EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS KAMPAGNE Rør dig 30 minutter om dagen

Transkript

1 EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS KAMPAGNE Rør dig 30 minutter om dagen 2003

2 Titel : Evaluering af Sundhedsstyrelsens kampagne Rør dig 30 minutter om dagen Udgiver: Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen, 2003 Design: Sundhedsstyrelsen Tryk: Sundhedsstyrelsen Distribution: URL: Version: 1,0 Versionsdato: 15. august 2003 Format: pdf ISBN elektronisk udgave : For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf cff@sst.dk Hjemmeside Publikationen kan hentes på

3 Evaluering af Sundhedsstyrelsens kampagne Rør dig 30 minutter om dagen udgivet Sundhedsstyrelsen 2003

4 Evaluering af Sundhedsstyrelsens kampagne Rør dig 30 minutter om dagen 1 INDLEDNING METODE BAGGRUND FOR KAMPAGNEN MÅLGRUPPE FOR KAMPAGNEN FORMÅL MED KAMPAGNEN ORGANISERING AF KAMPAGNEN KAMPAGNENS FORLØB EN TIDSLINIE KAMPAGNENS MÅLSÆTNINGER KOMMUNIKATIONSMÅL FOR MASSEMEDIEKAMPAGNEN MÅL FOR FAKKELKÆDEN KAMPAGNENS STRATEGI MASSEMEDIEKAMPAGNENS STRATEGI FAKKELKÆDENS STRATEGI AKTIVITETER I FORBINDELSE MED KAMPAGNEN KAMPAGNENS RESULTATER MASSEMEDIEKAMPAGNENS RESULTATER... 9 Danskernes aktivitetsniveau RESULTATER FRA MEDIEDÆKNING I ELEKTRONISKE OG SKREVNE MEDIER FAKKELKÆDENS RESULTATER TIVOLIARRANGEMENTET TILBAGEMELDINGEN FRA DE 14 AMTER Udvalgte kommentar fra amterne Ideer til fremtidig organisering af en oplysningskampagne TILBAGEMELDING FRA INTERESSENTER TILBAGEMELDING SUNDHEDSSTYRELSENS KOMMUNIKATIONSENHED TILBAGEMELDING FRA BUREAUET LA FAMILIA KAMPAGNERS BEGRÆNSNINGER SAMMENFATNING OG KONKLUSION BILAG

5 1 Indledning Sundhedsstyrelsen gennemførte i maj måned 2003 (uge 20) kampagnen Rør dig 30 minutter om dagen. Kampagnen blev tilrettelagt fra februar 2003 til maj 2003 og blev gennemført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, amterne, patientforeninger, idrætsorganisationer og andre interessenter. Kampagnen markerede WHO s Move for Health Day ved at sætte kampagnen i gang på denne dag d.11. maj Denne rapport ser nærmere på effekten af kampagnen, og hvilke erfaringer der kan drages udfra organiseringen af kampagnen. Formålet med denne evaluering er: at redegøre for kampagnens gennemslagkraft at opsamle erfaringer vedrørende samarbejde på centralt niveau, mellem Sundhedsstyrelsen og amterne, mellem amterne og lokale samarbejdspartnere. at generere ideer til fremtidige samarbejdsformer at generere ideer til fremtidige indsatser fra Sundhedsstyrelsen vedr. fysisk aktivitet Da indsatsen for en mere aktiv befolkning er i en opstartsfase, er det centralt, at erfaringerne fra dette års kampagne bliver brugt som baggrund for en fremtidig tilrettelæggelse af indsatser og samarbejdsformer. 2 Metode I forbindelse med erfaringsopsamling og evaluering af kampagnens målsætninger, er der blevet anvendt forskellige metoder. Denne evaluering baserer sig på: En kvantitativ præ- og posttest Tracking året ud (100 interviews pr. uge) Statistisk opsamling af dækning i radio, TV og den skrevne presse Effektevaluering af filmindrykning på TV Tilbagemelding fra de 14 amter i spørgeskemaform Tilbagemelding fra interessenter, kommunikationsenheden i Sundhedsstyrelsen og bureauet La Familia i form af evalueringsmøder Erfaringer og observationer fra Sundhedsstyrelsen 3 Baggrund for kampagnen Talrige undersøgelser demonstrerer en næsten epidemisk stigning i inaktivitetsrelaterede sygdomme såsom hjertesygdom, fedme og type 2 diabetes. Fysisk aktivitet er således en undervurderet risikofaktor for udvikling af sygdom og dødelighed såvel i Danmark som i store dele af verden. Og det på trods af, at evidensen for fysisk aktivitets forebyggende virkning på en lang række områder er overbevisende. 20%-30% af den danske befolkning er så lidt fysisk aktive, at det er til fare for deres sundhed. For at medvirke til at flere bliver fysisk aktive i Danmark, har Sundhedsstyrelsen lavet en flerårig strategi for fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet som forebyggelsestema skal i højere grad sættes på dagsordenen i den offentlige debat hos såvel beslutningstagere, professionelle som i befolkningen generelt. 2

6 Fysisk aktivitet er et relativt nyt område indenfor sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Eftersom området er i en indledende fase vil det afspejle sig i styrelsens prioritering af indsatser, hvor oplysning og information til befolkningen og til professionelle har høj prioritet. I 1995 gennemførte Sundhedsstyrelsen en kampagne Bevæg dig Bevar dig, hvor budskabet til befolkningen var bevægelse 4 timer om ugen. Flere undersøgelser viser, at 30 minutters daglig aktivitet giver en forebyggende effekt på en lang række livsstilssygdomme. Der er derfor international konsensus om, at alle voksne bør være aktive mindst 30 minutter om dagen af moderat intensitet. De 30 minutter kan akkumuleres gennem flere seancer. I januar 2003 udgav Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, der viste at kun 3% af den danske befolkning kendte til anbefalingerne for fysisk aktivitet. Det sammenholdt med, at forskningen viser, at fysisk inaktivitet er en risikofaktor på linie med rygning motiverede en national kampagne om fysisk aktivitet. 4 Målgruppe for kampagnen Målgruppen for kampagnen var den voksne danske befolkning generelt og den fysisk inaktive del i særdeleshed. 5 Formål med kampagnen Formålet med kampagnen er at øge den voksne befolknings kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Yderligere har det været et mål at skabe lokalt engagement og initiere netværksdannelse og aktiviteter i amterne. Anbefalingerne lyder: 1) Der skal ikke så meget til: Alle voksne bør dagligt være fysisk aktiv i 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Der kan opnås yderligere forebyggende effekt ved at blive mere aktiv eller øge intensiteten. 2) Det behøver ikke være besværligt: De 30 minutter kan opdeles i to gange 15 minutter eller tre gange 10 minutter. Alle former for fysisk aktivitet tæller: Cykelture, leg med ungerne, gåturen til stoppestedet, trappen i stedet for elevatoren, støvsugning, havearbejde, hundeluftning mv. 3) Fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt i sig selv: Du får det godt også nu og her 6 Organisering af kampagnen Kampagnen blev organiseret i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og amterne. Hertil kommer en lang række medspillere i form af patientforeninger, idrætsorganisationer, idrætshøjskoler, seminarier, motionscentre og andre aktive. Sundhedsstyrelsen havde i forbindelse med kampagnen etableret en amtslig kampagnegruppe med ansvarlige fra de 14 amter, og en interessentgruppe bestående af Det Nationale Råd for Folkesundhed, Friluftsrådet, PsykiatriFonden, Forum for Motion, Astma-Allergi Forbundet, Ældre Sagen, Gigtforeningen, Danske Fysioterapeuter, Hjerteforeningen, Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Kræftens Bekæmpelse, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Firma Idrætsforbund, Dansk Cyklist Forbund, Skov- og Naturstyrelsen, Nationale Center for Sunde Arbejdspladser. 3

7 Desuden etablerede Sundhedsstyrelsen en tværministeriel embedsmandsgruppe i forbindelse med kampagnen. Denne vil fremover mødes to gange om året for at orientere og samarbejde om fysisk aktivitet. Med i gruppen er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Fødevaredirektoratet, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Trafikministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen. Sundhedsstyrelsen havde tilknyttet et bureau (La Familia), der bl.a. stod for planlægning af faklens rute gennem Danmark. La Familia blev valgt som bureau fordi, de i deres kampagneoplæg rummede en massemediedel såvel som en lokal del med tilknytning af nationalt TV. Sundhedsstyrelsen lagde vægt på at kunne generere medieopmærksomhed såvel som lokale aktiviteter og netværk rundt i landet. Amterne havde til opgave at organisere aktiviteter, når faklen var i amtet og i øvrigt igangsætte initiativer vedr. fysisk aktivitet i amtet. Til det formål blev der fordelt en pulje på 1 mio. kr. til amterne. Sundhedsstyrelsen stod for mediaindrykning på TV, i radio, busser, toge og aviser. Hertil var tilknyttet mediebureauet Mediaedge:cia. Kampagnens effekt blev testet før og efter kampagnen. Præ- og posttest af kampagnen blev foretaget af Milward Brown. Milward Brown står også for en tracking, som følger kendskabet til kampagnens budskaber året ud. Organiseringen kan illustreres således: Figur 1: Organisering af kampagnen 30 minutter om dagen Interessenter Sundhedsstyrelsen Tværministeriel gruppe Amterne, Frederiksberg og Københavns kommune Lokale organisationer og foreninger 4

8 6.1 Kampagnens forløb en tidslinie November 2002: Amterne blev spurgt om de ville være med i kampagnen gennem et brev til amtets sundhedsudvalg December 2002: Sundhedsstyrelsen udvalgte på baggrund af prækvalifikationer fem bureauer til at komme med et strategisk og kreativt oplæg til Sundhedsstyrelsens kampagne om anbefalingerne for fysisk aktivitet i uge Februar 2003: Sundhedsstyrelsen valgte La Familia til gennemførelse af kampagnen Februar 2003: Sundhedsstyrelsen afholder møde med amter og relevante interessenter for at informere om kampagnen. Marts 2003: Amterne indsender ansøgningerne til puljen på i alt 1 mio. kr. Marts 2003: Der holdes møde med amterne, hvor kampagnens elementer præsenteres. Elementerne udvikles nærmere April 2003: Sundhedsstyrelsen giver tilsagn om støtte og aktiviteterne sættes i gang samtidig med planlægning af transport af faklen gennem landet. Der udsendes pressemeddelelser til diverse aviser, fagblade, ugeblade og hjemmesider (se bilag). Kampagnens elementer prætestes ved 20 kvalitative interviews og justeres. Der afholdes et tværministerielt møde for at orientere om kampagnen, høre om andre ministeriers initiativer og lægge op til et fremtidigt samarbejde om fysisk aktivitet på tværs af ministerierne. Maj 2003: Der udsendes pjecen Brug hovedet brug kroppen til amter, praktiserende læger, apoteker, biblioteker. Maj 2003 (uge 20): Faklen transporteres fra Skagen til Tivoli gennem alle landets amter og massemediekampagne gennemføres med TV-spot, hængeskilte i busser og toge, radiospots og annoncer i aviser. Juni 2003: Der afholdes et opsamlende møde med interessenter, bureauet La Familia og kommunikationsenheden i Sundhedsstyrelsen. Juni 2003: Der modtages afslutningsrapporter og evalueringsskemaer fra amterne. Opfølgende møde afholdes til september Juli 2003: Evalueringsrapport udarbejdes og danner grundlag for planlægning af en indsats i

9 7 Kampagnens målsætninger Målsætningerne for kampagnen deler sig i målsætninger for massemediekampagnen og målsætninger for fakkelkæden d maj Kommunikationsmål for massemediekampagnen 1. Kampagnen skal bemærkes af ikke under 45 % af den voksne befolkning. 2. Ikke under 15% kender til Sundhedsstyrelsen s anbefaling, at vokse skal være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og at de 30 minutter kan stykkes sammen af flere perioder. 3. Ikke under 50% ved at fysisk aktivitet er både regelmæssig træning og hverdagsaktivitet/bevægelser. Kommunikationsmålsætningerne blev efter prætesten justeret og tilpasset. 1. Kampagnen skal bemærkes af ikke under 75 % af den voksne befolkning. 2. Mindst 70% skal kende anbefalingen om at være fysisk aktiv mindst 30 minutter (spurgt hjulpen) 3. Ikke under 15% kender til Sundhedsstyrelsens anbefaling, at voksne skal være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og at de 30 minutter kan stykkes sammen af flere perioder % skal vide, at fysisk aktivitet kan deles op i mindre perioder 7.2 Mål for fakkelkæden 1. Skabe lokal opbakning til budskabet 30 minutter om dagen gennem lokale handlingsrettede aktiviteter. 2. Bidrage til lokal netværksdannelse mellem amter, foreninger og organisationer, der arbejder med fysisk aktivitet. 3. Initiere igangsættelsen af lokale aktiviteter om fysisk aktivitet. 8 Kampagnens strategi Kampagnen bestod af to ben: En massemediekampagne og en fakkelkæde. Strategien var at lave en opmærksomhedsskabende del, der kunne formidle Sundhedsstyrelsen s anbefalinger og danne en fælles platform for en lokal indsats. Den lokale indsats skal på længere sigt være med til at skabe handlingsanvisninger og adfærdsændringer i befolkningen. Første skridt var at kommunikere budskabet og skabe de nødvendige netværk lokalt til en forankring af indsatsen. 8.1 Massemediekampagnens strategi Massemediekampagnen havde til formål at kommunikere budskabet Rør dig 30 minutter om dagen til den danske befolkning. Målgruppen var den voksne befolkning (+18 år) generelt, men gerne med appel til de mindre aktive. Massemediestrategien var at være tilstede koncentreret og synlig i ugerne 19, 20 og 21 med vægt på uge 20, hvor fakkelkæden løb gennem landet. 6

10 Valg af medier var baseret på, at 30 minutter skulle kommunikeres bredt ud til befolkningen og gerne til de mindre aktive og samtidig skulle den understøtte den lokale indsats. Derfor blev følgende kampagneelementer valgt: Reklamespot i TV2, TV3, Discovery og OBS (32 sek. spot, sendt i uge 19, 20 og 21) Hængeskilte i toge (2.154 stk) og busser (4.764 stk) i uge 20 Radiospot i lokalradioer over hele landet med annoncering af fakkelkæden (20 GRP pr. dag eller 5 spot pr. dag i uge 19, og når faklen kom forbi) Spotannoncer i Berlingske Tidende, MetroXpress, Dagbladet Børsen, de 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten og Ekstrabladet i uge Web-site som kommunikerede til lokale, samarbejdspartnere, pressen og fungerede som redskab for fakkelkæden. Faktapjece om anbefalingerne til praktiserende læger, biblioteker, apoteker og amter. Kampagnen skulle herudover støttes af en kommunikationsindsats til dagblade, ugeblade, radio og TV med opfodring til at skrive uddybende artikler og lave uddybende indslag om emnet. 8.2 Fakkelkædens strategi Fakkelkædens strategi var, at den skulle være opmærksomhedsskabende. Det skete ved et samarbejde med TV2 vejret som fulgte faklen hele ugen. Samtidig skulle faklen følges tæt af den lokale og den landsdækkende skrevne presse. Strategien bag fakkelkæden var yderligere at skabe lokalt engagement og ejerskab til budskabet, initiere lokale aktiviteter samt opbygge netværk. Det skulle ske ved at faklen besøgte alle landets amter i kampagneugen. Konceptet var, at faklen skulle transporteres fra Skagen til Tivoli fra lørdag d maj via muskelkraft. Undervejs skulle faklen gøre holdt på torve og pladser, hvor lokale foreninger og organisationer skulle skabe aktiviteter og opmærksomhed. Faklen skulle således illustrere en mangfoldighed af måde at bevæge sig på. Yderligere skulle den give lokale foreninger og organisationer mulighed for at promovere sig lokalt og i nationale medier ikke mindst TV2 Vejret. Fakkelkædens afslutning markeres i Tivoli med et underholdningsarrangement med politisk deltagelse. Kampagneelementer: 1000 T-shirts med logoet Rør dig 30 minutter om dagen pjecer Brug hovedet brug kroppen. Der blev udsendt 3000 til hvert amt samt til apoteker, praktiserende læger og biblioteker. Pjecen er ikke kampagnerettet, men omhandler Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og kan efter kampagnen bestilles hos Schultz på fleeceveste til den amtslige kampagnegruppe, lokale koordinatorer og andre medvirkende til fakkelkædens afvikling. 9 Aktiviteter i forbindelse med kampagnen Massemedieindsatsen forløb fra uge med indrykning i TV, aviser, radio, hængeskilte i busser og toge og udsendelse af faktapjece til læger, biblioteker, apoteker og amter. Fakkelkæden blev transporteret via muskelkraft fra Skagen til Tivoli. Den brugte 7 dage fra 8 morgen til ca. 22 aften på at tilbagelægge 1200 km gennem alle landets amter. Undervejs var der et bredt udbud af aktiviteter motionsløb, gymnastik- og danseopvisninger, støvsugningskonkurrence, produktion af strøm gennem cykling, græsslåningskonkurrence, åbenthusarrangementer i foreninger 7

11 og motionscentre, stolegymnastik, helbredstest, sundhedstema på torve, arbejdspladser og hospitaler, streetbasket afholdt DM ifølge fakkelkæden og meget mere. TV2 vejret sendte hver dag i ugens løb fra fakkelkæden. Vejrudsigten var udvidet med 1 minut i den anledning. Inden uge 20 annoncerede TV2 Vejret, at Sundhedsstyrelsen satte fakkelkæden i gang i uge 20. TV2 Vejret viste i kampagneugen dagligt, hvor faklen havde været, og hvor den skulle hen næste dag samtidig med, at de henviste til Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere information. TV2 Vejret viste et kort sammendrag af dagens aktiviteter eller bestemte begivenheder, de havde mødt på vejen. Hver aften sendte TV2 Vejret live fra det sted fakkelkæde var nået til i Danmark. Amterne igangsætte en række aktiviteter, som løber året ud med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Herefter skal aktiviteterne køres videre i amtsligt eller andet regi i det omfang det er muligt. F.eks. indsatser i forhold til arbejdspladsen og skolen, projekter for overvægtige, kurser for idrætsinstruktører og temadage for personalet på sygehuse og andre arbejdspladser. Flere amter har brugt kampagnen til at sætte fokus på fysisk aktivitet politisk og blandt såvel professionelle som borgere. I Ribe amt bruges Sundhedsstyrelsens kampagne f.eks. som startskud for et år med fokus på fysisk aktivitet. Her er borgere over 60 år i fokus med særlig vægt på genoptræning og motion på recept. Se mere på I Københavns kommune har kampagnen været anledning til at sætte fokus på en motionshandlingsplan for Københavns Kommune med afsæt i to motionssvage bydele Nord Vest og Kongens Enghave. Planen blev vedtaget politisk op til kampagnen, så aktiviteter kunne sættes i gang i uge 20. I Tivoli blev fakkelkæden afsluttet med et arrangement på plænen fra kl :30. Arrangementet indledles med en tale af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der havde fået faklen overrakt fra Københavns Kommune ved Tivolis indgang. Herefter fulgte underholdning med Anette Heick som vært. Underholdningen bestod af konkurrencer og musik fra Papkasseshowet, Zididada og bandet TAK, der havde fulgt fakkelkæden gennem Danmark. Rundt om i Tivoli lavede forskellige foreninger og grupper opvisninger og workshops, der gjorde det muligt at prøve roning, vægtløftning, fægtning, salsa, kajakpolo, petanque, klatring, multisport, fitness og Tai Chi. 10 Kampagnens resultater Der blev foretaget en præ- og posttest i forbindelse med kampagnen. Formålet med testene var at måle i hvilket omfang kampagnens målsætning om at øge befolkningens kendskab til anbefalingerne blev opfyldt Præ- og postetesten blev gennemført som kvantitative interviews i uge 17 og i uge 23/ personer blev interviewet i uge 17, og der blev gennemført 1600 interviews i uge 23/24. Desuden har Sundhedsstyrelsen igangsat en tracking, som løber året ud. Her bliver 100 respondenter spurgt hver uge om en række spørgsmål. Der gennemføres en tracking af, hvilken opmærksomhed kampagnen har fået, og hvordan budskabet er blevet opfattet. Desuden måles kendskab til anbefalinger og befolkningens aktivitetsniveau året ud. Ved at tracke kampagnen og 8

12 kendskab til anbefalinger er det muligt at vurdere, hvornår det er nødvendigt evt. at reminde befolkningen om anbefalingerne Massemediekampagnens resultater 77% ved, at man skal være aktiv mindst 30 minutter om dagen efter kampagnen. Før kampagnen havde 53% hørt, at man skal være aktiv 30 minutter. Sundhedsstyrelsen mål var, at 70% kendte til anbefalinger (hjulpen). 42,4% siger, at de kender til Sundhedsstyrelsen s anbefalinger for fysisk aktivitet. Det sagde 12% ja til før kampagnen. 27,5% ved uhjulpen, at man skal være aktive mindst 30 minutter om dagen, og at de 30 minutter kan stykkes sammen af flere perioder. Niveauet før kampagnen var 3 % og vores mål var 15%. Yderligere 10% ved, at man skal være fysisk aktiv hver dag (men nævner ikke, at det skal være 30 minutter, og at de kan stykkes sammen). 42% ved efter kampagnen, at aktiviteten kan stykkes sammen af flere perioder. Vores mål var 55%, da 37% allerede viste det før kampagnen. 69% ved, at fysisk aktivitet både kan bestå af sport- og motionsaktiviteter og andre fysisk aktiviteter. Det vidste 68% allerede før kampagnen, så kommunikationsmålet om et kendskab på 50 % var allerede opfyldt inden kampagnen. 77,4% husker kampagnen 3-4 uger efter kampagnen. Vores mål var 75%. Der er sket et fald i dem, der mener, at Sundhedsstyrelsen s anbefaling er, at man skal være aktiv 4 timer om ugen fra 14% til 1,9%. 3,4 % kender til anbefalinger for børn, som lyder på en times aktivitet om dagen. Sammenfattende kan kampagnens vigtigste resultater fra præ- og posttesten ses i denne tabel: Tabel 1: Sammenfatning af resultater fra 30 minutter om dagen Parameter Før Mål Efter At man skal være aktiv mindst 30 minutter om dagen 53% 70% 77% At aktiviteten kan stykkes sammen af flere perioder. 37% 55% 42% At man skal være aktive mindst 30 minutter om dagen, og at de 30 minutter kan 3% 15% 28% stykkes sammen af flere perioder Husker en kampagne for at man skal være fysisk aktiv 3-4 uger efter kampagnen 64% 75% 77% Tracking viser, at det i høj grad er TV, der driver opmærksomheden sammenlignet med indrykningen i aviser, radio og hængeskilte i busser og toge. Trackingen viser, at filmen har givet et stort udbytte både mht. at skabe opmærksomhed men også mht. forståelse af budskabet. De der har set filmen finder den rar og interessant. Men de giver også udtryk for, at den er som alle andre. 47% kunne godt lide filmen og 70% fandt den troværdig. Kun 42% havde opfattet, at det er farligt at lade være med at være fysisk aktiv. Til gengæld havde 74% fanget budskabet om, at man skal være aktiv 30 minutter om dagen og 60% havde opfattet, at de 30 minutter kan deles op i flere perioder. Altså et mere positivt resultat end posttesten viste mht., at de 30 minutter kan deles op i flere perioder. Årsagen kan være, at opdelingen i minutter er et bærende element i filmens opbygning, hvorimod 9

13 det ikke kommunikeres så tydeligt i resten af kampagneelementerne som hængeskilte, spotannoncer og logo. Til gengæld er budskabet om, at man skal være aktiv 30 minutter om dagen lidt lavere i trackingen (74% mod 77% i posttesten). Forskellen kan skyldes statistisk usikkerhed. Fra tracking kan man konkludere, at kampagnen effektivt har skabt opmærksomhed i forhold til Sundhedsstyrelsens medieinvestering. Filmen har i mindre grad kommunikeret konsekvenserne ved ikke at være fysisk aktiv. Danskernes aktivitetsniveau Der kan som forventet ikke måles en stigning i aktivitetsniveauet i befolkningen 3-4 uger efter kampagnen, men såvel før som efter kampagnen giver over 60% udtryk for, at de gerne vil være mere fysisk aktive. 9 ud af 10 som er i dårlig form vil gerne være mere aktive. Ca. 1/3 af befolkningen har både før og efter kampagnen konkrete planer om at blive mere aktive. Både før og efter kampagnen viser præ- og postesten, at ca. 10 % af befolkningen er aktive under 30 minutter om dagen, ca. 20 % er aktive 30 minutter om dagen og ca. 70% er aktive over 30 minutter om dagen, hvis man tæller både aktivitet på og til og fra arbejde og aktivitet i fritiden med Resultater fra mediedækning i elektroniske og skrevne medier Der har været 273 artikler omhandlende fysisk aktivitet i perioden Heraf var 65,2% i dagblade, 34,4% i distriktsblade og 0,4% i fagblade. Det samlede oplagstal var på knap Det svarer til en bruttodækning i læsertal på ca Dvs. at potentielt har næsten læst de 273 artikler i løbet af de to uger. En opgørelse over omtalen i TV og radio i perioden d maj 2003 viser, at kampagnen har været omtalt 53 gange - heraf 24 gange i radioudsendelser (primært nyhedsudsendelser og et længere indslag i P1), og 29 gange i TV (primært TV2 vejret, regionale TV stationer, TV2 Nyhederne og et længere indslag i Søndagsmagasinet på DR). På TV har Sundhedsstyrelsen indrykket et reklamespot på 32 sek. i uger Kampagnen genererede i alt 334 TRP. Nettodækningen på TV har været 75,5% med en gennemsnitlig frekvens på 4,4. Det vil sige, at 75,5% af målgruppen har set spottet mindst 1 gang. I gennemsnit de, der har set spottet mere end én gang set det 4,4 gange, hvilket svarer til at ca. 7,6 mio. har set spottet. Sundhedsstyrelsen havde forventet et gennemsnit på 4,1 gang og en eksponering på 76% ved indrykning på TV2 og TV Fakkelkædens resultater 48,4% har bemærket en fakkel for fysisk aktivitet. Det vurderes, at der har været mennesker med til at arrangere faklens transport og lokale arrangementer rundt om i landet. Deltagerantallet af lokale har svinget fra amt til amt fra Ca. 300 har båret faklen gennem landet. 10

14 10.4 Tivoliarrangementet Der blev ikke lavet en systematisk evaluering af Tivoliarrangementet, men Sundhedsstyrelsen har fået tilbagemeldinger og egne observationer. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det er relevant med en afsluttende markering af kampagnen. Sundhedsstyrelsen er dog ikke sikker på, at Tivoli er den bedste lokalitet. Markedsføring af arrangementet i Tivoli var for lille foranlediget af, at der ikke var en klar aftale mellem Tivoli og bureauet om, hvem der havde ansvaret for dette. Det gjaldt såvel foromtale, og omtale af aktiviteterne i haven, og hvor de kunne findes. Det var oplevelsen, at programmet på scenen var for langt og for ufokuseret, og med for lidt fokus på budskabet. Publikum var en blanding af Tivolis gæster og folk der kom i forbindelse med fakkelkæden Tilbagemeldingen fra de 14 amter Vedr. den lokale organisering har Sundhedsstyrelsen modtaget følgende generelle tilkendegivelser: For kort tidsfrist til planlægning For lidt tid med faklen i hvert amt Amterne skal involveres tidligere i planlægningen og rollefordelingen skal være mere klar Det har været meget forskelligt engagement lokalt i såvel amterne som hos lokale interessenter og samarbejdspartnere. Afgørende for amterne er at: Der er en planlægningsfrist på mindst 6 måneder Sundhedsstyrelsen udmønter en pulje til amterne Sundhedsstyrelsen producerer materiale til kampagnen De fleste amterne finder det ligeledes vigtigt, at fakkelkæden/sundhedsstyrelsen besøger amtet, og at der er politisk opbakning i amtet. Fire amter mener ikke, at det er vigtigt, at faklen/sundhedsstyrelsen besøger amtet. To amter mener ikke det er vigtigt, at Sundhedsstyrelsen producerer materiale. De fleste mener, at de i høj grad eller i nogen grad har fået opbygget nye netværk. To amter svarer i ringe grad eller slet ikke. Flere amter har afholdt stormøder med foreninger og organisationer, som skabte netværk på tværs. Eksempler på samarbejdsformer og netværk: En idrætshøjskole og en arbejdsplads samarbejder om motionsdag for arbejdspladsen Turistforeningen, amtet og idrætsorganisationer Naturvejledere og motionsvejledere Tre amter og en idrætshøjskole der oprettede et sekretariat i forbindelse med kampagnen 11

15 På en skala fra 1-5 (hvor 1 er meget godt og 5 er meget dårligt) vurderes det lokale samarbejde mellem 1-2 i næsten alle amter. Den lokale opbakning vurderes lidt lavere (3 i gennemsnit) primært grundet den korte planlægningsfrist og nogle steder sammenfald med bededagsferien. På trods af samarbejdet med TV2 Vejret var dårligt vejr visse steder også en årsag til manglende lokal opbakning. Flere har oplevet, at den lokale presse har været for lidt interesseret. Samlet set vurderes kampagnen til 2-3 på en skala fra 1-5. Udvalgte kommentar fra amterne Arrangementet tåler en gentagelse, og kan nemt gøres bedre men kræver en præcisering af Hvem gør hvad. Der manglede plakater til blikfang. Bedre koordinering af udsendelse af materiale, så Sundhedsstyrelsen og amter ikke sender ud til de samme. Det er blevet betragtet som useriøst med den sene henvendelse om kampagnen. Der var uklarhed om hvad forventningerne til amterne var gensidige forventninger og rollefordeling bør være mere klar. Sundhedsstyrelsen havde taget alle beslutninger før møderne og fokuserede for meget på TV-dækningen og fakkelkædesekretariatet. Sundhedsstyrelsen må være mere lyttende. Samarbejdet med amterne bør have en mere ligeværdig karakter. TV kampagnen har virket opmærksomhedsskabende og motiverende. Flere efterlyste opfølgninger at mere oplysende karakter. Helligedagene omkring påske og bededag kom på tværs. Kampagnen skal ikke foregå i en uge med helligedage. Mere festivitas efterlyses, når faklen overgives fra en gruppe til en anden på ruten. Budskabet er blevet opfattet positivt som en opfordring og ikke som en løftet pegefinger Sen tilbagemelding på ansøgninger fra Sundhedsstyrelsen var et problem Det er begrænset, hvor stor effekt en uge har. Amtet vil forsøge at skabe aktiviteter, der strækker sig over længere perioder. Kampagnen kunne evt. lægges en uge i sensommeren kort før sæsonstart i de forskellige klubber. Mere tid og ikke så meget fokusering på TV2 dækning. Sundhedsstyrelsen var altid parat til at hjælpe, og vi fik hurtig respons. Det var mange ændringer i ruteplanen sent, hvilket skabte en del forvirring. Fakkelkæden er for dårligt repræsenteret i dele af landet. Den skal ud til flere byer med et mere lokalt præg. Mht. TV og mediedækning blev der lovet meget mere end vi fik til stor skuffelse for de mennesker, der havde knoklet med at få sat noget i gang. Der er brug for en klar opgavefordeling iht. pressen, så Sundhedsstyrelsen står for den brede landsdækkende information før og op til kampagnen, amtet tog sig af generelt information lokalt og de arrangerende foreninger brugte deres netværk i kontrakten til pressen, når et arrangement skulle dækkes. Forhistorierne og optakten til kampagnen må gerne være tydeligere. Logoet bliver genkendt og faktapjecen var god. Det har været tidskrævende og ressourcekrævekende at arrangere kampagnen for amterne, organisationer og foreninger Kampagnen har ikke ramt målgruppen - de inaktive. Der er ikke blevet flere aktive. Den centrale mediedækning gjorde at lokale TV stationer måske var mindre interesseret 12

16 Ideer til fremtidig organisering af en oplysningskampagne Agenda 21 medarbejdere i amter og kommuner kan inddrages sammen med idrætsefterskoler, højskoler, foreninger, borgerinddragelse i lokalområderne og indvandrerforeninger. Man kunne evt. overveje at lave kampagnen parallelt i alle amter, og ikke som en kæde. Faklen var tæt på at blive en joke når den hele tiden gik ud, og pointen om at være forbundet på langs af landet var svag når faklen alligevel primært blev transporteret af en gruppe som ikke havde problemer med at blive motiveret til 30 minutter motion om dagen. En fælles kampagneuge kunne godt tilrettelægges med regionale særpræg og alligevel skabe opmærksomhed på et fælles budskab. Ved at skabe en regional rummelighed vil man skabe større incitament for samarbejdet mellem amterne og de relevante organisationer. Amtslig differentiering kan måske også bidrage til at amterne kan få lejlighed til at fremstå med deres egen profil. At amterne kommer på landkortet i en intern konkurrence med deres kolleger i de andre amter. Der åbnes op for en blanding af branding og benchmarking. Inddrag repræsentanter fra amterne til at planlægge aktivitetsdelen. Det er vigtigt, at der kommer en højere grad af overensstemmelse mellem budskabet og aktiviteterne. Det er således uheldigt, at det primært er toptrænede idrætsfolk, der er synlige i fakkeltransporten på grund af tidspres. Lav evt. forslag til landsdækkende aktiviteter i samarbejde med idrætsorganisationerne og andre, så kampagnen også er knyttet til bevægelser som kan tages ned fra hylden og igangsættes lokalt eller regionalt. Skab evt. en ny dille. Motiver bredt sammensatte grupper til at bevæge sig mere inden for kampagnens tidsmæssige rammer. Det kan evt. kobles med en konkurrence. Generelt bør samarbejdet med organisationerne være bedre i forhold til gensidig inspiration og planlægning. Det virkede ved årets kampagne ukoordineret, at amter og organisationer blev igangsat parallelt. Temaet til næste år kunne rette sig mod børnefamilier, hvor børnene kan være med til at sætte motion på familiens dagsorden. Der bør lægges op til mere varige aktiviteter end blot happenings eller underholdning Der efterlyses et ide/inspirationskatalog til amterne. Kampagnen kan med fordel kobles på lokale arrangementer som løber af stablen i foråret f.eks. Sundhedsdag, Idrætsnatten, Store Lege dag osv. Det vil være hensigtsmæssigt at lave en fælles markedsføringsstrategi i samarbejde med amterne. Hvordan følges kampagnen op? Hvordan holdes gryden i kog? Forslag om et basistilskud til alle amter og derefter fordeling af pulje udfra indbyggertal, da der er mange basisomkostninger uanset indbyggertal. Konklusionen er, at der bør satses mere på inddragelse af amterne og lokale interessenter både i planlægning og i gennemførelse af kampagnen. I bilag ses det spørgeskema, som amterne har fået tilsendt Tilbagemelding fra interessenter Det kan konkluderes på tilbagemeldingerne fra interessenterne, at der er stor vilje til at deltage i en kampagne. Der skal afsættes langt mere tid til at geare lokale aktører og til at planlægge og koordinere aktiviteter. 13

17 Her ses et udpluk af de konkrete kommentar som interessenterne har fremført: Ældresagen vil gerne deltage i en kommende kampagne, men understreger at der skal være mulighed for meget forskellige aktiviteter lokalt. Det er vigtigt at have respekt for regionale forskelle. Hjerteforeningen opfordrede deres lokalkomiteer til at deltage, hvilket flere også gjorde rundt i landet. Hurdlen for at deltage er at frivillige skal bruge længere tid til forberedelse end der var til rådighed i foråret. DIF havde henvendt sig til deres 14 amtskredse, hvoraf ni deltog på forskellig vis. DIF har iværksat en evaluering og indtil videre har tilbagemeldingerne fra amtsforeningerne været at de meget gerne vil deltage, men tiden har været for kort. I stedet for spøjse indslag og happenings så skal kræfterne hellere bruges på mere varige tiltag. DIF vil meget gerne deltage i en kampagne til næste år med visse forbehold for tidshorisont og form på kampagnen. Forum for Motion rejste problematikken med at nå inaktive ved en kampagne og henledte opmærksomheden på anbefalingerne vedr. 30 minutter til voksne og 60 minutter til børn. Danske Fysioterapeuter havde opfordret deres amtskredse til at deltage. Flere klinikker holdte i ugens løb åbent hus. Her kunne borgerne få et krops/sundhedscheck. Gigtforeningen havde sendt besked ud til 25 kredse, hvoraf et par kredse har deltaget. Tilbagemeldingerne har været, at der har været alt for kort tid til planlægning. Kampagnen var et godt supplement til foreningens egne aktiviteter. Gigtforeningen har skrevet ud til deres 25 kredse for at indsamle den erfaring, de måtte have gjort sig i forbindelse med fakkeltoget. DFIF vil meget gerne støtte op om lignende tiltag, men der skal være mere tid. DFIF har samtidigt afholdt Tour de Pedal. Signalet med at det er en triatlet, der transporterer faklen på de lange strækninger er urealistisk i forhold til kampagnens målgruppe. Planlægningen af Tivoliarrangementet gik alt for hurtigt. DFIF deltog i kampagnen bl.a. i samarbejde med Københavns kommune og Fyns amt. Bl.a. ved at uddele firmaidrættens pusterums CD er. DFIF ser det som en fordel, hvis interessentgruppen havde mulighed for at mødes med amtskampagnegruppen inden kampagnen. Forslag fra DFIF: lav en kampagne igen, uden La Familia og fakkelkæden. DGI havde opfordret amtsforeningerne til at deltage. DGI vil gerne være med til at fremme budskabet og vil gerne bidrage med input til fremtidig indsats når evalueringen foreligger. Hvad kan vi sammen gøre for at sikre rummeligheden for os alle? DGI stiller spørgsmålstegn ved om faklen er det rigtige symbol. Friluftsrådet sendte forud for kampagnen en meddelelse ud til organisationer og amtsbestyrelser. Vestsjællands Amtsbestyrelse har deltaget aktivt. Det har været mere tiden end viljen, som har været en begrænsning for at deltage. Friluftsrådet håber på en ny uge 20 i 2004, hvor samarbejdet skal være mere forberedt og forpligtigende. 14

18 Dansk Vandrelaug har d. 27. maj 2003 sendt et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens medicinaldirektør, hvor de kritiserer rutens planlægning gennem landet, samarbejdet med amterne, manglende markedsføring, manglende information samt mangelfuld pressedækning. Medicinaldirektøren har svaret på Vandrelaugets henvendelse Tilbagemelding Sundhedsstyrelsens kommunikationsenhed Som det fremgår af resultaterne har Sundhedsstyrelsens kampagne opnået en høj grad af presseomtale. Kommunikationsenheden vurderer, at det vil være svært at nå samme niveau igen. På trods af resultatet bar forløbet præg af manglende tid til planlægning, forberedelse og afklaring af rolle fordeling. Visse forhold kan forberedes bedre, men arbejdet med kommunikation har også et vis præg af tilfældighed over sig, hvor flere ting skal gå op i en højere enhed. Kommunikationsenheden havde visse problemer med underbemanding i kampagneperioden. Kommunikationsenheden modtog kun en henvendelse fra amterne om hjælp. Fremover vil kommunikationsenheden gerne i nærmere dialog med amterne for at støtte den lokale pressedækning. Kommunikationsenheden foreslog, at man kunne klæde amterne på til pressekontakt ved at tilbyde et minipressekursus i god tid inden kampagnen til projektlederne i amterne. Herudover var det en mulighed, at kommunikationsenheden i god tid inden en kampagne kontakter amternes informationschefer for at inddrage dem i arbejdet. Informationscheferne kan evt. blive indbudt til at deltage i de forberedende møder i styrelsen. Man bør være opmærksom på, at der kan være et dilemma mellem faglighed og kommunikation i forhold til kampagnens budskaber. Center for Forebyggelse ønsker, at der ved en gentagelse af kampagnen skal udarbejdes en kommunikationsstrategi, der redegør for rolle fordeling og planlægningsfaser i et kampagneforløb Tilbagemelding fra bureauet La Familia Udfra de tidsmæssige og budgetmæssige muligheder er det bureauets opfattelse, at kampagnen har genereret et meget tilfredsstillende resultat og over al forventning. Noget er forløbet godt, andet mindre godt, men alt i alt må man sige, at Sundhedsstyrelsen har fået en kampagne, der lever op til de forventninger, som var stillet Sundhedsstyrelsen i udsigt og mere til. Presse Der bør en mere klar arbejdsfordeling i pressearbejdet mellem Sundhedsstyrelsen, amter og bureau. Dog må siges, at der trods nogle fodfejl var en massiv presseomtale af kampagnen nationalt, regionalt og lokalt. Samarbejde med TV2 Vejret STV har været meget glade for samarbejdet og havde givet udtryk for, at de meget gerne vil indlede et samarbejde en anden gang. Sundhedsstyrelsen ønsker at være med til møderne med STV forud for en evt. ny kampagne Det var første gang STV havde gjort noget så intensivt. SST udtrykte interesse for at komme mere ind over ruteplanlægningen ved en evt. næste kampagne. 15

19 Der har været for høje forventninger fra de lokales side om at komme med på TV. Det kan skyldes kommunikationen ikke har været klar nok om, hvad man kan forvente i et TV samarbejde. Kommunikationen har haft fokus på, at TV2 dækker Fakkelkæden. Dog har Fakkelkædesekretariatet givet klart udtryk for, at TV2 vælger fuldstændigt selvstændigt, hvad de ønsker at bringe. Fakkelkæden Fakkelkæden skulle efter bureauets opfattelse skabe: 1) Presse/Opmærksomhed om budskabet 2) Netværk til amtskonsulenterne 3) Aktivering Det er opfattelsen, at presse og opmærksomhed var løst til fulde. Netværksdannelserne for amtskonsulenterne har fungeret godt i de amter, hvor amtskonsulenterne har ydet en stor indsats. Aktiveringsdelen kunne være opfyldt bedre ved mere foromtale af de lokale arrangementer. Fakkelkædesekretariatets opgave har været at få faklen fra Skagen til Tivoli og har imødekommet de fleste ønsker, inden for de ressourcer, der har været for opgaven, nemlig tid og økonomi. Faklen bør ikke gå ud. Fremover må man finde en bedre løsning. Selvom bandet TAK har tilført glæde og omtale, skal musikken en anden gang målrettes mere bredt. Samtidig skal man overveje deltagelse i bussen, idet det naturligt skaber noget ekstra koordination. Web-site Teknikken og overskueligheden for websiten er ikke optimal og dermed ikke brugervenlig. Ved en evt. ny kampagne skal websiten udvikles af Sundhedsstyrelsen. 11 Kampagners begrænsninger Massemediekampagner er velegnede til at øge kendskabet til og bevidstheden om et budskab. Det er nødvendigt for at have en fælles platform, der kan danne grundlag for en lokal indsats. Med et fælles ophæng er det muligt at påvirke den nationale, regionale og lokale dagsorden. Det er desuden muligt at influere professionelles arbejde med fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende faktor, da kendskab til anbefalingerne giver en referenceramme til deres arbejde. Ændringer i befolkningens adfærd kan ikke forventes at kunne måles som en direkte effekt af kampagnen. Adfærdsændringer kræver en langsigtet og målrettet indsats. Viden er et vigtigt element i at ændre adfærd, men adfærdsændringen skal støttes af målrettede tilbud lokalt, handlingsanvisninger og motiverende perspektiver. Derfor har en vigtig del af kampagnen været samarbejdet med amter og lokale aktører. Med dette års kampagne som en start, er det Sundhedsstyrelsens ambition at samarbejdet kan udbygges og kvalificeres. 16

20 12 Sammenfatning og konklusion Det er Sundhedsstyrelsens vurdering af kampagnen til fulde har opfyldt kommunikationsmålene for massemediedelen. Samarbejdet med TV2 Vejret har været stærkt medvirkende til dette. Fakkelkæden har genereret den ønskede opmærksomhed og lokale netværksdannelse. Tilbagemeldingerne fra interessenter og amter har været, at initiativet og budskabet er godt, men der er brug for en længere planlægningshorisont i samarbejdet med frivillige (kampagnen er planlagt på ca. 3 måneder). Flere har tilkendegivet, at de gerne ser kampagnen blive en årlig tilbagevendende begivenhed med forskelligt fokus f.eks. børn og unge, familiemotion, arbejdspladsen osv. Sundhedsstyrelsen har modtaget konkrete, kreative forslag til en mere lokal forankring og organisering af kampagnen. Det er relevant med en afsluttende begivenhed, men Tivoliarrangementet havde visse mangler i planlægningen og markedsføringen. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at en blanding af en massemediekampagne og en netværksstrategi med lokal deltagelse har været den rigtige at følge i denne kampagne. Der er nu skabt et grundlag såvel vidensmæssigt i befolkningen, som i form af samarbejdsrelationer lokalt og centralt, der gør det muligt at kvalificere arbejdet med fysisk aktivitet fremover. Der er stadig brug for at kommunikere budskaber om fysisk aktivitets sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende effekt til befolkningen. Der er også brug for at udvikle flere målrettede tilbud om fysisk aktivitet i lokalområderne. Skal de 10% inaktive gøres mere aktive kræver det først og fremmest en nærmere analyse af denne målgruppe og yderligere viden om deres behov, vaner og hvilke miljøer de færdes i. Et perspektiv kan være at opbygge en hensigtsmæssigt samarbejdsstruktur mellem amter, interessenter og Sundhedsstyrelsen, der i fællesskab kan udarbejde en langsigtet oplysningsstrategi om fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en drejebog baseret på dette års erfaringer med ideer til fremtidig kampagnevirksomhed. Heri uddybes perspektiverne. 13 Bilag 1. Kort over fakkelkæden 2. Eksempel på pressemeddelelse til blade og magasiner og til aviser, radio og TV. 3. Liste over blade, magasiner og landsdækkende medier der har modtaget information om kampagnen 4. Eksempler på presseomtale i Radio og TV 5. Kampagneelementer (film, hængeskilte, spotannoncer, pjece og logo) 6. Spørgeskema til amterne (evaluering juni 2003) 7. Kriterier for modtagelse af støtte 17

21 Bilag 1 18

22 Bilag 2 Pressemeddelelse til aviser, radio og tv-stationer Fakkelkæde fra Skagen til Tivoli skaber bevægelse i Danmark Sundhedsstyrelsen gennemfører fra den maj en kampagne med budskabet: 30 minutters fysisk aktivitet hver dag. Sæt fut i fødderne med fakkelkæden fra Grenen til Tivoli. Motionsfaklen tændes lørdag den 10. maj kl på Grenen, og i de følgende 7 dage vil et bredt udsnit af den danske befolkning gå, løbe, cykle, svømme, sejle og kørestols-køre faklen gennem hele landet. Faklen bliver transporteret i alt ca km af de 150 fakkelbærere. Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik tænder faklen og løber den første strækning til Skagen by - og lader derefter faklen gå fra hånd til hånd i en gigantisk fakkelkæde, bestående af alt lige fra eliteidrætsfolk og kändiser til børn, ældre og handicappede. Den sidste strækning den 17. maj fra Københavns Rådhus til Tivoli bæres faklen af overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. Ved indgangen til Tivoli modtager Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen faklen og bærer den ind i Tivoli, der i dagens anledning står i motionens tegn. I Tivoli vil der bl.a. være et stort bevægelsesarrangement på Plænen, hvor Natascha Crone, Papkasse-Show og Zididada sørger for, at publikum får bevæget og underholdt sig. Og rundt omkring i Tivoli kan dagens besøgende prøve forskellige bevægelsesformer og sportsgrene, som fx petanque, kano, roning, basketball, samba, klatrevæg mv. Langs ruten gennem Danmark vil der være forskellige former for arrangementer i den daglige motions tegn. Se mere om hvad der sker rundt omkring i landet på hjemmesiden: Budskabet bakkes op af Sundhedsstyrelsens reklamespot i radio og TV, spotannoncer i landsdækkende aviser, hængeskilte i landets toge og busser. Faklen vil også blive fulgt af Sundhedsstyrelsens ledsagebus, der fungerer som et rullende sekretariat, der står til rådighed med oplysninger og er behjælpelig med at arrangere interviews med lokale deltagere. Kontakt: Mette Lindstrøm og Karen Lorenzen fra Sundhedsstyrelsen er med i bussen - og kan kontaktes hele ugen. Mette Lindstrøm og Karen Lorenzen mobiltelefon: Kommunikationsenheden i Sundhedsstyrelsen: Lone Asp telefon direkte: asp@sst.dk Kirsten Bohl tlf. dir.: mobil: kbo@sst.dk Med venlig hilsen Lone Lone Asp, Sundhedsinformatiker Sundhedsstyrelsen - Kommunikationsenheden Islands Brygge 67 - Postboks

23 2300 København S Telefon: direkte: E-post: asp@sst.dk Pressemeddelelse til blade og magasiner (et eksempel) Fysisk aktivitet gavner folkesundheden Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters daglig fysisk aktivitet Ca. 30% af voksne danskere er så fysisk inaktive, at der går ud over deres helbred og trivsel. Risikoen for at dø af fysisk inaktivitet er lige så stor som risikoen for at dø af rygning. 30 minutters fysisk aktivitet hver dag forebygger mod vestlige livsstilssygdomme og forbedrer psykisk velvære. De fleste danskere ved godt, at det er sundt at bevæge sig. Men det er nok færreste, der ved, hvor sundhedsfarligt det er at lade være. Allerede i 1953 viste en undersøgelse (Morris et al. 1953), at stillesiddende chauffører i Londons dobbeltdækkerbusser havde en 40% større forekomst af hjertesygdom (IHS) end billetører, som konstant bevægede sig mellem de to etager i bussen. I kølvandet på denne undersøgelse er der navnlig i de seneste år kommet et væld af undersøgelser, der dokumenterer, at fysisk aktivitet har en forebyggende effekt på en række livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Definitionen på fysisk aktivitet Den omfattende dokumentation for den forebyggende effekt af fysisk aktivitet ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefaling. Fysisk aktivitet defineres i denne sammenhæng som ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Og anbefalingen siger altså, at alle voksne bør dagligt være fysisk aktive i mindst 30 minutter af moderat intensitet. Et eksempel på moderat intensitet er rask gang, som forøger åndedrættet, men ikke mere end at man stadig kan samtale. Personer som er inaktive eller minimalt aktive, bør gradvist arbejde sig op mod de 30 minutters daglig fysisk aktivitet for at undgå skader ved en pludselig intensitetsforøgelse. Personer som allerede opfylder minmumsanbefalingen, kan opnå yderligere forebyggende effekt ved at blive endnu mere aktive eller øge intensiteten. Sundhed sat på spidsen Omkring 30% af den danske befolkning bevæger sig i dag så lidt, at det går ud over deres sundhed og trivsel. Manglende fysisk aktivitet er i det hele taget et af de største problemer for folkesundheden i den vestlige verden. Faktisk er risikoen for at dø af inaktivitet lige så stor som risikoen for at dø af rygning! Vestens fremskridt rummer flere paradokser: Nedslidende arbejde afløses af fysisk inaktivitet, sportselitens præstationer følges passivt foran TV-skærmen,og børn udkæmper drabelige kampe uden at røre andet end fingrene, når de spiller computerspil. En lang række undersøgelser dokumenterer, at tiden er inde til handling f.eks. er dødeligheden ca. dobbelt så stor hos inaktive som hos aktive. De som mener, at de ikke har tid til fysiske aktiviteter må før eller senere afsætte tid til sygdom. Sådan skrev Edward Stanley ( ) i sin bog The Conduct of Life, og det er mere rigtigt end nogensinde før. Fysisk aktivitet gavner og forebygger Der foreligger solid videnskabelig dokumentation for, at fysisk aktivitet gavner helbredet på flere måder: Personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Børn, voksne, ældre, kvinder som mænd, opnår positive fysiologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår sundhedsmæssige fordele. Det er også dokumenteret, at fysisk aktivitet har en forebyggende effekt på følgende områder: Mindre risiko for hjerte-karsygdomme Mindre risiko for sukkersyge Mindre risiko for forhøjet blodtryk Mindre risiko for kræft i tyktarmen Hjælper med at nedsætte et forhøjet blodtryk 20