UNGE TA R ORDET FUTU. Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale Ung. Et co-creation forløb om at styrke unge til uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGE TA R ORDET FUTU. Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale Ung. Et co-creation forløb om at styrke unge til uddannelse"

Transkript

1 FUTU innovations bureau UNGE TA R ORDET Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale Et co-creation forløb om at styrke unge til uddannelse unge ta r ordet FUTU

2 FUTU innovations bureau Teamet bag UNGE TA R ORDET: Projektlededelse Lotte Nystrup Lund Strateg, Cand.Mag Design & Konceptudvikling Ann Harpøth Thor Designer og Arkitekt maa Foto: Kilde s. 11 & 39: Ballerup Kommune Resten er taget af FUTU 2012 All rights reserved FUTU innovations bureau For mere information kontakt: FUTU Værnedamsvej 12, 1. sal 1619 København V FUTU unge ta r ordet

3 indholdsfortegnelse Intro Kort fortalt Anbefalinger Fundamentet Metode Temaer Nye tilbud til unge Boosteren Strategiske satsninger unge ta r ordet FUTU

4 Intro Denne rapport handler om, hvordan vi kan styrke unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udfordringen er, at cirka 20% af en ungdomsårgang i Danmark aldrig får en ungdomsuddannelse. Overfor står regeringens målsætning om, at 95% unge skal have en ungdomsuddannelse. Nogle unge får aldrig valgt sig en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Andre vælger en ungdomsuddannelse, men falder fra igen. Vi ved, at manglende uddannelse øger risikoen for fattigdom og for et liv på kanten af samfundet. Vi ved også, at unge drømmer om liv, der kræver mere end en kontanthjælp. Der er behov for, at unges valg af uddannelse foregår på et oplyst grundlag. Så de ikke falder fra, fordi det faglige niveau slet ikke stemmer overens med forventninger og evner. Der er behov for, at unge trives i uddannelsernes sociale miljø. Så de ikke falder fra, fordi fællesskabet halter. I projektet unge ta r ordet har vi med udgangspunkt i unges hverdag udviklet strategiske og konkrete satsninger, som har til formål at styrke unge til uddannelse. De nye måder at styrke unge på er udviklet via cocreation med 70 unge og 100 fagfolk i Ballerup. Ganske vist vælger 97% unge i Ballerup en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men fejlvalg, omvalg og frafald øger andelen til at 13% 24-årige hverken har gennemført eller er igang med en ungdomsuddannelse. Projektet er gennemført som en uafhængig undersøgelse af innovationsbureauet futu. Ballerup kommune har som strategisk samarbejdspartner sørget for kontakt til unge og fagfolk, og givet løbende feedback. Beskæftigelsesministeriet har støttet med finansiering. Formålet med unge ta r ordet, er at skabe innovation målrettet årige, der er i riskikozonen for ikke at få valgt eller gennemført ungdomsuddannelse. De er uddannelsesegnede, men skal have en anden eller ekstra støtte for at klare sig igennem. Den primære målgruppe omfatter ikke unge med svære diagnoser, i hård kriminalitet eller med stort misbrug, idet de kræver en særlig indsats. Selvom disse målgrupper utvivlsomt vil få stor glæde af unge ta r ordets anbefalinger. Vi vurderer, at unge ta r ordets resultater er relevant for elever i folkeskolen, teenagere, studerende på ungdomsuddannelser, unge arbejdsløse i jobcentret. Fordi unge ta r ordet har ført til afdækningen af nogle grundlæggende udfordringer, der vedrører unge borgere generelt. Visionen er, at bidrage til et godt ungeliv. Fordi dit ungeliv er med til at skabe den du er, og sætter spor, der påvirker dig hele livet. Vi håber, du bliver inspireret, så flere unge kan lykkes med deres uddannelse. God læselyst! 4 FUTU unge ta r ordet

5 Kort fortalt Dette kapitel giver overblik over analysens kerne, tre hovedtemaer og den analytiske sammenhæng mellem vision, temaer og anbefalinger. Kernen I processen har unge selv formuleret, hvad der fylder i livet og hvilke barrierer, der er for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. e taler selv meget om deres interesser, og de har også drømme om, hvordan fremtiden skal være. Men drømmene er de ikke vant til at tale om. De bliver sjældent spurgt om dem. For fagvoksne udnytter typisk ikke den motivationskraft, der er i drømme. e efterlyser, at fagfolk interesser sig mere for dem og deres interesser. e har svært ved at koble deres interesser og drømme til uddannelsessystemet. De savner dialog med rigtige mennesker, for at be- eller afkræfte deres forestillinger om fremtiden - og have et mål at arbejde hen imod. Det er altafgørende for deres motivation til at vælge og gennemføre en uddannelse. Skal ambitionen være at nå de 95 %? Eller skal den være, at vi hjælper med at udfolde drømme? Det er to helt forskellige tilgange til den samme vejledningsopgave. Leder For at styrke indsigten i unges motivation, har unge selv gennem hele processen sat ord på deres oplevelser og refleksioner. Baseret på unges udsagn og fagfolks løbende feedback, har der i processen udkrystalliseret sig tre temaer, som kan styrke unges motivation: Respekt Inddragelse Overblik Temaerne opsummeres nedenfor. De tre temaer For de fleste unge er beslutningen om ungdomsuddannelse stor og uoverskuelig. Mulighederne er uendelige, og konsekvenserne af det valg, den unge skal tage, tåget - selvom unge godt ved, at der ér en vigtig sammenhæng mellem det valg han/hun tager nu, til det samlede uddannelsesforløb og fremtidens karriereveje. Vi vurderer, at en stor del af de unge, der føler sig sikre på deres valg af ungdomsuddannelse, ikke har foretaget deres valg på baggrund af et reelt overblik over deres muligheder. Det virker som om, der er en høj grad af tilfældighed i manges valg. Fx er en pige i 9. klasse sikker på, at hun vil uddanne sig til dyrepasser fordi hun vil noget med dyr. Hun starter derfor på teknisk skole efter ferien. Men hun har aldrig overvejet at andre uddannelser kan føre til noget med dyr. Sat på spidsen er unge ikke vant til at tage store beslutninger, og de er ikke vant til at have indflydelse på skolegang og system. De har ofte en oplevelse af, at fagvoksne ikke respekterer dem og deres meninger i dagligdagen. unge ta r ordet FUTU 5

6 Oplevelsen er jo sand men husk endelig, at den intet siger om afsenderens holdning og hensigt. Når unge står ved kanten af folkeskolen og skal vælge retning i havet af uddannelsesmuligheder, hvor udlandsophold, efterskole, højskole, sofaen og fuldtidsjob i øvrigt også er mulige veje, skal mange måske for første gang tage et voksent valg med store konsekvenser for dem selv. Mange unge har i den situation en oplevelse af; At de ikke bliver behandlet med respekt At de ikke bliver inddraget lyttet til i dialogerne At de mangler overblik over, hvilke muligheder de har Set fra det perspektiv, vurderer FUTU, at det er imponerende, at 80 % af en ungdomsårgang vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse. figur: Analysens sammenhæng Klubfolk Vejledere Lærere Jobcenter Rådgivere Virksomheder Forældre Frivillige Formidling af UNGE TA`R ORDET Kompetenceudvikling af fagfolk: CO-CREATION EKSPERTHAT AF Klubvejledning Følg en elev på ungdomsuddannelse til i folkeskolen Udvikling af vejlederkontor Redskab Emnebaseret vejledning Akiviteter 6 FUTU unge ta r ordet

7 Det vidner om, at der er meget, der fungerer godt for mange i dag. Temaerne respekt, inddragelse og overblik er de svage led, vi anbefaler at arbejde videre med på politisk, strategisk niveau. Analysens sammenhæng Nedenfor ses en figur, der viser sammenhængene mellem visionen om et godt ungeliv, målet om 95% unge, der får en ungdomsuddannelse, de tre temaer, der peger mod målet, samt de tilbud og strategiske satsninger, man konkret kan arbejde med for at bevæge sig mod visionen. Slutteligt ses fundamentet for det hele; de mennesker, der kan arbejde for visionens udfoldelse. Sammenhængene nedenfor mellem visioner, strategiske satsninger, tilbud mv. - er udtryk for en teoretisk grundtese. I virkelighedens verden vil udefra kommende faktorer selvfølgelig også påvirke, hvorvidt igangsatte tilbud fører til at flere unge får en ungdomsuddannelse. Fx er praktik-pladser og udfordringer i privatlivet også af betydning for, om unge gennemfører uddannelsen. UNGE TA R ORDET BOOSTEREN Respekt Inddragelse Overblik MOTIVATION 95% Et godt liv Politik & strategi unge ta r ordet FUTU 7

8 Anbefalinger Nedenfor opsummerer vi de anbefalinger, unge ta r ordet har ført til. Anbefalinger til kommunen og lokale aktører beskrives detaljeret i den efterfølgende analyse. Ballerup kommune Vi anbefaler, at kommunen: 1. Arbejder politisk strategisk på børne- og ungeområdet med tre temaer: Respekt, overblik og inddragelse. Målet er et præcist fokus. 2. Igangsætter kompetenceudvikling fra strategisk niveau. Fagfolk på rådhus og lokalt uddannes i en co-creativ tilgang til udvikling, og inspireres til en redefinering af deres rolle, kaldet eksperthatten af. De to emner er forbundne, og kan formidles som én samlet kompetenceudvikling. Målet er at lave en ny strøm i havet, en kulturændring i Ballerup. 3. Virkeliggør BOOSTEREN, en mobil vejledningsindsats, der matcher de tre temaer, en strategisk satsning på kompetenceudvikling og understøtter de tiltag, vi anbefaler lokale aktører at prioritere. Målet er, at styrke unge til uddannelse via ét solidt udtryk. 4. Formidler unge ta r ordets hovedkonklusioner til lokale. Målet er et bredt fundament: Nedenfor uddybes, hvad der bør formidles til hvem: Institutioner Vi anbefaler, at forslag til tilbud formidles til lokale institutioner i tværfaglige fora. Tilbuddene er: 1. Klubvejledning 2. Følg en elev i ungdomsuddannelse 3. -til-ung i folkeskolen 4. Udvikling af vejlederkontor 5. Dialogredskab 6. Emnebaseret vejledning Formålet med formidlingen er, at lokale viderudvikler sammen. Da 100 fagfolk har været involveret, er der et godt udgangspunkt for fortsat implementering i skoler, klubber, uddannelser, vejledninger. Et nyt buskoncept - BOOSTEREN - udgør en platform til umiddelbart at arbejde videre lokalt. Nogle tilbud er praksisændringer, hvor frø til forandring allerede er sået i processen. Andre kræver systematisk viderebearbejdning; det gælder emnebaseret vejledning, udvikling af kontorer og dialogredskabet. Ledere FUTU vurderer, at det er ledere på skoler, ungdomsuddannelser og i vejledninger, der kan sikre: 1. At voksnes adfærd opleves som den adfærd, man ønsker blandt unge. Vi anbefaler, at ledere arbejder med temaet respekt og inddragelse, som led i at skabe et rummeligt arbejds- og skolemiljø for personale og unge. 2. At der er rum for, at tværfaglige møder sker og udvikles. Vi anbefaler, at ledere understøtter en eksperimenterende, co-creativ tilgang til arbejdet. Fx ved at indarbejde tværfaglighed og co-creation i strategi, handleplan, årsplanlægning, jobbeskrivelser, budget. 8 FUTU unge ta r ordet

9 Virksomheder Vi anbefaler, at kommunen involverer virksomheder i de næste skridt. Formålet er at videreudvikle tilbud og temaer, så de motiverer virksomheder til at bidrage. Virksomheder kan støtte op på flere måder; via sponsorater af BOOSTEREN, tilbud om praktik, eller ved at deres ansatte fungerer som frivillige, der snakker med unge om job og uddannelsesvej. Forældre Vi anbefaler, at kommunen involverer forældre i det videre arbejde med at udvikle og implementere. Forældres ressourcer, ønsker og behov skal integreres i temaer og tilbud, fordi vi ved, at de betyder meget for den unges uddannelsesvalg. Fx i forhold til udvikling af booster og klubvejledning. Tværgående anbefalinger NEDPRIORITERING Vi anbefaler følgende nedprioriteringer: 1. Aktiviteter med fokus på, at alle unge informeres om alle muligheder, bør nedprioriteres. Det gælder fx oplæg til en hel klasse om uddannelser generelt, og deltagelse i uddannelsesmesser. 2. Det er oplagt, at vejledere bruger lidt færre ressourcer på at sætte sig ind i uddannelsesdetaljer, og lidt flere ressourcer på at guide unge videre til rigtige mennesker og oversætte fagsprog om uddannelserne til et sprog, der matcher unges interesser. 3. Brobygning fungerer ikke optimalt i sin nuværende form. Mange unge oplever, at de kommer et helt andet sted hen, end ønsket. Det skaber frustration og forvirring. Vi anbefaler, at nedprioritere at sende elever ud på skoler, de slet ikke ønsker - og i stedet finde alternative løsninger. 4. De fleste unge vurderer, at det er alt for tidligt at forholde sig til uddannelse før 8. klasse. Det skaber frustration og forvirring at skulle forholde sig til sådan et stort spørgsmål så tidligt. Vi anbefaler, at nedprioritere ressourcer til vejledning før 8. klasse i det omfang, dette er muligt ift. lovgivningen. Mål indsatsen For at sikre et lærende og motiveret arbejde med respekt, inddragelse og overblik, anbefaler vi at kommunen måler på, hvordan det går med udfoldelsen af de tre temaer: 1. Målingen bør inddrage fagfolk og unge, samt fx frivillige, forældre, virksomheder. Målingen kan gennemføres fra centralt hold på rådhuset, fx årligt eller hvert andet år. 2. Man kan også tænke målinger ind lokalt, så unge på nem vis fx rater deres vejleder, når de går ud af vejlederkontoret, eller forlader et møde mellem ledelse og elevråd på skolen. Skoler kan lade sig løbende evaluere. Hermed inddrages unge, deres mening synliggøres og fagvoksne får mulighed for at opdage, når deres kommunikation ikke opleves på den måde, de har til hensigt. unge ta r ordet FUTU 9

10 Fundamentet unge ta r ordets konklusioner afspejler værdifulde input fra engagerede og idérige fagfolk og unge i Ballerup. Efter at have tilbragt utallige timer i selskab med lærere, vejledere, rådgivere, pædagoger osv., er det vores klare indtryk, at Ballerup har en x-factor, som giver kommunen et godt potentiale for at arbejde videre med innovation og co-creation. X-factoren kommer til indtryk i en nysgerrig, optimistisk og modig tilgang til nye forslag og anderledes perspektiver på de borgere og fagfelter, fagfolket ellers kender så godt. Samtidig er de 70 unge, som har været involveret, gået energisk og reflekteret til opgaven. e har generelt værdifulde erfaringer og idéer til, hvad der skal til for at skabe et godt ungeliv. unge ta r ordet afdækker, at voksnes adfærd spiller en anden og større rolle, end mange tror. For unge er det ikke nok at møde en fagperson. Ligegyldigt hvor fagligt professionel dette menneske er. Læreren, vejlederen, sagsbehandleren skal også være til stede som menneske. Dét ved fagfolk som regel godt. Udfordringen er, at systemer og bureaukratier har det med at leve et selvstændigt liv, som kan få blinde pletter. Hvor det kan være overordentligt svært at få øje på sig selv. I det hele. Selvom unge ta r ordet afdækker udfordringer, der knytter sig til fagfolks ageren, er det ikke sådan, at pilen peger på fagpersoner specifikt. Fagfolk har selvfølgelig et medansvar for at være opmærksom på de svagheder, der ligger i et system. Men først og fremmest peger pilen på, at der er kommunikationsmønstre og vaner i systemet fx på skoler og i vejledningsindsatsen der er uhensigtsmæssige. Min studievejleder sagde noget om sit eget barn som eksempel. Så får man også en relation. Så kommer man ned i øjenhøjde. Vi ved, at unge ta r ordet allerede i processen har givet mange fagpersoner nye perspektiver på arbejdet. Flere har sagt til os, at de er gået direkte tilbage og gjort noget andet end de plejer, i arbejdet med unge. Det er i denne ånd - som katalysator for nye måder at gå til opgaven med at styrke unge på - at projektets konklusioner præsenteres. Han er både vejleder og lærer. Han vil ikke snakke personligt med os. Vi må ikke vide hvor han har været på ferie. Der er ikke noget personligt at forholde sig til. 10 FUTU unge ta r ordet

11 en ung ta r ordet unge ta r ordet FUTU 11

12 Metode unge ta r ordet er gennemført i en co-creation proces med unge og fagfolk. De temaer, tilbud og strategiske satsninger, som vi beskriver, er udviklet i tæt samarbejde med dem. Co-creation er en udviklingsmetode, der sætter fokus på at skabe nye løsninger med målgruppen, fremfor til dem. Co-creation er en åben, men også styret proces, der konstant bygger videre på målgruppens idéer og feedback. Fagfolk og slutbrugere inddrages som aktive parter, og medudvikler temaer, konklusioner, løsninger fra start til slut. Co-creation kan bruges strategisk og er et begreb, der er vundet frem i takt med erkendelsen af, at forbrugere og borgere ikke er, eller ønsker at være, passive modtagere af indsatser. Med en co-creation tilgang ser kommunen sine borgere som aktive forbrugere af kommunale ydelser. Som eksperter med vigtig indsigt i, hvordan kommunale ydelser virker og opleves. Co-creation er en typisk metode i designverdenen. Det er ikke bare at bringe folk sammen det er at inddrage dem strategisk og aktivt i udvikling og implementering af nye løsninger. Visuelle redskaber Dialogerne er gennemført som individuelle og gruppe-dialoger, samt workshops. Vi har designet og brugt forskellige visuelle redskaber skræddersyet målgruppe og formål undervejs i dialogerne. Vi har bl.a. designet Kortlægningsredskabet UNGEradar til fagfolk Spillet BUSTER til unge/fagfolk-dialoger Billedkort til ungedialoger Håndtegnede indretningsmoduler - samt arbejdet med håndtegning live. Vi har anvendt visuelle redskaber, fordi de udfordrer normale handlingsmønstre, præciserer refleksioner og målretter idéer. De er derfor velegnede til at få folk til at co-create nye løsninger. Ja, jeg føler, at hver gang jeg forlader det her, tager jeg noget med mig hjem, jeg kan bruge. Fagvoksen om co-creation 12 FUTU unge ta r ordet

13 unge og fagfolk co-creater via buster spillet Det, der var godt ved spillet var, at når spørgsmålene blev stillet, sku man henvende sig til de unge. Det behøver vi jo normalt ikke. Fagvoksen unge ta r ordet FUTU 13

14 Hvem Co-creation processen er foretaget fra marts til september 2012, og omfatter dialoger med: 70 unge - drenge og piger mellem 14 og 21 år med tilknytning til Ballerup fra: Folkeskoler domsuddannelser Arbejdsmarkedet Klub og boligsociale fritidstilbud 100 voksne UU-vejledere Klubfolk Lærere og medarbejdere fra Folkeskoler og specialskoler Produktionsskoler domsuddannelser Ledere af Vejledere Klubmedarbejdere Lærere Medarbejdere på Ballerup rådhus Desuden har jobcenter, ungedialoggruppen, den sociale vejledning, ungdomsskolen, socialpsykiatrien og integrationsrådet deltaget i dialoger, kvalificeret analysen og koblet unge til. Vi ved, at forældre betyder meget for unges uddannelsesvalg. I dette projekt har unge ført ordet, og de har først og fremmest peget på udfordringer, der relaterer sig til fagvoksne. Derfor er fokus i denne rapport på dem. Ved projektets start vidste vi ikke, hvem vi ville inddrage i projektet udover unge. Vi talte derfor med unge om familien, fagfolk, venner, fritid, frivillige, tv osv. Det var fagfolkene, unge brændte for at tale om, her havde de meget på hjerte her så de mange udfordringer. Vi har gennemført dialoger med 2-10 unge af gangen, med 1-30 fagfolk af gangen og med blandede unge/fagfolk-grupper i små fora (ca. 6 personer), og store grupper (30-40 personer). Dialogerne har typisk varet ca. 1 time. Dialoger med store grupper har dog varet 2-3 timer. Mange elever ville være glade over, at blive lyttet mere til. 14 FUTU unge ta r ordet

15 Temaer UNGE TA R ORDET har afdækket tre temaer, med det fælles omdrejningspunkt, at unge styrkes til uddannelse. Temaerne kan fungere som pejlemærker for politikudvikling og strategi. Temaerne har udkrystalliseret sig i co-creation forløbet med unge og fagfolk, og er: Respekt Inddragelse Overblik Nedenfor uddybes de tre temaer. Respekt For at føle sig godt tilpas, vil unge opleve, at de bliver respekteret. Dét gælder i timer, frikvarter, i vejledningssituationer og i hverdagen generelt, fx når man møder læreren på gaden efter skoletid, og gerne vil have gengældt sit hej. En forudsætning for at fremelske respekt i ungemiljøet, må være et respektfuldt voksenmiljø, der skaber rammerne for en fælles kultur præget af ligeværd og rummelighed. Når unge sætter ord på respekt handler det om at blive lyttet til, have lov at være uenig og føle sig set som menneske. Det handler om at opleve, at man er lige så meget værd, som den anden. Hun tog os alle sammen og fortalte, hvad man kunne. Helt fra det værste job til det bedste. Hun troede på én, det tror jeg også er vigtigst. Hun var god. Udfordringen er, at mange unge: Savner en følelse af fælleskab på skoler og ungdomsuddannelser På nogen skoler og ungdomsuddannelser oplever unge problemer med racisme; et ord flere unge bruger, når de beskriver deres skolemiljø. e oplever, at der mangler respekt mellem grupperinger, som med unges egne ord betegnes som fx de hvide, plasticperkere, sorte, krullamullaer. Manglende respekt opleves unge imellem, og i forholdet mellem unge og lærere. Hvis lærerne er søde og gider snakke med dig, så gider du også gå i skole. På andre skoler og ungdomsuddannelser knytter savnet af fællesskab og gensidig respekt sig mere til et generelt savn af en vi vil hinanden -følelse - mellem unge og lærere, og unge imellem. Flere unge er dødtrætte af grupperinger i og mellem klasser, som gør at skolen opleves som en kampplads snarere end et rart og inspirerende sted. Savnet af fællesskab dræner energi - og kan ifølge unge og fagfolk føre til frafald. unge ta r ordet FUTU 15

16 Synes, nogle fagfolk tromler og ignorerer e vil inddrages, spørges og lyttes til, når de snakker med en voksen. Når vejledere fx bevidst og i bedste mening forsøger at provokere unge til at tænke ud af boksen ift. Deres uddannelsesmuligheder, ved at foreslå noget helt andet end dét, den unge siger han/hun vil, eller ved at sige det er du ikke god nok til, oplever mange unge, at de bliver tromlet og ikke respekteret. Mange vejledere siger bare, at det synes de ikke. Men man får ikke at vide, hvorfor de ikke synes det. Det er også, ligesom hun er et menneske, ikke bare en vejleder, men en, der vil én det godt. Udfordringen er, at de fleste unge, vi har talt med, har oplevelsen af, at mange voksne ikke respekterer dem. De oplever dette i folkeskole, vejledningssystem, ungdomsuddannelser og i mødet med sagsbehandlere fra kommmunen. e har ikke samme oplevelse i klub og ungdomsskole. Vi gør opmærksom på, at oplevelsen jo er sand. Men at den ikke siger noget om afsenderens egen hensigt eller holdning. Kun noget om, hvordan afsenderen virker på unge. Det handler ofte om måden, pointen formidles på ikke om pointen i sig selv. Mange unge savner nærvær og nysgerrighed i vejledningsdialogerne. Jeg tror generelt godt, at lærerne kunne udvise mere respekt for individet. Mange steder er det ikke skrevet ned for det giver jo sig selv, for de voksne. Men gør det nu det? Fagvoksen Det var ikke særlig rart, at vejlederen sagde, at jeg ikke var god nok. Oplever, ikke at blive behandlet lige-værdigt ift. Voksne Når unge oplever, at lærere og vejledere vil dem, er nysgerrige og intereserer sig for deres meninger, føler de sig behandlet ligeværdigt. De får energi og motivation. Feedback fra fagfolk viser, at fagvoksnes kommunikation ofte opleves på en helt anden måde af unge, end afsenderen har til hensigt. I nogle tilfælde ved voksne slet ikke, at deres adfærd opleves negativt. I andre tilfælde ønsker voksne at prikke til en ung, men har ikke et indtryk af, hvor respektløs kommunikationen egentlig opleves. Når unge ikke oplever respekt, reagerer de ved at holde op med at lytte, fralægge sig ansvaret for de beslutninger, der tages, gå væk, tænke fuck dig eller droppe ud af skolen. 16 FUTU unge ta r ordet

17 fagfolk kortlægger Udfordringer og muligheder i ungeradaren De unge ser på de professionelle voksne som én, der ikke har indblik i de unges hverdag. De professionelle aner ikke, hvordan den unge har det, men de har altid en løsning. Fagvoksen unge ta r ordet FUTU 17

18 Når unge har en oplevelse af, at voksne ikke behandler dem med respekt, er der stor risiko for at adfærden afspejler sig i unges adfærd overfor hinanden. På nogle skoler er det almindeligt, at lærere ikke holder, hvad de lover (fx jeg vender lige tilbage om 5 minutter ). At nogle lærere ikke hilser på elever på gangen, eller på gaden efter skoletid. Selvom eleven siger hej. e oplever også, at døren er låst og at de bliver ignoreret, når de kommer to minutter for sent, fordi det var svært at finde en p-plads. På samme skoler italesætter unge, at der er grupperinger unge imellem, som skaber konflikt og kampstemning. Det dræner energi og demotiverer lysten til at gå i skole. Udfordringen er, at mange unge: Synes ikke, at voksne lytter særlig godt Gode oplevelser med lærere og vejledere handler ofte om, at unge føler sig lyttet til og set på som hele mennesker. Når der er tid og nærvær i dialogerne, øjenkontakt og nysgerrighed på hvem den unge er og hvorfor man har de meninger, man har, føler unge sig lyttet til. Jeg synes bare, man skal have øjenkontakt, når man sidder og snakker. Inddragelse Når unge har lyst til at lytte og lære, tage ansvar og møde en voksen igen, - fx komme til en lærers timer eller kigge ned til vejlederen, når man lige har et spørgsmål - hænger det ofte sammen med at den unge føler sig inddraget og lyttet til. Det er nemmere at falde fra, hvis det er noget, nogle andre har bestemt, man skal. Hvis ikke man har succes, så er det også andres skyld. Fordi de har tvunget en til at gøre noget, man ikke havde lyst til. Fagvoksen Udfordringen er, at mange unge oplever det som om, at voksne ikke lytter til dem, men tilgengæld har meninger og vil tage beslutninger på deres vegne. Oplever, at de ikke har indflydelse e oplever, at der ikke er nogen ramme til at give feedback til de fagvoksne, der underviser, vejleder og beslutter for dem gennem børne- og ungdomslivet i systemet. e bliver vurderet af fagvoksne - på karakterer, uddannelsesparathed osv. Men vurderingerne går sjældent den anden vej. De unge, vi har talt med, der sidder i elevråd på skoler, oplever at det er en kamp at få noget igennem. Flere unge, der går på skoler, hvor fagvoksne fortæller om forskellige fora, der har til hensigt at give unge indflydelse, oplever det som om, at de ikke har nogen indflydelse. 18 FUTU unge ta r ordet

19 Det er så vigtigt med det, de unge siger der. Borgerne siger præcis det samme: vi bliver ikke set, hørt. Der er et eller andet, hvor vi ikke får kommunikeret sammen. Fagvoksen Omvendt oplever nogle af de unge, der sidder i Ballerup kommunes ungdomsråd, at de dér har indflydelse og bliver lyttet til. Mener ikke, at deres mening tæller De fleste unge har en oplevelse af, at deres mening ikke rigtig tæller. Nogen unge oplever det i relation til deres uddannelsesvalg; i vejledningen, eller fordi forældre ikke lytter og vil bestemme. De fleste unge, vi har talt med, oplever at skolen og ungdomsuddannelsen præges af regler, rutiner og beslutninger, de ikke har indflydelse på. De unge er eksperter i at være brugere af uddannelsessystemet, men tages sjældent med på råd. Overblik At vælge ungdomsuddannelse på baggrund af ens muligheder, kræver godt overblik. Mulighederne er mange. Ikke bare imellem ungdomsuddannelser, men også indenfor de enkelte uddannelser. Efter dialoger med 70 unge er det slående, hvor sparsom indsigt unge har i, hvilke uddannelser de vælger imellem, konsekvenserne af valget og hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse. Alle skal gå på gym, det var bare vejen frem. HF var for de umodne, det fik jeg at vide, fordi de var dumme. Snakke med forældre er vigtige for de fleste unge, men de giver ikke overblik, fordi forældre ikke har indblik i uddannelsessystemet. De snakker til en, som om man var en baby. e, der har følt sig respekteret og inddraget i dialoger med lærere og vejledere om uddannelsesvalg, fremhæver disse fagvoksne som vigtige guider i deres uddannelsesvalg. e oplever, at deres erfaringer med fx en dårlig lærer eller vejleder ikke er interessant for nogen, og at det kan være risikabelt at sige sin ærlige mening dvs. få indflydelse på ens karakter eller på, om man vurderes som egnet til gymnasiet. Man får lyst til at gå ind til hende fordi hun altid er så glad. unge ta r ordet FUTU 19

20 Udfordringen er, at mange unge: Ikke har overblik over valgmuligheder Mængden af info om uddannelser virker overvældende på unge. Der er et hav af foldere, plakater, sites. Nogle unge er glade for at bruge de vejlednings-websites, der findes, til at søge viden andre løber helt tør for energi i det øjeblik, de bliver henvist til et website. Mange unge får god viden og inspiration af foldere og plakater men ikke overblik. Materialerne taler tit et andet sprog, end unge gør. Kommunikationen sker ofte med udgangspunkt i systemet, dvs. Ud fra en kompliceret logik for sammenhænge mellem uddannelser og retninger. Der bruges ord og forkortelser, som unge hverken kender eller bruger. Stort set alle unge, vi har talt med, oplever uddannelsesmesser som kaotiske og uoverskuelige. unge ikke kan huske, hvad vejlederen egentlig sagde, efter et vejledningsmøde. Hvis vejlederen skriver en post-it med et link til et website, der har vigtig info til den unge, bliver den lille lap papir alt for nemt væk. Eller den unge kan ikke læse vejlederens håndskrift. e mister hurtigt interessen, hvis vejlederen i et oplæg til klassen fortæller om alle uddannelsesmulighederne. Vi ryger alle sammen igennem det samme, men jeg kan ikke bruge info om teknisk skole til noget Hvis der ikke er god kontakt mellem vejleder og ung, er det særlig svært at huske eller bide mærke i, hvad der bliver sagt. Der kommer måske 8000 unge til en uddannelsesmesse. Måske er der ud af dem 10 unge, der bliver inspirerede og 3, der reelt kan bruge det til noget. Fagvoksen Det er en stor udfordring for unge, at få overblik over hvilke uddannelser, der er relevante for dem, når de skal træffe deres uddannelsesvalg. Jeg orkede ikke alle de der muligheder. Kan ikke huske, hvad vejlederen siger Vejledere er professionelle voksne, der kan guide usikre unge på rette vej. Udfordringen er, at mange 20 FUTU unge ta r ordet

21 workshop om vejledningsmateriale til unge De skal ikke med det samme komme med en anden løsning. De skal spørge ind til, hvor jeg har fået den interesse fra, hvordan og hvorfor, for på den måde at se, er det nu det rigtige? unge ta r ordet FUTU 21

22 Nye tilbud til unge I dette kapitel beskriver vi seks nye tilbud, som kan styrke unge i at vælge og gennemføre ungdomsuddannelse. Tilbuddene er; 1. Klubvejledning 2. Følg en elev i ungdomsuddannelse 3. -til-ung i folkeskolen 4. Udvikling af vejlederkontor 5. Dialogredskab 6. Emnebaseret vejledning Nedenfor beskrives hvert tilbud ift. aktører, aktiviteter, fordele og et scenarie for, hvordan tilbuddet kan se ud i virkeligheden. Varianter af nogle af tilbuddene findes i dag i lille skala (fx et lokalt samarbejde mellem en vejleder og en klub). Men ingen af de beskrevne tilbud findes i en systematiseret form, der dækker hele kommunen og er kendt af unge. Klubvejledning Klubvejledning er et tiltag, hvor klubmedarbejdere styrker unge i uddannelsesvalget. Klubmedarbejdere har fx styr på ansøgningsfrister og afholder uddannelsesaftener, hvor forældre er med. Klubben bruger sine gode relationer til unge, og bygger bro til vejledningen. I klubverdenen har en voksen rigtig tit en god relation til den unge, og så hjælper de. Men de er jo ikke klædt på til det. Fagvoksen Scenarie Klubmedarbejderen samler over et par uger de spørgsmål, unge lige nu har til uddannelsesvalget. På den baggrund forbereder en uu-vejleder et arrangement i klubben. Klubben inviterer forældre og bager kage. Vejlederen tager som overraskelse de tidligere klubmedlemmer victor og erhan med, som fortæller om deres ungdomsuddannelser. Aftenen giver flere unge og forældre et helt nyt indblik i nogle af de uddannelsesspørgsmål, de netop går og tumler med. Man ku også være den, som samlede de unge, hvis der kom en studievejleder ud til klubberne. Man ku sige, det er sgu nu, I skal komme. Altså give forældrene besked om, at de skal komme i klub idag, fordi vi skal snakke om uddannelse. Klubleder Aktører Klubmedarbejdere Vejledere e i folkeskolen, uden for uddannelse og forældre Aktiviteter Måneds- eller ugearrangement om uddannelse, fx besøg af en vejleder Nogle arrangementer kun for unge, andre for unge & forældre 22 FUTU unge ta r ordet

23 e kan søge råd hos klubmedarbejdere, der fungerer som vejviser e påmindes om ansøgningsfrister i klubben, fx i sommerferien Jamen det tænker jeg godt, at man som pædagog kunne være en stor del af. Jeg tænker også, at vi har behov for noget vejledning ift. det her. Hvis der så bare kom en mail ud, hvor der blev sagt til os, at det var nu, man skulle søge ind på skolerne - så ku vi jo prikke til de unge. Klubleder Fordele Klubben er tæt på den unge og har ofte en tillidsfuld relation e og forældre snakker uddannelse i en uformel og professionel ramme Fanger unge/forældre i ferier og om aftenen, hvor de har tid e påmindes om deadlines i klubben op til ansøgningsfrister også i ferier Klubmedarbejdere bygger bro mellem unge og vejledere Klubfolk vurderer, at initiativet ikke er tidskrævende for dem; det virker nemt Følg en elev i ungdomsuddannelse Som madpakke for en dag kan folkeskoleelever og unge udenfor uddannelse følge en elev på en ungdomsuddannelse en helt almindelig dag. Scenarie En 9. Klasseselev er usikker på sit uddannelsesvalg, og overvejer to muligheder. Vejlederen arrangerer to madpakkedage til to uddannelser. Vejlederen har kontakt til frivillige på uddannelserne og koordinerer aftalen med dem. Efter to helt forskellige dage har 9. klasseseleven en førstehåndsoplevelse af niveau, lektier og stemning de to steder. Nu ved hun, hvad hun skal. Aktører e på ungdomsuddannelse e i folkeskole e udenfor uddannelse Vejledere Lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne Gud, den er spændende, den her madpakke for en dag. Da vi spillede med de unge de var helt vilde med den UU vejleder Aktiviteter Folkeskoleelever og unge udenfor uddannelse følger en ungdomsuddannelses-elev en dag Madpakken følger med til undervisning, gruppearbejde, frokost, fritimer osv. Det er den eneste mulighed for at lytte til en elev fra en uddannelse, der matcher ens egne interesser unge ta r ordet FUTU 23

24 Fordele domsuddannelser kan sætte madpakkekvoter, så omfang er hensigtsmæssigt e, der er usikre i uddannelsesvalget får erfaringer og råd fra andre unge Praktisk og virkelighedsnært unge får selv lov at prøve af og opleve Individuelt vejledningen har rum til den enkeltes interesser og spørgsmål Spiller godt sammen med andre vejledningsredskaber (fx web, foldere, vejledersamtaler) Der findes mange ung-til-ung initiativer på andre områder, som kan inspirere videre udvikling -til-ung i folkeskolen I 8., 9. Og 10. Klasse får elever besøg af frivillige unge fra ungdomsuddannelserne. Her deler unge fra ungdomsuddannelser ud af deres erfaring med uddannelsen, udfordringer, niveau, lærere mv. En udefra skal komme og fortælle (..). En, der har været igennem alt det der. En, der måske lige er gået ud af gym. Scenarie Klasselærere i folkeskolens overbygning indsamler de temaer, elever interesserer sig for ift. Uddannelsesvalg. Info formidles til uu-vejleder, der planlægger temabaserede ung-til-ung-arrangementer. Der afholdes herefter arrangementer på tværs af klasser og klassetrin, hvor unge fra forskellige ungdomsuddannelser fortæller om deres erfaringer. Èt tema er fx fashion & beauty, et andet økonomi & penge. Folkeskoleelever vælger sig ind på de temaer, der er relevante for dem. Valget kan ske i dialog med lærere, vejledere, forældre. Skoleelever vil hellere snakke med unge end ældre. De ser mere op til personer, der er lidt ældre, men ikke for meget. Aktører e fra ungdomsuddannelser e i folkeskolens overbygning Vejledere Lærere på folkeskoler og ungdomsuddannelser Aktiviteter Folkeskoleelever vælger og deltager i arrangementer på skolen med unge fra ungdomsuddannelser Fordele Eleverne hører om dagligdag, udfordringer, niveau, lærere fra én, der selv går på uddannelsen Den enkelte elev kan spørge ind til dét, han/ hun synes er vigtigt Letforståeligt - kommunikationen foregår i det ungesprog, folkeskoleelever selv snakker Identifikation - info om uddannelsen kommer fra én, der næsten lige har gået i folkeskole Initiativet spiller godt sammen med eksisterende tilbud (web, samtaler, foldere mv) 24 FUTU unge ta r ordet

25 Jeg gad da godt ha været ude at se en hhx uddannelse. Jeg synes måske lidt, man sku ha en større rundvisning på de forskellige ting, og lidt mere info om, hvad man kan blive og hvad det kræver. Udvikling af vejlederkontor Et rum, dets indretning og placering har stor påvirkningskraft på, hvordan vi som mennesker agerer. I arbejdssituationer kan indretning bruges strategisk, så vi yder mere og bliver mere præcise på, hvad vi vil have ud af en dialog eller et møde. Ved hjælp af indretning kan man styre stemning, motivation og koncentration ved hjælp af fx belysning, lyd, farve og møblers indbyrdes placering. Idag understøtter mange vejlederkontorer ikke dialogen og relationen mellem vejleder og ung. Faktisk udgør indretning og placering af flere af de kontorer, unge og fagfolk har vist os eller beskrevet, en barriere for vejleders arbejde med at styrke unge til uddannelse. Det er oplagt, at nytænke vejlederkontoret, så det danner en god ramme for dialog mellem ung og vejleder og understøtter det dialogbaserede møde for nogle unge den vigtigste samtale i deres liv. Der bør foretages en arkitektfaglig vurdering af, hvad der strategisk er bedst for indretning af vejlederkontoret. Hvad skal et vejlederkontor? Vejlederkontoret skal danne trygge rammer for dialog mellem ung og vejleder. Det er vigtigt, at der er hyggeligt at komme. Her er der luftigt og med vinduer. Omme på den anden skole var det et lille lukket lokale, uden vinduer, på 5 kvm. Det er selvføgelig meget intimt, men ikke så hyggeligt. Det var satme mørkt der en grotte. Jeg hadede det, når man kom derover. Hun var bare lukket af for omverdenen. Den der persienne for døren, den var bare lukket af. Kontoret skal placeres centralt, så den unge ikke skal overskrider grænser for at komme dertil f.eks. Ved at ligge afsides i en kælder, hvor den unge aldrig har været eller føler sig alene. Indretningen skal tage afsæt i unges verden, men stadig signalere at mødet og dialogen er vigtig. Det gør ikke noget, at den unger føler, at det er noget særligt at holde mødet derved skærpes fokus. Beliggenheden på skolen betyder også rigtig meget. Mit kontor er blevet flyttet, ned på en gang, hvor de unge er. Hold da op, det er noget helt andet. De får lyst til at komme spontant. Det bli r mere sådan; hov, så går man lige ind der! Fagvoksen unge ta r ordet FUTU 25

26 Rummet Rummet og indretningen skal være imødekommende og signalere, at temaet er uddannelse. Evt. med plakater, brochurer. Det er vigtigt, at rummet kan skærmes/lukkes af, så andre ikke kan kigge ind og distrahere den unge. Den der luft derinde, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er helt forfærdeligt derinde. Jeg har det også rigtig dårligt i det rum. Fagvoksen om sit eget samtalelokale Rummets placering og selve rummet må ikke afvige så meget, at den unge distraheres under mødet. Eksempler er; rod, ubehagelig lugt, mørkt uden vinduer, for mange private ting/billeder, gammel og slidt inventar alle eksempler, som unge og fagfolk selv har peget på i processen. Den unge skal føle sig velkommen, ønsket og lyttet til - og det kan indretningen understøtte. For mange vejledere er kontoret deres arbejdsplads. For at den unge skal føle sig respekteret og ikke befinde sig i vejlederens privatsfære, kan det derfor indtænkes, at dialogen foregår på et neutralt sted, altså skifte setting evt. i samme rum og gerne skærmet fra skrivebordet. Det der med computeren gør, at man ikke har kontakt med hende. Den var lige dér, så man ikke kunne se hendes hoved. Eksempler på indretning som understøtter mødet med den unge: Højt cafe bord - stående/siddende, godt til korte møder Lounge møbler - uformelt møde Lille mødebord med stole - evt. Ipad/bærbar på bordet Stående - foran smartboard/tavle Disse indretningsformer understøtter at den unge føler sig tryg, inddraget og respekteret, da vejlederen spejler den unge ift. placering og adfærd. Det bør også indtænkes, at den unge tilbydes vand, the eller kaffe osv. Det understøtter, at den unge føler sig velkommen og ventet. Fordele e får lyst til at komme på vejlederkontoret Kontorets rammer får den unge til at føle sig tryg og motiveret Større effekt af vejledersamtaler og dermed af vejledernes ressourcer Fælles retningslinjer for vejlederkontorer giver skolerne håndgribelig viden at handle efter e og andre ildsjæle kan lægge frivillige arbejdstimer i den konkrete forvandling af kontorer Køreplan til skoler Det bør undersøges nærmere, hvilke indretningstyper, som understøtter vejledernes arbejdsgang bedst, og at der derpå udarbejdes udspecificeret materiale til skoler om nyindretning, indkøb af inventar og placering af vejledningskontorerne. På den vis får skoler en køreplan, de kan bruge i forbindelse med indretning og placering af vejlederlokale. Der kan med fordel indrettes et testkontor. 26 FUTU unge ta r ordet

27 Vejelderkontor i ballerup Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale unge ta r ordet FUTU 27

28 dialogredskab e mangler overblik, når de skal vælge uddannelse. Når unge træder ud af vejlederens kontor, har mange glemt, hvad der blev talt om. De snakker bare, og så kan man ikke huske, hvad de har sagt bagefter. Valg af fremtid bestemmes ud fra uddannelsestitler, som de unge ikke har nok kendskab til. Udvalget af uddannelser er uoverskueligt for mange. De har svært ved at vælge, fordi de ofte ikke kender konsekvenserne ved valget. e forsøger allerede i dag at vælge udannelsesretning ud fra deres drømme og interesser og et dialogredskab kan med stor fordel understøtte dette. Der bør udvikles et dialogredskab, som kan bruges under og efter samtalen, af fagfolk og den unge. Redskabet skal understøtte dialogen, så der på en visuel måde kan tales med den unge ud fra drømme, interesser og færdigheder. Den unge vil deltage aktivt og får større commitment og ejerskab til egne valg. Redskabet skal skabe godt overblik for den unge, og kun kommunikere hvad den unge skal overveje eller allerede har besluttet. Redskabet skal understøtte fagfolks nærvær under samtalen, så de ikke behøver at dokumentere samtalen skriftligt foran computeren, men have mere øjenkontakt med den unge. Redskabet skal fungere i de unges verden, dvs. understøtte smartphones, sms, mms eller f.eks. Facebook, men skal også kunne bruges til unge, som ikke har daglig adgang til net eller mobil. Redskabet skal egne sig til at vise til forældre og venner, så snakken om valg af uddannelse kan fortsætte hjemme eller i frikvarteret. Noget af det, jeg synes er forfærdeligt, det er den der computer, vi alle sammen har. For det første skal vi huske at sætte den væk. Der er ikke noget med at sidde og skrive, mens vi har den her samtale. Det synes jeg er rigtig vigtigt. Det er med til, at der bliver lyttet helt rigtigt. Fagvoksen En vejleder har i forløbet foreslået brug af QR kode. Det er en form for stregkode, der kan henvise videre til information. Fx ved at en mobiltelefon scanner koden og gemmer den i hukommelsen til senere brug. Brug af QR kode kan være en mulighed. Man skal dog sikre, at redskabet let kan anvendes, at formen motiverer unge og at det tekniske ikke er en barriere for fagfolk og unge. Med vejledningen, nogen gange får man bare så meget at vide, at man glemmer det igen, når man kommer hjem. Måske hvis man fik noget fysisk i hånden til samtalen, i stedet for en masse links til nogle websites. 28 FUTU unge ta r ordet

29 mock-up af dialogredkab til unge - udviklet af futu til et jobcenter Jeg tænker, redskabet skal være virtuelt. Noget på deres telefon. En app. Noget, de kan tage billeder af. Fagvoksen unge ta r ordet FUTU 29

30 Fordele e og fagfolk kan være med til at udvikle redskabet og få ejerskab til det Redskabet; Motiverer unge til selv at arbejde videre Hjælper unge med at huske råd og konklusioner fra samtalen Understøtter, at unge får konstruktive snakke med forældre om uddannelsesvalg Danner bro mellem vejleder og forældre der sjældent mødes fysisk Spiller sammen med de medier, unge i forvejen bruger (fx mobiltelefon) Der bør udvikles et dialogredskab i tæt samarbejde med unge, fagfolk og forældre, så det sikres, at redskabet kan anvendes af alle og giver overblik til de unge. Emnebaseret vejledning es uddannelsesvalg skal kategoriseres på en ny måde, med udgangspunkt i emner, som unge selv definerer ud fra deres interesser. På den måde kan man forsøge at undgå, at unge farer vild i junglen af ukendte begreber og titler og i stedet motiveres af, at de genkender sig selv og dét, der interesser dem i den måde, ungdomsuddannelserne præsenteres på. Vi foreslår at vejledningen tager udgangspunkt i ca. 20 emner i alt. Nedenfor ses et eksempel på, hvad de 20 emner kunne være: Forslag til emner Dyr, natur, planter Sport Teknik, el & maskiner Film, teater & musik Kontor Læring & pædagogik Transport & søfart Computer & it Fashion & beauty Sundhed & behandling Mad & ernæring Sprog & kommunikation Naturvidenskab & miljø Rejser & internationalt arbejde Medier & kultur Håndværker Militær, vagt & redning Design & kunst Forretning & handel Økonomi & penge UU-vejledningen kan med fordel arbejde videre med en emnebaseret kategorisering af unges muligheder, eventuelt som en strategisk satsning på tværs af flere eller alle UU-vejledninger i landet. UU-vejledere har fagligheden og erfaringen til at løfte denne opgave, og de har kontakt til masser af unge, der kan hjælpe med at formulere præcise kategorier, der afspejler unges interesser og sprog. 30 FUTU unge ta r ordet

31 håndtegning live i dialog med unge Jeg kan godt savne noget til at danne overblik over ungdomsuddannelser, når jeg har samtaler med elever. Hvordan husker de det, og hvordan får de det igennem på hjemmefronten? Fagvoksen unge ta r ordet FUTU 31

32 BOOSTEREN I dette kapitel beskriver vi, hvordan et buskoncept kan favne mange af de anbefalinger, vi udleder af unge ta r ordet. Hvorfor en bus? Når vi spørger unge om, hvad en god oplevelse er, taler mange om at rejse, være på ferie og komme lidt væk fra hverdagen. En uddannelsesbus kan hive unge ud af den daglige kontekst og give dem et nyt rum, hvor de kan tale om og overveje deres fremtid alene eller sammen med andre unge, voksne i job, fagvoksne eller forældre. Bussen møder de unge hvor de er om dagen i skolen eller ved jobcentret, om aftenen i lokalområdet. Via fast personale og frivillige fra uddannelser og arbejdspladser, bliver bussen bindeled imellem skolebænken og den virkelige verden. Bussen matcher de tilbud, vi foreslår Bussen kan bruges i forbindelse med klubber, den linker elever i folkeskolen med unge fra ungdomsuddannelserne og den byder på et samtalerum specielt tilpasset vejledning. Bussens kommunikation er håndgribelig og praksisnær på linje med det dialogredskab, der efterspørges. Bussens kommunikation til unge er emnebaseret så den matcher unges interesser. Bussens fleksibilitet og aktiviteter indbyder fagfolk til at ta eksperthatten af og samarbejde på tværs. Bussen er symbol på at rejse og flytte sig fra et punkt til et andet noget som unge skal, når de vælger en ungdomsuddannelse. Bussen bliver de unges. Bussen kan have fokus på et udvalgt emne, når den kører ud i lokalområdet. På den måde kommunikeres tydeligt til unge og forældre, der på nettet og i lokale medier kan tjekke booster-planen, for at se hvilke emner bussen kommer hvornår. Hvem mødes i bussen? e fra 8. klasse til ca. 20 år Forældre Lærere Vejledere Rådgivere Bus personale Gæster med relevante jobs (frivillige) e under uddannelse (frivillige) Praktikanter Flexjob-ansatte mm. Hvad er der i bussen? Uformel stemning - ungdommelig indretning Siddepladser Ståpladser Storskærm til f.eks. videoklip om jobs, hjemmesider og til skype Fleksibel skal kunne bruges til mange emner, f.eks. mad og ernæring og maskiner, teknik og el bussen skal hver uge have et nyt tema, og fyldes op med grej og information om f.eks. Mad og ernæring. Dvs. aktuelle bro- 32 FUTU unge ta r ordet

33 churer, film og plakater og hvad gæster med relevante jobs skal bruge til at vise deres arbejde. Kaffe, the mm Hvad sker der i bussen? e får en uformel snak med en frivillig, som har et job eller er i gang med en uddannelse, som de unge er nysgerrige på. Forældre og unge skal kunne stille spørgsmål. Der skal være ting i bussen, noget man kan prøve og røre ved en kok, der står og laver mad, en tøjdesigner med symaskine/stang med tøj, en mekaniker med en motor, en læge med udstyr og plastickropsdele osv. Der skal være uddannede fagfolk og studerende, som de unge og forældrene kan spørge. Fast buspersonale, fx uu-vejledere, som ved, hvilken uddannelse man skal starte med for at forfølge sin drøm (de er selvfølgelig forberedte, så de ved alt om ugens tema). Der skal udleveres noget fysisk/digitalt info materiale, når man går fra bussen. Hvor holder bussen? Folkeskoler Lokalområdet i boligområder, ved klubber mv. Hvornår KOMMER bussen? Om dagen kan vejledere og lærere booke bussen til forskellige formål. Eksempelvis; Til elever, som i bussens samtalerum får en 1-1 snak med en vejleder om at vælge uddannelse. Til 20 elever, der på tværs af klassetrin vil høre om militær, vagt og redning. Buspersonale søger da for, at der er fokus på dét emne, fx vha. frivillige fra uddannelser og militær. Når elever i folkeskolen skal finde praktikplads eller vælge brobygning. Nogle gange vil elever have brug for at gå alene derned, andre gange kan læreren deltage. Det vil i dagtimerne sandsynligvis ikke være muligt at tiltrække så mange frivillige fagfolk. Eftermiddag og aften kan bussen holde f.eks. otte faste steder i lokalområdet. F.eks. to steder pr dag, man-tor fra og Bussen kan i løbet af et år besøge hvert sted to gange med samme emne - hvor den fx arbejder med ét emne om ugen på sin eftermiddags/aftenrute. Det praktiske ved bussen Bussen skal være de unges. Hvert år afholdes en konkurrence blandt unge i kommunen om, hvordan bussen næste år skal se ud. I sommerferien laves bussen om af en gruppe unge, så den er klar til brug inde som ude. Evt. som sommerferieaktivitet for klubberne og i samarbejde med andre fagfolk/studerende. På bussens bagside kunne med fordel sælges reklameplads til lokale virksomheder. Bussen skal finansieres af kommunen og/eller en fond, samt evt via virksomhedssponsorater. Det er vigtigt at skole, uu-vejledere og hjem tænker bussen som bro til at unge mennesker får valgt en ungdomsuddannelse, og bliver klogere på viften af uddannelser, jobs, brancher. unge ta r ordet FUTU 33

34 Vil du med ned i boosteren? - et fremtidsscenarie Yasmin og Mathilde sidder på gangen i spisefrikvarteret og snakker om hvad de skal efter 9. klasse. Mathilde får øje på en plakat det er en reklame for bussen BOOSTEREN. Yasmin spotter hurtigt at BOOSTER s tema i uge 41 er fashion og beauty det er i næste uge! Begge piger giver high five det er lige os! Mathilde kommer i tanke om at hun på facebook fik en besked om at bussen holder foran centeret onsdage mellem Hun er nemlig tilmeldt BOOSTER-gruppen. Hun logger med det samme ind på facebook og læser højt for Yasmin: I uge 41 er BOOSTER s tema fashion og beauty. Her vil du møde en tøjdesigner, frisør og kosmetolog. De viser dig, hvad de laver, når de går på arbejde og du stiller spørgsmål. På storskærmen vil vi skype med en indkøber, som lige nu er i Kina for at købe stof til næste kollektion. Du kan også stille spørgsmål til unge, som er i gang med en uddannelse inden for fashion og beauty - og til bussens faste personale. Drømmer du om at blive noget inden for fashion og beauty, så kom og hør hvad der skal til for at du får opfyldt din drøm! I mellemtiden er flere kommet til, og har hørt hvad pigerne snakker om. Philip siger, at han er ligeglad med BOOSTEREN, for han ved hvad han vil han vil bare ind til militæret selvom hans forældre synes, det er en dårlig idé. Mathilde læser videre på facebook, imens de andre snakker. Så siger hun; Philip, i uge 48 er temaet militær, vagt og redning og der står her, at du må ta dine forældre med. Philip afviser, at det er en god idé, men på vej hjem i toget logger han ind på facebook og tjekker det. Over aftensmaden forslår han det til sine forældre. Hans mor som er pædagog, synes det er en god idé og vil gerne med, for hun har aldrig kendt nogen, som vil den vej, Philip vil. Pigerne møder op i bussen ugen efter og deltager ivrigt med spørgsmål. De lytter til hvad der bliver sagt og vist om fashion og beauty. Mathilde er på! Hun skal klart være kosmetolog og ved nu, hvordan man bliver det. Yasmin får en god snak med tøjdesigneren, som viser hende hvordan man tegner på computeren det er hun ret imponeret af. Faktisk er hun selv ret god til det der med computere. Måske skal hun slet ikke være tøjdesigner! Bussens faste medarbejder fortæller Yasmin at om 2 uger er temaet computer og it dér kan hun få mere at vide om hvilke muligheder, der er. Ved siden af pigerne står Sait med sin far. Han fortæller Yasmin, som han går i klub med, at det er 2. gang i denne uge, han er i bussen. I går holdt den på hans skole, hvor han var der med sin UUvejlder. Sammen ringede de til Benjamin, som er i lære som frisør, og som Sait nu skal ned og sige hej til i næste uge i salonen. Og nu er han i bussen med sin far, som skal høre om, hvordan man bliver frisør, det har hans vejleder arrangeret. Mathilde snupper en brochure om at blive kosmetolog, som hun lige vil vise til sin mor, når hun kommer hjem. Det er først, da de kommer på afstand af BOOSTEREN, at de opdager hvor fed den egentlig er. Graffiti paintet af unge so nice. Mathilde tager et billede af bussen med sin mobil og poster på facebook, at nu ved hun hvad hun vil være! Yasmin glæder sig allerede til hun igen skal ned i bussen om 2 uger og høre om computer og it! 34 FUTU unge ta r ordet

35 BOOSTEREN i Ballerup Vi skal komme i bussen flere gange. Når man vil, når man synes man har brug for det. Osse hvis man har flere idéer til, hvad man vil efter 9. klasse. unge ta r ordet FUTU 35

36 Strategiske satsninger Tre strategiske satsninger kan støtte ambitionen om at udvikle effektive tilbud til borgerne. ønsker at tale med rigtige mennesker, der har førstehåndserfaring med de uddannelser, fag, brancher eller jobs, den unge er nysgerrig på. Hvis vi lader de unge komme tættere på den verden, de skal vælge sig ind i, vurderer vi, at det vil øge unges oplevelse af respekt, inddragelse og overblik. Satsningerne kan udfoldes med fokus på at styrke unge til uddannelse. Eller de kan ses i et bredere perspektiv, fordi co-creation som metode og temaerne respekt, inddragelse og overblik knytter sig til udfordringer, der ikke kun er relevant for feltet unge og uddannelse. De strategiske satsninger er: Fagfolk styrkes i at tage eksperthatten af Fagfolk styrkes i at udvikle via co-creation Respekt og inddragelse i Ballerup fagfolk styrkes i at tage eksperthatten af Når unge fortæller om gode oplevelser med fagfolk, der har motiveret dem til uddannelse, er det igen og igen den voksnes menneskelighed, det autentiske og nærværende i adfærden, der fremhæves. Det er fagfolk, der har ageret som rigtige mennesker. e ønsker at blive klogere på deres uddannelsesvej ved at tale med flere rigtige mennesker. De vil snakke med elever på ungdomsuddannelser, med studerende på videregående uddannelser og med professionelle på arbejdsmarkedet. e Der er meget hentet i at bruge andre, der ikke er fagfolk. Fagvoksen Rådgivere, lærere, vejledere må gerne tage eksperthatten af, og oftere guide de unge hen til rigtige mennesker med førstehåndserfaring fra fx en bestemt uddannelse, jobtype eller branche. Samtidig er der et stort potentiale i at samarbejde mere på tværs i kommunen. Hvis fagfolk tager eksperthatten af i mødet med hinanden, vurderer vi, at der er øgede muligheder for synergi mellem fagområder, centre, tilbud. Måske ved vejlederen, at der ikke er praktikpladser. Men det ved læreren ikke. Så bliver eleven vejledt til noget, der ikke er godt. Fagvoksen Det handler om at gå til hinanden med dén nysgerrighed og åbenhed, der allerede eksisterer blandt fagfolket. Men det handler også om strategisk og 36 FUTU unge ta r ordet

37 ledelsesmæssigt, at skabe rum for, at tværfaglige møder sker og udvikles. fagfolk styrkes i at udvikle via co-creation Involvering af unge har vist sig så værdifuld, at kommunen med stor fordel kan udbrede den borgerinddragende metode på andre områder, og med andre aktører. Tilgangen matcher Ballerup kommunens ambition om aktivt medborgerskab og innovation rigtig godt. Når kommunen fremover reflekterer over arbejdet og udvikler nyt, bør borgerne i højere grad være med. unge ta r ordet rummer en guldgrube af metodisk læring, det er oplagt at anvende strategisk i implementering af co-creation som kommunal metode. Læringen kan anvendes specifikt på børnog ungeområdet, eller formidles generelt ud i kommunen som en effektiv måde at udvikle løsninger på, så de er præcist tilpasset fagfolk og borgere. Det der med at I taler så meget med unge, det er virkelig inspirende for os. Det er noget vi virkelig kan bruge i vores arbejde. Det er vigtig information for os at tage med, så vi også kan gøre nogen ting på en anden måde. Når nu de ting vi går og gør, åbenbart ikke helt virker efter hensigten. Vejleder deres måde at kommunikere med unge på. Som kommune kan man understøtte cocreationtankegangen ved at have 1-2 årlige arrangementer, hvor eksisterende tilbud eller nye idéer testes og tilpasses af fagfolk og borgere. Det kan spare ressourcer, effektivisere prioritering og udvikling, og er et fleksibelt og billigt alternativ til længerevarende evalueringer på papir. Samtidig giver det energi, ejerskab og præcise løsninger. De gange vi har tænkt, at vi spørger de unge, den inddragelse har bare gjort noget! Så tager de bare meget mere ansvar. Fagvoksen Fagfolk i centre og tilbud kan også tilbydes læringsforløb i co-creation, så de i højere grad udnytter hinandens og borgernes erfaringer og idéer i udvikling, justering og prioritering af tilbud. Formålet er, at sikre at de tilbud, kommunen har til sine borgere, er præcise og effektive at de virker og opleves på samme måde, som de er tænkt. Dette er ikke altid tilfældet i dag. Den co-creative tilgang matcher også Ballerup kommunes ambition om at samarbejde på tværs og inddrage borgere i vurdering og udvikling. Metoden har været en øjenåbner for mange af de fagfolk, der har været involveret i processen. Flere er med egne ord blevet så inspirerede, at de er gået direkte tilbage til arbejdet og jursteret på respekt og inddragelse e ønsker at opleve respekt og inddragelse i deres hverdag. Men unge bærer på (for) mange oplevelser af, at det føles som om kammerater og unge ta r ordet FUTU 37

38 fagvoksne ikke behandler dem ligeværdigt og med respekt. e savner i høj grad en følelse af at vi vil hinanden på skoler og ungdomsuddannelser. Vi anbefaler, at Ballerup kommune laver en tværgående indsats, der handler om at skabe en ny kultur, hvor unge får en generel oplevelse af, at dialoger mellem unge og mellem unge/voksne præges af respekt og inddragelse. Konkret kan man fx arbejde med: Kampagne med plakater og annoncer, som viser, hvad unge mener med respekt Anti-racisme initiativer Konkurrence om hvilken skole, der laver det fedeste projekt om fællesskab Formulering af fælles regler for unge + lærere på skoler og ungdomsuddannelser Gensidige evalueringer af lærere og klassen, som man sammen snakker om Desuden kan ledere arbejde med temaerne respekt og inddragelse ift. arbejdsmiljø og personale. Fordi voksne er rollemodeller for unges adfærd. Det er superfedt, at I går ud og snakker med de unge. Selvom vi sidder med lange uddannelser, skal vi blive ved med at lære Vejleder 38 FUTU unge ta r ordet

39 fagfolk lytter til unge Hvis vi professionelle folk, hvis vi er nysgerrige i stedet for og spørger; hvem er du og hvad vil du?, hvad kan jeg bidrage med her og hvordan kan jeg gøre det?. Så tror jeg, det er vejen frem til at plante begejstring hos de unge. Fagvoksen unge ta r ordet FUTU 39

UNGE TA R ORDET FUTU. Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale Ung. Et co-creation forløb om at styrke unge til uddannelse

UNGE TA R ORDET FUTU. Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale Ung. Et co-creation forløb om at styrke unge til uddannelse FUTU innovations bureau UNGE TA R ORDET Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale Et co-creation forløb om at styrke unge til uddannelse unge ta r ordet FUTU FUTU innovations bureau

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår?

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? Brugerundersøgelse 2015 UU-Lillebælt Er du: Dreng Pige 423 47,8% 457 51,6% Hvilken klasse går du i? 9. klasse 702 79,3% 10. klasse 183 20,7% Specialklasse 0 Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts

Læs mere

Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats

Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats Notat Sagsnr.: 013/0004165 Dato: 3. april 013 Titel: Kvalitativ evaluering af den håndholdte indsats Sagsbehandler: Maja Roesen Projektkoordinator Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats Jeg

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015 UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015 Er du dreng/pige Dreng 329 Pige 336 Ikke besvaret 2 Besvarelse fordelt på skoler Antal 10. klasseskolen 36 Dreng 14 Pige 22 Arresø Skole 84 Dreng

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN 12 REFLEKSIONER Egotrip eller fællesskab? Autoritet eller integritet? Feed forward! Led efter løsninger Kend din forretning Aktivér

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

I en atmosfære af luksus i Odense

I en atmosfære af luksus i Odense I en atmosfære af luksus i Odense Stilen er enkel og minimalistisk, men Majse Hansen er en farverig pige, og det går igen på de multistribede vægge, der giver The Hair Company i Odense masser af personlighed.

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Ny energi i det nye skoleår

Ny energi i det nye skoleår Ny energi i det nye skoleår Kære lærere, elever, forældre, virksomheder Velkommen tilbage til ny energi, nye idéer, nye chancer og muligheder - et nyt skoleår. Vi har tanket godt op i ferien og er 100%

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads PRAKTIKPLADS match Brug dit netværk til at finde praktikplads Hvordan kan du bruge netværk til at finde en praktikplads? At netværke handler om at lære folk at kende, der gerne vil hjælpe dig videre. Og

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere