Nye veje Konference om omsorgen for børn og unge, Sisimiut, juni 2000 HVAD SKAL DER TIL FOR AT VENDE UDVIKLINGEN?
|
|
- Marcus Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVAD SKAL DER TIL FOR AT VENDE UDVIKLINGEN? Referater fra temagrupperne søndag den 4. juni og afskrift af den efterfølgende afslutningsdebat. Temagruppe 1. Kommunal børne- og unge politik. I bygden Sarfannguit i Sisimiut Kommune har man stiftet en forening, der arbejder med forebyggelsesinitiativer, som er følgende: 1. Alkoholfrie hyggeaftener 2. Indsats imod misbrug af alkohol og rusmidler 3. God tandpleje og hygiejne for børn 4. Stop dårligdomme for børnenes skyld Alkoholfrie hyggeaftener kører med succes, selvom økonomien kan være et problem ind imellem. Arrangementerne lykkedes som regel på grund af foreningens engagement. Omkring påske arrangerer vi hundeslædeløb, hvor præmierne bliver uddelt til vinderne. Selvom vi arbejder for at forebygge alkohol- og hashmisbrug, har vi ikke nogle mærkbare resultater endnu. Arbejdet omkring god tandpleje og hygiejne for børn er heller ikke lykkedes endnu. Børnene bliver stadigvæk udsat for dårlige oplevelser. Eksempelvis drikker folk ude i naturen. Det er sådanne eksempler, som vi gerne vil have stoppet i fremtiden, fordi børnene arver jo det miljø, som de er opvokset med og hvad angår hashmisbrug, så sker det jo allerede. Problemet omkring hashmisbrug er omfattende. Det oplever børnene. Derfor er det nødvendigt at gøre en indsats omkring dette problem og vi må gøre noget ved dette. Der skal etableres legepladser for børn overalt, så børnene kan opleve, at der bliver gjort en indsats. Om Peqqik 2000: Initiativer for en bedre sundhed tog sit udgangspunkt i bygden Kullorsuaq i Upernavik Kommune. Upernavik Kommune gik i gang med arbejdet, hvor syv bygder nu er involveret i indsatsen for at fremme sundheden. Kullorsuaq er centrum for dette arbejde. I projektet omkring Kullorsuaq lægger man vægt på lokale initiativer, hvor folk med faglig indsigt arbejder tæt sammen med den lokale befolkning, Kommunen har overtaget ledelsen af dette projekt, forstået på den måde, at indsatsen kun er gældende for hele kommunen. Temagruppe 2. Frivilligt socialt arbejde. Gruppen indledte med en diskussion af betingelserne for frivilligt arbejde. Følgende punkter bliver nævnt: Den hjælpsøgende har en forventning om kvalificeret hjælp.
2 Den, der organiserer/igangsætter socialt arbejde baseret på frivillig arbejdskraft, må samtidig kunne stille uddannelsestilbud til rådighed i form af kurser, supervision m.m., som stimulerer personlig udvikling Frivillige medarbejdere skal interviewes grundigt om egne forventninger og motiver, inden de begynder på arbejdet. Det er nødvendigt at adskille privat frivilligt socialt arbejde fra det offentlige sociale arbejde. Samfundet er afhængigt af frivillig arbejdskraft på det sociale område: Behov for at strukturere frivillig og offentlige indsats i forhold til hinanden. Principielt er frivilligt arbejde ulønnet arbejde, men vederlag af forskellig art er velkendte i f.eks. krisecentre (cigaretter, betaling for vagter etc.) Man burde i højere grad end nu være i stand til at give frivillige medarbejdere uddannelsestilbud og supervision. Det er vigtigt at værne om den frivillige arbejdskraft. Oftest arbejder man isoleret om sit specielle arbejdsområde i sin hjemby. Der bør opbygges støtte om det frivilliges arbejde. Ellers brænder ildsjælene hurtigt ud. Eksempler og forslag til: Frivilligt arbejde på børn- og ungeområdet: Sport har også en social dimension (f.eks. fodboldskoler) Åben rådgivning (f.eks. På skoler og andre steder) Selvmordsforebyggelse Arrangere ture for børn, der ikke har feriemuligheder på anden vis (evt. i samarbejde med SSPK) Åbne hjem for børn og unge på døgninstitution eller i familiepleje. Vi gør opmærksom på, at år 2001 er FN s internationale frivillighedsår. Vil Grønland fokusere på frivilligt arbejde i den anledning? Der findes et "Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde", Pantheonsgade 5, Box 158, 5100 Odense. Tlf Temagruppe 3. Sociallovgivningen inden for børn og unge området. Fra gruppearbejdet den første dag kom de forskellige grupper blandt andet frem med, at der er forskellige barrierer i arbejdet med børn og unge, samt hvilke løsningsmodeller, der kunne være med til at forbedre arbejdet. Nogle af barriererne for at skabe gode vilkår for vore børn og unge kan opsummeres til følgende: For mange koordinerende instanser, stive systemer, mangel på uddannet arbejdskraft, stor personaleudskiftning og deraf manglende kontinuitet, utidssvarende løn- og arbejdsforhold, mangel på vedvarende og systematiseret kursus- og efteruddannelsestilbud. Det blev også nævnt, at lovgivning baseret på forhold udefra, mangel på viden og for få krav til borgerne og arbejdspladserne, er en del af barriererne. Nogen af løsningerne kunne være effektivisering af efterværn samt ansættelser af psykologer
3 og familierådgivere i kommunerne samt etablering af en familieafdeling i kommunernes forvaltninger. Der er også behov for et mere smidig tværfagligt samarbejde, større konsekvens for omssorgssvigtende forældre, vedvarende og systematiseret kursus- og efteruddannelsestilbud, ændret holdning til omsorgen af ens børn og stramning af den gældende lovgivning. Man mener endvidere, at børns manglende trivsel overvejende skyldes alkoholmisbrug i familierne, og at man bør lave forsøg med lokal afvænning. De politiske beslutningstagere bør gøre noget ved det store alkoholmisbrug i vort samfund. Politikerne er gode til at sætte mål, men målene bør suppleres med målbare og opnåelige delmål. Temagruppe 4. Daginstitutionerne. Først omkring vores holdninger vedrørende Landstingsforordning nr.9 af 30.oktober 1992, der handler om meldingspligt - alle medarbejdere i daginstitutioner - om de er uddannede eller ikke uddannede, skal have en viden om denne forordning. Vi mener også, at man som medarbejder skal vide, hvem kontaktpersonerne er, når der er børn, der skal meldes. Sagerne kan være meget forskellige og det er hverken tilfredstillende eller betryggende at blive stillet om til mange forskellige ved en henvendelse. Vedrørende meldingspligten er det også nødvendigt, at man lige som er et team med god indsigt, støtte og samarbejde. En forbedring af et teamarbejde vil betyde en bedre indsats for børn på alle områder. Man kan nævne: Når en institution opdager et barn med behov for hjælp, er det vigtigt, at arbejdet kan fortsætte, når barnet bliver overflyttet til en anden institution, så man ikke skal starte forfra hver gang. Her er det vigtigt, at institutionerne værner om deres gensidige orienteringsmøder. Vi mener også, at det er yderst vigtigt for et barn med behov for hjælp, at der er en fast kontaktperson, som man kan stole på. En kontaktperson, der afsætter tid, har respekt for sit arbejde og som man kan have tillid til. Vi ved, at mange forældre ikke har kapacitet til at opfylde barnets behov på disse områder. På den måde kan vi støtte et barn, således at barnet vokser op med selvtillid og har en følelse af, at der er nogen, der tager sig af én. Vi mener, at det er vigtigt at have forståelse for barnets situation, så barnet kan vokse op med tillid og blive i stand til at vise hensyn til andre. Vi mener også, at det er vigtigt at have en fælles målsætning for arbejdet, som skal være gældende for samtlige institutioner og som skal stå i cirkulære 176. På den måde kan vi undgå alt for forskellige retningslinier i børneinstitutionerne, ligesom man kan undgå at have for forskellige målsætninger og opdragelsesmetoder. Hvis man vil opnå bedre samarbejde med forældrene, er det vigtigt at rådføre sig med dem og at de får medbestemmelse. Det er vigtigt at have tid til forældrenes henvendelser. Vi vil endnu engang gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at give muligheder og have åbenhed i arbejdet, fordi denne arbejdsform giver det bedste resultat. Det er også vigtigt at have gode arbejdsvilkår for de ansatte og have arbejdskraft nok på området. Temagruppe 5. Døgninstitutionerne.
4 Vi havde først en diskussion om aldersbegrænsningen omkring de anbragte unge i døgninstitutionerne, hvor indstillingen blev, at der ikke skal være aldersbegrænsning, så man slipper for bare at overgive de unge til andre, når de er fyldt 18 år. Vi havde også en diskussion om den alt for spredte alder i samme institution, nemlig 0-18 år, som man burde gøre noget ved i fremtiden. En anden diskussion gik ud på, at i de byer, hvor der er en døgninstitution, som hjemmestyret styrer, burde der være mere samarbejde ud fra kommunernes behov. De samarbejdsproblemer, der opstår nu, forsinker hastesager om anbringelser. Det tredje emne handler om aktiviteter for de anbragte, eksempelvis at de ansatte tager hånd om barnets skolegang eller arbejde. Vi mener, at der skal være klare rammer, som de anbragte skal følge som krav. Fjerde emne handlede om behovet for arbejdskraft og vi mener, at der skal være generel diskussion om lønforhold for de ansatte. På grund af mangel på uddannet arbejdskraft på døgninstitutionsområdet, bruger man tilkaldt arbejdskraft med den konsekvens, at sprogbarriererne opstår. I arbejdsgruppen mener vi, at man skal gøre en indsats for at få grønlandsk arbejdskraft. Eksempelvis kan man bruge ikke uddannet arbejdskraft, men som har sans for dette arbejde. Så kan man tilbyde løbende kurser, der er tilpasset behovet. Vi mener også, at det er nødvendigt at tilbyde en passende løn som andre pædagoger, fordi det er et krævende arbejde, der stiller mange krav til medarbejderne. Vi ønsker at fremhæve, at sproget har en afgørende betydning i dette arbejde. Temagruppe 6. Hjælp til socialt belastede familier. Inden for døgnområdet sker der mange ting og de udvikler sig konstant, så børnene kan forme sig igennem deres baggrund og opvækst og klare sig i samfundet. Det er oplagt, at vi med det store pres, der ligger på pladserne, har behov for nye og forskelligartede tilbud. Vi skal dog være opmærksomme på, at det ikke må være på bekostning af den grundlæggende pædagogik, som institutionerne har udviklet i takt med samfundsudviklingen. Vi kunne ønske os, at der blev fokuseret meget mere på tværfaglighed, forstået på den måde, at det, vi ville gøre i arbejdet med børnene og deres familier, ville blive meget mere effektivt, hvis sagsbehandlerne i det sociale system, i sundhedsvæsenet, hos politiet og i andre relevante sektorer, behandlede sagerne ud fra den samme baggrundsviden. Denne konference er et skridt på vejen, men der bør udvikles med fælles kurser og debatmøder rundt omkring i landet. Derudover er det ønskværdigt, at man laver uddannelsesmiljøer, hvor de forskellige grene taler sammen. Det er vigtigt, at man taler samme fagsprog. Derfor mener vi, at uddannelserne
5 skal samles under samme tag, også for at nedbryde de traditionelle fagbarrierer. Økonomi: Hvis man sammenligner med de fleste andre lande, så koster det under det halve at køre butikken her i landet. Det er ikke, fordi vi skal fordoble bevillingerne, men det kunne være godt, at man ikke skal bruge den pædagogiske arbejdskraft til at skrive hundredevis af ansøgninger til kommuner og fonde, hver gang de etablerede institutioner skal lave et projekt, som er uden for den daglige drift. Der er stor mangel på ungdomspladser til unge fra 13 år og opefter. Vi mener, at det vil være til gavn, hvis man opretter ungdomshybler i lighed med de tidligere ungboer. Vi mener også, at det vil være godt at have en efterskole i Grønland for de unge i de grå zoner - med grå zoner mener vi, de børn, der går i 9.klasser og opefter, som ikke får det store udbytte af skolegangen, men forhåbentlig kan genoptage skolegangen med succes efter et år på efterskole. Temagruppe 7. Videnscenter / barndomsforskning Ud fra en erkendelse af at der er et generelt behov for indsamling og systematisering af allerede eksisterende viden om børns vilkår i Grønland, både blandt politikere, praktikere, studerende og forskere, er gruppen nået frem til følgende forslag: Etablering af et egentligt videnscenter for/om børns vilkår. Som indledning til denne etablering, foreslår gruppen, at der skal nedsættes en projektgruppe bestående af repræsentanter for de tre direktorater, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Direktoratet for Sundhed og Miljø, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Undervisning og Forskning og repræsentanter fra Landsbiblioteket og eventuelt sammen med biblioteket fra Ilisimatusarfik og Jette Eistrup fra Ilisimatusarfik. Opgaverne for denne projektgruppe skal være at forberede etableringen af videnscenter/et dokumentationscenter om børns vilkår. Målet skal være at indsamle statistik, allerede eksisterende undersøgelser og rapporter, forskningsresultater, der omhandler børn i Grønland, og gøre denne viden tilgængelig for andre; studerende, politikere og andre interesserede. På sigt at tilknytte forskere og ph.d.-studerende, der kan løse konkrete opgave. Ajourføre oplysninger og emner, der er relevant for Grønland. Et delmål vil være at systematisere disse informationer, oprette et biblioteks- og arkivsystem, etablere procedurer for fortsat tilgang af data og lave regler og praksis for udlån. For at kunne etablere et sådant videnscenter/dokumentationscenter må man søge mulighederne for at ansætte en projektkoordinator, som skal definere relevante problemstillinger og dels finde et fysisk sted for videnscentret og finde økonomiske midler til projektet. Parallelt med etableringen af denne projektgruppe med ovennævnte mål og delmål, foreslår gruppen, at der bliver taget kontakt med Grønlands Statistik hurtigst muligt med en forespørgsel om, hvorvidt de er i stand til at lave en statistik, der tager barnet som udgangspunkt. Til
6 denne kontakt har vi foreslået repræsentanter fra Socialdirektoratet, Sundhedsdirektoratet og Uddannelsesdirektoratet og undertegnede, som er Jette Eistrup fra Ilisimatusarfik. Da etableringen af dette videnscenter vil være til gavn for de tre direktorater, der er tilstede ved denne konference, inviterer gruppen hermed disse tre direktorater til at løfte denne opgave. Dersom hele ideen om en forskerpark én dag vil blive en realitet, må landsbiblioteket, Ilisimatusarfik, Grønlands Statistik og andre institutioner blive samlet under samme tag. Planerne om et pædagogisk forskningsmiljø med Inerisaavik er på trapperne, som et fri-institut i relation til Ilisimatusarfik, hvilket vil forbedre mulighederne for en samlet tilgængelig viden om børns vilkår og de deraf affødte nye betingelser for en politisk beslutningstagen på dette væsentlige niveau. Dyberegående forskning i fremtiden vil stå stærkt til gavn for børnene og hele samfundet. Vi beder derfor deltagerne i denne konference om at anbefale og billige iværksættelsen af dette skridt.
7 PLENUMDEBAT Juaannannguaq Jensen: I de sidste dage har der været flere, der har spurgt: Hvad med økonomien? Jeg mener, at spørgsmålet om pengene giver for mange forhindringer. Når det drejer sig om store byggerier, kan vi optage udlandslån, som vi afdrager igennem årene. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme, når det handler om det sociale område. Så kan vi holde op med at undskylde os med, at nye tiltag kræver omkostninger. Laannguaq Lynge: Jeg har den holdning, at vi bliver nødt til at debattere og tage stilling til familien og boligsituationen. Især må vi snakke om de børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Så har jeg et spørgsmål til Torben Alne, som snakkede om manglende tværfagligt samarbejde. Jeg vil spørge om han ikke kan udbybe sine udtalelser. I Nuuk har vi miljøarbejderne, som mødes som arbejdsgruppe - fra skolerne, fra miljøarbejderne og fra socialforvaltningen - de mødes og arbejder sammen. Så har vi også SSPK, som også er sammensat af forskellige instanser og interessegrupper. Så har vi det såkaldte tværfaglige samarbejde, som er en arbejdsgruppe, som tager sig af anbringelser af børn, familier og førtidspension. Der eksisterer et tværfagligt miljø i Nuuk. Det kan være, at Torben Alne efterlyser et fagligt forum uden for kommunerne. Torben Alne: Jeg vil da godt forklare det nærmere, for jeg ved jo godt, at alle de grupper, som Laannguaq nævner, eksisterer. Problemet er, at det er en meget snæver skare, som er med i disse grupper. Dét, vi ligesom efterlyser, er samlingsgrupper i en bredere front over et langt aftenmøde med et fagligt indhold eller debataftener. Og ligesådan uddannelsesmæssigt, at man ligesom taler ud fra den samme viden. Det er det, som vi efterlyser. Jeg sætter skam stor pris på de tværfaglige grupper også i Nuuk og har da også samarbejdet med dem. Det er ikke en kritik af dem. Det er også vigtigt, at vi søger ny viden og dér er der en nordisk forening imod barnemishandling og omsorgssvigt. Jeg vil anbefale, at man melder sig ind i foreningen. Den holder nogle ganske gode kongresser med alt det sidste nye og indimellem har de også f.eks. her i efteråret har de en dag med Blues Barry i København. Det koster 200 kr om året at være medlem, så det kan være, at nogen i denne her forsamling har lyst til at melde sig ind. Vittus Holm: Jeg deltager på vegne af Tulararfik - Børnehjemmenes forening. Jeg vil bringe en hilsen fra bestyrelsen videre til jer med et ønske om et godt resultat. Vi er kommet ind på mange forskellige problemer i løbet af de sidste tre dage. Der blev nævnt, at der er 178 pladser i døgninstitutionerne for børn og unge. Der blev også nævnt, at vi har 48 på ventelisten. Disse tal fortæller om det store behov for pladserne. Et af emnerne handlede om børn, som børnehjemmene ikke magter og som overlades til andre af den grund. Det er ikke helt korrekt. Børn bliver overflyttet til andre afdelinger, når de har været til obsertion i Meeqqat Illuat i Nuuk. Vi har børn fra 0-18 år. Hvis en dreng bliver opdaget for seksuelt misbrug, bliver vedkommende flyttet til en anden afdeling. Årsagerne til overflytninger kan være disse. Vi skal snakke om tingene på reelle grundlag. Vi møder mange ting på vores arbejde og vi har en god personalegruppe, der gør en stor indsats. Vi kæmper hårdt for bedre lønforhold for stort arbejdspres. Vi møder mange forhindringer omkring vores arbejde. Vi snakker om den gode skole og vi snakker om mange andre
8 problemer. Forfatter Avgo Lynge er værd at nævne, når vi snakker om forholdene i dag. Han har for 51 år sidenforudset, hvad der ville ske og sagt, at vi grønlændere burde have mere selvtillid. Hvis vi skal opnå noget, må vi stille nogle krav til os selv. Der er mange opgaver, der skal løses. Vi tager mange børn til os. Hvem er skyld i alle disse problemer? Vi må også kunne se os selv. Det er os, der har ansvaret og derfor må spørge os selv: Hvordan er det, vi varetager opgaverne? Ulrik Mathæussen: Vi ved, at der bliver gjort meget i kommunerne. Kommunernes socialforvaltninger har den største byrde i opgavefordelingen. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at se de reelle problemstillinger nu og gøre noget ved dem. Vi snakker om flere miljøarbejdere og flere socialrådgivere, så problemer kan løses mere effektivt. Vi snakker om at løse problemerne i familien, så man kan undgå at anbringe børn. Netop derfor er det nødvendigt at holde kurser. Indsatsen må være at tage fat om familien i kommunerne, før børnene skal anbringes. Ruth Heilmann: Jeg har kun en tilføjelse til dét Pauline snakkede om fra gruppe 3. Vi har også et punkt, som vi snakkede om i gruppen. Omkring forordningen om børn og unge, hvor er gruppen af teenagere henne? Vi snakker om barndommen, som en vigtig del, men det er lige så vigtigt at tage hensyn til teenagergruppen. Der er flere, der har været inde på Socialreformkommissionens anbefalinger. Et tværfagligt samarbejde i SSSPK-regi er nødvendigt, som man ønsker at få udvidet. Vi ønsker at børnehavegruppen bliver inkluderet i sådant et samarbejde. Skolebestyrelserne er oprettet og jeg kunne tænke mig, at der også bliver etableret børnehavebestyrelser. Vi skal også gøre det klart, at vi skal være mere opmærksom på, om de ansatte har en straffeattest for seksuelt misbrug af børn. Det gælder også for mange trænere for forskellige aktiviteter i fritiden. Diskussionen i gruppe 3 har taget udgangspunkt i erfaringer. Jon Tynes: Jeg vil takke arrangørerne for at have inviteret mig til bagsiden af Grønland til denne her konference. Der er en ting, som har forvirret mig, som jeg vil spørge om. Jeg efterlyser om der findes noget forebyggelsesprojekt, som kan dokumentere, at det kan belønne sig økonomisk? Findes der noget dokumentation, der siger, at det kan betale sig at lave et forebyggende arbejde? Dorte Kathrine Olsen: Vi er mange voksne om at diskutere forhold, der handler om børn og unges vilkår og mulighederne for indsats. Jeg mener, at det er vigtigt at spørge børn og unge, før man starter nye initiativer, fordi børn har også ret til at være med.
9 AFSLUTNINGSTALE Af Inge Lynge, Foreningen Grønlandske Børn Nu er vi ved afslutningen efter tre dage, som har været meget, meget spændende. Jeg vil starte med en skuffelse, som vi selv har skabt. Vi har jo villet fortælle jer lidt om foreningen og foræret jer en bog, som er udkommet i anledning af foreningens 75 års jubilæum. Bogen hedder: Man kan selv fange mad. Vi har jo sendt 45 kg post, som desværre ikke er ankommet, så det var en skam. Vi har nu lavet en aftale om, at når rapporten kommer ud, så får I også en bog. Jeg håber, at I vil få glæde af bogen. Jeg kan da fortælle, at i Itilleq fortalte lærerne uopfordret, at de brugte bogen i undervisningen. Vi havde også en lille folder, som vi gerne ville have lagt frem. Den er ikke afgørende for at melde sig ind. Jeg vil gerne sige tak til alle deltagere for jeres engagement og alle oplægsholdere for meget spændende bidrag. Jeg vil gerne sige tak til alle landsstyremedlemmerne for kultur, undervisning og sundhed, fordi I alle sammen kom med. Det med, at alle tre landsstyreområder kom med ved denne konference, er vigtig i sagen. Jeg tror, at det er noget, der vil sætte sit præg i denne sag. Jeg vil også sige tak til landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen og dine embedsmænd, fordi I tog os med - at vi skulle arbejde sammen omkring det her. Jeg synes, at det har været en meget spændende proces og slutresultatet vil vi nok være glad for. Hermed vil jeg sige tak for denne gang. AFSLUTNINGSTALE Af Jørgen Wæver Johansen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Jeg vil indledningsvis takke Sisimiut Kommune og Foreningen Grønlandske Børn for et godt samarbejde ved tilrettelæggelsen af konferencen. Jeg vil endvidere takke de mange medarbejdere i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Sisimiut Kommune samt Foreningen Grønlandske Børn, som i det seneste halve år har forberedt konferencen. Også til de mange oplægsholdere og tolkene skal rettes en tak. I har gjort en rigtig flot indsats! Knud Rasmussens Højskolen har dannet rammen om konferencen. Vi er blevet godt beværtet og har gæstfrit fået stillet stedets faciliteter til rådighed. Tak for det. Personligt kan jeg heller ikke glemme min glæde ved alle de børn, som så flot bød os velkommen på førstedagen. Jeg vil bede borgmesteren i Sisimiut om at sende de bedste hilsner til alle børnene og folkene bag dette arrangement. Der har under denne konference været mange oplæg fra et bredt spekter af personer med viden
10 om børn- og ungeområdet. Vi har endvidere haft både arbejdsgrupper, workshops og temagrupper. Vi er mættet med viden og har hentet inspiration gennem udvekslingen af erfaringer og synspunkter i konstruktivt dialog med hinanden. Vort land er et børnerigt land. Der er i alt over personer under 18 år, hvilket svarer til 31 procent af befolkningen. Mange børn trives og har en god og tryg barndom, og børn har krav på og ret til særlig omsorg og beskyttelse fra forældrene. Imidlertid udsættes en gruppe børn for dårlige vilkår for et godt liv, fordi de bliver udsat for omsorgssvigt af forskellige slags, og der er et højt antal selvmord blandt unge. Grønland tiltrådte den 1. januar 1993 FN-konventionen om Barnets rettigheder, som blev stadfæstet i de gældende børneforsorgsregler. Hermed blev lovgrundlaget bragt i orden. Imidlertid viste en undersøgelse af alle anbringelser af børn og unge uden for hjemmet i 1992, at mange børn, nemlig 4,3 procent af børn var anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere tid. Udviklingen siden 1992 har ikke vist tegn på forbedring, tværtimod er der nu fuld belægning eller overbelægning på døgninstitutionerne for børn og unge, og mange forgæves henvendelser fra kommunerne. Udviklingen er blevet imødegået med flere forskellige tilbud: familiebehandlingstilbud, projekter, udvikling af det pædagogisk-metodiske arbejde på institutionerne og en øget kursus-indsats i forhold til medarbejderne på døgninstitutionerne. Grønlands Statistik er i gang med at opbygge en socialstatistik, og der er på FM 2000 vedtaget lovgivning om, at døgninstitutionerne skal afgive årsberetning, hvilket yderligere giver mulighed for socialstatistik. Hermed forøges den systematiserede viden om sociale forhold, som giver et bedre grundlag for og vil være et stærkt værktøj for landsstyret, Landstinget og kommunalbestyrelserne og andre beslutningstagere. Der er afholdt flere konferencer og seminarer om børn og unge problemer i det seneste år. Og der blev endvidere i 1999 igangsat et modulopbygget, flerårigt kursusforløb om Analyse og behandling af alvorligt omsorgssvigt for medarbejdere på døgninstitutionerne. Disse møder danner ramme for udveksling af viden og erfaringer, hvilket er en nødvendighed for at kunne løfte området og fortsætte det ofte tunge og belastende arbejde med børn og unge. Der skal gøres en indsats for at forbedre de forskellige vilkår, børn i dag har, for et godt liv. De mange gode tilbud og betingelser skal bibeholdes og videreudvikles, også i forhold til risikobørn og de unge samt de svage børnefamilier. Vi skal gå sammen om denne indsats - Hjemmestyret, Kanukoka, kommunerne, organisationer, frivillige kræfter samt forældre. Formanden for Landstingets Socialudvalg, Asii Chemnitz Narup, har redegjort for samarbejdet mellem det politiske niveau og det faglige niveau. Grønland er et børnevenligt samfund - dog ikke for alle. Asii Chemnitz Narup mener ikke, at den hidtidige dialog mellem politikere og fagfolk har været ærlig, konstruktiv og fremadskuende nok. Et konstruktivt samarbejde kræver, at politikere og fagfolk hver for sig har en klar opfattelse af, hvad deres rolle og ansvar er. Her er det vigtigt, at politikerne og fagfolk etablerer en åben og ærlig dialog med
11 respekt for hinandens forskellige roller. Asii Chemnitz Narup foreslår endvidere, at der etableres et børnevidenscenter, der skal binde Grønland sammen rent fagligt, samt at der skabes et fagtidsskrift. Landstingsmedlem og borgmester i Maniitsoq, Ruth Heilmann, har fortalt om Socialreformkommissionens anbefalinger på børn- og ungeområdet. Kommissionen har fokuseret på 7 hovedområder med direkte betydning for børnenes og de unges levevilkår: Det forebyggende arbejde, overordnede regler for børn og unge, dagpasning og fritidstilbud til børn og unge, familiepleje, døgninstitutioner for børn og unge, tilsyn med børn- og ungeområdet samt opsamling af erfaringer. Ruth Heilmann finder det positivt, at flere kommuner egenhændigt har iværksat initiativer til forbedring af barnets vilkår, og hermed skabt lokal opmærksomhed omkring dette område. Borgmester Ane Hansen har fortalt om Aasiaat Kommuneats forvaltning af børneområdet, hvor børnene er samlet under én forvaltning, nemlig Borgerforvaltningen. Alle lederne holder med faste mellemrum møde for at drøfte, hvorledes man i fællesskab kan udvikle kommunens tilbud til børn og unge, hvorledes man kan drage nytte af hinandens viden og kunnen, målsætninger for de enkelte dele af arbejdsområdet og for helheden, hvorledes man kan lave fælles kulturtilbud, fælles uddannelse, fælles indkøb m.v. samt hvorledes man bedst anvender den tildelte sum penge til hele forvaltningsområdet. Aasiaat Kommuneat mener, at den bedste socialpolitik er en god kulturpolitik. Seniorforsker fra Socialforskningsinstituttet i København, Else Christensen, har holdt oplæg med temaet Fra risikobørn til mønsterbrydere, og kom blandt andet ind på, at børn af forældre med psykosociale problemer har større risiko for at få de samme problemer som deres forældre i forhold til andre børn. Det, der kan være med til at hjælpe børnene med at bryde mønstret fra generation til generation, er at hjælpe børnene med at udvikle deres evne til social kontakt med andre mennesker, deres analyseevne, nogen der tror på barnet samt en nestor i kortere eller længere tid. Blandt meldingerne fra gruppearbejdet har jeg noteret mig, at det er forældrene, der har brug for hjælpeforanstaltninger, der har brug for rådgivning, og familierne skal have mere følelse af ansvar. I forhold til børnene er der behov for, at lovgivningen i højere grad beskytter børn. Der er mange instanser på børn og unge området, og en barriere i arbejdet er, at det er svært at koordinere indsatserne. Jette Eistrup, lektor på Ilisimatusarfik, har holdt oplæg om Kulturens børn - børnenes kultur, hvor hun slår et slag for en diskussion om relevansen af etablering af en egentlig barndomsforskning i Grønland. Barndomsstudier kan for eksempel rejse spørgsmål om kulturelle indlæringsprocesser, kontinuitet og forandring over tid i et samfund og kan synliggøre temaer og værdier, som fremkommer i den daglige praksis. Ved at analysere socialiseringsprocesser, normer og værdier, som fremkommer i de måder, hvorpå de sociale omgivelser reagerer på over for børn, kan samfundsprioriteringer blive synlige og dermed blive genstand for diskussion og politisk handling. Dorthe Olsen, studerende i Ilisimatusarfik, har holdt foredrag om om forebyggelse reelt er
12 forebyggelse og blandt andet præsenteret Caplans teori omkring forebyggelse, hvor forebyggelse bliver inddelt i 3 grupper, primær forebyggelse rettet mod en befolkning eller et samlet lokalsamfund, sekundær forebyggelse rettet mod risikogrupper samt tertiær forebyggelse rettet mod enkeltindivider eller enkeltgrupper. Dorthe Olsen betonede blandt andet, at for at forebyggende indsatser kan lykkes, er det ikke tilstrækkeligt, at det offentlige tager initiativer. Familierne må inddrages og være aktive. Psykolog Conni Gregersen har fortalt om behandlingsarbejdet i Grønland, hvor hun blandt andet har præsenteret en model for forskellige lag i den menneskelige psyke; det individuelle niveau som repræsenterer det unikke ved et menneske, det kulturelle niveau som repræsenterer det fællesmenneskelige samt det eksistentielle niveau som repræsenterer alle mennesker. Jeg er sikker på, at vi alle har fået en større forståelse af det store arbejde, som skal gøres, for at de mest omsorgssvigtede børn og unge kan få givet en bedre mulighed for et godt liv. I workshoppene var der mulighed for at få viden om konkrete indsatser i forhold til børn og unge, såvel i bygderne, værestederne, daginstitutionerne samt døgninstitutionerne. "Qasapermiut, børnehjemmet i Uummannaq og Meeqqat Illuat. Mange har hér hentet inspiration til at gøre noget, når de kommer hjem. Borgermødet vil jeg betegne som en succes. Jeg synes, der var en god debat med et engageret og spørgelystent publikum. Spørgsmålene drejede sig om emner såsom familierådgivere, undervisning i at lægge genertheden bag sig og blive mere synlig. Alkoholbehandling, omsorgssvigt, skolekonsulent, samarbejde mellem de politiske partier, valgretsalder, behandlingsarbejde omkring håndtering af følelser, psykoterapi, lovgivning, barselsorlov m.v. Et panel med veloplagte politikere fra alle parter besvarede spørgsmålene fra borgerne. Det var ikke så ringe endda. I dag har Inge Lynge mindet os om væsentlige forskelle med hensyn til livet i det gamle, traditionelle samfund og det moderne samfund. Kaos er blevet en grundpille i vores tilværelse, og vi må lære at udnytte de muligheder, den giver os, - vi må med andre ord lære at navigere i kaos. En velegnet arbejdsform er projekter, som hun anbefalede, og gjorde samtidigt opmærksom på, at de tager tid og må passes på fra den spæde start. Lise Skifte Lennert fortalte inspirerende om det store reformarbejde med Atuarfitsialak, hvor den moderne grønlandske skole med udgangspunkt i det enkelte barn skal udvikle både barnets intellektuelle, praktiske og social-emotionelle evner, og at disse 3 områder er lige vigtige i det enkelte barns udvikling. Lone Hindby Borg fremlagde trin for trin - programmet, som er et program til træning af social kompetence for børnehave og skoleklasser. Programmet er velafprøvet og godt, så hermed er anbefalingen bragt videre til jer. Idéen til forældreuddannelsen Paarinnga blev skabt på den forrige børn og unge konference i Det var interessant at høre erfaringerne med dette tilbud, som nu har været udbudt i mange år. Erkendelsen af en øget forebyggende indsats generelt blev for nogle år siden konkretiseret i
13 dannelsen af et forebyggelsespolitisk råd. Rådet har virket frem til i år og har dermed "overlevet sig selv. Det er positivt, at vi kan skabe og ændre vores måder at organisere på efter tidens behov. Tak til Âníse Svane Johansen og rådet for den store indsats. Fra Sundhedssektoren har vi hørt Landsstyremedlem Alfred Jakobsen fortælle om det nye uddannelsesinitiativ, det store planlægningsarbejde i sundhedssektoren, samt udbygningen og synliggørelsen af forebyggelsesområdet. Det tværfaglige samarbejde blev endnu engang understreget som væsentligt for, at kårene for børn og unge kan forbedres generelt. Hvad skal der til for at vende udviklingen? Med dette tema har vi netop i forskellige grupper drøftet, hvordan vi kommer videre. Interessen har været særlig stor for temagruppen om et videnscenter/barndomsforskning, men også i de andre grupper om kommunal børn og unge politik, daginstitutioner, døgninstitutioner, frivilligt socialt arbejde, arbejdet med socialt belastede familier samt sociallovgivningen inden for børn og unge området har debatten været stor. Der er fremkommet mange, vigtige anbefalinger, som jeg vil tage med i det videre arbejde. Hvilke nye veje har vi så lagt grundstenen til på denne konference? Vi kender jo til forslagene om familierådgivning, behandlingsarbejde, væresteder og forebyggende indsatser. Jeg mener, at konferencen tydeligt og konkret markerer, at vi må have mere viden og forskning, - vi må have overordnede politiske målsætninger, - og vi må forøge de mange konkrete indsatser. Dette arbejde vil forløbe over flere år. Et ordsprog siger, at Rom ikke blev bygget på én dag, og det skal vi huske, når den sure hverdag vender tilbage. Jeg mener dog, at vi er på rette vej. Det er jeg helt sikker på. Denne konference markerer startskuddet på børn og unge reformen, som I nu har været med til at udforme en del af. Vi tager her - med store glæde - del i og ansvar for en gennemgribende og dybtgående drøftelse af, hvorledes vi kan være med til at skabe et bedre samfund for vores børn og unge. Vi skal i dialog med hinanden forberede og skabe et grundlag for bedre vilkår for vore børn og vore unge, vor fremtid. Afslutningsvis vil jeg igen udtrykke min store glæde over jeres engagement på denne konference. Jeg mærker tydeligt hos jer en varm og alvorlig interesse for at give børn og unge et så godt liv som muligt. I kommer fra mange sektorer, men har en fælles interesse for at løfte arbejdet for og med børn og unge. Lidt firkantet sagt, kan jeg mærke, at I er interesseret i at kalde en spade for en spade, og vel og mærke bruge den til at rydde udgangen til vejen frem for sne, så vi kan komme videre. Vi kan, vi tør og vi vil samarbejde. Tak til alle - tak!
Nye veje Konference om omsorgen for børn og unge, Sisimiut, juni 2000 NYE VEJE. Konference om omsorgen for børn og unge, Sisimiut, juni 2000.
NYE VEJE Konference om omsorgen for børn og unge, Sisimiut, juni 2000 Rapport Indholdsfortegnelse: Forord og Indledning Status over børn og unges vilkår i dagens Grønland Status over børn og unges situation
Læs mere7. maj 2008 FM 2008/54
7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereHvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?
Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereEt begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.
Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereInformation om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.
Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereDirektør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016
TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi
Læs mereMødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.
13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereAnmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFormandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:
Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013: Samarbejdet i bestyrelsen. Vi har afholdt 6 bestyrelsesmøder i 2012 med deltagelse af alle medlemmer. Herudover deltager bestyrelsesmedlemmerne i mange
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereNye veje Konference om omsorgen for børn og unge, Sisimiut, juni 2000 FRA RISIKOBØRN TIL MØNSTERBRYDERE
FRA RISIKOBØRN TIL MØNSTERBRYDERE Af seniorforsker og psykolog Else Christensen, Socialforskningsinstituttet, København Først vil jeg præsentere mig selv, så I kan vide, hvilken baggrund, jeg taler ud
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereAnmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken Torsdag den 20. juni 2013 fra kl. 10 Indledning
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mere20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende
20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs merePJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD
PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD Kære forælder Velkommen som forældrerådsrepræsentant i dit barns institution. Som Rådmand for Børn og Unge vil jeg gerne takke for dit engagement i forældrerådet
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereDagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor
F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereErfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn
280609 Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn Notat v. Lone Bang-Møller, Forskningsafdelingen, juni 2009 Indhold:
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereUDSATTERÅDETS ÅRSRAPPORT 2015... 3 UDSATTERÅDETS VIRKSOMHED I 2015... 3
Årsrapport 2015 Indhold UDSATTERÅDETS ÅRSRAPPORT 2015... 3 UDSATTERÅDETS VIRKSOMHED I 2015... 3 FOKUSOMRÅDER... 3 HELDAGSSEMINAR PÅ SANDBJEG SLOT... 4 UDADVENDTE AKTIVITETER... 5 UDSATTERÅDETS FORTSATTE
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereReferat fra det 10. møde i PiSiu
Referat fra det 10. møde i PiSiu Dato: D. 13. nov. 2013 kl. 10:00-14:00 Lokalitet: Politimesteren i Grønland Fremmødt: Bjørn Tegner Bay (Politimesterembedet) Ann Birkekjær Kjeldsen (Departementet for Sundhed
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereUnge, uddannelse og erhvervsmuligheder
Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,
Læs mereTilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård
Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.5.marts 2008 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Per Ludvig Pedersen, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereDialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012
Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Børnehuset i Hasle, Hasselvej 8, 3790 Hasle. Telefon: 56 96 46 00 Dato for tilsynsbesøg: 25. september 2012 Forrige tilsynsbesøg: 3. februar
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereDet giver dig mere indsigt Nyhedsbrev
Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereLean giver tid til børnene
Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har
Læs mereHøringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model.
Halsnæs Heldagsskole Industrivej 17 3390 Hundested Skole og Kultur Stab Telefon 8882 8200 Fax 16. august 2012 Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereVelkommen til Børnehuset Valhalla
Velkommen til Børnehuset Valhalla Med denne lille folder vil vi byde børn og forældre velkommen til Valhalla. Vi håber, at vi får en god tid sammen 1 Børnehuset Valhalla er en kommunal institution. I 1972
Læs mereRejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereFokus på udsatte børn
Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereFamiliecentrets virksomhedsplan 2015-2016
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mere