Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner
|
|
- Thea Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein (a) 2000 III). Ved at identificere personer, der er arveligt disponeret for KRC og etablere forebyggende undersøgelser i denne gruppe kan forekomsten af KRC reduceres og overlevelsen forbedres. Langt fra alle arvelige faktorer er identificeret på nuværende tidspunkt. Den hyppigste arvelige form for KRC ses ved Hereditær Non-Polyposis Colorectal Cancer (HNPCC), mens Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) udgør en mindre del. Udover klassisk HNPCC og FAP findes der i mange familier en moderat øget risiko for udvikling af KRC på baggrund af en familiær disposition til KRC. I både HNPCC og FAP har man identificeret nogle af de sygdomsfremkaldende gener, men i langt de fleste familier er det ikke muligt at påvise den genfejl (mutation), der er ansvarlig for ophobningen af KRC i familien. Hereditær non-polyposis kolorektalcancer HNPCC HNPCC er et arveligt kræftsyndrom, der primært disponerer til KRC men også til endometriecancer og visse andre ekstrakoloniske cancere (Lynch (a) 2003 IV). Arvegangen er autosomal dominant, hvorfor 1. gradsslægtninge til en HNPCC-patient har 50% risiko for at arve den sygdomsdisponerende mutation. I litteraturen varierer livstidsrisikoen for KRC, men tidligere estimater på 80-90% for risikopersoner er for høje. Af tabel I fremgår livstidsrisiko for HNPCC-relaterede cancere, hvor de højeste risici er fundet hos personer med påvist mutation (Vasen (a) 2007 IV, Watson 2008 IIb, arrow 2008 IIb, Lindor 2005 IIb). KRC optræder ofte år tidligere end sporadisk KRC (Lynch (b) 2003 IV) og der er en høj forekomst af synkron (7-23%) og metakron KRC (17-26% og 33-50% efter henholdsvis 10 og 20 år) (Myrhøj 1997 IIb, ernstein (a) 2004 III). Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner Kolorektalcancer 24-75% Endometrie cancer 27-71% Ovrie cancer 3-13% Øvre urinveje (urothelcelle tumorer) 1-12% Ventrikel 2-13% Tyndtarm 4-7% Galdeveje/galdeblære 2% Hjerne 1-4%
2 11 Hyppigheden af HNPCC varierer fra 2-5% af alle KRC-patienter afhængig af hvor snævert man definerer kriterierne for diagnosen (Katballe 2001 IIa, Winawer (a) 2003 IV, Salovaara 2000 IIa). Den klassiske form for HNPCC karakteriseres ved enten 1) Amsterdam I kriterierne: 3 verificerede tilfælde af KRC i 2 generationer (én er 1. gradsslægtning til de to andre) og mindst 1 tilfælde diagnosticeret før 50 års alderen, eller ved 2) Amsterdam II kriterierne, hvor KRC kan erstattes af cancer i endometriet, øvre urinveje (urothelcelle) eller tyndtarmen (Vasen 1999 IV). I mange familier er HNPCC sandsynlig, selvom Amsterdam-kriterier ikke er opfyldte (små familier, HNPCC-relateret cancer ikke inkluderet i Amsterdam-kriterierne, sen aldersdebut Late onset, manglende dokumentation, nymutationer etc.). Relevante mutationer i HNPCC-familier er påvist i de såkaldte MMR-gener (mismatch repair) og betegnelsen Lynch-familier er genintroduceret for familier med en identificeret sygdomsdisponerende mutation. Aktuelt kendes 164 danske Lynch-familier med en mutation i et af MMR-generne (40% i MSH2, 29% i MLH1 og 22% i MSH6). Hermed er frekvensen af MSH6-mutationer væsentligt hyppigere i Danmark end rapporteret fra andre lande (Nilbert 2008 IIa). I ca. 1/3 af de oplagte HNPCC-familier kan man identificere en sygdomsdisponerende mutation og kun i disse familier kan man tilbyde gentest til øvrige familiemedlemmer. Det lave antal familier med en identificeret mutation skyldes formentlig både begrænsninger i de anvendte analysemetoder og at andre endnu ikke erkendte gener er ansvarlige for KRC-udviklingen. Ca.1/3 af de danske Lynch-familier opfylder ikke Amsterdam-kriterierne, og disse kriterier bør ikke være begrænsende for om mutationsanalyse skal etableres (ernstein (b) 2004 III). I familier, hvor den tilgrundliggende mutation ikke kan identificeres baseres beslutningen om screening på en vurdering af familiens stamtræ. HNPCC-tumorer udviser mikrosatellit instabilitet (MSI) hos > 90% i Lynch-familier, sammenlignet med omkring 15% af sporadiske KRC (Jenkins 2007 IIb, Jensen 2008 IIb). Effekten af adjuverende kemobehandling til patienter med MSI- eller HNPCC-tumores er kun analyseret i få studier og det er ventileret at disse er resistente overfor 5-FU baseret kemoterapi, men effekten af behandlingen er fortsat uafklaret (Vasen (b) 2007 IV). Der er god overensstemmelse mellem MSI-analyse og immunohistokemisk (IHC) analyse for MMR-proteiner (Engel 2006 IIb, Hampel (a) 2005 IIb). IHC for MMR-proteiner er en hurtig og billig analyse, der efterhånden er implementeret på de fleste patologiske afdelinger. Manglende ekspression af et eller flere MMR-proteiner kan skyldes en tilgrundliggende MMR-mutation eller ændringer lokalt i tumorvæv. Den positive prædiktive værdi af manglende MLH1-protein for at identificere sygdomsdisponerende MMR-mutation er ca. 20% og tilsvarende værdi for MSH2-proteinet er ca. 70% (Ewald 2007 IIb). Ved manglende ekspression af MMR-proteiner bør patienten henvises til genetisk udredning. Denne foregår på de genetiske afdelinger i Århus, Vejle, Odense samt på HNPCCregistret i Hvidovre Hospital, hvor også det nationale register for HNPCC er placeret. Det er relevant at tilbyde screening til HNPCC-patienter med KRC eller anden HNPCCrelateret tumor, deres 1. gradsslægtninge samt verificerede genbærere. Screeningsprogrammet omfatter koloskopi hvert andet år fra 25 års alderen (dog først fra 45 års alderen i Late Onset familier). Hermed kan forekomsten af KRC reduceres med 62% og mortaliteten reduceres (Järvinen 2000 IIb). Det er ikke essentielt, at Amsterdam-kriterierne er opfyldte for at opnå udbytte af screening (ernstein 2003 IIb) og cost-effectiveness
3 12 analyser viser at udredning og screening er relevant i familier med både høj og moderat risiko. Udgifterne for et vundet leveår er meget beskedne og varierer mellem kr alt efter familietype (Olsen 2007 III). Koloskopi er fortsat den anbefalede undersøgelsesmetode, som er CT-kolografi overlegen til påvisning af polypper under 10 mm (Renkonen-Sinisalo 2007 IIb). Ved fund af coloncancer anbefales subtotal kolektomi med ileorektal eller ileosigmoideal anastomose, ved rectumcancer proktokolektomi med afhængig af bl.a. fysiologisk alder - enten ileoanal J-Pouch eller permanent ileostomi (ojesen (a) 2007 IV, Van Dalen 2003 IIb). Profylaktisk kolektomi anbefales ikke generelt, men kan være relevant hos udvalgte genbærere, hvis endoskopisk screening ikke er mulig. Kirurgisk behandling og postoperativ kontrol af HNPCC patienter er en lands-/landsdelsfunktion, som varetages i Hvidovre, Odense, Århus og Ålborg. Der er ikke evidens for at tilråde gastroskopi af HNPCC-patienter, men det kan være relevant i enkelte familier med ophobning af ventrikelcancer (mindst to ventrikelcancere diagnostiseret efter 1960 én før 50 årsalderen) (ojesen (b) 2007 IV). Screening med urincytologi for øvre urotelcelletumor er uanvendelig, idet er kun påvises tumor hos 0,1% og der desuden er mange falsk positive resultater. Screening af urinvejene anbefales derfor kun i de ca. 10 danske familier med to eller flere personer med ureter- eller pelvistumor. Programmet omfatter urincytologi, urinanalyse for blod og ULskanning af nyrerne (Myrhøj 2008 IIb). Moderat risiko for arvelig KRC åde miljø og arv spiller en rolle ved udviklingen af KRC og skandinaviske tvillingestudier viser, at arvelige faktorer er en medvirkende årsag til udvikling af formentlig 1/3 af alle KRC (Lichtenstein (b) 2000 III). Livstidsrisikoen for KRC er i baggrundsbefolkningen 4-6% og jo flere KRC-tilfælde, der forekommer i en familie, jo større risiko har de øvrige familiemedlemmer for at få KRC. I familier med ét KRC-tilfælde er livstidsrisikoen for de øvrige familiemedlemmer let forøget og den stiger til 15-20% i familier med to 1. gradsslægtninge med KRC (urt 2000 IV, Winawer (b) 2003 IV). Risiko for recidiv og død af KRC reduceres med stigende antal afficerede familiemedlemmer (Chan 2008 IIb). Der er klar evidens for gevinst ved screening i HNPCC-familier, også selvom Amsterdamkriterierne ikke er opfyldt. Udbyttet ved screening i familier med moderat risiko for KRC er mindre evident, og det er fortsat uklart, hvem der skal screenes, fra hvilket tidspunkt og med hvilke intervaller. Et begyndelsestidspunkt omkring 45-årsalderen er formentligt sufficient (Dove-Edwin 2005 IIb). I Storbritannien defineres en familie som værende i højrisiko, hvis der er én ung KRC-patient (diagnosealder < 45 år) eller to direkte beslægtede med KRC i samme gren af familien, og screening anbefales til 1. gradsslægtninge til disse KRC-patienter (Dunlop 2002 IV). I USA er anbefalingerne mere liberale og screening anbefales i familier med én KRC-patient under 60 år og familier med to KRC i samme gren af familien (Winawer (c) 2003 IV).
4 13 Det skønnes rimeligt at anbefale screening til 1. gradsslægtninge til KRC-patienter i familier med én ung KRC-patient (diagnosealder < 50 år) og i familier med to direkte beslægtede med KRC i samme gren af familien uanset diagnosealder. Programmet bør omfatte koloskopi alternativt sigmoideoskopi + Hemoccult Sensa hvert 5. år med start 10 år før diagnosealder for yngste KRC-person, dog senest fra 50-årsalderen. HNPCC-registret HNPCC-registret har siden 1991 fungeret som nationalt register for familier med arvelig kolorektalcancer og fik i 1995 status som et offentligt register. Region Hovedstaden er registeransvarlig myndighed og Hvidovre Hospital er systemansvarlig. Registret har forankring i DCCG. Antallet af registrerede familier er stigende og kontrol er anbefalet i >1.300 familier omfattende ca risikopersoner. Indberetning til registret er desværre mangelfuld og hidtil sket ved fremsendelse af journalkopi med efterfølgende dataindtastning i registret. Siden 2004 har HNPCC-registret derfor i samarbejde med 13 danske pilotafdelinger været del af EU-projektet INFOIOMED med det formål at udvikle og implementere et elektronisk indberetningssystem. rugen af systemet har haft størst succes på de kirurgiske afdelinger, der modtager feed-back i form af risikoestimater på egne patienter. Der arbejdes fremover med implementering af systemet i alle afdelinger, der varetager behandling og screening for arvelig tarmkræft. HNPCC-Registret koordinerer rådgivning og screening i samarbejde med de genetiske afdelinger og evaluerer udbyttet i samarbejde med diagnosticerende og behandlende afdelinger. Alle resultater af udredning, behandling og screening bør derfor indberettes. Man er altid velkommen til at kontakte HNPCC-registret for rekvirering af informationsbrochurer, behandlingsmæssig patientrådgivning eller lægefaglig problem-stillinger eller med ønske om opkobling til elektronisk indberetningssystem. Tlf: , Mail: hnpcc-registret@hvh.regionh.dk, hjemmeside: Screeningsprogrammer ved arvelig disposition til KRC excl. FAP Risikopersoner omfatter afficerede og deres 1. gradsslægtninge, dvs. direkte beslægtede Program Organ Undersøgelse Tidspunkt Almindeligt HNPCC-program Late onset HNPCC-program Colon-rectum Endometrium Andre organer* Koloskopi GU + vaginal UL Hvert 2. år fra 25. år Colon-rectum Koloskopi Hvert 2. år fra 45. år Moderat risiko Colon-rectum Koloskopi Hvert 5. år fra 10 år før diagnosealder for yngste KRC * I få udvalgte familier er screening relevant for øvre urothelcelle tumorer (UL-skanning af øvre urinveje, urin-cytologi og urin-hb) eller ventrikelcancer (gastroskopi med biopsi).
5 14 Omhyggelig familieanamnese og immunhistokemisk analyse for defekt mismatch-repair system bør udføres på alle KRC-patienter mhp. identifikation af højrisikogrupper Verificerede eller klinisk mistænkte tilfælde af HNPCC bør henvises til genetisk rådgivning Risikopersoner i HNPCC-familier og i familier med moderat risiko for KRC bør tilbydes screening Alle resultater af udredning, behandling og screening bør indberettes til HNPCC- Registret Familiær adenomatøs polypose - FAP FAP er en autosomalt dominant arvelig sygdom med påvist defekt i apc-genet i kromosom 5. Den medfører udvikling af flere tusinde kolorektale adenomer, duodenale adenomer og evt. desmoider, og uden behandling udvikles kolorektalcancer hos alle i års alderen. Prognosen ved FAP er bedret væsentligt siden oprettelsen af Polyposeregistret, og nutildags udgør KRC på baggrund af FAP under 0,1 % af alle tilfælde af KRC i Danmark (ülow (a) 2003 IIb). Registret rummer data vedr. de ca. 200 danske familier og koordinerer profylaktisk molekylærgenetisk og klinisk undersøgelse af risikopersoner (1 o slægtninge til afficerede) fra omkring 10 års alderen. Verificerede genbærere følges endoskopisk til udvikling af adenomer, og i familier uden påvist mutation i apc-genet udføres sigmoideoskopi hver andet år i aldersgruppen år. Ved påvist adenomatose foretages udredning med koloskopi, og cancerprofylaktisk kolektomi anbefales i års alderen. Proktokolektomi med ileoanal pouch anbefales ved rectumcancer, mange rektale polypper eller en aggressiv geno- eller fænotype i familien, medens alle andre kan behandles med ileorektal anastomose. Sidstnævnte følges på grund af risiko for rectumcancer livslangt med regelmæssig sigmoideoskopi og evt. polypektomi (ülow (a) 2008 III). Desuden anbefales profylaktisk gastroduodenoskopi hos alle afficerede > 25 år på grund af duodenale adenomer og risiko for duodenalcancer (ülow 2004 IIb). Polyposeregistret har udgivet en patientbrochure (ülow 2007 IV) samt lægelige retningslinier for udredning, behandling og kontrol (ülow (b) 2003 IV). egge brochurer kan rekvireres i registret på tlf og downloades fra
6 15 Risikopersoner i familier med FAP bør tilbydes molekylærgenetisk undersøgelse fra 10 års alderen. Hvis der i familien ikke kan påvises en mutationsdefekt bør risikopersonerne tilbydes sigmoideoskopi hvert 2. år i aldersklassen år Ved negativ gentest hos en risikoperson kan klinisk endoskopisk screening ophøre Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i års alderen Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk regelmæssig gastroduodenoskopi fra 25 års alderen Alle nye tilfælde af FAP bør anmeldes til Polyposeregistret
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem
Læs merePolyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereHNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H
HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem bør udføres på alle KRC-patienter mhp identifikation
Læs mereVejledende henvisningskriterier - cancer
Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition
Læs mereFamiliær kolorektal cancer
2369 rer risikoen for at få c. ovarii og c. salpinges med mere end 90% [10]. Risikoen for at få peritoneal cancer er dog formentlig uændret med en livstidsrisiko på op til 5% på trods af profylaktisk BSO.
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik
Læs mereRetningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer
Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose (FAP)
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation...
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose (FAP)
April 2012 Gastroenheden - Polyposeregistret Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Polyposeregistret/Danish Colorectal Cancer Group Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose,
Læs mere-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg
-Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske
Læs mere3-partsgruppen for Kirurgi
3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor
Læs mereKlinisk praksis: Familiær adenomatøs polyposis
2 Klinisk praksis: Familiær adenomatøs polyposis Steffen Bülow KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL KLINISK PRAKSIS Polyposeregistret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Familiær adenomatøs polypose (FAP) er en
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereEva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik Harling Anders Jakobsen Jan Lindebjerg Søren Rafaelsen Hans Rahr Mette Yilmaz
1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik Harling Anders Jakobsen Jan Lindebjerg Søren Rafaelsen Hans Rahr Mette Yilmaz Forfattere DCCG Inge
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (HNPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (NPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(3) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereMolekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark
Projektbeskrivelse Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark 3. januar 2011 Dansk Colorektal Cancer Gruppe DCCG HNPCC-registret Projektkoordinator Lars Henrik Jensen På vegne af Videnskabeligt
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereFagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi
Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereKræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis
Klinisk genetik Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Af Erling Peter Larsen og Allan Thomas Højland Biografi Erling Peter Larsen er læge i hoveduddannelse i almen medicin
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2.
Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Udarbejdet af: Anbefalingerne er udarbejdet som samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles
Læs mereDansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014. Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde
Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014 Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde Januar 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) er Overlæge, ph.d.
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure
Læs mereKOLOREKTAL CANCER Team C. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital
KOLOREKTAL CANCER Team C Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Aalborg 2013 1 Arbejdsgruppen har reorganiseret det kolorektale fagområde mhp udredning af kolorektal cancer som akut
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.
Læs mereOverlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital
1 Redaktionskomité Steffen Bülow (ansvarshavende) Henrik Harling Per Gandrup Henrik Christensen Anders Jakobsen Forfattere DCCG Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital
Læs mereGenetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik
Genetisk disposition til gynækologisk cancer Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Arvelig cancer Modelsystem for cancerudvikling Identifikation af høj-risiko grupper Arvelige cancersyndromer Autosomal
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende
Læs mereUNDERSØGELSESPROGRAM
35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet
Læs mereStatus over behandlede projekter i VU
Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereApril 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.
1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mere19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii
19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii Dette kapitel omfatter 19.1 Genetisk udredning, molekylærgenetisk diagnostik (side 1-8) 19.2 Intervention hos raske risikopersoner cancer mammae (side 8-12) 19.3 Intervention
Læs mereDCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA
DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereIndberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009
Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereKlinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt
Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser
Læs mereKolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007
Kolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007 Revideret version 26.11.07 Arbejdsgruppen har af Sundhedsstyrelsen fået til opgave at beskrive et optimalt
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs merepakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm
pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm 2009 Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor
Læs mereDCCG NYHEDSBREV No
Danish Colorectal Cancer Group har hidtil været et stående udvalg under Dansk Kirurgisk Selskab, men er nu omstruktureret med henblik på at kunne opfylde de krav, som stilles til en dansk multidisciplinær
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereUndersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015
DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have
Læs merevon Hippel-Lindau (vhl)
Den danske vhl koordinationsgruppe Side 1 von Hippel-Lindau (vhl) VANDREJOURNAL for Navn: CPR Adr. Postnr. By Tlf. Mobil E-mail Påbegyndt dato: Side 2 Den danske vhl koordinationsgruppe Denne vandrejournal
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereDeltagere udpeget af: Dansk Cardiologisk Selskab: Henrik Kjærulf Jensen, overlæge, klinisk lektor, ph.d.,dr. med., Kardiologisk Afdeling, AUH.
Guideline vedrørende prædiktiv gentest 2015 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Godkendt: 01.02.2016 Arbejdsgruppens medlemmer: Deltagere udpeget af DSMG: Ida Vogel, ledende overlæge, ph.d., dr. med.,
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereUddannelsesprogram for (gastrointestinalt) endoskoperende sygeplejersker 1 årig uddannelse. Region Syddanmark
Uddannelsesprogram for (gastrointestinalt) endoskoperende sygeplejersker 1 årig uddannelse Region Syddanmark 1.0 Baggrund Internationalt og nationalt har man med succes implementeret sygeplejersker til
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold............................................. 3 Indledning...........................................
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereSygeplejersker opsporer tarmkræft
Sygeplejersker opsporer tarmkræft På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er det udelukkende sygeplejersker, der udfører screening for tyktarmskræft. Enheden for endoskopi har pionérstatus, når det gælder
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold 3 Indledning 4 Hvad er HNPCC? 5 Hvordan får man HNPCC? 6 Forskellige typer af HNPCC 6 Hvordan bliver
Læs mereValideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data
Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Introduktion Blærecancer 1700 nye tilfæde årligt Mand:kvinde = 2.78 National multidisciplinær
Læs mereIntravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling)
TIL MODTAGERNE PÅ VEDLAGTE LISTE Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) Neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.
ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereMålepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. maj 2014 1. Endoskopi 1.1 Journal: Det blev ved gennemgang af et antal
Læs mere