Leder. VISION April 2007 INDHOLD

Transkript

1 VISION April 2007 VisionsPartiet Vengevej 19, Søballe 8660 Skanderborg ISSN: Redaktør Eskild Tjalve Medlemskab: 200 kr. pr. år dog 150 kr. for studerende, pensionister samt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Indbetales til Merkur Bank, Bankoverførsel: , Indbetalingskort: INDHOLD Leder Landsmøde og generalforsamling NaturSundhedsDag Ildsjæle og fakkelbærere Politisk aktiv i lokalområdet Time Bank Bæredygtig by i stort format Om økologi og forskning Muligheder for at omlægge landbruget Dyrenes vilkår i det konv. landbrug GMO-sejr i EU GMO-dyrkning i Danmark Bioethanol Ftalater Forebyggelse Citater Politik med humor Kort nyt VP-kontaktpersoner Leder Vores arbejde i VisionsPartiet har to hovedformål, nemlig dels at informere og bevidstgøre om de alvorlige problemer, der er i vores samfund, og dels at vise nye veje fremad: visionerne. Vi har i de sidste numre af Vision skrevet meget om nogle dybt alvorlige problemer i samfundet, og vi har hele tiden haft i baghovedet, at vores politiske mål og visioner er præsenteret bl.a. på hjemmesiden. Men vi har alligevel oplevet, at det vil være godt i dette nummer at fokuserer mere på de positive ting, som fører fremad, dels noget om, hvad der foregår i samfundet, og også vores egne tanker. Det er vigtigt at vi fortæller hinanden om disse positive ting, så det kan blive levende i vores bevidsthed: at mange ting faktisk er på vej, - selv om det ofte går umådelig langsomt efter vores mening. Men hvorfor går det så langsomt? Og hvorfor går det mange steder stadig den gale vej? Hvorfor lever vi i et samfund, der bliver mere og mere fragmenteret? Ja svaret er, at den politiske tænkning er fragmenteret, og man kan ikke skabe et helhedssamfund ud fra fragmenteret tænkning. Det at tænke i helheden er alt afgørende for om et samfund bliver harmonisk. ALT hænger sammen, alt er dele af større helheder, som igen er dele af endnu større helheder. Enhver del er igennem helheden forbundet med de andre dele. Og hvis delen f.eks. er et menneske, så er ethvert menneske forbundet med alle andre mennesker i samfundet. Påvirkes et menneske, så påvirkes samfundet og dermed også de andre mennesker. Intet menneske kan forstås endsige eksistere uden helheden. 1

2 Prøver man at forstå mennesket uden at inddrage helheden, møder man det uforståelige. Løser man problemer uden at inddrage helheden fås uforudsete konsekvenser. Kun i helheden findes fællesskabet. Kun i helheden findes identiteten. Kun i helheden findes meningen. Helhedstænkning er bydende nødvendig i den politiske tænkning, hvad enten det handler om ungdomskultur, kriminalitet, sygdom, skolebørns udvikling osv. Det blive en skøn dag, når helheds-tænkningen vinder indpas i Folketinget, - så får vi mulighed for at få løst problemerne ved rødderne. Eskild Tjalve Landsmøde: Søndag d. 29. april Tilmelding: senest 12. april!! Landsmøde Søndag d. 29.april Kl Landsmødet holdes på Brenderup Højskole, der ligger på Fyn ca. 15km øst for Middelfart. Dagens forløb: Fra 9.45 Ankomst Velkomst, sange, meditation Formiddag Indlæg om At leve det vi står for At være fakkelbærer i Den Ny Tid Plenum Frokost vegetarisk Eftermiddag Om at forebygge i sundhedssystemet. Om Helhedstænkning Ørnens Øje en kreativ, kunstnerisk forestilling om samfund og politik Plenum vedrørende forskellige emner GENERALFORSAMLING Afslutning Arrangementet koster 200 kr. Bemærk: Der er mulighed for aftensmad kl , hvis du bestiller det ved tilmeldingen. Pris 50 kr. Nærmere oplysninger om programmet kan ses på hjemmesiden, når vi er tættere på landsmødet. Frokost og evt. aftensmad er vegetarisk. Tilmelding: Det vil være rigtig dejligt, hvis du har lyst til at deltage. Det plejer at være meget hyggeligt og opløftende. Det er afgørende vigtigt for os i VisionsPartiet at møde hinanden, og få inspiration og nye kontakter. TILMELDING SENEST D. 12. APRIL!!! Husk ved tilmeldingen at skrive, om du ønsker aftensmad. 2

3 Endelig tilmelding er først sket, når du har sendt tilmelding og betalt! Evt. Aftensmad skal betales samtidigt med tilmeldingen. Vi vil virkelig bede dig om at melde dig til i rigtig god tid og betale i god tid, - af hensyn til de, der skal planlægge arrangementet! Det er vigtigt for os! Betaling: Du kan betale til Merkur Bank: Bankoverførsel: Indbetalingskort: Husk at skrive Landsmøde på! Check kan sendes til : Else Thuesen, Porsager 75, 2620 Albertslund Har du praktiske spørgsmål, så kontakt: Tove Eriksen: eller tove.eriksen@pc.dk Brenderups Højskoles adresse er: Stationsvej Brenderup Kom og vær med til at præge VisionsPartiet og til at skabe en inspirerende og hyggelig dag! Generalforsamling Søndag d. 29. april Kl DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Godkendelse af regnskab 5. Fastsættelse af kontingent 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg til bestyrelse og suppleanter 8. Valg af revisor 9. Eventuelt Navn På valg Villig til genvalg Bestyrelsesmedlemmer Eskild Tjalve - Lars Mikkelsen + + Birgit Tjalve + + Ingrid Kempel - Pia Højlund - Flemming N. + + Lars Smith - Søren Høy + - Suppleanter Jörg Børnhöfft - Else Thuesen - Tove Eriksen - Line Frederiksen + - Lars Hansen - På generalforsamlingen skal der stemmes om to ændringer af VisionsPartiets vedtægter. 3

4 Til ændring af partiets vedtægter kræves mindst 2/3 majoritet af de afgivne stemmer. 1) Vedtægternes 3 om medlemskab: Bestyrelsen foreslår, at der efter linie 3 tilføjes: Udover enkeltpersoner kan foreninger, virksomheder og lignende være medlemmer. 2) Vedtægternes 7 vedrørende general-forsamling: Linie 6 lyder: Der kan stemmes ved fuldmagt. Bestyrelsen fremsætter ændrings-forslag til følgende ordlyd: Der kan stemmes ved fuldmagt. Et medlem, der stemmer på generalforsamlingen, må kun stemme med fuldmagt fra højst to andre medlemmer. NaturSundhedsDag 12. april 2008 VisionsPartiet arrangerer et storstilet og festligt heldags-arrangement i Nørrebrohallen i København til næste år. Målet er at skabe et forum, hvor den alternative verden kan mødes med sigtet at skabe nye tiltag til brug for politikere og embeds-mænd. Vi sørger for en dag med spændende foredragsholdere, festlige indslag, musik og teater, workshops, boder og høj energi. Har du et bidrag? Har du en god idé? Vil du hjælpe til? Forberedelsesmøder på sidste torsdage i måneden kl. 19 i København og Hillerød. Henvendelse til Lars Mikkelsen tlf: og Ingrid Heintz Kempel Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen har allerede givet tilsagn om at være med. I Nørrebrohallen er der plads til 500 mennesker. Sund mad og safter kan købes. Emnerne handler om alt det, der giver en naturlig sundhed. Vi kunne kalde det Økologiske Sundheds-metoder. Hvordan kan vi f.eks. fremme: At regeringen bakker mere op om det økologiske/biodynamiske land-brug. Sund mad er af afgørende vigtighed for alles sundhed. At halvere sygdomme, spare 50 mia. kr. Det er muligt ved vegetarisk og ren mad. At indarbejde naturbehandlinger og medicin på lige økonomiske vilkår. At forbedre udvalget af kosttilskud, urtemedicin, homøopatiske midler o.l. At psykisk syge kan vælge behandling fri af psykofarmika. At bruge de naturvidenskabelige billedmetoder til klargøring af, hvilke kvaliteter fødevarer har, så vi får bedre forståelse for at vælge. At pressen bringer gode budskaber. Disse er vel kun nogle af dagens emner. Ildsjæle og fakkel-bærere i Den Ny Tid Birgit Tjalve Når man arbejder med det, man kalder en alternativ og åndelig bevidsthed, er det ikke nok at få en viden om disse ting, man må også selv udvikle tilstrækkelig mod til at bruge dette i det liv, man har fået. Meget længe har vi været materialismens fange, nu må vi blive sjælens fange. Det vil i min verden betyde, at vi ikke længere identificerer os så stærkt med vore materialistiske behov og vore daglige problemer, men mere iagttager os selv i livet, og lader vores værdier forvandle vores liv, så det bliver mere målrettet mod sjælens og kærlighedens behov. Det kræver ofte store ændringer i livet, det er en proces. Men det er jo den proces værd, for vores liv bliver mere levende, og vi bliver mere det, som vi i virkeligheden er, kærlighedens ildsjæle. Det kræver imidlertid, at vi både udvikler vores hjertebevidsthed og vores mentale bevidsthed. Men hvor er dette spændende, det er jo en eventyrlig rejse i livet, hvor vi igennem identifikation med værdier og vort egentlige væsen iagttager fænomener i vores omverden. 4

5 Når vi er iagttagere af vore egne energier, er vi mere oppe på bjerget, altså i et synsfelt, hvor vi har overblik. Vi kan hermed også opleve, hvad der er andres emotioner og hvad der ens egne. Efterhånden kan vi så skelne og bruge vores kraft til forandringer først i vort eget liv, som igen giver ringe i vandet. Dette må på et tidspunkt blive til en dybere interesse for samfundet, og de forhold der er i hele Danmark. Den materialistiske udvikling har toppet, verden skriger efter de mere feminine dyder, som både mænd og kvinder er i besiddelse af, nemlig barmhjertighed, nænsomhed, healing og ægthed koblet med maskuline dyder som uforfærdethed og mod i forbindelse med at turde give udtryk for nogle af de værdier. Verden er i ubalance, så længe mennesket ikke er i balance mellem sine to poler, den indre og den ydre pol, det feminine og maskuline, vil det resultere i krige og ufred. Det næste stykke arbejde, der skal gøres i verden er, at den nænsomhed og åndelige viljeskraft, som den alternative verden står for, skal udvikles i det enkelte menneske og i samfundet som helhed. Vi ser i dag en længsel efter at ophæve udbrændthed og meningsløshed i tilværelsen hos mange, mange mennesker, men de er usikre og bange, fordi vores samfund fokuserer på noget andet. Ja, dette samfund er så opsat på, ifølge vor regering, at alle bare skal i arbejde, koste hvad det vil. Selv den arbejdsløse, som for en gang skyld kunne prise sig lykkelig for at få et lille hvil i sin udpinte sjæl, skal føle sig skyldig, i sin uforskyldte tilstand af arbejdsløshed. Men forvandlingen må komme indefra, mennesket må ophøre med at være så autoritetstro, at det tror på det nonsens som regeringen bilder os ind. For nogen er det godt at få et arbejde hurtigt igen. For andre ville det være en katastrofe. Var det visdommen, der havde et ord med, ville man vide, at det kan være en gave til et menneske, at blive arbejdsløs, få sin arbejdsløsheds-understøttelse, således at det kunne klare sig og så få nogle år til at komme sig i uden at blive slæbt ud på et arbejdsmarkedet med det samme igen. Vedkommende kunne så få tid og kræfter til forandring i sit liv, komme lidt mere indad, gå på healende kursus og i det hele taget dø og blive til, som Goethe sagde, forvandle sig, blive ny. Hvad skal man dog fortsætte et arbejde for, som man er perfekt til, og som ikke længere interesserer en, fordi det er træls og ensformigt og man er udslidt. Had til det arbejde man har, kan ikke hjælpe verden, men bare give mere ubalance. Hvornår får vi nogle menneske-kærlige, vise politikere, som kan se bagom tingene, som på egen krop har oplevet, at liver er én stor læreproces, hvor hvile og dybere forbindelse til sig selv også er vigtige goder at indpasse i livet. I øjeblikket sætter man syge og nedbrudte mennesker i arbejde på grund af slavepiskeriet fra regeringen. Jeg tænker ikke i denne forbindelse på arbejdssky mennesker, jeg tænker på mennesker som har ydet forskrækkeligt meget hele deres liv. Dette er nogle af de ting, der optager mig, idet jeg i min tid som højskolelærer har set udbrændte mennesker blive levende igen igennem kreativitet og nye måder at forholde sig til livet på. Det har bekræftet mig i mine oplevelser og i dette jeg her har skrevet. Politisk aktiv i lokalområdet. Fransisca Torpsdal Fransisca Torpsdal har været pioner indenfor alternativ behandling og sundhedstænkning. Hun var med til at starte zoneterapien i Danmark sammen med hendes daværende mand. De havde nær Hillerød et uddannelses-, behandlings- og kurcenter, baseret på mange forskellige slags terapeutiske retninger. Fransisca siger: At forberede vejen ved at være spydspidsen og turde tage imod al den modstand, som nyt kan afstedkomme af frygt hos mennesker, er der jo nogle af os som er pålagt. At slappe af, når ilden brænder i én for sagen, er umuligt. Det har hun gjort vedrørende det alternative sundhedsområde, men hun er også en ildsjæl for VisionsPartiet, - og det er det hun skriver om her. (Indledning ved Eskild Tjalve) Så her fortsætter Fransisca: Mere og mere blev jeg engageret i det politiske og var også med i opstarten af VisionsPartiet, men valgte senere at gå ind i Venstre. Uden at have den store politiske kendskab så mærkede jeg, at det var den rigtige måde at gøre det på. Jeg kom ind i bestyrelsen i Nord-sjælland og fik den gang adgang til de lukkede byrådsmøder i Frederiksværk. Jeg begyndte at ytre mig - det havde jeg nu gjort i flere år i læserspalterne og blev på den måde kendt af politikerne med mine holdninger. Politikere læser meget læserbreve for at være på fod med hvad der rører sig i samfundet. Nogle gange er det nødvendigt at gå en vej, som for andre måske kan se ud som om, det er den gale retning, men den gang var jeg helt sikker på, at det kunne give mig erfaring og politisk indsigt, for så senere at vende tilbage til det, der var det rigtigste for mig, nemlig de idealer som VisonsPartiet står for. 5

6 Jeg brød op fra Nordsjælland og flyttede til Nordjylland. Nu har jeg det sådan, at jeg ikke bare handler ud. Så jeg skulle flere gange til landsdelen og undervise, før det var faldet på plads, og strømmen til Nordjylland var etableret. Et meget stort spring, - for hvad kom jeg over til af økonomisk sikkerhed - intet. Uden at have de store økonomiske ressourcer fandt jeg alligevel en dejlig nyistandsat bolig i det lille fiskerleje Voersaa. I løbet af en måned flyttede jeg fra mine voksne børn med deres familier til Nordjylland, som for mig var et uopdaget land, men med den stærke følelse af at skulle være med til at skabe udvikling. Når mennesker siden hen spurgte mig hvorfor jeg var flyttet til deres landsdel, kunne jeg kun sige det var en indre fornemmelse, og at jeg så gjorde det, og der er nok blevet rystet meget hovedet over den udtalelse. Opstarten gav meget publicity også i medierne. Det var jo for mange mennesker meget spændende den indsigt jeg kom med. VisionsPartiets idealer er jeg fuldt ud på linje med, og intet parti opfylder alt det som jeg selv føler som dette parti, men min intuition bød mig at være med i et stort parti for på den måde at bane vejen for vort parti men også for at få kontakter indenfor det politiske liv, som er nødvendigt for at blive set og hørt. Ret kort tid efter jeg var kommet i gang i Voersaa fik jeg mulighed for at få en plads i venstres bestyrelse i byen. Når man som jeg kom med mine idealer, var det en brat opvågnen at deltage på deres niveau, hvor der slet ikke var visioner, og en tunghed, som til at starte med var meget vanskelig at håndtere. Der lærte jeg virkelig, hvor stor betydning det har, at vide hvor meget man skal sige eller snarere, hvor lidt. Hele den tid var en læretid for hvordan det politiske spil foregår. Borgmesteren var også med i vor bestyrelse og kom hjem med seneste nyt fra fronten. Der gik et par år, så løsrev en yngre mand sig fra partiet, han var søn af formanden og han ville noget mere. Vi kunne på daværende tidspunkt se, at venstre kørte i en retning som slet ikke heller for mig var foreneligt med mine idealer, men vi fik sammensat et nyt parti med henblik på at stille op til kommunal- og regionsvalget. Flere andre bl.a. viceborgmesteren var med, og under hele opbygningen af partiet fodrede han os med sin mangeårige viden fra hans politiske liv. Det var en uvurderlig viden gruppen fik, og gennem hans støtte fik vi sat et valgprogram op, som vi alle kunne stå inde for. Det havde ikke de idealer som VisionsPartiet havde, men der var intet som ikke kunne accepteres. Da vort lille parti, som vi døbte Liste 2004, næsten ingen økonomi havde, måtte vi ofte selv betale, hvad vi mente, vi have brug for af annoncering og brochurer. Vi skiftedes til at deltage i valg-møderne, hvor de toptrænede politikere også var med. Det gav erfaring og gode kontakter. Ligeledes ytrede politikerne sig ofte om mine læserbreve, som åbenbart læstes, og som der reflekteres over. I mine læserbreve tillod jeg mig ofte at udtrykke de tanker som både VisionsPartiet og jeg havde. På den måde fik politikerne en forståelse af mine holdninger, som jeg selv-følgeig alligevel var nødt til at pakke lidt ind, for at de kunne forstå det. Meget modstand oplevede jeg også, og dengang forstod jeg nok ikke helt hvilket niveau mange mennesker var på heroppe, og jeg fusede som så ofte før for hurtigt frem det var en hård træning. Foruden at opstille til kommune-valget valgte jeg også at opstille til regionsvalget og ingen steder kom jeg ind, hvad jeg også vidste, men det gav mig erfaring. Medierne fokuserede i den valgkamp på de store partier, så vi andre kom aldrig til orde. Siden hen har jeg fortsat med at dyrke kontakterne og skrive læserbrev, og hvorfor gjorde jeg alt dette her, jeg mærkede efter og var klar over, at det kunne bane vejen senere for det, som jeg inderligt håbede på ville ske, at Visions-Partiet med dynamiske mennesker kunne komme ind. Jeg har haft en føler ude her i Nordjylland hos de kontaktpersoner som VisionsPartiet nu har gennem at maile til dem for at vække interessen med det for øje at forberede os til det kommende valg, men der har desværre ikke været interesse for det. Så hvor er de mennesker, som tør, de politiske spilleregler er jo noget som skal læres og det tager tid. Så derfor skal der startes i rigtig god tid. At gå den politiske vej er jo heller ikke for alle, men som jeg oplever tiden vi er i, så kræves der mere handling nu end tidligere. Vandene brydes og vi må være med. Ofte oplever jeg denne spirituelle dovenskab, vil jeg kalde det, som mange af os kan ligge under for, hvor vi nok vil det spirituelle men ikke så meget i handling, men det mener jeg er bydende nødvendigt nu. Har jeg overhovedet lyst til at være med endnu engang i en valg-periode? Allermest mærker jeg, at jeg kan være den, som kan give gode råd, men vi får se. Det har været meget lærerigt at opleve, hvordan man i små samfund har meget lidt til overs for nytænkning, og hvordan man ligefrem kan moppes ud ved at turde være sig selv. Jeg har ofte tænkt over nogle af H. C. Andersens eventyr, som netop er skrevet om den, der var anderledes. Det har været lærerigt at forstå, hvor langt jeg har kunnet gå og er gang på gang blevet testet på min personligheds svagheder. VisionsPartiets fremtid er afhængig af os alle, at vi tør ytre os, men stadig på et niveau, så det forstås. Jeg mærker meget, at en del mennesker er parate, så jeg kan kun anbefale at komme i gang, samles i grupper, være med til at etablere strømmen til, at de idealer, som VisionsPartiet rummer, kan spredes gennem intuning og handling. 6

7 Time Bank Jörg Bornhöfft Albert Einstein har sagt: Man løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Man har i vores verden etableret en tænke- og aktivitetsmåde, der baserer sig på, at man bytter varer og/eller serviceydelser for penge. Grund-læggende sikkert en fornuftig måde at agere på i et fællesskab ikke alle kan løbe rundt med en ko for at få den byttet til noget, man har brug for, for eksempel til husleje m. v. Jagten på penge har dog fået en dimension, som efter min mening er for stor, thi denne jagt gennemføres sammen med at man stræber efter magt uden skelen til, hvor mange mennesker man eventuel ødelægger på vejen dertil. Opfattelsen af penge har ændret sig derhen, hvor man bør begynde at spekulere på andre måder at realisere sig selv på. Én af disse måder kunne være den idé, der ligger til grund for Time Bank. Dansk Center for Byøkologi definerer Time Bank som: I en Time Bank sparer man ikke penge op, men timer og vennetjenester. Princippet er, at man opnår retten til selv at få hjælp, når man har brugt sin egen tid til at hjælpe andre. Systemet synliggør lokale ressourcer og styrker det sociale netværk. Alle har det, man kan kalde ledig marginalkapacitet : i stedet for at sidde foran TV et kan man lave skatteregnskabet for nogen, eller man kan lave mad for nogen, eller man kan hjælpe et andet menneske på anden vis. Anvendes Time Bank bruger man så sine ressourcer til den aftalte opgave, og den tid, man bruger, registreres i en bank og giver vedkommende en kredit, som kan bruges når vedkommende selv har behov for det i så fald henvender vedkommende sig til denne bank, spørger efter den ydelse, han/hun har behov for, og betaler med de timer, der står på hans konto. En time er en time uanset om man er ufaglært eller advokat. Der er ingen penge involveret (medmindre man har haft direkte udgifter de skal i så fald dækkes 1 til 1). I England er der 142 Time Banker, og der har udvekslet i alt timer, fortalte Martin Simon, der er leder af Time Bank i England, på et møde i Århus om emnet den 2. september Han fortalte, at 58 % af deltagerne kommer fra lavindkomstgrupper, og der sker ingen modregning i deres sociale ydelser ved at deltage i Time Banken, og ydelserne er heller ikke skattepligtige. De danske deltagere i ovennævnte møde var for så vidt de repræsenterede magteliten selvfølgelig imod dette system, mens de deltagere, der for alvor ønskede at fjerne arbejdsledigheden, var for systemet. Der arbejdes stadig på at få dette system etableret i større omfang, end det eksisterer i dag (for det bliver anvendt i det skjulte). Fhv. minister Sonja Mikkelsen, der arbejder som daglig leder af Urban-programmet i Gellerup-området i Århus og som skal stå i spidsen for Time Bank arbejdsgruppen, udtalte under mødet: En Time Bank kan være et godt redskab til at styrke livskvaliteten ikke mindst i socialt belastede områder som f.eks. Gellerup, hvor systemet bl.a. kan være med til at nedbryde barriererne mellem de forskellige etniske grupper. Dansk Center for Byøkologi oplyser via sin hjemmeside, at der rundt om i verden findes ca aktive komplementære valutasystemer, og nævner som eksempler LETS, Time Dollars og Time Banks (Timebanker), Chiemgauer, Ithaca-hours, PEN Exchange, Wales Institute for Community Currencies, Credito Italien, Bytteringen i Ås, Norge, Bergen Byttering, Art Money man vil sikkert kunne finde flere på nettet. Den største modstander af dette system er det danske skattesystem, thi jf. deres opfattelse etableres der dermed mulighed for ubeskattet omsætning (løn samt andre målbare ydelser), og for skattesystemet er beskatningsmuligheden vigtigere end at folk får arbejde, eller på anden vis kan komme videre med deres liv på en konstruktiv måde ved at udnytte deres energi og ressourcer. Hvis man altså ønsker at etablere Time Bank i Danmark, skal den nidkære og meget begrænsende tænkemåde i skattesystemet fjernes og erstattes af en tænkemåde, der baserer sig på respekt for mennesket. At gøre dette anser jeg som en vigtig, men også vanskelig opgave, som bør løses hurtigst muligt. Kahlil Gibran skulle have stået for ordene: For at kunne forstå hjertet og tankerne ved en person, se ikke på hvad vedkommende har opnået, men på hvad vedkommende stræber efter. Ser man således på skattesystemets modstand mod at udvise bare den basale respekt for andre mennesker, kan man jo se hvad det system stræber efter 7

8 Indenfor industrien findes et begreb, der hedder Barter, hvilket på dansk er bytte. Der omsættes for millioner af kroner med dette system, der beviseligt har medført en meromsætning af virksomhedernes produkter, idet andre virksomheder kunne opnå produkterne ved at betale med deres specialiteter i stedet for med penge I Danmark virker dette ikke og for at undgå en gentagelse af ordene vedr. skattesystemet se ovenfor ordene desangående. I Tyskland findes der ca. 200 Barter-ringe. I Schweiz deltager virksomheder (=25% af virksomheder) i Barter-trades med en omsætning på 2,5 milliarder Frank. Mere end virksomheder i USA, specielt i byggebranchen og detailhandel, handler for 10 mia. Dollar pr. år via Barter. I Frankrig eksisterer 350 Barter-ringe ("Grain-de-Sel") Skattesystemet er sikkert godt for noget blandt andet er det med til at sikre at folk, som ikke kan klare sig selv, kan få hjælp (sådan da). Men udviklingen af skattesystemet er gået for langt i Danmark. Hvis det kan lade sig gøre i andre lande så som England at holde visse grupperinger udenfor skatten, så bør det også kunne lade sig gøre i Danmark årsagen til, at det ikke kan lade sig gøre må sikkert ses i, at der i givet fald opstår en gruppering, der kan tjene for meget uden at man kan tage noget fra dem, og det kan man selvfølgelig ikke have. Der skal være lige ret til alle men mest til dem, der sidder i toppen af organisationen Danmark. Kommentar fra Eskild Tjalve: Se i denne sammenhæng vores politiske visioner på hjemmesiden vedrørende Samfundsstruktur, arbejde og økonomi. Bæredygtig by - i stort format Refereret far dagbladet Politiken En beretning set fra arkitekters og designeres side. Fremtidens store designtendens handler om bæredygtighed. Det engelske firma Arup er i øjeblikket hovedansvarlig for at designe udformningen og udførelsen af en kæmpe økoby i Kina, kaldet Dongtan nær Shanghai. Målsætningen er at gøre den så bæredygtig og CO2-neutral som muligt. Det handler om at tænke ud over sin egen navle. Det er en stor designmæssig udfordring, fordi problemerne skal løses, selv om man ikke på forhånd har en viden om hvordan. Centrale spørgsmål er f.eks.: Hvordan ser en moderne by ud uden traditionelle biler? Hvordan arrangerer man en sådan by, når man kan starte helt fra bunden af. Arup er i gang med at tegne 4-5 elektriske bilmodeller til byen og det er med i et projekt hos Ford, hvor det indvendige i en bil laves af soja-bønner. Arkitekt og produktdesigner Nille Juul-Sørensen mener at Danmark skal med på vognen: Man kunne forestille sig at bruge Fyn som projekt med en målsætning om over årene at gøre øen CO2-neutral. Måske kunne der være en motorvej, man kunne køre på, hvis man skulle fra Sjælland til Jylland, men når man drejede fra motorvejen, skulle man kun kunne bevæge sig rundt i elbiler og elbusser. Hvis det på den måde var vedtaget, at man kun kunne komme rundt i Odense ved at hoppe af eller på elbussen, så tror jeg ret hurtigt, jeg ville finde ud af at tage toget dertil frem for bilen. Så begynder det hele at hænge sammen. Om byen Dongtan I 2010, når verdensudstillingen kommer til Shanghai, er Dongtan en økologisk by med ind-byggere. Huse, biler, fortove, gadelygter og selv skraldespande vil have været en tur igennem inno-vationsmøllen. Målet er en selv-forsynende by med en mere kompakt infrastruktur og formindsket affalds-produktion og energiforbrug, som optimalt set resulterer i et forureningsneutralt bymiljø, der ikke bidrager til drivhuseffekten. For at gøre det realistisk at mindske behovet for biler, selv om der vil være elbiler, så er der i Dongtan et krav om, at der højst må være 7 minutters gang til offentlig transport Byggeriet er ved at starte, og i 2050 bor der efter planen mennesker. På det tidspunkt er der efter alt at dømme dukket flere bæredygtige byer op både i Kina og i resten af verden. Der er allerede skrevet kontrakt om en lille håndfuld nye økobyer i Kina, mens San Fransisco vil forsøge sig med et tilsvarende bæredygtigt projekt. Læs meget mere om dette spændende projekt i Politiken 22/ Om økologi og forskning Fra bladet Pengevirke er følgende hentet: 8

9 En række store videnskabelige undersøgelser viser tydeligt, at økologiske madvarer er at foretrække, hvis man vil have madvarer med højere indhold af gavnlige stoffer og lavere indhold af uønskede stoffer, og bidrage til et bedre miljø samtidigt. Resultatet fra 7 undersøgelser i 6 lande er samlet i et hæfte fra det økologiske/biodynamiske forskningscenter FiBL i Schweiz. Den mest markante forskel mellem konventionelle fødevarer og økologisk/biodynamisk ser man i indholdet af pesticidrester. Der er kun i ganske få tilfælde fundet rester i økologiske og biodynamiske produkter, mens det i konventionelle er mere reglen end undtagelsen. En ny dansk undersøgelse fra Fødevarestyrelsens pesticidkontrol af konventionelt dyrket frugt og grønt viser, at dansk frugt indeholder rester i 67% af prøverne (en 4-dobling på seks år!), mens det er i 77% af den udenlandske frugt. Grønsagerne er bedre, nemlig 12% i de danske og 39% i de udenlandske. I økologisk frugt og grønt var det 2%. Vedrørende c-vitaminindholdet, så er det mellem 5-90% højere i økologiske produkter. Også indholdet af sekundære plantestoffer er højere, 10 50%. Det er en stor gruppe stoffer, som planterne danner, og som indgår i deres farve, smag, lugt og modstandskraft.for os mennesker er de sekundære stoffer vigtige, da de virker som antioxidanter i organismen. Læs mere i Pengevirke Fra Politiken 13/2 2007: Mindre sult med lysegrøn revolution Fødevareprofessor Per Pindstrup-Andersen har ændret syn på økologi: Jeg undervurderede økologiens potentialer til at løse verdens sultproblemer. Han har sammen med kolleger fra Cornell University i New York foretaget den hidtil mest omfattende sammenligning af udbytte fra økologisk landbrug i forhold til konventionelt, altså med sprøjtegifte og kunstgødning. Resultatet er overraskende: I nogle tilfælde vil man kunne fordoble og endog tredoble udbyttet. I gennemsnit giver økologisk landbrug kun 20% mindre udbytte. Med mere forskning i økologi kan den forskel indsnævres endnu mere. Forskerne siger endvidere: Verden ville blive mere bæredygtig, hvis fronterne i fødevare-, miljø- og udviklingsdebatten ikke stod så stejlt over for hinanden. Fødevare producenter og græsrødder er dog begyndt at nærme sig hinanden. Dansk Landbrug er ikke så afvisende over for omlægning til mere miljøvenlige produktionsformer som tidligere. Og Økologisk Råd har ingen problemer med middelveje, hvis der er gode grunde til dem. Også Verdensnaturfonden WWF mener, at man skal se på, hvad der er til mest gavn for mennesker og natur, end på, hvad man kan kalde specifikke metoder. Muligheder for at omlægge dansk landbrug Eskild Tjalve Miljø- og energiministeren nedsatte i efteråret 1997 et udvalg, der skulle beregne de samlede konsekvenser af en afvikling af brug af pesticider i Danmark i daglig tale Bichel-udvalget efter formanden for udvalget lektor Svend Bichel. Udvalget præsenterede sit færdige arbejde den 23. marts Det er interessante resultater, der fremkom, og vi skal passe på, at de ikke går i glemmebogen. Derfor resumeres hovedkonklusionerne her: Udvalget fandt følgende konsekvenser af fire scenarier for fremtiden her gengivet efter Kjeld Hansen i sin bog: Der er et yndigt land. 1) Mere effektiv anvendelse af pesticider kan give nedsættelse af behandlingshyppighed fra 2,5, til 1,7. Ingen økonomiske konsekvenser, hverken for landbrug eller samfund. 2) Begrænsninger i anvendelse af pesticider kan nedsætte behandlings-hyppigheden fra 2,5 til 0,5. Vil medføre økonomiske tab for landbruget på 1,3 mia. kr., hvilket svarer til ca. 10% af EU-støtten. For samfundets borgere vil det koste 600 kr. årligt pr. indbygger, hvis landbruget skal have fuld kompensation. 3) Total afvikling af pesticider giver et produktionstab, der varierer mellem 3 og 50%, alt efter afgrøde. Vil medføre økonomiske tab for landbruget på 2,5 mia. kr. For samfundets borgere vil det koste kr. årligt pr. indbygger, hvis landbruget skal have fuld kompensation. 9

10 4) Total omlægning til økologisk jord-brug vil koste kr. årligt pr. indbygger, hvis landbruget skal have fuld kompensation, og såfremt der ikke opnås en merpris for de økologiske kvaliteter. Merpriser på blot 10% for mælk og 20% for svinekød til eksport vil reducere nedgangen i privatforbruget til ca. 500 kr. årligt pr. indbygger! Se Bichel-udvalgets rapport på nettet: Dyrenes vilkår i det konventionelle danske landbrug Ingrid Heintz Kempel Har vi nået tålegrænsen for, hvad flertallet af den danske befolkning vil acceptere omkring behandlingen af dyrene i de konventionelle danske landbrug? Når man hører hvad folk siger, skulle man tro, at svaret var ja. Men når man kigger i deres indkøbskurve, så er svaret fortsat nej. Det til trods for, at der til stadighed dukker dokumentarudsendelser op, som fortæller om den barske virkelighed i staldene, og hver gang følges udsendelserne op, af dyreværnsorganisationer som kræver forbedringer og af politikere som fortæller hvad de vil gøre. Men forandringerne sker u-e-n-d-e-l-i-g-t langsomt. Hvorfor? Svaret er enkelt: Forandringerne sker ikke alene via bevidste forbrugere, for 2/3 af Danmarks kødproduktion går til eksport, så lovmæssig styring er også nødvendig. Men landbruget som branche og den siddende regering ønsker vækst og øget profit! Vækst som drivende princip Jeg vil ikke kritisere sund og balanceret vækst, som harmonisk udvikler en organisme. Men vækst-tankegangen som bærende princip for al udvikling som en hellig guldkalv erhvervslivet og regeringen tilbeder, tager ikke hensyn til helheden i vores samfund og det er de svage, herunder dyrene, som betaler prisen. Regeringen og dens støtteparti, vil mentalt slet ikke være i stand til at forstå, at udvikling kan være baseret på andet end vækst, det ligger milevidt fra deres opfattelse af virkeligheden. Vækst som basis for al udvikling skaber ubalance i den organisme vores land er og kan sammenlignes med kræftceller de vokser ukontrolleret og ender med at dræbe deres værtsorganisme. Derfor må vi modarbejde truslen fra den type vækstprincip. Det er nødvendigt, hvis vi skal standse udviklingen af stadig flere store kødproduktionsfabrikker. Des større produktion des mere mekaniseret er den, og det betyder afstand og tingsliggørelse af dyrene. Konsekvensen af vækst i staldene Vækst betyder også at man avler med det formål at skabe større kødkvæg og malkekvæg med større yver og deraf følgende rygproblemer. Opstaldningsforholdene kan ikke følge med, båsene er for små, men så gives der blot dispensation. Det samme gælder for grise, som avles efter det højeste antal griseunger de kan præstere. Søerne holdes fastspændt i små båse, hvor de kun kan stå eller ligge ikke bevæge sig, resultatet er bl.a. skuldersår og bensmerter, som måske først opdages, når de endelig får lov at bevæge sig op i transportvognen til slagteriet. Udsigterne vedrørende genmanipulation tegner et skræmmende billede. Landmændene stilles i udsigt, at de via genmodificering snart kan vælge, hvordan deres grise skal være. Iflg. tidsskriftet Dansk Landbrug skal de i fremtiden blot sætte kryds ved de gen-egenskaber, som de ønsker deres grise skal have - saftig, let fedtmarmoreret kød og robust over for stress. Det skal et stort EU-projekt, Q-Pork-Chains, med et budget på 30 mio. kr. hvor ca. 17 mio. kommer fra EU, sørge for. Der står ikke noget om hvad dyrene kan vælge!!! For hønsene betyder vækst, at de avles til højeste produktion af æg og for kyllingerne, at de presses så hurtigt op i vægt, at deres ben ikke kan bære dem. Tilmed behandles de hårdhændet når de fjernes ved den daglige gennemgang i hallen, og når de skovles op i transportvogne. Dyretransporterne er et kapitel for sig. Iflg. Dyrenes Beskyttelse viser tal fra Rigspolitiets kontrol med dyretransporter, at transportørerne i stor stil bliver ved med at overtræde dyreværnsreglerne. Af Rigspolitiets tal fremgår, at det er reglerne om lastetæthed, vanding, strøelse, ventilation og indvendig højde, der hyppigst bliver overtrådt. Hvorfor? Svaret er let at gætte: Størst mulig fortjeneste pr. transport. Holdning og påvirkning Landbruget er et forkælet erhverv, som efter mange års EU-støtte betragter det som en selvfølge, at de skal have særbehandling. Landbruget udgør en væsentlig faktor for bruttonationalproduktet og er derfor en magtfuld politisk faktor. Hvor magtfuld det ved nok kun Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. 10

11 Men vi ved til gengæld, at den konventionelle danske landmand bryder sig meget lidt om, at vi som forbrugere og interesseorganisationer m.v. stiller krav til dyrevelfærd. Spørg en landmand om hans produktionsforhold og du vil næppe nå mere end et par sætninger ind i samtalen, før den handler om rentabilitet. Man lukker øjnene for, at dyrenes sygdomme og adfærd skriger om dårlige vilkår. Men i stedet for at erkende, at hønsene f.eks. skal have plads og sand at skrabe i, så klipper man næbbene af dem, så de ikke kan hakke hinanden. Det er tilladt! Slagtegrisene bider hinanden i halerne i frustration, men i stedet for at give dem plads, og aktiveringsmuligheder så klipper man de små haler og hjørnetænder af uden bedøvelse, samtidig med at de kastreres ligeledes uden bedøvelse. Det er også tilladt! Skuldersår hos søer er nærmest eksploderet. De tilfælde, som fører til politianmeldelse, er kun de værste og antallet af dem er steget fra 25 i 2005 til 335 i 2006!!! Alle i branchen ved hvad der er behov for at gøre, og de ved også, at de hidtidige forsøg på at dæmme op mod problemet ikke virker. Bøder på er bagateller som de store svineproducenter kan betegne som driftsomkostninger. Dyrlægekontrollen har en hyppighed, der i praksis betyder, at den enkelte produktion får besøg hvert 20. år!!! Nu, i marts måned 2007, har justitsministeren så nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med et oplæg pr. 1. oktober 2007 det kaldes hurtigt arbejdende! Hvad kan vi gøre? VisionsPartiet vil, med holistisk tankegang, se på alle de faktorer som har indflydelse på dyrenes vilkår i landbruget. Én af disse faktorer er væksttankegangen som beskrevet ovenfor. Vi må gøre op med væksttankegangen og arbejde for et nyt syn på samfundsøkonomien. VisionsPartiets mål er, at vi arbejder os frem mod en socialøkonomi. Det kan du læse om på hjemmesiden under: Politiske Mål og underpunktet Samfundsstrukturer. Men, som sagt, økonomien er ét aspekt af dyrs vilkår i det konventionelle landbrug. Af andre aspekter kan nævnes mediernes magt, etik, kultur, benægtelse og materialisme, som hver især kræver, at vi ser om bag ved årsagerne og finder løsningerne fra et mere bevidst niveau. Kun på den måde kan vi skabe løsnings-forslag, som danner langsigtede og holdbare forandringer. Vi må hele tiden stræbe efter politisk indflydelse, og i takt med at vi opnår den, arbejde aktivt for en lovgivning som forbyder disse mishandlinger, og i samarbejde med dyreværns-organisationerne sikre mod overtrædelser. Hvis vi kan opnå samarbejde med nogle af organisationerne, kan vi også ad den vej skabe en stærkere påvirkning. Her vil jeg gerne fremhæve ANIMA som meget aktiv for landbrugets dyr. Det er også vigtigt, at der er noget vi kan gøre den dag i dag, og her kan vi som enkelt-personer, optræde som politiske forbrugere og KUN købe produkter som er økologiske eller mærket med godkendt af Dyrenes Beskyttelse (mig bekendt er der endnu ikke andre officielle mærkninger, som garanterer en rimelig dyrevelfærd). Dagligvarehandlen melder om en hastigt stigende efterspørgsel på økologiske produkter, og kundeforespørgsler viser, at hensynet til dyrenes spiller ind. Solskinshistorie I 2006 lykkedes det at stoppe for eksporten af kalve til Holland, som blev opdrættet i tremmebure med mælkeerstatning. Dette gav en så hastig vækst, at dyrene ofte ikke kunne stå op den sidste tid før slagtning, en opdrætsmetode som er forbudt i Danmark. Disse kalve blev solgt under betegnelsen sødmælks-kalve også her hjemme. Dette kød var meget populært specielt i restaurationsbranchen, men bevidste forbrugere og målrettet dyreværns-arbejde har sat en stopper for det i hvert fald her i Danmark. GMO-sejr i EU Dan Balusa fra Greenpeace: For ikke så mange måneder siden frygtede vi, at Kommissionen ville få kvalificeret flertal for at tvinge Ungarn til at hæve sit dyrkningsforbud for MON810 (Bt majs fra Monsanto). Men det blev omvendt. Et kvalificeret flertal i Ministerrådet støttede Ungarn. Der var en helt fantastisk mobilisering. Miljøministre ringede rundt til hinanden og aftalte at støtte Ungarn. Vi fik ligefrem den Spanske miljøminister (Spanien dyrker jo faktisk selv MON810) til at overtale den portugisiske miljøminister til at støtte Ungarn!! Ud af EU s 27 lande støttede 22 lande Ungarn. Rumænien ville have støttet Ungarn men undlod i stedet at stemme efter pres fra Kommissionen. Så max 4 lande støttede Kommissionen. Fra Greenpeace s pressemeddelelse: 11

12 GMO-afstemning: EU-kommissionen underkendt for tredje gang Bruxelles/København d. 20. februar 2007: Med 272 stemmer ud af 345 blokerede EU's regeringer for tredje gang i dag et forslag fra EU-kommissionen om at tvinge medlemslande til at tillade dyrkning af genmodificerede afgrøder, GMO, på markerne. Det skete, da EU's miljøministre i dag mødtes i Bruxelles, hvor de skulle stemme om et forslag fra Kommissionen om at tvinge Ungarn til at hæve sit nationale forbud mod dyrkning af Monsantos GMO-majs, MON810. En type afgrøde, der er gensplejset til selv at producere insektgift "EU's miljøministre traf i dag en dristig beslutning og tog dermed miljøet og de europæiske borgeres parti. Vi ser frem til den dag, hvor Kommissionen går samme vej og prioriterer offentlighedens interesser før det amerikanske landbrugs interesser og dets lobbyister i WTO," siger Marco Contiero, politisk rådgiver i Greenpeace European Unit. Videnskabelige undersøgelser fremlagt af myndighederne i Østrig og Ungarn har vist, at MON810-majsen sandsynligvis har skadelig virkning på planter og dyr i Europa. Konventionelle samt økologiske landmænd i Europa er allerede nu i stigende omfang udsat for, at deres afgrøder bliver forurenet med GMO-afgrøder. Faktisk satte 2006 rekord med det højeste antal af denne form for forurening nogensinde, noget der kan læses i rapporten "The GM contamination register report", som Greenpeace og GreenWatch offentliggjorde i går. Rapporten indeholder en liste over tilfælde af denne form for forurening verden over inden for de seneste ti år. Greenpeace mener, at det er vigtigt at forsvare EU-landenes ret til at tage nationale forbehold, når der er tvivl om sikkerheden ved brug af GMO-afgrøder, eller når landene er bekymrede over potentiel forurening af konventionelle og økologiske afgrøder. Greenpeace hilser således ministrenes afgørelse velkommen. "Den eneste ting, der ærgrer os i dag er, at EU-kommissionen ikke nødvendigvis opgiver sit forehavende - men tre tabte afstemninger bør fortælle Kommissionen, at den skal slutte," siger Marco Contiero. GMO-dyrkning i Danmark Det amerikanske giftfirma Monsanto vil dyrke GMO-majs i dansk jord. Der søges om at dyrke 2 ha i 5 år på 3 lokaliteter i midt- og nordjylland. Der har for nylig været høringsrunde vedrørende dette, og alle større grønne organisationer har sagt nej til dyrkningen i høringssvarene. Især Greenpeace s og NOAH s svar er meget dybtgående. Her sables lovforslaget ned med påpegning af alvorlig sløseri fra politikernes side vedrørende sikkerhed og kontrol samt undladelse af at tage sig af de stærkt negative konsekvenser ved brug af majsene. Kan de danske politikerne sidde dette overhørig? Sammenholdt med at EU-Kommisionen, der er for GMO, for tredje gang har lidt nederlag overfor Ministerrådet (som nævnt ovenfor). Bioethanol Det spanske firma Abengoa bruger ton korn om måneden. Det brændes om til bioethanol! Kornet importeres og brændstoffet ekporteres. Prisen på majsen i USA er på kort tid steget til det dobbelte pga. ethanol-produktion. (Landbrugsavisen 2/3 07) Udsigten til øget tilsætning af ethanol til benzinen i USA har udløst en massiv spekulation i majs. Det kan man læse i SchillerInstituttets nyhedsblad Prometheus. Der fortsættes: De seneste tre måneder er markedsprisen på majs steget med 40 %, og det er et kæmpeproblem for befolkningen i Mexico, hvor tortillas, majspandekager, er den vigtigste ernæringskilde. Den 30. januar demonstrerede titusinder af fattige bønder og byboere i Mexico Citys gader, med krav om øjeblikkelig regeringsindgreb for at løse tortilla-krisen. EU s støtte til biobrændsel har udløst en miljøkatastrofe i Indonesien og Malaysia. Enorme landområder med regnskov er blevet ryddet for at skaffe plads til produktionen af palmeolie, der eksporteres til elektricitetsværker i Holland eller tilsættes benzinen i det øvrige Europa, for at opfylde EU s krav om, at der inden 2010 er tilsat mindst 5,75% ethanol i den europæiske benzin. 12

13 Artiklen slutter: For at følge med Europas tørst efter palmeolie er man også begyndt at dræne og afbrænde tusinder af kvadratkilometer tørvejord. Afbrændingen udvikler kvælende og sundhedsfarlige røgskyer, der sænker sig over storbyer som Kuala Lumpur, og hollandske beregninger har vist, at tørveafbrændingen i Indonesien og Malaysia hvert år bidrager med hele 8% af den globale menneskelige CO2-udledning. Det burde vist kaldes vedvarende idioti i stedet for vedvarende energi. (Prometheus februar 2007) Ftalater Mens de farligste plastblødgørere, de såkaldte ftalater, ikke længere må bruges i legetøj, må industrien hælde så mange de vil i alt fra skolesager til vinylgulve og badebassiner. Således kunne man læse i Politiken d. 20/ Det følgende er udpluk herfra: Miljøstyrelsen har fundet et viskelæder, hvor over halvdelen bestod af ftalater, vel at mærke den farlige type, som i flere år slet ikke har måttet findes i legetøj.. Og historien stopper ikke ved viskelædere, penalhuse, skoletasker og andre skolesager af pvc. Der kan også være ftalater i plastikmadkasser og i drikkedunke, hvor de smitter af på de fødevarer barnet indtager. Der er ftalater i modellervoks beregnet til at hærde i ovnen det er ifølge loven en hobbyartikel, ikke legetøj. Børn indtager ftalater ved at indånde afdampede partikler eller fint støv fra mange kilder. Ledninger i hjemmet, vinylgulve i hjem og i skole, maling fra vægge, plastiktapet, elektronisk udstyr og møbler, eksempelvis. De blødgørende ftalater er med andre ord overalt. Og pludselig risikerer det samlede tryk at overskride de højst tilladte værdier, selv om hver enkelt vare holder sig langt under grænsen for, hvad EU vurderer som farligt. Politiken 20/ Forebyggelse - at styrke sundheden Lars Mikkelsen Region Hovedstaden har fremlagt en sygehusplan. Jeg finder, at den fremlagte plan er meget traditionel. Kommer der ikke noget nyt med regionen? Vi lever i en tid, hvor sundhedsudgifterne år efter år stiger og stiger. Bliver folk mere pivede? Måske, men hovedårsagen er vel, at de reelt har det stadig dårligere. Vi går ikke til hverken læge eller sygehuse, hvis ikke vi har det skidt, for det er ikke for sjov, at vi går til behandling. En tredjedel af befolkningen er kronisk syge, altså uhelbredelig syge. Disse syge mennesker forbruger 80% af regionens penge. Det fik jeg at vide, da jeg som formand for Forebyggelses- og Patientrådet var inviteret med til Region Hoved-stadens åbningskonference 18. jan. i Falconer Centret sammen med 400 andre til et fagligt og festligt startskud. Jeg/vi går virkelig ind for forebyggelse i praksis. Alle er enige i, at det er godt at forebygge, men reelt bliver det ikke til lige meget. Hvorfor? Vel primært på grund af manglende viden og indsigt om, hvilken forebyggelse, der virkelig kan hjælpe mange. Jeg var som ca. 30-årig så heldig at få en række stadig mere alvorlige sygdomme. Jeg erfarede, at læge-systemet ikke rigtig kunne hjælpe mig, for det blev stadig værre med mig. Da jeg fik en indlæggelsesseddel til Hillerød sygehus, tog jeg sagen i egen hånd og gik ikke på sygehuset. Jeg vidste intet om andre metoder, men på biblioteket fandt jeg en bog af en amerikansk læge. Jeg led frygteligt af birkepollenallergi. 2 viskestykker som lommetørklæder blev drivvåde i løbet af min arbejds-dag på grund af vand, der løb ud af næse og øjne. I bogen stod der om en mand, der havde fundet ud af at tygge på bivoks mod høfeber. Jeg købte bivoks hos Materialisten i Slotsgade. På mindre end 10 minutter var jeg symptomfri. Det føltes som et mirakel. Der var altså andre muligheder. Jeg blev nysgerrig. En fortalt mig om zone-terapi. Der var lige kommet den første bog på dansk derom. Og pludselig åbenbarede der sig en stor rig verden med mange såkaldte naturbehandlinger. Jeg prøvede meget. Og i løbet af forbavsende kort tid blev jeg som et nyt menneske. Og jeg har det stadig godt, fordi jeg lever forebyggende i praksis med den bedste kost o.s.v. Sådanne erfaringer vil man/jeg gerne give videre. Og mange vil da også gerne være med. Men andre forstår ikke de nye måder og vil ikke være med. Tænk hvis vi fandt en metode, der kun halvere alle sygdomme. Ville alle så ikke blive glade? Ville myndighederne så ikke straks udsende oplysninger om metoden? Nej, sådan er verden slet, slet ikke indrettet har vi måttet erfare. Vi lavede en konference på Christiansborg med en sådan metode, nemlig at spise vegetarisk, som beviseligt halverer sygdomsfrekvensen i snit. 13

14 Om man vil leve uden kød er naturligvis et valg, som den enkelte frivilligt må afgøre. Men myndighederne kunne vel bare oplyse om disse fantastiske muligheder? Og samtidig oplyse om, hvordan det lader sig gøre i praksis på den letteste måde. Men det har Sundheds-styrelsen nægtet hidtil. Ligesom de også hidtil har undladt at oplyse om de mange muligheder, der er inden for de såkaldte alternative behandlingsmetoder. Disse naturmetoder bygger meget på at komme ind til årsagen, for først herfra kan der sættes helbredende ind. I systemet er behandlingen mest at dæmpe problemerne med medicin, men når pillen ikke virker længere, så mærkes ubehag og smerter igen. Det blev kun bedre for en kort tid. Hvordan kommer man frem til en egentlig helbredende virkning? Her er mange naturterapeuter rigtig dygtige til at hjælpe folk, fordi de har en ganske anden forståelse for, hvordan det fysiske og psykiske virker i os. Systemets folk ved meget om sygdomme. De alternative ved meget om at leve sundt, hvad lægerne intet lærer om på universiteterne. Det kan lægerne ikke klantres for. De gør, hvad de har lært om. Men det, vi ude i samfundet har brug for, er, at forblive sunde eller genvinde vores sundhed. Derfor er der brug for 2 grupper af sundhedsrådgivere, nemlig lægerne til den ene side og naturterapeuterne til den anden side. Derfor har vi i VisionsPartiet foreslået, at det offentlige ansætter eller laver aftaler med gode naturterapeuter 1 terapeut for hver 1000 indbyggere. Disse terapeuter skal i klinikker stå til rådighed for befolkningen på lige økonomiske vilkår med læge-systemet. Naturterapeuternes arbejde bygger i høj grad på reel forebyggelse og vil højne danskernes helbred og velbefindende. Selv såkaldte kroniske syge har mulighed for at blive bedre eller raske. Mens jeg var formand Landsorganisationen Natur- Sundhedsrådet fik vi via Sundhedstyrelsen indført, at naturbehandlere må have lov til at behandle folk på sygehusene. Nu mangler vi blot, at der ansættes sådanne på sygehusene. Citater: Jeg er blevet mere og mere klar over, at den værste sygdom, et menneske nogensinde kan opleve, er at være uønsket. Mother Theresa Der er kun ét øjeblik, hvor det er vigtigt at vågne op. Dette øjeblik er nu! Buddha Man kommer ikke ret langt, hvis man går lige ud. Antoine de Saint Exupéry Den, der træder i andres fodspor, vil altid være bagefter. Karl Toosbuy Vi ser ikke verden som den er, vi ser den som vi er. Dean Radin Den, der indser sin egen uvidenhed, har taget det første skridt mod viden. Max Heindel Specialister er en slags musikanter, der spiller på en-strengede violiner, og som tror, at de er et helt orkester. Henry Miller Med ren logik kan man dræbe visdom Sanna Ehdin En dyb sandhed er én, hvis modsatte udsagn også rummer en dyb sandhed. Niels Bohr Bare se på os, alting er bagvendt, alting vender på hovedet: Læger nedbryder sundhed. 14

15 Advokater afliver retfærdighed. Universiteter destruerer lærdom. Regeringer dræber frihed. De større medier tilintetgør information. Religioner ødelægger spiritualitet. Michael Ellner Den sikreste måde vedblivende at have fjender på er at undlade at påtage sig ansvar. Eskild Tjalve Tænker man som man plejer, har man de problemer man plejer at have - og de løsninger man plejer at bruge, giver de problemer man plejer at have. Eskild Tjalve Den sikreste måde at bevare sin tryghed på er at opleve verden gennem fordomme - og således aldrig udsætte sig for at lære noget nyt. Eskild Tjalve Den forskning, der handler om produkter, der kan sælges, er magtfuld. Den forskning, der handler om, at vi kan opføre os med visdom, så vi ikke behøver så mange produkter, er forsvindende. Eskild Tjalve Politik med humor Eskild Tjalve Hormonforstyrrende stoffer er godt for befolkningen, - fordi nedsat frugtbarhed giver mindre pres på børneinstitutionerne. Landbrugsstøtten er en god ting. Uden den skulle landmændene klare sig på almindelige markedsvilkår ligesom alle andre erhvervsdrivende. Motorveje er gode i fredet natur, - så kan vi hurtigt komme derud. Mobiltelefoner er smarte. Strålingen gør, at man ikke kan koncentrere sig, og når man så ikke kan arbejde, kan man jo lige så godt snakke i mobiltelefon. Kort nyt Fattigdom i Danmark Citat fra Politiken: Økonomerne fastslår, at fattigdommen i perioden faldt fra 6 til under 4% af befolkningen. Siden 1995 har fattigdommen været stigende, og er nu på knap 5%. Det svarer til, at mennesker er i fattigdomszonen. Tallet er steget med personer de seneste otte år. Fattigdom er efter vismændenes og EU s definition at man tjener mindre end halvdelen af den såkaldte medianindkomst i befolkningen. Medianindkomsten er det, den midterste forbruger tjener, hvis forbrugerne rangordnes efter ind-komst. Det betyder, at vismændenes og EU s grænse for fattigdom i Danmark svarer til kr. om året efter skat. Eller godt kr. om måneden. Til alle udgifter. Politiken 20/

16 Danskernes lyst til at arbejde Fra Den Alternative Velfærdskommission er følgende tal hentet. Folk blev bedt om at forholde sig til dette udsagn: Jeg ville være glad for at have et arbejde, også selv om jeg ikke har brug for pengene. Her er de 5 øverste på listen der svarede: Helt enig eller Delvis enig : Danmark: 78 % Sverige: 75 % Norge: 75 % Polen: 71% Tyskland: 71 % Om at omgås hinanden Under mit seneste ophold i London fik jeg en folder en program-erklæring for Ripple Junior School i Barking, som blandt mange punkter indeholdt: Vi skal huske, at ordentlig opførsel fortrinsvis er et spørgsmål om selvdisciplin, og at den mest effektive vej til at opnå dette er at lære børn at erkende og acceptere ansvar for det, der sker via deres handlinger. Og: Det skal gøres muligt for eleverne at lære om de forskellige aspekter ved at tage ansvar ved: At acceptere andre som individer med forskellige baggrunde, religioner, personligheder og smag. Er det ikke flotte ord? Og hverdagen, som jeg har oplevet, svarer faktisk til det, så det kan lade sig gøre. Nej hvor jeg glæder mig til den dag, hvor blandt andre disse ord bliver en realitet i Danmark det bliver et dejligt sted at være. Jörg Bornhöfft Trange kår for fri forskning I USA er to tredjedel af den biomedicinske forskning finansieret af industrien. For ti år siden var det én tredjedel. Den samme udvikling kan man iagttage i Danmark, ifølge Peter C. Gøtzsche som er direktør for Nordisk Cochrane center på Rigshospitalet. VP-kontaktpersoner 1879 Wieland Rosentau-Silwar, Frederiksberg C, tlf Lis Frederiksen, København Ø, tlf Else Thuesen, Albertslund, tlf Laila Madsen, Taastrup, tlf Lone Djurhuus, Herlev, tlf Leif Iversen, Vedbæk, tlf Erik Miethe, Hørsholm, tlf Lars Mikkelsen, Skævinge, tlf Hanne Christiansen, Hundested, tlf

17 3400 Anneli Cristel de Teilmann, Hillerød, tlf Ingrid Heintz Kempel, Allerød/Birkerød, tlf Hans Dam, Rønne, tlf Line Frederiksen, Roskilde, tlf Hanne Oustrup, Orø, Holbæk, tlf Steen Selander, Vordingborg, tlf Pia Højlund, Odense C, tlf Ann-Marie Malmos, Odense, tlf Flemming B. R. Nielsen, Tommerup, tlf Tove Eriksen, V. Skjerninge, tlf Villy Ansgar Christensen, Vejle, tlf Benny Dyhr Thomsen, Herning, tlf Hans Floutrup, Thisted, tlf Inge Christensen, Roslev, tlf Jörg W. Bornhöfft, Århus, tlf Søren Høy Christensen, Egå, tlf Else Marie Fledelius, Ebeltoft, tlf Imre Gyøry, Glesborg, tlf Lars Thorup Smith, Silkeborg, tlf Agner Thulesen, Bryrup, tlf Birgit Tjalve, Skanderborg, tlf

18 8870 Paal Coucheron, Langå, tlf Line K. Jensen, Aalborg Øst, tlf Christina Fugl Lindstrøm, Svenstrup, tlf Fransisca Nini Torpsdal, Voersaa, Sæby, tlf Ulla Jakobsen, Skørping, tlf Inger Grethe Petersen, Mariager, tlf Hanna Binderup, Farsø, tlf Jane Folsted, Østervrå, tlf Bente Maria Poulsen, Hjørring, tlf Sina Heile, Frederikshavn, tlf Susanne Lind, Skagen, tlf