A/S Reg. Nr Årsrapport 2003

Transkript

1 A/S Reg. Nr Årsrapport 2003

2 Koncernens hovedtal 2003 (mio. DKK) Omsætning 610,8 647,5 688,9 677,2 800,7 Resultat før finansielle poster 28,6 8,2 32,5 57,5 66,9 Resultat før skat 9,9-9,2 17,6 43,9 56,7 Årets resultat 6,1-5,9 10,2 26,8 35,4 Materielle anlægsaktiver 691,5 552,9 532,0 519,1 503,7 Egenkapital 163,4 156,0 166,2 191,3 228,4 Balancesum 807,5 704,8 699,8 715,3 727,5 Investeringer i materielle anlægsaktiver 44,0 27,5 55,1 36,6 48,5 Antal medarbejdere (ultimo året) Overskudsgrad 4,7% 1,3% 4,7% 8,5% 8,3% Afkastningsgrad 3,5% 1,2% 4,6% 8,0% 9,2% Egenkapitalens forrentning 3,8% -3,7% 6,3% 15,0% 16,9% Soliditetsgrad 20,2% 22,1% 23,7% 26,7% 31,4% Hoved- og nøgletallene er tilpassede som følge af de i 2002 foretagne ændringer af anvendt regnskabspraksis, hvorimod hoved- og nøgletallene for 1999 ikke er tilpasset den i 2001 ændrede regnskabspraksis for periodisering af vedligehold, og der er således ikke fuld sammenlignelighed med Statistiske oplysninger Måleenhed Rutenettets længde Km Antal befløjne byer Byer Fløjne km i rutetrafik Flyvetimer i luften, i alt Timer Flyvetimer i luften, rute Timer Udbudte ton-km, rutetrafik Solgte ton-km, rutetrafik Total lastfaktor, rutetrafik Procent 57,7% 58,7% 58,2% 57,8% 56,4% Antal passagerer Udbudte sæde-km., rutetrafik Solgte sæde-km, rutetrafik Kabinefaktor, rutetrafik Procent 59,1% 58,4% 59,9% 65,4% 65,3% Gnsntl. rejsestrækning i rutetrafik Km

3 Indholdsfortegnelse Koncernens hovedtal 2 Indholdsfortegnelse 3 Værdier 4 Forord 5 Bestyrelse 7 Direktion og ledergruppe 8 Ledelsespåtegning 9 Revisionspåtegning 10 Ledelsesberetning 11 Aktiviteter og hændelser Markedsudvikling 15 Økonomisk udvikling 17 Produktudvikling 18 Omverdenen 20 Personale 24 Forventninger til Flyflåde 29 Anvendt regnskabspraksis 30 Resultatopgørelse for Balance pr Egenkapitalopgørelse 38 Pengestrømsopgørelse for Noter til regnskabet 40 3

4 Værdier Mission Air Greenland vil være Grønlands motorvejsnet ved at tilbyde hurtige, effektive og lønsomme flytransporter i Grønland og til resten af verden. Visioner Vi vil være ledende i udviklingen af det grønlandske samfund og det grønlandske erhvervsliv ved at være den foretrukne partner til at udvikle infrastrukturen. Vi skal være en effektiv virksomhed med et produkt baseret på høj sikkerhed, god synlig kundeservice og konkurrencedygtige priser. Vi ønsker at forblive Grønlands mest attraktive arbejdsplads, der udfordrer medarbejdernes evner og kreativitet samt bidrager til at videreuddanne bestående og kommende generationer af medarbejdere. Fokusområder Tilgængelige fartplaner og trafikprogram 12 måneder frem i tid Fleksibel prisstruktur, der øger rejselysten Overtagelse af US Air Force kontrakt på Pituffik 1. februar 2004 Øget fokus på at skaffe turisme til Grønland Fortsat bedre service/komfort Afsøge muligheder for nye lønsomme ruter Internetbooking Uddannelse til gavn for os, vore kunder og det grønlandske samfund Øge samordningen med andre transportører Ting vi gerne vil måles på Fly til tiden Levering af den kvalitet, kunden forventer ved enhver kontakt med os Løbende udvikling af vort produkt Større åbenhed 4

5 Forord Den grønlandske infrastruktur byder dagligt på store udfordringer af trafikal art. Et moderne samfund er utroligt sårbart, hvis transportsystemerne ikke fungerer. Air Greenland løser hver dag en væsentlig del af denne opgave. Derfor er vores mission også at sikre hurtige, effektive og lønsomme flytransporter i Grønland og til og fra resten af verden. Med et serviceniveau af høj standard betjener selskabets ca. 460 ansatte hver dag med 18 fly størstedelen af et landområde, der i størrelse svarer til Vesteuropa, men kun beboes af mennesker. Hertil kommer naturligvis også de transatlantiske ruter mellem Grønland og Danmark, der beflyves med to store atlantmaskiner. Vi er meget bevidste om, at en sådan position altid vil bringe selskabet i mediernes og menigmands søgelys. Vi forsøger gennem åben dialog at forklare vores grundlag, og vores mål er at blive endnu bedre til dette. Den fremtidige erhvervsstruktur og den deraf afledte trafikstruktur er afgørende for vores fremtid. Air Greenland er forberedt på de krav, som fremtidens trafikstruktur måtte stille, uanset hvordan modellen kommer til at se ud. Vi ved, at det vil kræve fremtidige investeringer, hvoraf langt den største er at kunne påbegynde en successiv udskiftning af den eksisterende flyflåde til det interne rutenet. Det vil også kræve effektivisering og fleksibilitet indadtil i selskabet. Med væsentlige erhvervs- og trafikpolitiske beslutninger og forudsætninger på plads vil vi kunne komme længere i bestræbelserne på at billiggøre priserne og fortsat højne serviceniveauet. Dog vil det relativt lille passagergrundlag og den store geografiske udstrækning altid sætte grænser for store justeringer og ændringer af omkostninger og priser. Hele vores udvikling siden 2001 er sket ved, at vi har effektiviseret indenfor bestående rammer. Som konsekvens heraf er vore nettobilletpriser uændrede, og her i foråret 2004 vil vi endda kunne gennemføre prisreduktioner på op til 10% på atlantruten. Med den nye bemaling af vores B757 i maj 2004 og endelig ændring af al skiltning og uniformering vil vores hamskifte til den nye fremtid for størstedelens vedkommende være på plads. De bærende værdier Air Greenland er som alle flyselskaber en kombination af en produktionsvirksomhed og en servicevirksomhed. Planlægning og afvikling af den daglige drift er den usynlige del af et flyselskab. Den synlige del er vore fartplaner (og overholdelsen af disse) samt den service, vi yder på stationerne og ombord på flyet. Det synlige produkt har ændret sig løbende i 2003 og vil også ændre sig i

6 Fartplaner er et nøglebegreb i Air Greenland. Vore fartplaner er ændret ud fra ønsket om at skabe en endnu bedre sammenhæng i vort produkt og samtidig muliggøre udvidelse i takt med vækst i passager- og fragtmængder. Samtidig tilgodeser vi behovet for at koordinere med skibspassagertrafikken, så der skabes sammenhæng i trafiksystemerne. Et andet nøgleord er service. Service er synonymt med uddannelse og efteruddannelse og en personalepolitik, der skaber grobund for det at levere service. Uddannelse er ikke blot nødvendige faglige og sproglige kvalifikationer, men også at oparbejde den sikkerhed og personlige selvtillid, der gør at selv vanskelige situationer klares. En ansættelse i Air Greenland er ensbetydende med løbende og tilbundsgående uddannelse samt evne og lyst til forandring. Vi i Air Greenland vil gerne være troværdige, ansvarsfulde og fornyende. Disse ord kan naturligvis ikke stå alene, men er omsat i en række daglige værdier, der alle skal leve op til en række fælles budskaber. Vi i Air Greenland vil arbejde med at fjerne afstanden levere et produkt, vi til enhver tid kan være stolte af arbejde bevidst med at gøre det, vi gør, lidt bedre aldrig gå på kompromis med sikkerheden tilstræbe at gøre ting rigtigt første gang og at gøre ting enkle og værdiskabende for vore kunder og dermed for os selv være ærlige omkring hvad vi gør - også når det går galt udøve godt købmandskab være kreative og forudseende respektere den enkelte medarbejders evner og kompetencer og søge gennem uddannelse konstant at fastholde eller udvikle disse Gennem vores værdier udfordrer vi os selv hver dag, så vi med stolthed kan videreføre vores historie. Årets resultat Resultatet for 2003 må betragtes som tilfredsstillende. Resultatet af de sidste års indsats er hermed nået. Det forbedrer grundlaget for, at Air Greenland kan løfte de kommende investeringer i den fremtidige erhvervs- og trafikstruktur. Det er imidlertid væsentligt, at indtjeningen fastholdes, således at det nødvendige kapitalgrundlag hele tiden er til stede. Nuuk d. 22. marts 2004 Flemming Knudsen Administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen Bestyrelsesformand MÅL 2004 Fortsat at leve op til vores ønske om at være troværdige, ansvarsfulde og fornyende Fortsat optimering af fartplanen Nedsætte priser hvor det er muligt 6

7 Bestyrelsen Bestyrelsesformand Direktør Peter Grønvold Samuelsen, Arbejdstagernes Pensionskasse SISA (Grønlands Hjemmestyre) Vicedirektør Petrus H. Biilmann, Polar Seafood (Grønlands Hjemmestyre) Tidligere Direktør Lars Tybjerg Økonomi- og Erhvervsministeriet (Den Danske Stat) Direktør Mads Kofod Bornholmstrafikken (Den Danske Stat) Flytekniker Lars Thue Christiansen Air Greenland A/S (Medarbejderne) Flytekniker Mogens Due Woldsgaard Air Greenland A/S (Medarbejderne) Kaptajn Sten Andersen Air Greenland A/S (Medarbejderne) (Tekst i parentes angiver udpeget af ) 7

8 Direktion og ledergruppe Flemming Knudsen Administrerende Direktør Ove Nielsen Økonomidirektør Michael Binzer Salgs- og Marketingdirektør Hans Peter Hansen Direktør Charter og Fragt Svend Hardenberg Personaledirektør og Direktionsassistent Wilhelm von Platen Flyvechef Peter Bjerre Teknisk Direktør Morten Nielsen Direktør Kundeservice 8

9 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2003 for Air Greenland A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, finansielle stilling, resultatet samt pengestrømme. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Nuuk, den 22. marts 2004 Direktion: Flemming Knudsen Administrerende direktør Bestyrelse: Peter Grønvold Samuelsen Bestyrelsesformand Petrus H. Biilmann Mogens Due Woldsgaard Lars Thue Christiansen Mads Kofod Lars Tybjerg Sten Andersen 9

10 Revisionspåtegning Til aktionærerne i Air Greenland A/S Vi har revideret årsrapporten for Air Greenland A/S for regnskabsåret Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2003 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Nuuk, den 22. marts 2004 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Per Jansen statsautoriseret revisor Ole Sonntag statsautoriseret revisor 10

11 Ledelsesberetning 2003 blev året, hvor Air Greenland høstede resultatet af de seneste års arbejde med at effektivisere virksomheden og ændre selskabets image til en moderne fremsynet og serviceorienteret transportvirksomhed. Resultatet er det nødvendige grundlag for, at virksomheden kan stå rustet til de forandringer i den grønlandske trafikstruktur, der må forventes i det kommende årti, og som vil stille krav om nyinvesteringer og nytænkning. Resultatet er naturligvis påvirket af den vækst for selskabet, der automatisk opstod, da SAS ophørte med at operere på Atlantruten. Dermed har beslutningen om at fastholde Kunuunnguaq i flåden vist sig rigtig er det tredje år, hvor Air Greenland har fastholdt de i januar 2001 indførte nettopriser, baseret på et forenklet kostægte princip. Det svarer til et fald i priserne på 8-9% i den nævnte periode, når der tages hensyn til inflationen. Den siden 2001 verserende sag om Air Greenlands nye priskoncept blev optaget til retsbehandling i januar Der er endnu ikke afsagt kendelse i sagen. Vi vil fortsat arbejde med at fastholde den enkle og gennemsigtige prisstruktur, der blev indført i 2001 og som løbende afstemmes med den interne effektivisering og de fremtidige investeringer. Indenrigsflyvning Der er i 2003 ikke sket større ændringer i indenrigsflyvningen, der primært betjenes af selskabets DASH7-fly. De ændringer, der er sket, har primært været koncentreret om en fortsat justering af selskabets fartplaner. Formålet er så vidt muligt at sikre så mange sammedagsforbindelser som muligt. Disse justeringer vil blive afsluttet i Indenrigsflyvningen i det fri konkurrenceområde omfatter Narsarsuaq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Aasiaat, Ilulissat, Qaarsut og Kulusuk. Atlantbeflyvningen - Eksterne ruter Atlantbeflyvningen omfatter beflyvning af Kangerlussuaq og Narsarsuaq fra København. Det forhold, at SAS forlod Kangerlussuaq-ruten i efteråret 2002 og dermed nødvendiggjorde større kapacitet ved indsættelse af Norsaq (Airbus 330), førte til kritiske overvejelser omkring fastholdelse af selskabets andet jetfly Kunuunnguaq (Boeing 757) i flåden. Et forsøg på at opstarte en rute mellem København og Akureyri den 28. april 2003 med Kunuunnguaq lykkedes ikke, da passageromsætningen og fragtmængderne ikke levede op til forventningerne. Ruten blev derfor lukket 2. december, Øget ønske om turisme i Grønland, bedre mulighed for at udchartre de to jetfly til weekendcharter ud af Købehavn og ikke mindst tildelingen af kontrakten om beflyvning af København - Thule Air Base fra februar 2004 muliggjorde en beslutning om at bevare begge fly. Fastholdelse af begge fly reducerer samtidig sårbarheden ved driftsmæssige forstyrrelser, sikrer øget fleksibilitet og dermed forbedret mulighed for yderligere at tilpasse sædeudbuddet til efterspørgslen på særligt attraktive rejsedage. 11

12 Servicekontrakter For Grønlands Hjemmestyre beflyver Air Greenland med DASH7-fly Upernavik og Qaanaaq på servicekontrakt. Derudover har selskabet helikopterservicekontrakter i Sydgrønland, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq områderne. Disse kontrakter udløber i 2004 og Aktionær- og koncernforhold Grønlandsfly A/S blev stiftet i 1960 og skiftede navn til Air Greenland A/S i I dag ejes Air Greenland A/S af Grønlands Hjemmestyre, Den Danske Stat og SAS, der hver for sig besidder følgende aktieandele: Air Greenland agter at byde på alle servicekontrakter, der kommer i udbud i landet. Samtidig overvåger vi løbende, om servicekontraktområder helt eller delvist kan overføres til konkurrenceområdet eller kombineres med andre kontrakter for at skabe den mest effektive servicering af samfundet. Qaanaaq og US Air Force-aftalen byder f.eks. på en række muligheder for forbedringer, der søges gennemført. Charteraftaler Herudover er Air Greenland leverandør af serviceydelser til en lang række selskaber i Grønland, såsom Sundhedsvæsenet, Tele Greenland, Politiet samt andre samfundsmæssige opgaver. Endvidere udføres opgaver for videnskabelig og kommerciel efterforskning og andre charteropgaver, herunder charter med atlantmaskinerne ud af København. Grønlands Hjemmestyre (37,5%) Den Danske Stat (25,0%) SAS (37,5%) Air Greenland A/S, Nuuk Aktiekapital DKK 24 mio. fordelt på Grønlands Hjemmestyre Den Danske Stat SAS A/S Hotel Arctic, Ilulissat Aktiekapital DKK 10 mio. (100% andel) DKK 9 mio. DKK 6 mio. DKK 9 mio. Grønlands Rejsebureau A/S, Nuuk Aktiekapital DKK 1,5 mio. (100% andel) 12

13 Datterselskaber Hotel Arctic, Ilulissat Hotel Arctic levede i 2003 både indtjeningsmæssigt og servicemæssigt op til sin førende position som firestjernet hotel og arrangør af kurser og konferencer. Det høje serviceniveau, der tilbydes, suppleret med mulighederne for i tilknytning til opholdet at arrangere udflugter og oplevelsesture for gæsterne, har vist, at det er muligt at sælge Grønland i udlandet selv i perioder med lavere efterspørgsel. Det nødvendige arbejde med hele tiden at forbedre servicen blev udbygget i 2003, hvor Hotel Arctic introducerede brasseriet Takanna som supplement til sin gourmetrestaurant Ulo. Brasseriet er en succes, ikke mindst som spisested for lokalbefolkningen i Ilulissat. Grønlands Rejsebureau De fortsatte ændringer i rejsebranchen satte indtjeningen i Grønlands Rejsebureau under pres. En betydelig rationalisering af driften baseret på øget uddannelse og nødvendig tilpasning af organisationen førte til en positiv resultatudvikling i I 2003 omlagdes den hidtidige kommissionsindtjening baseret på billetprisen til faste afgifter per bestillingstype. Omlægningen var en succes. Grønlands Rejsebureau arbejdede i 2003 med fortsat at øge salget af turistture til Grønland i samarbejde med Greenland Tourism, transportører og andre turoperatører. Der vil fortsat blive arbejdet med at udvikle salgsklare færdige produkter for oplevelsesturisme i Grønland baseret på et ensartet og kvalitetssikret produkt. 13

14 Aktiviteter og hændelser er som nævnt det første år, hvor Air Greenland har været alene om at beflyve ruterne mellem København og Grønland blev derfor på mange måder et læreår for Air Greenland på atlantruten mellem Kangerlussuaq og København, hvor der har været mest fokus på at sikre lokalbefolkningens rejsebehov til og fra Grønland. I 2003 har Air Greenland transporteret passagerer mellem Grønland og Danmark. Det har været en enorm udfordring for Air Greenland at løfte denne opgave, og det er ikke mindst takket være dedikerede og engagerede medarbejdere, at dette har været muligt. Opstart af en rute mellem København og Akureyri for at øge indtjeningen på Kunuunnguaq var som tidligere nævnt ikke succesfuld, og ruten er desværre lukket igen. Air Greenland vandt i en udbudsrunde i 2003 US Air Force-kontrakten om beflyvning af Thule Airbase, som SAS hidtil har haft. Selve beflyvningen af Thule Air Base påbegyndtes den 25. februar Banereparation i højsæsonen i Narsarsuaq har indvirket negativt på passagerantallet til og fra Sydgrønland. Vi kan desværre forvente samme trend i 2004, 2005 og 2006, hvor der fortsat er banereparationsarbejde i Narsarsuaq. Et længe næret ønske om, at fartplanen er tilgængelig et år frem, blev opnået i Baggrunden er her primært, at Air Greenland nu kan høste fordelene af de nye rammebetingelser for luftfart i Grønland, hvor fartplanerne for konkurrenceruterne ikke længere skal godkendes i det politiske system. Da fartplanen allerede i maj 2003 var tilgængelig et år frem, var det muligt at tildele 2004-allotments (forhåndsreservationer) til turoperatørerne inden Vestnorden Travel Mart i september. Herved har Air Greenland imødekommet turistbranchens mangeårige ønske om at starte salget af turistrejser til Grønland tidligere. Et nyt takst- og betalingsregulativ blev pr. 11. oktober 2003 indført med kortest mulige varsel efter godkendelse i Landstinget, hvilket umuliggjorde opkrævning af skatte- og afgiftsstigninger for allerede udstedte billetter. Selskabet indførte den 28. oktober 2003 nettopriser, hvormed det er blevet mere synligt for kunderne, hvad selve flybillettens pris udgør af den samlede rejses pris. Air Greenland har samtidig indført salgsgebyrer, hvilket synliggør omkostningen forbundet med at booke og udstede billetten. Kunderne får hermed et bedre grundlag for at sammenligne Air Greenlands billetkontorers pris for booking og billetudstedelse med forskellige rejsebureauers ydelse for samme. MÅL 2004 Internetbooking Stabile fartplaner tilgængelige et år frem 14

15 Markedsudvikling (Der henvises i øvrigt til skemaet på indersiden af omslagets side 2) Tendensen til stagnation og vigende marked for passagertrafik i Grønland fra 2002 er fortsat i Atlanttrafikken på Kangerlussuaq har udviklet sig som forventet, mens Atlanttrafikken på Narsarsuaq har vanskelige betingelser. Sidstnævnte har været faldende primært som følge af lukningen af landingsbanen i højsæsonen samt etablering af en offentligt støttet rute mellem Island og Grønland i samme periode. På servicekontraktruterne i Sydgrønland samt konkurrenceruterne er der siden 1999 sket en støt tilbagegang i antallet af passagerer, og tendensen er fortsat i Servicekontraktruten i nord har ligeledes været præget af tilbagegang i passagermængden. For Sydgrønlands vedkommende kan den negative udvikling tilskrives en kombination af bedre trafikbetjening med regionale skibe, lukning af landingsbanen i Narsarsuaq samt at kapaciteten på helikopterbetjeningen er justeret i nedadgående retning, efter at området overgik til at være et servicekontraktområde. For konkurrenceruterne samt servicekontrakt nord kan nedgangen primært tilskrives den generelle økonomiske afmatning i det grønlandske samfund. Distribution af billetter i % af omsætningen Air Greenlands egne billetkontorer 17,1% 18,7% 19,2% Rejsebureau eller billetkontor Danmark 25,1% 26,4% 28,2% Rejsebureau eller billetkontor Grønland 51,6% 50,4% 46,9% Rejsebureau eller billetkontor udland 1,5% 1,7% 3,4% Øvrige 4,7% 2,9% 2,3% Omsætning i alt 100,0% 100,0% 100,0% Air Greenland har i år gennemført adskillige tiltag, der gør det lettere for turoperatørerne at arbejde med turisme til Grønland. Her er nogle af tiltagene: Der er indgået samarbejdskontrakter med de mest sælgende turoperatører. Selskabet har indført 24-timers svarfrist for gruppehenvendelse fra turoperatører og øvrige agenter. Der er udviklet en plan til større markedsføringsindsats på det udenlandske marked. Kampagnesamarbejdet med Greenland Tourism, turoperatører og Arctic Umiaq Line om markedsføring i Danmark fortsætter. Se i øvrigt denne side og side

16 Turisme Air Greenland fortsatte i 2003 med at bidrage væsentligt økonomisk til både en udvikling og markedsføring af Grønland som turistmål. Dette skete blandt andet med gennemførelsen af den markedsføringskampagne i Danmark, som Air Greenland i et tæt samarbejde med Arctic Umiaq Line, Greenland Tourism og de vigtigste turoperatører har iværksat årligt siden En vækst i passagergrundlaget for Air Greenland skal formodentlig fremover findes i turistsegmentet, hvor Air Greenland ønsker at være en aktiv partner i at lokalisere nye markeder. Derfor satsede selskabet også yderligere på pleje af turistsegmentet - bl.a. ved deltagelse i internationale messer som ITB i Berlin og WTM i London. Air Greenlands turismestrategi baseres i første omgang på udnyttelse af den eksisterende kapacitet med regionale, kommercielt betingede satsninger på destinationerne Nuuk, Sisimiut, Narsarsuaq, Kangerlussuaq og Ilulissat. Der vil ske en løbende tilpasning af kapaciteten i takt med, at der sker en dokumenteret stigning i antallet af passagerer. Der er i 2004 afsat yderligere midler for at fremme turisme til Grønland, blandt andet via en større satsning på det eftertragtede MICE-segment. MICE står for Meetings, Incentives, Conferences and Events/Exhibitions. Rejsende indenfor disse kategorier forventer exceptionelle oplevelser, men til gengæld bruger de også flere penge på destinationerne end traditionelle turister. Chartermarkedet i Grønland Aktivitetsniveauet på chartermarkedet i Grønland faldt markant i forhold til Faldet er ikke blot sket på enkelte segmenter, men bredt på alle produkter. Da Air Greenland i foråret 2003 mistede en helikopter under en redningsmission, hvor der lykkeligvis kun skete materiel skade, erstattede selskabet ikke dette fly netop på grund af det faldende aktivitetsniveau. Sidst på året kom der gang i guldproduktionen ved Kirkespirdalen, hvilket kan være en forløber for et noget højere aktivitetsniveau på mineralefterforskningen. Samtidig tegner der sig også nogle tunge arbejdsopgaver for det kommende vandkraftprojekt i Sydgrønland. Air Greenland har derfor besluttet at tilføre en helikopter mere til flåden i foråret Dette vil være en AS 350 B3, som er en videreudvikling af den AS 350 B2 type, som selskabet i dag opererer tre af. AS 350 B3 løfter ca. 500 kilo i krogen ved slingflyvninger, hvilket netop efterforskningen efterspørger i forbindelse med boreprojekter, og som vandkraftprojektet ligeledes efterspørger ved deres anlægsprojekt i Sydgrønland. Chartermarkedet ud af København Chartersalget på de store fly forløb planmæssigt med charterture i vinterperioden til Grenoble i Frankrig for danske skiturister som det største segment. Her sker der også noget nyt i 2004, i det vi dels har vundet udbudsrunden om beflyvningen af Thule Air Base ud og ind af København, ligesom vi er i færd med at indgå en aftale med My Travel Airways i Fragt og post Fragtmængderne faldt drastisk med ca. 18% i dette skyldtes ikke kun det lave aktivitetsniveau i landet som helhed, men også en skærpet konkurrence fra Royal Arctic Line, hvis priser er faldet samtidig med, at de sejler med en hyppigere og meget stabil frekvens til højvolumenområderne Nuuk og Sisimiut. Med hensyn til postmængderne er brevposten faldet markant. Til gengæld ses en pæn stigning i pakkepostproduktet. Internt i Grønland flyver POST Greenland stadig posten med egne fly, men det er Air Greenlands hensigt at gøre et forsøg på i 2004 at komme tilbage på dette marked. MÅL 2004 Større satsning på udenlandske turismemarkeder i kommende år Indfasning af ny helikoptertype AS 350 B3 Optimering af chartersalg for B757 via ny aftale Posten internt i Grønland tilbage til Air Greenland 16

17 Økonomisk udvikling Koncernens resultat blev et overskud på DKK 56,7 millioner før skat og DKK 35,4 millioner efter skat. I forhold til år 2002 er resultatet henholdsvis DKK 12,8 millioner og DKK 8,6 millioner bedre. Resultatet blev væsentligt bedre end de forventninger til året, der blev nævnt i årsrapporten for Dette skyldes en bedre udvikling end forventet på de fleste områder. Således er nogle af de forhold, vi forventede, der ville påvirke indtjeningen i nedadgående retning ikke slået igennem. Herunder har der ikke været højere omkostninger til flyvedligehold, og den forventede merindtjening på atlanttrafikken, efter at SAS indstillede beflyvningen til Grønland, har været bedre end forudsat. Herudover har der være omkostningsbesparelser, lavere nettorenteudgifter, lavere afskrivninger samt bedre resultater i datterselskaberne. Efter overførsel af årets resultat udgør koncernens egenkapital DKK 228,4 millioner. Moderselskabet Resultatfremgangen i moderselskabet udgør DKK 11,7 millioner eksklusive indtægter af kapitalandele i tilknyttede selskaber. Den forbedrede indtjening kan henføres til en forbedret indtjening på DKK 22,6 millioner for beflyvning udenfor Grønland (atlanttrafik og charter) og en reduceret indtjening på DKK 10,8 millioner for beflyvning internt i Grønland. Den forbedrede indtjening på DKK 22,6 millioner for beflyvning udenfor Grønland er resultatet af den fortsatte fokusering på ruteflyvning til og fra Grønland, og er samtidig en effekt af, at SAS trak sig på atlantruten i år I et forsøg på at skabe beskæftigelse til selskabets Boeing 757 blev ruten København - Akureyri oprettet. Men hverken passagereller fragtmængder var desværre som forventet, hvorfor ruten blev lukket efter 7 måneder, hvilket samlet har påvirket resultatet negativt med DKK 5,6 millioner. Den reducerede indtjening på DKK 10,8 millioner for beflyvning internt i Grønland skyldes bl.a. som forventet et fald i charteraktiviteten. År 2002 var præget af mange større arrangementer, hvor tilsvarende aktivitet ikke har fundet sted i Datterselskaber A/S Hotel Arctic, Ilulissat fik et resultat før skat på DKK 3,1 millioner, hvilket er en forringelse på DKK 0,4 millioner i forhold til år En række ekstraordinære events i 2002 betød, at faldet i 2003 var forventet. I modsætning til den generelle tendens i Grønland, har der på hotellet ikke været tilbagegang i antallet af turister, men derimod en mindre fremgang. Dette skyldes efter selskabets vurdering hotellets høje standard og gode omdømme blandt gæsterne. Resultatet for året er tilfredsstillende. Grønlands Rejsebureau A/S realiserede et resultat før skat på DKK 1,5 millioner, hvilket i forhold til 2002 er en forbedring på DKK 1,4 millioner. På trods af faldende indtjening er det lykkedes selskabet de senere år at foretage de nødvendige tilpasninger i omkostningerne, og samtidig opretholde et højt uddannelsesniveau, som sikrer kunderne den korrekte betjening. Resultatet anses for tilfredsstillende. Finansiering og likviditet I løbet af 2003 er likviditeten for koncernen forbedret med DKK 18,8 millioner. Indtjening (mio. DKK) Årets resultat efter skat 6,1-5,9 10,2 26,8 35,4 17

18 Produktudvikling Fartplansforbedringer Efter en årrække med skiftende fartplaner som følge af oprettelse af nye landingsbaner og tæt konkurrence over Atlanten, har 2003 budt på nærmest optimale rammebetingelser for trafikplanlægningen i Air Greenland. Attraktive og hurtige forbindelser, hyppige frekvenser og samme ankomst- og afgangstider hver dag ugen igennem og året igennem i mange byer er videreudviklet i Og der er meget, der tyder på, at det er, hvad vore passagerer ønsker. Fartplanen er fortløbende tilgængelig et år frem i tiden, og dermed imødekommes et længe næret ønske fra bl.a. turistbranchen, som bliver bedre i stand til at gennemføre en langsigtet planlægning. Over Atlanten flyves fast til og fra Kangerlussuaq mandag, tirsdag, torsdag og fredag året rundt. Om sommeren flyver Norsaq endvidere onsdag og lørdag. Sydgrønland bliver betjent hver onsdag med Kunuunnguaq. Om sommeren har der endvidere været forbindelse lørdag og søndag. Fartplanen i Sydgrønland er afstemt med Arctic Umiaq Line, så der i sejlperioden er forbindelse mellem skib og fly. At Air Greenland disponerer over to store jetfly giver foruden bedre sikkerhed for gennemførelse af fartplanen en øget fleksibilitet. Til jul kunne passagererne fra København således for første gang vælge mellem en morgen- eller middagsafgang til Grønland. Den modsatte vej kunne der vælges mellem en tidlig eller sen aftenankomst til København. Afgangstiderne fra Ilulissat med forbindelse til Danmark samt det øvrige indenrigsprogram er visse dage flyttet til midt på formiddagen. Air Greenland har herigennem søgt at imødekomme de ønsker, der har været rejst fra befolkningen og bl.a. Air Alpha om at undgå de meget tidlige morgenafgange fra byerne i Diskobugten. Salgskampagner En helt ny type salgskampagner blev i samarbejde med Grønlands Rejsebureau og Vejle Rejser gennemført i henholdsvis oktober og december måned som del af et nyt koncept, hvor slagtilbud lanceres som sidste-øjebliks billetter med fastlagte afrejse- og hjemrejsedatoer. Kampagnerne gennemføres i perioder, hvor der er svag belægning på vores rutefly. Målsætningen er at give flere mulighed for at holde en kort ekstra ferie i Danmark eller mulighed for at få venner eller familie på korte besøg i Grønland. Kampagnerne var en succes, og vil blive fortsat i Samlet rejsetid fra Gnsntl. daglige antal destination til København passagerafgange med hurtigste med fastvingede fly i Destination forbindelse Trafikdage 2003 fra byen Nuuk 05:45 mandag - lørdag 4 Maniitsoq 06:55 mandag - fredag 2 Sisimiut 05:50 mandag - lørdag 2 Aasiaat 05:50 mandag - lørdag 2 Ilulissat 05:45 mandag - lørdag 3 Qaarsut 07:00 tirsdag og torsdag 2 MÅL 2004 Nedsættelse af priser på udvalgte ruter Internetbooking Gennemførelse af logoimplementering Fortsat optimering af fartplan Bedre synlighed af sponsorater 18

19 Kundeservice Kundeservice, der i 2002 blev oprettet som et selvstændigt ansvarsområde i Air Greenland, har haft et travlt år. Resultatet er heldigvis meget synligt for kunderne. Med henblik på at øge servicen overfor de kunder, der køber deres billetter på Air Greenlands stationer, er der i 2003 gennemført en kursusrække for vores stationspersonale i billetsalget. Kundeservice arbejder desuden kontinuerligt på at forbedre vores servicekoncept ombord på flyene og på vores stationer rundt om i landet. Til det formål har man nedsat to produktudviklingsgrupper med repræsentanter fra henholdsvis kabineog stationspersonalet. Gruppernes formål er at komme med forbedringsforslag til driften og rutinerne samt at sikre implementeringen af disse forbedringer. Nyt website Air Greenland kunne i 2003 præsentere et længe ventet nyt web-site: Med websitet har selskabet sikret, at formidlingen af informationer om hele Air Greenlands virke er let tilgængelige på tre sprog - grønlandsk, dansk og engelsk. Samtidig er det nu muligt for vore kunder at følge med i Air Greenlands afgange og ankomster, og for vores fragtkunder er det nu også muligt at følge fragtforsendelserne hele vejen igennem systemet samt at udregne fragtpriser. Dertil kommer, at man kan abonnere på tre nyhedsbreve, der samlet set giver et godt overblik over udviklingen i firmaet. Logo og formidling Profilimplementeringen er igennem 2003 trappet op med blandt andet maling af to DASH7-fly, udvikling af nye uniformer og skilte, etc. Det forventes at profilimplementering på stationer vil blive afsluttet i løbet af 2004, ligesom flere fly bliver malet i Samtidig har selskabet lanceret kampagnen "Vi fjerner afstanden", der i annoncer og TV-reklamer viser, at Air Greenland er med til at samle befolkningen i landet. Kampagnen bestod i 2003 af fire annoncer, hvoraf de tre i 2004 er nomineret til i alt fire Guldkorn, den danske reklamebranches Bodilpris. En nyskabelse i 2003 var udviklingen af bladet Papiit, der i 2003 udkom to gange, og som i 2004 vil udkomme tre gange. Papiit er et sports- og kulturblad, der på Air Greenlands foranledning er opstartet i samarbejde med Katuaq, NAPA og Grønlands Idrætsforbund (GIF) for at markere de sponsoraftaler, der eksisterer mellem parterne. Sponsorater Air Greenland støtter hvert år både sporten og kulturen med millionbeløb i reducerede priser og er dermed en af de største - hvis ikke den største - bidragsyder til sporten og kulturen i Grønland. Ovenstående sponsorater ydes til GIF og Katuaq, men derudover støtter Air Greenland mange andre aktiviteter i Grønland. Udover aftalerne med GIF og Katuaq uddeles der særskilt på årsplan sponsorbilletter til formål, som selskabet finder støtteværdige. Et sponsorudvalg vurderer fire gange årligt de mange hundrede ansøgninger, som selskabet modtager, og bevilger herefter billetter til mange spændende projekter. Air Greenland har i 2003 blandt andet støttet følgende organisationer og projekter: Arctic Circle Race Atuarfitsialak Cirkus Isb(j)ørn Dansegruppen Vijana, Tasiilaq Den nordatlantiske brygge Foreningen Grønlandske Børn GIF Greenland Adventure Race Grønlænderhusene i Danmark Grønlands Statistik Grønlandstourneen Haslund Film: The Prize of the Pole Igalaaq Ivars Silis Juãna Petrussen Kang Kino og Kulturcenter Kangerluup Itinerani /Isit Studio Records Katrine & Thorkild Kjærgaard/Ilisimatusarfik Katuaq Kelly Berthelsen KNR Krisecentret for kvinder i Nuuk Lions Klub Maniitsup Tusaataa Akisuasoq NAPA Nipisa NMP Supercase Greenland Ono Fleischer & Co Paaraluta-kampagnen Pituffik Festival Raul Oliver Duran - dans til børn og unge i Qaqortoq Red Barnet Saaffiginittarfiit Qimarnguiillu Kattuffiat Santa Claus of Greenland Foundation Sisimiut Museum Tusaat Sikorsuit Viden Om, DR TV 19

20 Omverdenen Air Greenland har endnu engang været igennem et år, hvor der er sket en spændende og støt udvikling i selskabet. Vi gennemlevede det andet år efter vort navne- og logoskift og skulle for alvor leve op til præmissen om at vise, at der virkelig var handling bag vore ønsker om forbedringer for vore passagerer og for selskabet selv. Den bedste måde at vurdere dette på er at se på de mål, som vi satte os selv i sidste års årsrapport. Har vi levet op til de udsagn, som vi kaldte de overordnede mål selskabet gerne vil vurderes på i 2003? Det ser vi på nedenfor. Punktlighed/regularitet: Kommer vi til den lovede tid? I år 2003 faldt vor punktlighed desværre med 5,9%, så vi i 2003 afgik til tiden i 72,3% af tilfældene mod 76,9% i Det er ærgerligt, men skal man se separat på Air Greenlands egen punktlighed indenfor disse tal, kan man notere sig, at Air Greenland har forbedret sin punktlighed på vore egne områder. I 2002 skyldtes 52,4% af forsinkelserne vejret eller forsinkelser, der opstod på områder, hvor vi ikke er herre over situationen (hvis f.eks. samarbejdspartneres EDB-systemer er nede i en periode). Disse tal var for 2003 steget til 57,4%, så den del af forsinkelserne, vi ikke selv direkte er skyld i, er steget med 9,5%. Yderligere udvikling af Air Greenland som en attraktiv og kompetencegivende arbejdsplads, der kontinuerligt oparbejder viden og know-how hos sine medarbejdere, hvilket igen er til gavn for kunderne. Læs mere om disse forløb i næste kapitel. 20

21 Kundeoplevet kvalitet: Leverer vi, hvad kunderne forventer? I 2003 gennemførte Air Greenland to kundeundersøgelser, og sammen med Nukissiorfiit, Tele Greenland og Royal Arctic Line gennemførtes en befolkningsundersøgelse, der havde til formål at vurdere selskabernes image i befolkningen. I den store befolkningsundersøgelse var det ikke overraskende, at Air Greenlands score var lav, når det kom til priser. Derimod var det tydeligt (og det gælder for alle selskaberne), at jo større kendskab, folk har til selskabet, jo højere værdsætter de selskabets service. Dette afspejles også tydeligt i selskabets egne kundeundersøgelser. Kunder vurderer diverse ydelser på en skala fra 1-7, hvor 7 er den højeste værdi. Her ligger Air Greenland næsten konstant over værdien 4 og på atlantruterne ofte over 5. Kundeundersøgelserne fortsætter i årene fremover, så vi kontinuerligt kan holde øje med, om vi gør vores arbejde ordentligt i kundernes øjne. Fortsat produktudvikling gennem en udbygning af dialog med vore kunder, f.eks. i form at interessentinterviews og -møder. og Større åbenhed om forhold i Air Greenland ved løbende at give informationer om virksomhedens økonomiske og udviklingsrelaterede begivenheder, og dermed give alle interessenter mulighed for at følge virksomhedens opnåelse af sine mål. Et af de mål der blev opsat i 2002 var en større åbenhed overfor Air Greenlands interessenter. Der er i løbet af 2003 gennemført en række interessentmøder med henholdsvis politikere, erhvervsvirksomheder samt turismeaktører. ønsker, der er blevet fremsat af interessenterne, er medtaget i handlingsplanerne for Air Greenland har som et af de konkrete tiltag styrket sin informationsformidling via flere kanaler, herunder bl.a. styrkelse af sin internetside med mulighed for tilmelding til tre forskellige typer af nyhedsbreve, større fokus på brug af pressemeddelelser, øget tilgængelighed for pressen samt ikke mindst individuelle interessentmøder hos Air Greenland. Dertil kommer en række tiltag såsom en udvidet årsrapport, Papiit-aviser, hurtige svar på læserbreve, kunde- og befolkningsundersøgelser, annoncering og andre tiltag, der til sammen har skullet give større åbenhed overfor kunderne og befolkningen generelt. I 2004 styrkes informationsformidlingen yderligere i erkendelse af, at behovet for information om virksomhedens økonomiske og udviklingsrelaterede forhold er voksende. Air Greenland ønsker dermed også at signalere vigtigheden af at nå målsætningen om større indsigt i selskabets drift overfor interessenterne. Dette går kundens betaling til 5% 5% 5% 4% 8% 12% 14% Afgifter til tredjepart ifm. lufttrafik (DKK 112,6 mio.) Flyvedligehold udført internt og eksternt (DKK 176,1 mio.) Flyfinansiering og flyforsikring (DKK 91,6 mio.) Flybesætning og trafikkoordinering (DKK 112,7 mio.) Brændstof (DKK 61,0 mio.) Stationsdrift (DKK 44,0 mio.) 14% 11% Distribution og indtægtsafregning (DKK 45,1 mio.) 22% Hensigten har været at få input på Air Greenlands servicekoncept, priser, fartplaner, information ved irregularitet og øvrige selskabsforhold. Interessentmøderne er blevet positivt modtaget, og en lang række af de Passagerophold, catering, erstatning til pax. m.v. (DKK 40,3 mio.) Salg og marketing (DKK 30,9 mio.) Indtjeningsbidrag til dækning af adm., EDB, personalerel. omk., ejendomsdrift og overskud (DKK 94,2 mio.) 21

22 22

23 Graferne på denne side viser vores kunders vurdering af forskellige aspekter af Air Greenlands service på forskellige ruter. 7 er højeste værdi og 1 er laveste værdi. Helikopter, service 2003 Primo 2003 Medio Inden afgang Ombord Generel Generel Indfrier Perfekte service tilfredshed forventninger selskab DASH7, service 2003 Primo 2003 Medio Inden afgang Ombord Generel Generel Indfrier Perfekte service tilfredshed forventninger selskab Atlantmaskiner, service 2003 Primo 2003 Medio Inden afgang Ombord Generel Generel Indfrier Perfekte service tilfredshed forventninger selskab 23

24 Personale Air Greenland er en betydelig arbejdsgiver i det grønlandske samfund, hvor selskabet har som målsætning at være Grønlands mest attraktive arbejdsplads. Medarbejderne bliver udfordret på deres evner og kreativitet, og selskabet bidrager til at videreuddanne medarbejderne. hvor god ledelse er et væsentligt konkurrenceparameter - ikke kun overfor selskabets kunder, men i høj grad også for at kunne tiltrække, udvikle og fastholde de bedste medarbejdere i selskabet. I selskabet spiller medarbejderne og ledelse en meget vigtig indbyrdes rolle, Medarbejdere antal* % Anciennitet år Piloter 80 17,4 Kabinebesætning 59 12,9 Flyteknikere 64 13,9 Ledende teknikere 16 3,5 Stationspersonale 59 12,9 Specialarbejdere 38 8,3 Individuelt ansatte ,3 Elever, aspiranter, lærlinge 13 2,8 Medarbejdere i alt ,0 * Fastansatte Piloter 12 Kabinebesætning 5 Flyteknikere 17 Ledende teknikere 15 Stationspersonale 8 Specialarbejdere 9 Individuelt ansatte 9 Elever, aspiranter, lærlinge 1 Uddannelse og karriere Uddannelse er et af de vigtigste elementer for at virkeliggøre både visionen og selskabets målsætninger. Selskabet benytter en meget specialiseret arbejdskraft, som er nødvendig for at drive luftfart i og til og fra Grønland. Derfor uddanner selskabet en stor del af medarbejderne selv. I tillæg til de lovpligtige og aftalte uddannelser yder selskabet tilskud til andre arbejdsrelevante kurser, som den enkelte medarbejder ønsker gennemført i sin fritid. I 2002 blev det besluttet at gennemføre en revision af selskabets uddannelsessystem. Dette har indledningsvist ført til, at to uddannelsesafdelinger pr. 1. januar 2004 er blevet sammenlagt, Teknisk afdeling og Kundeservice, hvor 69% af selskabets medarbejdere er ansat. Dette er først og fremmest gjort for at pulje ressourcerne til arbejdet med at revidere selskabets uddannelsessystem samt efterfølgende nyudvikling heraf. Det er besluttet, at den nye uddannelsesafdeling i løbet af 2004 skal etablere en skoletjeneste, blandt andet for at Medarbejdere i Grønland Danmark Antal % 84,8 15,3 Personale omsætning 6,5% knytte stærkere bånd mellem folkeskolen og erhvervslivet og herunder naturligvis at give de unge et indblik i Air Greenlands verden og hverdag. Stationerne og inflight Som tidligere noteret gennemførte kundeserviceorganisationen i 2002 og foråret 2003 en række udviklingstiltag. På områdechef- og stationsledelsesniveau gennemførtes den modulbaserede teamorienterede ledelsesuddannelse. 24

25 Efter beslutningen om at ændre organiseringen af kabinepersonalet gennemførtes en omfattende rekruttering med det formål at vælge seks Cabin Crew Managers. Umiddelbart efter udnævnelsen af disse seks Cabin Crew Managers gennemførtes en grundlæggende ledertræning af disse af en uges varighed. For at sikre et godt udgangspunkt gennemgik hver Cabin Crew Manager herefter et 2-dages teambuildingkursus med sit hold med fokus på samarbejde og synliggørelse af Air Greenlands værdier i kabinen. Kurserne blev gennemført både i Grønland og i Danmark med et tilfredsstillende resultat. Selskabets forventninger var, at udviklingsforløbet skulle bidrage til at få strømlinet lederkompetencerne ved at give fælles ledersprog og -værktøjer. Udviklingsforløbet blev afsluttet med, at de enkelte hold formulerede et fælles værdisæt for god ledelse i selskabet. Disse input blev efterfølgende sammenskrevet af repræsentanter for de enkelte hold til et fælles værdisæt for god ledelse, der skal understøtte de overordnede værdier i selskabet. I 2003 igangsatte selskabet en lederudviklingsproces, hvor alle ledere med et vist personalelederansvar skulle igennem et obligatorisk lederuddannelsesforløb. Vores fremtidige værdisæt for god ledelse er: Ansvarsfuld Involverende Fornyende Engagerende Selskabets ledelse og deltagerne i udviklingsarbejdet fortsætter i 2004 opgaven med at færdiggøre indholdet bag disse overskrifter. Målet er, at de grundliggende ledelsesværdier kan gøres til en naturlig del af vores nye uddannelsessystem og være inspiration til, hvordan vores organisation skal fungere på alle ledelsesniveauer. MÅL 2004 Obligatoriske introduktionskurser til alle ansatte om selskabets visioner og værdier Oprette skoletjeneste Udvikling af kundeundersøgelser 25

26 Forventninger til 2004 Air Greenland står ved indgangen til 2004 godt rustet til at møde fremtiden. Den finansielle styrke, som resultatudviklingen har skabt, udgør en nødvendig forudsætning for, at selskabets fremtidige investeringsplaner kan opfyldes. Det er samtidig en basis for, at Air Greenland kan løse den vigtige samfundsrolle at være Grønlands nationale flyselskab. Det forpligter - ikke mindst fordi det relativt lille passagergrundlag og de store geografiske afstande gør transport og trafikal infrastruktur dyr. Vi er meget bevidste om, at vi spiller en vigtig rolle som Grønlands motorvejsnet og som en faktor i udbygningen af det grønlandske erhvervsliv - altsammen indenfor de erhvervs- og trafikpolitiske beslutninger, der træffes. Air Greenland har behov for en nødvendig indtjening til at kunne løse fremtidens opgaver samfundsøkonomisk forsvarligt. Derfor er vi også parate til at billiggøre vores produkter, hvis forudsætningerne for investeringer og indtjening muliggør dette. Den dertil hørende omkostningsbestemte prisdannelse, som allerede blev lagt til grund ved prisreformen i 2001, agter vi derfor at fastholde. Atlantbeflyvningen - eksterne ruter I slutningen af 2003 blev der truffet beslutning om at beholde selskabets Boeing 757. Dette gav muligheder for yderligere at udbygge selskabets rutetrafik suppleret med en justering af vores fartplaner. I tilknytning hertil overtog selskabet fra februar 2004 beflyvningen af Pituffik (Thule Air Base) fra København. Beflyvningen foregår med selskabets Airbus 330 én gang om måneden. Derudover forventer selskabet at indgå samarbejdsaftale med My Travel om chartring af ledig kapacitet på selskabets to jetfly. Fra sommerfartplanen 2004 vil beflyvningen af Narsarsuaq blive senerelagt, så den i højere grad afpasses med skibstrafikken i Sydgrønland. Dette er en understregning af, at vi sammen med andre operatører ønsker at forøge indsatsen for at øge turismen til Grønland. Air Greenland har samtidig spredt rejsedagene, så der fremover flyves mandag, onsdag og fredag til Narsarsuaq fra 2004 mod onsdag, lørdag og søndag i I foråret 2004 gennemføres en ændring i billetpriserne. Disse er med udgangspunkt i den grønne og røde turistklassepris reduceret med 10% på økonomi og 6% på Nanoq Class. Prisændringen er i øvrigt den første prisændring siden 2001 i selskabets nettopriser før lufthavnsskatter og passagerafgifter. Denne ændring vil løbende blive suppleret med kampagnebilletter. I takt hermed er Air Greenland naturligvis parat til at øge antallet af afgange til og fra Grønland. Et ønske om yderligere destinationer til og fra Grønland og herunder en eventuel rute til Canada er under overvejelse. Interne ruter Der forventes ingen eller ringe vækst i den interne trafik udover den stigning, der måtte komme fra atlantbeflyvningen. En række muligheder for yderligere at øge antallet af sammedagsforbindelser mellem grønlandske byer er indarbejdet i fartplanerne for Derudover vil der specielt på de kystlange strækninger blive opereret med muligheder for at skabe forudsætninger for ekstratrafik. 26

27 Billetsalg på internettet Udviklingen af moderne teknologi foregår også i Grønland med stor hastighed. Internettet er mere end noget andet blevet en del af vores hverdag. Air Greenland vil gerne være helt fremme i denne udvikling. Efter et omfattende forarbejde vil vi i starten af 2. kvartal 2004 lancere vores internet billetbestillingssystem. Systemet skal ses som den naturlige interaktive forlængelse af vores hjemmeside. Vores mål er at gøre tingene enkle og let tilgængelige med mulighed for bestilling af ikke kun billetter, men også forsikring og billeje. Hjemmesiden vil ikke blot kunne fortælle vores kunder om selskabet, men den indeholder også praktiske informationer såsom fartplaner et år frem, prisoversigter og med billetbestillingsystemet muligheden for at sidde hjemme foran sin computer og bestille sin rejse. Man kan samtidig følge med i afviklingen af vores daglige program og skrive til os om godt og dårligt. Ved at passageren selv foretager sin booking kan der spares på de omkostninger, der relateres til booking og billetudstedelse - ydelser der i dag udføres af rejsebureauer og Air Greenlands egne billetkontorer. Det bliver derfor billigere at booke på internettet. Kundeservice Hver dag møder vores passagerer de ansatte på trafikkontorerne, i lufthavnene og ombord i vores fly. Vores ønske er, at dette skal blive en god oplevelse både for kunden og for den ansatte. Derfor satser vi på løbende at uddanne vores medarbejdere, så de kan håndtere enhver situation, ligesom vi arbejder med at sikre, at den service, vi yder, har en høj standard. I 2004 vil Air Greenland forbedre sit servicekoncept på Atlantruterne. Air Greenland har indført nye menuer til både Nanoq Class og økonomiklasse, hvor kvaliteten af produkterne stadigvæk er prioriteret højt. I foråret 2004 udvider Air Greenland desuden underholdningen til børnene ombord med en speciel børneog tegnefilmkanal, som kører non-stop under hele turen. Vort taxfree sortiment bliver ændret to gange årligt, så vi kan justere og opdatere i henhold til nye trends og kundernes ønsker ombord. Kommunikation er en væsentlig del af dette arbejde - specielt når alt ikke lige går efter planen. Kundeservice vil i løbet af 2004 gennemføre to kundetilfredshedsanalyser, som vil belyse kundetilfredsheden, lige fra check in, service ombord på flyene og til kunden ankommer til sit bestemmelsessted. Fragt og chartersalg Charteraktiviteten udover den, der er lagt ind på Atlanttrafikken, er i meget høj grad afhængig af udviklingen i efterforskningen i Grønland samt en række aftaler med forskellige myndigheder. Det grundlæggende kapacitetsbehov afviger ikke meget fra Servicekontrakter De passager- og fragttransporter, der udføres på vegne af hjemmestyret, udløber i 2004 og Der er usikkerhed om grundlaget for forlængelsen, idet der endnu ikke er udsendt udbudsvilkår fra Hjemmestyret. Air Grenland vil naturligvis byde på disse aftaler, men overvejer derudover løbende om dele af bestående aftaler trafikalt er modnet så meget, at vi kan inkludere dem i vores interne rutenet på normale konkurrencemæssige vilkår. 27