KEND DIN RET. RetsLex

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KEND DIN RET. RetsLex"

Transkript

1 KEND DIN RET RetsLex Domstolsstyrelsen 2012

2 INDHOLD Forord 3 Rettens arbejde 4 Sagstyper 4 Civile sager 4 Straffesager 5 Fogedsager 6 Skiftesager 7 Tinglysning 7 Notar 8 Straffesagen: 8 Aktører og forløb Den tiltalte 8 Anklager og forsvarer 9 Dommer 9 Lægdommere 9 Vidne 10 Den civile sag: 14 Aktører og forløb Dommer 14 Sagsøger og sagsøgte 15 Vidner 15 Syns- og skønsmand 15 Den civile sags forløb 15 Inden sagen 15 Den civile sags gang i retten 16 Dom 16 Rettens medarbejdere 16 Lukkede døre og forbud 17 Offentlig retshjælp og fri proces 18 Retssystemet 19 Straffesagens forløb 11 Inden sagen 11 Grundlovsforhør 11 Straffesagens gang i retten 12 Dom og straf 13 Instanserne 19 At anke og kære 20 En tur gennem systemet 20 Domstolsstyrelsen 2012 Side 1

3 27 Højesteret og Procesbevillingsnævnet 21 Uddannede dommere, grundlovs- 29 forhør og retten til at være privat Andre instanser 22 Sø- og Handelsretten 22 Tinglysningsretten 22 Den Særlige Klageret 22 Grønland og Færøerne 23 Retssystemet udenfor 23 Retsstaten 24 Et historisk tilbageblik 24 Før 1200-tallet og Jyske Lov 24 Reformation og efter 25 Grundloven 26 Straf og strafferamme 29 Hvorfor straffer vi? 30 Strafferamme 31 Livstid og dødsstraf 32 Åbenhed og offentlighed 33 Åbne retssager 33 Aktindsigt og retsliter 34 Kommunikation 34 Magtens tredeling 26 Den uafhængige statsmagt 28 Retssikkerhed 28 Lighed og uskyldighed 29 Åbenhed og mulighed for at klage 29 Domstolsstyrelsen 2012 Side 2

4 RETSLEX??? GAAAAB! Var du allerede ved at falde i søvn, da du så videoerne og filmene på Får din lærers snak om retsvæsenet og domstolene øjenlågene til at blive meget tunge? Så skal du nok ikke læse videre Men var der noget på der var helt sort, og som du godt vil have opklaret? Eller vil du bare gerne have helt tjek på retssystemet? Så kan du nørde den her i Retslex. Du kan både springe ind hist og pist, hvis du leder efter noget bestemt. Eller du kan læse værket fra A-Z og blive Domstolsmester. Bogen er ligesom delt ind i kapitlerne Rettens arbejde, Retssystemet og Retsstaten. I Rettens arbejde kan du læse om hvilke typer sager, retten behandler, hvem der gør hvad under en retssag, og hvordan en retssag typisk forløber. Retssystemet handler om de forskellige instanser, og hvordan en sag kan bevæge sig rundt i systemet. De tanker og principper, der ligger bag designet af det danske retssystem, er emnet i det tredje kapitel, Retsstaten. Her kan du blive klogere på begreber som retssikkerhed og magtens tredeling og få et hurtigt overblik over retshistorien. Værsgo at slå dig løs! Hvem er Justitia? Justitia er gudinde for retfærdighed i den romerske mytologi. Hendes sværd symboliserer magten til at dømme. Vægtskålene symboliserer retfærdighed. Domstolsstyrelsen 2012 Side 3

5 RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde til: For eksempel hvis du har overværet et overfald og skal vidne, eller hvis du får problemer med at betale en regning og skal møde i fogedretten. I dette kapitel kan du læse om hvilke typer af sager retterne behandler hvilke aktører der er i en retssag, med andre ord: Hvem gør hvad under et retsmøde? hvordan en retssag forløber. Sagstyper Civile sager Det kaldes en civil sag, når to eller flere parter ikke kan blive enige, og den ene part derfor beder om rettens hjælp til at finde en løsning. Sagsøgeren er den part, som anlægger sagen, mens den sagsøgte er den part, som sagen bliver anlagt imod. Parterne kan for eksempel være borgere, det offentlige eller virksomheder. Som oftest går en civil sag ud på, at den sagsøgte skal: betale et beløb foretage en bestemt handling holde op med en bestemt aktivitet eller anerkende en rettighed Der er mange forskellige områder inden for civile sager. Mange civile sager handler om, at nogen skal betale penge til en anden. Det kan typisk være sager om erstatning for skader eller aftaler, der ikke er overholdt. Det kan også være problemer ved huskøb, ansættelser eller lejeaftaler. Civile sager kan også være mere personlige sager. De kan handle om forældremyndighed, faderskab eller skilsmisse. Foto: Mirakelpfoto Det er også en civil sag, hvis du skal have en værge, hvis du er blevet for syg eller for gammel til at klare dig selv. En civil sag anlægger du ved byretten som hovedregel i den retskreds, hvor den, du lægger sag an mod, bor. Domstolsstyrelsen 2012 Side 4

6 Straffesager En straffesag er en sag, hvor retten skal afgøre, om en person er skyldig i og skal straffes for en forbrydelse. Hvis nogen har begået en forbrydelse, kan du som borger anmelde det til politiet, hvis politiet ikke selv er opmærksom på, at der er begået en forbrydelse. Hvis der er beviser eller vidneudsagn, der peger i retning af én bestemt person, kan politiet rejse sigtelse mod ham. Politiet efterforsker så sagen, og hvis de finder beviser nok til at rejse tiltale mod den sigtede, bliver sagen behandlet i retten som en straffesag. Der findes også de noget mindre bødesager, hvor en borger har fået for eksempel en færdselsbøde. Hvis han eller hun ikke betaler bøden, går sagen i retten. Hvis politiet som et led i efterforskningen vil ransage en lejlighed, aflytte en telefon eller beslaglægge beviser, skal de også have rettens tilladelse. Når politiet er færdig med efterforskningen, sender anklagemyndigheden sagen til retten. Anklagemyndigheden er en slags politiets advokater. De rejser tiltale, hvis de mener, beviserne er stærke nok, og de kan bevise det. Det betyder, at den sigtede, som nu er den tiltalte, bliver indkaldt til et retsmøde. Et retsmøde foregår i retssalen, hvor alle parter mødes, og det er det, der i medierne ofte kaldes retssagen. Tiltalte har forinden fået udleveret et anklageskrift, hvor der står, hvad sagen handler om, og hvilke paragraffer, anklageren mener, den tiltalte har overtrådt. Den tiltalte har normalt pligt til at møde personligt i retten. Hvis han bliver væk, risikerer han at blive anholdt eller, i de mindre sager, at blive dømt uden at have fået mulighed for at udtale sig. Retten i Glostrup. Foto: Søren Svendsen Domstolsstyrelsen 2012 Side 5

7 Fogedsager Hvis du skylder penge og ikke betaler din gæld, kan den, der har penge til gode, sende sagen i fogedretten, som er en afdeling i byretten. Det er dog nødvendigt, at det forinden er slået fast, at gælden skal betales, for eksempel i en dom eller i et pantebrev. Den, som ikke har fået sine penge, kalder man kreditor. Du, som jo skylder pengene, kaldes debitor eller skyldner. Foto: Mirakelpfoto Når fogedretten har modtaget sagen, bliver du og dem, du skylder penge, indkaldt til et møde i fogedretten, hvor man gennemgår din økonomi. Hvis du ikke kan betale, bliver der ofte aftalt en afdragsordning, men der kan også gøres udlæg i dine ting for det beløb, du skylder. Det kan for eksempel være i en scooter eller en pc. Udlæg betyder, at kreditor kan forlange, at den ting, der er foretaget udlæg i, sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge. Fogedretten tager sig også af tvangsauktioner over huse, og hvis du for eksempel ikke betaler din husleje til tiden, kan udlejeren få fogedrettens hjælp til at sætte dig ud af boligen. Andre sager i fogedretten drejer sig om udlevering af ting, hvis man kan bevise, at en person ulovligt har beholdt ens ting. Fogedretten behandler også sager om udlevering af børn til samvær hos en af forældrene, hvis en aftale om samvær ikke bliver overholdt. Skiftesager I skiftesager behandler retten spørgsmål om, hvordan en formue skal fordeles for eksempel efter et dødsfald, en skilsmisse eller en konkurs. Dødsfald Skifteretten, som er en afdeling af byretten, skal beslutte, hvad der skal ske med et dødsbo, når en person dør. Et dødsbo er de ejendele og eventuelt formue, som en afdød efterlader sig. Skifteretten hjælper dem, der skal arve, med at finde ud af, hvordan dødsboet skal behandles. Enten kan arvingerne være enige og selv dele boet, eller der sættes en bobestyrer/advokat på sagen til at hjælpe arvingerne med opgaven. Domstolsstyrelsen 2012 Side 6

8 Indtil skifteretten har kontaktet arvingerne, må de ikke begynde at dele tingene eller betale regninger. Der gælder forskellige regler alt efter, om den afdødes ægtefælle stadig er i live, om der er børn, og om der er et testamente. Hvis arvingerne ikke kan blive enige om delingen af boet eller om for eksempel begravelsen, hjælper skifteretten med at træffe en afgørelse. Skilsmisser Skifteretten kan også afgøre, hvem der skal have hvad, hvis du blive skilt og I ikke kan blive enige. Du kan også få hjælp til at dele boet, hvis du ikke har været gift. Konkurser og andet Derudover behandler skifteretten også: Konkurser det vil sige en sag mod en skyldner med det formål at fordele skyldnerens formue ligeligt mellem alle kreditorer. Rekonstruktion det vil sige sager, hvor man undersøger mulighederne for, at virksomheder med økonomiske problemer kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. Tvangsopløsning af selskaber det vil sige sager, hvor et selskab ikke længere kan bestå. Årsagen kan være, at selskabet ikke har indleveret sit regnskab, eller der ikke er nogen bestyrelse i selskabet. Gældssanering det vil sige sager, hvor retten kan nedsætte eller slette en persons gæld, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Tinglysning Når du tinglyser noget, registrerer du offentligt en rettighed eller et ejerskab. Det kan for eksempel være, hvis du køber et hus. Så tinglyser du skødet på huset, og du står så i tinglysningssystemet som den, der ejer og må råde over huset. Dette sker for at sikre, at andre kan få at vide, at du ejer huset. Lån kan også blive tinglyst, så den, der giver en et lån, har sikret sine rettigheder ikke bare over for den, der får lånet, men også over for andre parter. Der kan også tinglyses pant i biler eller ejendele. Tinglysningen sikrer også rækkefølgen af lån og andre rettigheder for at undgå strid, hvis du har lån hos flere forskellige parter. Domstolsstyrelsen 2012 Side 7

9 Notar En notar er en person i byretten, der bekræfter underskriften af forskellige dokumenter. De fleste af notarens opgaver handler om at underskrive testamenter. Notaren bekræfter, at underskriften fra den person, der underskriver dokumentet, er ægte. Hvis det handler om et testamente, bekræfter notaren også, at personen forstår, hvad det betyder at oprette et testamente. Domstolene i tal Domstolene behandler hvert år cirka straffesager og civile sager Der er cirka 380 dommere ansat i Danmarks Domstole. Straffesagen: Aktører og forløb Nu er vi inde i en af byrettens retssale, og der skal til at foregå et retsmøde i en straffesag. Her gennemgår vi, hvilke roller de forskellige aktører i retssalen spiller. I en almindelig straffesag deltager Den tiltalte Anklager Forsvarer Dommer Lægdommere Evt. vidne(r) Den tiltalte Den tiltalte er ham eller hende, der står anklaget for at have lavet noget ulovligt. Den tiltalte bliver afhørt af både anklager og forsvarer. Dommeren kan eventuelt også stille uddybende spørgsmål. Den tiltalte har ikke pligt til at udtale sig, hvis han ikke vil, og han har ikke pligt til at tale sandt. Domstolsstyrelsen 2012 Side 8

10 Anklager og forsvarer Anklageren er politiets advokat og fører sagen mod den tiltalte på samfundets vegne. Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og derfor er det anklagerens opgave at fremlægge sagens beviser også dem, der taler til den tiltaltes fordel. Det gør han blandt andet ved at afhøre vidner og den tiltalte og komme med beviser for eksempel dna-spor, fingeraftryk, overvågningsvideoer og lignende. Anklageren skal altså på den ene side sørge for, at skyldige drages til ansvar, og på den anden side at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Forsvareren er den tiltaltes advokat. Det er forsvarerens opgave at stille spørgsmålstegn ved, om de beviser, anklageren kommer med, holder vand og gøre opmærksom på de ting i sagen, der taler til tiltaltes fordel. Alle har ret til en forsvarer. Retten beskikker en forsvarer, hvis anklageren kræver en højere straf end bøde. En beskikket forsvarer er betalt af det offentlige. Du kan også selv vælge en forsvarer. Du er som udgangspunkt ikke tvunget til at være repræsenteret af en advokat. Hvis du selv vil føre sin sag i retten, er du det, man kalder selvmøder. Dommer Dommeren leder retssagen, og det er også hende, der skal vurdere beviserne i sagen og afgøre, om den tiltalte er skyldig i den forbrydelse, han er tiltalt for, eventuelt sammen med domsmænd eller nævninger. Hvis den tiltalte findes skyldig, er det også dommeren, der skal fastsætte straffen. Hvis der deltager domsmænd eller nævninger i sagen, er de også med til dette. Straffen fastsættes ud fra tidligere afgørelser på området i andre lignende sager (retspraksis), de konkrete omstændigheder og inden for den strafferamme, der gælder for det, den tiltalte er fundet skyldig i. Strafferammen er en grænse for straffens længde, som står i loven. Lægdommere Lægdommere er almindelige mennesker som du og jeg, der fungerer som meddommere i retten. Lægdommere har samme opgave i sagen som de juridisk uddannede dommere. De er med til at afgøre, om den tiltalte er skyldig og eventuelt, hvilken straf han eller hun skal have. Baggrunden for, at der er lægdommere med i retten, er, at de repræsenterer den almindelige befolkning. Det er alvorligt, når samfundet, repræsenteret ved dommeren, idømmer en borger straf. Et så alvorligt indgreb kræver befolkningens opbakning. Domstolsstyrelsen 2012 Side 9

11 Hvordan er det at være lægdommer? Jeg har lært, at man skal gøre meget ud af at forstå andre mennesker: Hvorfor de handler, som de gør. I mine unge dage formede jeg hurtigt en mening og sagde tingene direkte, men nu stopper jeg op og prøver at forstå. Jeg har fået længere tøjler, så jeg vil ikke sige, at jobbet som lægdommer har gjort mig mere kynisk - tværtimod er jeg blevet mere blød. - Lægdommer i Retten på Frederiksberg Lægdommerne er altså under sagen repræsentanter for befolkningen. Samtidig skal lægdommerne være med til at sikre, at domstolene ikke er isolerede og arbejder uden at have fingeren på pulsen i forhold til det omgivende samfund. Der findes to slags lægdommere: Domsmænd og nævninger. Der er domsmænd med i en sag, hvis anklageren kræver fængsel eller frakendelse af rettigheder, og den tiltalte nægter sig skyldig. I byretten er der en dommer og to domsmænd med. I landsretten er der tre dommere og tre domsmænd. Nævninger deltager i sager, hvor anklageren kræver fire års fængsel eller mere. I byretten er der i så fald tre dommere og seks nævninger. Hvordan er det at være lægdommer? De første gange var svære. Man hører anklageren og forsvareren og synes, at de begge to har ret, men som man bliver bedre til det, lærer man deres måde at argumentere bedre at kende. - Lægdommer i Retten på Frederiksberg Vidne Et vidne kan være en, som har set en forbrydelse, eller som på en anden måde kan udtale sig om noget, der kan være vigtigt for sagen. Den forurettede i sagen den person, der har været udsat for forbrydelsen er også vidne i sagen. Et vidne har pligt til at møde op i retten, hvis han eller hun indkaldes, og vidnet har også pligt til at svare på de stillede spørgsmål. Vidnet taler under strafansvar det vil sige, at han eller hun kan straffes for at lyve i retten. Både anklager og forsvarer må afhøre vidnet. Domstolsstyrelsen 2012 Side 10

12 Straffesagens forløb Inden sagen Inden selve retsmødet finder sted, sender anklagemyndigheden et anklageskrift til den tiltalte og til retten. Retten sørger for at fastsætte tidspunktet for, hvornår sagen kan komme i retten. Der er mange parter involveret, og derfor kommer en sag heller ikke for retten, lige efter den er anmeldt. For voldssager og voldtægtssager siger lovgivningen, at retten skal forsøge at behandle sagen inden for en særligt kort frist. Grundlovsforhør Ofte starter det hele med, at en mistænkt bliver anholdt. Politiet kan tilbageholde en anholdt i op til 24 timer. Hvis politiet vil tilbageholde den anholdte i længere tid, skal en dommer tage stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Det sker ved et grundlovsforhør. Betingelserne for varetægtsfængsling er, at der skal være risiko for en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder eller mere. Derudover skal der enten være risiko for, at den sigtede vil forsøge at stikke af, at han eller hun begår nye lovovertrædelser, eller at vedkommende vil vanskeliggøre politiets efterforskning. Mens den sigtede er varetægtsfængslet, undersøger politiet, om der kan rejses tiltale mod ham eller hende. Domstolene i tal Hovedreglen for varetægtsfængsling er, at der skal være Enten begrundet mistanke om en lovovertrædelse, der kan give fængsel i mindst 1 år og 6 måneder og derudover grund til at tro, at der er risiko for, at den sigtede vil - forsøge at stikke af - begå nye lovovertrædelser eller - vanskeliggøre politiets efterforskning Eller særligt stærk mistanke om en lovovertrædelse, der kan give fængsel i 6 år eller lovovertrædelser af bestemte paragraffer. Man kan ikke varetægtsfængsle en person, hvis man forventer, at straffen vil blive bøde eller højst 30 dages fængsel Domstolsstyrelsen 2012 Side 11

13 Straffesagens gang i retten Selve retsmødet starter med, at dommeren spørger den tiltalte om navn og fødselsdato for at sikre sig, at det er den rette person. Dommeren vil så bede anklageren om at læse anklageskriftet højt. Herefter gennemgår anklageren sagens beviser. Anklageren fremlægger de skriftlige beviser og afhører tiltalte og eventuelle vidner. Den tiltalte har ikke pligt til at udtale sig eller svare på spørgsmål. Vidner har pligt til at møde og pligt til at tale sandt. Hvis de lyver, kan de selv risikere at blive straffet. Anklageren og den eventuelle forsvarer afslutter sagen med en opsummering, hvor de ridser sagen op fra deres synspunkt og forklarer, hvorfor de mener, at den tiltalte skal dømmes eller frifindes. Den tiltalte får det sidste ord, inden retten overvejer sagen og afsiger dom. Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist. Det er anklageren, der skal bevise, at den tiltalte er skyldig. Retten skal frifinde den tiltalte, hvis der er rimelig tvivl om den tiltaltes skyld. Retten i Holstebro. Foto: Søren Svendsen Domstolsstyrelsen 2012 Side 12

14 Dommeren og de eventuelle lægdommere voterer herefter. Det betyder, at de overvejer, om den tiltalte skal dømmes, og hvad straffen i givet fald skal være. Når dommeren og de eventuelle lægdommere er nået til et resultat, bliver resultatet læst højt i retssalen. I nogle tilfælde afsiger retten ikke dommen samme dag, men først på et senere tidspunkt. Dom og straf En dom kan være flere forskellige ting. I straffesager kan du få dagbøder, eller du kan få en dom, hvor du ikke skal i fængsel, men hvis du gør noget ulovligt inden for prøvetiden, kommer du i fængsel (betinget dom). Det kan også være, at dommeren beslutter, at du for at få en betinget dom skal udføre samfundstjeneste et vist antal timer. Det kan for eksempel være rengøring i en forening eller samle affald i naturen. Du kan naturligvis også blive idømt fængselsstraf. Det er Kriminalforsorgen, der tager sig af fængslerne og de indsatte i Danmark. Der kan indimellem også indgå tab af rettigheder i dommen. For eksempel kan retten til at holde dyr eller køre bil forbydes, hvis du bliver dømt for dyremishandling eller for grov overtrædelse af færdselsloven. Sådan bliver du lægdommer Du skal være fyldt 18 år og have en ren straffeattest Hvis du er interesseret i at blive lægdommer, skal du kontakte din kommune. Kommunerne laver hvert fjerde år en grundliste, hvorfra navnene på de nye lægdommere findes ved lodtrækning. Du melder dig for en periode på fire år og bliver indkaldt til at deltage i sager cirka fire gange om året. Næste gang der trækkes nye lægdommere er i Du kan læse mere om at blive lægdommer på Domstolsstyrelsen 2012 Side 13

15 Den civile sag: Aktører og forløb Vi er stadig i en retssal i byretten, men der sker nogle udskiftninger på rollelisten, når det er en civil sag, der er på programmet i byretten. I en almindelig civil sag medvirker Sagsøgte Sagsøgtes advokat Sagsøger Sagsøgers advokat En dommer Evt. vidner Evt. en syns- og skønsmand Dommer Det er dommerens opgave at lede retssagen og vurdere beviserne. Til slut skal dommeren så afgøre sagen og skrive dommen. Dog ikke hvis parterne forinden er blevet enige og har indgået forlig i sagen. Ved visse principielle typer af sager i byretten kan dommeren beslutte, at der skal medvirke to ekstra dommere under sagen. Hvordan er det at være dommer? Arbejdet som dommer stiller krav til ens kommunikationsevner, fordi folk skal forstå, hvad der foregår, og gå herfra med en bevidsthed om at være blevet hørt og taget alvorligt - også selvom de ikke har fået medhold. - Landsdommer Birgitte Grønborg Juul om mødet med borgerne Hvordan er det at være dommer? Den ene dag handler en sag måske om en mand, der har slået en anden ihjel; den næste om en kvinde, der er blevet afskediget fra sit job. - Landsdommer Birgitte Grønborg Juul om arbejdsdagen som dommer Domstolsstyrelsen 2012 Side 14

16 Sagsøger og sagsøgte Sagsøgeren er den, der starter sagen ved at indlevere en stævning til retten. Sagsøgeren skal, eventuelt sammen med sin advokat, bevise, at den anden part for eksempel skylder penge, er forpligtet til at udlevere en bestemt genstand, eller hvad sagen nu måtte dreje sig om. Den sagsøgte er den, der bliver lagt sag an imod. Den sagsøgte skal, eventuelt sammen med sin advokat, argumentere for, at sagsøgerens påstand er forkert, og at vedkommende for eksempel ikke skylder penge. Du er som udgangspunkt ikke tvunget til at være repræsenteret af en advokat. Du kan selv føre din sag. Det er dog et krav, at sagen kan fremstilles på en forståelig måde, som dommeren kan træffe sin afgørelse ud fra. Vidner Sagsøger og sagsøgte har mulighed for at bruge vidner i sagen, der kan forklare noget af betydning for sagens afgørelse. Syns- og skønsmand En syns- og skønsmand er en fagperson, som kan inddrages i sagen, hvis der er behov for en neutral vurdering af faglige spørgsmål i sagen. Hvis en boligejer og en murer for eksempel er uenige om kvaliteten af den mur, mureren har bygget, kan en byggerådgiver udefra inddrages som syns- og skønsmand i sagen. Han skal så komme med sin vurdering af murens kvalitet. Den civile sags forløb Inden sagen Inden selve retsmødet finder sted, er der en masse forberedelse. Der er blevet sendt en række dokumenter frem og tilbage mellem parterne i sagen. I en civil sag skal det blandt andet afklares, præcis hvad de to parters påstande er. Retten sørger for at fastsætte tidspunktet for, hvornår sagen kan komme i retten. I en civil sag vil retten undersøge muligheden for at få sagen afsluttet, inden den når til det endelige retsmøde. Det kan også være, sagen egner sig til retsmægling. Det er en speciel form for konfliktløsning, hvor en særligt uddannet jurist hjælper sagens parter til selv at finde en løsning på deres konflikt uden at skulle igennem en retssag. Domstolsstyrelsen 2012 Side 15

17 Den civile sags gang i retten Den civile sag starter med, at parterne nedlægger deres påstande, det vil sige, at de oplyser retten og modparten om, hvad deres krav i sagen er. Normalt vil retten herefter bede sagsøgeren forklare sagens hovedpunkter og problemstilling. Næste punkt er bevisførelse. Her vil parterne, og eventuelt vidner, afgive forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, kan parterne give deres syn på sagen i den afsluttede procedure. Retten vil herefter ofte forsøge at indgå et forlig i sagen altså få parterne til at blive enige om en løsning. Hvis parterne ikke kan det, skal retten afsige dom i sagen. Dommen skal afsiges snarest muligt. I sager, der behandles ved byretten af en dommer og uden sagkyndige, skal dommen afsiges senest fire uger efter, at sagen er afsluttet. Det samme gælder for ankesager i landsretten. I andre sager skal dommen afsiges senest to måneder efter. Dom I en civil sag vil dommen gå på, hvem af parterne der har ret. Det kan for eksempel være, hvem der skylder hvem penge, eller om en fyring af en medarbejder var korrekt. Rettens medarbejdere Der er ikke kun dommere, der arbejder i retten. Der er sagsbehandlere og jurister, der forbereder og behandler sagerne, planlægger retsmøder, svarer på spørgsmål fra borgere, fungerer som sekretærer under retssagen og mange andre opgaver. Der er også ansat vagter, som kan gribe ind, hvis der skulle opstå uro i retten. Retten ledes altid af en præsident, mens antallet af dommere er forskelligt fra ret til ret alt efter, hvor stort et geografisk område retskredsen dækker, og hvor mange indbyggere der er. Foto: Søren Svendsen Domstolsstyrelsen 2012 Side 16

18 Lukkede døre og forbud Som udgangspunkt er retssager offentlige, men hvis anklageren eller forsvareren beder om det, kan dommeren i visse tilfælde beslutte at lukke dørene for offentligheden. Det betyder, at borgere, journalister og alle andre end aktørerne i sagen, ikke må overvære retsmødet. Lukkede døre kan forekomme både i civile sager og straffesager, men ses dog mest i straffesager. I straffesager sker det som regel af hensyn til den videre efterforskning, af hensyn til den tiltalte eller af hensyn til for eksempel ofrene i en meget personlig sag. Dørlukninger kan kæres af anklager, forsvarer eller pressen, det vil sige, at man kan bede landsretten afgøre, om det er den rigtige beslutning. Dørlukninger sker kun, hvis dommeren mener, at det ikke er nok at bestemme referatforbud eller navneforbud. Referatforbud betyder, at dommeren beslutter, at man ikke må skrive eller fortælle om, hvad der bliver sagt til retsmødet. Navneforbud betyder, at man ikke må offentliggøre alle eller visse navne i sagen for det meste gælder det den tiltaltes navn. Det sker især for ikke at dømme tiltalte på forhånd og bliver senest ophævet, når dommen falder. Forbud kan også kæres. Domstolsstyrelsen 2012 Side 17

19 Offentlig retshjælp og fri proces En civil retssag kan være dyr at gennemføre, for der kan både være udgifter til advokat, afgift til retten og modpartens sagsomkostninger, der skal betales. Som udgangspunkt er det sådan, at hvis du taber en sag, skal du også betale sagens omkostninger det gælder også de udgifter, modparten har haft. Men hvis du har en lav indkomst, og din sag lever op til nogle bestemte krav, kan du i civile sager få offentlig retshjælp eller fri proces. Offentlig retshjælp indebærer, at en advokat gratis giver helt grundlæggende, mundtlig rådgivning om de juridiske spørgsmål i en sag, men også om de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre med sagen. Det kan også være, at advokaten hjælper med at skrive enkelte breve eller dokumenter som for eksempel en ansøgning om fri proces eller et testamente. Fri proces betyder, at statskassen betaler retsafgiften og lønnen til din advokat. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også de sagsomkostninger, modparten har haft. Hvis du skal have fri proces, er der et krav til, hvor meget du maksimalt må tjene, og du må ikke have en retshjælpsforsikring, der dækker. Offentlig retshjælp og fri proces er med til at sikre, at borgere har lige adgang til at få deres sag prøvet ved domstolene, selvom de har forskellige indkomster. Domstolsstyrelsen 2012 Side 18

20 RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole og institutioner retssystemet er bygget op af hvorfor en sag kan bevæge sig rundt i retssystemet hvad forskellen er på de forskellige niveauer i retssystemet. Instanserne Retssystemet består af forskellige instanser, det vil sige domstole med hver deres funktion og kompetence. Hvis du bliver involveret i en sag, kan det være, at du kommer i kontakt med en eller flere af de andre instanser. De tre vigtigste instanser er: Byretterne. Der findes 24 byretter spredt over hele landet. Vestre Landsret i Viborg, som behandler sager fra Jylland, og Østre Landsret i København, som behandler sager fra resten af landet. Højesteret i København. Domstolsstyrelsen 2012 Side 19

21 At anke og kære Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip. Det vil sige, at hvis du er uenig i rettens afgørelse, kan du normalt anke den. Det betyder, at du kan klage over dommen til en højere instans, som så tager sagen op igen. Er sagen startet i byretten, hvad langt de fleste sager gør, kan sagen ankes til landsretten. Den højere instans kan enten bekræfte (stadfæste) eller ændre dommen fra den lavere instans. Hvis en sag er startet i byretten, kan den indbringes for tredje instans, Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet tillader det. Du kan læse mere om Procesbevillingsnævnet i afsnittet Højesteret og Procesbevillingsnævnet på side 21. At du har mulighed for at anke en afgørelse hænger sammen med spørgsmålet om retssikkerhed. Rettens afgørelse vil ofte have stor betydning for den enkelte, og derfor er det vigtigt, at du kan få vurderet din sag igen. Ikke kun fordi der kan ske fejl, men også fordi sagen bliver set på med nye øjne, og der normalt også er flere dommere til at behandle sagen, jo højere instans, den kommer til. Det er ikke kun sagens afgørelse, du kan klage over. Undervejs i en retssag kan dommeren træffe afgørelser, der har at gøre med selve den måde, retssagen forløber på. Dommerens afgørelser kaldes enten kendelser eller beslutninger. For eksempel kan dommeren nedlægge navneforbud eller lukke dørene (læs mere i afsnittet Lukkede døre og forbud ). Hvis du er utilfreds med en kendelse, kan du kære den til en højere instans. Kære betyder, at du klager over en kendelse. Den højere instans tager så stilling til kendelsen. En tur gennem systemet fra byret til Højesteret De tre instanser, byretter, landsretter og Højesteret, behandler i store træk de samme sagstyper. Den store forskel på de tre er, på hvilket niveau i systemet de befinder sig. Langt de fleste sager starter i byretten og kan derefter ankes til landsretten og i nogle tilfælde til Højesteret. Derfor har landsretterne flest ankesager, altså sager, der er behandlet én gang i byretten. Højesteret har kun ankesager. Jo højere op i systemet, du kommer, jo mere komplicerede kan sagerne typisk også være at afgøre. Derfor er der også forskel på, hvor mange dommere der behandler sagen i de forskellige instanser. Domstolsstyrelsen 2012 Side 20

22 I byretten deltager der som udgangspunkt kun én dommer i de civile sager. I straffesager deltager herudover to domsmænd, hvis den tiltalte nægter sig skyldig og står til fængsel. I nævningesager, der er sager om de alvorligste forbrydelser, er der flere dommere på. Højesteret. Foto: Station 1 I landsretten deltager tre dommere i civile sager og i straffesager normalt tre juridisk uddannede dommere og tre domsmænd. I Højesteret behandler mindst fem og ofte flere dommere den enkelte sag. Højesteret og Procesbevillingsnævnet Der er dog en væsentlig forskel på Højesteret og de to lavere instanser (by- og landsretterne). Højesteret behandler nemlig først og fremmest principielle sager. En principiel sag indeholder en enestående juridisk problematik, som der ofte ikke tidligere er afsagt dom om. Det kan for eksempel være på grund af en lovændring, eller fordi der er tvivl om, hvordan loven skal fortolkes. Højesteret er en slags vejviser for de to lavere instanser på den måde, at Højesterets afgørelse i en sag er vejledende for fremtidige afgørelser i lignende sager i de lavere instanser (lands- og byretter). En byretsdommer, som sidder med en sag med en problematik, som tidligere er blevet behandlet i Højesteret, skal følge den vejledning, der ligger i Højesterets afgørelse, når han eller hun skal afgøre den konkrete sag. Domstolsstyrelsen 2012 Side 21

23 Det er Procesbevillingsnævnet, som afgør, om en sag kan komme for Højesteret, selvom den allerede har været behandlet i to instanser. Procesbevillingsnævnet er uafhængigt af domstolene. Nævnet behandler også ansøgninger om at få lov til at appellere de få typer af sager, der som udgangspunkt kun kan behandles i én instans. Desuden behandler nævnet klager over afslag på fri proces. Læs mere om fri proces i afsnittet Offentlig retshjælp og fri proces på side 18. Foto: Station 1 Andre instanser Sø- og Handelsretten Sø- og Handelsretten er en specialdomstol, der kun behandler to kategorier af sager. For det første afgør den sager om erhvervslivets forhold, for eksempel internationale erhvervssager, konkurrencesager og sager om patenter, design og varemærker. For det andet er den skifteret for Storkøbenhavn og behandler blandt andet sager om konkurs, betalingsstandsning og gældssanering. Hvis du ikke ved, hvad konkurs, betalingsstandsning og gældssanering er, kan du læse mere under afsnittet Skiftesager på side 5. Tinglysningsretten I Tinglysningsretten i Hobro er alle tinglysningsopgaver samlet. Tinglysning er en slags offentlig registrering af rettigheder. Det kan for eksempel være et skøde på et hus, lånedokumentet for et billån eller en ægtepagt, det vil sige en aftale mellem et ægtepar om ikke at dele værdierne lige over, hvis de bliver skilt. Tinglysning foregår digitalt via Den Særlige Klageret Den Særlige Klageret behandler personalesager om dommere og andet juridisk personale, altså for eksempel klager over dommeres opførsel i forbindelse med en sag. Klageretten behandler derudover sager om genoptagelse af straffesager og udelukkelse af forsvarere fra straffesager. Domstolsstyrelsen 2012 Side 22

24 Grønland og Færøerne Grønlands og Færøernes domstole hører også under Danmarks Domstole. På Færøerne er der én ret, Retten på Færøerne, og den ligger i Tórshavn. Retten på Færøerne behandler de samme sager som byretterne i Danmark. Der er dog en række forskelle i de regler, som gælder for Færøerne. Fra Retten på Færøerne kan du anke til Østre Landsret. I Grønland består retssystemet af 18 kredsretter, Retten i Grønland og Grønlands Landsret. De fleste retssager starter i kredsretterne, som behandler alle civile sager og straffesager. Her afgøres sagerne af en kredsdommer og to domsmænd. Ingen af dem er jurister, men kredsdommeren har været igennem et uddannelsesforløb hos Retten i Grønland. Juridisk komplicerede sager kan blive behandlet af Retten i Grønland som første instans, mens Grønlands Landsret kun behandler ankesager. Landsrettens afgørelser kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for Højesteret i Danmark. Retssystemet udenfor Danmarks Domstole er ikke det eneste sted, som afgør konflikter og tvister. Der findes også en del offentlige råd og nævn med hver deres specialområde for eksempel Pressenævnet og Forbrugerrådet som træffer afgørelser i klagesager. Endelig findes der faglige voldgiftsretter, som er private domstolslignende institutioner, der især bruges ved konflikter mellem to virksomheder, som vil undgå en lang og ikke mindst offentlig retssag. Domstolsstyrelsen 2012 Side 23

25 RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er fri adgang til retsmøder? Danmark er en retsstat med et retsvæsen, der bygger på en række principper og idealer. Dette kapitel skal handle om de principper og idealer, der ligger bag men du slipper heller ikke for lidt historie. I dette kapitel kan du finde ud af hvordan Danmark blev den retsstat, den er i dag hvad magtens tredeling betyder hvad der ligger i begreberne retssikkerhed og uafhængighed i domstolene hvilke motiver der kan ligge bag straf, og hvad en strafferamme er hvor åben adgang der er til domstolene Et historisk tilbageblik Det er ikke nogen selvfølge, at vi lever i en retsstat med repræsentanter valgt af folket, rettigheder og uafhængige domstole. I flere lande er der diktatur, og de er plaget af korruption og nepotisme (hvor man vælger familiemedlemmer til vigtige poster i samfundet). Danmark har ikke altid været den retsstat, den er i dag. Her kommer et par vigtige nedslag i retshistorien, men der er selvfølgelig rigtig mange ting, der har været med til at forme Danmark og det danske retssamfund. Før 1200-tallet og Jyske Lov Oprindeligt var Danmarks samfundsregler, som så mange andre steder, baseret på sædvane og praksis ikke noget, der var skrevet ned. Der var ingen central Københavns Byret. Foto: Station 1 Domstolsstyrelsen 2012 Side 24

26 magt, der havde autoritet til at vurdere en kriminel handling, og hvad straffen skulle være. Det betød for eksempel, at hvis et medlem af en familie blev slået ihjel, måtte familien slå et medlem af forbryderens familie ihjel, hvis man ikke enedes om at betale bøde for drabet. Det duede selvfølgelig ikke, når det gjaldt tyveri, fordi det tit var de fattige, der stjal. Tyveri blev set som den værste forbrydelse, langt værre end drab. Derfor var straffen for tyveri hængning. Ellers blev mange forbrydelser behandlet af den katolske kirke, hvis holdning var, at man skulle angre sine synder og gøre bod for at få Guds tilgivelse. I middelalderen startede dog et længere forløb med at skrive landets retsgrundlag ned og skabe et centralt retssystem. Det blev til de såkaldte landskabslove, hvor den mest kendte er Jyske Lov fra 1241, der starter med de berømte ord Med lov skal land bygges. Reformation og efter I forbindelse med Reformationen i 1536 gik det atter tilbage for synet på ret og retfærdighed. Hvor Det Nye Testamente fokuserede på Guds tilgivelse, blev fokus nu lagt på Det Gamle Testamente, hvor Gud derimod kunne jævne en hel landsby med jorden på grund af ét menneskes ugerninger. Derfor mente man, at man måtte slå hårdt ned på forbryderen, så ikke hele samfundet blev straffet. Det er også den tankegang, der ligger bag strafferetten i Christian 5. s Danske Lov den første samlede lovbog for hele Danmark og dermed også et samlet retsgrundlag. I 1700-tallet begyndte det retlige og det religiøse at blive adskilt. Mennesket skulle ikke længere straffes, for at Gud kunne se det, men fordi det ville få forbryderen til at overveje sin handling. I 1800-tallet begyndte man også at se på, hvordan forbryderens sociale og mentale baggrund havde været og overveje det som årsager til det, han eller hun har gjort. Der kom altså løbende flere nuancer i ideen om et retsvæsen og om at straffe. Overvejelserne gik blandt andet på, om alle kan straffes lige, og om man straffer af hensyn til offerets retsfølelse, altså offerets holdning til ret og uret, eller for at få forbryderen til at indse sin fejl. I 1660 fik Danmark enevælde det vi i dag ville kalde diktatur kongen fik al magt. Han regerede gennem sine ministre, udstedte alle love og kunne omstøde alle domme efter lyst. Enevælden var ikke noget særligt for Danmark, det havde man mange steder i Europa på samme tidspunkt. Domstolsstyrelsen 2012 Side 25

27 Grundloven Enevælden kom dog under pres i slutningen af 1700-tallet. I Frankrig ville folket ikke længere finde sig i, at kongen bestemte. Franskmændene ville have indflydelse, og det endte med en revolution i Revolutionens idéer om frihed og lighed bredte sig til andre steder i Europa. I Danmark ønskede folket også indflydelse på landets styre. Utilfredsheden med enevælden tog til, og op gennem 1840 erne voksede kravet om en fri forfatning, hvor folket havde del i magten. I 1849 fik Danmark så sin første grundlov, hvor magten i forfatningen blev delt i tre (læs mere under Magtens tredeling ). Opdelingen af magten i udøvende, lovgivende og dømmende går igen i den danske grundlovs opbygning og system. Grundloven er vigtig for domstolene, fordi den ved at adskille domstolene fra regeringen og Folketinget sikrer domstolenes uafhængighed. Læs mere om det i afsnittet Den uafhængige statsmagt. Grundloven gav samtidig en række frihedsrettigheder for eksempel religions-, ytrings- og forsamlingsfrihed, og den forhindrede, at én mand kunne tage magten alene. Kongen kunne nu ikke længere bestemme frit, hans magt var begrænset af grundloven. Den grundlov, der gælder i dag er fra 1953, hvor Landstinget blev nedlagt, og tronfølgeloven ændret. Magtens tredeling Som nævnt var princippet om magtens tredeling en vigtig del af Grundloven, da den kom i Det er en gammel tankegang om at dele samfundets magt mellem flere typer af myndigheder, der er uafhængige af hinanden. På den måde opvejer og kontrollerer de hinanden, så der ikke er én enkelt myndighed, der får for meget magt. Tanken om deling af magten går langt tilbage og er blevet diskuteret af flere filosoffer gennem tiden, men i dag forbinder man som oftest den franske filosof Montesquieu ( ) med at have formuleret ideen om magtens tredeling. Grundloven: Foto: Folketinget.dk Domstolsstyrelsen 2012 Side 26

28 Magten deles i forfatningen (for Danmarks vedkommende i grundloven) mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Den lovgivende magt er repræsenteret af parlamentet. I Danmark er det Folketinget. Når regeringen har underskrevet de lovforslag, som Folketinget vedtager, gælder de som lov. Den udøvende magt består af statsministeren, ministrene, kommuner, regioner og en række andre administrative myndigheder. Mange tror, at politiet er den udøvende magt, men politiet er ikke en selvstændig magt. Politiet er en af de myndigheder, som regeringen kan udøve magt gennem ligesom militær, skattemyndigheder osv. Den dømmende magt ligger hos domstolene. Den lovgivende magt, Folketinget. Foto: Folketinget.dk Det betyder, at det er domstolene alene, der kan afgøre, om en borger i Danmark har overtrådt lovene. Hverken Folketinget, regeringen eller for den sags skyld andre offentlige myndigheder kan dømme folk. Det betyder også, at det er Folketingets 179 medlemmer, der vedtager love. Og det er så disse love, som domstolene arbejder ud fra. Helt konkret er rollefordelingen sådan, at det er Folketinget, der eksempelvis beslutter, at strafferammen for (ikke grov) voldtægt skal være 8 år, og at det er domstolene, der så afgør en bestemt sag ud fra dette. Domstolene bestemmer altså, hvordan de love, der gælder i Danmark, skal fortolkes og anvendes. Domstolsstyrelsen 2012 Side 27

29 Den uafhængige statsmagt Den rollefordeling, som ligger i magtens tredeling, sikrer, at domstolene er uafhængige. Det vil sige, at dommerne ikke må lade sig påvirke af hverken Folketinget, regeringen, pressen eller andre, når de dømmer. De skal kun rette sig efter, hvad der står i loven. Hvis regeringen og Folketinget ønsker at ændre på, hvordan domstolene dømmer, kræver det, at de ændrer loven. Derefter skal domstolene så ændre retspraksis altså den måde, de dømmer på. Domstolene skal også fungere som kontrol over for de øvrige statsmagter og har derfor mulighed for at erklære lovgivning vedtaget af Folketinget for grundlovsstridig. Domstolene kan også beslutte, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed for eksempel et ministerium er ugyldig og ikke skal gælde. Magtens tredeling indebærer også, at det ikke er de samme, der afsiger en dom og fuldbyrder en dom. Det vil sige, at det er domstolene, der træffer en afgørelse i en sag, for eksempel at en person skal straffes med fem års fængsel, men det er Kriminalforsorgen, der tager sig af fængslingen. For at sikre at domstolene er uafhængige, beskytter grundloven dommere mod at blive fyret eller flyttet til andet arbejde. Det forhindrer, at Folketing eller regering kan få indflydelse på den dømmende magt ved at presse eller gribe ind i en dommers afgørelse ved at true ham eller hende med fyring. Retssikkerhed Retssikkerhed kan forstås og praktiseres på flere måder. Du kan grundlæggende se på det på den måde, at retssikkerhed handler om de rettigheder, du som borger har i et samfund, og samtidig den beskyttelse du har over for staten selv. Det betyder, at du som borger kan forvente, at forskellige hensyn og garantier bliver opfyldt, når du møder myndighederne. Foto: Station 1 En række rettigheder og hensyn er sikret via lovgivning. Domstolsstyrelsen 2012 Side 28

30 Lighed og uskyldighed Retssikkerhed betyder først og fremmest, at vi som borgere har mulighed for at vide, hvilke regler der gælder. Lovene skal offentliggøres, og myndighederne er bundet af loven. Retssikkerhed indebærer også, at der er lighed for loven. Det vil sige, at det ikke er tilfældigt, hvordan du bliver behandlet af myndighederne eller dømt af domstolene. Sager, der er ens, skal afgøres ens. I straffesager gælder det også, at du er uskyldig, indtil andet er bevist. Åbenhed og mulighed for at klage Retssikkerheden sikres også ved regler om, hvordan en sag skal behandles, regler om, at du har mulighed for at få lov til at se dokumenter i det offentlige (se mere under Åbenhed og Offentlighed) og ikke mindst, at du har mulighed for at klage (se mere om under Den Særlige Klageret). Uddannede dommere, grundlovsforhør og retten til at være privat Vi har tidligere været inde på, at ingen kan dømmes uden at have været for retten, og du har ret til at blive dømt af en neutral og uafhængig domstol. Derfor sikrer det også vores retssikkerhed, at vi i Danmark dømmes af uddannede dommere, i de fleste straffesager i samarbejde med almindelige mennesker (lægdommere). Hvis du bliver anholdt, har du ret til at blive stillet for en dommer inden for 24 timer. Det kan du læse mere om under Grundlovsforhør. Politiet skal også have tilladelse fra en dommer, før de eksempelvis kan gå ind i ens hjem, åbne breve eller aflytte telefoner. Straf og strafferamme Hvorfor straffer vi? Hvor hårdt skal vi straffe? Hvordan skal vi straffe? Der er mange spørgsmål at overveje, når det gælder straf, og det er et emne, der tit bliver bragt op i medierne, for hvem afgør, om vi straffer rigtigt? I USA kan du komme i fængsel i 140 år, i blandt andet Afrika kan du blive dømt til stening eller blive hængt, i Kina kan du få hugget en hånd af, og i Grønland skal du arbejde dig til frihed. Domstolsstyrelsen 2012 Side 29

31 I Danmark bruger vi mest betingede eller ubetingede fængselsstraffe, og regeringen vælger ofte at vise sin politik ved at ændre på strafferammerne. Hvorfor straffer vi? Vi har allerede været lidt inde på forskellige former for straf i Danmark. Du kan komme direkte i fængsel, du kan blive løsladt, men med prøvetid, du kan betale bøder, du kan miste rettigheder, og du kan udføre samfundstjeneste. Grunden til, at der findes mange forskellige former for straf i verden, er, at formålet med straf også er forskelligt. Nogle steder lægger man mest vægt på, at man straffer for at sikre, at gerningsmanden igen kan begå sig i samfundet. Andre steder straffer man for at afskrække andre og dermed forhindre fremtidig kriminalitet, og fordi gerningsmanden har fortjent det. I Danmark har man været igennem mange forskellige perioder med forskellige straffe gennem tiden, og det er svært at sige nøjagtigt i dag, hvorfor vi straffer, som vi gør. Eksempler på straf Dagbøder: En dagbøde er en bøde, som fastsættes ud fra, hvor grov lovovertrædelsen har været. Fodlænke: Hvis du har fået en fængselsstraf på op til fem måneder, kan du afsone straffen hjemme hos dig selv iført en elektronisk fodlænke. Det er en lille sender, du har om anklen, og som er koblet op til en overvågningscentral. Betinget fængsel: Får du en betinget fængselsstraf, kan du undgå fængsel ved at opfylde nogle bestemte betingelser. Ubetinget fængsel betyder derimod, at du skal afsone din straf uanset hvad. Samfundstjeneste: Du kan få samfundstjeneste som en del af en betinget dom. Det betyder, at du uden løn skal udføre et stykke arbejde for en offentlig institution. Domstolsstyrelsen 2012 Side 30

32 Det er et sammensurium af alt, hvad der er sket gennem tiden, religion og skiftende politik og regeringer. Som udgangspunkt ligger Europa på linje med USA og andre lande, der grundlæggende straffer som fortjent, da vi jo som regel putter folk i fængsel for deres gerninger frem for at lade dem arbejde straffen af ude i samfundet. Omvendt benytter vi os også gerne af samfundstjeneste til folk, der har begået mindre former for forbrydelser. Det vil altid være en diskussion og afhængigt af, hvem man spørger, om folk kommer i fængsel som en hævn, som en kompensation til de efterladte, til afskrækkelse eller for at blive omvendt til et bedre menneske, der kan begå sig i samfundet. Strafferamme Som nævnt skelner vi mellem strafferamme og straf. Strafferammen er det niveau af straf, du kan få for en forbrydelse, og det er bestemt i loven. Strafferammen ændrer sig på visse områder, alt efter hvad regeringen ønsker at prioritere. For eksempel forhøjede regeringen i 2011 strafferammen for hjemmerøverier til ti år. Eksempler på strafferamme: Mord (forsætligt manddrab): Fra 5 år til livstid Tyveri: Op til 1,5 års fængsel Almindelig vold: Op til 3 års fængsel Spirituskørsel (1. gang): - Frakendt kørekort betinget eller ubetinget afhængig af promille (se fakta box på side 30 om betinget og ubetinget dom) - Bøde og/eller fængselsstraf - Gennemføre kursus, du selv betaler Næsten to tredjedele af alle domme er på tre måneder eller mindre (tal fra 2010). Domstolsstyrelsen 2012 Side 31

33 Livstid og dødsstraf Den strengeste straf i Danmark har længe været livstidsstraf. Livstidsstraf betyder som udgangspunkt livstid en tidsubestemt straf, der varer enten det meste eller resten af en persons liv. Men i Danmark har vi en regel om, at man efter 12 års fængsel skal tage stilling til, om den fængslede skal prøveløslades. I gennemsnit afsoner livstidsfanger i Danmark 16 år, men der er eksempler på fanger, der har siddet inde dobbelt så længe. Den sidste danske dødsstraf I 1950 blev den sidste danske dødsstraf fuldført. Forbryderen var Ib Birkedal Hansen, som var nazist og chef for de københavnske stikkere under 2. verdenskrig. Ib Birkedal Hansen blev henrettet ved skydning den 20. juli Der er ikke nogen generel regel om, hvornår du kan få livstid. Siden 1980 har næsten alle tilfælde af drab på børn dog givet livstid. Kriminelle, der vurderes at være særligt farlige for omgivelserne, kan blive idømt forvaring på ubestemt tid. Det betyder, at de først løslades, når de ikke længere vurderes at være farlige. Dødsstraf i Danmarks straffelov blev afskaffet i 1930, og den sidste dødsstraf, der blev udført efter straffeloven, foregik i Foto: Københavns fængsler Domstolsstyrelsen 2012 Side 32

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer 2 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE

TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE FAKTA OM DANMARKS DOMSTOLE Danmarks Domstole Højesteret To landsretter 24 byretter To specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten Retten på Færøerne, Grønlands

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Tæt på Danmarks Domstole

Tæt på Danmarks Domstole Tæt på Danmarks Domstole Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Fotograf:

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Vejledning til domsmænd og nævninger

Vejledning til domsmænd og nævninger Vejledning til domsmænd og nævninger Juli 2007 Domstolsstyrelsen Trykt i 11.000 eksemplarer Design: Communikanten Tryk: VesterKopi Indhold Indledning... 5 Udtagelse til hvervet som lægdommer.... 6 Udtagelse

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager.

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Civile sager 2. instans Anke 253, stk. 4 og 5, jf. stk. 3 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. Straffesager

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet.

Læs mere

Forord. Undervisningsmaterialet vil løbende blive opdateret på hjemmesiden.

Forord. Undervisningsmaterialet vil løbende blive opdateret på hjemmesiden. Forord Danmarks Domstole det vil sige 24 byretskredse, Østre og Vestre Landsret, Højesteret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Den særlige Klageret og Domstolsstyrelsen er en organisation,

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

RET GODT AT VIDE. for journalister om domstolene DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSSTOLSSTYRELSEN

RET GODT AT VIDE. for journalister om domstolene DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSSTOLSSTYRELSEN XX RET GODT AT VIDE DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSSTOLSSTYRELSEN Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon: 70 10 33 22 post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk ISBN: 978-87-92551-47-4

Læs mere

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse.

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse. DOM Afsagt den 27. oktober 2015 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Birgitte Grønborg Juul og Jacob Schall Holberg (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-994-15: Anklagemyndigheden

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 18.1.2018 Indholdsfortegnelse 1. Overblik

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 Sag 360/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Merethe Stagetorn, beskikket) og T3 (advokat Michael

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. oktober 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. oktober 2017 Lukkede døre og navneforbud HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. oktober 2017 Sag 150/2017 Ekstra Bladet ved Mette Fleckner og Jan Søgaard ved advokat Carlo Siebert kærer kendelse om navneforbud

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706.

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706. D O M afsagt den 26. november 2013 Rettens nr. 9-4055/2013 Anklagemyndigheden mod T1 T2 T3 T4 A og B Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Retsudvalget REU alm. del - Bilag 117 Offentligt Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, med de ændringer,

Læs mere

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

AM V Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Trykt: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

AM V Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Trykt: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: AM2016.01.30V Kilde: Retspraksis, Landsretterne Emner: varetægtsfængsling; Stikord: Varetægtsfængsling, rpl. 762, stk. 1, nr. 2, rpl. 769, stk. 1, proportionalitetsvurdering, gentagelsesrisiko, T for 3.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 Sag 57/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Kragbak, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 6. juni

Læs mere

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2017

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2017 Rigsadvokaten, 23. januar 2017 2 Det er vigtigt, at anklagemyndigheden i sit arbejde med konkrete straffesager også bidrager aktivt til gennem retspraksis at få afklaret spørgsmål af mere generel karakter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 Sag 189/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 20. december

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

AM Ø Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

AM Ø Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: AM2016.09.28Ø Kilde: Retspraksis, Landsretterne Emner: vold mod ældre, børn og unge;anke kære og genoptagelse; Stikord: Vold mod børn, slag i bagdelen, anke af indenretlig advarsel, 10 dg bet, pt 1 år,

Læs mere

D O M. afsagt den 23. april 2014

D O M. afsagt den 23. april 2014 D O M afsagt den 23. april 2014 Rettens nr. 3A-5974/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

behandlingen straffesager

behandlingen straffesager Om behandlingen af straffesager Orientering for lægdommere i straffesager ved Retten i Roskilde December 2011 1 Jeg byder Dem hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/nævning) ved retten i Roskilde.

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2017/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0009 Fremsat den 4. oktober 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i straffesager)

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i straffesager) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 14. august 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2017-731-0089 Dok.: 2391677 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2007/2 LSV 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0587 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2008 Forslag til

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1008 af 24/10/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-4000-0021 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

D O M. Afsagt den 15. april 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Martin Broms (kst.) med domsmænd).

D O M. Afsagt den 15. april 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Martin Broms (kst.) med domsmænd). D O M Afsagt den 15. april 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Martin Broms (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-442-15: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr.

Læs mere

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017 BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0036 Senere ændringer til

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) Justitsministeriet 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

AM B2 Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

AM B2 Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: AM2012.11.05B2 Kilde: Retspraksis, Byretterne Emner: familievold; Stikord: Vold i familieforhold, 13 årig datter, lussinger, tømt indhold af glas rødvin i ansigtet, 40 dg bet, pt 1 år, samf tj 40 t, tilsyn

Læs mere

Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S

Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S-2085-16 Udskrift af dombogen for retten i København Dom afsagt den 7. juni 2016 Anklagemyndigheden mod T T er tiltalt for

Læs mere

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes:

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 393 Offentligt BEK nr 505 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

D O M. 1. afd. nr. S-2509-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Jeppe Søndergaard, besk.)

D O M. 1. afd. nr. S-2509-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Jeppe Søndergaard, besk.) D O M Afsagt den 28. januar 2015 af Østre Landsrets 1. afdeling (landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Sanne Kolmos og Henrik S. Øe (kst.) med doms- mænd). 1. afd. nr. S-2509-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere