Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Transkript

1 Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift af biogasmotor, kedler og forsyningsnet Afrunding Det forløbne år Det seneste år blev et arbejdsår for bestyrelsen og medarbejderne noget ud over det almindelige. Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling holdt 10 ordinære møder og så en række fusionsmøder... Den udflytning af varmeværket, som blev omtalt sidste, år er for alvor i gang - i hvert fald den forberedende planlægning, som har optaget os meget - derom mere under pkt. 5 Og så meldte interessen for en fusion sig oven i. På et fællesmøde den 27. maj med alle bestyrelsesmedlemmer fra de tre værker, blev der valgte et fusionsudvalg til at forhandle detaljerne på plads ud fra de principper, vi var enige om. Med god hjælp fra rådgiverne fra Aaen A/S og advokat Uffe Bro fik vi det landet 15. august - også mere om det under pkt. 5 Lemvig Kraftvarme A/S, som omfattede biogasmotoren og aktiviteterne omkring den, har vi valgt at overføre til Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Så det er sidste gang vi nævner Lemvig Kraftvarme A/S her og det sparer vi en del bureaukrati ved. Pr. 1. april i år har vi overtaget driften af Klinkby Kraftvarmeværk og det forløber godt - er begge parter vist enige om. Det skal også lige nævnes, at vi i bestyrelsen har taget afsked med Anne Grethe Christensen, der efter 10 år ønskede at stoppe derfor har 1. suppleant Eivind Triel overtaget hendes plads. Forsyningsområde og dækningsgrad I årets løb er der kommet 18 nye forbrugere til, og det opvarmede areal er steget med godt og vel m2 så vi nu skal levere varme til ca m2. Det er en forøgelse på 1,7 %. - netop nu har vi 3055 forbrugere - og der kommer stadig nogen til. En målrettet indsats fra medarbejderne på Varmeværket har været en afgørende faktor.

2 Vi kan også se, at jubilæumskampagnen sidste var med til at øge interessen for at få lavet økonomiske beregninger over, hvad en tilslutning til fjernvarmen kunne betyde. Der er efterhånden kun ejendomme i Lemvig, der ikke er koblet på fjernvarmen - endnu... Så vi har en dækningsprocent på 98-99% af de mulige forbrugere, og det er bestyrelsen meget tilfredse med ikke mindst i betragtning af, at vi ikke har nogen tilslutningspligt her i byen. Økonomisk set for varmeværket vil det altid være en fordel, at der er så stor en tilslutning som muligt af boligerne i forsyningsområdet det giver den bedste udnyttelse af investeringen i ledningsnettet samtidig med at varmetabet i nettet bliver mindre, og det resulterer i sidste ende i en lavere pris. Det er ikke så svært at være politisk korrekt, når det samtidig giver økonomiske fordele. I øjeblikket forberedes et nyt forsyningsområde ved en udstykning med erhvervs- og boligområde øst for Ringkøbingvej. Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Brændselsomkostningerne holdes nogenlunde i ro. På flis-leveringen for den kommende fyringssæson har vi lavet kontrakter med samme priser, som i indeværende sæson i gennemsnit omkring 51 kr. pr. GJ eller knap 19 øre pr. kw brændsel. For biogassens vedkommende blev á conto-prisen jo hævet sidste år. Men den faktiske biogaspris er i den sidste ende også kost-ægte - altså det, det koster at producere en m3 gas. Men det - jeg vil næsten kalde det "afgifts- og tilskudscirkus", vi har oplevet - slører jo billedet fuldstændigt med den seneste tilskudsforhøjelse på afregningen for de 15 mio. kw el vi laver- om året,- er biogas netop nu det mest fordelagtige brændsel. Varmesalget faldt med ca. 10% til knap MWh i regnskabsåret 2013/14 mod MWh sidste år. Derfor har mange forbrugere indbetalt lidt rigeligt i á conto-raterne i det afsluttede regnskabs år - det er så modregnet i den første á conto indbetaling for det nuværende år. Baggrunden for de for lidt for store á conto betalinger var, at graddagene- der er en betegnelse for det vejrafhængige varmebehov - var ca. 25 % lavere i det afsluttede regnskabsår - 81,5% imod sidste års 109,1%. Det er jo altid rart for den enkelte forbruger, at varmeregningen er mindre end forventet, men for varmeværket betyder det, at vi i på grund af det mildere vejr fik ca. 2,5 mio. kr.

3 mindre i kassen for varmesalget. Og det fører os frem til det næste "varme emne". Varmepris og takstpolitik Helt overordnet skal økonomien i vores varmeværk hvile i sig selv og vores fastsættelse af de faste takster og de forbrugsafhængige takster skal være kostægte - som det hedder i fagsproget. Det betyder, at vore faste afgifter i princippet skal svare til det, det koster at holde fjernvarmen driftsklar hele året - og den variable kwh-takst skal dække det, vores varmeforbrug derefter koster i brændsel m.v. Bestyrelsen har derfor sidste vinter - med hjælp fra Dansk Fjernvarme - arbejdet med at opstille kost-ægte tariffer for vort varmeværk, og de vil træde i kraft fra næste år. De fleste forbrugere vil ikke opleve ændringer af betydning, men nogen få vil måske undre sig over hvordan den nye tarif virker - og de skal være velkommen til at få en gennemgang af det på varmeværket. Der er så lige kommet en ny afgift fra på biogas og bioolie, som ser ud til at koste Lemvig Varmeværk omkring en halv million kr. om året. Men en anden afgift, forsyningssikkerhedsafgiften, som vi have forventet - blev til gengæld opgivet af politikerne. Vores varmepris er nu inkl. moms,56,2 øre pr. kwh. fjernvarme, og prisen placerer Lemvig Varmeværk blandt de ca. 50 billigste værker i landet ifølge Energitilsynets prissammenligning, der kom for en måned siden - trækker vi alle storby-værkerne ud, betyder det at vi ligger meget flot i forhold til de værker, vi med rimelighed kan sammenlignes med. For et gennemsnits parcelhus på 130 m2 har et forbrug på KWh og koster i alt kr at opvarme for forbrugerne i Lemvig Varmeværks forsyningsområde. I det trykte regnskab har vi forsøgt at vise, hvordan varmeprisen er sammensat af de omkostninger, der er ved at producere og distribuere og administrere varmen og så de forskellige afgifter til staten. De politiske bestemte tilskuds- og afgiftsændringer kan vi ikke styre, men da vi er et forholdsvis stort værk med fleksibilitet på brændsels-området har vi nogle muligheder for at indrette os, så afgifterne belaster mindst muligt. Derfor forventer vi fortsat at være blandt de billigste og bedst drevne værker - og d med fokus på at have et driftssikkert varmeværk - og altid med varmt vand i nettet. Jeg skal lige her forberede jer på, at det regnskabsår, vi er inde i, forlænges med tre måneder - frem til 30/ hvis fusionen vedtages.

4 Drift af biogasmotor, kedler og forsyningsnet Driften på varmeværket har kørt rigtig godt i det seneste år. Og vi er færdige med renovering af vores flis kedler, så alt fungerer, når varmesæsonen sætter ind. Biogasmotoren fik et stort serviceeftersyn til et par mio. sidst på vinteren, så vi kan regne med at holde den i drift indtil vi får opbygget noget ny uden for byen. Bortset fra et havari her i juni (som vi forventer dækket af vores forsikring) har motoren kørt næsten uafbrudt. Og biogasforsyningen har været så god, at det har dækket varmeproduktionen her i sommer. Varmetabet i vores godt og vel 100 km forsyningsledninger ligger stadig lavt - på 18,9% - og det vil være meget svært at komme længere ned. Men forbrugerne har også en rolle her - ved at sørge for at retur temperaturen på fjernvarmevandet holdes så lav som muligt. Det burde den såkaldte incitamentstarif få folk til - men alligevel er der nogen der betaler det, der samlet ligner en "bødetakst på " - det er slet ikke til at forstå. Med de fjernvarmemålere, der nu er installeret hos alle forbrugere, har vi den ekstra gevinst, at medarbejderne på varmeværket kan overvåge vores forbrug og afkøling af vandet - utætheder hos forbrugerne kan også opdages tidligere, så irriterende og kostbare vandskader forhåbentlig begrænses. Forbrugere kan også få hjælp fra varmeværket og deres egen VVS installatør til at få husanlægget til at køre bedst muligt og dermed afkøle vandet bedre - det er til fordel for alle parter - forbrugerne sparer penge og varmeværket "sparer" på varmetabet. Vores spædevandsforbrug - der også siger noget om, hvor tæt vores system er - har været svagt stigende i forhold til sidste år - fra m3 til m3, Det vil vi jo altid prøve at finde grunden til - og derfor har vi konstant blikket rettet mod kedlernes og ledningsnettet tilstand. Og vi opfordrer også jer til at holde øje med, om der opstår lækager på nettet ude i byen. Vi laver løbende udskiftninger i ledningsnettet i gaderne, for at holde det i god stand, og i øjeblikket er vi i gang på Ydunsvej. På sidste års generalforsamling fremlagde bestyrelsen investeringsplaner for bl.a. et nyt biogas-motoranlæg mv. Det vil driftslederen komme mere ind på senere i dagsordenen, når han skal gennemgå en detaljeret investeringsplan for udbygning af varmeværket på en ny grund uden for byen. Vi anser det for nødvendigt, at vi på den mådekan være forberedt til fremtiden, da vores nuværende placering ikke giver mulighed for en hensigtsmæssig opdatering og fremtidssikring af varmeværket.

5 Og vi er lang med planlægningen mere under punkt 5 Afslutning Jeg vil afslutte beretningen med at takke bestyrelsen for et godt arbejdsfællesskab - og medarbejderne for godt, samvittighedsfuldt og veludført arbejde - Så vil jeg også sige Tak til vore samarbejdsparter - det er Lemvig Biogas for en god og konstruktiv dialog om, hvordan vi hjælper hinanden med udnytte muligheder og skabe værdi i alle led - og tak for en masse biogas..., Lemvig Gasdistibution og Teknik&Miljø-forvaltningen for en god dialog og en kvik og praktisk håndtering af alle de nye ting, vi er i gang med... og så vil jeg overlade ordet til dirigenten, så han kan lede debatten og forhåbentlig få forsamlingens godkendelse af vores beretning.