Folkehjælp TEMA. Netværksdannelse igennem frivilligt socialt arbejde. Juli 2008 nr. 84 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp

Transkript

1 Folkehjælp Juli 2008 nr. 84 Udgives af TEMA Netværksdannelse igennem frivilligt socialt arbejde

2

3 Indhold: 1 Leder 2 Netværk for udsatte 4 Når Catherina er glad... 8 Et helt andet Danmark 10 Brobyggeren 12 Lidt af en hjertesag 14 Den dag Kurt døde 16 Den uventede ferie 18 Opslagstavlen 20 Projektbesøg i Afghanistan 23 Om frivilligt socialt arbejde 24 I Danmark dør 19 ud af 20 personer, hvis de får hjertestop 28 Ny ambassadør og bankdirektør med socialt fokus Folkehjælp udgives af: Industriparken Holeby Tlf.: Fax: post@folkehjaelp.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. august 2008 Udkommer oktober 2008 Layout og tryk: Team Rapo ApS Hesselager 8-10, 2605 Brøndby ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. Stort frivilligt engagement til gennemførelse af ferieophold for udsatte For mere end 60 år siden etablerede det første feriehjem, hvor børn og unge blev tilbudt ferieophold. Hermed var en hjørnesten lagt til de mange sociale aktiviteter, som gennem årene har kendetegnet organisationen. Siden aktivitetens begyndelse har tusindvis af særligt udsatte børn og unge deltaget i s aktiviteter. Ikke alene denne målgruppe har gennem tiderne fået tilbudt ferieophold. Også enlige forsørgere med børn, handicappede voksne, pensionister og dårligt tilpassede børn og unge har benyttet s ferietilbud. Det er med stor glæde, at i 2008 kan tilbyde ferieophold for: fysisk og psykisk handicappede børn og unge socialt udsatte børn og unge enlige forsørgere med børn handicappede voksne pensionister børn fra familier med alkoholmisbrug socialt udsatte familier indvandrerfamilier asylfamilier Som tidligere og som ved alle øvrige sociale aktiviteter, som ASF- Dansk Folkehjælp er involveret i afvikles disse ferieophold ved hjælp af organisationens frivillige, der alle arbejder ulønnet og som er erfarne og veluddannede til netop at varetage disse målgruppers interesse. Men på trods af denne ulønnede indsats ville ferieopholdene ikke kunne gennemføres uden den støtte, der udvises fra enkeltpersoner, virksomheder og fonde en velvilje og støtte, som er meget taknemlig for. I samspil med kommunernes socialforvaltninger udpeges de familier, børn, unge og øvrige målgrupper, som visiteres til s ferieophold landet rundt. Hermed har vi som organisation sikret, at vore donorer som Arbejdsmarkedets Feriefond, Bikubenfonden og Velfærdsministeriet er med til at sende de mest trængende familier af sted på et gratis ferieophold med. I 2008 tilrettelægger og gennemfører s hovedkontor i alt 35 ferieophold. Herudover kommer der en række yderligere tilbud til forskellige målgrupper om ferieophold direkte fra vore afdelinger og regioner. Det er derfor også berettiget, at give et meget stort skulderklap til de hundreder af frivillige, som over sommer og efterår igen bruger egen ferie til fordel for dem, som har det sværest i Danmark. Det er i sandhed imponerende, at der er så høj en grad af handling og solidaritet blandt vore frivillige til dette arbejde. Men der er også god brug for vores indsats. Dette nummer af bladet Folkehjælp ser nærmere på vores frivillige sociale arbejde for de mest udsatte i Danmark. I 2008 øger vi for 5. år i træk mængden af vores tilbud til de mest udsatte danskere, og igen kan vi ikke efterleve den efterspørgsel, der er på at komme i betragtning til samme tilbud. Det er s håb, at rigtig mange vil få et fantastisk og tiltrængt ferieophold i løbet af ønsker alle en rigtig god sommer og et godt efterår. Vi er s ambassadører: Folkehjælp nr. 84 juli

4 Netværk for udsatte s pilotprojekt Mit Net Nu skal bryde den sociale isolation og give deltagerne overskud i hverdagen Af: Susanne Krogstrup Foto: Fællesoplevelser skaber netværk Siden 1940 erne har arrangeret ferieophold for forskellige udsatte grupper i det danske samfund. Pilotprojektet Mit Net Nu bygger videre på ferieophold arrangeret specielt for enlige forsørgere. s generalsekretær, Klaus Nørlem, fortæller: Ferieopholdene har været en succes, som gav trængte familier et pusterum fra hverdagen. Med projekt Mit Net Nu ønsker vi at gå et skridt videre. Vores mål er igennem vores frivillige sociale arbejde at bryde den isolation, som mange socialt udsatte grupper lider under. Det vil vi gøre ved at give deltagerne nogle gode fællesoplevelse og hjælpe dem til at fastholde det netværk, som de får under ferieopholdet. Derudover har vi tilknyttet en meget engageret projektleder, der også er socialrådgiver, og som kan hjælpe deltagerne med deres relationer til det offentlige system, og som kan vejlede og rådgive professionelt på et individuelt plan. Leder af s nationale afdeling, Bente Larsen, siger: Vi føler, at projekt Mit Net Nu er med til at give deltagere øget livskvalitet. Familierne kender hinanden og føler sig trygge, og det betyder også, at nogle får mod på andre ting. Venskaber begynder at opstå. Vi håber også, at netværket med ligestillede på sigt betyder mindre mobning og uhensigtsmæssig adfærd for børnenes vedkommende. "Mit Net Nu" er mere end bare et ferieophold. Det vil fastholde de gode fællesoplevelser. De frivilliges kæmpe indsats Pilotprojektet har været en stor succes, men det kunne ikke lade sig gøre uden de frivilliges kæmpe store indsats. Bente Larsen, der tydeligvis selv brænder for projektet, siger: Jeg er virkelig benovet over det kæmpe stykke arbejde, de frivillige lægger i at hjælpe andre mennesker. Nogle af dem bruger op til flere uger af deres egen ferie på Mere end bare et ferieophold 4 af s lokalafdelinger i Region Syddanmark deltager i projektet, og siden sidste sommer har de frivillige arrangeret månedlige caféture, familieture til hoppeland, bondegårdstur og meget mere. De deltagende er meget glade for initiativet, og kun 4 familier ud af 45 er faldet fra. Folkehjælp nr. 84 Juli 2008 s hovedkontor gennemfører i samarbejde med organisationens lokalafdelinger og regioner i alt 35 ferieophold for udsatte grupper. Dertil kommer ferieophold, som flere lokalafdelinger selv arrangerer og finder midler til. Arbejdet med organisering og deltagelse i ferieopholdene står ASF- Dansk Folkehjælps frivillige fra lokalafdelingerne for med støtte fra organisationens hovedkontor. 2

5 ulønnet socialt arbejde. Det er da imponerende! Det kræver virkelig, at man er en ildsjæl. Bente Larsen er også glad for den positive måde, hvorpå feriecentrene har taget imod feriegæsterne: Man kunne måske nok have frygtet, at nogle ville være betænkelige, men vi er blevet taget imod med åbne arme overalt. De ansatte på feriestederne har behandlet vores deltagere imødekommende og med respekt. Det betyder meget for den samlede oplevelse. Chatforum må måske vente Bente Larsen håber, at der næste gang bliver råd til at igangsætte projektets tredje komponent, et chatforum på Internettet, hvor familierne kan kommunikere sammen dagligt: Vi håber på at få finansiering fra Velfærdsministeriets sommerferiepulje til videreførelse og udvidelse af projektet med et chatforum. Men selvom vi ikke får tilskud fra sommerferiepuljen, har vi så meget opbakning fra vores egen organisation til dette pilotprojekt, at der alligevel vil blive aktiviteter til efteråret, blot med et lidt reduceret tilbud. Pilotprojektet er noget af det, som virkelig bliver prioriteret i. Udviklingscenter, SUS, har netop færdiggjort en erfaringsopsamling over projekter, der har modtaget støtte fra velfærdsministeriet sommerferiepulje, heriblandt projekt Mit Net Nu. Konsulent og projektleder Ivan Christensen fra SUS siger: Vi har interviewet børn og voksne, som har deltaget i projektet, og det indtryk, vi sidder tilbage med, er meget positivt. Vi kan se, at hyppige sociale arrangementer er med til at vedligeholde og udbygge de sociale relationer, der er etableret på ferierne, og børnene føler sig meget forkælede. Som en 8 årig pige udtrykte det: Ude godt, hjemme bedst. Det er noget vrøvl. Ude bedst! Mit Net Nu er en ny type socialprojekt, der bygger på et samarbejde mellem staten og frivillig-organisationer. Ivan Christensen siger: Jeg synes, der er grund til at være optimist med hensyn til denne type projekter. På den ene side er det meningsfyldt arbejde for de frivillige, på den anden side oplever deltagerne, at de frivillige er solidariske med deres situation. Det er meget positivt. Ude bedst! Umiddelbart tyder alt på, at også folk uden for organisationen kan se projektets kvaliteter. Socialt Folkehjælp nr. 84 juli

6 Folkehjælp nr. 84 Juli

7 Når Catherina er glad... Beate har en fortid med kriminalitet og stofmisbrug. I dag kæmper hun for at komme på fode igen, så hun kan give sin 11-årige datter en god opvækst. At deltage i ASF- Dansk Folkehjælps projekt "Mit Net Nu" har været et skridt i den rigtige retning for dem begge Af: Susanne Krogstrup Foto: Har ikke fortrudt Ikke engang lokumspapiret kan jeg klage over, griner Beate, da jeg spørger hende om sidste års ferielejr med, og hun fortsætter: Det var en kanon tur; helt perfekt. Jeg fortryder virkelig, at jeg ikke lod mig overtale noget tidligere til at tage på ferietur. Før gad jeg ikke. Bare tanken om at skulle være sammen med sådan en flok enlige mødre i en hel uge. Jeg gad ikke alt det ævl og kævl og alle intrigerne, men jeg lod mig overtale på grund af hende der, Beate nikker mod et kæmpe indrammet fotografi af sin datter, Catherina, og fortsætter: Jeg tog med for hendes skyld, og det har jeg ikke fortrudt. En glad datter Sidste års sommerferietur gik til Karrebæks feriecenter, og efterfølgende har mor og datter deltaget i samtlige netværksaktiviteter arrangeret for deltagerne på sommerlejren. Beate siger: Det har virkelig været godt at mødes efterfølgende. Vi kender hinanden nu og har en masse at snakke om. Morten, som ledede lejren, er en kanonsød fyr, og de lægger alle sammen utrolig meget energi i arbejdet. Beate tænker sig om et øjeblik: Det bedste ved ferien og netværksaktiviteterne har været at se Catherina få nye venner og være helt igennem glad. Jeg nyder virkelig at se min datter have det godt! Ung mor og misbruger Beates eget liv har ikke ligefrem været præget af hyggelige familieudflugter og almindelig parcelhusidyl. Hun fortæller: Allerede i 5. klasse blev jeg smidt ud af skolen og sat i en specialklasse for adfærdsvanskelige børn. Som 17-årig fik jeg min første søn, og da faren til barnet begyndte at sælge heroin, skulle jeg også lige prøve det. Resultatet blev, at jeg som 19-årig var mor til to små drenge og dybt afhængig af heroin. Tabet af en søn Lige siden har Beate kæmpet med sit misbrug for at holde sammen på familien. Efter et mislykket ophold på et behandlingscenter røg hun i Nyborg statsfængsel og måtte overgive drengene i familiepleje. Oplevelsen i fængslet var så forfærdelig, at Beate lovede sig selv aldrig mere at lave noget kriminelt. I 7 år holdt hun sig stoffri, men så ringede hendes yngste søn en aften og sagde: Mor, jeg har lige set tv-avisen. Jeg tror, de har myrdet Bernard. Beate fortæller: Da min ældste søn blev myrdet, kunne jeg bare ikke tage mig sammen længere og røg lige på hovedet tilbage på stofferne. Jeg kommer aldrig over tabet af min søn aldrig nogensinde, men man må jo bare lære at leve med sorgen. Han var ikke Guds bedste barn, men han var min søn, og jeg elskede ham jo lige så meget, som jeg elsker mine andre børn. Catherina Beate får blanke øjne. Det er ikke let at snakke om, men i det samme kommer Catherina stormende hjem fra skole og smider sig med et stort smil i sofaen hos sin mor. Hun er køn og livlig. En på samme tid sød, fornuftig og pjanket 11-årig pige med stort P. Catherina flytter puder og sætter sig til rette med fødderne oppe på sin mors knæ. Det er tydeligt, at der er et helt særligt bånd mellem de to de tager ikke hinanden for givet: Jeg bliver meget forkælet, griner Catherina, Mor giver altid mig først og glemmer helt sig selv. I min klasse er jeg en af dem, der har mest, selvom min mor ikke har særligt mange penge. Vi er s ambassadører: Folkehjælp nr. 84 juli

8 Et liv i sofaen Beate kigger kærligt på sin datter, mens hun nusser hendes fødder, og siger: Da Catherina kom i familiepleje hos en familie i Holsted, flyttede jeg med for at være tæt på hende. Nu bliver vi her, mens hun går i skole, for hun skal ikke flakke mere rundt. Sådan bliver det, selvom her er helt vildt kedeligt. Hun tænker sig om et øjeblik: Det er selvfølgelig også, fordi jeg slet ikke blander mig med nogen. Jo, jeg snakker med alkoholikerne nede på bænken, men det er kun, fordi de også har hund. Det er ikke noget venskab. Jeg lever mit liv i sengen og her, siger Beate og klapper på sofaen. Hun kigger ned på sin hånd med cigaretten og den farvestrålende neglelak, og fortsætter: Catherina og jeg har altid haft det godt sammen, men vi havde ingen fælles oplevelser, før vi begyndte at tage på turene med. Vi var bare her altid, og derfor betyder det rigtig meget, at vi har det sammen. - At vi kan snakke om turene og de nye venner, og huske det hele sammen. Op på hesten Catherina nikker med hele hovedet: Det har været kanonsjovt, og rigtig rart. F.eks. nu i denne weekend, hvor vi var på bondegårdstur, der prøvede jeg en hest..."... ja og pludselig galopperede du bare af sted, griner Beate: Du skulle have set hende, der holdt hesten i hovedet... Mor og datter fortæller storgrinende og i munden på hinanden om heste og sumobryderdragte og minicrossere og alt det andet, de har oplevet på netværksaktiviteterne med ferieholdet. Når Catherina er glad, får jeg også meget mere overskud og lyst til at komme videre med mit liv, smiler Beate, der overvejer at begynde at styrketræne i et fitnesscenter, men endnu ikke har fået taget sig sammen. der bare bliver lagt hen i en skuffe. De tager nogle gange rigtig lang tid om at svare. Det skulle lige være mig, så ville jeg straks blive kaldt en dårlig mor. Datter af en laban Catherina ser ikke ud til at ønske sig en anden mor, men der er alligevel nogle ting, der er sværere for hende end for andre børn. Hun siger: Nogen gange henne i skolen, siger læreren, at vi skal få vores forældre til at hjælpe os med lektierne. Så siger jeg, at det kan jeg ikke, for min mor kan ikke finde ud af det. Hun blev nemlig smidt ud af skolen i 5. klasse. Hvorfor blev hun det, spørger de andre i min klasse, og så må jeg jo sige, at det er fordi, hun var en laban! Catherina slår ud med armene, som om hun ville sige: Sådan er det bare! Ferie er bare kanon Beate skal på apoteket for at hente metadon. Familiens hjemmehosser, Ingrid, der hjælper med at få Catherina op om morgenen, gøre rent, købe ind og lave mad, stikker hovedet ind og minder Catherina om, at hun skal læse 20 minutter i sin Pippibog. Nogle gange er det bare så... så tungt at være her hele tiden, sukker Catherina og fortsætter: Derfor er det også rigtig fedt, når vi tager på udflugt og møder nogle af dem fra vores ferie. Det er virkelig bare kanon. Zena og Danni og jeg har allerede aftalt, at vi skal være sammen på ferien igen i år, slutter Catherina med et tusind-dollarsmil, inden hun løber ind på sit lyserøde værelse og finder den danske stil, som hun gerne vil vise mig. Folkehjælp nr. 84 Juli 2008 Tak fra toppen af et bjerg - Vi har jo også fået julehjælp fra, kommer Beate pludselig i tanker om: Jeg havde bare lyst til at stille mig op på et højt bjerg og råbe TAK, så alle kunne høre det. Hvor er det bare fantastisk, at der findes sådan nogle søde mennesker. Vi fik først tre gavekort til BR, Sportsmaster og Netto, og du aner ikke hvad det betyder. Jeg var lige ved at begynde at græde. Beate tænker sig om et øjeblik og fortsætter så: Det er rart også med Camilla, som er projektleder at man føler, at de vil én det godt. Hos kommunen føler jeg mig ind imellem som en brik, 6

9

10 Et helt andet Danmark Kommunikationsrådgiver Christian Have fik en oplevelse ud over det sædvanlige, da han i efteråret besøgte en af s ferielejre for enlige forsørgere. Nu hjælper han med at synliggøre organisationens arbejde Af: Susanne Krogstrup Foto: Have PR & Kommunikation Ind under huden Som goodwill-ambassadør for havde Christian Have selv ønsket at besøge ferielejrene for enlige forsørgere. Sammen med skuespilleren Kurt Ravn rev han en dag ud af kalenderen for at se, hvilken betydning lejrene har for deltagerne, og for at høre deres historier. Han fortæller: Det vi mødte, var så uendelig fjernt fra det, vi ellers forbinder med Danmark. Deltagerne slås med nogle problemer, der er utrolig vigtige for dem selv, men som vi andre simpelthen har svært ved at sætte os ind i. Det var en meget stærk ind under huden-oplevelse." Børnene beskytter mor Christian Have får ekstra glød og indignation i stemmen, når han fortæller om mødet med en enlig mor med fire børn: Kvinden fortalte os, hvor lidt hun havde i disponible midler det var så lidt, at vi ikke fatter det. Hun fortalte også om, hvordan hendes børn dækkede over hende, hvis der f.eks. var skoleudflugter eller lignende, der kostede penge. Børnene kom selv hjem og sagde, at de ikke havde lyst til at tage med, for på den måde at skåne moderen for ydmygelsen ved ikke at have råd." At kunne sige, man skal på ferie En ting er den konkrete mangel på penge, noget andet er det psykiske miljø, som børn i udsatte familier vokser op i, og som vil præge dem resten af livet. Ferielejrene er også et tilbud til disse familier om at gøre ting, som for os andre er helt normale. Christian Have giver et eksempel: Deltagerne fortalte, hvor utrolig vigtigt det er at kunne sige, at man skal på ferie. Bare det at skulle af sted var helt grænseoverskridende, fordi det ellers ville være helt uopnåeligt. Tænk engang, bare 1 uges ferie i Danmark! Det er svært for os andre at sætte os ind i, hvor meget det betyder. Fællesskab, der gør stærkere For Christian Have var det meget positivt at se, hvor stort udbytte deltagerne havde af hinanden. Vi ved jo alle, at følelsen af fællesskab er helt afgørende for, hvordan vi har det, og vi så helt klart spirende venskaber på lejren. Når man opdager, at der også er andre, der tumler med de samme problemer, så føler man sig pludselig ikke så alene i verden mere, og måske kan man oven i købet lære noget af hinanden - det er den slags fællesskab, der gør én stærkere. Sociale problemer skal ses Da kontaktede Christian Have for 1½ år siden for at høre, om han ville være goodwill-ambassadør, tog han imod invitationen med stor glæde: Jeg kan rigtig godt lide organisationens fundament og synes, de laver et godt stykke arbejde både nationalt og internationalt. Jeg synes især det er godt, at der bliver sat fokus på nogle af de nationale problematikker, der ofte bliver glemt. Her kan jeg som kommunikationsmand hjælpe med til at gøre organisationens arbejde mere synligt og generere omtale i befolkningen, så vi kan gøre endnu mere for dem, som trænger til en hånd. Folkehjælp nr. 84 Juli 2008 Christian Have er en af Skandinaviens førende kommunikationsrådgivere inden for kunst og kulturlivet. Han er direktør for Have PR- og Kommunikation og adjungeret professor ved Institut for Kommunikation på Ålborg Universitet. Siden 2007 goodwill-ambassadør for. 8

11 Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro Hjørring Tlf: Fax: Dansk Metal også et IT-forbund Læs mere på - en stærk partner

12 Af: Susanne Krogstrup Foto: byggeren Camilla Koldsøe Thorbek er projektleder på projekt "Mit Net Nu", men ser først og fremmest sin rolle som brobygger. Hun skal styrke deltagernes netværk, men også gøre kontakten til det offentlige system lettere Folkehjælp nr. 84 Juli 2008 Hjælp til at forstå systemet "Mit Net Nu" er et tilbud til enlige forsørgere, der har været i kontanthjælpssystemet i mange år, og ofte har de mange forskellige problemer. Camilla Koldsøe Thorbek er ikke kun projektleder, men tilbyder også projektets deltagere konkret hjælp til at navigere i det offentlige system. Hun siger: Deltagerne i projektet har typisk mange problemer, som på forskellig vis involverer det offentlige system. Det kunne f.eks. være, at de er på kontanthjælp, har et handicappet barn og samtidig har problemer med børnenes far. Førhen havde man én sagsbehandler, der tog sig af det hele, men nu er det sociale system så specialiseret, at man har en sagsbehandler inden for hvert særområde. Det kan ind imellem gøre det meget svært at overskue, hvem man skal lytte til og i hvilken rækkefølge. Her er det mit job at hjælpe projektdeltageren til at få et overblik over egen situation og samtidig styrke kommunikationen til kommunen. Hvor skulle jeg vide det fra? Camilla tænker sig om et øjeblik og uddyber med en historie: For nylig blev jeg ringet op af en projektdeltager, der var blevet opfordret af en sagsbehandler til at søge nogle midler på baggrund af en bestemt paragraf. Det viste sig imidlertid, at paragraffen var forkert på grund af nogle andre forhold, som sagsbehandleren ikke kendte til, og derfor blev det et afslag. Det drejede sig om ,- kr. og er man enlig forsøger, så er det rigtig mange penge. Kvinden var fortvivlet over, at hun ikke havde mulighed for at søge igen efter den rigtige paragraf. Som hun sagde: Hvordan skulle jeg vide, at det var den forkerte paragraf? Jeg er jo ikke socialrådgiver! 10

13 I sådan en situation har Camilla mulighed for at støtte deltageren ved f.eks. at skrive en anke til kommunen eller henvise til retshjælpen. Ikke som de andre socialrådgivere Camilla har kun siddet i projektlederstillingen 1½ måned, men sprudler af engagement. Hun er uddannet socialrådgiver, men har selv en fortid som enlig mor på kontanthjælp og føler derfor, at hun har lettere ved at sætte sig ind i projektdeltagernes problemer: Familierne har forskellige oplevelser med dem, de møder i det offentlige system, og generelt har de en vis skepsis. Derfor prioriterer jeg det personlige møde med projektdeltagerne meget højt og deltager også i alle netværksaktiviteterne. Ved at deltage på lige fod har jeg fået skabt en tillid og respekt, der gør, at deltagerne ikke ser mig som repræsenterende systemet. Du betyder noget for os Og tilliden er vigtig, for det er ikke kun administrative ting, som kan være svære at klare på egen hånd, når man er enlig forsørger. Få økonomiske midler og manglende selvværd kan let føre til social isolation. Derfor tilbyder Camilla også såkaldte jeg-støttende samtaler med deltagerne i projektet. Det handler først og fremmest om at lytte aktivt og give deltageren en følelse af at blive respekteret og anerkendt. Camilla siger: For mange af vores deltagere er det meget svært at tage skridtet ud af isolationen og sige ja til vores tilbud. Det er simpelthen svært at finde overskuddet. Jeg forsøger at hjælpe dem på vej ved at understrege, at jeg meget gerne vil se dem igen. Jeg forklarer dem, at det ikke er lige meget, om de er her eller ej. Det betyder noget du betyder noget for os andre, siger Camilla med fasthed i stemmen og et intenst blik, der ikke lader tvivl om, at hun mener, hvad hun siger. At aflæse hinanden Netværksaktiviteterne handler om at samles omkring de gode oplevelser, som projektdeltagerne ellers ikke ville have overskud eller penge til at arrangere. Camilla hjælper deltagerne med at styrke de indbyrdes relationer ved f.eks. at snakke om afkodning af kropssprog. Hun fortæller: "Hvis f.eks. en kvinde sidder mut i et hjørne og ikke deltager i samtalen, spørger jeg de andre, om de tror, det er fordi hun er uinteresseret, eller måske fordi hun er genert og ikke ved, hvordan hun skal komme ind i samtalen. Sammen finder vi frem til, at det nok er det sidste, for ellers ville hun nok ikke være mødt op. Den slags små hints kan være med til at lette samtalen og nedbryde hæmninger." De frivilliges store indsats Projekt "Mit Net Nu" har vist sig at være en stor succes. Kun 4 ud af 45 deltagende familier er sprunget fra, og det må siges at være flot for en målgruppe, der generelt har svært ved at forpligte sig, siger Camilla og fortsætter: De meldinger, vi får tilbage, er meget positive. På et evalueringsskema svarede samtlige projektdeltagere, at de syntes, at projektet har styrket forskellige forhold i deres liv. Det fine resultat skyldes ikke mindst de dygtige og engagerede frivillige og det store arbejde, de lægger i projektet. Jeg er virkelig imponeret over de frivillige, vi har. De er ikke bange for at lægge ud til en busbillet eller ringe en projektdeltager op og minde om netværksaktiviteterne. Det er dem, der gør et projekt som det her muligt, slutter Camilla med et stort smil. Vi er s ambassadører: Folkehjælp nr. 84 juli

14 Af: Susanne Krogstrup Foto:, Odense Afdeling hjertesag Lidt af en Vi får jo ikke løn som sådan, siger formand for s Odense Afdeling, Kirsten Lindstrøm, men al den glæde og taknemmelighed vi får, er det hele værd Folkehjælp nr. 84 Juli Det giver mening Hvorfor gør man det? Hvorfor gider nogen bruge næsten al sin fritid på at hjælpe andre og oven i købet nogen, som man ikke kender? Kirsten Lindstrøm, der er formand for s afdeling i Odense, er ikke i tvivl: Man gør det, fordi man kan se, at det gavner. Kirsten Lindstrøm har været frivillig i ASF-Dansk Folkehjælp i 10 år og har ikke planer om at holde op, selvom hun i mellemtiden er blevet pensionist tværtimod. Hun siger: Da min mand og jeg meldte os ind i, var vi begge to på arbejdsmarkedet og var travlt optaget af det. Nu er jeg blevet pensionist og kan derfor lægge noget mere arbejde i foreningen. Så længe energien holder, har jeg tænkt mig at blive ved, for arbejdet med samfundets svageste grupper giver rigtig meget mening for mig. Glæden i børnenes ansigter Det er nu 4 år siden, at Kirsten Lindstrøm blev

15 valgt som formand for, Odense Afdelingen, og i 2006 var hun første gang lejrleder på en sommerferie for enlige forsørgere. Hun fortæller: Det var utroligt spændende at være med til. Vi kunne virkelig se, at vi gjorde en forskel, for de her mennesker havde et kæmpe behov for at komme væk fra hverdagen. De var vældig glade for det, vi kunne give dem, og børnene var himmelhenrykte. Kirsten Lindstrøm får lys i øjnene, og hun fortsætter: Det er svært at beskrive glæden i børnenes ansigter, men der findes ikke bedre tak. Tak for hårdt arbejde Og en eller anden form for tak skal der til, for det er et kæmpe stykke arbejde, som de frivillige laver rundt omkring i landet. Kirsten Lindstrøm siger: Specielt med projekt "Mit Net Nu" har der været rigtig meget at lave. Vi skal finde på nye aktiviteter ca. en gang om måneden, og det kan godt være svært. Aktiviteterne skal jo helst passe til børn fra 2 17 år, og det er ikke hver gang, vi har ramt dem alle lige godt. Men takken, som vi får, er løn nok i sig selv. De frivillige skal med Ifølge projektbeskrivelsen slutter "Mit Net Nu" med, at grupperne igen tager sammen på sommerferie i uge 27. Derefter er det meningen, at deltagerne selv skal kunne føre projektet videre: Når vi forklarer dem, at de nu snart skal til at mødes selv, siger de: Kan I ikke bare fortsætte med at være med. Nu har vi lige vænnet os til at være sammen med jer. Det synes jeg godt, man kan tage som udtryk for, at vi har gjort det ok, smiler Kirsten Lindstrøm. Efter en uge kender man hinanden Det er tydeligt, at Kirsten Lindstrøm er kommet til at holde af kvinderne og børnene i hendes gruppe. Hun siger: Der sker jo et eller andet på sådan en uge. Når man starter, kender man overhovedet ikke hinanden, men det gør man i høj grad, når ugen er omme. Med projekt "Mit Net Nu" har vi så holdt kontakten ved lige, og vi kan se, at det åbner nogle nye muligheder for familierne. Det er virkelig givende at være vidne til. Vil holde kontakten Kirsten Lindstrøm tænker tilbage på det år, der er gået, siden projektet startede, og siger så: Jeg vil gerne blive ved med at følge det her hold og se, hvordan det går dem fremover. Vi har givet dem lov til at bruge s afdelingshus her i Odense, så de har et sted, hvor de kan mødes og få en kop kaffe, og de har også fået et medlemskab af foreningen, som de blev meget glade over. I det hele taget er al den glæde og taknemmelighed det hele værd. Kirsten Lindstrøm smiler og siger afsluttende: Du kan godt høre, at det er lidt af en hjertesag for os, det her. Kirsten Lindstrøm præmieres som bedste afdeling for medlemshvervning i anledning af 100 års jubilëet Bakker hinanden op Jeg er nu meget optimistisk med hensyn til at føre projektet videre, siger Kirsten Lindstrøm, og lyder, som om det er kendetegnende for hende: Jeg tror, det er vigtigt at vise dem den tillid at tro på, at det kan de godt. I vores gruppe er der kun kvinder, men de er meget forskellige. Vi har nogle, der godt vil kunne arrangere nye aktiviteter for de andre specielt, hvis de får en hjælpende hånd i starten. Der er også nogle, som er mindre ressourcestærke, men de bliver bakket rigtig godt op af de andre. Jeg synes, de har en vældig god kontakt til hinanden i vores gruppe. Folkehjælp nr. 84 juli

16 Den dag Af: Gitte Bødker Foto: Den dag Kurt døde Folkehjælp nr. 84 Juli dag Kurt døde Det er sommeren Samariterholdet fra ASF- Dansk Folkehjælp i Køge Afdeling er i fuld gang med forberedelserne til den store 60 er-koncert i Valby. Kendte navne som Red Squares, Peter Den Bel li og Hans Otto Bisgaard er trækplastre, og man forventer rigtig mange gæster. Samaritterne er ved at være færdige med at opsætte vagten, der i løbet af aftenen skal fungere som skadestue for de mange besøgende til koncerten. Også en lang række andre mennesker har i flere dage knoklet med at rejse telte, opsætte scene og trække ledninger til lyd og lys. Alt skal bare klappe, når stjernerne gør deres entre på scenen. Kurt som egentlig for længst er gået på pension er også med. Han er uddannet elektriker og af den gamle skole her gør man arbejdet færdigt, inden man holder pause. Kurt har haft rigtig travlt faktisk så travlt, at der kun har været tid til kaffe og cigaretter de sidste par dage. Søvn og mad har der ikke været tid til. Kurt får det dårligt Sidst på dagen begynder Kurt at få det skidt. Han føler, at der sidder en knude i mellemgulvet og trykker. Da samariterholdet fra Køge nu har fået rejst samariterteltet, beslutter Kurt at lægge vejen forbi. Det skal vise sig at være en af de bedste beslutninger, han har truffet i sit lange, 70-årige liv. På vagten står Per Egeskov Budde. Han er en erfaren samarit og har en førstehjælpsuddannelse med sig fra sin tid i forsvaret. Per lytter til Kurts forklaring om de hektiske dage, de mange kopper kaffe og måltiderne, som er blevet erstattet med cigaretter. Det lød som for meget mavesyre, men der var alligevel en alarmklokke, som svagt ringede i baghovedet, siger Per Egeskov Budde. Per tilbyder derfor at køre Kurt en tur forbi lægevagten. Det indvilliger Kurt i, og de begiver sig i Pers bil mod lægevagten i Hvidovre. De når ikke langt faktisk kun ud på Ellebjergvej da Kurt pludselig og helt uden varsel går i krampe. Per trækker hurtig ind til siden og får tændt for havariblinket. Kramperne ophører lige så pludseligt, som de startede og bliver afløst af total stilhed. Kurt er død Jeg nærmest fløj ud af bilen siger Per, der efter få sekunder kan se, at det er helt galt fat med Kurt. Der er ingen vejrtrækning overhovedet. Per griber mobilen og får alarmeret 112. I al hast får Per trukket Kurt ud af bilen og påbegynder kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg ved ikke præcist, hvor længe det varede, inden den første ambulance nåede frem, men nok en 5 10 minutter siger Per. Den første ambulance når frem Ambulanceredderne får en kort briefing af Per og overtager herefter den livreddende førstehjælp. Men selvom de giver både ilt og støder 2 gange med defibrillatoren (hjertestarter), er der ingen livstegn hos Kurt. Nu når lægeambulancen også frem og lægen påbegynder straks en medicinsk behandling, som skal stimulere Kurts hjerte. Der stødes endnu 2 gange, men reaktionen udebliver. Ambulancen kører i hast mod Traumecentret på Rigshospitalet, mens Per chokeret må vende tilbage til samaritervagten med den nedslående besked til de øvrige samaritter. Der er alligevel håb Et par timer senere dukker ambulanceredderne op ved samaritervagten. De vil gerne lige tale med

17 Per. Jeg var sikker på, de ville fortælle mig, at Kurt var død fortæller Per, så jeg må indrømme, at jeg rystede lidt på hænderne. Det var derfor en kæmpe lettelse, da redderne fortalte, at de kort før ankomsten til Rigshospitalet havde haft held til at få gang i hjertet igen. Det er nok en af de bedste nyheder, jeg nogen sinde har fået, smiler Per. Hjertelig tak fra Kurt Efter en vellykket ballonudvidelse og par uger på langs var Kurt atter på benene, og blot en måned efter den voldsomme oplevelse mødtes Per og Kurt igen. Hvis ikke jeg selv havde været der, ville jeg have haft svært ved at tro på, hvad han havde gennemgået for blot en måned siden, siger Per og fortsætter: Han kom ud på min arbejdsplads på Holmen i raskt trav med seks flasker vin under armen. Vi talte ikke så meget det var ligesom ikke nødvendigt. Vi behøvede ingen ord, slutter Per lidt forlegent og haster tilbage til sine sygeplejestudier. Om 2½ år kan Per Egeskov Budde tilføje titlen sygeplejerske på sit visitkort, der i forvejen indeholder titler som vagtsamarit, førstehjælpsinstruktør og nu altså også livredder.

18 Den uventede ferie Folkehjælp nr. 84 Juli Af: Catherina,11 år Foto: Susanne Krogstrup En gang for ikke så længe siden var der en pige, som hed Catherina. Hun ville gerne på ferie, men hendes mor havde ikke råd til det. En dag, da Catherina kom hjem fra skole, sagde Catherinas mor: Skat, kom lige herind. Catherina svarede hurtigt og gik ind til sin mor. I det samme hun kom ind i stuen, sagde moren: Vi skal på sommerferie i år!. - Er det rigtigt, skal vi på sommerferie, hvornår tager vi af sted? udbrød Catherina. Hvor skal vi hen, og kender vi nogen? Moren smilede og sagde: Ja, vi kender to, en som hedder Rasmus og hans mor, og vi skal af sted i næste uge om lørdagen. Vi skal være på Kolding station kl. 11:30. Okay, sagde Catherina og var rigtig rigtig glad. Næste dag i skolen sagde Catherina til sine veninder, at hun skulle på ferie. Ugen gik meget langsomt, men endelig blev det lørdag. Der var mange mennesker inde i bussen, og der var absolut ikke stille. Det var en lang køretur, men det var det hele værd, for det var sjovt. Jeg fik hurtigt en masse veninder og nogle enkelte venner. Det første vi gjorde var at springe i svømmepølen, og det var rigtig sjovt. Vi legede med bolde og rutschede på rutschebane lige ned i poolen. Da vi legede 10,20,30, mødte jeg en pige, som hed Zena. Vi blev rigtig gode veninder, og var meget sammen. Så mødte vi en dreng, der hedder Danni, og blev rigtig gode venner alle tre. Det endte med, at vi udvekslede telefonnumre og spiste sammen til alle måltider. Vi var også i Bon-Bonland. Zena og jeg prøvede vildsvinet 8 gange i træk og 16 gange i alt, og vi prøvede himmelcyklerne 2 gange. Det var rigtig sjovt. Vi var også i Knuthenborg Safaripark og så lamaer, kameler, ulve, løver, geder, aber, næsehorn, elefanter, strudse, flamingoer, koalabjørne, pindsvin og fugle, ja mange, mange dyr. Mig og Danni var sammen hele tiden på den tur, og vi legede på legepladsen. Der var minitog! Og en karrusel, som lignede en luftballon! Og så skulle vi hjem igen til det sted, hvor vi var på ferie. Dagene gik alt for hurtigt. Da der var 2 dage tilbage af ferien, lavede de to aktivitetsdage, hvor vi skulle på skattejagt. Der var også lakridsspisning, stoleleg og ren hygge. Desværre skulle vi hurtigt hjem, og køreturen begyndte. Hurtigt gik det hjemad, alt for hurtigt. Der var heldigvis en pause, så jeg kunne sige farvel til Zena og Danni. Så var vi hjemme. Det havde været en god ferie. SLUT

19 HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Hjertestartere redder liv! En hjertestarter afgør selv, om der skal afgives stød ved hjertestop. Den vejleder brugeren med dansk tekst og tale. Se mere på FRED easy FRED easyport - Verdens mindste hjertestarter Vejlegårdsvej Vallensbæk Strand Tlf: sw@sw.dk Folkehjælp nr. 84 juli

20 KOMMENDE ARRANGEMENTER Bestyrelsesmøder 30. august i Kolding 19. september i tilslutning til årsmødet november i Holeby Ferieophold Der afvikles ferieophold for socialt udsatte målgrupper i ugerne og 31. Årsmøde Den 20. og 21. september 26. juli 3. August Norway Cup, Oslo Samaritervagt ved internationalt fodboldstævne. Norsk Folkehjelp inviterer danske unge til at deltage på vagten. Vi håber at kunne sende 8 personer derop. Deltagere med samaritererfaring, og som har gennemgået vagtsamarituddannelsen, vil blive foretrukket. 26. juli 3. August Ferieophold for socialt belastede børn. Ferieophold hvor hovedparten af hjælperne vil være unge August Sommerdysten, LO Ungdom - Samaritervagt udelukkende for unge. Der skal bruges 10 samaritter til vagten. Deltagere, der har gennemgået vagtsamarituddannelsen, vil blive foretrukket. Nærmere oplysninger følger September Saint Contest, Sydtyrol International samariterkonkurrence. stiller med et hold i alderen år (5 personer). For at deltage skal du have gennemført vagtsamariteruddannelsen og have stor interesse for førstehjælp. Du skal også have mulighed for at deltage i 2-3 forberedelsesweekender. Klik ind på og se videoklip med gode førstehjælps råd Folkehjælp nr. 84 Juli