Kommunal boliganvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal boliganvisning"

Transkript

1 Kommunal boliganvisning En analyse af praksis og politik i Københavns kommune Ivan Christensen Tobias Børner Stax Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 14:2002 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 Kommunal boliganvisning En analyse af praksis og politik i Københavns Kommune Ivan Christensen Tobias Børner Stax Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 14:2002 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

3 Om undersøgelsen Dette arbejdspapir er den anden rapportering fra undersøgelsen De almene boliger og ansvaret for de svageste, som Socialforskningsinstituttet gennemfører på foranledning af Boligselskabernes Landsforening, der også har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter dels en kvalitativ undersøgelse af udvalgte kommuners handlemuligheder og strategier ved anvisning af boliger, dels en registerundersøgelse der analyserer indflytninger i de almene boliger. Dette arbejdspapir består af en kvalitativ analyse af Københavns Kommunes anvisningspolitik og praksis. Arbejdspapiret beskriver de overordnede politiske rammer og præmisser omkring kommunens anvisning af almene boliger til borgere i akut bolignød, samt udviklingen i denne politik over tid. Ydermere beskrives organiseringen af anvisningsarbejdet i kommunen, antallet af anvisninger, samt hvad det er for mennesker kommunen hjælper med at finde en bolig. Endelig forsøges det at belyse hvilke muligheder og barrierer der er for at inddrage private aktører på boligmarkedet i kommunens akutanvisning. Der er tidligere i undersøgelsen udgivet en midtvejsrapportering, der indeholder foreløbige analyser af en kvalitative undersøgelse af fire kommuners anvisningspolitik og praksis. De fire kommuner er København, Århus, Svendborg og Søllerød. Her beskrives de overordnede rammer og præmisser omkring kommunernes anvisning af almene boliger til borgere i akut bolignød og der redegøres for centrale aspekter af lovgivningen samt tidligere undersøgelser, der kan medvirke til at belyse problemstillingen. Der vil i forbindelse med undersøgelsen fremover blive publiceret arbejdspapirer, der vil omhandle: - indflytninger i almene boliger (registerundersøgelsen) - endeligt arbejdspapir om kommunal anvisningspraksis i de fire kommuner - arbejdspapir om indflytterne i de såkaldte TOR-boliger (de kommunale boliger, som blev frasolgt af Københavns Kommune igennem ejendomsselskabet TOR I/S). Endelig vil der på baggrund af arbejdspapirerne i sommeren 2003 blive udgivet en SFIrapport, der opsamler resultaterne fra samtlige arbejdspapirer. Der er til undersøgelsen knyttet en følgegruppe, bestående af cheføkonom Bent Madsen og direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening; lektor Hans Thor Andersen, Geografisk Institut, Københavns Universitet; seniorforsker Hedvig Vestergaard, By og Byg; samt seniorforsker Inger Koch-Nielsen, Socialforskningsinstituttet. Følgegruppen har kommenteret et første udkast til arbejdspapiret og takkes for gode kommentarer. Endvidere takkes de medarbejder i Københavns Kommune, Københavns Grundejerforening og de almene boligorganisationer der har været behjælpelige med informationer generelt og/eller som har ville medvirke til undersøgelsen i forbindelse med interviews. Arbejdsnotatet er udarbejdet af kandidatstipendiat Tobias Børner Stax og studentermedhjælp Ivan Christensen. Forskningsleder Ole Gregersen har været ansvarlig for projektledelsen. 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning, diskussion og hovedresultater Anvisning sker kun til almene boliger Anvisningsprocessen og organiseringen Målgruppen for den kommunale anvisning Private aktører? Kapitel 2 Om undersøgelsen Problemstilling Design og metode for undersøgelsen af Københavns Kommune 15 Kapitel 3 Københavns Kommunes boligmarked og de kommunale Anvisninger Kapitel 4 Frasalget af de kommunale ejendomme TOR I/S Kapitel 5 Organiseringen af anvisningen Informationerne indhentet til anvisningen Ventelister eller akutvurderinger De sager der ikke umiddelbart bliver fremmet En uklar rolle for de ansatte i 7. kontor Kapitel 6 Københavns Kommunes anvisningspolitik Nogle eksempler på anvisningsberettigede En kvalitativ vurdering af hvem der bliver indstillet Man må ikke kunne finde noget selv Der skal være et formål med anvisningen Pladsmangel er ikke en gyldig grund Ikke entydigt hvilke problemer udover boligproblemer der faktisk er problemer Man må ikke være for langt ude Hvem fylder meget i dag Mens der ventes Opsamling Kapitel 7 Hvem er de anviste? Nogle tal Er der sket en udvikling i gruppen der indstilles? Kapitel 8 Boligorganisationernes syn på Københavns Kommunes brug af anvisningsretten To boligselskaber og en boligforening Samarbejdet med Københavns Kommune De anviste

6 Kapitel 9 Private aktører og kommunal anvisning Dem der i dag spiller en aktiv rolles forhåbninger De privates usikkerhed Referencer Bilag 1 Vignetter Bilag 2 Anvisningsskema Arbejdspapirer publiceret af Socialforskningsinstituttet

7 Kapitel 1 Sammenfatning, diskussion og hovedresultater Boligselskabernes Landsforening har bedt Socialforskningsinstituttet om at belyse de almene familieboligers rolle i kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere, der af forskellige årsager kan komme i akut bolignød. Nærværende undersøgelse sigter således mod at redegøre for: hvem der får anvist en bolig gennem kommuner, hvilken rolle de almene familieboliger spiller for anvisningsmulighederne, og hvilke barrierer der er for at inddrage de private boligudlejere til løsning af boligsociale opgaver. Problemstillingen for dette arbejdspapir er begrænset geografisk til Københavns Kommune. I dette kapitel opsummerer vi først analysen af Københavns Kommune. Det efterfølgende kapitel 2 præsenterer undersøgelsen. I kapitel 3 præsenteres Københavns Kommunes boligmarked og antallet af anvisninger i kommunen. I kapitel 4 diskuteres salget af de kommunale boliger gennem TOR I/S. I kapitel 5 præsenteres organiseringen af den kommunale anvisning. I kapitel 6 forholder vi os til kommunens anvisningspolitik og centrale anvisningskriterier. I kapitel 7 forholder vi os til oplysninger om de anviste klienter. I kapitel 8 præsenteres boligorganisationers syn på den kommunale anvisning, og i kapitel 9 handler det om barrierer og muligheder for at inddrage private aktører i den kommunale anvisning Anvisning sker kun til almene boliger I Københavns Kommune er der almene boliger, hvilket svarer til 20 pct. af kommunens samlede boligmasse. Ud af de almene boliger er almene familieboliger. Det er anvisningen til de almene familieboliger, der behandles i denne undersøgelse. Anvisningen foregår under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 7. kontor, der ifølge aftale med de almene boligorganisationer har anvisningsret til hver 3. ledige almene familiebolig. Københavns Kommune havde i år 2001 anvisningsret til boliger, hvilket var en smule færre end de foregående 2 år. 5

8 Det er et særligt karakteristikum ved Københavns Kommune at der ikke findes kommunale boliger, der spiller en rolle i anvisningen. I perioden frasolgte kommunen alle de kommunale boliger via ejendomsselskabet TOR I/S hvorfor man i dag ikke har mulighed for at anvise til andre typer af boliger end de almene. Frasalget har betydet, at Københavns Kommune de senere år har haft betydeligt færre boliger at anvise til end tidligere. I forbindelse med salget af TOR-ejendommene estimerede kommunen, at ca boliger om året ville kunne løse de akutte boligsociale problemer. Dette vurderede behov var således betydeligt højere, end det antal boliger kommunen faktisk har fået stillet til rådighed de senere år, hvilket blandt andet skyldes en lavere fraflytningsprocent i de almene boliger end forventet. Da kommunen ikke har andet at anvise til end de almene boliger, har man måtte a) opskrive flere på ventelisten til en akutbolig og b) stramme tildelingskriterierne. Ventetiden på at få en bolig gennem den kommunale anvisning er steget de senere år, der berettes om ventetider i dag på 9-12 måneder for enlige og 6-9 måneder for familier. Den første april 2002 stod 772 personer på ventelisten Anvisningsprocessen og organiseringen Selve anvisningsprocessen sker i et samspil mellem en central anvisning og så enten et lokalcenter, et rådgivningscenter eller et handikapcenter, evt. i samarbejde med en 94- institution 1. Når en indstilling er udformet indsendes den til 7. kontor under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der vurderer sagen og tager stilling til om den indstillede lever op til kommunens krav. Hvis ansøgeren er berettiget til en boliganvisning, kommer den indstillede på en akutventeliste. Det er ikke umiddelbart klart, i hvor høj grad der i Københavns Kommune er tale om en egentlig venteliste versus i hvor høj grad, der er tale om at ansatte i 7. kontor skønner, hvem der har mest behov, når en lejlighed bliver stillet til rådighed for kommunal anvisning. Der er i organiseringen af den kommunale anvisning lagt op til, at det centrale niveau 7. kontor blot er en administrativ enhed. Men samtidig tyder meget på, at der i højere og højere grad i 1 Vi vil i det følgende nøjes med at tale om lokalcentre i forbindelse med indstillinger til 7. kontor. Det er ikke, fordi vi vil negligere de øvrige, men de fleste indstillinger går gennem lokalcentrene, og det gør sproget mere flydende. Vi bruger således lokalcentrene som samlebetegnelse for de forskellige institutioner, der kan indstille til, at en klient bliver fremmet i boliganvisningen af 7. kontor. 6

9 sammenhæng med at antallet af indstillede overstiger antallet af boliger til rådighed for anvisning lægges sagsbehandlende aspekter ind under dette kontors funktoner. Dette synes at være en potentiel kilde til spændinger mellem lokalcentrene og Københavns Kommunes centralforvaltning Målgruppen for den kommunale anvisning Målgruppen for kommunal anvisning er mennesker, der har et påtrængende boligsocialt behov, hvilket udspecificeres som mennesker der udover at mangle en egnet bolig, også har risiko for at få andre alvorlige problemer, og hvor løsningen af det boligsociale behov afhjælper disse problemer helt eller delvist. (Københavns Kommune, 1998:6). Det er således ikke nok at have et boligproblem for at blive anvist bolig gennem kommunen. Der skal udover den manglende bolig være tale om, at klienten også har risiko for at få andre sociale problemer, og tildelingen af bolig skal være med til at afhjælpe disse problemer. Hvilke andre problemer end boligløshed, der skal være tale om, er ikke entydigt, det afhænger i sidste instans af den enkelte sagsbehandlers skøn og helhedsvurderinger baseret på de udarbejdede vejledninger m.m. Hertil kommer en umiddelbar første afgrænsning, nemlig at folk der anvises bolig ikke selv skal have mulighed for at finde et egnet sted at bo. Sager der handler om kommunal anvisning initieres alle med at finde ud af, om der er andre muligheder end at indstille til en bolig gennem den kommunale akutboliganvisning, fx om klienten kan finde en bolig gennem eventuelle pensionskasser, de normale ventelister, eller selv købe en bolig. Herudover er der en yderligere afgrænsning af, hvilke personer der kan komme i betragtning til en kommunal anvisning nemlig hvad vi vil kalde en nedre grænse. For at komme i betragtning til en boligsocial anvisning skal man kunne tilpasse sig et almindeligt boligmiljø. Det påpeges fra interviewede boligorganisationer, og fra det centrale kontor i anvisningsprocessen, at man fra lokalt hold måske er lige vel optimistiske ift. de tungeste anvistes boevne at der måske anvises nogle, hvor både de selv og deres naboer ville have det bedre, hvis de ikke var blevet anvist. Men det er også udtalt, at der her er tale om en meget lille gruppe, at langt de fleste kommunalt anviste fungerer på linie med alle andre i de almene boliger. 7

10 Hvorvidt gruppen af mennesker, der anvises i dag er anderledes end dengang, man både anviste til de kommunale samt de almene boliger, er ikke et entydigt spørgsmål. Der er en række forhold, der vanskeliggør sammenligninger. Der mangler opgørelser over, hvem og hvor mange der blev tildelt en bolig, da man stadig havde de kommunale boliger. Praksis var dengang dels, at man kunne komme ind fra gaden dvs. uden om lokalcentrene - og blive skrevet op til en bolig, og dels at man kunne blive indstillet efter boligsociale kriterier via lokalcentrene. Systematisk viden om, hvilke typer af personer, der fik en bolig uden om lokalcentrene findes ikke. På den måde er det ikke muligt at afklare, hvor mange der før salget af de kommunale boliger - i virkeligheden faldt indenfor de boligsociale kriterier, men blev opskrevet på den ordinære venteliste og i praksis fik en bolig ved at henvende sig fra gaden. Boligmarkedet i København har således ændret sig væsentligt, særligt for de dårligst stillede, og det gør sammenligning over tid omkring boliganvisning vanskelig. Ydermere foreligger der kun oplysninger, om hvem der blev tildelt en bolig efter boligsociale kriterier, for et enkelt år (1996). At klassificeringerne brugt om 1996-oplysningerne er anderledes end de klassificeringer der benyttes i dag reducerer sammenligningsgrundlaget yderligere. Endelig spiller det en rolle, at man først i 2002 er begyndt systematisk at indsamle information, om personer der akutindstilles. Generelt må det påpeges, at mere systematisk sammenligning mellem i dag og dengang man havde kommunale boliger at henvise til er problematisk. Til trods for denne række af forbehold er det alligevel muligt på baggrund af de fortæl-linger, vi har hørt i vores interviews at pege på en række faktorer, der indikerer, at det i dag er vanskeligere at få en bolig gennem kommunen. Det fortælles således, at man i dag venter længere tid på at få en bolig i forhold til før, hvor det hvis man ikke havde geografiske og/eller andre præferencer var muligt at få en bolig i de geografisk mindst attraktive områder stort set fra dag til dag. I følge boligorganisationerne anvises der relativt flere dårligere fungerende i dag end tidligere, mens det fra sagsbehandlernes side fortælles, at man på lokalcentrene oftere og oftere må benytte sig af hoteller som midlertidig boløsning for folk, der ikke kan opholde sig på herberger, krisecentre m.v. Det fortælles også fra sagsbehandlere, at det der skal til i nogle tilfælde for at gøre en person indstillingsberettiget er, at vedkommende har ophold på et krisecenter eller anden midlertidig løsning. Endelig kan det påpeges, at ventetiden ikke kun er steget ift. dengang, hvor man også anviste til de kommunale boliger, derimod er der, med øget ventetid til følge, kommet flere personer på ventelisten også bare de senere år. År- 8

11 sagen til at det er blevet vanskeligere er ifølge interviews færre ledige boliger, da folk ikke flytter i samme grad som tidligere. Hertil kommer en række skærpelser af praksis. Formelt har man foretaget to stramninger i forhold til tidligere. For det første er der sket en ændring ift. graviditet som begrundelse for en anvisning, og for det andet er der sket en ændring ift. begrundelser baseret på en boligs størrelse. Begge begrundelser er ikke længere i sig selv nok til, at man kan blive indstillet til en akut anvisning. Men især vil vi fremhæve en tredje ændring. En indstilling til den akutte anvisning fordrer, at formidlingen af en bolig kan forventes at være med til at løse de problemer klienten har. I praksis synes fastholdelse af en positiv udvikling at være et centralt argument ift. at få en person indstillet til en bolig, hvis og såfremt personen har dokumenterede sociale problemer, omvendt er forventninger om en fremtidig negativ udvikling ikke er et lige så entydigt argument. Der er i dag en øget fokusering på at fastslå, hvad det er for et socialt problem klienten har, og det synes som om det sociale problem i højere grad er det, der kan legitimere en kommunal boliganvisning. Dokumentationen kan bestå i støtteskrivelser fra læger, sundhedsplejersker, børnehave, psykolog osv. Det er vores vurdering, at vi her har fat i en af de helt centrale forandringer i indstillingspraksisen. Et krav om dokumentation gør indstillinger, der fastholder den positive udvikling nemmere at få igennem da dokumentationen her ligger i en beskrivelse af det der er end en indstilling, der skal forebygge en forringelse af klientens situation hvor dokumentationen ligger i en beskrivelse af, og overbevisning om det plausible i, den fremtidige livssituation. I en tid hvor antallet af boliger til rådighed for kommunal anvisning ikke lever op til det forventede, og hvor mulighederne derfor er at lade ventetiden stige eller stramme op på tildelingskriterierne, betyder et krav om øget dokumentation en de facto opstramning af tildelingskriterierne - en reduktion i antallet af indstillinger. Det er usikkert præcist, hvilke typer af personer disse ændringer udelukker i forhold til tidligere, men det tyder på, at man før i tiden i højere grad kunne anvise forebyggende, med henblik på at undgå en forværring af en persons sociale situation. Med andre ord var det nemmere at anvise personer, der havde risiko for at få men ikke nødvendigvis havde - alvorlige sociale problemer. 9

12 1.4. Private aktører? I flere undersøgelser, og blandt de ansatte i Københavns Kommune skorter det ikke på påpegninger af, at det ville være en fordel, hvis man kunne få private boligejere engageret i den kommunale anvisning. Det ville fx være en fordel ift. at undgå koncentrationer af ressourcesvage grupper, og det ville øge udbudet af boliger til rådighed for den kommunale anvisning. Pt. er det dog ikke lykkedes for kommunen, at få de private aktører på banen, og vores undersøgelse tyder på, at det kan blive ganske omkostningsfyldt hvis det skal lykkes. Således peges der fra Københavns Grundejerforening på tre forhold der ikke just øger mulighederne for at få et samarbejde op at stå: - For det første er der omkostninger forbundet med at give kommunen anvisningsret til private udlejningsboliger. I et vist omfang er det udgifter kommunen øjensynligt vil dække, men kun i et vist omfang. Det påpeges, at der er nogle omkostninger, der ikke direkte kan opgøres på en regning til kommunen. Fx vil der, ved at overdrage anvisningsretten til en del af de udlejede lejligheder i en ejendom, komme en mere differentieret beboersammensætning, hvilket vil øge brokkeriet fra de øvrige lejere, vil sænke attraktionsværdien af det udlejede, og på den måde påføre udlejer omkostninger og irritationer. Det vurderes således ikke at være gratis at indgå i løsningen af de boligsociale problemer - For det andet er overdragelsen af anvisningsretten til kommunen i strid med den intention, med hvilken en række af de private udlejningsejendomme er blevet opført. Mange ejendomme er finansieret af nogle foreninger, der har en specifik medlemsskare, og boligerne bliver ejet for at tilbyde netop denne skare af medlemmer et gode. - For det tredje er der en vis holdningsmæssig modstand imod at overlade anvisningsretten til kommunen. Dette er en holdningsmæssig modstand, der ikke kun men også udspringer af, hvad man kunne kalde modsatrettede økonomiske interesser. Mere konkret er modstanden udtryk for, at det er det offentlige, der har valgt at forhindre, at den enkelte udlejer kan leje ud til markedslejen, og udtryk for en irritation over ofte og bestemt ikke altid begrundet at bliver trukket i huslejenævnet af kommunen, med de gener det medfører. 10

13 Således synes en eventuel finansiel gulerod, der skulle gøre de private udlejere interesseret, at skulle være af en sådan størrelse, at den kan opveje både de direkte og indirekte økonomiske omkostninger forbundet med at købe anvisningsretten samt kan opveje den holdningsmæssige modstand blandt de private imod at lukke kommunen ind fx den erfaringsbaserede skepsis og den voksende utilfredshed fra de øvrige lejere. Men kommer der en fri huslejefastsættelse, hvor den enkelte udlejer kan bestemme hvad det skal koste at leje dennes lejligheder, og hvor den kommunale støtte til mennesker, der har behov for en bolig, bliver givet, så personen kan betale, hvad markedet kan bære, er der ikke, ifølge Københavns grundejerforening, noget der skulle forhindre, at det private inddrages. Men man må formode, at de boligsøgende, der anvises af kommunen, skal have en udtalt støtte med i lommen, før han eller hun kan nå til enighed med udlejeren på det frie marked. 11

14 12

15 Kapitel 2 Om undersøgelsen Den 2. januar 2002 kom Finansminister Thor Pedersen med en udmelding i medierne om, at beboerne i de almene boliger skal have ret til at købe deres bolig. Udmeldingen blev senere blødt noget op af de konservative regeringspartnere, som bl.a. understregede, at man ønsker en grundig undersøgelse af problematikken, inden den kan føres ud i livet. Til at belyse problemstillingen har regeringen nedsat et udvalg, der er sammensat af repræsentanter fra en række ministerier. En række eksterne parter deriblandt Boligselskabernes Landsforening, LLO, KL, København og Frederiksberg Kommuner, Jyske Grundejere m.fl. vil blive hørt før færdiggørelsen af rapporten. Udvalget skal have færdiggjort sit arbejde d. 1. januar I kommissoriet for salg af almene boliger hedder det bl.a.: Udvalget skal beskrive, hvordan en sådan ordning kan gennemføres. I den forbindelse skal de juridiske aspekter inddrages. Herunder skal de organisatoriske konsekvenser for de berørte boligafdelinger overvejes. Endvidere skal udvalget belyse de økonomiske konsekvenser for boligorganisationerne, Landsbyggefonden og det offentlige Udvalget skal belyse, hvilke konsekvenser ordningen vil få for andre dele af boligmarkedet. Endelig skal udvalget belyse, hvilke konsekvenser ordningen kan forventes at få for forbedringskvaliteten, beboersammensætningen og mobiliteten i de berørte almene bebyggelser. Der ligger ikke i kommissoriet for det af regeringen nedsatte udvalg nogen fokusering på de boligsociale opgaver, som de almene boliger i dag er en aktiv part i at løse, fx ved at være den del af boligmarkedet, som kommuner kan anvise akut boligløse til. I forlængelse heraf har Boligselskabernes Landsforening anmodet Socialforskningsinstituttet om at gennemføre en undersøgelse, der kan medvirke til at belyse de almene familieboligers rolle i kommunerne i forhold til at sikre boliger til borgere, der af forskellige årsager kan komme i akut bolignød. Undersøgelsen sigter ikke mod at komme med refleksioner over eventuelle sociale konsekvenser af et salg af de almene boliger. Derimod sigter undersøgelsen mod at redegøre for de almene familieboligers betydning for kommunernes handlemuligheder, når enlige eller fami- 13

16 lier pludseligt står uden bolig. Ligeledes sigter undersøgelsen mod at belyse, hvilke aktører på boligmarkedet som i dag påtager sig et boligsocialt ansvar. Således tager undersøgelsen afsæt i et boligsocialt problem den akutte boligløshed og undersøger hvilke handlemuligheder der byder sig til i forhold til at løse dette boligsociale problem. Dette arbejdspapir består af en kvalitativ analyse af Københavns Kommunes anvisningspolitik og praksis. Arbejdspapiret beskriver de overordnede politiske rammer og præmisser omkring kommunens anvisning af almene boliger til borgere i akut bolignød, samt udviklingen i denne politik over tid. Ydermere beskrives organiseringen af anvisningsarbejdet i kommunen, antallet af anvisninger, samt hvad det er for mennesker kommunen hjælper med at finde en bolig. Endelig forsøges det at belyse hvilke muligheder og barrierer der er for at inddrage private aktører på boligmarkedet i kommunens akutanvisning Problemstilling Undersøgelsen fokuserer på selve anvisningen af boliger til borgere i akut bolignød, og den sigter mod at besvare følgende spørgsmål: Hvem får anvist en bolig gennem kommunen? Hvilken rolle spiller almene familieboliger for anvisningsmulighederne, og hvilke barrierer er der for at inddrage private boligudlejere i løsningen af boligsociale opgaver? Problemstillingen belyses i en kvalitativ undersøgelse af fire kommuners handlemuligheder og strategier ved anvisning af boliger. Dette arbejdspapir forholder sig til informationer indhentet om Københavns Kommune. I forbindelse med en anvisningsproces er der to forhold som er af interesse. På den ene side er der spørgsmålet om, hvordan indstillingen til en boliganvisning forløber, samt hvem der kommer i betragtning, og hvem der bliver afvist. På den anden side er der spørgsmålet om hvor og hvordan der så findes konkrete boliger til de mennesker, der er indstillet til en kommunalt anvist bolig. Spørgsmålet er, hvilke samarbejdsparter der findes i forhold til at tilveje- 14

17 bringe permanente løsninger for mennesker med boligproblemer. Hermed kommer vi ind på en vurdering af, hvilke parter på boligområdet, der i dag påtager sig et boligsocialt ansvar. Med fokus på tilvejebringelsen af permanente løsninger tilkendegives, at vi ikke forholder os til spørgsmålet om midlertidige indkvarteringer på fx herberg eller hoteller, heller ikke i situationer, hvor en sådan midlertidig indkvartering er et resultat af ventetiden på en permanent løsning af et boligsocialt problem. Med fokus på den kommunale akutanvisning tilkendegives, at vi ikke forholder os til spørgsmål om mere planlagte permanente genhusninger, som man oplever i København i forbindelse med fx byfornyelse. Samtidig fortæller undersøgelsen ikke noget om Københavns Kommunes boligpolitik relateret til dem der i den politiske diskurs i dag kaldes skæve eksistenser (fx Lorang Sørensen, 2001). Endelig afgrænser undersøgelsen sig fra at se på forhold omkring ungdoms- og ældreboliger. Undersøgelsen forholder sig kun til den akutte anvisning til de almene familieboliger Design og metode for undersøgelsen af Københavns Kommune Som udgangspunkt var det givet i undersøgelsesopdraget, at Københavns Kommune skulle inddrages som en af de undersøgte kommuner. København er indbyggermæssigt landets største kommune med lige over ½ million indbyggere. Alene det faktum, at omkring en tiendedel af landets borgere bor i København gør kommunens praksis interessant, da den gør, at mange mennesker bliver påvirket. Hertil kommer, at København vel nok kan ses som Danmarks eneste rigtige storby, med det pres det giver på boligmarkedet, og den sideløbende koncentration af sociale problemer. Således kan boligsociale problemer forventes at være betydelige i København, hvis de er betydelige nogle steder eller: findes det, findes det her. Derudover er der den særlige omstændighed ved København, at kommunen indenfor en kort årrække har solgt et stort antal kommunale boliger, der tidligere blev anvendt til anvisning. Således kan en analyse af Københavns Kommune give et fingerpeg om konsekvenserne af en reduktion i antallet af boliger til rådighed for kommunal anvisning for borgere i bolignød, fx et fingerpeg om hvorledes indskrænkningen i den for kommunal anvisning tilgængelige boligmasse påvirker kriterierne for at komme i betragtning til en kommunalt anvist bolig. For at afdække anvisningspolitikken og anvisningspraksissen i Københavns Kommune trækker vi på fire typer information: 15

18 - En sparsom men voksende mængde kvantitative opgørelser udarbejdet af 7. kontor i Københavns Kommune. - Dokumenter om akutanvisning udarbejdet i forvaltningen. - Udvalgte konkrete sager. - Interviews med mennesker placeret forskellige steder i anvisningsprocessen samt private udlejere. Så godt som alle kvantitative oplysninger er hentet fra Københavns Kommune selv. Oplysningerne har været meget sparsomme, og det er øjensynligt først for nyligt, at man er begyndt at udarbejde opgørelser ud fra systematiske overvejelser. Om forhold af tidligere dato synes der at været informationer tilgængelige, hvis der har været en konkret opgave for forvaltningen, der har gjort det naturligt at konstruere sådanne oplysninger. Dette gør umiddelbart oplysningerne mindre sammenlignelige over tid. En faktor, der ligeledes gør sammenligninger over tid vanskelig, er det forhold, at Københavns Kommune undergik en væsentlig forandring med salget af de kommunale boliger i den sidste del af 90 erne. Det er på denne baggrund at de kvantitative oplysninger skal fortolkes. Ydermere skal det påpeges, at vi hvilket også hænger sammen med fraværet af systematisk konstruerede informationer har været ganske afhængig af forvaltningens velvillighed, ift. hvilke informationer vi har fået. Vi har klart oplevet, at forvaltningen har været meget behjælpelig med at fremskaffe information, men det betyder, at den information vi har modtaget i en vis udstrækning har været afhængig af, om det var information, som de mennesker vi interviewede, eller blot talte med, huskede fandtes. De nævnte potentielle problemer hvad angår kvantitative oplysninger gør sig i en vis udstrækning også gældende ift. den anden type informationer, vi har trukket på dokumenter om akutanvisningen. Igen har vi været ganske afhængige af, at vi gennem samtaler afdækkede relevante dokumenter. At faldgruben i denne forbindelse ikke har været helt så stor skyldes, at der har været flere aktører bekendt med relevante dokumenter, da fx vejledninger og notater cirkulerer ud til bl.a. sagsbehandlere. En kort beretning om et dokument kan illustrere problematikken eller faldgruben om man vil: ganske tidligt i undersøgelsen får vi i et dokument et hint om, at der er sket en præcisering af praksis i Vi spørger de forskellige 16

19 mennesker, vi interviewer og snakker med, hvad det er for en præcisering, men der er ikke rigtig nogen der erindrer det endsige har noget tekst. Nogle af de interviewede har en erindring om, at der kom en præcisering men kan ikke rigtig huske hvilken. Lige indtil det sidste interview, hvor en sagsbehandler hiver et fortolkningsbidrag til vejledningen frem et dokument der præciserer nogle af de mere uklare afvejninger og grænsedragninger i vejledningen af 1998 og giver os en kopi, mens vi får at vide, at den i praksis spiller en større rolle for deres vurderinger på lokalcentret end selve vejledningen gør. En tredje type information, vi i undersøgelsen har trukket på, er konkrete anonymiserede sager indsendt til 7. kontor. Vi har fra kommunen fået udleveret i alt 30 sager. Det skal bemærkes, at de 30 sager er udvalgt af kommunen. De er udvalgt med det formål at skulle illustrere forskellige typer klienter, som kommunen møder ift. kommunal anvisning. Det er klart, at der her er mulighed for ikke at skrive en sandsynlighed for at sagerne er af en speciel type fx, at de er sager, som den der har udvalgt dem erindrer. Men det har været en af betingelserne for undersøgelsen. De 30 sager fordeler sig med 20 sager, der er blevet fremmet som det hedder, når en sag bliver accepteret som egnet til en akutanvisning - og 10 sager der er blevet afvist. De ti afviste sager fordeler sig igen med fem sager, hvor borgeren selv har henvendt sig direkte til borgmesteren der så har sendt dem til forvaltningen og fem sager der er blevet indstillet til anvisning af lokalcentre, men afvist fra centralt hold. I sig selv har de konkrete sager givet os et indblik i hvilke informationer der tillægges betydning i vurderingen af, om en klient er egnet til en akutanvisning: hvad er det for informationer der gives, og som bliver efterspurgt, hvad er der vedlagt de formelle skemaer, etc. Men sagerne har også spillet en anden rolle. De har været centrale for udarbejdelsen af otte vignetter, som vi har anvendt i forbindelse med vores interviews. Forhåbningen til vignetterne og begrundelsen for at vi valgte at udarbejde dem var, at de ville gøre vores interview mere konkrete. Helst så konkrete, at vi ville kunne identificere nogle af de overvejelser sagsbehandlerne sad med, når de stod overfor et menneske, der havde brug for hjælp med at finde en bolig, samt at vi ville kunne indfange betydende grænser mellem de indstillingsegnede og de indstillingsuegnede. De rigtige sager spillede en vigtig rolle både ift. hvilke forskellige vignetter, vi skulle udarbejde, ift. det detailniveau vi beskrev personerne i, samt ift. hvilke forskellige oplevelser og problemer vi skulle bede de interviewede om at forholde sig til. Vignetterne beskriver en række forhold, der er relevante ved en vurdering af, hvorvidt en person er indstillingsberetti- 17

20 get. Da vi undervejs i arbejdspapiret henviser til vignetterne, vil vi i det følgende kort resumere hovedtrækkene ved hver enkelt vignet 2. 1) Laura. 23 år, i virksomhedsrevalidering, sent udviklet og bliver snart sat ud af sit klubværelse. 2) Nanna & Felix. Nanna er 23 år, gravid i 15. uge og på ungdomsydelse. Felix er 25 år, arbejder som ufaglært. De er opsagt fra deres kollegieværelse, fordi Nanna er stoppet med at studere. 3) Max. 38 år, på kontanthjælp, været ganske mobil en del år, har Hiv, har været stofmisbruger, men er nu inde i et stabilt behandlingsforløb, har haft en lang karriere i det sociale system, drikker for tiden en del, ikke voldelig og har mistet to tidligere anviste lejligheder. 4) Selin & Mahamut. Selin er 28 år, på kontanthjælp og har udviklet en depression. Mahamut er 30 år og på kontanthjælp. Selin og Mahamut har et barn på 2 år og bor sammen med Selins 3 søskende i en 3-værelses privat udlejningslejlighed. 5) Alberte. 28 år, separeret, uddannet pædagog, langtidssygemeldt, frivilligt opgivet tidligere bolig. Alberte har et barn på 3 år. 6) Magnus. 46 år, fraskilt, månedlig bruttoindtægt , formue på , har 2 børn på 12 og 14 år. Pt. finder samkvem sted hos tidligere ægtefælle, der er flyttet sammen med en ny mand. 7) Frederik & Pia. Frederik er 42 år og arkitekt. Pia er 39 år, psykolog, men har ikke arbejdet de sidste 12 år. Deres fremstillingsvirksomhed er under konkursbehandling, og de forventes at stå med kæmpegæld. Parret har 3 børn på henholdsvis 5, 7 og 12 år. 8) Ejner & Ellen. Ejner er 64 år og arbejder som faglært. Ellen er 63 år og har været hjemmegående de sidste 15 år. Husstandsindkomst er , og de har større formue som står i deres hus. Endelig trak vi på en fjerde type information nemlig fortællinger genereret gennem kvalitative interview. I alt interviewede vi fire sagsbehandlere fra to lokalcentre, to ansatte i anvisningsafsnittet i 7. kontor, 3 lederen for samme afsnit, tre direktører i større almene boligorga- 2 Vignetterne er vedlagt i bilag 1. 3 Det ene interview var ganske kort og fandt sted i forlængelse af interviewet med afsnittets leder. 18

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation 12. februar 2015 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab og tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 3. Nybyggeri og helhedsplaner 4. Konklusion 5. Baggrund

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig. 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv.

4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig. 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv. 4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv. En kvinde der nærmede sig myndighedsalderen, boede i en større lejlighed sammen med sin far. Datteren ønskede at flytte

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Flere muligheder i de almene boligområder

Flere muligheder i de almene boligområder Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER Økonomiske og sociale forhold JØRGEN ANKER/IVAN CHRISTENSEN/MARTIN RASMUSSEN/ TINA SKOVGAARD ROMOSE/TOBIAS BØRNER STAX KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:23 INDHOLD

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Beslutningsdokument Familie- og Socialudvalget Mødet den 13.02.2015 Åben Punkt 8. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Pligt til at anvise permanent bolig: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har i en

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen? Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Notat. 2. maj 2013. Referat

Notat. 2. maj 2013. Referat Notat Kultur, Erhverv og Udvikling Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg 2. maj 2013 Referat Forum: Styringsdialogmøde med BSB Svendborg Dato: 1. marts 2013 Sted: Svendborg Rådhus Deltagere: Svend Erik

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

kom foran på ventelisten

kom foran på ventelisten kom foran på ventelisten fleksibel udlejning i københavn fleksibel udlejning Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2011 københavn Nye muligheder i de almene boligområder

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen Lyngby Ældreboligselskab Referat fra organisationsbestyrelsesmødet onsdag den 31. august 2011 kl. 15.00 i fælleslokalet beliggende Lyngby Hovedgade 50 2. sal Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Århus, den 24. august 2010 Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1..... 4 2..... 4 3..... 4 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 4..... 4 5..... 4 Kapitel

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose, Lærke Jensen

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

Boligmarked 00:00:00. Start vignet

Boligmarked 00:00:00. Start vignet Boligmarked 00:00:00 Start vignet 00:01:11 Der er cirka 5 millioner mennesker i Danmark. Over halvdelen bor i en bolig, de ejer. Man kan også leje en bolig. Som regel er begge dele meget dyrt, så det kan

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Offentliggørelse af Kolding Kommunes overvejelser om opkøb af boligejendomme til indkvartering af flygtninge

Offentliggørelse af Kolding Kommunes overvejelser om opkøb af boligejendomme til indkvartering af flygtninge Offentliggørelse af Kolding Kommunes overvejelser om opkøb af boligejendomme til indkvartering af flygtninge 1. Baggrund Kolding Kommunes flygtningekvote for 2015 er på 215 personer. Hertil kommer familiesammenførte

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE

ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE Bakkeboparken - ældreboliger i Hornbæk INDHOLD INDLEDNING... 3 FORDEL AT FLYTTE MENS DU SELV KAN BESTEMME... 3 HAR DU BEHOV FOR EN ÆLDREBOLIG?... 4 VENTELISTE... 4 SÅDAN

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania Fællesskabet Christiania og Christianias beboere og virksomheder 31. marts 2011 J.nr. 11/00264 Ledelsessekretariatet SVS/TOP/KLJ Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania I forlængelse af finansministerens

Læs mere

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner 1 2 Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Den almene boligsektor bidrager til at løse

Læs mere

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15.

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. 1. Resume På baggrund

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Bestyrelsesmøde. Referat Sted Start. 23. oktober 2014 Mariebo-Møllen Kl. 16:30

Bestyrelsesmøde. Referat Sted Start. 23. oktober 2014 Mariebo-Møllen Kl. 16:30 Referat Sted Start 23. oktober 2014 Mariebo-Møllen Kl. 16:30 Deltagere Niels Kruse, Karl Jørgensen, Lotte Pluzek, Lars Olsen, Kjeld Kjeldsen, Per Carstens og Palle Rasmussen. Endvidere deltog suppleant

Læs mere

Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper?

Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper? Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper? Statistisk karakteristik af indflyttere i TOR- boliger Martin Rasmussen Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Herning Byråd Rådhuset Torvet 7400 Herning. Vedr. j.nr. 2006120386 : Højhuset i Vildbjerg.

Herning Byråd Rådhuset Torvet 7400 Herning. Vedr. j.nr. 2006120386 : Højhuset i Vildbjerg. Herning Byråd Rådhuset Torvet 7400 Herning 11-10- 2007 TILSYNET Vedr. j.nr. 2006120386 : Højhuset i Vildbjerg. Herning Kommune har ved mail af 17. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde Økonomiudvalget Dagsorden til ekstraordinært møde Dato: Onsdag den 24. juni 2015 Mødetidspunkt: 16:15 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv 100 2665

Læs mere