DEBAT OM HJALLERUP MASTERPLAN Oplæg til en langsigtet udviklingsplan for Hjallerup by

Transkript

1 Vrinsk Trivsel Dynamik DEBAT OM HJALLERUP MASTERPLAN Oplæg til en langsigtet udviklingsplan for Hjallerup by

2 BAGGRUND INDHOLD Byrådet i Brønderslev Kommune har besluttet at udarbejde en masterplan for den overordnede byudvikling i Hjallerup i de kommende 12 år. Baggrunden for masterplanen er, at Hjallerup i disse år oplever en stigende popularitet som bosætningsby. Det giver sig udslag i nye udstykninger, og et behov for at revurdere byens institutionskapacitet og deres placering. Overvejelser om byens trafi k- betjening, byfornyelse af nedslidte områder og styrkelse af Hjallerups grønne strukturer er også væsentlige elementer i masterplanen. Hertil kommer, at der er indkommet ansøgninger om to store projekter i Hjallerup, som uvilkårligt vil få indfl y- delse på byens udvikling. Som optakt til masterplanen har Brønderslev Kommune udarbejdet nærværende forudsætningsnotat, som gør status over den nuværende situation i byen og stiller spørgsmål til den fremtidige byudvikling. Hjallerup Samvirket har bidraget med ønsker og kommentarer. Forudsætningsnotatet danner baggrund for en fordebat, som løber i perioden xx. måned til xx. måned 200x. Efter fordebatten samler Brønderslev Kommune op på de indkomne ønsker og ideer, og udarbejdet et forslag til en masterplan med vision og retningslinjer for de kommende 12 års byudvikling og byfornyelse i Hjallerup. Masterplanen udgør et tillæg til kommuneplanen for den tidligere Dronninglund Kommune, og vil blive indarbejdet i den kommende kommuneplan 09. I Hjallerup er de smukkeste områder ved erhvervsområdet og renseanlægget Eskild Sloth Andersen Hjallerup skal udbygges i Vestbyen og i Østermarken i første omgang Bendt Danielsen Hjallerup er nok mere forstad til Aalborg end Brønderslev Carsten Jespersgaard Hjallerup marked har et besøgstal på Det er vores allerstørste attraktion. Byen mærker markedet meget positivt på omsætningen. Eskild Sloth Andersen Brønderslev er hovedby - Hjallerup dernæst Ole Jespersgaard Baggrund og indhold 2 Introduktion 3 Hjallerup i dag - byen 4 Hjallerup i dag - landskabet 6 Bindinger og ideer 7 Trafi kale forhold 8 Befolkning og offentlig service 10 Kommentarer fra Hjallerup Samvirket 11 Ny muligheder for Hjallerup! 12 Byudvikling - hvor og hvordan? 13 Udpluk fra Hvidbog - Planstrategi 2007

3 INTRODUKTION Hjallerup er opstået som landsby i årene Byen har fra start været centreret omkring kroen og markedspladsen med Søndergade og Østergade som livsnerverne. I 1924 fi k byen en station på banen Vodskov-Østervrå. Det var dog en kort fornøjelse, for allerede i 1954 blev jernbanen nedlagt. Konkurrencen fra vejnettet og ændrede transportruter gjorde den urentabel. I dag er sporene taget op, og omfartsvejen Aalborgvej løber på en del af sporarealet. Mod syd kan traceet anes i form af læhegn og en markvej. Byen oplevede en voldsom vækst i boligbyggeriet i perioden , hvor store dele af boligmassen stammer fra, og hvor en del af foreningerne er grundlagt. Omfartsvejen Aalborgvej blev anlagt i 1960 erne. I perioden blev motorvejsnettet i Nordjylland udbygget med strækningen sydøst om Hjallerup til Frederikshavn. Motorvejen har igen sat skub i befolkningstilvæksten - dog i et mere moderat tempo end i 1970 erne og 80 erne, hvor næsten 1000 personer fl yttede til byen. Kommuneplanrammer 5.O4 5.B11 5.B8 5.B10 5.B1 5.F4 5.O3 5.E1 5.C2 5.E2 5.B12 5.F6 5.B3 5.C1 Hjallerup 5.B4 5.O1 5.B5 5.B7 5.B2 5.O2 5.F3 5.F1 5.B6 5.E4 Skov/park Blandet bolig/erhverv Boligformål Centerformål Erhvervsformål Offentlige formål Åbent land GÆLDENDE KOMMUNEPLANRAMMER De eksisterende rammer for Hjallerup lægger op til en erhvervsudvikling i et bånd nord for byen ud mod motorvejen. De to erhvervsområder 5.E1 og 5.E2 umiddelbart nord for byen er ikke fuldt udbyggede og rummer en række mindre virksomheder. Område 5.E1 er ikke pålagt planmæssige miljøbegrænsninger. Syd for Hjallerupvej/Tylstrupvej ligger en række boligområder med varierende bestemmelser. Der er udlagt et mindre areal til boligbebyggelse med alternative opvarmningsformer. I hovedparten af boligområderne kan der indpasses mindre, ikke generende virksomheder. Der er udlagt relativt store arealer til offentlige formål ved skolen, medborgerhuset samt rensningsanlægget. I tilknytning hertil er der udlagt rammeområder i det åbne land indeholdende ridecenter, markedsplads og skov/park. Hjallerup station i år 2003 fra sporsiden. Omfartsvejen ligger idag på sporarealet ca. 4 meter nede Hjallerup i slutningen af 1800-tallet Hjallerup Forslag til masterplan 3

4 HJALLERUP I DAG - BYEN Hjallerup har i den nuværende kommuneplan status af kommunecenter, og er en af de vigtigste handelsbyer i Brønderslev Kommune med et opland på ca personer. Når Hjallerup Marked afvikles bliver byens status synlig langt ud over regionens grænser. Hjallerup er mange ting, men nok mest Hjallerup marked. (Hjallerup Erhvervs- og Handelsforening) Der er vist ingen tvivl om, at Hjallerup Marked har gjort byen kendt landet over. Som Nordeuropas største heste- og kræmmermarked tiltrækker Hjallerup Marked hvert år ca mennesker og heste. Hjallerup Marked har været afholdt siden 1744, hvor det helt frem til 1965 har været Hjallerup kromands pligt at afholde det årlige marked. Fra 1966 har Hjallerup Marked dog været folkeeje, idet Hjallerups borgere gennem Hjallerup Samvirke, og senere Hjallerup Markedsforening, har stået for markedets gennemførelse. Siden organisationens overtagelse af Hjallerup Marked, er markedets betydeligt voksende overskud anvendt til almennyttige formål, til gavn for alle byens borgere. Dette betyder et stort engagement blandt byens borgere, hvilket har medført et unikt sammenhold. Hjallerup er dog også andet end en markedsby. Det er en by med en central beliggenhed mellem de nordjyske motorveje, der betyder korte afstande til de nordjyske byer, og kun 15 minutters kørsel til Aalborg. Beliggenheden og priserne gør byen til et godt alternativ til Aalborg-området, hvor priserne stiger støt. Det afspejles i den jævne efterspørgsel på byggegrunde i Hjallerup. Med sine godt 3300 indbyggere er Hjallerup særligt attraktiv for børnefamilier, da det er en by med gode forhold inden for skole, dagpleje, børnehaver og fritidshjem, og ikke mindst et rigt foreningsliv. Samtidig har byen også fl ere kulturelle faciliteter, såsom kulturhus, bibliotek og idrætscenter, ligesom byen har et udbud af fl ere butikker samt et erhvervsliv, der er med til at skabe arbejdspladser i byen. Byens handelscenter er præget af bebyggelser fra 80 erne, og trænger flere steder til fornyelse. Byens folkeskole og idrætscenter er placeret i en samlet bebyggelse med plads til adskillige foreninger Østergade er præget af gamle stationshuse og er den tidligere handelsgade Et nyt boligkvarter er under udbygning i vestbyen Brønderslev 21 km Nyt boligområde - udbygning er igangsat Aalborg 22 km Jordbrugsparceller/ storparceller En bro over omfartsvejen forbinder bydelene Parcelhuskvarter - Vestbyen Det nye boligkvarter Østermarken er udlagt med gode stiforbindelser til skole og grønne områder Lokalt erhverv Bycenter fra 1980 erne Parcelhuskvarter fra 1960 erne og 1970 erne Ældre stationsbyhuse Erhvervsområde Skole og idrætscenter fra 80 erne Ridecenter Parcelhuskvarter fra 1980 erne Markedsplads Try Museum Nyt erhvervsområde Dronninglund 10 km Motorvej Kirke Det nye erhvervsområde nordøst for byen udbygges i det åbne kulturlandskab 4 Hjallerup Forslag til masterplan

5 HJALLERUP BYMIDTE Hjallerup har en forholdsvis stor bymidte, og handelslivet er koncentreret på det gamle markedsområde ved bycentret. Hjallerup Bycenter består af en række butikker i et plan og tilhørende parkeringsarealer samt opholdsrum. Centret er anlagt i 70 erne, og har bevirket, at der kun er et sparsomt butiksliv i den tidligere hovedgade, Østergade. Det er særligt Østergades sydside, som trænger til omdannelse. Bymidten rummer desuden byens rutebilstation og Hjallerup Kro. POTENTIALER/UDFORDRINGER: Bycentret bærer fl ere steder præg af tidens tand, og det fremstår fragmenteret uden klare byrum. - Skal bycentret ændres radikalt - og til hvad? Hovedparten af trafi kken til Bycentret ledes gennem Østergade og Søndergade, hvilket øger belastningen af disse. - Skal der være gågadezoner eller overdækkede arealer? - Skal noget af parkeringen fl yttes væk fra Bycentret? Østergades handelsliv har været stagneret i forhold til tidligere tider, og gaden er nu primært en boliggade. I den sydøstlige del af Østergade er der påbegyndt en byomdannelse i Mejeriparken. Flere ejendomme på Østergades sydside og i Bycentret er nedslidte. - Skal Østergade og Bycentret indstilles til byfornyelse? Butiksstrøget og centerbebyggelsen er meget nedslidt og trænger til fornyelse Hjallerup centret er domineret af store åbne parkeringsarealer 1 Strøggade med handelsliv i bebyggelse fra 1970`erne. Langs strøget er der mindre pladsdannelser, og både bygninger og uderum tranger til et løft. 2 Mindre, lukket torv med restaurant og tomt butikslokale. Torvet er afsides placeret i forhold til de øvrige centerfunktioner. 3 Centerbebyggelse fra 1980 erne med dagligvarebutikker og detailhandel. Butikkerne har alle indgang fra en mindre forplads, der vender ud mod parkeringsarealet. 4 Stort parkeringsanlæg med en central plads. P-pladsen fungerer som p-plads for hele Hjallerupcentrets butikskompleks. Pladsen er placeret uden relation til bebyggelse og øvrige funktioner. 5 Indkørslen til Hjallerup Centret er omgivet af åbne parkeringsarealer, busholdepladser og en tankstation. Gaderummet fremstår svagt defineret og kaotisk. 6 Hjallerup Kro er centralt beliggende, og har en historisk betydning som midtpunkt i byen. 7 Østergade er byens oprindelige handelsstrøg med ældre stationsbyhuse, men i dag er det beboelse og småerhverv, såsom frisører og kiosker, der præger gaden. 8 Bygningerne ud mod Østergade anvendes som lager og den store bebyggelse giver mulighed for byomdannelse. 9 Genbrugscentret trænger til et løft, og ligger i et område med nyere tæt-lav bebyggelser. 10 Nyere ældrecenter i 3 etager med central beliggenhed. 11 Hjallerup Bio 12 Rutebilstationen er byens kollektive knudepunkt, og er et trafikalt kaos i morgen- og eftermiddagstimerne. 13 Hjallerup Byggecenter optager et stort, centralt område. 14 Kulturhus og bibliotek ligger attraktivt ved Anlægget, men mangler sammenhæng med byens centerfunktioner. 15 Anlægget er en af byens få byparker, og benyttes ofte af byens beboere. 16 Det rekreative område langs Klavsholm Å er flere steder utilgængeligt og og er i privat eje. 17 Krydset ved Søndergade/Vestergade er hårdt belastet, da Vestergade er den eneste direkte forbindelse mellem Vestbyen og bymidten. 18 Gl. Markedsvej fremstår som bycentrets bagside, med et stort, åbent parkeringsareal. 19 Fjernvarmeværket er beliggende centralt i byen, og kan på sigt omdannes til nye formål. 20 Idræts Allé er hårdt trafikalt belastet, da det er den eneste adgangsvej til skolen og idrætscentret. Der bør derfor overvejes en ny trafikløsning til dette område. 21 Nye 2-3 værelses lejligheder er ved at blive opført på den tidligere mejerigrund 22 Offentligt, rekreativt område kaldet Byskoven. 23 Renseanlæg 24 Krydset Nørre Allé/Hjallerupvej fungerer som trafikknudepunkt Hjallerup Forslag til masterplan 5

6 HJALLERUP I DAG - LANDSKABET Hjallerup har en attraktiv placering ved den jyske ås, få km fra de to store skovområder Hammer Bakker i syd og Dronninglund storskov mod nord. Den jyske ås byder på et 30 km langt naturområde, med vandrestier og cykelruter, der giver gode muligheder for at nyde det bakkede landskab og rige dyreliv. Fra åsen udspringer Klavsholm Å, der strækker sig hele vejen til Hjallerup, og giver en naturlig forbindelse til det store naturområde. Imidlertid er åen utilgængelig og skjult for offentligheden på lange strækninger, og dens potentialer udnyttes ikke. Nord for Klavsholm Å og øst for byen er landskabet småbakket, men hovedparten af Hjallerup er anlagt på det fl ade sletteland. Fra byens sydlige udkant er der milevid udsigt over landskabet, som mange steder er klart opdelt af levende hegn. Mod vest ligger Glindvad Hede, og byen er omgivet af landbrugsområder. For at gøre byen til et attraktivt valg for nye tilfl yttere, er det vigtigt at byen har noget særligt at byde på. Naturoplevelser tæt på boligen er en kvalitet, der er særligt efterspurgt. I RUBIN rapporten Bykvaliteter og bosætning i nordjyske byer fra 2003 vurderes Hjallerup at være en middelgod by at bosætte sig i, men rapporten fremhæver, at Hjallerup mangler naturkvaliteter og historisk dybde. GRØN STRUKTUR Ådalen, de tilstødende engarealer, markedspladsen og de grønne områder ved skolen danner konturerne af en sammenhængende, grøn struktur. Vest for byen er planer for en ny offentlig tilgængelig golfbane og ridecenter, og disse danner, sammen med Tennisskoven, et sammenhængende grønt bælte i den vestlige bydel. Anlægget er en centralt beliggende park, der flittigt benyttes af borgere og institutioner Den smukke ådal ligger centralt, men mangler forbindelse til byen I området ved det gamle ridecenter ønskes en ny bynær park anlagt. I de eksisterende bygninger er der etableret et veterankøretøjsmuseum Fladt kulturlandskab Tidl. banespor Kuperet landskab Forslag til placering af 9- hullers golfbane Fremtidigt ridecenter Klavsholm Å Tennisskoven Strukturen af det gamle jernbanespor fremstår i dag som mindre grusveje og en del er omlagt til omfartsvejen Anlægget - centralt beliggende bypark De rekreative arealer ved åen er flere steder inddraget i private boligområder Hegelyskoven Fladt kulturlandskab Boldbaner Det gamle ridecenter - planer om en ny bypark Markedsplads Det langstrakte naturforløb skaber en grøn forbindelse til Dronninglund skov og den Jyske Ås nordøst for Hjallerup Morænelandskabet langs Klavsholm Å danner en attraktiv ådalskile, med gode udsigtsmuligheder over ådalen og kulturlandskabet Fladt kulturlandskab Grønne byrum Naturområder Der er således gode froudsætninger for at betragte Hjallerup som en grøn og rekreativ by, men sådan opleves byen ikke. Dårlig tilgængelighed til de store naturområder og en privatisering af mange af de bynære rekreative områder, betyder at landskabet ikke fremstår som en tydelig del af byen. I den østlige del af byen, ved skolen og det nye boligkvarter, er der anlagt stier, men ellers er der generelt en svag stistruktur og dårlig sammenhæng imellem de rekreative områder. 6 Hjallerup Forslag til masterplan Nordøst for Dronninglundvej er morænelandskabet meget karakteristisk og der er en flot udsigt over det store naturområde nord for byen Ådalen iscenesættes af det bakkede landskab

7 BINDINGER OG IDEER Fredet område Store dele af Hjallerup by er omfattet af drikkevandsinteresser, hvilket stiller krav til en skånsom anvendelse af arealerne. Hertil kommer, at Klavsholm Å og de tilstødende eng- og mosearealer er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og derfor skal sikres mod bebyggelse, skovrejsning og øvrige tilstandsændringer. Fredet fortidsminde Nitratfølsomt indvindingsopland Skovbyggelinje Beskyttet dige Beliggenheden nær motorvejen medfører, at en østlig byudvikling som udgangspunkt skal holde sig udenfor en 300m zone fra motorvejen. Kirken ved Dronninglundvej er omfattet af en Exnerfredning, som ikke tillader bebyggelse og høj beplantning i en 300 meter zone omkring kirken. Mod sydøst ligger en række arealer, som ejes af Hjallerup Samvirket og anvendes til det årlige Hjallerup Marked. Et indgreb i disse arealer vil være vanskeligt. IGANGVÆRENDE PROJEKTER I øjeblikket arbejdes der på flere grønne projekter i Hjallerup. En bypark i den sydlige del af byen er på tegnebrættet, ligesom der fra privat side er planer om at anlægge ridecenter og en 9-hullers golfbane vest for Aalborgvej i området nord for ejendommen Frederikshvile. I forlængelse af Frederikshvile, er der ønske om opførelse af ny bebyggelse til en countryclub, der blandt andet skal indeholde en golfklub med velfærdsfaciliteter, hestecenter med tilhørende ridehal, gæstehal og materialerum samt klubhus for golf- og hesteinteresserede. Golf- og hesteaktiviteterne vil blive etableret som foreninger, med adgang for medlemmer, og det åbne anlæg vil være åbent for offentligheden, med oplyste ride-, jogging-, og gangstier. Den nye golfbane forventes at komme i politisk behandling i efteråret Beskyttede naturtyper 3 Kirkebyggelinje (Exner) Støjzone omkring motorvej Et fredet område må ikke ændres på nogen måde, men skal bevares i den tilstand, som fredningen foreskriver. Et område, som er omfattet af naturbeskyttelsesbestemmelser må som udgangspunkt ikke ændres, bebygges eller plantes til. Der skal vægtige argumenter til, for at ændre på disse bestemmelser. Byggelinjer er oftest pålagt af visuelle hensyn. Der kan søges dispensation herfra hos Kommunen. Støjzone omkring motorvej Indvindingsoplande angiver drikkevandsinteresser, som skal beskyttes. Det stiller skærpede krav til anvendelsen af de ovenliggende arealer. ) Kilde: Regionplan 2005 og Vejdirektoratet Hvordan kan der sikres adgang til Klavsholm Å og de tilstødende arealer? ) ) forurening. Hjallerup ligger ovenpå sin egen drikkevandsforsyning, som er følsom overfor have bynær skov - og hvor? ) Skovrejsning kan beskytte vandet. Skal Hjallerup Skal markedet sikres udvidelsesmuligheder - og hvad sker der med arealerne udenfor sæsonen? Hj a l l e r up For s l a g t i l m a s t e r p l a n 7

8 TRAFIKALE FORHOLD Hjallerup ligger centralt placeret i Østvendsyssel med 22 km til Aalborg, 10 km til Dronninglund og 21 km til Brønderslev. Placeringen tæt på Aalborg og motorvejen, gør Hjallerup attraktiv for pendlere. Infrastrukturen i Hjallerup tegnes af de to gennemgående veje; Aalborgvej og Tylstrupvej/Hjallerupvej samt motorvejen til Frederikshavn, der løber i en bue sydøst om byen. Hovedparten af Hjallerup ligger sydøst for de to hovedvejes krydsning. Der er tendens til trafi kale problemer i midtbyen, særligt omkring krydset ved Østergade/Vestergade, hvor byens handelsliv og rutebilstation fi ndes. Desuden er der store trafi kale problemer i krydset ved Hjallerupvej og Nørre Allé/Håndværkervej, da der er meget trafi k mellem erhvervsområdet i nord og boligområdet i syd. Den nedgravede Aalborgvej udgør en barriere mod vest, idet den kun har tilslutning til det øvrige vejnet TRAFIKTAL FOR DET REGIONALE VEJNET 2002 Brønderslev Aabybro Vodskov Hjallerup mod nord. Vest for Aalborgvej er en større byudvikling i gang, hvilket lægger pres på Vestergade, der fører ind til bymidten via en bro. En yderligere byudvikling mod vest vil forværre dette problem. Forbindelsen til vestbyen bør forbedres, så krydsningsmulighederne over Aalborgvej optimeres, og gøres mere sikker - særligt for skolebørn. Der er udført omfattende trafi ksaneringsprojekter i byen med bump og chikaner op gennem 1990 erne, men kombinationen af fart og lige, smalle veje er stadig et problem - særligt på Dronningensgade, der er gennemkørselsvej sydfra. Søndergade og byens gamle hovedgade, Østergade, oplever også trafi kale problemer, da de er smalle og Søndergade tillige skal rumme byens rutebilstation. En byfornyelse af bycentret kan med fordel inddrage rutebilstationen og den centrale del af Søndergade i sin løsning Dronninglund TRAFIKTAL FRA PERIODEN opyright COWI Herover: Trafiktællinger fra perioden Trafikmønstret har ændret sig siden disse tællinger, bl.a. i kraft af motorvejen, som blev åbnet i Der forventes nye højere trafiktal for Aalborgvej og Hjalleupvej. De nye udstykninger i Østermarken og vestbyen er ikke medtaget i tællingerne. TYLSTRUPVEJ VESTERGADE RUTEBILSTATION AALBORGVEJ SØNDERGADE DRONNINGENSGADE ØSTERGADE ALGADE TRYVEJ HJALLERUPVEJ Aalborg Hals Hver dag passerer knap biler igennem eller forbi Hjallerup i retning til og fra Aalborg. Søndergade set fra syd ved indkørslen til Hjallerup Bycenter og rutebilstationen. Her er både cykelfelt, fortov og midterhelle, men busserne kan blokere for trafi kken i nordgående retning. 8 Hjallerup Forslag til masterplan

9 POTENTIALER/UDFORDRINGER: Rutebilstationen har for lidt plads og busserne blokerer for trafi kafviklingen i Søndergade. Der er allerede bevilget midler til forbedringer. - Skal rutebilstationen fl yttes? - Skal den tænkes sammen med et nyt bycenter? Eksisterende stinet Hjallerup Rideklubs ønske til nye stier Vestergade/Søndergade krydset er den direkte vej fra vestbyen til bymidten. Byudviklingen i vest har medført et stort pres på krydset, som bør lettes igennem den kommende planlægning. Skolens placering i den østlige del af byen medfører en stigende trafi kbelastning af de øst-vestgående veje - særligt på Østergade. - Skal der etableres særlige skolestier fra Vestbyen? - Skal nogle af de eksisterende villaveje indgå i et net af sikre skoleveje? Stinettet er koncentreret i den østlige del af byen og langs indfaldsvejene. - Hvor er der behov for nye stier? - Vil vi kunne gå langs åen? - Skal banesporet synliggøres som sti? Det eksisterende stinet fi ndes fortrinsvis i den østlige del af byen - f.eks. omkring skolen/østermarken og gennem markedsområdet samt som cykelstier langs indfaldsvejene. I forbindelse med lokalplanlægningen af rideklubbens arealer, har klubben fremsat ønske om etablering af stier som vist med stiplet lys grøn. Der køres stærkt på fl ere af indfaldsvejene. - Hvordan kan indgangene til Hjallaerup synliggøres? - Virker bump og chikaner? Skal der være fl ere? - Er der behov for en omfartsvej/afl astningsvej? - Hvor? - Skal Hjallerup Marked have sin egen motorvejsafkørsel? Hjallerup Forslag til masterplan 9

10 BEFOLKNING OG OFFENTLIG SERVICE Befolkningsprognoser danner et udgangspunkt for kommunens planlægning med hensyn til behovet for nye boligområder, daginstitutioner, skoler plejecentre og lignende. Idag er der ca husstande i Hjallerup. Boligbyggemasse i Hjallerup by Den seneste befolkningsprognose for Brønderslev Kommune viser, at folketallet i kommunen vil skrumpe med 2% over de kommende 12 år. Men dette tal dækker over store lokale forskelle, idet prognosen samtidig anslår, at der vil blive behov for ca. 30 nye boliger i Hjallerup om året, svarende til ca. 400 nye boliger frem til Samtidig med den øgede tilfl ytning sker der også en ændring i befolkningssammensætningen. Om 12 år forventes andel af ældre at være steget med 10%, hvilket stiller nye krav til boligtyper og beliggenhed. I øjeblikket er der igangsat fl ere byggerier i Hjallerup; etageboliger i Mejeriparken, andelsboliger og parcelhuse syd for Vestergade og en fortsat udbygning af parcelhuskvarteret Østermarken. De nye indbyggere i Hjallerup stiller forskellige krav til deres bolig og til den offentlige service i nærområdet. Billedet af Hjallerup Hjallerup by har i perioden haft en nettotilfl ytning på 184 personer, mens Brønderslev og Dronninglund byer i samme periode kun har haft hhv. 79 og 118 nettotilfl ytninger. De øvrige byer samt landområderne har samlet set haft en nettofrafl ytning på 382 således at hele kommunens fl yttebalance stort set går i 0. Tendensen er, at folk søger mod byerne og særligt Hjallerup by synes at tiltrække tilfl yttere. Hvis man sorterer de personer fra, som fl ytter internt i Brønderslev Kommune, ses det, at andelen af tilfl yttere fra anden kommune er højere i Hjallerup (37%) end Brønderslev (31%) og Dronninglund by (33%). Ser man kun på tilfl ytninger til nyopførte boliger er Hjallerups andel af eksterne tilfl yttere markant højere (33%) end Brønderslev (18%) og Dronninglund by (21%). Heraf leverer Aalborg Kommune samlet set godt 40% af tilfl ytterne til Brønderslev Kommune, men 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% i Hjallerup by er det næsten 7 ud af 10 (af de udefrakommende tilfl yttere) som kommer fra Aalborg Kommune. Det tegner et billede af Hjallerup som en særdeles attraktiv bosætningsby, som oplever stigende bevågenhed fra indbyggerne i Aalborg. Andelen af børn (0-5 samt 6-17 år) er høj blandt tilfl ytterne til Hjallerup (ca. 26% mod 21% for kommunen som helhed) - dog er der endnu fl ere børn blandt tilfl ytterne til Dronninglund (28%). Blandt Hjallerups borgere 5% 4,5% 4% 3,5% 3% 2,5% 2% 1,5% 1% 0% 0 EKSTERNE TILFLYTTERE Hjallerup by Brønderslev by Dronninglund by Øvrige byer + land GENNEMSNITLIGT ALDERSPROFIL g y INSTITUTIONER Ialt Hjallerup by Brønderslev by Dronninglund by er der mange børn, men få unge mellem 18 og 27 år i forhold til resten af kommunen. Børneinstitutionerne i Hjallerup er koncentreret omkring skolen i den østlige bydel. Derudover er der en børnehave i det sydlige parcelhuskvarter, et ældrecenter og et botilbud for psykisk syge og -handicappede. 1 Boformen Skovglimt 2 Stengårdscentret aktivitetscenter 3 Hjallerup Børnehave 4 Springeren intergreret institution 5 Fritidscentret Møllegården 6 Børnehaven Hegely 7 Fristedet skolefritidsordning 8 Regnbuen skolefritidsordning 9 Hjallerup skole KAPACITET OG BELÆGNING AUGUST 2007 Børnehavepladser: 206 Besatte pladser: 183 Dagplejepladser: 138 Besatte pladser: 136 Skolefritidsordning: alle børn optages Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde 28. august 2007 foreslået, at der afsættes 2,5 mio kr. til etablering af nye børnehavepladser og 3,5 mio. kr til 20 nye vuggestuepladser i Hjallerup Hjallerup Forslag til masterplan

11 KOMMENTARER FRA HJALLERUPSAMVIRKET Hjallerup har en meget aktiv borgergruppe, med stor interesse i byens udvikling. For at formidle borgernes ønsker og idéer til forbedringer og nye udviklingsmuligheder i byen, er der nedsat et bredt repræsenteret byudviklingsudvalg. Udvalget har, på baggrund af en række åbent-hus arrangementer, sammenfattet en række problemstillinger samt forslag til nye udviklingsprojekter i byen, som her er illustreret. Erhvervsudvikling Masterplanen bør sikre en fremtidig udvikling af byens centerfunktioner, og give plads til nye kommunale og private serviceerhverv. Kortet illustrerer Samvirkets ønsker og idéer til masterplanen for Hjallerup Byudviklingsudvalgets overordnede ønske med Masterplanen er at få et bud på, hvorledes Hjallerup kan gøres kønnere, grønnere, mere rekreativt og mere trafi ksikkert, til glæde for både nuværende og kommende borgere. Desuden er det vigtigt at Masterplanen giver mulighed for, at byens center kan udvikles med fl ere butikker, private serviceerhverv samt fl ere offentlige tilbud, der kan tilgodese den voksende befolkning. Byudviklingsudvalget har fokuseret på forbedringer inden for 5 hovedpunkter: Muligt nyt boligområde Muligt nyt boligområde Ny trafikal løsning Omdannelse af erhverv til nyt boligområde Grønne områder Det er et ønske, at Hjallerup får en ny og mere grøn profi l, som kan være med til at gøre det mere attraktivt at fl ytte til byen. Der bør derfor planlægges fl ere grønne områder i byen, og skabes bedre tilgængelighed til de grønne områder ved etablering af nye stier. Mulig omfartsvej Udbygning af boligområde bør indpasses i golfbane-projekt Nye trafikale løsninger Plads til nye private serviceerhverv Ny trafikal løsning Boligudvikling Nye boligområder skal være attraktive for nye tilfl yttere, og bør planlægges med tilhørende grønne områder. Det er vigtigt at tænke kreativt i planlægningen af nye boligområder, så der ikke skabes ensformige boligkvarterer. Trafikforhold Masterplanen bør omfatte en overordnet infrastruktur i byen, der tilgodeser byens positive udvikling. Dette gælder både i forhold til nye omfartsveje, et sammenhængende stisystem og optimering af trafi kale knudepunkter. Forslag til ny golfbane Udbygning af boligområde Hastighedsdæmpning langs Dronningensgade Ny bypark Nye boldbaner til skolen Udbygning af boligområde Mulig omfartsvej Hjallerup Forslag til masterplan 11

12 NYE MULIGHEDER FOR HJALLERUP! NYE OMRÅDER FOR BYVÆKST OG BYOM- DANNELSE Der er en jævn efterspørgsel på byggegrunde i Hjallerup, så det er vigtigt med en mere langsigtet planlægning, der kan efterkomme de nye byggeønsker. Hjallerup udvikler sig i stigende grad til en bosætningsby for personer, som arbejder i Aalborg. De kommende års byudvikling vil fokusere på at tiltrække denne befolkningsgruppe og skabe tilstrækkeligt med egnede boliger til byens ældre medborgere. Hensynet til byens grønne struktur betyder, at byudviklingen vil ske i fl ere retninger med hovedvægten i forlængelse af Østermarken og syd for Vestergade. Halvdelen af boligmassen i Hjallerup er opført efter en stor del i form af et samlet villakvarter, der afskærer vestbyen fra skole- og institutionsområdet i øst. I forbindelse med en eventuel byfornyelsesproces i Bycentret vil det være ønskeligt at fortætte byen med boliger på 1. sal. Sådanne boliger vil kunne imødekomme behovet for ældrevenlige boliger nær indkøb og service. Mejeriparken er i øjeblikket under opførelse på den tidligere mejerigrund ved Algade. Der kan peges på fl ere steder i bymidten, hvor en byomdannelse og fortætning med etageboliger kan være en ønskværdig løsning. De nye udstykninger i Nørrehaven og Østermarken indeholder rekreative kvaliteter og er populære hos tilfl ytterne. En fortsat udbygning med store grunde og grønne områder kræver mere plads. Yderligere byudvikling vest for Aalborgvej vil forværre den trafi kale situation og afføde behov for at nytænke byens institutionskapacitet og placeringen af disse. POTENTIALER/UDFORDRINGER: Hjallerup er en forholdsvis fl ad og ny by uden spektakulær natur eller historiske seværdigheder. Klavsholm Å løber gennem Hjallerup og har et stort, rekreativt potentiale, men er usynlig på lange strækninger. Boligområder helt ned til åløbet har privatiseret dele af landskabet i byen, og hindrer muligheden for et sammenhængende grønt strøg. Anlægget, Hegelyskoven, skolens boldbaner og Tennisskoven er grønne åndehuller i byen, men der er behov for fl ere rekreative områder og en bedre sammenhæng imellem dem. Boldbaner og udvidelsesmuligheder omkring skolen skal sikres. Det er afgørende, at de landskabelige kvaliteter synliggøres, og at der skabes en større fysisk kontakt til de rekreative områder. Ved udvikling af nye boligområder er det vigtigt, at disse planlægges på en måde, så der er størst mulig kontakt til landskabet. - Det nyudlagte erhvervsområde ved motorvejen ligger naturskønt. Vil vi have erhverv i hele kilen ind mod Klavsholm Å? - Hvor skal den kommende bolig- og erhvervsudbygning ske? - Hvordan kan Hjallerup rumme en udbygning med 400 nye boliger over de næste 12 år? - Skal der satses på byomdannelse af bycentret, ejendomme i Østergade og erhvervsområdet nord for Hjallerupvej? NORDVEST - Afrunder byen og synliggør den fra Hjallerupvej - God forbindelse til Aalborgvej og begrænset belastning af bymidten - Kan sammentænkes med revitalisering af åen og/eller bynær skovrejsning - Kuperet terræn med udsigt mod syd - Miljøkonfl ikter med eksisterende landbrug i området - Langt til skole og institutioner - Kræver krydsning af Tylstrupvej - Forekommer visuelt afsondret fra byen SYDVEST - Ingen naturbeskyttelsesbindinger og rigeligt med egnede arealer - udvikling er påbegyndt - I tilknytning til eksisterende by - Grøn kile langs Aalborgvej vil forskønne indgangen til byen og fungere som støjzone - Udsigt over markerne med syd og vest og nær skov - Trafi kalt problematisk, idet Vestergade/Søndergade og Tylstrupvej i forvejen er belastede. - Langt fra skole og fritidstilbud - På sigt behov for en afl astning af de eksisterende veje. Det vil kræve, at en ny, sydvestlig vej kan komme ind ved Tryvej eller nord for denne. SYD - Få naturbeskyttelsesbindinger og rigeligt med egnede arealer - I tilknytning til eksisterende by - Udsigt over markerne - Let adgang til Aalborgvej udenom bymidten - Bryder med den klare afgrænsning af byen - Vil belaste Dronningensgade og Søndergade yderligere + + NORD (BYOMDANNELSE) OG NORDØST - Nær skole og institutioner - I tilknytning til eksisterende bebyggelse - Gode nærrekreative kvaliteter og smuk natur omkring åen - En byudvikling skal tænkes sammen med en revitalisering af de beskyttede naturområder - Belaster ikke bymidten trafi kalt - Afrunder byen og synliggør den fra Hjallerupvej - Farlig tilslutning til Hjallerupvej - kan evt. løses med en rundkørsel ved Østermarken - Langt tidsperspektiv for byomdannelse - Griber ind i de smukke landskaber nord for byen ØST OG SYDØST - Nær skole og institutioner - I tilknytning til eksisterende bebyggelse - Gode nærrekreative kvaliteter og stier - Belaster ikke bymidten trafi kalt - Trækker byen midt over - Støjbelastning fra motorvejen og fredning omkring kirken - Belaster Østermarken og kræver en østlig afl astningsvej - Begrænser udvidelsesmulighederne for skolen og markedet Byudviklingen er afhængig af en smidig trafi kafvikling. Fra Hjallerup Samvirkets side er der forslag fremme om at indtænke omfartsveje hhv. øst og vest om byen. Der er ikke truffet politisk beslutning om nye veje eller deres placering, men fl ere af de byudviklingsmuligheder, der er skitseret på dette opslag vil være sammenfaldende med de arealer, som evt. skal bruges til en ny vej. Der er behov for en diskussion af, hvilke veje, der har behov for en afl astning, og derfor har Brønderslev Kommune iværksat en række nye trafi ktællinger. 12 Hjallerup Forslag til masterplan

13 BYUDVIKLING - HVOR OG HVORDAN? ERHVERV? No rd No rd ve st BYOMDANNELSE? vej BYOMDANNELSE? Evt. ny vej Evt. n y Bymidte Skole og institutioner Sy dv es t t Øs MARKEDSPLADS Sydøst Sydvest Syd Sy dv es t st Nordø Hj a l l e r up For s l a g t i l m a s t e r p l a n 13

14 Baggrundsmaterialet kan ses på www. bronderslev.dk, på rådhusene samt på bibliotekerne i Brønderslev Kommune. Kommentarer til forslaget kan indsendes til: Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev