Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir. Det talte ord gælder. Årsmøde hos Realkreditforeningen

Transkript

1 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Årsmøde hos Realkreditforeningen Tid og sted: D. 29. marts kl i Operaen, Ekvipagemestervej 10.

2 [Indledning] Tak for invitationen. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn skulle have været her men er desværre forhindret i at komme. Derfor holder jeg talen i dag og det har jeg glædet mig til. Mødet i år holdes her i Operaens Takkelloft. Jeg har ladet mig fortælle, at Takkelloftet kaldes en black box på teaterfagsprog. Mange af os er vant til at tænke på en black box som noget, der er uigennemskueligt og uforklarligt. I teaterverdenen er black box derimod betegnelsen på et enkelt, men fleksibelt rum, som kan indrettes og bruges på forskellige måder. Jeg tror jeg foretrækker teaterverdenens brug af ordet. Og på samme måde som man kan flytte rundt på elementer i en black box og indrette sig som man ønsker så er vi også selv herre over hvordan

3 3 vi indretter os og hvordan Danmark skal se ud i fremtiden. I dag vil jeg tale om krisehåndtering og det momentum for vigtige reformer på en lang række områder, som krisen har skabt. Det gælder ikke kun i den økonomiske politik men i høj grad også inden for den finansielle regulering. Reformer som også påvirker det danske realkreditsystem og mange af jer her i salen. [Konjunkturudviklingen] Det er en hektisk tid vi har været igennem finanskrise, økonomisk krise, statsgældskrise. Der har været fart på krisehåndteringen og på reformdagsordenen. Det er godt 2 måneder siden sidst jeg var ude og tale ved jeres bestyrelsesmøde [på Schæffergården]. Jeg ved ikke om I lægger mærke til det: men min stemme er nu roligere, tonelejet er

4 4 lidt dybere og der er plads til at tage en dyb indånding. Jeg kan godt mærke det. Der er kommet mere ro på. Men selv om det går bedre, er det for tidligt at sige at vi er ude af krisen. Som EU's økonomikommissær Olli Rehn sagde, har vi alle lært at maraton er et græsk ord. Og der udestår mange seje træk før vi med sikkerhed kan sige at vi er ude på den anden side af krisen. Men fokus er skiftet. Vigtige og svære beslutninger er blevet taget. Nu er tiden kommet til implementering og håndhævelse. Og det er mindst lige så vigtigt og er derfor sat øverst på det danske formandskabs dagsorden. Den vestlige verden befinder sig stadig i en vanskelig økonomisk situation og udsigterne er præget af stor usikkerhed. Men der er også kommet positive nyheder fra forskellige dele af verden.

5 5 Generelt kan man sige, at USA ser ud til at være på vej op, mens Europa ser ud til at være stabiliseret. Dette står i kontrast til situationen for bare 3-4 måneder siden, hvor der nærmest ingen ende var på de dårlige nyheder. Den internationale udvikling smitter naturligvis af på Danmark. Herhjemme fik forbrugertilliden et knæk sidste efterår, men de seneste måneder ser det igen ud til at gå den rigtige vej. Danmark nyder godt af stor finanspolitisk troværdighed, og det har bidraget til lave renter under finanskrisen til fordel for boligejere og virksomheder. Under finanskrisen er vi blevet regnet som en sikker havn blandt investorer, den status skal vi værne om. Med kickstarten og udbetalingerne af efterlønsbidrag i 2012 har regeringen tilrettelagt finanspolitikken, så den tilgodeser hensynet til at

6 6 understøtte den økonomiske aktivitet samtidig med, at troværdigheden fastholdes, og Danmark overholder EU-henstillingen om at forbedre de offentlige finanser med 1½ pct. frem mod Den europæiske gældskrise har om noget understreget vigtigheden af at føre en ansvarlig finanspolitik. Taber de finansielle markeder tilliden, så stryger renten op. Det ser ud som om foråret er ved at indfinde sig i dansk økonomi, de mørkeste skyer er forsvundet og vi forventer en lille vækst på ca. 1 pct. i år. [Inddæmning af den europæiske gældskrise] Tillid er alfa og omega for et dynamisk Europa i vækst. Man kan simpelthen ikke få ordentlig gang i væksten uden at genskabe tilliden til sund og holdbar økonomisk politik i EU. Det er på en måde ret forunderligt at tænke på, at abstrakte begreber som tro og tillid har så stor

7 7 indflydelse på noget så konkret og mærkbart som økonomi. Men faktum er bare, at de to begreber er helt afgørende for, at forbrugerne bruger penge og at virksomhederne investerer. Derfor står vi politikere med et stort ansvar i forhold til at styrke troværdigheden om og tilliden til en sund og holdbar økonomiske politik både på nationalt plan og i det fælles økonomiske samarbejde i EU. De kinesiske skrifttegn for krise er efter sigende sammensat af tegnene for fare og mulighed. Det er der en dybere sandhed i. Krisen har således også skabt mulighed for vigtige reformer. Ikke mindst i EU-samarbejdet. Styrket økonomisk samarbejde På EU-plan har vi vedtaget en stor reform af samarbejdet om sund økonomisk politik, det der på EUsk kaldes six-packen. Den omfatter dels en

8 8 styrkelse af de fælles finanspolitisk spilleregler i stabilitets- og vækstpagten og dels et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer. Det er nu en topprioritet for det danske EUformandskab at føre reformen ud i livet gennem et stærkt fokus på de nye reglers håndhævelse på EUniveau og implementering på nationalt niveau. Det nye samarbejde om makroøkonomiske ubalancer skal adressere udfordringer såsom konkurrenceevne- og betalingsbalanceproblemer m.v. Samarbejdet om makroubalancer er for første gang sat i værk i starten af 2012, og de røde lamper blinkede i denne omgang for 12 lande, herunder Danmark pga. forringet konkurrenceevne og høj privat bruttogæld. Jeg synes, at det her er vigtigt at få understreget, at de danske husholdninger, til trods for den høje bruttogæld, er ganske velkonsoliderede. Det skyldes, at vi i Danmark har et veludviklet

9 9 realkreditsystem og husholdningerne har store formuer i form af boliger, finansiel opsparing og pensionsordninger. Rapporten fra EU fører til en dybdegående analyse, men ikke nødvendigvis videre skridt i form af fx konkrete henstillinger til Danmark. Så selv om vi i udgangspunktet ikke umiddelbart ser udfordringer mht. danske husholdningers bruttogæld så er selve processen i EU hvor mulige ubalancer bliver identificeret og analyseret i dybden, noget vi kun kan støtte. Two-pack Det danske formandskabs hovedfokus er som sagt på at føre de allerede vedtagne reformer af det økonomiske samarbejde ud i livet. Herudover er vi i gang med at supplere med nogle ekstra regler for eurolandene, som igen på klassisk EU sk kaldes two-packen. De skal yderligere styrke budgetdisciplinen blandt eurolandene og skærpe overvågningen af lande i

10 10 finansieringsvanskeligheder. Vi sigter på at opnå en egentlig vedtagelse af two-packen under dansk formandskab. Implementeringsdagsorden Vi skal sikre en konsekvent håndhævelse af det fælles regelsæt, som er vedtaget. Ikke for reglernes skyld, men for at sikre at landene gennemfører den nødvendige finanspolitiske konsolidering og understøtter tilliden det er særlig vigtigt nu, hvor 23 ud af 27 lande har henstillinger, og hvor vi kæmper for at vinde markedernes tillid og komme ud af krisen. Finanspagt Aftalen om finanspagten, som blev underskrevet på det Europæiske Råd d. 2. marts, understreger, at finanspolitikken er landenes eget ansvar.

11 11 Man kan sige, at finanspagten tager reglerne hjem. Den kræver, at man indfører bindende regler om blandt andet budgetbalance i national lovgivning, som derefter skal overholdes af de respektive nationale regeringer. Aftalen og dens krav svarer til de mellemfristede mål i de gældende EU-regler og ligger på linje med grundlæggende principper i dansk økonomisk politik gennem mange år og under skiftende regeringer. Forskellen på de nye regler og de gældende regler er dels, at reglen om balance nu i højere grad er et krav, som skal efterleves i det enkelte år og ikke kun over en årrække, og dels at man netop skal tage reglerne hjem og skrive dem ind i national lov. Regeringen og et flertal i Folketinget mener, at deltagelse i finanspagten understøtter troværdigheden af den danske økonomiske politik.

12 12 Danmark er en lille, åben økonomi med fastkurspolitik overfor euroen og er dybt afhængig af markedernes tillid til en sund økonomisk politik. Derfor planlægger den danske regering at ratificere pagten hurtigst muligt og inden udgangen af året, og regeringen har allerede fået bred politisk opslutning til den nye budgetlov, som skal implementere finanspagtens krav. Med budgetloven indfører vi flerårige udgiftslofter for hhv. stat, kommuner og regioner og et helt nyt sæt spilleregler for den offentlige udgiftsstyring. Eurosamarbejdet Udover det styrkede økonomiske samarbejde, gennemfører Eurolandene en række tiltag, som bidrager til sundere offentlige finanser og styrket finansiel stabilitet i Europa.

13 13 Udvidet Firewall Lige nu diskuterer eurolandene om de skal styrke den såkaldte firewall det vil sige deres mekanismer for lån til lande med uholdbart høje renter og finansieringsvanskeligheder. Det drejer sig dels om den midlertidige mekanisme, EFSF, der har medfinansieret lån til Irland og Portugal, og dels den permanente mekanisme, ESM, der skal træde i kraft til sommer. Min vurdering er, at en styrkelse af udlånskapaciteten markant vil kunne bidrage til at understøtte tilliden og dermed styrke sandsynligheden for, at det ikke vil være nødvendigt at udlåne pengene. ECBs Rolle Den Europæiske Centralbank (ECB) har ydet et vigtigt bidrag til at få vendt den pressede situation på de finansielle markeder i kraft af sine 3-årige

14 14 likviditetstiltag, de såkaldte "Long Term Refinancing Operations", over for bankerne. De er med til at afhjælpe bankernes aktuelle finansieringsudfordringer, hvilket bidrager til at dæmpe det mest akutte pres på de finansielle markeder, og dermed undgå en vækstbremsende kreditklemme. Samtidig har tiltagene understøttet en reduktion af rentespændet på statsobligationer fra eurolandene (især for Italien og Spanien), selvom de på ingen måde er et substitut for landenes fortsatte konsoliderings- og reformindsats. Skat på finansielle transaktioner EU-kommissionen har også fremsat et forslag om en europæisk afgift på finansielle transaktioner, med nok en velklingende forkortelse FTT. Blandt nogle anses afgiften som et effektivt instrument til at sikre, at de finansielle institutioner yder et

15 15 rimeligt bidrag i lyset af krisen og bidrager til konsolideringen af landenes offentlige finanser og til at reducere såkaldt spekulativ adfærd på de finansielle markeder og forhindre fremtidige kriser En europæisk afgift på finansielle transaktioner er imidlertid problematisk og regeringen kan ikke støtte det foreliggende forslag. Der er en risiko for, at afgiften vil forårsage en udflytning af finansiel aktivitet ud af EU og dansk realkreditfinansiering kan blive påvirket i form af højere låneomkostninger for boligejere. Dertil kommer et relativt stort tab af arbejdspladser og økonomisk aktivitet. Der er andre skatter, f.eks. finansielle aktivitetsskatter, såsom den danske lønsumsafgift, som er mere effektive til at rejse et givent provenu. En FTT kan ikke ses uafhængigt af de andre og omfattende initiativer til regulering af den

16 16 finansielle sektor som vi er i gang med at forhandle og implementere. [Regulering af den finansielle sektor] [Internationale temaer] CRD IV, CRA III, Direktiv om afvikling og krisehåndtering Det har været nødvendigt at styrke reguleringen af den finansielle sektor både i EU og globalt. Der pågår et ambitiøst internationalt arbejde med at styrke den finansielle regulering, som også EUlandene deltager i og omfattes af. En stor del af den finansielle reguleringsdagsorden, som der arbejdes med i EU, udspringer af dette internationale arbejde. Det er afgørende, at den skærpede regulering, som vi nu er ved at indføre, ikke får utilsigtede konsekvenser for velfungerende nationale

17 17 forretningsmodeller som fx det danske realkreditsystem. Jeg lægger stor vægt på, at vi værner om kvaliteterne ved vores danske realkreditsystem, samtidig med at vi også er åbne over for justeringer for dels at tilpasse os den internationale udvikling, dels for at lære af vores erfaringer under krisen. Det er en høj prioritet for det danske EUformandskab at bidrage til fremdrift i de mange forslag på det finansielle område, som Kommissionen har fremsat det seneste år. De er nemlig med til at sikre grundlaget for et sundt finansielt system, som kan stå på egne ben, og som understøtter realøkonomien og minimerer risikoen for fremtidige finansielle kriser.

18 18 Under dansk formandskab er den vigtigste prioritet på det finansielle område at nå en aftale om kapitalkravsdirektivet eller CRD IV. Det er en udfordrende opgave, ikke blot på grund af størrelsen og kompleksiteten i forslaget, men også fordi der er tale om særdeles vigtige politiske sager i mange EU-lande. Det danske formandsskab har netop spillet ud med 3. kompromisforslag, og det er vores forventning, at der kan indgås en aftale i Rådet og forhåbentligt også med EU-Parlamentet i løbet af det danske formandskab. Som formandskabsland er der meget snævre grænser for at fremme egne nationale synspunkter under forhandlingerne. Det er derfor også tilfredsstillende, at vi i fællesskab her tænker jeg på de danske myndigheder og realkreditforeningerne sammen leverede en stor indsats inden formandskabet for at finde løsninger

19 19 for dansk realkredit allerede i Kommissionens forslag tilbage i sommeren Men indsatsen er ikke ovre endnu, der udestår fortsat vigtige beslutninger med stor betydning for dansk realkredit. Jeg er opmærksom på, at det især er de kommende nye likviditetssregler, der har stor betydning for dansk realkredit. Netop i forhold til likviditetsreglerne er der den udfordring, at Baselkomiteen arbejder parallelt med at revurdere deres anbefalinger til de nye likviditetsstandarder. I det danske kompromisforslag er udfordringen håndteret ved, at likviditetsreglerne først endeligt fastsættes i 2014, at det er Rådet og Parlamentet, der i den fælles beslutningsprocedure vedtager reglerne

20 20 at listen over aktiver, som overvåges med henblik på at kvalificere sig som likvide aktiver, er gjort bredere, og at kvalifikationen vil ske på baggrund af en række objektive likviditetskriterier, hvor danske realkreditobligationer vil indgå på lige fod med andre aktiver. Den seneste forordning om regulering af ratingbureauer (kaldet CRA III) fylder også en del i porteføljen af sager, som prioriteres højt under dansk formandskab. Både i EU og i Danmark er vi opmærksomme på betydningen af brugen af ratings i den finansielle regulering og det finansielle system generelt. Her tænker jeg særligt på de markedskonsekvenser, som en nedgradering kan få for et institut. Arbejdet med den finansielle regulering sigter blandt andet på at højne kvaliteten og troværdigheden af kreditvurderinger.

21 21 På det uformelle EU Økonomi- og finansministermøde fredag og lørdag skal jeg drøfte det kommende forslag om afvikling og krisehåndtering i den finansielle sektor med mine kollegaer i EU. Forslaget er ikke fremlagt endnu, men jeg forventer, at det vil indeholde en række instrumenter, som bl.a. kan bruges til at forebygge og håndtere fremtidige afviklinger af penge- og realkreditinstitutter. Det er et centralt forslag, der vil sætte retningen for den fremtidige krisehåndteringsramme, og hvor vi fra dansk side har en række er erfaringer, som vi kan bidrage med i de kommende forhandlinger. [Nationale temaer] Udviklingspakken Bankpakke V Til sidst nogle bemærkninger til et par temaer i den danske debat. Senest har regeringen indgået en bred

22 22 politisk aftale om en udviklingspakke den såkaldte Bankpakke V, der skal forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Udviklingspakken vil bl.a. kunne bidrage til en stabilisering af en række kreditinstitutter. Belåning af boliger i yderområder Herudover har der i den seneste tid været en diskussion af belåning af ejendomme til de danske yderområder. Jeg bliver naturligvis bekymret, når jeg hører om potentielle boligkøbere, der umiddelbart har fornuftige privatøkonomiske forhold, og alligevel ikke kan låne til deres drømmebolig i de danske yderområder. Det er derfor vigtigt, at der tages stilling til hver enkelt lånesag, og at institutterne ikke på forhånd udelukker visse geografiske områder fra at opnå lån. Jeg forstår, at institutterne også har tilkendegivet, at det er sådan det forholder sig.

23 23 Da jeg har tillid til, at realkreditinstitutterne som udgangspunkt ønsker at låne ud, afspejler et afslag desværre, at institutterne vurderer risikoen på lånet som værende for stor, fx fordi ejendommen kun vanskeligt kan sælges og der derfor ligger en udfordring i at skabe efterspørgsel efter boliger. Desværre er der ingen nemme løsninger på problemet. Gennem årtier er der sket en gradvis ændring i bosætningsmønsteret, hvor folk er flyttet fra landdistrikter til større byområder. Det skyldes ikke mindst, at arbejdspladserne i landdistrikterne er forsvundet og er blevet erstattet af nye og i øvrigt mere produktive job i byområderne, men også et ønske om nærhed til byområdernes forskellige offentlige og private tilbud spiller efter alt at dømme ind.

24 24 Mine ministerkollegaer, erhvervs- og vækstministeren, Ole Sohn og by, bolig og landdistriktsministeren Carsten Hansen drøfter for tiden, hvordan man sikrer at der forsat vil være interesse for at bosætte sig på de danske øer og landdistrikter. Sektorens svar på realkredittens udfordringer. Lad mig vende mig mod et andet aktuelt tema, nemlig jeres egne initiativer til justering af jeres udlånsvirksomhed. Siden boligpriserne toppede i 2007 har vi oplevet prisfald på ejendomsmarkedet på ca. 20 pct. frem til nu. Jeg tror, at vi alle ønsker et stabilt og sikkert realkreditmarked, som er gennemsigtigt for både

25 25 forbrugere og investorer, og uden voldsomme prisudsving. Der har i pressen været skabt uro om, at institutterne er ved at udvikle løsninger, der peger i hver sin retning, og at der derfor udkæmpes en magtkamp mellem institutterne. Lad mig understrege, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis der opstår usikkerhed om kvaliteten og gennemsigtigheden af danske realkreditobligationer. Det er derfor vigtigt, at vi også fremover bevarer en enighed om de grundlæggende elementer i det danske realkreditsystem. Stabil boligfinansiering, supplerende sikkerhed mv. Mine regeringskollegaer og jeg sætter pris på, at I deltager aktivt i vores forskellige arbejdsgrupper, som ser på realkredittens udfordringer og mulige

26 26 løsninger. Her tænker jeg blandt andet på arbejdsgruppen om supplerende sikkerhed og det projekt, som kører under Erhvervs- og Vækstministeriet om stabil boligfinansiering. Her ventes de første resultater i den kommende tid. Jeg ser frem til, at resultaterne kan give os et mere præcist kendskab til forholdene på boligmarkedet, herunder hvilke boligejere der har hvilke lån. Resultaterne vil indgå i regeringens vurdering af behovet for eventuel ny regulering. [Samlet budskab] Vi har de seneste 4 år været igennem et usædvanligt stort tilbageslag i dansk og international økonomi. Mange arbejdspladser er tabt. Vor fornemste opgave er at sikre indenfor de muligheder vi nu en gang har at vi indretter os så vi ikke havner i samme situation igen.

27 27 Vi har alle en opgave i at sikre kvaliteterne ved det danske realkreditsystem. Det vigtigt for mig og mine ministerkollegaer, at vi i fællesskab overvejer, hvordan vi kan opnå en større prisstabilitet på vores boligmarked. Uanset hvilke udfordringer realkreditten står over for, skal omverdenen vide, at det danske realkreditsystem bygger på nogle gennemsigtige og robuste principper, som skaber sikkerhed hos både investorer og låntagere. Lad os sammen værne om det.