørup Kildeplads: Hørup Skov 1 Formål Formålet med denne aftale er at

Læs mere

Vejledning om miljømål og servicemål. Naturstyrelsens vejledning, 2012

Vejledning om miljømål og servicemål. Naturstyrelsens vejledning, 2012 Vejledning om miljømål og servicemål Naturstyrelsens vejledning, 2012 Titel: Vejledning om miljømål og servicemål Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2012 ISBN nr. 978-87-7279-403-7

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV

SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, Miljøministeriet v/naturstyrelsen og vandværkerne omkring Gulddysse Skov om videreudvikling af skov- og naturområdet Gulddysse Skov imellem Jyllinge og Gundsømagle.

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

1. Aftalens omfang Aftalen omfatter etablering af skove, vådområder og andre naturarealer inden for de på vedhæftede kortbilag A og B viste områder.

1. Aftalens omfang Aftalen omfatter etablering af skove, vådområder og andre naturarealer inden for de på vedhæftede kortbilag A og B viste områder. BILAG 1: Aftale om samarbejde mellem Næstved Kommune og Miljøministeriet om etablering af 3 skov- og naturområder omkring Næstved, kaldet Vridsløse og Even Statsskove samt Rønnebæk Fælled 1. Aftalens omfang

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Vandsamarbejder i Aalborg Kommune. v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune

Vandsamarbejder i Aalborg Kommune. v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune Vandsamarbejder i Aalborg Kommune v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune Disposition - Introduktion til vandsamarbejderne i Aalborg - Opstart af et nyt vandsamarbejde i Nibe-området

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund

Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund Køb: Erhvervsgrundene sælges til fast pris i den rækkefølge ansøgninger om køb modtages. Der kan ikke reserveres grunde, men alene ansøges

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker.

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker. Bestyrelsens beretning 2012. Velkommen til generalforsamling i Vandråd Randers. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent. Bestyrelsen vil foreslå Jens Erik Thomsen, Kristrup Vandværk. Aktivitetsplan

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Rudersdal Forsyning A/S (Vand) Att.: Jane Britta Madsen Skovlytoften 27 2840 Holte Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04281 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Projektet. Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård.

Projektet. Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård. Projektet Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård. Målet er at etablere natur på ca. 40 ha. af ejendommens

Læs mere

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Skovrejsning og grundvand

Skovrejsning og grundvand S K O V R E J S N I N G O G G R U N D V A N D 1 Skovrejsning og grundvand Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Vand- og Spildevandsforening Foreningen af Vandværker i Danmark 2 S K O V R E J

Læs mere

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015 Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015 27. februar 2014 Indhold Kapitel 1 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Reguleringsregnskabets udformning.... 3 1.3 Indberetning af faktiske

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

1. Indledningen For at stramme teksten op bør heraf i 2. linje erstattes med taksterne.

1. Indledningen For at stramme teksten op bør heraf i 2. linje erstattes med taksterne. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt til mail: nst@nst.dk Solrød Strand, den 15. november 2013 Høringssvar til udkast til vejledning om takster for vand Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Salg af erhvervsareal del af matr.nr. 1 br Nysø Hgd., Præstø Jorder beliggende Ny Esbjergvej, 4720 Præstø

Salg af erhvervsareal del af matr.nr. 1 br Nysø Hgd., Præstø Jorder beliggende Ny Esbjergvej, 4720 Præstø Salg af erhvervsareal del af matr.nr. 1 br Nysø Hgd., Præstø Jorder beliggende Ny Esbjergvej, 4720 Præstø an Sp n ge ve j Ca. 14.250 m2 rgv ej st ve d Ny Es bje vej Møn Næ Industrivej Humlevej Rosagervej

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012 Vejle Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

Vandsektorloven startskuddet til en ny æra

Vandsektorloven startskuddet til en ny æra Vandsektorloven startskuddet til en ny æra DANVA artikel om den danske vandsektorlov fra d. 3. juni 2009. Efter en graviditet på næsten 6 år er der født tvillinger med en anselig vægt. Hvorledes børnene

Læs mere

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af storparceller til punkthuse (grund nr. 16) ved Sofielund)

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af storparceller til punkthuse (grund nr. 16) ved Sofielund) KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af storparceller til punkthuse (grund nr. 16) ved Sofielund) Grunden: Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori den forefindes, og som beset

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår 2014 for salg af Cotta-Slow grunde ved Sofielund)

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår 2014 for salg af Cotta-Slow grunde ved Sofielund) KØBSAFTALE (Almindelige vilkår 2014 for salg af Cotta-Slow grunde ved Sofielund) Grunden: Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori den forefindes, og som beset af køberen med de

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 BILAG TIL MILJØPOLITIK politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Juni 2011 Indledning Denne handleplan er udarbejdet

Læs mere

Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø

Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø Sorø Kommune udbyder nu ca. 172.000 m² erhvervsjord i erhvervsområde nær motorvej E 20, afkørsel 37. Tilbud sendes til Sorø Kommune,

Læs mere

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Marts 2015 Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinstervejledning i indberetning

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged 17. oktober 2013 Sag 12/05625 / CF E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen 24. september 2013 Sag 12/05619 / CF E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører

Læs mere

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund matr. nr., Strandbjerggård Hovedgård, Humlum. Grunden er beliggende Strandbjerggårdparken,

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Kerteminde Forsyning Vand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/ 04240 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Indberetning af faktiske indtægter i 2014... 3 1.3 Indberetning af faktiske

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere