Disse to tværgående temaer er ikke blot almindelige temaer i Strategien, men vil afspejles i alle de temaer den vil indeholde.

Transkript

1 Miljørådsmøde tirsdag den 24. maj 2011 kl Syvstjerneskolen, Skovløbervangen 1, Værløse Til stede: 35 borgere, heraf 3 byrådsmedlemmer desuden 4 fra forvaltningen samt den grønne guide Pkt. 1: Velkomst ved Anders Riiber Høj, formand for Miljørådet Pkt. 2: Oplæg om skitse til Kommuneplan- og Agenda 21-strategi 2012, ved Ole Bondo Christensen, borgmester. Ole Bondo Christensen startede med at rose Miljørådet for den store interesse, der udvises og for at være på forkant med udviklingen inden for dette emne. At lave endnu en Kommuneplan- og Agenda 21-strategi kan virke som spild af papir, men det er nødvendigt for udviklingen i kommunen. De 4 temaer der har været vores mål siden sidste Plan- og Agenda 21 strategi er: Byfortætning og udbygning i de bydele vi har og ikke bygge i det åbne land Vi vil have levende byer På miljø- og klimaprofilen vil vi være meget ambitiøse Vi vil styrke det lokale erhvervsliv I denne strategi vil mange af de samme temaer, som var med i den forrige strategi, blive behandlet, men der er også nye - fx vil fokus på de lokale områders egenart blive styrket. Der er 2 tværgående temaer for denne Kommuneplan- og Agenda 21-strategi: - Bæredygtighed både i social, økonomisk og miljømæssig forstand og i en samlet afvejning heraf - Livskvalitet der er borgernes oplevelse af sundhed, trivsel og glæde ved livet Disse to tværgående temaer er ikke blot almindelige temaer i Strategien, men vil afspejles i alle de temaer den vil indeholde. De 6 temaer der vil blive behandlet i strategien er: - Regionale perspektiver. Herunder: Flyvestationen, der skal udvikles til et rekreativt område og åbnes for offentligheden. Er udbygning af Ring 5 løsningen eller er der bedre måder at løse trafikbehovet? Letbanen på Ring 3 betyder nye udviklingsmuligheder i regionen. De tværkommunale samarbejder omkring fx energiforsyning og spildevand skal udvikles, f.eks. skal der samarbejdes om energiplanlægning så også store sammenhængende byområder der krydser kommunegrænser (såsom Jonstrup og Hareskovby) på lang sigt kan få en kollektiv fossilfri energiforsyning. - Byer og lokalområder. Der skal skabes mere oplevelse og bedre byrum. Der skal ske udvikling af en cykel og gangkultur, sikres tilgængelighed i byerne og mulighed for kultur og idræt i det offentlige rum. Lokalområdernes egenart skal styrkes. Byudvikling i Farum Midtby i forlængelse af arkitektkonkurrencen Farum i udvikling, hvor der pt. er 6 tegnestuer, der har prækvalificeret sig til at byde på opgaven (Tegnestuerne fremgår af Bilag 1a, ref.). Desuden vil sammenhængen mellem Værløse Stationsområde og Bymidten blive behandlet. Der vil blive udpeget bevaringsværdige bygninger i alle kommunens byer og lokalområder. - Klima og Energi. Herunder arbejdet med fremme af en mere fleksibel fjernvarmeforsyning, mere grøn mobilitet og arbejdet med at bruge regnvandet lokalt samt separation af regnvand og spildevand i rørsystemerne. Naturen betyder meget for Furesø Kommune og det er vigtigt, at naturværdier, sammenhænge og naturgenopretning prioriteres. De på kortet side 11 i oplægget (Bilag 1) nummererede punkter henviser til naturgenopretningssteder, som vil blive offentliggjort med et ideoplæg til den grønne plan. Ideoplægget behandles på MTE-udvalgets møde den 9. juni 2011 og vil herefter blive tilsendt Miljørådets koordinationsgruppe og offentliggjort på Furesø Kommunes hjemmeside. Det er ligeledes vigtigt, at der etableres rekreative stier og anlæg med gode adgangsforhold for alle. Endelig er arbejdet med Grøn Plan netop gået i gang.

2 - Børn og Unge. Trivsel for børn og unge skal sikres bla. ved at forbedre deres fysiske rammer. Især skal der i kommunen arbejdes fremadrettet med inklusion. - Ældre og borgere med funktionsnedsættelse. Der bliver flere ældre og de skal have en god alderdom. Derfor skal de hjælpes til at kunne hjælpe sig selv. De fysiske rammer skal også være i orden. Konkret vil der i forbindelse med udviklingen af Farum Midtby blive etableret 60 pleje- og 18 handikapboliger samt genoptræningscenter og seniorboliger i Farum Midtpunkt. Endelig er det frivillige arbejde, der allerede i dag foregår fx på Gedevasevang og Skovgården, meget vigtigt de kompetencer, der er, skal bruges og værdsættes. - Erhverv. Der skal laves nye lokalplaner for erhvervsområdet i Farum og på Flyvestation Værløse. Furesø skal desuden markedsføres som erhvervskommune og tiltrække nye virksomheder, bla. ved at styrke samarbejdet med erhvervslivet og understøtte netværk. Det blev kommenteret fra salen, at der var meget snak om kommunens to bycentre Farum og Værløse men hvad med kommunens mange mindre byområder? Til dette svarede Ole Bondo Christensen, at deres egenart og tiltrækningskraft skal styrkes og være med til at understøtte en levende og attraktiv kommune. Der kan dog ikke etableres alle faciliteter i samtlige lokalsamfund men adgangen til faciliteterne skal sikres fx ved gode offentlige trafikforhold. Kommunen vil opretholde et så højt serviceniveau som muligt, men budgetterne skal holdes og så må der nogle gange prioriteres. Pkt. 3: Temaoplæg a) Byer og Centre, ved Steen Rosenbom, Jonstrup 89 og Lokalsamfundenes Samvirke Steen Rosenbom indledte med at ridse op hvad der karakteriserer et lokalsamfund. Furesø Kommune har en særlig struktur med de 2 bycentre Farum og Værløse og mange mindre lokalcentre beliggende i hvert sig lokalsamfund. Seks af kommunens mindre lokalsamfund deltager i Lokalsamfundets Samvirke. Tilsammen bor 40 % af kommunens borgere i mindre lokalsamfund, hvoraf de største er Farum Midtpunkt, Hareskovby, Kirke Værløse og Jonstrup. De enkelte lokalsamfund er meget forskellige og det er vigtigt at forstå, at Furesø-borgerne hver især har valgt at bosætte sig i præcis det lokalsamfund eller nærområde de personligt finder mest attraktivt. Steen Rosenbom fastslog, at når Furesø Kommune skal udvikles med fokus på livskvalitet og bæredygtighed bør man tage udgangspunkt i de kvaliteter, der er vigtige for præcis de borgere der har valgt at bo i det enkelte lokalsamfund og nærområde eller skal flytte til fremover. Det der gør det enkelte lokalsamfund og nærområde attraktivt bør bevidst understøttes og udvikles. De mindre lokalsamfund ønsker ikke at skulle indeholde alt, men der er nogle minimumskrav for at lokalsamfundene kan opretholdes og udvikles, fx kollektiv trafik, lokalbutik, institutioner, skole og fritidsaktiviteter. b) Klima og Energi, ved Vilhjálmur Nielsen, Furesø Klimaforening Vilhjálmur Nielsen indledte med at fortælle at Furesø Kommune har lavet både en fornuftig Klimaplan, Strategiske Energiplan og Agenda 21 handlingsplan. Spørgsmålet er hvad der skal gøres nu og fremadrettet. Når man ser på CO 2 udledningen fra Furesø Kommune som geografisk område fordelt på hovedsektorer, ses det, at transport udgør en stor andel (21%). Dette skyldes især belastningen fra Hillerødmotorvejen og Furesø borgerne kan derfor ikke mindske den del. Men vi kan tænke over vores egen transportmønster. Hvor vælger vi at bo og arbejde? Offentlige besparelser betyder ofte centralisering af serviceudbud, så borgerne fx er nødt til at køre deres børn i bil til tandpleje i stedet for at kunne cykle. Der bør derfor satses på: Lokalisering, cykling, kollektiv trafik, klimavenlig individuel transport som el-biler og delebiler. En anden stor andel af CO 2 udledningen udgøres af opvarmningen af vores bolig. Mange vil gerne energirenovere deres boliger men ved ikke, hvordan de kommer i gang med det. Furesø Klimaforening har for nyligt afholdt 3 workshops om dette emne. Det er vigtigt at borgerne har et netværk eller en kontakt, hvor de kan få oplysninger og erfaringer med energirenoveringer. Der er i forbindelse med den Strategiske Energiplan udarbejdet et kort, hvorpå man kan se hvilke energiforsyning der findes hvor, og hvor der forventes at blive etableret fjernvarme inden for de nærmeste år. VIlhjalmur gav som eksempel, at han udfra kortet kunne se at Furesø Kommune udelukkende planlægger for fjernvarme i de 2 centerområder (Farum og Værløse), mens borgerne i

3 alle andre lokalområder, herunder de store sammenhængende boligområder såsom Jonstrup og Hareskovby der strækker sig udover kommunegrænsen, henvises til selv at finde og etablere dyre individuelle opvarmningsløsninger. Det gav ham klarhed over, at en energirenovering af hans bopæl i Hareskovby vil indebære en forbedring af klimaskærmen samt etablering af f.eks. en varmepumpe. c) Børn, Unge og Ældre, ved Peder Sundgaard, Furesø Idrætsråd Peder Sundgaard begyndte med at ridse op hvem Furesø Idrætsråd er og fortalte, at der i Furesø Kommune er 65 idrætsforeninger med i alt idrætsudøvere (inkl. dobbelttællinger). Tendensen viser, at børn i dag falder fra tidligere end før, hvorimod ældre dyrker mere idræt. Generelt dyrker vi mere idræt end tidligere. Mange unge i alderen år vælger dog foreningslivet fra og dyrker i stedet uorganiseret idræt. Udfordringerne er, at børn falder tidligere fra bla. pga. konkurrence fra sociale medier, at de unge kræver medindflydelse og magt, at faciliteterne skal være i orden og ligge i lokalområderne med kort afstand, så børn og unge fastholdes, at der bliver flere aktive ældre og at der er rift om de aktive frivillige til trænerjob og bestyrelser. Men der er også gode muligheder idet borgerne og Forvaltning i Furesø Kommune er meget aktive. Desuden er der er mange store foreninger, der kan være med til at udvikle idrætslivet, mange af faciliteter i kommunen er gode og der er en skøn natur i kommunen. d) Erhverv, ved Karsten Bruun, Aalborg Universitet i Ballerup Karsten Bruun lagde ud med at fortælle, at Furesø Kommune ikke er alene om at ville skabe en grøn erhvervsudvikling det vil alle kommuner. Men det gode eksempel på hvordan det lykkes savnes. Der er rig mulighed for kommunerne til at indgå i forskellige netværk, og det kan være en god ide, men der skal mere til at skabe en grøn erhvervsudvikling. I Albertslund er der startet et forsøg op, hvor en større gammel boligmasse skal renoveres. Derfor er der etableret et laboratorium til at udvikle løsninger til netop de behov, der er der. I Furesø Kommune findes der mange parcelhuse fra 1960 erne, hvor mange med fordel kunne energi- og klimarenoveres. Der er også mulighed for at tænke i fødevarefremstilling og handel. I dag transporteres vores fødevarer langt, hvilket belaster klimaet og giver os gamle fødevarer. Kan der produceres og sælges flere fødevarer lokalt i kommunen? Det gøres i stor stil i USA, hvor Farmers Marked er meget brugt. Med de store klimaforandringer der sker, er det nødvendigt, at vi tænker nyt og endnu mere utraditionelt. Kendsgerningerne er, at de fossile brændstoffer bliver en mangelvare hvorfor priserne vil stige. Der er derfor arbejdspladser i at finde løsninger inden for dette emne. Industrialiseringen er ved at være slut og hvad kommer så? Undersøgelser viser, at selv om levestandarden er steget siden krigen, så er vi ikke blevet mere lykkelige og glade. I Danmark bør vi kunne sælge og være kendt for Det gode liv. En udfordring for Furesø Kommune kan derfor være, at vi skal deles om det arbejde der er, ved at vi går ned i tid. Mindre arbejde betyder lavere løn, hvilket vil føre til mindre forbrug til gavn for klimaet og samtidig vil vi få mere tid til fritidsinteresser. Man kan også tænke utraditionelt ved at lade medarbejderne få mulighed for at dyrke idræt i arbejdstiden: Det skaber sundere medarbejder og vil også tiltrække visionære mennesker, der kan tænke de nye tanker der er nødvendige for erhvervsudviklingen. Pkt. 4: Borddiskussion i de 4 temagrupper Miljørådet delte sig efter interesse i de 4 temagrupper og diskuterede indhold til den kommende Kommuneplan- og Agenda 21-strategi i lyset af disse temaoplæg. Pkt. 5: Kort referat af hvert af temaborderne, debat og opsamling Byer og Centre: - Der var ved temabordet fuld tilslutning til Steen Rosenbom s oplæg, blot med tilføjelse af, at den anbefalede fokus på at sikre og udvikle de kvaliteter der gør kommunens enkelte lokalsamfund attraktive for bør udbredes til at anvendes i samtlige nærområder i Furesø Kommune. - Lokalplaner med tilhørende bevaringsvejledninger. Bygninger og områders særlige karakter - Decentrale strukturer. Fx borgerservice flere steder (eksempelvis på biblioteker eller skoler) - Tage udgangspunkt i lokalsamfundet når man skal udvikle en mere attraktiv Furesø Kommune - Etablering af en arkitekturpolitik for Furesø Kommune: Hvad har vi hvad vil vi hvad kan vi. - Struktur for stier med god tilgængelighed der binder byer og lokalsamfund sammen. Klima og Energi: Bygningsrenoveringer

4 - BBR registre bør ajourføres til også at indeholde oplysninger om energistand på husene - Isolering - Opvarmning - Byggematerialer Forvaltningens budgetforslag bør ikke blot omtale CO 2 -konsekvenserne for kommunen som virksomhed men bør i stedet angive konsekvensen for hele den geografiske kommune. Ellers kan byrådet blive vildledt til at træffe klimanegative beslutninger. Som eksempel blev nævnt beslutningen om at centralisere skoletandplejen langt udenfor stationsnærhedsområderne (ude på Søndersøskolen), hvilket har øget CO 2 - belastningen i den geografiske kommune fordi mange forældre nu transporterer børnene i bil når de skal til tandeftersyn. Børn, Unge og Ældre: - Klassifikation af stier - Mere idræt til børn og unge fra barnsben, bla. i skolerne: Man børster tænder og løber en tur hver dag - Forbedre cykelstier og udvide cykelnettet - Bedre faciliteter for unge i forbindelse med idræt - Godt og bredt udbud af fritids- og sportsaktiviteter i nærområderne - Flere skolehaver og nyttehaver - Flere optræningscentre som fx Skovgården - Bedre samarbejde mellem skoler/institutioner og frivillige organisationer - Tilbud om årligt sundhedstjek Anders Riiber Høj kommenterede, at også etablering af Frivillighedscentre er vigtigt. Erhverv: Det bør tilstræbes at: - Erhvervsudvikling med vægt på virksomheder, der arbejder med bedst mulig udnyttelse af energi - Erhvervsudvikling med vægt på virksomheder, der beskæftiger lokal arbejdskraft. Også lavtuddannede. Det formodes, at der bor en del i Farum Midtpunkt med lav uddannelse, som ikke har råd til bil/lang transport. - For husejere bør der på Furesø Kommunes hjemmeside være oversigt over muligheder for energiforbedring; - hvem kan udføre hvad - finansieringsmuligheder, herunder evt. tilskudsmuligheder. - rentabilitetsberegninger - tilbagebetalingstid for investeringer, der gavner såvel miljø som lokale virksomheder. - Etablering af kontorhoteller hvor der kan etableres et antal arbejdspladser i nærhed af medarbejderes bopæl i Furesø Kommune og opland. Kommunens vedligehold af bygninger bør være vækstforum for etablering af og udvikling af det lokale erhvervsliv. Pkt. 6: Valg til Miljørådets koordinationsgruppe Alle nuværende medlemmer af koordinationsgruppen genopstiller på nær Christel Hansen, der har været genvalgt 3 gange og derfor ikke kan genvælges i år, jf. Forretningsorden for Miljørådet. I stedet opstillede Vilhjálmur Nielsen, Furesø Klimaforening. Der var ikke flere opstillede, og den nye koordinationsgrupper består derfor af: Anders Riiber Høj Gy Larsen, Furesø Agenda 21 Forening Alf Blume, Danmarks Naturfredningsforening Mogens Dalboe, Birgitte Heje Larsen, arbejder for reduktion af støjgener Bernt Petersen, Furesø By og Land Vilhjálmur Nielsen, Furesø Klimaforening Koordinationsgruppen konstituerer sig på førstkommende møde.

5 Anders Riiber Høj takkede på hele Miljørådets vegne Christel Hansen for hendes store arbejde i koordinationsgruppen hun vil bliver savnet og er meget velkommen til at stille op til valg igen til næste år. Pkt. 7: Eventuelt, herunder nyt fra Miljørådets arbejdsgrupper Anders Riiber Høj fortalte at Miljørådets arbejdsgruppe har indgivet høringssvar i forbindelse med udarbejdelsen af den Strategiske Energiplanlægning. Bernt Petersen gjorde opmærksom på at Furesø Land og By har 40 års jubilæum og derfor holder reception den 28. maj, hvor alle er velkomne. Præsentationerne fra pkt. 2 og 3 er vedlagt som bilag 1, 2, 3 og 4 Liste over tegnestuer, der har prækvalificeret sig, til at byde på en helhedsplan for Farum Midtby er vedlagt som bilag 1a