Kommunal boliganvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal boliganvisning"

Transkript

1 Kommunal boliganvisning En analyse af praksis og politik i Københavns kommune Ivan Christensen Tobias Børner Stax Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 14:2002 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 Kommunal boliganvisning En analyse af praksis og politik i Københavns Kommune Ivan Christensen Tobias Børner Stax Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 14:2002 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

3 Om undersøgelsen Dette arbejdspapir er den anden rapportering fra undersøgelsen De almene boliger og ansvaret for de svageste, som Socialforskningsinstituttet gennemfører på foranledning af Boligselskabernes Landsforening, der også har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter dels en kvalitativ undersøgelse af udvalgte kommuners handlemuligheder og strategier ved anvisning af boliger, dels en registerundersøgelse der analyserer indflytninger i de almene boliger. Dette arbejdspapir består af en kvalitativ analyse af Københavns Kommunes anvisningspolitik og praksis. Arbejdspapiret beskriver de overordnede politiske rammer og præmisser omkring kommunens anvisning af almene boliger til borgere i akut bolignød, samt udviklingen i denne politik over tid. Ydermere beskrives organiseringen af anvisningsarbejdet i kommunen, antallet af anvisninger, samt hvad det er for mennesker kommunen hjælper med at finde en bolig. Endelig forsøges det at belyse hvilke muligheder og barrierer der er for at inddrage private aktører på boligmarkedet i kommunens akutanvisning. Der er tidligere i undersøgelsen udgivet en midtvejsrapportering, der indeholder foreløbige analyser af en kvalitative undersøgelse af fire kommuners anvisningspolitik og praksis. De fire kommuner er København, Århus, Svendborg og Søllerød. Her beskrives de overordnede rammer og præmisser omkring kommunernes anvisning af almene boliger til borgere i akut bolignød og der redegøres for centrale aspekter af lovgivningen samt tidligere undersøgelser, der kan medvirke til at belyse problemstillingen. Der vil i forbindelse med undersøgelsen fremover blive publiceret arbejdspapirer, der vil omhandle: - indflytninger i almene boliger (registerundersøgelsen) - endeligt arbejdspapir om kommunal anvisningspraksis i de fire kommuner - arbejdspapir om indflytterne i de såkaldte TOR-boliger (de kommunale boliger, som blev frasolgt af Københavns Kommune igennem ejendomsselskabet TOR I/S). Endelig vil der på baggrund af arbejdspapirerne i sommeren 2003 blive udgivet en SFIrapport, der opsamler resultaterne fra samtlige arbejdspapirer. Der er til undersøgelsen knyttet en følgegruppe, bestående af cheføkonom Bent Madsen og direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening; lektor Hans Thor Andersen, Geografisk Institut, Københavns Universitet; seniorforsker Hedvig Vestergaard, By og Byg; samt seniorforsker Inger Koch-Nielsen, Socialforskningsinstituttet. Følgegruppen har kommenteret et første udkast til arbejdspapiret og takkes for gode kommentarer. Endvidere takkes de medarbejder i Københavns Kommune, Københavns Grundejerforening og de almene boligorganisationer der har været behjælpelige med informationer generelt og/eller som har ville medvirke til undersøgelsen i forbindelse med interviews. Arbejdsnotatet er udarbejdet af kandidatstipendiat Tobias Børner Stax og studentermedhjælp Ivan Christensen. Forskningsleder Ole Gregersen har været ansvarlig for projektledelsen. 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning, diskussion og hovedresultater Anvisning sker kun til almene boliger Anvisningsprocessen og organiseringen Målgruppen for den kommunale anvisning Private aktører? Kapitel 2 Om undersøgelsen Problemstilling Design og metode for undersøgelsen af Københavns Kommune 15 Kapitel 3 Københavns Kommunes boligmarked og de kommunale Anvisninger Kapitel 4 Frasalget af de kommunale ejendomme TOR I/S Kapitel 5 Organiseringen af anvisningen Informationerne indhentet til anvisningen Ventelister eller akutvurderinger De sager der ikke umiddelbart bliver fremmet En uklar rolle for de ansatte i 7. kontor Kapitel 6 Københavns Kommunes anvisningspolitik Nogle eksempler på anvisningsberettigede En kvalitativ vurdering af hvem der bliver indstillet Man må ikke kunne finde noget selv Der skal være et formål med anvisningen Pladsmangel er ikke en gyldig grund Ikke entydigt hvilke problemer udover boligproblemer der faktisk er problemer Man må ikke være for langt ude Hvem fylder meget i dag Mens der ventes Opsamling Kapitel 7 Hvem er de anviste? Nogle tal Er der sket en udvikling i gruppen der indstilles? Kapitel 8 Boligorganisationernes syn på Københavns Kommunes brug af anvisningsretten To boligselskaber og en boligforening Samarbejdet med Københavns Kommune De anviste

6 Kapitel 9 Private aktører og kommunal anvisning Dem der i dag spiller en aktiv rolles forhåbninger De privates usikkerhed Referencer Bilag 1 Vignetter Bilag 2 Anvisningsskema Arbejdspapirer publiceret af Socialforskningsinstituttet

7 Kapitel 1 Sammenfatning, diskussion og hovedresultater Boligselskabernes Landsforening har bedt Socialforskningsinstituttet om at belyse de almene familieboligers rolle i kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere, der af forskellige årsager kan komme i akut bolignød. Nærværende undersøgelse sigter således mod at redegøre for: hvem der får anvist en bolig gennem kommuner, hvilken rolle de almene familieboliger spiller for anvisningsmulighederne, og hvilke barrierer der er for at inddrage de private boligudlejere til løsning af boligsociale opgaver. Problemstillingen for dette arbejdspapir er begrænset geografisk til Københavns Kommune. I dette kapitel opsummerer vi først analysen af Københavns Kommune. Det efterfølgende kapitel 2 præsenterer undersøgelsen. I kapitel 3 præsenteres Københavns Kommunes boligmarked og antallet af anvisninger i kommunen. I kapitel 4 diskuteres salget af de kommunale boliger gennem TOR I/S. I kapitel 5 præsenteres organiseringen af den kommunale anvisning. I kapitel 6 forholder vi os til kommunens anvisningspolitik og centrale anvisningskriterier. I kapitel 7 forholder vi os til oplysninger om de anviste klienter. I kapitel 8 præsenteres boligorganisationers syn på den kommunale anvisning, og i kapitel 9 handler det om barrierer og muligheder for at inddrage private aktører i den kommunale anvisning Anvisning sker kun til almene boliger I Københavns Kommune er der almene boliger, hvilket svarer til 20 pct. af kommunens samlede boligmasse. Ud af de almene boliger er almene familieboliger. Det er anvisningen til de almene familieboliger, der behandles i denne undersøgelse. Anvisningen foregår under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 7. kontor, der ifølge aftale med de almene boligorganisationer har anvisningsret til hver 3. ledige almene familiebolig. Københavns Kommune havde i år 2001 anvisningsret til boliger, hvilket var en smule færre end de foregående 2 år. 5

8 Det er et særligt karakteristikum ved Københavns Kommune at der ikke findes kommunale boliger, der spiller en rolle i anvisningen. I perioden frasolgte kommunen alle de kommunale boliger via ejendomsselskabet TOR I/S hvorfor man i dag ikke har mulighed for at anvise til andre typer af boliger end de almene. Frasalget har betydet, at Københavns Kommune de senere år har haft betydeligt færre boliger at anvise til end tidligere. I forbindelse med salget af TOR-ejendommene estimerede kommunen, at ca boliger om året ville kunne løse de akutte boligsociale problemer. Dette vurderede behov var således betydeligt højere, end det antal boliger kommunen faktisk har fået stillet til rådighed de senere år, hvilket blandt andet skyldes en lavere fraflytningsprocent i de almene boliger end forventet. Da kommunen ikke har andet at anvise til end de almene boliger, har man måtte a) opskrive flere på ventelisten til en akutbolig og b) stramme tildelingskriterierne. Ventetiden på at få en bolig gennem den kommunale anvisning er steget de senere år, der berettes om ventetider i dag på 9-12 måneder for enlige og 6-9 måneder for familier. Den første april 2002 stod 772 personer på ventelisten Anvisningsprocessen og organiseringen Selve anvisningsprocessen sker i et samspil mellem en central anvisning og så enten et lokalcenter, et rådgivningscenter eller et handikapcenter, evt. i samarbejde med en 94- institution 1. Når en indstilling er udformet indsendes den til 7. kontor under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der vurderer sagen og tager stilling til om den indstillede lever op til kommunens krav. Hvis ansøgeren er berettiget til en boliganvisning, kommer den indstillede på en akutventeliste. Det er ikke umiddelbart klart, i hvor høj grad der i Københavns Kommune er tale om en egentlig venteliste versus i hvor høj grad, der er tale om at ansatte i 7. kontor skønner, hvem der har mest behov, når en lejlighed bliver stillet til rådighed for kommunal anvisning. Der er i organiseringen af den kommunale anvisning lagt op til, at det centrale niveau 7. kontor blot er en administrativ enhed. Men samtidig tyder meget på, at der i højere og højere grad i 1 Vi vil i det følgende nøjes med at tale om lokalcentre i forbindelse med indstillinger til 7. kontor. Det er ikke, fordi vi vil negligere de øvrige, men de fleste indstillinger går gennem lokalcentrene, og det gør sproget mere flydende. Vi bruger således lokalcentrene som samlebetegnelse for de forskellige institutioner, der kan indstille til, at en klient bliver fremmet i boliganvisningen af 7. kontor. 6

9 sammenhæng med at antallet af indstillede overstiger antallet af boliger til rådighed for anvisning lægges sagsbehandlende aspekter ind under dette kontors funktoner. Dette synes at være en potentiel kilde til spændinger mellem lokalcentrene og Københavns Kommunes centralforvaltning Målgruppen for den kommunale anvisning Målgruppen for kommunal anvisning er mennesker, der har et påtrængende boligsocialt behov, hvilket udspecificeres som mennesker der udover at mangle en egnet bolig, også har risiko for at få andre alvorlige problemer, og hvor løsningen af det boligsociale behov afhjælper disse problemer helt eller delvist. (Københavns Kommune, 1998:6). Det er således ikke nok at have et boligproblem for at blive anvist bolig gennem kommunen. Der skal udover den manglende bolig være tale om, at klienten også har risiko for at få andre sociale problemer, og tildelingen af bolig skal være med til at afhjælpe disse problemer. Hvilke andre problemer end boligløshed, der skal være tale om, er ikke entydigt, det afhænger i sidste instans af den enkelte sagsbehandlers skøn og helhedsvurderinger baseret på de udarbejdede vejledninger m.m. Hertil kommer en umiddelbar første afgrænsning, nemlig at folk der anvises bolig ikke selv skal have mulighed for at finde et egnet sted at bo. Sager der handler om kommunal anvisning initieres alle med at finde ud af, om der er andre muligheder end at indstille til en bolig gennem den kommunale akutboliganvisning, fx om klienten kan finde en bolig gennem eventuelle pensionskasser, de normale ventelister, eller selv købe en bolig. Herudover er der en yderligere afgrænsning af, hvilke personer der kan komme i betragtning til en kommunal anvisning nemlig hvad vi vil kalde en nedre grænse. For at komme i betragtning til en boligsocial anvisning skal man kunne tilpasse sig et almindeligt boligmiljø. Det påpeges fra interviewede boligorganisationer, og fra det centrale kontor i anvisningsprocessen, at man fra lokalt hold måske er lige vel optimistiske ift. de tungeste anvistes boevne at der måske anvises nogle, hvor både de selv og deres naboer ville have det bedre, hvis de ikke var blevet anvist. Men det er også udtalt, at der her er tale om en meget lille gruppe, at langt de fleste kommunalt anviste fungerer på linie med alle andre i de almene boliger. 7

10 Hvorvidt gruppen af mennesker, der anvises i dag er anderledes end dengang, man både anviste til de kommunale samt de almene boliger, er ikke et entydigt spørgsmål. Der er en række forhold, der vanskeliggør sammenligninger. Der mangler opgørelser over, hvem og hvor mange der blev tildelt en bolig, da man stadig havde de kommunale boliger. Praksis var dengang dels, at man kunne komme ind fra gaden dvs. uden om lokalcentrene - og blive skrevet op til en bolig, og dels at man kunne blive indstillet efter boligsociale kriterier via lokalcentrene. Systematisk viden om, hvilke typer af personer, der fik en bolig uden om lokalcentrene findes ikke. På den måde er det ikke muligt at afklare, hvor mange der før salget af de kommunale boliger - i virkeligheden faldt indenfor de boligsociale kriterier, men blev opskrevet på den ordinære venteliste og i praksis fik en bolig ved at henvende sig fra gaden. Boligmarkedet i København har således ændret sig væsentligt, særligt for de dårligst stillede, og det gør sammenligning over tid omkring boliganvisning vanskelig. Ydermere foreligger der kun oplysninger, om hvem der blev tildelt en bolig efter boligsociale kriterier, for et enkelt år (1996). At klassificeringerne brugt om 1996-oplysningerne er anderledes end de klassificeringer der benyttes i dag reducerer sammenligningsgrundlaget yderligere. Endelig spiller det en rolle, at man først i 2002 er begyndt systematisk at indsamle information, om personer der akutindstilles. Generelt må det påpeges, at mere systematisk sammenligning mellem i dag og dengang man havde kommunale boliger at henvise til er problematisk. Til trods for denne række af forbehold er det alligevel muligt på baggrund af de fortæl-linger, vi har hørt i vores interviews at pege på en række faktorer, der indikerer, at det i dag er vanskeligere at få en bolig gennem kommunen. Det fortælles således, at man i dag venter længere tid på at få en bolig i forhold til før, hvor det hvis man ikke havde geografiske og/eller andre præferencer var muligt at få en bolig i de geografisk mindst attraktive områder stort set fra dag til dag. I følge boligorganisationerne anvises der relativt flere dårligere fungerende i dag end tidligere, mens det fra sagsbehandlernes side fortælles, at man på lokalcentrene oftere og oftere må benytte sig af hoteller som midlertidig boløsning for folk, der ikke kan opholde sig på herberger, krisecentre m.v. Det fortælles også fra sagsbehandlere, at det der skal til i nogle tilfælde for at gøre en person indstillingsberettiget er, at vedkommende har ophold på et krisecenter eller anden midlertidig løsning. Endelig kan det påpeges, at ventetiden ikke kun er steget ift. dengang, hvor man også anviste til de kommunale boliger, derimod er der, med øget ventetid til følge, kommet flere personer på ventelisten også bare de senere år. År- 8

11 sagen til at det er blevet vanskeligere er ifølge interviews færre ledige boliger, da folk ikke flytter i samme grad som tidligere. Hertil kommer en række skærpelser af praksis. Formelt har man foretaget to stramninger i forhold til tidligere. For det første er der sket en ændring ift. graviditet som begrundelse for en anvisning, og for det andet er der sket en ændring ift. begrundelser baseret på en boligs størrelse. Begge begrundelser er ikke længere i sig selv nok til, at man kan blive indstillet til en akut anvisning. Men især vil vi fremhæve en tredje ændring. En indstilling til den akutte anvisning fordrer, at formidlingen af en bolig kan forventes at være med til at løse de problemer klienten har. I praksis synes fastholdelse af en positiv udvikling at være et centralt argument ift. at få en person indstillet til en bolig, hvis og såfremt personen har dokumenterede sociale problemer, omvendt er forventninger om en fremtidig negativ udvikling ikke er et lige så entydigt argument. Der er i dag en øget fokusering på at fastslå, hvad det er for et socialt problem klienten har, og det synes som om det sociale problem i højere grad er det, der kan legitimere en kommunal boliganvisning. Dokumentationen kan bestå i støtteskrivelser fra læger, sundhedsplejersker, børnehave, psykolog osv. Det er vores vurdering, at vi her har fat i en af de helt centrale forandringer i indstillingspraksisen. Et krav om dokumentation gør indstillinger, der fastholder den positive udvikling nemmere at få igennem da dokumentationen her ligger i en beskrivelse af det der er end en indstilling, der skal forebygge en forringelse af klientens situation hvor dokumentationen ligger i en beskrivelse af, og overbevisning om det plausible i, den fremtidige livssituation. I en tid hvor antallet af boliger til rådighed for kommunal anvisning ikke lever op til det forventede, og hvor mulighederne derfor er at lade ventetiden stige eller stramme op på tildelingskriterierne, betyder et krav om øget dokumentation en de facto opstramning af tildelingskriterierne - en reduktion i antallet af indstillinger. Det er usikkert præcist, hvilke typer af personer disse ændringer udelukker i forhold til tidligere, men det tyder på, at man før i tiden i højere grad kunne anvise forebyggende, med henblik på at undgå en forværring af en persons sociale situation. Med andre ord var det nemmere at anvise personer, der havde risiko for at få men ikke nødvendigvis havde - alvorlige sociale problemer. 9

12 1.4. Private aktører? I flere undersøgelser, og blandt de ansatte i Københavns Kommune skorter det ikke på påpegninger af, at det ville være en fordel, hvis man kunne få private boligejere engageret i den kommunale anvisning. Det ville fx være en fordel ift. at undgå koncentrationer af ressourcesvage grupper, og det ville øge udbudet af boliger til rådighed for den kommunale anvisning. Pt. er det dog ikke lykkedes for kommunen, at få de private aktører på banen, og vores undersøgelse tyder på, at det kan blive ganske omkostningsfyldt hvis det skal lykkes. Således peges der fra Københavns Grundejerforening på tre forhold der ikke just øger mulighederne for at få et samarbejde op at stå: - For det første er der omkostninger forbundet med at give kommunen anvisningsret til private udlejningsboliger. I et vist omfang er det udgifter kommunen øjensynligt vil dække, men kun i et vist omfang. Det påpeges, at der er nogle omkostninger, der ikke direkte kan opgøres på en regning til kommunen. Fx vil der, ved at overdrage anvisningsretten til en del af de udlejede lejligheder i en ejendom, komme en mere differentieret beboersammensætning, hvilket vil øge brokkeriet fra de øvrige lejere, vil sænke attraktionsværdien af det udlejede, og på den måde påføre udlejer omkostninger og irritationer. Det vurderes således ikke at være gratis at indgå i løsningen af de boligsociale problemer - For det andet er overdragelsen af anvisningsretten til kommunen i strid med den intention, med hvilken en række af de private udlejningsejendomme er blevet opført. Mange ejendomme er finansieret af nogle foreninger, der har en specifik medlemsskare, og boligerne bliver ejet for at tilbyde netop denne skare af medlemmer et gode. - For det tredje er der en vis holdningsmæssig modstand imod at overlade anvisningsretten til kommunen. Dette er en holdningsmæssig modstand, der ikke kun men også udspringer af, hvad man kunne kalde modsatrettede økonomiske interesser. Mere konkret er modstanden udtryk for, at det er det offentlige, der har valgt at forhindre, at den enkelte udlejer kan leje ud til markedslejen, og udtryk for en irritation over ofte og bestemt ikke altid begrundet at bliver trukket i huslejenævnet af kommunen, med de gener det medfører. 10

13 Således synes en eventuel finansiel gulerod, der skulle gøre de private udlejere interesseret, at skulle være af en sådan størrelse, at den kan opveje både de direkte og indirekte økonomiske omkostninger forbundet med at købe anvisningsretten samt kan opveje den holdningsmæssige modstand blandt de private imod at lukke kommunen ind fx den erfaringsbaserede skepsis og den voksende utilfredshed fra de øvrige lejere. Men kommer der en fri huslejefastsættelse, hvor den enkelte udlejer kan bestemme hvad det skal koste at leje dennes lejligheder, og hvor den kommunale støtte til mennesker, der har behov for en bolig, bliver givet, så personen kan betale, hvad markedet kan bære, er der ikke, ifølge Københavns grundejerforening, noget der skulle forhindre, at det private inddrages. Men man må formode, at de boligsøgende, der anvises af kommunen, skal have en udtalt støtte med i lommen, før han eller hun kan nå til enighed med udlejeren på det frie marked. 11

14 12

15 Kapitel 2 Om undersøgelsen Den 2. januar 2002 kom Finansminister Thor Pedersen med en udmelding i medierne om, at beboerne i de almene boliger skal have ret til at købe deres bolig. Udmeldingen blev senere blødt noget op af de konservative regeringspartnere, som bl.a. understregede, at man ønsker en grundig undersøgelse af problematikken, inden den kan føres ud i livet. Til at belyse problemstillingen har regeringen nedsat et udvalg, der er sammensat af repræsentanter fra en række ministerier. En række eksterne parter deriblandt Boligselskabernes Landsforening, LLO, KL, København og Frederiksberg Kommuner, Jyske Grundejere m.fl. vil blive hørt før færdiggørelsen af rapporten. Udvalget skal have færdiggjort sit arbejde d. 1. januar I kommissoriet for salg af almene boliger hedder det bl.a.: Udvalget skal beskrive, hvordan en sådan ordning kan gennemføres. I den forbindelse skal de juridiske aspekter inddrages. Herunder skal de organisatoriske konsekvenser for de berørte boligafdelinger overvejes. Endvidere skal udvalget belyse de økonomiske konsekvenser for boligorganisationerne, Landsbyggefonden og det offentlige Udvalget skal belyse, hvilke konsekvenser ordningen vil få for andre dele af boligmarkedet. Endelig skal udvalget belyse, hvilke konsekvenser ordningen kan forventes at få for forbedringskvaliteten, beboersammensætningen og mobiliteten i de berørte almene bebyggelser. Der ligger ikke i kommissoriet for det af regeringen nedsatte udvalg nogen fokusering på de boligsociale opgaver, som de almene boliger i dag er en aktiv part i at løse, fx ved at være den del af boligmarkedet, som kommuner kan anvise akut boligløse til. I forlængelse heraf har Boligselskabernes Landsforening anmodet Socialforskningsinstituttet om at gennemføre en undersøgelse, der kan medvirke til at belyse de almene familieboligers rolle i kommunerne i forhold til at sikre boliger til borgere, der af forskellige årsager kan komme i akut bolignød. Undersøgelsen sigter ikke mod at komme med refleksioner over eventuelle sociale konsekvenser af et salg af de almene boliger. Derimod sigter undersøgelsen mod at redegøre for de almene familieboligers betydning for kommunernes handlemuligheder, når enlige eller fami- 13

16 lier pludseligt står uden bolig. Ligeledes sigter undersøgelsen mod at belyse, hvilke aktører på boligmarkedet som i dag påtager sig et boligsocialt ansvar. Således tager undersøgelsen afsæt i et boligsocialt problem den akutte boligløshed og undersøger hvilke handlemuligheder der byder sig til i forhold til at løse dette boligsociale problem. Dette arbejdspapir består af en kvalitativ analyse af Københavns Kommunes anvisningspolitik og praksis. Arbejdspapiret beskriver de overordnede politiske rammer og præmisser omkring kommunens anvisning af almene boliger til borgere i akut bolignød, samt udviklingen i denne politik over tid. Ydermere beskrives organiseringen af anvisningsarbejdet i kommunen, antallet af anvisninger, samt hvad det er for mennesker kommunen hjælper med at finde en bolig. Endelig forsøges det at belyse hvilke muligheder og barrierer der er for at inddrage private aktører på boligmarkedet i kommunens akutanvisning Problemstilling Undersøgelsen fokuserer på selve anvisningen af boliger til borgere i akut bolignød, og den sigter mod at besvare følgende spørgsmål: Hvem får anvist en bolig gennem kommunen? Hvilken rolle spiller almene familieboliger for anvisningsmulighederne, og hvilke barrierer er der for at inddrage private boligudlejere i løsningen af boligsociale opgaver? Problemstillingen belyses i en kvalitativ undersøgelse af fire kommuners handlemuligheder og strategier ved anvisning af boliger. Dette arbejdspapir forholder sig til informationer indhentet om Københavns Kommune. I forbindelse med en anvisningsproces er der to forhold som er af interesse. På den ene side er der spørgsmålet om, hvordan indstillingen til en boliganvisning forløber, samt hvem der kommer i betragtning, og hvem der bliver afvist. På den anden side er der spørgsmålet om hvor og hvordan der så findes konkrete boliger til de mennesker, der er indstillet til en kommunalt anvist bolig. Spørgsmålet er, hvilke samarbejdsparter der findes i forhold til at tilveje- 14

17 bringe permanente løsninger for mennesker med boligproblemer. Hermed kommer vi ind på en vurdering af, hvilke parter på boligområdet, der i dag påtager sig et boligsocialt ansvar. Med fokus på tilvejebringelsen af permanente løsninger tilkendegives, at vi ikke forholder os til spørgsmålet om midlertidige indkvarteringer på fx herberg eller hoteller, heller ikke i situationer, hvor en sådan midlertidig indkvartering er et resultat af ventetiden på en permanent løsning af et boligsocialt problem. Med fokus på den kommunale akutanvisning tilkendegives, at vi ikke forholder os til spørgsmål om mere planlagte permanente genhusninger, som man oplever i København i forbindelse med fx byfornyelse. Samtidig fortæller undersøgelsen ikke noget om Københavns Kommunes boligpolitik relateret til dem der i den politiske diskurs i dag kaldes skæve eksistenser (fx Lorang Sørensen, 2001). Endelig afgrænser undersøgelsen sig fra at se på forhold omkring ungdoms- og ældreboliger. Undersøgelsen forholder sig kun til den akutte anvisning til de almene familieboliger Design og metode for undersøgelsen af Københavns Kommune Som udgangspunkt var det givet i undersøgelsesopdraget, at Københavns Kommune skulle inddrages som en af de undersøgte kommuner. København er indbyggermæssigt landets største kommune med lige over ½ million indbyggere. Alene det faktum, at omkring en tiendedel af landets borgere bor i København gør kommunens praksis interessant, da den gør, at mange mennesker bliver påvirket. Hertil kommer, at København vel nok kan ses som Danmarks eneste rigtige storby, med det pres det giver på boligmarkedet, og den sideløbende koncentration af sociale problemer. Således kan boligsociale problemer forventes at være betydelige i København, hvis de er betydelige nogle steder eller: findes det, findes det her. Derudover er der den særlige omstændighed ved København, at kommunen indenfor en kort årrække har solgt et stort antal kommunale boliger, der tidligere blev anvendt til anvisning. Således kan en analyse af Københavns Kommune give et fingerpeg om konsekvenserne af en reduktion i antallet af boliger til rådighed for kommunal anvisning for borgere i bolignød, fx et fingerpeg om hvorledes indskrænkningen i den for kommunal anvisning tilgængelige boligmasse påvirker kriterierne for at komme i betragtning til en kommunalt anvist bolig. For at afdække anvisningspolitikken og anvisningspraksissen i Københavns Kommune trækker vi på fire typer information: 15

18 - En sparsom men voksende mængde kvantitative opgørelser udarbejdet af 7. kontor i Københavns Kommune. - Dokumenter om akutanvisning udarbejdet i forvaltningen. - Udvalgte konkrete sager. - Interviews med mennesker placeret forskellige steder i anvisningsprocessen samt private udlejere. Så godt som alle kvantitative oplysninger er hentet fra Københavns Kommune selv. Oplysningerne har været meget sparsomme, og det er øjensynligt først for nyligt, at man er begyndt at udarbejde opgørelser ud fra systematiske overvejelser. Om forhold af tidligere dato synes der at været informationer tilgængelige, hvis der har været en konkret opgave for forvaltningen, der har gjort det naturligt at konstruere sådanne oplysninger. Dette gør umiddelbart oplysningerne mindre sammenlignelige over tid. En faktor, der ligeledes gør sammenligninger over tid vanskelig, er det forhold, at Københavns Kommune undergik en væsentlig forandring med salget af de kommunale boliger i den sidste del af 90 erne. Det er på denne baggrund at de kvantitative oplysninger skal fortolkes. Ydermere skal det påpeges, at vi hvilket også hænger sammen med fraværet af systematisk konstruerede informationer har været ganske afhængig af forvaltningens velvillighed, ift. hvilke informationer vi har fået. Vi har klart oplevet, at forvaltningen har været meget behjælpelig med at fremskaffe information, men det betyder, at den information vi har modtaget i en vis udstrækning har været afhængig af, om det var information, som de mennesker vi interviewede, eller blot talte med, huskede fandtes. De nævnte potentielle problemer hvad angår kvantitative oplysninger gør sig i en vis udstrækning også gældende ift. den anden type informationer, vi har trukket på dokumenter om akutanvisningen. Igen har vi været ganske afhængige af, at vi gennem samtaler afdækkede relevante dokumenter. At faldgruben i denne forbindelse ikke har været helt så stor skyldes, at der har været flere aktører bekendt med relevante dokumenter, da fx vejledninger og notater cirkulerer ud til bl.a. sagsbehandlere. En kort beretning om et dokument kan illustrere problematikken eller faldgruben om man vil: ganske tidligt i undersøgelsen får vi i et dokument et hint om, at der er sket en præcisering af praksis i Vi spørger de forskellige 16

19 mennesker, vi interviewer og snakker med, hvad det er for en præcisering, men der er ikke rigtig nogen der erindrer det endsige har noget tekst. Nogle af de interviewede har en erindring om, at der kom en præcisering men kan ikke rigtig huske hvilken. Lige indtil det sidste interview, hvor en sagsbehandler hiver et fortolkningsbidrag til vejledningen frem et dokument der præciserer nogle af de mere uklare afvejninger og grænsedragninger i vejledningen af 1998 og giver os en kopi, mens vi får at vide, at den i praksis spiller en større rolle for deres vurderinger på lokalcentret end selve vejledningen gør. En tredje type information, vi i undersøgelsen har trukket på, er konkrete anonymiserede sager indsendt til 7. kontor. Vi har fra kommunen fået udleveret i alt 30 sager. Det skal bemærkes, at de 30 sager er udvalgt af kommunen. De er udvalgt med det formål at skulle illustrere forskellige typer klienter, som kommunen møder ift. kommunal anvisning. Det er klart, at der her er mulighed for ikke at skrive en sandsynlighed for at sagerne er af en speciel type fx, at de er sager, som den der har udvalgt dem erindrer. Men det har været en af betingelserne for undersøgelsen. De 30 sager fordeler sig med 20 sager, der er blevet fremmet som det hedder, når en sag bliver accepteret som egnet til en akutanvisning - og 10 sager der er blevet afvist. De ti afviste sager fordeler sig igen med fem sager, hvor borgeren selv har henvendt sig direkte til borgmesteren der så har sendt dem til forvaltningen og fem sager der er blevet indstillet til anvisning af lokalcentre, men afvist fra centralt hold. I sig selv har de konkrete sager givet os et indblik i hvilke informationer der tillægges betydning i vurderingen af, om en klient er egnet til en akutanvisning: hvad er det for informationer der gives, og som bliver efterspurgt, hvad er der vedlagt de formelle skemaer, etc. Men sagerne har også spillet en anden rolle. De har været centrale for udarbejdelsen af otte vignetter, som vi har anvendt i forbindelse med vores interviews. Forhåbningen til vignetterne og begrundelsen for at vi valgte at udarbejde dem var, at de ville gøre vores interview mere konkrete. Helst så konkrete, at vi ville kunne identificere nogle af de overvejelser sagsbehandlerne sad med, når de stod overfor et menneske, der havde brug for hjælp med at finde en bolig, samt at vi ville kunne indfange betydende grænser mellem de indstillingsegnede og de indstillingsuegnede. De rigtige sager spillede en vigtig rolle både ift. hvilke forskellige vignetter, vi skulle udarbejde, ift. det detailniveau vi beskrev personerne i, samt ift. hvilke forskellige oplevelser og problemer vi skulle bede de interviewede om at forholde sig til. Vignetterne beskriver en række forhold, der er relevante ved en vurdering af, hvorvidt en person er indstillingsberetti- 17

20 get. Da vi undervejs i arbejdspapiret henviser til vignetterne, vil vi i det følgende kort resumere hovedtrækkene ved hver enkelt vignet 2. 1) Laura. 23 år, i virksomhedsrevalidering, sent udviklet og bliver snart sat ud af sit klubværelse. 2) Nanna & Felix. Nanna er 23 år, gravid i 15. uge og på ungdomsydelse. Felix er 25 år, arbejder som ufaglært. De er opsagt fra deres kollegieværelse, fordi Nanna er stoppet med at studere. 3) Max. 38 år, på kontanthjælp, været ganske mobil en del år, har Hiv, har været stofmisbruger, men er nu inde i et stabilt behandlingsforløb, har haft en lang karriere i det sociale system, drikker for tiden en del, ikke voldelig og har mistet to tidligere anviste lejligheder. 4) Selin & Mahamut. Selin er 28 år, på kontanthjælp og har udviklet en depression. Mahamut er 30 år og på kontanthjælp. Selin og Mahamut har et barn på 2 år og bor sammen med Selins 3 søskende i en 3-værelses privat udlejningslejlighed. 5) Alberte. 28 år, separeret, uddannet pædagog, langtidssygemeldt, frivilligt opgivet tidligere bolig. Alberte har et barn på 3 år. 6) Magnus. 46 år, fraskilt, månedlig bruttoindtægt , formue på , har 2 børn på 12 og 14 år. Pt. finder samkvem sted hos tidligere ægtefælle, der er flyttet sammen med en ny mand. 7) Frederik & Pia. Frederik er 42 år og arkitekt. Pia er 39 år, psykolog, men har ikke arbejdet de sidste 12 år. Deres fremstillingsvirksomhed er under konkursbehandling, og de forventes at stå med kæmpegæld. Parret har 3 børn på henholdsvis 5, 7 og 12 år. 8) Ejner & Ellen. Ejner er 64 år og arbejder som faglært. Ellen er 63 år og har været hjemmegående de sidste 15 år. Husstandsindkomst er , og de har større formue som står i deres hus. Endelig trak vi på en fjerde type information nemlig fortællinger genereret gennem kvalitative interview. I alt interviewede vi fire sagsbehandlere fra to lokalcentre, to ansatte i anvisningsafsnittet i 7. kontor, 3 lederen for samme afsnit, tre direktører i større almene boligorga- 2 Vignetterne er vedlagt i bilag 1. 3 Det ene interview var ganske kort og fandt sted i forlængelse af interviewet med afsnittets leder. 18

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

KOMMUNAL BOLIGANVISNING TIL ALMENE FAMILIEBOLIGER EN ANALYSE AF PRAKSIS OG POLITIK I FIRE KOMMUNER

KOMMUNAL BOLIGANVISNING TIL ALMENE FAMILIEBOLIGER EN ANALYSE AF PRAKSIS OG POLITIK I FIRE KOMMUNER KOMMUNAL BOLIGANVISNING TIL ALMENE FAMILIEBOLIGER EN ANALYSE AF PRAKSIS OG POLITIK I FIRE KOMMUNER Af Jørgen Anker, Ivan Christensen, Tina Skovgaard Romose & Tobias Børner Stax Undersøgelsen blev finansieret

Læs mere

Kommunal boliganvisning til almene familieboliger

Kommunal boliganvisning til almene familieboliger Kommunal boliganvisning til almene familieboliger en analyse af praksis og politik i fire kommuner Jørgen Anker Ivan Christensen Tina Skovgaard Romose Tobias Børner Stax Socialpolitik og Marginalisering

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Generel boliganvisning i Frederikssund

Generel boliganvisning i Frederikssund Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet

Læs mere

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København:

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København: 27-05-2007 Sagsnr. 2007-34862 Udsættelse af beboere på grund af skyldig husleje i den almene sektor I forlængelse af Jyllandspostens artikler den 18. og 19. maj 2007 vedrørende udsættelse af beboere i

Læs mere

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

I din henvendelse til Folketingets Ombudsmand har du på din datters vegne klaget over Holbæk Kommunes praksis ved boliganvisning.

I din henvendelse til Folketingets Ombudsmand har du på din datters vegne klaget over Holbæk Kommunes praksis ved boliganvisning. Statsforvaltningens brev til en borger 2014-214656 Dato: 12-12-2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende boliganvisning i Holbæk Kommune Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Diagrammer fordelt pr. boligorganisation fra 2013 til 2015:

Diagrammer fordelt pr. boligorganisation fra 2013 til 2015: 1 13. april 2016 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab 3. Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 4. Nybyggeri og helhedsplaner 5. Konklusion 6. Baggrund

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Flere muligheder i de almene boligområder

Flere muligheder i de almene boligområder Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014. Reservation af ungdomsboliger

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin. j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig. 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv.

4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig. 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv. 4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv. En kvinde der nærmede sig myndighedsalderen, boede i en større lejlighed sammen med sin far. Datteren ønskede at flytte

Læs mere

Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014.

Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014. Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014. Retningslinjer for udlejning

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation 12. februar 2015 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab og tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 3. Nybyggeri og helhedsplaner 4. Konklusion 5. Baggrund

Læs mere

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Handleplan for boligplacering af flygtninge.

Handleplan for boligplacering af flygtninge. Punkt 9. Handleplan for boligplacering af flygtninge. 2014-42050. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget godkender At nyankomne flygtninge

Læs mere

Kommunen modtager årligt et antal flygtninge. Flygtningene fordeles blandt landets kommuner ud fra landstal. Antal forløb primo

Kommunen modtager årligt et antal flygtninge. Flygtningene fordeles blandt landets kommuner ud fra landstal. Antal forløb primo NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Midlertidig og varig boligplacering af flygtninge og andre med akut boligbehov

Læs mere

Udlejning og ventelister

Udlejning og ventelister Udlejning og ventelister Politik Boliger udlejes efter venteliste i henhold til lovgivningen herom. Sammendrag af reglerne om udlejning og ventelister er gengivet nedenfor. Målsætning Det er målsætningen

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

almene familieboliger og ungdomsboliger, så vil 229 nye familieboliger vil øge den almene boligmasse med ca. 4%.

almene familieboliger og ungdomsboliger, så vil 229 nye familieboliger vil øge den almene boligmasse med ca. 4%. Sagsnr. 03.02.10-P20-1-16 Cpr. Nr. Dato 05-12-2016 Navn Sagsbehandler Bent Norman Hummelmose Behov for billige boliger i Næstved Dette notat forsøger at belyse behovet for små og billige boliger i Næstved.

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for, NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune I notatet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 13. Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets orientering opfølgning på handleplan

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Notat om boligplacering

Notat om boligplacering Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

Kommunal anvisningsret til almene boliger

Kommunal anvisningsret til almene boliger KOMMUNIKATION OG UDVIKLING - UDVIKLING & ERHVERV Kommunikation og Udvikling - Udvikling & Erhverv Dato: 20. oktober 2016 Sagsnr.: sagsnr.? Kontaktperson: Hanna Kretzschmar Dir. tlf.: 7996 6104 E-mail:

Læs mere

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller.

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. Kommunens

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen Tilsynet med det støttede boligbyggeri Politisk eslutningskompetenceplan Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen 1 Indhold Politisk eslutningskompetenceplan... 1 Styrelsesvedtægten:... 3 Generelle

Læs mere

Gladsaxe almennyttige Boligselskab

Gladsaxe almennyttige Boligselskab Gladsaxe almennyttige Boligselskab Aftale om udlejning efter særlige kriterier 60 Indgået mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 1 Aftalen indgås i henhold til Lov om almene boliger

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 19-05-2016 Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2012

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2012 Boliganvisningen 15. august 2013 Boliganvisningen/Liz/1 Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2012 Rapporterne for 2008-2011 findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk borgerservice

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Sag Lejetab ældreboliger Sagsnr. 07/3761 Initialer SusRas. Åben sag

Sag Lejetab ældreboliger Sagsnr. 07/3761 Initialer SusRas. Åben sag Sag Lejetab ældreboliger Sagsnr. 07/3761 Initialer SusRas Åben sag Resumé I forbindelse med budgetforlig 16. september 2010 er et af opmærksomhedspunkter B2011 om en samlet administration af ældreboliger/udlejningsboliger

Læs mere

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen? Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80

Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80 Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80 Introduktion Greve Kommune bevilger husly efter Lov om Social Service 80. Kvalitetsstandarden for husly beskriver Greve Kommunes politiske fastsatte

Læs mere

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER Økonomiske og sociale forhold JØRGEN ANKER/IVAN CHRISTENSEN/MARTIN RASMUSSEN/ TINA SKOVGAARD ROMOSE/TOBIAS BØRNER STAX KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:23 INDHOLD

Læs mere

Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80

Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80 Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80 Introduktion Greve Kommune bevilger husly efter Lov om Social Service 80. Kvalitetsstandarden for husly beskriver det serviceniveau, som udgør

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED HR S HUS REPRÆSENTERET VED EGEMAR & CLAUSEN DEN 6. DECEMBER 2011

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED HR S HUS REPRÆSENTERET VED EGEMAR & CLAUSEN DEN 6. DECEMBER 2011 1 Deltagere HR s Hus v/ Egemar & Clausen Claus Clausen (Egemar & Clausen) Susanne Roes (Egemar & Clausen) Københavns Kommune Peter Kærhus Sørensen (Teknik og Miljøforvaltningen), deltog i mødet under punkt

Læs mere

Aftale om boliger til flygtninge i København

Aftale om boliger til flygtninge i København KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Aftale om boliger til flygtninge i København I. Baggrund Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til

Læs mere

Den 18. juli 2005 Århus Kommune

Den 18. juli 2005 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 2. Afdeling Den 18. juli 2005 Århus Kommune Ejendomsforvaltningen Magistratens 2. Afdeling Indsættelse af midlertidig administrator for Brabrand

Læs mere

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Udlejningsregler i Glostrup Kommune

Udlejningsregler i Glostrup Kommune Udlejningsregler i Glostrup Kommune Maj 2015 Denne folder indeholder en oversigt over de boligorganisationer, som Glostrup Kommune har indgået udlejningsaftaler med. Vil du vide mere om, hvordan du kommer

Læs mere

Notat om ældreboliger

Notat om ældreboliger Notat om ældreboliger Ældre og Sundhed disponerer over 210 ældreboliger fordelt på 12 boligafdelinger i de fire lokalområder i kommunen. I Frederikssund er der 106 boliger fordelt på seks afdelinger. Her

Læs mere

Her udlejer vi boliger. Fællesventelisten Brumleby - 2007 2013

Her udlejer vi boliger. Fællesventelisten Brumleby - 2007 2013 Her udlejer vi boliger Fællesventelisten Brumleby - 2007 2013 2013 Bedre boliger for alle KAB Vester Voldgade 17 1552 København V www.kab-bolig.dk Udlejningen T 33 63 10 00 F 33 63 10 08 kab@kab-bolig.dk

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Referet styringsdialogmøde 2016

Referet styringsdialogmøde 2016 Referet styringsdialogmøde 2016 med Foreningen for opførelse af billige boliger i Gentofte den 21. november 2016 kl. 13 udvalgsværelse A Deltagere Fra Foreningen for opførelse af billige boliger i Gentofte

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019.

Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. Notat Almene boliger - udmøntning af ny grundkapital Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. 1. Bagrund Furesø Kommune

Læs mere