Byens anvendelse, Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1503 København V V Tlf , miljoe@tmf.kk.

Transkript

1 333 NOVOZYMES A/S HILLERØDGADE KØBENHAVN N TILSLUTNINGSTILLADELSE FOR AFLEDNING AF PROCESSPILDEVAND TIL KLOAK APRIL 2014 Byens anvendelse, Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1503 København V V Tlf , miljoe@tmf.kk.dk 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE STAMOPLYSNINGER... 4 INDLEDNING... 5 AFGØRELSE OG VILKÅR... 6 LOVGRUNDLAG GENERELLE FORHOLD INDRETNING OG DRIFT EMISSIONSKRAV FOR SPILDEVAND TIL KLOAK ORGANISKE STOFFER EGENKONTROL RAPPORTERING... 9 KLAGEVEJLEDNING M.V SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE PRODUKTIONSBESKRIVELSE Oversigt over produktionsforhold Drift SPILDEVANDSGENERERENDE PROCESSER Gæringsfabrik Oprensningsfabrik Maskinværksted RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER SPILDEVANDSSTRØMME Kloakforhold Vandforbrug og afledning SPILDEVANDETS SAMMENSÆTNING Generelle parametre Næringsstoffer Organisk stof Miljøkritiske stoffer Nitrifikationshæmning SPILDEVANDSRENSNING Slambehandlingsanlæg Spildevandsbehandlingsanlæg...26 SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING INDRETNING OG DRIFT Driftsprocedure og instruktioner ved spild EMISSION VED AFLEDNING TIL KLOAK Suspenderet og bundfældeligt stof COD/BOD Sulfat Chlorid Tungmetaller Nitrifikationshæmning Kvælstof og fosfor ORGANISKE STOFFER EGENKONTROL Prøvetagning og analyser RAPPORTERING BAT FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING...34 REFERENCELISTE...36 BILAG 1 - KLOAKPLAN...37 BILAG 2 - ABC VURDERING AF SPILDEVANDSRELEVANTE STOFFER

3 BILAG 3 - SPILDEVANDETS SAMMENSÆTNING BILAG 4 - NOVOZYMES FORSLAG TIL VILKÅR FOR BELASTNINGSPARAMETRE OG EGENKONTROL...51 BILAG 5 FORELØBIGE TEGNINGER PÅ ÆNDRINGER AF SPILDEVANDSBEHANDLINGSANLÆG

4 Læsevejledning Spildevandstilladelsen er opbygget i 2 dele. 1. del indeholder spildevandsvilkår samt oplysninger om klagevejledning m.m. 2. del er den spildevandstekniske beskrivelse og vurdering, der svarer til det grundlag, hvorpå tilladelsen gives. Den spildevandstekniske beskrivelse redegør for virksomhedens indretning og drift, og for den miljøbelastning virksomhedens spildevandsafledning giver anledning til. Yderligere fremgår det af beskrivelsen, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger virksomheden har foretaget. Den spildevandstekniske vurdering indeholder Center for Miljøbeskyttelses vurdering af det ansøgte, herunder forureningen fra virksomheden, samt begrundelser for de fastsatte vilkår. STAMOPLYSNINGER Virksomhedens navn: Virksomhedens lokalitet: Virksomhedens art: Virksomhedens ejerforhold: Hovedaktivitet: Biaktivitet: Novozymes A/S Hillerødgade 31-33, 2200 København N Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Novozymes A/S, Krogshøjvej 36, 2880 Bagsværd D 101: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. J 102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. CVR-nummer.: P-nummer: Spildevandstilladelsen omfatter: Afledning af processpildevand fra gæringsfabrik og oprensningsfabrik. Tilladelsesdato: Center for Miljøbeskyttelses kontaktperson: Kristine Karpf Hjortø (tlf.: , kristine.karpf@tmf.kk.dk) Martin Sune Møller (tlf.: , martin.moller@tmf.kk.dk) Center for Miljøbeskyttelses sagsnr.: Kopi af denne afgørelse er mailet til: Novozymes, Hans S. H. Jensen, hshj@novozymes.com HOFOR miljoe@hofor.dk Biofos, info@lyn-is.dk, kr@lyn-is.dk TMF, Vand & VVM, vand@tmf.kk.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Øst, hvs@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk Friluftsrådet koebenhavn@friluftsraadet.dk Københavnernes Miljøforening ivan@helsinghof.dk Frederiksberg Kommune bpm@frederiksberg.dk 4

5 INDLEDNING Novozymes Fuglebakken på Hillerødgade i København fremstiller biologiske produkter, især levnedsmiddelenzymer og enzymer til industrielt brug. Produkterne fremstilles ved en gæringsproces baseret på udvalgte mikroorganismer, herunder bakterier og svampe. Efterfølgende sker der oprensning af kulturvæsken. Virksomhedens hovedaktivitet er omfattet af listepunkt D 101: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Da produktion delvist foregår på basis af genmodificerede organismer (GMO) er aktiviteterne tillige omfattet af listepunkt J 102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. Der er af myndighederne givet følgende miljø- og genteknologiske godkendelser til virksomheden: Miljøgodkendelse af Novo Nordisk A/S, Hillerødgade 31 33, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, 13. marts 1996 (samlet godkendelse). Miljøgodkendelse af luftrensningsanlæg til reduktion af lugt- og enzymemission ved forbrænding, af 3. februar 1999, Miljøstyrelsen. Genteknologisk godkendelse af oprensningsfabrikken XS, af 14. november 2000, Miljøstyrelsen. Genteknologisk godkendelse af gæringsfabrikken XN/XR, af 16. november 2000, Miljøstyrelsen. Genteknologisk godkendelse af oprensningsfabrikken XO/XP, af 16. november 2000, Miljøstyrelsen. Genteknologisk godkendelse af slambehandlingsanlægget XG, af 16. november 2000, Miljøstyrelsen. Vilkårsændring af vilkår 4.1. om egenkontrol med produktionskim i spildevandet (GMOholdigt), 11. november 2009, Miljøstyrelsen. Revurdering af Miljøgodkendelse, 15. december 2009, Miljøstyrelsen. Midlertidig tilladelse til afledning af spildevand fra Novozymes A/S, 20. juli 2010, Københavns Kommune. Forlængelse af midlertidig tilladelse til afledning af spildevand fra Novozymes A/S, 9. februar 2011, Københavns Kommune. Novozymes har ikke tidligere haft permanent spildevandstilladelse, men der har været ført tilsyn /2/ med spildevandsforholdene af Københavns Kommune i hht. ovenstående, midlertidige tilladelse. I den seneste midlertidige spildevandstilladelse fra Københavns Kommune for Novozymes Fuglebakken, blev spildevandsvilkår nr , samt 93 fra Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af 13. marts 1996 /3/ videreført. Den sidste midlertidige spildevandstilladelse udløb 1. april 2011, hvorved spildevandsvilkårene blev sløjfet. Dokumenterne der ligger til grund for denne tilladelse fremgår af referencelisten. Novozymes betaler særbidrag for afledning af fosfor (P), kvælstof (N) og suspenderet stof (SS). Regulering og opkrævning af dette bidrag administreres af HOFOR. 5

6 AFGØRELSE OG VILKÅR Lovgrundlag På baggrund af det foreliggende materiale, meddeler Center for Miljøbeskyttelse (CMB), i henhold til 28, stk. 3, i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse, tilladelse til afledning af spildevand fra Novozymes på Hillerødgade på følgende vilkår: 1. Generelle forhold 1.1. Tilslutningstilladelsen omfatter afledning af følgende typer spildevand fra virksomheden: Overfladevand fra tagflader og befæstede arealer. Sanitært spildevand, herunder spildevand fra kantine og baderum. Processpildevand fra de anlæg, der er omfattet af den spildevandstekniske beskrivelse med den beskrevne indretning og drift Ændres driften på virksomheden i forhold til det i beskrivelsen oplyste, således at spildevandets sammensætning ændres, skal CMB orienteres inden. CMB vil vurdere om ændringen kræver en revision af tilslutningstilladelsen Ved eventuelle uheld, hvor der er fare for afledning af stoffer/kemikalier ud over det tilladte, skal virksomheden hurtigst muligt orientere CMB herom Virksomheden skal udarbejde en redegørelse for årsagerne til uheldet og for hvilke forebyggende tiltag der eventuelt vil indføres. Redegørelsen skal være CMB i hænde senest 4 uger efter uheldet. 2. Indretning og drift 2.1 Spild af olie eller andre kemikalier må ikke ledes til kloak. 2.2 Etablering af nye olieudskillere skal følge DS 432 norm for afløbsinstallationer 2.3 Driften, herunder tømning, af olieudskiller skal ske i overensstemmelse med følgende: Sandfang skal senest tømmes, når 50 % af slamvolumen er fyldt op. Olieudskiller skal senest tømmes, når olieprodukter udgør 70 % af samlekapaciteten for den pågældende udskiller. Ved tømning af olieudskiller skal også det bundfældede materiale (slam) fjernes. Bundfældet materiale skal i øvrigt fjernes efter behov. Ved tømning skal olieudskiller fyldes med vand i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. I forbindelse med hver tømning, og mindst én gang årligt skal olieudskiller inspiceres for synlige fejl og mangler, og lagtykkelsesalarmen skal afprøves. Inspektionen skal ske af tømt olieudskiller. 2.4 Ved konstatering af utætheder, skader eller andre uregelmæssigheder i olieudskilleranlægget (sandfang, olieudskiller og rørledninger), skal disse udbedres inden fortsat brug. Med mindre der alene er tale om fejl på alarmen, skal Center for Miljøbeskyttelse straks underrettes om det konstaterede og inden tiltag til udbedringer iværksættes. 6

7 3. Emissionskrav for spildevand til kloak 3.1. Spildevand afledt gennem målebygværk M1 skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1, ved anvendelse af den specificerede analysemetode og frekvens. Tabel 1. Krav til emissionsgrænser, analysemetoder, prøvetagning og prøvetagningsfrekvens. Analysemetode Prøvetagning Frekvens Vandmåler Kontinuerlig måling ph (d) 6,5 9,0 (1) Elektrode Kontinuerlig måling Temperatur 50 C (1) Termometer Kontinuerlig måling Suspenderet stof (a) 500 mg/l (1) DS/EN 872:2005 Flowproportional 12 gange/år Bundfældeligt stof (a) 50 mg/l (1) DS 233 Stikprøve 12 gange/år COD 600 mg/l ISO Flowproportional 12 gange/år COD/BOD (b) <3 BOD: Reflab metode 2: Flowproportional Efter behov Sulfat (a) 500 mg/l (1) DS/ISO Flowproportional 12 gange/år Chlorid (a) mg/l (1) DS/EN ISO 15682:2001 Flowproportional 12 gange/år Kobber (a) 50 µg/l Reflab metode (M013) (c) Flowproportional 6 gange/år Zink (f) 0,5 mg/l Reflab metode (M013) (c) Flowproportional 6 gange/år Parameter Emissionsgrænse Vandmængder m 3 /år Nitrifikationshæmning 50 % (1) (e) Kvælstof, total 75 tons/år Reflab metode M010 Fosfor, total 20 tons/år Reflab metode M011 DS/EN 9509 Flowproportional 12 gange/år Flowproportional Flowproportional 12 gange/år 12 gange/år (a) Middelværdien af prøverne taget i kontrolperioden (ét kalenderår) skal overholde emissionsgrænsen. Hver enkelt prøve skal overholde 3 gange grænseværdien. (b) Såfremt koncentrationen af COD overskrider 600 mg/l i en prøvetagning, skal BOD indholdet bestemmes og COD/BOD forholdet skal være mindre end 3. Begge emissionskrav skal være overskredet for at der er tale om en vilkårsoverskridelse. (c) For disse tungmetalanalyser skal der foretages oplukning efter DS 259:2002 eller DS/EN ISO :2003, for bestemmelse af totalt indhold af metal. (d) Spidsværdier til ph 4 og 10 kan accepteres i 10 % af tiden målt over 1 time. (e) Målt i en fortynding på 200 ml spildevand per liter. (f) Middelværdien af prøverne for zink taget i kontrolperioden (ét kalenderår) skal overholde emissionsgrænsen. Hver enkelt prøve skal overholde 10 gange grænseværdien, altså 5 mg/l. (1) Grænseværdi i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006 /1/.

8 4. Organiske stoffer 4.1. Novozymes må kun anvende følgende produkter, som indeholder A-stoffer og B-stoffer, i følgende mængder: BW kg/år BW kg/år Benzalkoniumchlorid (50 % opløsning) 130 kg/år Divos 120 CL kg/år Blegeessens kg/år EDTA (40 % opløsning) kg/år 4.2. Fra og med år 2018 skal afledningen af EDTA overholde en grænseværdi på 2 mg/l. Koncentrationen af EDTA i spildevandet beregnes som forbruget af EDTA divideret med den afledte spildevandsmængde det pågældende år Novozymes skal i forbindelse med årsrapporten (vilkår 6.6) foretage en vurdering af om mængden af BW 401, BW 415, Divos 120 CL, Blegeessens, Benzalkoniumchlorid og EDTA, der afledes med spildevandet kan nedbringes, substitueres eller elimineres. CMB vil på baggrund af den første vurdering tage stilling til, om der skal stilles yderligere vilkår for stofferne Hvis virksomheden ønsker at tage råvarer i brug, som vil betyde afledning af andre organiske stoffer i spildevandet, end de organiske stoffer, der afledes med spildevandet i hht. det oplyste i denne tilladelse, skal de organiske stoffer i råvarerne ABC-vurderes jf. spildevandsvejledningen /1/. CMB skal godkende råvarerne inden ibrugtagning. Hvis virksomheden ønsker at tage råvarer i brug, som vil betyde afledning af andre tungmetaller, end de tungmetaller, der afledes med spildevandet i hht. det oplyste i denne tilladelse, skal råvarerne godkendes af CMB inden ibrugtagning. 5. Egenkontrol 5.1. Følgende procedurer skal være tilgængeligt for personalet på virksomheden: Driftsprocedure for neutraliseringstank 99 JT og ph-regulering (incl. kalibrering af phelektroder) af spildevand inden afledning til offentlig kloak. Driftsprocedure for tilsætning og afledning af biocid i køletårne. Driftsprocedure for spild/uheld med kemiske stoffer med risiko for afledning til spildevandskloak Analyser for egenkontrol af spildevand i henhold til vilkår 3.1. skal udtages i brønd M1. Prøverne skal foretages under normale driftsforhold Prøvetagning skal foretages af et af DANAK (eller tilsvarende akkrediteringsfirma) akkrediteret firma og analyser skal udføres af et af DANAK (eller tilsvarende akkrediteringsfirma) akkrediteret laboratorium. Prøvetagnings- og analyserapporter skal sendes direkte fra laboratoriet til CMB, for så vidt muligt senest 10 hverdage efter udtagning af prøven, på mailadressen spildevand@tmf.kk.dk. 8

9 5.4. Analyserne skal udføres efter de i vilkår 3.1. angivne metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Detektionsgrænsen for de ikke standardiserede analysemetoder skal som udgangspunkt være mindre end eller lig med 1/10 af grænseværdien for den pågældende parameter. Anvendelse af andre analysemetoder end de angivne skal aftales forudgående med CMB For suspenderet stof, bundfældeligt stof, sulfat, chlorid og kobber skal middelværdien af prøverne i kontrolperioden overholde emissionsgrænsen i vilkår 3.1. Værdierne for enkeltmålingerne af disse parametre må ikke overstige 3 gange emissionsgrænsen. Kontrolperioden defineres som et år og følger kalenderåret For zink skal middelværdien af prøverne i kontrolperioden overholde emissionsgrænsen i vilkår 3.1. Værdierne for enkeltmålingerne af disse parametre må ikke overstige 10 gange emissionsgrænsen. Kontrolperioden defineres som et år og følger kalenderåret Emissionsgrænserne i vilkår 3.1. for vandmængden, ph, temperatur, nitrifikationshæmning, kvælstof og fosfor er absolutte krav og må ikke overskrides i kontrolperioden Hvis der under en prøvetagningsperiode falder mere end 2,5 mm regn målt på virksomhedens egen regnmåler skal den udtagne prøve kasseres. Der skal i så fald udtages en ny prøve hurtigst muligt, som erstatning for den kasserede prøve Samtlige omkostninger i forbindelse med prøvetagning og analyse af spildevand, skal afholdes af virksomheden Virksomheden skal tilstræbe at anvende den bedst tilgængelige teknik (BAT), som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig, for at nedbringe forurening mest muligt, jf. Spildevandsvejledningen /1/. 6. Rapportering 6.1. Prøvetagnings- og analyserapporter for prøverne skal opbevares og fremvises mod anmodning af tilsynsmyndigheden. Prøvetagnings-rapporterne skal udformes i henhold til DS/ISO Ved konstatering af vilkårsoverskridelser skal CMB orienteres umiddelbart. Senest 10 hverdage efter overskridelsen skal virksomheden fremsende en redegørelse hvoraf årsagen til overskridelsen fremgår. Redegørelsen skal tillige indeholde forslag til handlingsplan, inklusiv en tidsplan, som sikrer vilkårsoverholdelse Virksomheden skal færdiggøre den igangværende undersøgelse af årsagen til forhøjede værdier for nitrifikationshæmningen af spildevandet. Ved undersøgelsens afslutning skal virksomheden indsende en skriftlig redegørelse, der belyser årsagen til nitrifikationshæmningen, efter aftale med CMB Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af mængden af afledt kvælstof. Handlingsplanen skal omfatte tidsplan samt forslag til indhold af pilot- og storskalaforsøg med substitution af salpetersyre med organiske syrer. Handlingsplanen skal være udarbejdet inden 1. januar 2015 og indsendes til CMB på miljoe@tmf.kk.dk Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af mængden af afledt fosfor. Handlingsplanen skal omfatte tidsplan samt forslag til indhold af pilot- og 9

10 storskalaforsøg med nedsættelse eller substitution af fosforholdige stoffer i et eller flere produkter i gæringsprocessen, samt evt. etablering af anlæg til fældning af fosfor inden afledning. Handlingsplanen skal være udarbejdet inden 1. januar 2015 og indsendes til CMB på miljoe@tmf.kk.dk En samlet årsopgørelse for kalenderåret skal fremsendes senest 1. april det efterfølgende år. Årsopgørelsen skal indeholde følgende oplysninger: Handlingsplan, inkl. tidsplan for vilkårsoverskridelser over kontrolåret. Resultater af gennemførte målinger i henhold til vilkår 3.1. Opgørelse af forbrug af spildevandsrelevante stoffer råvarer og hjælpestoffer, inkl. produkter der indeholder A-stoffer og B-stoffer (produkter med A- og B-stoffer fremgår af bilag 2). Vurdering af reduktions- og/eller substitutionsmuligheder for produkter med A- og B- stoffer i henhold til vilkår 4.3. Vurderingen skal indeholde beskrivelse af undersøgte alternativer, fordele/ulemper, overvejelser om teknik/økonomi mv. Eventuelle uregelmæssigheder eller driftsforstyrrelser i forbindelse med spildevandsafledningen Hvis måleresultaterne for parametrene i vilkår 3.1 i en kontrolperiode på 3 år er 25 % lavere end emissionskravet, kan antallet af prøver for den pågældende parameter nedsættes eller eventuelt udgå på baggrund af en konkret vurdering af CMB. Hvis de absolutte emissionskrav for vandmængde, ph, temperatur, nitrifikationshæmning, kvælstof og fosfor i en kontrolperiode overskrides med 25 % eller hvis middelværdierne for suspenderet stof, bundfældeligt stof, sulfat, chlorid, kobber og zink overskrides med 25 % i kontrolperioden, vil CMB foretage en konkret vurdering af, om der skal foretages vilkårsændringer jf. 30 i Miljøbeskyttelsesloven 1. 1 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. 10

11 KLAGEVEJLEDNING M.V. Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb den 2. maj 2014, være modtaget i Center for Miljøbeskyttelse. Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, samt klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr for at behandle klager. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver gebyret når nævnet har modtaget klagen fra Center for Miljøbeskyttelse. Du skal bruge opkrævningen ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Hvis gebyret ikke bliver betalt på den anviste måde og indenfor den fastsatte tidsfrist på 14 dage, bliver klagen afvist. Du kan læse mere om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Gebyret tilbagebetales, hvis: - afgørelsen ændres eller ophæves, - klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller - klagen afvises på grund af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af fristen for efterkommelse af afgørelsen som konsekvens af den tid der er gået til at behandle sagen i nævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Ansøger vil blive underrettet, hvis der inden klagefristens udløb indgives klage fra anden side. Søgsmål Opmærksomheden henledes på miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1, vedrørende søgsmål. Heraf fremgår det, at såfremt det ønskes at prøve afgørelsen ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort klageberettigede. Affaldshåndtering Virksomheden skal håndtere alt erhvervsaffald i overensstemmelse med det gældende Regulativ for Erhvervsaffald i Københavns Kommune. Regulativet og særlige bestemmelser for håndtering af erhvervsaffald kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside. Vejledning om sortering og bortskaffelse af affaldsfraktioner på virksomheden kan findes på kommunens hjemmeside. Vejledning om håndtering af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter kan ses på kommunens hjemmeside. For det genanvendelige affald gælder pr. 1. januar 2010, at virksomheden skal lave en aftale med en privat virksomhed om afhentning, eller køre på genbrugsstationen med det genanvendelige affald, hvis mængden er beskeden. Miljøstyrelsens register over miljøgodkendte genanvendelsesanlæg og indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald kan findes her: 11

12 Øvrigt Der er med denne spildevandstilladelse ikke taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning, f.eks. byggeloven, arbejdsmiljøloven eller beredskabsloven. Med venlig hilsen Martin Sune Møller / Kristine Karpf Hjortø 12

13 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE 1. Produktionsbeskrivelse 1.1. Oversigt over produktionsforhold Novozymes er en dansk bioteknologisk virksomhed, der forsker, udvikler og fremstiller, samt handler med bio-industrielle produkter, processer og ydelser, navnlig enzymer og mikroorganismer til industriel anvendelse. Virksomheden har hovedkontor i Bagsværd. Fabrikken i København på Fuglebakken ligger i tæt bebygget boligområde ved Hillerødgade og Nordre Fasanvej på Nørrebro. Grund og bygninger ( m 2 ) ligger dels i Københavns Kommune, dels i Frederiksberg Kommune. Figur 1. Oversigtsplan med angivelse af bygninger, processer og spildevandsbrønde (M1 og M4) på Fuglebakken 1.2. Drift Der er 218 ansatte (2012) og der arbejdes i 3 holds skift. Virksomheden har mulighed for at producere 24 timer 7 dage om ugen. Tabel 2 angiver hvilke processer, der foregår hvor og om der sker afledning fra de pågældende aktiviteter: 13

14 Tabel 2. Oversigt over bygninger, processer og afledning. Bygning Aktivitet Spildevand XR og XN Gæringsfabrik (mikroorganismerne opformeres i gæringstanke med substrat og beluftning) Køletårne XZ og XY Al GMO-holdigt mv. opsamles i slambehandlingsanlægget. Resten ledes via neutraliseringstank 99JT til kloak (M1) Køling af fermentationstanke Afledning af biocidholdigt kølevand via 99JT til kloak (M1) XS, XO og XP Oprensningsfabrik (gæringsvæsken oprenses ved hjælp af en række forskellige filtrerings-teknologier for at fraseparere enzymerne fra gæringsvæsken) Specificeret nedenfor XS Primæroprensning + granuleringsanlæg (flydende enzymkoncentrat tørres, granuleres og/eller pådysses en bærekerne). Afledning via 99JT til kloak (M1) (GMO-holdigt ledes til slambehandlingsanlæg) XO Sekundæroprensning + sweetzymeproduktion Afledning via 99JT til kloak (M1) (GMO-holdigt ledes til slambehandlingsanlæg) XP Sekundæroprensning Afledning via 99JT til kloak (M1) (GMO-holdigt ledes til slambehandlingsanlæg) YH og YM Lager til råvare og mellemvare Ingen afledning XK Kedelcentral til produktion af damp Afledning af procesvand fra ionbytning, rent vand. UC Maskinværksted Processpildevand fra vaskeplads afledes over OBU til kloak (M4) U-bygninger Laboratoriefaciliteter Al kemikalieaffald fra laboratorier bortskaffes, resten afledes. Bygning YI Administrationslokaler Afledning af sanitært spildevand direkte til offentlig kloak i Hillerødgade Siloer 99AT & 99BT Slambehandlingsanlæg Ingen afledning Siloer 99CT og 99ET Silo 99JT Modtagebeholdere ph regulering, ledes til slambehandlingsanlæg (ingen afledning) Neutraliseringstank Afledning til kloak (M1) (spildevandsbehandling), ph regulering inden afledning til M1 med CO2, salpetersyre og natronlud Bygningerne YH og YM er tidligere anvendt til standardisering og fyldning af færdigvarer. Disse aktiviteter er fra 2008 flyttet til Kalundborg og tilbage er kun lager- og administrations 14

15 faciliteter. Virksomheden ønsker på sigt at afkoble Y-områdets tilledning af overfladevand til M1 og i stedet lede det direkte til regnvandskloak i Hillerødgade. 2. Spildevandsgenererende processer Som det fremgår af tabel 2 forekommer der processpildevand fra følgende processer på virksomheden: Gæringsprocesser, herunder køletårne (bygning XR, XN og XZ, XY) Oprensningsprocesser, herunder produktion af sweetzymes (bygning XS, XO, XP) Maskinværksted (bygning UC) Der foregår ingen procesaktiviteter udendørs på virksomheden. I de følgende afsnit er de processer der genererer processpildevand beskrevet Gæringsfabrik Fremstilling af enzymer sker i en traditionel gæringsproces, der foregår under strengt sterile forhold i ståltanke. Produktionsorganismer vokser i et næringssubstrat under kraftig omrøring og beluftning. Næringssubstratet består hovedsageligt af vand, protein, kulhydrat og salte. Gæringsprocessen udvikler varme, og det er derfor nødvendigt at køle tankene under produktionen. Figur 2. Gæringsfabrik på Fuglebakken Gæringsfabrikken omfatter hovedparten af lokalerne i bygningerne XR og XN, samt en del af de omliggende udendørs lokaliteter, herunder tanke til oplag af kulturvæske, læsseplads for kulturvæske samt sump ved gæringsskorsten XF. Selve gæringsprocessen foregår i to gæringshaller, som udgør de ydre rammer for et større antal lukkede gæringstanke. I bygning XR foregår gæringsprocessen i tanke på 40 m 3 og 80 m 3, i bygning XN i tanke på 80 m 3. Alle tanke og rørsystemer til transport af sterile medier og kulturvæske er specielt indrettet til produktion med genetisk modificerede mikroorganismer. Der vil normalt være sideløbende 15

16 produktion af forskellige produkter baseret på både traditionelt fremstillede og genetisk modificerede mikroorganismer. Når gæringsprocessen er afsluttet, pumpes kulturvæsken til oprensning i rensningsfabrikken, bygning XS (primærrensning) eller transporteres til Novozymes anlæg i Kalundborg eller Bagsværd. Spildevand: Afleveringen afsluttes med et eller flere vandskyl, så rester af gæringsvæske fra gæringstanken og afleveringssystemet overføres til modtagelsestanken (buffersilo), hvorfra det ledes til slambehandlingsanlægget. Herved sikres at den efterfølgende rengøring af udstyret kun vil medføre afledning af skyllevand med et reduceret indhold af suspenderet stof, herunder produktionskim. Spildevandet fra gæringsfabrikken består under normale produktionsforhold udelukkende af rengøringsvand fra rengøring af tanke, samt aftappet kølevand med biocider fra køletårne. I forbindelse med aflevering af GMO-holdig kulturvæske fra gæringsfabrikken til rensningsfabrikken er alle afløb mod offentlig kloak lukkede. Alt spildevand, der kan indeholde større mængder af genetisk modificerede mikroorganismer, opsamles ved hjælp af et specielt opsamlingssystem. Opsamlingssystemet leder spildevandet til slambehandlingsanlægget. I en nødsituation kan alle spildstrømme, som under normale produktionsforhold føres til det kommunale spildevandssystem, omdirigeres til slambehandlingsanlægget Oprensningsfabrik Oprensningsfabrikken består af bygning XS (primæroprensning) og bygningerne XO og XP (sekundæroprensningen). Bygningerne indeholder diverse tanke samt filterpresse automat, rammefilterpresser, inddampere, ultrafiltreringsmoduler og hjælpeudstyr. 16

17 Figur 3. Flydende oprensning på Fuglebakken Der anvendes en række forskellige enhedsoperationer til oparbejdning af produktet. Oprensningen starter i bygning XS med nedtagning af kulturvæske direkte fra gæringsfabrikken. Nedtagning foregår i helsvejsede rør, der via en koblingstavle føres til en nedtagningstank. Fra nedtagningstanken føres kulturvæsken til første oprensningstrin i bygning XS, hvorfra den forfiltrerede kulturvæske overføres til modtagetank i bygning XO/XP. Produktionsudstyret sammenkobles på forskellig vis afhængig af det pågældende produkt. Fabrikkens produkter er enzymkoncentrat, som videreforarbejdes på fabrikkens øvrige anlæg (spray) eller transporteres til fabrikkerne i Kalundborg eller Bagsværd. Spildevand: Afhængig af den kulturvæske, der oprenses (GMO eller non-gmo) ledes spildevandet enten til opsamling i det centrale slambehandlingsanlæg eller afledes over neutraliseringstank (ph regulering) til offentlig kloak. Rengøringsvand fra rengøring af procesudstyr, der kan indeholde større mængder genmodificerede organismer ledes til slambehandling. Spildevand fra sekundæroprensningen (såkaldt tyndt slam ) vil under normale produktionsforhold ikke indeholde genmodificerede organismer over kim/ml. Sweetzymes I bygning XO findes en særlig produktion af glukose isomerasen Sweetzyme, der er et immobiliseret enzym til anvendelse ved fremstilling af fruktose og sukkersirupper. Når isomerasen er immobiliseret vil den kunne anvendes i flere måneder. 17

18 Figur 4. Produktion af Sweetzyme på Fuglebakken Kulturvæske fra gæringen opsamles i to modtagetanke efter fortynding og ph-regulering, hvorefter den ledes til tre krydsbindtanke. Her immobiliseres enzymet ved hjælp af glutaraldehyd under tilsætning af kiselgur og ammoniumsulfat og en efterfølgende flokkulering. Efter en vis reaktionstid er al glutaraldehyden krydsbundet med enzymet i kulturvæsken. Den frafiltrerede filterkage granuleres og ekstruderes for til sidst at tørres og sigtes. Rensningsfabrikkens lagerfaciliteter til glutaraldehyd (50 %) består af to tanke på hver ca. 30 m 3. Ud fra en samlet risikovurdering, begrænses oplaget imidlertid til maksimalt 42 tons. Tankbetegnelserne er 28BT og 28CT. Tankene er placeret i bygning XO, i den ende af bygningen, der vender ud mod Nordre Fasanvej. Tankene er placeret i en tankgård og af hensyn til arbejdsmiljøet er de anbragt i et plexiglas bur. Spild af glutaraldehyd ved brud på tankene eller utætheder i pumpen vil altid opsamles i graven omkring tankene. Udløbet fra graven er altid lukket, men kan åbnes og forbindes til kloak via neutralisationsbrønden under rengøring. Spildevand: Spildevandet fra produktionen af Sweetzyme har et højt indhold af sulfat. For at kunne overholde den vejledende grænseværdi (500 mg/l) fra Miljøstyrelsen for afledning til offentlig kloak, har det tidligere været nødvendigt at opsamle størstedelen af denne spildstrøm i slamsiloerne og transportere den til fabrikken i Kalundborg. I dag afledes spildevandet fra sweetzymes til Lynetten. Novozymes regner med, at produktionen af Sweetzymes flyttes til udlandet med udgangen af 2014, men at den ledige kapacitet på fabrikken vil blive fyldt ud af en anden produktion. 18

19 2.3. Maskinværksted I bygning UC er der etableret et maskinværksted med diverse drejebænke, svejseanlæg mv. Der forekommer spildevand fra værkstedet i forbindelse med en udendørs vaskeplads, hvor forskellige emner højtryksspules med hedtvandsanlæg over opsamlingskar med afskærmning langs siderne. Der anvendes ikke sæbe eller andre afrensningsprodukter på vaskepladsen. Fra opsamlingskaret ledes spildevandet til olieudskiller (bestående af to separate anlæg, slamudskiller og olieudskiller) i kælderen under bygning UC. Udskillerne er etableret med alarm og tømmes efter fast aftale af godkendt modtager 1 gang årligt. 3. Råvarer og hjælpestoffer Novozymes registrerer løbende anvendelsen af samtlige råvarer og rapporterer hvert år det samlede forbrug, samt forbruget af miljøkritiske råvarer til miljømyndighederne (Center for Miljøbeskyttelse/Miljøstyrelsen). Langt hovedparten består af landbrugsprodukter, chlorider, sulfater og syre/baser. Når en ny råvare tages i brug på Fuglebakken bliver den systematisk miljøvurderet af Novozymes miljøafdeling. Udgangspunktet for vurderingen er MSDS for den pågældende råvare, samt evt. supplerende oplysninger indhentet fra leverandøren. Råvaren vurderes og kategoriseres på baggrund af akut toksicitet (dyr), bionedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og økotoksicitet. Råvarens faremærkning og eventuel placering på Miljøstyrelsens effektliste eller listen over uønskede stoffer kontrolleres. I forbindelse med ansøgning om tilslutningstilladelse /5/ har Novozymes vedlagt følgende oversigter: En komplet liste over anvendte råvarer og forbrug i 2012 En komplet liste over mærkningspligtige råvarer på Fuglebakken. Disse oplysninger behandles fortroligt af Center for Miljøbeskyttelse, hvorfor de ikke er vedlagt nærværende tilladelse som bilag. 4. Spildevandsstrømme Spildevandet fra Novozymes består af overfladevand, sanitært spildevand og processpildevand. Overfladevand Overfladevand fra tagarealer og befæstede arealer på virksomheden afledes via afløbsriste i produktionsområdet (X-bygningerne) til proceskloak og neutraliseringstank (silo 99JT) inden afledning til offentlig kloak i M1. Overfladevand fra U-bygningerne syd for Hillerødgade ledes til offentlig kloak via pumpebrønd M4. Sanitært spildevand Der afledes sanitært spildevand fra toiletter, baderum, køkkener og rengøring på virksomheden. Af hensyn til virksomhedens produktionskrav bliver produktionsarealer rengjort flere gange om ugen. Processpildevand 19

20 Processpildevand er vand der afledes fra produktionsrelaterede processer. For Novozymes tilfælde drejer det sig primært om gærings- og rensningsprocesser. Derudover afledes beskedne mængder fra vaskeplads i forbindelse med værkstedet i U-området syd for Hillerødgade. Fra virksomhedens laboratorier forekommer kun almindeligt sanitært spildevand, da al faremærket kemi bortskaffes som farligt affald. De processpildevandsgenererende aktiviteter er beskrevet i afsnit Kloakforhold Bilag 1 viser en oversigt over kloakforholdene på virksomheden. Virksomheden er beliggende i fælleskloakeret område, hvilket vil sige at overfladevand og spildevand ledes via fælles kloakledning til rensning på Renseanlæg Lynetten. Afledning til det offentlige kloaksystem sker gennem to målebygværker og en direkte ledning fra bygning Y1: Målebygværk M1 modtager vand fra neutraliseringstank 99JT, der opsamler: o Alt processpildevand o Sanitært spildevand fra enkelte toiletter i X-området o Overfladevand fra X-området Målebygværk M4 modtager spildevand fra: o Spildevand fra laboratorier o Værksted og vaskeplads o Kantine i U-området Sanitært spildevand fra administrationsbygning Y1 ledes direkte til offentlig kloak i Hillerødgade. Der afledes ingen spildevand fra XS bygningen via udløbet til Glentevej (jf. bilag 1). Spildevand fra kantinen ledes til M4 via fedtudskiller i kælderen af bygning UD. Spildevand fra vaskeplads og værksted i U-området sker gennem slamfang og olieudskiller placeret i kælderen af bygning UC til målebygværk M4. Ca. 98 % af det samlede spildevand afledes gennem M1 og ca. 2 % gennem M Vandforbrug og afledning Virksomhedens vandforbrug registreres af Frederiksberg Forsynings hovedmålere (10 stk.). Under hovedmålerne findes et antal bi-målere, der registrerer vandforbruget i de enkelte afdelinger eller processer. Op mod halvdelen af det forbrugte vand afledes ikke til kloak igen. En delmængde transporteres til Kalundborg for NovoGro-produktion, en delmængde indgår i færdigvarerne og noget fordamper via fabrikkens køletårne. I samarbejde med Frederiksberg Forsyning er det kortlagt, at det vand der indkøbes og registreres via de 10 hovedmålere på Fuglebakken kun afledes via ovennævnte målebrønde. Frederiksberg Forsyning udarbejder på den baggrund en årlig refusionsopgørelse over afledningsafgiften baseret på forskellen mellem indkøbt vand og afledt spildevand. 20

21 En oversigt over den årlige mængde afledt spildevand til offentlig kloak er givet i figur 5. Figur 5. Årlig spildevandsafledning til kloak (m 3 /år) for Flowmåleren i målebygværk M1 logges løbende af procescomputeren og den dagligt afledte vandmængde aflæses og føres i logbog. Ved beregning af den afledte mængde spildevand og mængden af indholdsstoffer (kg) udgår efter aftale med myndighederne de mængder, hvor det har regnet mere en 2,5 mm i prøveudtagningsperioden. For disse regndøgn anvendes i stedet en spildevandsmængde beregnet som gennemsnittet af de øvrige døgn. Den gennemsnitlige døgnafledning fra M1 i 2012 var 730 m 3. Efter 2008 aflæses spildevandsmåleren i M4 kun månedligt. De aflæste vandmængder indgår i den samlede opgørelse af afledt spildevand og i beregningen af særbidragspligtige mængder. Den gennemsnitlige døgnafledning i 2007 var 17,5 m 3, svarende til en årlig afledning på m 3. M1 modtager alt spildevand fra fabrikken via neutralisationstanken (silo 99JT). 5. Spildevandets sammensætning Produktionsspildevandet fra Novozymes stammer næsten udelukkende fra gærings- og rensningsprocesserne fra enzymproduktionen. Derudover forekommer der en mindre mængde spildevand fra værkstedets vaskeplads i U-området. Spildevandet fra gærings- og rensningsprocesserne indeholder en blanding af organiske stoffer, uorganiske salte samt rengørings- og desinfektionskemikalier. Tabel 3 viser den samlede mængde af suspenderet stof, chlorid, sulfat, kvælstof, fosfor og COD, der er afledt til offentlig kloak, men også de mængder der blev transporteret til Renseanlæg Damhusåen i forsøgsperioden Novozymes oplyser, at det ikke altid har været muligt at få medtaget alle mængderne til Damhusåen i det relevante regnskabsår. Novozymes har bogført disse mængder i det efterfølgende regnskabsår og dette er den væsentligste forklaring på unaturlige variationer i stofmængderne fra år til år. Grundet denne fejlkilde, tages der i denne beskrivelse af spildevandets sammensætning udgangspunkt i gennemsnitsmængderne for årene Transporterne til Renseanlæg Damhusåen ophørte fra og med 2011 og dette spildevand blev i stedet afledt til offentlig kloak gennem neutraliseringstanken og M1. Novozymes oplyser, at der 21

22 samlet over perioden blev transporteret ca. 104 tons suspenderet stof, 33 tons kvælstof og 6 tons fosfor til Renseanlæg Damhusåen. Tabeller og figurer der viser døgnmålingerne af suspenderet stof, chlorid, sulfat, kvælstof, fosfor og COD for det spildevand der udelukkende er blevet afledt til offentlig kloak fra M1 findes i bilag 3. Tabel 3. Totale mængder afledt til kloak eller kørt til Renseanlæg Damhusåen. Værdier for chlorid og sulfat i 2013 foreligger endnu ikke. År Spildevand SS (tons) Cl (tons) SO4 N P (tons) COD (m3) (tons) (tons) (tons) Gennemsnit Generelle parametre ph værdien af produktionsspildevandet afhænger af det specifikke produkt der fremstilles, samt doseringen af base og syre i den efterfølgende CIP-rensning af produktionstankene. Da produktionsspildevandet opsamles i neutraliseringstanken inden afledning, vil ph værdien ligge inden for 6,5-9, forudsat at ph reguleringen forløber planmæssigt. Indholdet af suspenderet stof i spildevandet er blevet målt regelmæssigt ca. 20 gange årligt i perioden for spildevandet afledt til kloak. I ca. 20 % af prøverne lå koncentrationen over emissionskravet på 500 mg/l, med en højeste værdi på mg/l. I gennemsnit blev 120 tons suspenderet stof afledt til kloak eller kørt til renseanlæg Damhusåen om året i perioden Koncentrationen af chlorid blev i perioden målt ca. 15 gange årligt. I ca. 9 % af prøverne lå koncentrationen over emissionskravet på mg/l, med en højeste værdi på 1900 mg/l. Tilsætningen af chloridholdige stoffer afhænger af recepten på de forskellige produktioner. Koncentrationen af sulfat blev i perioden målt ca. 15 gange årligt. I ca. 33 % af prøverne lå koncentrationen over emissionskravet på 500 mg/l, med den højeste værdi på mg/l. Det er især produktionen af Sweetzymes, der bidrager til sulfatindholdet i spildevandet Næringsstoffer Den samlede mængde kvælstof, der enten blev afledt til kloak eller kørt til Renseanlæg Damhusåen lå gennemsnitligt på 57 tons/år i perioden Kvælstoffet kommer hovedsageligt fra HNO 3 (ca tons N/år), hvoraf CIP-renseprocesserne udgør ca. 30 tons N/år. Derudover bidrager neutralisering med salpetersyr i 99JT også til kvælstofafledningen. Årsgennemsnittet for COD/N forholdet for år er vist i bilag 3, figur 21. Forholdet varierede i perioden mellem ca. 9 i 2010 til ca. 16 i

23 Den samlede mængde fosfor, der enten blev afledt til kloak eller kørt til Renseanlæg Damhusåen lå gennemsnitligt på 14 tons/år i perioden Fosfor stammer altovervejende fra råvarer der tilsættes i forbindelse med gæringsprocesserne på fabrikken. Råvarer (mængde og art) doseres typisk i henhold til fastlagte og afprøvede recepter eller produktionsforskrifter. På Fuglebakken blev der i 2008 produceret ca. 30 forskellige produkter og der kan erfaringsmæssigt være betydelige forskelle i indholdet af fosfor i spildevandet, afhængig af det aktuelle produktmix i (gærings-)produktionen. Recepten eller produktionsforskriften kan imidlertid foreskrive tilsætning af overskydende råvarer for at give en vis sikkerhedsmargen i forhold til det optimale forløb af gæringsprocessen. Der foreligger pt. ikke en valideret undersøgelse af den direkte sammenhæng mellem fremstillingen af et givet produkt og koncentrationen af fosfor i spildevandet Organisk stof Den samlede mængde COD, inkl. det der blev kørt til Renseanlæg Damhusåen lå gennemsnitligt på 566 tons/år i perioden Der blev i perioden taget i alt 80 prøver for COD. I 36 tilfælde blev der udover COD også foretaget bestemmelser af BOD. Forholdet mellem COD/BOD var i 31 af disse tilfælde mindre end 3 2. Analyseresultaterne tyder umiddelbart på, at det organiske stof i spildevandet for det meste skulle være let nedbrydeligt, men forsøget med transport af spildevand til Renseanlæg Damhusåen i viste, at det organiske indhold i dette spildevand i realiteten ikke var så let nedbrydeligt i renseanlægget som ventet Miljøkritiske stoffer Tungmetaller Spildevandet fra Fuglebakken er to gange årligt blevet analyseret for indhold af tungmetaller. Resultaterne for perioden fremgår af figur 6. På grund af meget lave niveauer i forhold til den fastsatte grænseværdi vurderede CMB, at det fra 2008 ikke længere var nødvendigt med regelmæssige analyser for krom og nikkel. Alle målinger ligger under fastsatte grænseværdier. Figur 6. Koncentration tungmetaller (mg/l) Hvis COD/BOD forholdet er over 3 betragtes det organiske indhold som svært nedbrydeligt og let nedbrydeligt hvis COD/BOD forholdet er under 3. 23

24 Produktioner, der af Novozymes vurderes at have et forhøjet indhold af tungmetaller på baggrund af recepten/produktionsforskriften, ledes ikke til kloak, men opsamles i stedet i slambehandlingsanlægget og køres til videre behandling i Kalundborg. EDTA Der foreligger ikke analyser for EDTA-indholdet i Novozymes spildevand. Novozymes oplyser, at forbruget blev reduceret fra ca. 10,4 tons ren EDTA i 2008 til ca. 2 tons ren EDTA i Det svarer til et fald i koncentrationen fra 41 mg/l i 2008 til 8 mg/l i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for EDTA ligger på 2 mg/l Nitrifikationshæmning Målinger af nitrifikationshæmningen af Novozymes spildevand fra viser, at hæmningen overvejende lå under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 50 % (figur 7). Figur 7. Nitrifikationshæmning i spildevandet fra M1 i perioden Detektionsgrænsen for nitrifikationshæmningen er 20 %. Resultaterne på grafen, der ligger under 20 % repræsenterer derfor ikke den præcise værdi, men er kun et udtryk for at hæmningen er mindre end 20 %. I 2008 lå hæmningen dog over 50 % i det første halvår. For at lokalisere årsagen til de forhøjede værdier gennemgik Novozymes biocid-tilsætningen og praksis for afdræning af køletårnsvand i samarbejde med leverandøren af biociderne. Et fuldstændigt stop for biocid-dosering i ca. 3 uger i august/september 2008 havde umiddelbart en positiv effekt på spildevandets hæmning, der igen kom under vilkårsgrænsen. Derimod kunne der konstateres stigende mikrobiel vækst (herunder vækst af legionella) i selve køletårnene. For både at holde den mikrobielle vækst nede og undgå at hæmningsprocenten oversteg det acceptable niveau, gennemførte Novozymes en række ændringer: Doseringen af biocid reduceres til det halve (fra ca. 50 l/uge til ca. 25 l/uge) Et biocid blev udskiftet til et andet, der er specifikt rettet mod legionella og med bedre vedhæftning (større kontakttid i tårnene) 24

25 Kølevandet afdrænes nu umiddelbart før tilsætning af biocid og ikke lige efter (længere virkningstid) ph og ledningsevne i køletårnsvandet blev sat op Der føres nu ugentlig kontrol med vandbehandlingens effektivitet (analyse for totalkim) Gamle køletårne blev i perioden erstattet med nye, mere rengøringsvenlige køletårne, med bedre styring af vandbehandlingen Efter at enkelte ordinære spildevandsanalyser for nitrifikationshæmning i første halvår 2013 igen viste for høje hæmningsniveauer, iværksatte Novozymes et særligt undersøgelses- og analyseprogram med henblik på at identificere de specifikke årsager til hæmningen. Undersøgelsesprogrammet omfatter derudover: vurdering og identifikations af råvarer med hæmmende potentiale og anvendelsespraksis løbende kortlægning og registrering af processer og produkter, herunder eventuelle uregelmæssige hændelser verifikation af analyseresultater udvidet prøvetagning opstrøms spildevandet daglige analyser for hæmning i spildevandet fra brønd M1 Resultaterne af de daglige spildevandsanalyser under måleprogrammet fremgår af figur 8. Novozymes vurderer ud fra resultaterne, at spildevandet fra Fuglebakken kun er hæmmende i meget begrænset omfang. I enkelte tilfælde har der været forhøjet nitrifikationshæmning, mens det generelle billede er at spildevandet hæmmer < 20 %. Figur 8. Resultater af Novozymes daglige målinger for Nitrifikationshæmning i sept./okt Virksomheden kan ikke umiddelbart koble de forhøjede værdier for nitrifikationshæmning med afledning af biocidholdigt vand fra køletårnene. Efter Novozymes opfattelse, bekræfter undersøgelsesprogrammet at forhøjet hæmning (> 50 %) i spildevandet typisk er enkeltstående og tidsmæssigt afgrænsede tilfælde og dermed ikke udtryk for at spildevandet er hæmmende gennem længere perioder. Novozymes følger fortsat op på undersøgelsesprogrammets resultater. 25

26 6. Spildevandsrensning Virksomhedens spildevandsstrømme fra produktionen opdeles i tykt og tyndt slam. Det tykke slam transporteres til Novozymes, Kalundborg til videreforarbejdning og det tynde slam afledes via M Slambehandlingsanlæg Tykt slam defineres som den spildstrøm, der ikke ledes til offentlig kloak på grund af eksempelvis højt indhold af GMO eller fordi myndighedskrav (grænseværdier) på specifikke indholdsstoffer ikke vil kunne overholdes. Anlægget består af to slamsiloer (99AT og 99BT) som kan modtage slam fra alle produktionsbygninger. I de enkelte produktionsafsnit er der opstillet lokale opsamlingstanke. Spildstrømme fra fabrikkerne føres i lukkede rør til en modtagemanifold hvorfra slammet fordeles i to modtagebeholdere (99CT og 99ET). I modtagebeholderne ph-justeres slammet med natriumhydroxid/natronlud (NaOH) inden aflevering til slamsiloerne. Den ene slamsilo (99BT) vil fra midt 2014 ikke længere benyttes som slamsilo, men overgår i stedet til spildevandsbehandling, som neutraliseringstank før tilledning til 99JT (jf. næste afsnit om spildevandsbehandling). I bygning XP er der placeret et anlæg til varmebehandling af slam. Anlægget har ikke været i drift i en årrække. Det opsamlede og behandlede (stabiliserede) slam fyldes på tankvogne (typisk m 3 ) og transporteres til viderebehandling i Kalundborg, hvor det indgår i produktionen af NovoGro og udbringes på landsbrugsjord. Der transporteres i gennemsnit ca. 8 lastbiler pr. uge til Kalundborg. Slambehandlingsanlægget er kontinuert overvåget og styres automatisk via processtyringssystemet SATT. Spildevand fra slambehandlingsanlægget stammer hovedsageligt fra rengøring og ledes tilbage til slambehandlingsanlægget. Eventuelt spild fra læsseplads for tankvogne løber i et lukket afløbssystem og returneres til slamsiloerne. Der afledes derfor ikke spildevand fra anlægget til offentlig kloak Spildevandsbehandlingsanlæg Tyndt slam, der ledes til offentlig kloak, afledes fra silo 99JT til offentlig kloak via M1 (jf. bilag 1). ph reguleres automatisk ud fra målinger på delstrøm fra siloen. Derudover måles ph inden afledning til M1 og spildevandet sendes retur til regulering, hvis ph er for høj eller lav inden afledning. ph regulering sker ved hjælp af kuldioxid, salpetersyre og natronlud. Da kapaciteten for spildevandsbehandling er for lille i 99JT vil anlægget blive ombygget (jf. foreløbige tegninger i bilag 5). Silo 99BT overgår i den forbindelse fra slambehandlingsanlægget til spildevandsbehandlings-anlægget. 99BT bliver afkoblet silo 99AT og bliver i stedet koblet til silo 99JT, så spildevands-strømmen ledes via 99BT inden 99JT. Der vil blive etableret ph reguleringsudstyr i 99BT til-svarende det der i dag findes i 99JT, men vilkårsmålinger vil fortsat blive taget fra 99JT. Ombygningen forventes færdig i midt Det 26