Sikkerhedsplan. 5. sporsløsningen

Transkript

1 Sikkerhedsplan 5. sporsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet

2

3 3 Sikkerhedsplan Forord Forord Dette notat omhandler sikkerhedsplanen for 5. sporsløsningen. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen i samarbejde med rådgivningsfirmaerne Grontmij/Carl Bro A/S og Ventura som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Notatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag og den øvrige dokumentation for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Jan Schneider-Tilli, projektleder

4

5 5 Sikkerhedsplan Indhold Indhold Indledning 7 Revisioner af sikkerhedsplanen 8 Projektbeskrivelse 9 Projektfaser 9 Infrastruktur 9 Trafikalt grundlag 9 Grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel 10 Organisation 11 Trafikstyrelsens organisation 11 Bygherrerådgiver 12 Tekniske rådgivere 12 Systemansvarlige hos Banedanmark 14 Sikkerhedsmyndighed 15 Assessor (3. parts vurdering) 15 Sikkerhedsprocessen 16 Sikkerhedsgodkendelser 16 Krav til sikkerhed og risikostyring 17 Planlægning 17 Kravspecifikation for sikkerhed 17 Bevisførelse 18 Tidsplan for sikkerhedsarbejdet 20 Dokumentliste 21

6

7 7 Sikkerhedsplan Indledning Indledning Sikkerhedsplanen for 5. sporsløsningen er udarbejdet i overensstemmelse med Jernbanetilsynets vejledning og intentionerne i Trafikstyrelsens Sikkerhedspolitik. Sikkerhedsplanen har således det overordnede formål at definere hvem der gør hvad, hvornår, hvordan og på hvilket grundlag. Sikkerhedsplanen opdateres efter retningslinierne i CENELEC standarden EN undervejs i projektet. Sikkerhedsplanen beskriver således organisationsstrukturen med tilhørende ansvar, procedurer og aktiviteter til sikring af, at den fornødne sikkerhed er implementeret i projektet. I tillæg hertil gives en plan for de enkelte sikkerhedsmæssige aktiviteter relateret til projektets overordnede tidsplan. Denne udgave af sikkerhedsplanen har fokus rettet mod de sikkerhedsaktiviteter, der relaterer sig til perioden , hvor projektet hører under Trafikstyrelsen. Ultimo 2010 vil projektet blive overdraget til Banedanmark, som overtager projektledelsen. Det sikkerhedsmæssige ansvar er Banedanmarks i hele projektforløbet. Ved overdragelsen af projektet til Banedanmark overdrages sikkerhedsplanen som en del af projektgrundlaget. I forbindelse med overdragelsen vil sikkerhedsplanen skulle opdateres, bl.a. med hensyn til organisation og ansvar.

8 8 Sikkerhedsplan Indledning Revisioner af sikkerhedsplanen Arbejdet med sikkerhedsplanen blev indledt i september I tabellen nedenfor er der givet en oversigt over revisionerne af sikkerhedsplanen. Titel Revision/dato Bemærkning Sikkerhedsplan Rev. 0 Første version Rev Rev Rev. 3 Opdateret ifølge assessors notat og rådgiversynspunkter. Primært tydeliggørelser. Opdateret. Kompletteret med - trafikalt grundlag - nye organisationsdiagrammer - udførligere tidsplan - et par nye dokument i dokumentlisten Dokumentlisten opdateret Rev Rev. 5 Dokumentlisten opdateret, ny norm BN og BN mv. Normgrundlaget opdateret for 600 mm svelleafstand. Opdateret organisationsdiagram for Trafikstyrelsen. Dokumentlisten opdateret Rev. 6 Aktualiseret gennem redaktionelle ændringer Rev Rev Rev Rev. 10 Opdateret til, at TSI skal være den primært styrende. Justeret. Tydeligere beskrivelse af, hvordan normerne forholder sig til hinanden. Dokumentlisten opdateret. Godkendelsesprocessen nærmere beskrevet. Dokumentlisten kompletteret

9 9 Sikkerhedsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Dette afsnit giver en beskrivelse af, hvilke projektfaser, projektet gennemløber samt en beskrivelse af de anlægsopgaver, projektet består af. Endvidere beskrives det trafikale grundlag. Projektfaser Projektforløbet gennemføres i henhold til det i FRIs ydelsesbeskrivelse for Anlæg og Planlægning (Rådgivende Ingeniørers) angivne fasesystem. De fem faser består af dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt/udførelse, ibrugtagning og afslutning. Dispositions- og projektforslagsfasen varetages af Trafikstyrelsen, mens de tre øvrige faser varetages af Banedanmark. Projektet befinder sig i projektforslagsfasen, og i nærværende rapport er der redegjort for de sikkerhedsmæssige tiltag i dispositionsog projektforslagsfaserne. Sikkerhedsplanen vil løbende blive opdateret. Infrastruktur Lov om projektering af jernbaneanlæg København Ringsted er vedtaget af Folketinget 13. marts I forslag til lov af 14. december 2006 med tilhørende bemærkninger er projektet beskrevet. Nærværende sikkerhedsplan omhandler den del af projektet, hvor banen udbygges med et eller flere ekstra spor langs med eksisterende bane i drift. Sikkerhedsplanen omfatter således strækningerne mellem Hvidovre Fjern og Høje Taastrup, mellem Høje Taastrup og Hedehusene, to ekstra spor mellem Kværkeby og Ringsted samt et vendesporsanlæg i Roskilde Syd og tilslutningen af den nye bane i Vigerslev. Banen skal som udgangspunkt kunne trafikeres med en hastighed på 180 km/t, godstog skal kunne køre 100 km/t, og godkendelse baseres på TSI konventionel. For Kværkeby-Ringsted gælder dog, at banen som udgangspunkt skal kunne trafikeres med en hastighed på 200 km/t, godstog skal kunne køre km/t. Analysen inkluderer etablering af et udfletningsanlæg i Ringsted, som er en forudsætning for en fast forbindelse over Femern Bælt. Trafikalt grundlag Formålet med projektet er at forøge kapaciteten mellem København og Ringsted ved at udbygge baneinfrastrukturen. Ved hjælp af kapacitetsanalyser, herunder omfattende simuleringer, belyses, hvor meget ekstra kapacitet, der kan opnås, samt hvilke regularitetskonsekvenser m.m. alternative udnyttelser af den tilvejebragte kapacitet forventes at medføre. Trafikalt er der som udgangspunkt 17 linjer. En linje svarer til et persontog pr. time pr. retning mellem København og Roskilde/Køge Nord. Der er i dag kun 12 linjer. Som udgangspunkt afsættes desuden to kanaler pr. time til gods hele døgnet. I dag kører der et godstog pr. time. Som grundlag for den trafikale analyse benyttes persontog, der er m lange med 17 tons aksellast (IC3, ICE type 3 og interoperable tog) og tons godstog, der er 750 m lange med 25 tons aksellast (EG-trækket). Den trafikale analyse vil vise, hvis dette er en god løsning, og hvis den er driftsøkonomisk rentabel.

10 10 Sikkerhedsplan Projektbeskrivelse Den trafikale analyse vil også vise, hvor der kan blive nye flaskehalse. Disse vil blive vurderet sikkerhedsmæssigt. Grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel Der udarbejdes grænsefladeaftaler med alle involverede interessenter, hvori grænsefladeemnerne og parternes forpligtelser og aktioner beskrives. Grænsefladeaftalerne underskrives af begge parter. Projektlederen er ansvarlig for grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel. Disse er beskrevet i grænsefladenotater. Grænsefladen til KØR-projektet vil blive detaljeret under projektets gang.

11 11 Sikkerhedsplan Organisation Organisation Dette afsnit beskriver, hvilke parter, der skal bidrage for, at der kan opnås de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser, og hvilken rolle og ansvarsfordeling, de har i dette projekt med speciel fokus på de sikkerhedsmæssige forhold. Trafikstyrelsens organisation Den overordnede organisation for projektet i Trafikstyrelsen er vist i nedenstående figur. Projektleder Projektsupport Kvalitetsstyring Projektplan inkl sikkerhedsledelse Projekteringsledelse Ny bane Projekteringsledelse Udbygninger Miljøledelse Kommunikation og lovarbejde Kapacitet og regularitet Trafik og økonomi Kontrakter: A1, A2, B, G Kontrakter: C5, CR, S5, ST Kontrakter: VIS, SV, US Kontrakt: OF Kontrakt: KR I det følgende er der givet en kort beskrivelse af udvalgte parter i projektet, hvor der specielt fokuseres på sikkerhedsmæssige forhold i dispositions- og projektforslagsfasen, som varetages af Trafikstyrelsen. Projektleder Projektlederens hovedopgaver er: Trafikstyrelsens ledelsesrepræsentation i projektet Sikre samspil mellem bevilling, kravspecifikation og udførelse Valg af overordnet sikkerhedsniveau Godkendelse af projektets indstilling til valg af RAMS-styringsniveau Valg/prioritering af beslutningsparametre Accept af organisation og interessentinvolvering Projekteringsledelsen Projekteringsledelsen har ansvaret for, at sikkerhedsrelateret arbejde på projektet udføres. I henhold til Trafikstyrelsens sikkerhedspolitik indebærer dette ansvar, at sikkerhedsplanen udarbejdes og opdateres gældende normer, procedure, instrukser og vejledninger efterleves opgaver, der ikke er behandlet i de eksisterende normer, procedurer, instrukser og vejledninger, identificeres, og at der tages initiativ til, at de nye opgaver indarbejdes

12 12 Sikkerhedsplan Organisation de nødvendige dokumentationer til brug ved en efterfølgende Safety Case fremskaffes Sikkerhedsleder Sikkerhedslederen assisterer i det daglige arbejde projekteringslederen med at varetage det sikkerhedsmæssige ansvar under projekteringslederens ansvar. Sikkerhedsledernes primære arbejdsopgaver er: Kontakt til sikkerhedsmyndighed Udarbejdelse af sikkerhedsplan og opfølgning herpå Koordinering af RAMS-aktiviteter og processer Bygherrerådgiver Grontmij/Carl Bro sammen med Vectura og Møller & Grønborg er tilknyttet som bygherrerådgiver i projektet. Bygherrerådgiveren deltager i Trafikstyrelsens projektorganisation med at iværksætte og opfølge projekteringsarbejdet samt bistå med tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud af de for projektet nødvendige tekniske rådgiverkontrakter. Tekniske rådgivere Til hjælp med projekteringen har Trafikstyrelsen tilknyttet forskellige rådgivere. Rådgivningsopgaverne for det samlede projekt er udbudt i 12 rådgivningsopgaver, som er angivet på nedenstående oversigtskort. A1: Anlægs- og sporteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Vigerslev til Solrød, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er COWI A/S. A2: Anlægs- og sporteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Solrød til Kværkeby, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Niras A/S. B: Baneteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Vigerslev til Kværkeby, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S.

13 13 Sikkerhedsplan Organisation G: Teknisk rådgivning for ny kombiterminal ved Køge Nord, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Rambøll A/S. C5: Teknisk rådgivning i forbindelse med udbygning af eksisterende banestrækning mellem Ny Ellebjerg og Hedehusene, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S og Cowi A/S i joint-venture. Projektledelse Atkins/Cowi Stab inkl. RAMS koordinering Baneteknik Konstruktioner og Anlæg Miljø og Planforhold Areal/landskapsforhold CR: Teknisk rådgivning i forbindelse med etablering af vendesporsanlæg i Roskilde samt udbygning af eksisterende banestrækning mellem Kværkeby og Ringsted, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Niras A/S. Projektledelse Niras Stab inkl. jernbanesikkerhed Spor linjeføring elektrificering Anlægsarbejder Arkitektur Plan og Miljø S5: Teknisk rådgivning inden for signalteknik, herunder ERTMS, i forbindelse med udbygning af eksisterende banestrækning mellem Ny Ellebjerg og Ringsted, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S. Projektleder Atkins Kvalitet og Miljøledelse ERTMS/ETCS Togfølgeanalyse Sikringsanlæg og ATC Fjernstyring og GSM-R

14 14 Sikkerhedsplan Organisation SV: Teknisk rådgivning om støj og vibrationsberegninger, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. Projektledelse COWI Kvalitets- og miljøledelse Støj fra jernbaner og veje Datamanagement Afrapportering Vibrationer VIS: Teknisk rådgivning om visualisering, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. Projektledelse COWI Kvalitetsledelse Miljøledelse Strategi Visualisering og præsentation KR: Kapacitets- og regularitetsanalyser, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Rambøll A/S. Projektleder Rambøll Operativ planlægning Kapacitet (RMCon) Regularitet OF: Assistance til offentlighedsfase, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. ST: Stadieplanlægning, udbygning, rådgiver er Rambøll A/S. US: Udvikling af støjskærm, rådgiver er Bystrup Arkitekter. De enkelte rådgiveres organisation inden for nærværende projekt er vist ovenfor. Hver projekterende rådgiver har en RAMS-koordinator/sikkerhedsleder tilknyttet deres projektorganisation, som har ansvar for, at de enkelte rådgivere gennemfører deres del af projektet i henhold til projektets sikkerhedsplan, herunder at projekteringen sker i henhold til gældende normer og regler. Auditeringer vil blive gennemført. Systemansvarlige hos Banedanmark I dispositions- og projektforslagsfasen, hvor Trafikstyrelsen har projektledelsen, men hvor det sikkerhedsmæssige ansvar er Banedanmarks, har projekteringslederen hos

15 15 Sikkerhedsplan Organisation Trafikstyrelsen ansvaret for, at de systemansvarlige hos Banedanmark inddrages i det sikkerhedsrelaterede arbejde. Alle kontakter med de systemansvarlige skal gå via Trafikstyrelsen. De systemansvarlige hos Banedanmark afgør, hvorvidt de planlagte ændringer skal forelægges til Sikkerhedsmyndighedens godkendelse. Endvidere er det derfor i dialog med de systemansvarlige, at de nødvendige godkendelser til nye eller ændrede typer af anlægselementer må indhentes samt situationer, hvor der ønskes gjort brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser, må drøftes. Sikkerhedsmyndighed Trafikstyrelsen Sikkerhed er sikkerhedsmyndighed og har til opgave at føre tilsyn med jernbanesikkerheden i Danmark. Dette indebærer kontrol af, at sikkerhedsreglerne bliver overholdt, og at de er tilstrækkelige jernbanemateriel og infrastruktur opfylder de gældende sikkerhedskrav det personale, der beskæftiger sig med sikkerhedsopgaverne, har de nødvendige kvalifikationer jernbanevirksomheder har en forsvarlig og effektiv sikkerhedsorganisation, og virksomhederne har de nødvendige kontrol- og opfølgningssystemer reglerne for transport af farligt gods overholdes det samlede system for Safety Case kan godkendes Assessor (3. parts vurdering) En uafhængig assessor, Henrik Christiansen, har vurderet det foreliggende grundlag for i første omgang en tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed og senere godkendelse. Assessor har varet uafhængig af projektarbejdet og kommenteret grundlaget - dokumentation udarbejdet af projektet og Banedanmarks systemansvarlige - og assessorens kommentarer danner grundlag for Trafikstyrelsen Sikkerheds behandling af sagen.

16 16 Sikkerhedsplan Sikkerhedsprocessen Sikkerhedsprocessen Dette afsnit beskriver den overordnede generelle proces, der skal gennemføres for, at der kan opnås de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser. Resultatet af dispositions- og projektforslagsfasen er en beskrivelse af projektet, der kan ligge til grund for beslutning om anlægslov. Der skal derfor ikke i nærværende faser indhentes nogen sikkerhedsgodkendelser, men der skal indhentes en tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed om, at de i nærværende projekt valgte anlægstyper, normer, regler, etc. med overvejende sandsynlighed vil kunne føre til, at projektet i forbindelse med ibrugtagningen kan opnå de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser. Denne tilkendegivelse vil blive baseret på én eller flere af de fem nedenfor beskrevne metoder. Sikkerhedsgodkendelser Sikkerhedsgodkendelserne kan deles op fem principielt forskellige metoder. 1. Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc. og TSI, der efterleves i projektet. Trafikstyrelsen viser i denne sikkerhedsplan de normer, der er gældende for projektet. Rådgiverne tilser, at disse normer overholdes. 2. Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der gøres brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser inden for Banedanmarks normer (BN2 eller BN3). Hvis en rådgiver konstaterer, at en norm ikke kan overholdes, udarbejder rådgiveren grundlaget for en dispensationsansøgning. Trafikstyrelsen indsender ansøgningen til Banedanmark. 3. Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der gøres brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser fra Trafikstyrelsen Sikkerhed. Hvis en rådgiver konstaterer, at en norm ikke kan overholdes, udarbejder rådgiveren grundlaget for en dispensationsansøgning. Banedanmark indsender ansøgningen til Trafikstyrelsen Sikkerhed. 4. Nye delsystemer, der ikke alene er baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der skal udarbejdes typegodkendelse via Cross- Acceptance. Hvis en rådgiver konstaterer, at et i et andet land godkendt anlæg må bruges, udarbejder rådgiveren grundlaget for en Cross-Acceptance. Banedanmark indsender denne til Trafikstyrelsen Sikkerhed. 5. Nye delsystemer, der ikke alene er baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der skal udarbejdes typegodkendelse via Safety Case. Da banen skal godkendes i henhold til TSI, vil det være Banedanmarks opgave at indsende en Safety Case og dokumentation fra en Notified Body som grundlag til godkendelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed. For at skabe grundlag for sikker jernbanedrift skal jernbaneinfrastruktur godkendes hos Trafikstyrelsen Sikkerhed, inden den må tages i brug. Formålet med godkendelsen er at sikre, at forskellige delsystemer fungerer sammen uden risiko for skader eller uheld, men også at tilsvarende lovkrav er opfyldt. Det drejer sig både om infrastruktur, der nyetableres, og om infrastruktur, der moderniseres og opgraderes, f.eks. til højere hastigheder. Godkendelse af infrastruktur vil i de fleste tilfælde omfatte flere delsystemer, og gennemførelsen vil foregå i et projektforløb, som inkluderer flere godkendelser undervejs og ender med en ibrugtagningstilladelse. Det skal afklares, hvorvidt det er projektets eller Trafikstyrelsen Sikkerheds ansvar at kontrollere, at forekommende rullende materiel kan fremføres i det nye anlæg.

17 17 Sikkerhedsplan Krav til sikkerhed og risikostyring Krav til sikkerhed og risikostyring Dette afsnit beskriver, hvorledes den overordnede proces konkret gennemføres i dette projekt, herunder hvad der skal søges dispensation om, hvornår der skal gennemføres Safety Case/Cross-Acceptance, etc. og i den forbindelse, hvilke værktøjer, der skal bruges for at kunne få de fornødne dispensationer. De enkelte aktiviteter, som falder i nedenstående tre trin beskrives i det følgende. 1) Planlægning (Trafikstyrelsen) 2) Kravspecifikation for sikkerhed (Banedanmark) 3) Bevisførelse (Banedanmark og leverandør) Planlægning Planlægningen sker gennem en beskrivelse af, hvorledes sikkerheden varetages via udarbejdelse af en sikkerhedsplan nærværende dokument. Projekteringen udføres således, at delsystemer primært baseres på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc. Anlægget vil derfor primært blive udformet i overensstemmelse med TSI konventionel (udkast). Banedanmarks normer, og de der angivne ønskelige krav, benyttes som kompletterende styring. Der dimensioneres generelt i henhold til TSI konventionel, Mixed Traffic (IV-M). I de tilfælde, hvor TSI ikke giver krav eller anvisninger, benyttes Banedanmarks Banenormer. I tilfælde, hvor der ønske afvigelser fra Banenormer, skal det sikres, at en dispensationsansøgning vil kunne godkendes af Trafikstyrelsen Sikkerhed. Dette skal sikres ved de projekterendes kontakt til Banedanmarks systemansvarlige. Dette er f.eks. aktuelt, hvis bronormens krav til fri afstande i tunneler skal fraviges. Løsningen må vurderes i et totaløkonomisk perspektiv, så besparelser i anlægget ikke vil modsvares af kostbart vedligehold. I forbindelse med detailprojekteringen udarbejdes en plan for sikkerhedsaktivitetens dispensationsansøgninger. Overordnet sikkerhedsniveau for projektet Projektets sikkerhedspolitik er fastlagt i overensstemmelse med Trafikstyrelsens overordnede sikkerhedspolitik. Udgangspunktet for sikkerhedsniveauet er det nuværende sikkerhedsniveau for hovedbaner/regionalbaner med en trafik, der i omfang og trafiktype svarer til det i dag kendte. Det nuværende sikkerhedsniveau betragtes som fuldt forsvarligt. Derfor er sikkerhedsniveauet for projektet defineret som følger: Projektets overordnede sikkerhedsniveau skal være mindst på linje med det eksisterende sikkerhedsniveau for hovedbaner/regionalbaner. Kravspecifikation for sikkerhed Anlægsopgaver baseret på godkendte anlægstyper, normer, m.m. Dokumentlisten er udarbejdet første gang ved projektstart og er derefter løbende vedligeholdt frem til og med hovedprojektfasen.

18 18 Sikkerhedsplan Krav til sikkerhed og risikostyring Dokumentlisten skal revideres i forbindelse med opstart af detailprojekteringen. Ved opdatering af listen skal hvert fagprojekt vurdere, i hvilken grad det nye grundlag influerer på allerede udført og kommende projektering, herunder sikkerheden. Normernes tilstrækkelighed Som et grundlag for projekteringen er de normer, der skal tillempes, samlet i en dokumentliste sidst i denne rapport. Hvis det konstateres, at en norm mangler, må dette rapporteres til projektets sikkerhedsleder. Som en del af projekteringen skal der overordnet argumenteres for, at den benyttede dokumentliste i sikkerhedsmæssig sammenhæng er dækkende og tilstrækkelig for den givne anlægsopgave. I denne argumentation kan indgå både tekniske og trafikale parametre, såsom: Driftsforhold (trafik), herunder sikkerhedsmæssig sammenligning mellem de forskellige forslag beskrevet i driftsoplægget togfrekvens (person-/godstog) togtyper hastighed regularitet Tekniske forhold, herunder vurdering af, om der er behov for nærmere sikkerhedsmæssig vurdering virksomt togkontroludstyr (ETCS) adgang for tog uden ETCS anvendelse af pålidelige komponenter/kendt teknologi Argumentationen skal blandt andet omfatte en vurdering af, hvorvidt der er behov for at ansøge om dispensation fra gældende normgrundlag/bestemmelser eller brug af undtagelsesbestemmelser for at kunne etablere de projekterede anlæg. Argumentationen indgår som grundlag for udarbejdelsen af de tekniske verifikationserklæringer, som udarbejdes i Gennemførelsesfasen. Den kommenterede dokumentliste fastlægger, hvordan normerne skal fortolkes og sammenfatter også de spørgsmål/svar, som er blevet givet under projektet. Dokumentlisten er et dynamisk dokument, der dog forventes færdig i denne udgave. Sikkerhedsvurdering af projektet som helhed Banedanmark skal ved overtagelsen af projektet vurdere behovet for, at der foretages en sikkerhedsvurdering af projektet som helhed. Formålet med en sådan sikkerhedsvurdering kan være at identificere risikoelementer i projektet, som kan give anledning til uacceptabel risiko for passagerer, personale eller 3. part. Bevisførelse Anlægsopgaver baseret på godkendte anlægstyper, normer, m.m. Bevisførelsen vil ske ved, at de system- og driftsansvarlige hos Banedanmark sikrer færdiggørelse af Tekniske Verifikationserklæringer i henhold til retningslinjerne i Banedanmarks vejledning. Som en del af argumentationen skal den system- og driftsansvarlige vurdere behovet for tilstandsvurdering af anlægsområdet.

19 19 Sikkerhedsplan Krav til sikkerhed og risikostyring I tilfælde af, at der opstår behov for udviklingsopgaver i forbindelse med udførelsesfasen, f.eks. ny variant af linjeblok, vil der skulle gennemføres en risikovurdering og udarbejdes en Safety Case. Anlægningen vil primært overholde Banedanmarks normer og de deri beskrevne ønskelige krav. Hvis nødvendigt kan normale krav benyttes. Hvis ikke disse er tilstrækkelige, må dispensation søges.

20 20 Sikkerhedsplan Tidsplan for sikkerhedsarbejdet Tidsplan for sikkerhedsarbejdet I dette afsnit beskrives den overordnede tidsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres i forbindelse med projektets sikkerhedsarbejde. September 2007 Fastsættelse af normgrundlaget for dispositionsforslagsfasen. Under dispositionsforslagsfasen forekommende aktiviteter: Identificering af dispensationsbehov Introduktion af sikkerhedsplan til rådgiverne Assessor kontrol Auditeringer Risikoanalyser Det er allerede identificeret, at der findes følgende dispensationsbehov, hvilket vil håndteres som beskrevet: Ny norm for brofundament: Det vil hurtigt blive afklaret, hvis dispensation er mulig. Sikkerhedskoordinatormøder vil blive holdt hver måned undtaget juli og december med start i januar Der er også møder med Banedanmark. Ultimo august 2008 Dispositionsforslagsfasen slut. Primo september 2008 Projektforslagsfasen start. Fastsættelse af normgrundlaget for projektforslagsfasen. 1. november 2008 Projektforslagsfasen slut Tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed om, at nærværende projekt med overvejende sandsynlighed vil kunne føre til, at projektet i forbindelse med ibrugtagningen kan opnå de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser Projektforslag, slutrapport Udgivelse af høringsnotat og endelig miljøredegørelse Politisk stillingtagen til projektet

21 21 Sikkerhedsplan Dokumentliste Dokumentliste 1. Generelt Titel/navn Version/dato Bemærkninger EN Jernbaneanvendelser. Specifikation og eftervisning af pålidelighed, tilgængelighed, servicerbarhed og sikkerhed (RAMS). Directive 96/48 Interoperability of the trans- European high-speed rail system. Technical Specification for Interoperability Infrastructure Subsystem EN TSI HS TSI Delsystemet "infrastruktur" TSI om bevægelseshæmmede TSI konventionelle baner TSI Infrastructure Intermediate Report Projektet København-Ringsted Normgrundlag PRLU Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform) Lov nr. 323 af 05/05/2004. Banestyrelsen Oplæg om jernbanesikkerhed September 2000 Grundlag for en handlingsplan for jernbanesikkerhed Jernbanetilsynet Typegodkendelse af delsystemer for infrastruktur (Vejledning Sikkerhedsplan og Safety Case) Ny udgave fra Trafikstyrelsen Lov om projektering af jernbaneanlæg København Ringsted Projektet København-Ringsted 1. udgave, dateret December 2008 Lov nr. 244 af 21/03/2007. Gældende version. Kravspecifikation

22 22 Sikkerhedsplan Dokumentliste Projektet København-Ringsted Driftsoplæg for København-Ringsted FRI s ydelsesbeskrivelse for Anlæg og Planlægning Projektet København-Ringsted Grænsefladenotat dateret xx.xx April 2006 Gældende version. Endnu ikke udgivet 2. Sikringsteknik og stærkstrøm Banenormer og internationale normer Titel/navn Version/dato Bemærkninger EN Jernbaneanvendelser Kommunikations-, signal- og behandlingssystemer - Programmel for styre- og sikkerhedssystemer. EN Jernbaneanvendelser. Sikkerhedsrelaterede elektroniske systemer til signaludstyr SODB Anlægsbestemmelser SODB og SR er i sig selv ikke tilstrækkeligt grundlag, men bedre (godkendt) grundlag findes ikke. SR Sikkerhedsreglement af 1975 Gældende udgave Projekteringsregler for ERTMS på S FKI. Fjernbanekøreinstruks for baner elektrificeret med 25kV, 50 Hz Gældende udgave betyder inklusive seneste rettelsesblad Love og bekendtgørelser Titel/navn Version/dato Bemærkninger Stærkstrøm. Love og bekendtgørelser Løbende revision Udgives af Elrådet Stærkstrøm. Elektriske installationer Løbende revision Udgives af Elrådet Arbejdstilsynets love og bekendtgørelser Løbende revision Udgives af Arbejdstilsynet Håndbog Elektriske installationer Løbende revision Udgives af EFU

23 23 Sikkerhedsplan Dokumentliste 3. Kørestrøm Banenormer og internationale normer Titel/navn Version/dato Bemærkninger Directive 96/48 Interoperability of the trans- European high-speed rail system. Technical Specification for Interoperability Energy Subsystem EN Jernbaneanvendelser. Elektromagnetisk kompatibilitet EN Railway applications Fixed installations Part 1: Protective provisions relating to electrical safety and earthing Tekniske specifikationer for fremtidige arbejder på køreledningsanlæg December 2000 Består samlet af del 1, 2, 3.1, 3.2, 4 og 5 Juni 1997 Udg. 1, Projekteringsforskrifter Titel/navn Version/dato Bemærkninger FKI. Fjernbanens KørestrømsInstruks BN Fritrumsprofiler Anlægsdokumentation Gældende anlægsdokumentation for de aktuelle strækninger. Gældende koblingsskemaer for de aktuelle strækninger. 4. Trafik Titel/navn Version/dato Bemærkning SODB Anlægsbestemmelser TIB, Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger Gældende udgave TIB (Ø/V) og TIB (Ø) SIN, Sikkerhedsinstrukser Gældende udgave SIN (Ø/V) og SIN (Ø) SR, Sikkerhedsreglement af 1975 Gældende udgave Gældende udgave betyder inklusive seneste rettelsesblad 5. Spor Titel/navn Version/dato Bemærkning Sporregler inkl. Tillæg Gældende udgave

24 24 Sikkerhedsplan Dokumentliste Tværprofiler for ballasteret spor BN Indbyrdes placering af spor og perron BN Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner inkl. applikationsdokument til ENV :1995 Udkast til Banenorm BN1 Sikkerheds- og opholdszoner på perroner Sporafstand og frispormærker BN Udkast BN1-9-1i BN Fritrumsprofiler Projektering, etablering, tilstand og vedligeholdelse af sporskifter og sporskæringer Afvanding af sporarealer BN BN Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer TIB, Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger BN Gældende udgave TIB (Ø/V) og TIB (Ø) Anlægsmanual støjskærme November 1999 Ikke norm, men god vejledning Gældende udgave i forbindelse med TIB betyder inklusive seneste rettelsesblad 6. Miljø og planlægning Gældende lovgivning inden for miljø og planlægning, som det fremstår i Retsinformation (statens juridiske online informationssystem, som giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v.) 7. Bro Fritrumsprofiler ved konstruktioner Med hensyn til krav for fritrumsprofil anvendes: [1] "Fritrumsprofiler", Banedanmark, 2007

25 25 Sikkerhedsplan Dokumentliste Ved fastlæggelse af understøtningers placering anvendes: [2] "Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner", BN oktober 2006 inkl. applikationsdokument AD1-3: Applikationsdokument til ENV :1995, Traffic loads on bridges, Railway bridges, Februar Belastnings- og beregningsforudsætninger for konstruktioner [3] For sporbærende broer anvendes [2]. For vejbærende broer anvendes: [4] Belastnings- og beregningsregler for vej- og stibroer, Vejregelrådet, november 2002 med tilhørende reference til [3] samt: [5] Applikationsdokument til ENV :1995, Traffic loads on bridges, Vejregelrådet, november 2002 Endelig anvendes IDA's normer: [6] DS409:1998, Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner [7] DS410:1998, Norm for last på konstruktioner [8] DS411:1999, Norm for betonkonstruktioner [9] DS412:1998, Norm for stålkonstruktioner [10] DS415:1998, Norm for fundering

26

27 Sikkerhedsplan 5. sporsløsningen Udgiver: Trafikstyrelsen

28 Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. [email protected] Kapacitetsudvidelse København-Ringsted