Vi er klar på motorvejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi er klar på motorvejen"

Transkript

1 Nr marts 2012 Vi er klar på motorvejen Kvægbruget er klar til at skaffe vækst og arbejdspladser gennem øget produktion. Men det kræver, at konkurrenceevnen styrkes. Konkurrenceevne skabes på mange måder. Ved at øge produktiviteten på den enkelte bedrift, ved at have en stærk værdikæde og af de rammebetingelser og den offentlige service, erhvervet er underlagt. Derfor er det vigtigt, at både folkevalgte og den enkelte kvægbruger har fokus på konkurrenceevne. Sådan lød budskabet fra formand Peder Philipp på kongressen. Peder Philipp efter kongressen. Kvæg Nyt har efter kongressen bedt formanden uddybe budskabet, og han forklarer: Rammebetingelserne i form af blandt andet kontrol og bureaukrati, veterinæromkostninger, krav til ammoniakemission og Danmarks hårde implementering af EU-direktiver trækker simpelthen så mange tanker og så meget kreativitet ud af kvægbrugerne i dagligdagen, og det har vores højeste prioritet at få skabt nogle bedre rammer, så der bliver mulighed for at udvikle erhvervet. Optimér på bedriften Samtidig peger han på, at den enkelte kvægbruger også skal være opmærksom på de muligheder, han har inden for de givne rammer. Den enorme spredning i resultaterne skyldes både de faktiske forhold på den enkelte bedrift og den måde, tingene gøres på. Derfor handler mange af temaerne på kongressen om, hvordan man måske kan gøre tingene lidt anderledes, så man får mest muligt ud af driften, siger Peder Philipp. Han peger på, at indtjeningen i disse tider forbedres via mange bække små og af den enkeltes indsats under de vilkår, man nu engang har. Samtidig er han godt klar over, at det af og til kan være svært. Jeg kan sagtens forstå, at man bliver frustreret over sygdomme, samdriftsregler og fællesaftaler vilkårene er jo tæt på urimelige for den enkelte, og udefra set kan det være forhold, der ser ud til at være lette at ændre. Men jeg kan love jer, at vi arbejder hårdt på at forbedre vilkårene, og det vil vi blive ved med, slår Peder Philipp fast. Stor ros til kvægbrugerne Det er simpelthen til UG, sådan som kvægbrugerne har håndteret dyrevelfærd, implementeringen af obligatorisk sundhedsrådgivning og bakker op om kampagner. Det vidner om et helt utroligt dynamisk erhverv. Sådan lyder det fra formand Peder Philipp oven på årets kvægkongres. Og man skal ikke underkende værdien af indsatsen omkring dyrevelfærd og sundhed, når det gælder erhvervets globale konkurrenceevne, påpeger formanden. Når virksomhederne skal sælge varerne, betyder det meget, at de kan fortælle om dyrevelfærd, sundhed og lav klimabelastning. Så på den måde bidrager indsatsen også til indtjeningen, forklarer han. Stor faglig interesse Den store interesse, der har været for kongressens faglige indlæg, vidner også om kvægbrugernes indstilling. Eksempelvis måtte Håndtering af halte særnummer KvægKongres 2012 Dette nummer af Kvæg Nyt indeholder udelukkende artikler fra Kvægkongres 2012 Peder Philipp er imponeret over kvægbrugernes omstillingsparathed. Det vidner om et helt utroligt dynamisk erhverv, mener han. køer i en travl hverdag i hast arrangeres gentaget, da alt for mange ellers var gået forgæves. Det er jo udtryk for, at de kampagner, som vi sætter i gang inden for forskellige indsatsområder, bliver taget alvorligt. Folk er virkelig indstillet på at gøre noget. Det er i det hele taget meget positivt at opleve, hvor interesserede kvægbrugerne er i at lære nyt og i at ændre på tingene, fortæller Peder Philipp. Med cirka gæster om mandagen og om tirsdagen har kvægkongressen endnu engang slået sin egen besøgsrekord. Der var da også fuldt hus til stort set alle 59 seancer. Peder Philipp hæfter sig blandt andet ved de mange unge deltagere. Det var dejligt at se så mange unge mennesker. Det er vigtigt, at de søger fagligheden. Det understreger en åben tilgang til nye ting og mod på at gå ind i erhvervet, lyder det tilfreds fra Peder Philipp. og Lone Sylvest Søgaard

2 Sværere og dyrere at låne i fremtiden Danske banker har mere end svært ved at skaffe kapital på de internationale markeder. Derfor bliver det både sværere og dyrere at låne penge. Bankerne vil have færre penge at låne ud, og deres udlån vil i fremtiden være lig med indlån. Det bliver både dyrere og sværere at få adgang til lån med lang løbetid, rentemarginalerne vil stige, og det samme vil indlånsrenten. Det var administrerende direktør i Nykredit Peter Engberg Jensens klare budskaber til tilhørerne på kongressen, hvor han talte om den aktuelle finansielle og økonomiske situation, og hvad den betyder for de finansielle virksomheder og deres kunder. Opstramninger i den finansielle sektor Der er ifølge Peter Engberg Jensen flere årsager til, at det er blevet både sværere og dyrere at låne. En af årsagne er de opstramninger, der er indført overfor den finansielle sektor for at undgå, at en ny finanskrise a la den, vi oplevede i 2008, opstår i fremtiden. Opstramningerne består blandt andet i større krav til egenkapital og krav til bankerne om øget rapportering til myndighederne. Finanskrisen i 2008 havde rod i en farlig cocktail bestående af en uafbrudt økonomisk vækst siden begyndelsen af 90 erne kombineret med nationalbankernes sænkning af renten og udpumpning af likviditet på de finansielle markeder for at undgå fald i den økonomiske vækst oven på 11. september Oven i dette kom en lempeligere regulering af de finansielle markeder. Det var således cocktailen af: 1) rigelige mængder af likviditet, 2) finansielle virksomheder ivrige efter at låne ud og 3) optimistiske kunder, som førte til finanskrisen. Ingen redningsmand for EU Finanskrisen indebar, at de finansielle markeder frøs til, men staterne greb ind og hjalp den finansielle sektor. Derfor fik man inddæmmet På var der mulighed for at tilmelde sig en elektronisk evaluering af kongressen. Samtidigt bad vi også Landmandspanelet besvare evalueringen. I alt har kun 87 svaret på evalueringen. Dermed skal resultatet kun ses som et fingerpeg. Resultatet viser, at 68 pct. af respondenterne fandt kongressen meget god eller god 26 pct. at den var ok. Modsat sidste års kongres havde vi i år underholdning før middagen, og Chris MacDonald har tilsyneladende ramt plet. 76 pct. svarer, at de var meget tilfredse, 24 pct. at de var Koncernchef i Nykredit, Peter Engberg Jensen, var hovedtaler på årets Kvægkongres. krisens konsekvenser. Nu står vi imidlertid i en statsgældskrise i Europa, og det er noget mere alvorligt, for nu står der ikke nogen bagved, som kan redde situationen. Statsgældskrisen er den anden årsag til, at det både bliver sværere og dyrere at låne i fremtiden. Statsgældskrisen skyldes, at nogle lande trods økonomisk vækst undlod at spare op til dårligere tider. De har lånt pengene ved at udstede statsobligationer, hvor kurserne nu rasler ned, og renterne stiger, fordi der er risiko for, at staten ikke kan klare sine forpligtelser. Det påvirker de banker, som ligger inde med disse statsobligationer, negativt. Peter Engberg Jensen citerede CEO Josef Ackermann, Deutsche Bank, for på en konference i september 2011 at sige: Det er en offentlig hemmelighed, at adskillige europæiske banker ikke ville overleve, hvis deres beholdninger af statspapirer skulle værdisættes til markedsværdi. Konsekvensen er, at bankerne ikke har tillid til hinanden og ikke tør låne ud til hinanden af frygt for, at den bank, de låner ud til, går ned. Konsekvensen af det er, at kapitalen ikke flyder effektivt på det finansielle marked, og at prisen på likviditet og kapital stiger voldsomt. Det mærker danske banker også. De har mere end svært ved at skaffe kapital på de internationale markeder - og hvis de kan, vil den ofte være dyr. Derfor falder bankernes udlånsmængde, og derfor bliver det både sværere og dyrere at låne penge i banken både for kvægbrugere og andre kunder. /Susanne Clausen Det mener deltagerne om kongressen tilfredse. De, som deltog i videnscaféerne i forhallen, synes generelt, at det var en god mulighed for at få en personlig snak om aktuelle emner, men også, at det kunne være svært at finde tid til at besøge cafeerne og i nogle tilfælde svært at komme til. På de forskellige temaer påpeges generelt stor tilfredshed med landmandsindlæggene, og at forskere og eksperter skal have stor fokus på konkrete resultater og være skarpe på, hvad landmanden kan bruge dem til. 94 pct. af de adspurgte kommer igen til næste år. Blue Tongue refusion på vej I beretningen på kongressen afslørede formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk, at refusionen for Blue Tongue vaccinationerne i 2008 snart er på vej. Går alt efter planen, vil pengene være klar til udbetaling før 1. april Alle der deltog i vaccinationskampagnen i 2008 vil modtage et brev fra Fødevarestyrelsen i løbet af uge 11. Får inspiration til fremtidens fokusområder For direktør Gitte Grønbæk giver kongressen et godt indblik i, hvilke udfordringer og muligheder der optager kvægbrugerne. En meget vigtig del kvægkongressen er udveksling af erfaring og viden. Også for direktør Gitte Grønbæk og de faglige medarbejdere på Videncentret for Landbrug, Kvæg. Det påpeger direktøren oven på en veloverstået kongres. Når man snakker med folk på kongressen, er det en uvurderlig inspiration til årets arbejde både for mig og for de faglige medarbejdere på Videncentret, lyder det fra Gitte Grønbæk, der bemærker, at man ikke skal underkende det sociale element på kongressen, da videns- og erfaringsudvekslingen flyder i en lind strøm både på de faglige indlæg og i pauserne. Vand- og naturplaner fylder Politisk er hun ikke i tvivl om, at implementeringen af vand og naturplaner, manglende miljøgodkendelser, kontrol og bureaukrati og omlægningen af EU s landbrugsstøtte er områder, der optager kvægbrugerne meget. Og så er finansiering helt afgørende. Så både mulighederne for finansiering og generelle rammebetingelser er noget, vi fortsat vil have skarpt fokus på, ikke mindst i forbindelse med Naturog landbrugskommissionens arbejde, lover Gitte Grønbæk. Hvis du har bud på områder, som efter din mening trænger til fagligt fokus, er du velkommen til at kontakte direktør Gitte Grønbæk på eller Vinder af en middag for to Blandt de, der evaluerede kongressen, har vi udtrukket vinderen af en middag for to. Det blev: Lars Bebe, Bolteskov ved Ringe 2 Kvæg Nyt nr. 05 /12

3 Krydsningsfrodighed og raceavl kan gå hånd i hånd For de, der ikke vil slippe renavlen, men gerne hente gevinsten ved krydsningsfrodighed, er Kombi-Kryds løsningen. Krydsningsfrodighed kan give ca kr. mere i dækningsbidrag pr. årsko. For en del kvægbrugere afholder kærligheden til avlsarbejdet og til en bestemt race dem imidlertid fra at åbne stalddøren for krydsninger og for den gevinst, det medfører. For dem, kan Kombi-Kryds være løsningen. Specialkonsulent i avl, Morten Kargo forklarer, at ideen bag Kombi-Kryds er, at man bibeholder den bedste tredjedel af besætningen som en renracet kerne. I kernen anvendes kønssorteret sæd (KSS). Til de bedste bruges sæd af egen race, så kernen opretholdes. Til de ringeste bruges KSS af en anden malkerace. Herved fås krydsningsdyr (tokryds), som insemineres med KSS af en tredje malkerace, hvorved vi får såkaldte trekryds. Både to- og trekryds udtrykker den fulde krydsningsfrodighed. Som følge af den intense brug af KSS på de renracede dyr og på tokryds, får man et tilstrækkeligt antal hundyr til, at trekryds-hundyrene kan insemineres med kødkvægssæd med rigtig gode slagtedyr til følge. På den måde kombineres fordelene ved renavl og krydsningsavl, siger Morten Kargo. Interessen vokser Selv om der er langt til New Zealandske tilstande, hvor over en tredjedel af alle køer er krydsninger, mærker Viking Danmark dog en voksende interesse for krydsningsavl herhjemme. En af dem, der har kastet sig over Kombi-Kryds, er kvægbruger Henrik Pedersen fra Tim. Han var træt af bøvl med køernes holdbarhed. Klov- og lemmeproblemer drillede, og han ville gerne have en mere robust ko. Jeg kigger mere på dækningsbidrag pr. ko end på køernes farve, så jeg havde egentlig ikke de store betænkeligheder ved at kaste mig ud i krydsningsavl, fortæller Henrik Pedersen. Hans erfaring er, at Kombi-Kryds kræver meget styring, men samtidig er han glad for at få del i krydsningsfrodigheden samtidig med at han bevarer en kerne af renracede RDM og DH-dyr med et højt genetisk niveau. Reproduktion og yversundhed Der er især er meget at hente på de funktionelle egenskaber som reproduktion, kælvningsevne, holdbarhed og yversundhed. På kongressen fremviste Morten Kargo tal, der viser, at vi, med de racer, vi har til rådighed, kan opretholde en ydelse hos krydsningsdyrene på niveau med Holstein samtidig med, at de funktionelle egenskaber er på et højere niveau end hos Holstein. Man kan hente meget mere information om krydsningsavl på Her finder man også navne og telefonnumre på kvægbrugere, der gerne giver deres erfaringer med krydsningsavl videre. Ydelsen hos krydsningsdyr kan holdes på niveau med Holstein samtidig med, de funktionelle egenskaber er på et højere niveau end hos Holstein. Foto: Poul Bech Sørensen. Dieselforbruget sladrer om vedligeholdelsesomkostningerne Et højt dieselforbrug betyder oftest også høje omkostninger til vedligeholdelse af maskinparken. Sæt vedligeholdelsen i system eller få en serviceaftale, lyder opfordringen. Pløjer du med mere end otte km i timen, synker det hastigt i dieseltanken og slider unødigt meget på ploven. Et højt dieselforbrug og stort slid er også resultatet, hvis du fx harver dybere end nødvendigt, eller køre gylle ud i et overfriskt tempo. Det er budskabet fra maskinrådgiver Karl Jørgen Nielsen, KJN Maskinrådgivning. Han fortæller, at et gennemsnitligt kvægbrug har et dieselforbrug på ca l./ha. Ligger du over det, kan det formentlig give en besparelse på såvel diesel- som vedligeholdelseskontoen at tage arbejdsmetoderne op til overvejelse. Forebyg skaderne Ved at sætte almindelig vedligehold som smøring og olieskift i system, kan man forebygge en del dumme slitageskader og spare på vedligeholdelsesomkostningerne, lyder rådet fra Karl Jørgen Nielsen. Vi kender nok alle, at vi ikke helt ved, hvornår en maskine blev smurt sidst men tænker, at det går nok også i dag, siger han med et smil. For at undgå at det almindelige vedligehold bliver glemt, anbefaler han, at man til hver maskine har et skema over hvornår, der er gjort hvad. Et sådan skema bør blandt andet indeholde et felt for tjek af motorolie, tjek af hydraulikolie, smøring, tjek af dæktryk, vask, stramning af diverse kæder, skift af batteri samt hvem, der har udført servicen. Det sikrer systematik og betyder, at der er en, der har ansvaret. På den måde får du styr på den almindelige vedligehold, og det er rigtig godt, lyder det fra maskinrådgiveren. Husk staldteknikken På et kvægbrug er det ikke unormalt, at cirka halvdelen af vedligeholdelsesomkostningerne går til markmaskiner og halvdelen til staldteknik som strømaskiner, skraberobotter og malkeanlæg. Derfor er systematik omkring almindelig vedligehold selvsagt lige så vigtigt for staldteknikken som for traktorer og læssemaskiner, og staldteknikken bør derfor også have et skema til at sikre systematik i vedligeholdelsen. Karl Jørgen Nielsen oplyser, at dem med de laveste vedligeholdelsesomkostninger er kendetegnet ved: En enkel maskinpark, systematisk vedligeholdelse, maskiner med automatisk smøring, overblik over vedligeholdelsesomkostninger og en bevidst udskiftningsstrategi. Overvej en serviceaftale Hvis hverken du, eller andre på bedriften, dybest set finder det interessant at bruge tid i værkstedet på almindelig vedligehold, kan det, ifølge Karl Jørgen Nielsen, være en god ide at overveje en serviceaftale på maskinerne. Der er eksempler på, at man kan aftale en fuld serviceaftale ekskl. dæk, på en traktor på hk for kr./time, og det, tror jeg, kan være godt givet ud, hvis du hellere vil koncentrere dig om køerne og stalden. Det vil også øge gensalgsværdien, når maskinerne skal sælges som brugte, påpeger han. Se eksempler på skemaer i Karl Jørgen Nielsens PowerPoint show på Kvæg Nyt nr.05/12 3

4 Foto: Tokild Birkmose Biogas er meget andet end energiproduktion Det er de indirekte fordele, som eksempelvis bedre kvælstofudnyttelse, der driver værket hos kvægbrugere med biogasanlæg. Udnyttelsen af kvælstof i afgasset kvæggylle er væsentligt højere end i ikke afgasset gylle. Og det er nok det, som de fleste landmænd med biogasanlæg er gladest for. Sådan lød udmeldingen fra seniorkonsulent Torkild Birkmose, AgroTech, da han skulle gøre rede for, hvorvidt biogas er en fordel på kvægbrug. Hans overordnede konklusion var, at der indtil videre nok ikke er mange kvægbrugere, som har tjent på biogasanlæg, men at det netop er de indirekte fordele, som skal drive værket. Biogasproduktion er nemlig meget andet end energiproduktion. Ifølge Torkild Birkmose skal et anlæg hvile på tre ben: Det skal producere energi, være en fordel for landbruget og være en fordel for klimaet og miljøet. Hvis det ene ben mangler, vælter ideen, lød det fra Torkild Birkmose Fordele for samfundet For samfundet er der store fordele i biogas. Afgasning af gylle er en meget effektiv måde at reducere udledningen af drivhusgasser på, og det er samtidig en af de billigste måder. Derfor var det også den tidligere regerings målsætning, at op til 50 pct. af husdyrgødningen skal anvendes til energi i I øjeblikket er tallet 5 pct. Vi bruger jeres passion i vores salg Når Arlas sælgere skal sælge mærkevarer til en høj pris ude i verden, bruger de blandt andet kvægbrugernes hygiejniske og dyrevenlige produktion som salgsargument. Verdens forbrugere efterspørger i stigende grad kvalitetsprodukter og vil gerne betale en høj pris. Men ifølge senior vice President, Steffen Andersen, Arla, fokuserer mange detailkæder entydigt på pris og shopper rundt mellem leverandører i ly af deres egne mærker, såkaldte private labels. Det betyder, at de kan skifte indholdet i deres vare afhængig af hvilken leverandør, der kan give dem den billigste pris. Men der er også et kæmpe marked for mærkevarer med super kvalitet og god smag. Det skal vi udnytte, fortalte Steffen Andersen. Det gør Arla ved at deres sælgere rundt om i ver- Fordele for landbruget For landbruget er der ifølge Torkild Birkmose flere fordele ved biogasproduktion. Som nævnt er kvælstofudnyttelsen væsentligt bedre for afgasset gylle. Det skyldes, at indholdet af plantetilgængeligt ammoniumkvælstof stiger ved afgasning. Dermed er der mulighed for at få et højere høstudbytte eller en besparelse på kvælstoffet i handelsgødning. Ved at reducere mængden af handelsgødning reduceres desuden risikoen for nitratudvaskning. En anden fordel er reduktion af lugtgener. Undersøgelser viser, at afgasning reducerer koncentrationen af visse lugtstoffer efter udbringning med helt op til pct. Reduktion af lugtgener giver naturligvis goodwill i lokalmiljøet samtidig med, at det giver et godt grønt image, forklarede Torkild Birkmose. Endelig betyder opvarmningen i biogasanlægget, at afgasset gylle er fri for sygdomsfremkaldende bakterier og ukrudt. den har et indgående kendskab til Arlas produkter helt ude fra primærproduktionen. Når de kender jer, jeres produktion og mærker jeres begejstring, begejstres de selv og kan vække et behov for vores produkter hos deres købere. For eksempel bruger de jeres hygiejniske og dyrevenlige produktion i deres salgsargumenter, forklarede Steffen Andersen. Arlas sælgere sørger også for at smage på konkurrenternes produkter, så de føler en ægte stolthed over den kvalitet, som Arlas landmænd og mejeriingeniører frembringer. At det kan lade sig gøre at sælge sand i Sahara, hvis man har de rigtige argumenter, illustrerede han ved, at Arla Lurpak smør sælges til en væsentligt højere pris i Australien end lokalt smør. Forbrugerne vil gerne betale for et produkt, som de forbinder med god smag og kvalitet, forklarede han. Praktikerens erfaring At der både er fordele og ulemper ved biogasanlæg blev efterfølgende understreget af mælkeproducent Tom Larsen, Gedsted, som har bygget sit eget biogasanlæg. Min første indskydelse, da jeg skulle fortælle om det her, var, at anbefale folk at holde fingrene væk, så længe politikerne ikke er mere med på at give et højere afkast. Men der er helt klart nogle fordele, lød det fra Tom Larsen. Her nævnte han bl.a., at gyllen er nem at arbejde med, og at det giver nogle muligheder for at optimere bedriften, fordi han kan gøde sine græsmarker og sin majs bedre med den afgassede gylle. Og så er de lokale glade for os, fortalte Tom Larsen, som kunne oplyse, at det lokale varmeværk aftager gassen. I øjeblikket er der 21 fælles biogasanlæg og 60 gårdanlæg i drift. Omkring 30 anlæg er i støbeskeen. De ligger ifølge Torkild Birkmose imidlertid lidt i dvale og afventer, at der bliver større politisk medvind i forhold til afregning. Stor interesse for fiberstrøelse Mange fremmødte overvejer at gå over til fiberstrøelse. Vent til vi har en afklaring fra Miljøstyrelsen, lyder rådet. En skov af grønne ja-kort røg i vejret, da der i seancen om alternativ strøelse blev spurgt, om man så fiberstrøelse som en mulighed på egen bedrift. Ifølge konsulent Anne Marcher Holm, Videncentret for Landbrug, Kvæg er det dog en god idé at tøjle begejstringen og afvente en afklaring af emissionsspørgsmålet fra Miljøstyrelsen. Vi er i dialog med Miljøstyrelsen, og vi forventer, at de officielle afprøvninger i forhold til fordampning går i gang her i foråret. Desværre kan vi ikke sige noget om, hvornår vi har en afklaring af emissionsspørgsmålet, da det også afhænger af, hvor let hele afprøvningen forløber, lyder det fra Anne Marcher. Længere liggetid med fiber Mælkeproducent Anders Nørgaard, der har 700 køer ved Holstebro, videregav sine erfaringer med fiberstrøelse. Hans grundlag er forsuret gylle og efter godt et halvt år med fiber i sengebåsene, synes han, at fordelene er klart i overtal. Først og fremmest har han løst bedriftens problem med for kort liggetid, ydelsen er steget 2,5 kg, klovsundheden er blevet bedre, og han har fået billigere strøelse. Sammenlagt skønner han, at det har forbedret dækningsbidraget pr. ko med knap kr. På minussiden er blandt andet nogle enkelte, voldsomme yverbetændelser, især i starten og så det faktum, at mere teknik betyder mere, der kan gå i stykker. 4 Kvæg Nyt nr. 05 /12

5 Kvalitetsmester 2011 blev Svend Agner Sørensen fra Haderup. Foto: Merete Martin Jensen. Kvalitetsmester Til Kvalitetsmester udnævnes den mælkeproducent, som er kommet længst under Kvægs målsætning i mælkekvalitetskampagnen: P Celletal under P Kimtal under P Ingen hæmstofuheld. Kvalitetsmester 2011 Med et gennemsnitligt celletal på knap og et kimtal på tilfaldt titlen som kvalitetsmester 2011 Svend Agner Sørensen fra Midtjylland. Kvæg Nyt besøgte Svend få dage før, han fik overrakt prisen på kongressen. Genbrug kongressen Hvis der er en udregning, du gerne vil gense, et indlæg, du ikke fik hørt eller et emne, du ikke kan få nok af, kan du få meget mere Kvægkongres på Klik blot på det indlæg, du vil vide mere om. Vinder af vin Blandt tilmeldingerne til Landmandspanelet blev vinderen af 2 flasker vin: Peter Bendix Vands, Esbjerg, Tillykke! Blikket er mildt og stemmen dæmpet og rolig. Et roligt gemyt er i det hele taget det, som møder én, da Svend Agner Sørensen tager imod for at fortælle, hvordan man opnår Danmarks bedste mælkekvalitet. En ro som Svends 28 Holsteinkøer tilsyneladende også nyder godt af på gården ved Haderup i Midtjylland: Vi har det roligt og rart sammen køerne og jeg. Vi lytter gerne til klassisk musik meget gerne Bach, fortæller Svend, som er alene på gården og passer køerne selv. Køerne tager al min tid og lidt til. Så timelønnen er lav, selvom ydelsen er høj kg EKM. Men de er også både mit arbejde og min hobby, fortæller han. Derfor er Svend også rigtig glad for kåringen som Kvalitetsmester Sundhed hele vejen rundt Kåringen er et højdepunkt for mig. Det er en rigtig rar anerkendelse af, at det går godt med sundheden og produktionen. Men du får mig ikke til at sige, at mælkekvalitet er et fokusområde for mig. For mig handler det om sundhed i bred forstand. Man skal hele vejen rundt om koen med fodring, pasning og pleje, forklarer han. Og Svends køer er virkelig sunde. Han slås hverken med klovsygdomme, salmonella eller klassiske produktionssygdomme. Han kan ikke huske, hvornår han har haft en akut yverbetændelse, og det er et halvt år siden, at han har haft dyrlægen på besøg. Sidst han havde en død ko var den 7. april Bindestald og udeliv Selv tilskriver han besætningens sundhed tre ting: En lukket besætning, hvor der ikke har været købt dyr ind siden 1985 samt kombinationen af bindestald og det, at dyrene kommer ud hver eneste dag året rundt, samt naturligvis gode malkerutiner. Bindestalden betyder individuelt opsyn og fodring og ingen mobning og tyveri. Ude får de rørt sig, slidt klovene og luftet pelsen de kommer i godt humør. Det er afstressende for dem at komme ud, lyder Svends forklaring. Men det er ikke kun køerne, der er sunde. Det samme gælder Svend selv. Jeg har faktisk ikke været syg siden 1984, fortæller han. Og hver eneste dag i al den tid er han stået op og har malket sine køer bortset lige fra to gange én uges ferie tilbage i begyndelsen af 90 erne. Mit gode helbred skyldes nok, at jeg spiser sundt og hverken rører røg eller spiritus. Men jeg drikker min gode fede mælk, smiler han. Sølvmedaljevinder Der var endnu en kandidat, der lå indenfor Kvægs målsætning i mælkekvalitetskampagnen. Derfor var der også en sølvmedaljevinder for Sølvmedaljen gik til Niels og Monika Pedersen fra Ringsted, som har et celletal på , et kimtal på og ingen hæmstofuheld. Celletallets top 10 i 2011 Erik Bruun-Sørensen, Vinderup Johan Sigh Ladegaard, Gørding Egon Nansen, Tønder Svend Erik Møller Pedersen, Grindsted Svend Agner Sørensen, Haderup Narayanananda Universal Yoga Trust Danmark, Odder Niels Pedersen, Ringsted Marcel Jacobs, Nibe Jacob Kroes, Ejstrupholm Landbrug Aize Brouwer, Ølgod Kvæg Nyt nr.05/12 5

6 Nye metoder til at finde halte køer Ryggens krumning og koens liggetid kan være med til at udpege halte køer. Dyrlæge Peter T. Thomsen, Forskningscenter Foulum, har i to forsøg afprøvet to nye metoder til at udpege halte køer. Baggrunden er, at det i dag kun er hver fjerde halte ko, der opdages, muligvis fordi en traditionel halthedsvurdering er for tidskrævende. Den ene metode går ud på at vurdere ryggens krumning, når koen fx står på opsamlingspladsen. Forsøget blev udført på 454 køer i tre besætninger, og konklusionen er, at ved udelukkende at benytte denne metode kan man finde halvdelen af alle halte køer. Det er faktisk slet ikke så ringe, når vi tænker på, at vi i dag kun finder en ud af fire halte køer, vurderer Peter T. Thomsen. Liggetiden sladrer I det andet forsøg blev liggetiden registreret automatisk med en aktivitetsmåler, og koens liggetid sammenholdt med risikoen for, at den havde en klovlidelse. Forsøget blev udført på køer fra 42 besætninger. Konklusionen er, at jo længere tid køerne ligger, jo større er risikoen for, at de er halte. Peter T. Thomsen oplyser, at en ko normalt ligger ned gange i løbet af døgnet i ca. en time hver gang. Forsøget viste, at en halt ko typisk ligger ned væsentligt længere tid ad gangen, ofte halvanden to timer. Ud fra forsøget kan vi konkludere, at for hver ti minutter ekstra hver liggeperiode varer, er der otte pct. øget risiko for, at koen har en klovlidelse, fortæller han. Ingen af metoderne finder 100 pct. af de halte køer. Men du kan bruge dem til at få øje på risikokøerne. Ved brug af den ene metode kan du få et overblik over hele besætningen i løbet af få minutter helt uden brug af teknik. Den anden metode kræver intet manuelt arbejde, men er baseret på tekniske hjælpemidler, lyder det fra Peter T. Thomsen. Med den ene metode kan du få et overblik over hele besætningen i løbet af få minutter helt uden brug af teknik. Den anden metode kræver intet manuelt arbejde, men er baseret på tekniske hjælpemidler, lyder det fra Peter T. Thomsen. Foto: Merete Martin Jensen. VIDEN - VÆKST - BALANCE KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE Landbrug & Fødevarer Kvægbrug i verdensklasse Da kongresgæsterne mandag morgen satte sig til rette med kaffe og rundstykker forud for beretningen, lå der på bordet en pjece med titlen Kvægbrug i verdensklasse. Målgruppen for pjecen er politikere, journalister, meningsdannere og i det hele taget folk uden for kvægbruget, som har interesse for vores erhverv. Pjecen kan også bruges overfor familie og venner, som ønsker mere viden om kvægbrug i Danmark anno Den er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, og kan bestilles gratis på mail: Pjecen kan også findes på >Afdelinger>Kvæg. Såleblødninger er et overset problem I mange besætninger er problemet ikke digital dermatitis, men såleblødninger. Et problem, der skal tages alvorligt, for ingen kvægbrugere har råd til at ignorere halte køer. Tag jeres mobiltelefon frem og find lommeregneren, opfordrer chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, LandboNord. Hvor mange halte køer har I i jeres besætning? De æder hver dag fire foderenheder, I ingenting får for. Gang antallet af halte køer med fire x prisen pr. fe. En halt ko mangler fire-fem kg i ydelse. Gang antallet af halte køer med fire x DB pr. kg mælk. Hvor mange køer har I mistet på grund af halthed? Gang det tal med kr., og læg de tre beløb sammen. Det er derfor, I sidder her i dag! Anne-Mette Søndergaard forstår at fange tilhørernes opmærksomhed. Og hun benytter lejligheden til at slå et slag for klovlidelsen såleblødninger. Det er simpelthen en sygdom, vi skal til at forstå. Jeg troede, jeg vidste alt om klovsundhed, og jeg så digital dermatitis overalt. Men der er masser af besætninger, hvor digital ikke er problemet, slår hun fast. Begynder med laminitis Laminitis, som to-fire måneder efter kælvning kan give såleblødninger, er en smertefuld lidelse med blødninger omkring læderhuden. Lidelsen opstår hos dyr, der rammes af flere uheldige påvirkninger samtidig, og kælvningshormonerne er én af de faktorer, som kan være med til at give laminitis. Derfor er det ofte nykælvere, der rammes. Emnet vil blive behandlet i foredrag og på kurser i klovsundhed. Anne-Mette Søndergaard illustrerer problematikken med et eksempel. Er der nogen af jer, der kender den der kælvekvie, der står og tripper i det bageste hjørne af stalden? I tænker, hva fan står hun der for? For hun er sikkert ikke engang halt. Hun har ondt. Temmelig sikkert i alle fire klove, siger hun. Hav en plan med halte dyr I rækken af løsningsforslag, nævner hun først værktøjet KlovRisk. Det gennemgår hele besætningen, så I finder ud af, hvad problemet er. Jeg ved godt, hvad problemet er, tænker I sikkert. Sådan tænkte jeg også, men så prøvede jeg KlovRisk, og jeg blev klogere, indrømmer Anne-Mette Søndergaard. Sluttelig maner hun til eftertanke i forhold til halte dyr i skånehold. Hvor mange har I i skånehold, som I ikke har en plan med? I retning af Hun går der, til hun bliver bedre. Det er simpelthen ikke i orden dyrevelfærdsmæssigt. I skal tage stilling til, hvornår hun skal være frisk igen, og hvad der ellers skal ske, lyder det fra Anne- Mette Søndergaard, før hun stille spørger: Hvor mange af jer fik over kr. på lommeregneren? Hvor mange skoledrenge kan I ansætte til at spule klove for det? Og hvor mange gange kan I ringe til klovbeskæreren? 6 Kvæg Nyt nr. 05 /12

7 For mange køer hviler for lidt Dobbelt så mange køer på sand som på madrasser var i stand til at lægge sig inden for et halvt minut. Foto: Anne Marcher Holm. For lille seng, for hård madras, for lang ventetid på malkning eller kø ved foderbordet. Mange faktorer kan gøre det svært for koen at få hvilet nok, og det går ud over ydelsen. De køer, der ligger mest, yder mest. Men ikke alle køer får lejlighed til at ligge tilstrækkeligt. Det viser resultatet af en undersøgelse, hvor konsulent Anne Marcher Holm, Videncentret for Landbrug, Kvæg og bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO, DLBR Kvægstalde, gennem en periode har observeret køernes adfærd henover døgnets 24 timer i hhv. malkestalde og robotstalde. Behovet for hvile afhænger af ydelsesniveau. Jo højere ydelse, jo større behov for hvile. Men ved høj ydelse er der også lang ædetid og længere malketid - og hvis staldindretningen så ikke er optimal, får koen simpelthen ikke hvilet nok. En ordentlig seng Som tommelfingreregel bør en ko bruge mindst ti timer på at hvile. Men for næsten en tredjedel af køerne i undersøgelsen lykkedes det ikke. Den korteste hviletid blev observeret i de besætninger, som havde for korte senge. I det hele taget er velindrettede senge ifølge de to konsulenter et must, for at koen får hvilet tilstrækkeligt. Et blødt leje gør det lettere for koen at lægge og rejse sig, hvilket hun også har behov for i selve hvileperioden, når hun skal ændre stilling. Og her viste undersøgelsen, at sand var det bedste. Dobbelt så mange køer på sand som på madrasser var i stand til at lægge sig inden for et halvt minut. Sørg for god ædeplads Hvis man skal bruge lang tid på at æde, bliver der mindre tid til hvile. Og det er virkeligheden for mange køer. Køer er flokdyr, og det betyder, at når der udfodres, vil de gerne æde sammen. Men det kan være svært at komme til for de svage køer især, hvis der ikke er én ædeplads pr. ko. Observationerne viste kø ved foderbordet, og at mange køer gik forgæves, når de gerne ville æde. Derfor lød anbefalingen på én ædeplads pr. ko også i robotstalde. Desuden skal der være foder tilgængeligt 24 timer i døgnet. Undgå ventetid ved malkning Mange køer spilder tid, når de venter på at blive malket. Det gælder både i malke- og robotstalde. Der er eksempler på køer, som står og venter i op til otte timer. Og ofte er det de samme køer de fede og de halte, der venter. Ifølge Anja Juul Freudendal bør køer i malkestald ikke stå mere end én time på opsamlingspladsen. Derfor skal man tænke i holdopdeling i malkestalde. I robotstaldene var det især i stalde med styret kotrafik, at der blev spildt tid på at vente. De mange køer på opsamlingspladsen på samme tid gjorde det svært for køerne at få ad- Rift om de geniale ideer Fra foderskubbere til medarbejdermassage. De geniale ideer spændte vidt. Der var rift om pladserne i det store lokale med plads til 350 tilhørere. Rigtig mange ville gerne have nogle geniale ideer med hjem til bedriften. Og der var nok at komme efter. Konsulent Vibeke Fladkær Nielsen præsenterede knap 40 geniale ideer, som hun havde samlet ind fra opfindsomme kvægbrugere. Og mangfoldigheden var stor: Klip af halen efter klovbeskæring, så beskæring er tydelig, anordning til at rulle plastic af stakken, gummistøvleophæng med størrelse og navn (så blev det også tydeligt, hvem der var mindre god til at vaske støvlerne), gammel Jydeland-fodervogn lavet om til mælkevogn og medarbejdermassage hver 14. dag. De fleste af ideerne kan udføres for ganske få penge. Find dem på gang til robotten. Der blev observeret ventetid på op til to en halv time i form af ståtid og cirkuleren rundt på opsamlingspladsen. Og jo mere ventetid der var, jo flere køer opgav at søge til robotten og blev hængere på opsamlingspladsen. Den anbefalede løsning lød på at placere indgang og udgang fra opsamlingspladsen og indgang og udgang fra robotten forskellige steder. Sørg for sunde klove Dårlige klove betyder selvsagt, at køerne er længere om at komme igennem stalden. De hænger i længere tid på opsamlingsplads og på gangarealer. Desuden har de længere ståtid i sengebåsene og kortere ædetid. En af ideerne var fra Heino Mølholm ved Varde: En anordning til at rulle plastik af ensilagen med. Ved udendørs opbevaring af ensilagen er der altid lidt vand eller sand på plastikken, og det kan være et hestearbejde at få plastikken hevet af ensilagen. Men Heino fik en god idé. Han tog trykrullen fra halmnedmulderen og satte en hydraulikpumpe på, tog den i frontlæsseren og satte den til den tredje funktion og plastikken kan nu rulles op i løbet af ganske kort tid. Kvæg Nyt nr.05/12 7

8 Det fik jeg med hjem fra kongressen Morten Otte, Skive En stor del af at komme på kongres er at få snakket med folk. Men jeg får også noget fagligt nyt med, hver gang jeg er på kongres. Denne gang var jeg rigtig godt tilfreds med at høre om goldkofodring. Det gav stof til eftertanke, at man ikke skal overfodre, men holde et lavt foderniveau. Anders Høgild Jensen, Agroskolen Jeg fik især noget at tænke over ved at høre om koens tidsforbrug, og hvordan indretningen af stalden har stor betydning for, om koen spilder tiden især i forhold til styret kotrafik i robotstalden. Men der var mange gode indlæg blandt andet var det også spændende at høre om Kombi-Kryds. Bolette Tang Poulsen, Havndal Jeg kommer for at få inspiration til bedriften men også for at træffe andre kvinder fra landet. I det hele taget er det rart at træffe så mange ligesindede. Fagligt fik jeg det ud af det, at vi nok skal hjem og stramme op omkring smittebeskyttelse. Jeg synes, det er spændende at høre diskussionerne, selvom vi landmænd nok er lidt trætte, når vi kommer til aftenens debat. Mikael Nørby Lassen, Ribe Jeg har hæftet mig ved, at forskerne skal passe på ikke at blive for teoretiske. Det skal være noget, vi kan gå hjem og bruge i praksis. Derfor får jeg tit mest ud af at høre de indlæg, hvor der er landmandserfaringer. Denne gang er jeg blevet klogere på reduceret kraftfoder i malkerobotten. Det skal jeg hjem og prøve af. Jeg vil også arbejde med at hæve energiudnyttelsen. Torben Sønderby, Grønbjerg ved Holstebro Jeg kommer for at møde kollegerne og for at blive opdateret på ny viden. For mig er det vigtigt, at der bliver koblet økonomi på indlæggene, så jeg ved, om det kan flytte noget. Kombi-Kryds var spændende det vil jeg overveje. Det var også spændende at høre andres erfaringer med fiberstrøelse, som jeg selv bruger. Og så gav Chris MacDonald virkelig noget inspiration, som jeg kan tage med hjem og bruge i forhold til mine medarbejdere. Lad være med at tygge drøv på problemerne Ifølge Chris MacDonald er vi i høj grad selv herre over vores eget humør og velbefindende. Livet er tough, som jeg siger til Ole Henriksen, når vi holder foredrag sammen. Derfor er det fandme ikke normalt at være så positiv som dig, der hver eneste morgen vågner op og siger I love it. Sådan indledte Chris MacDonald sit foredrag, hvor han i hæsblæsende tempo kom med gode råd til, hvordan vi motiverer os selv og andre i en hverdag, hvor tingene og humøret bevæger sig i en evig sinuskurve op og ned. Og læg mærke til hvornår kurven er oppe for den går helt sikkert ned igen, lød det med et grin fra Chris MacDonald. Styr din indre dialog Først og fremmest er det vigtigt, at vi er klar over, hvor stor betydning vores indre dialog har for vores humør og velbefindende. Der er jo ingen køer, der står og tænker Gud hvor jeg håber, det bliver bedre næste år. Og det er lige præcis det, der adskiller mennesker fra dyr, lød det fra Chris MacDonald. Ifølge Chris MacDonald er det i hjernens frontallap, hele forskellen skal findes. Her er afdeling 1 online, når vi er optimistiske og tror på fremtiden. Men den er svag i forhold til afdeling 2, som er designet til at forudsige ting, som kan gå galt (kvinder har afdeling 2 online nogenlunde hele tiden). Det har været vigtigt for at overleve, men hvis der er for meget aktivitet her og vi går og tygger drøv på vores problemer hele tiden ja, så destruerer vi vores energi og motivation. Men hvad kan vi gøre? spørger Chris MacDonald. Lav din egen medicin Først og fremmest kan vi forbedre vores biologi: Motion er et af de bedste midler til at forbedre sin energi og få ro på afdeling 2, så vi ikke går og tygger drøv på problemerne. Det er godt for kemien i hjernen, fordi vi med motion producerer gode stoffer blandt andet serotonin, som er et antidepressiv. Og så er det vildt vigtigt at få søvn nok, lød rådene. Chris MacDonald understregede, at hvis man optimerer sin biologi med motion og tilstrækkeligt søvn, kan man flytte sit humør 30 pct. i forhold til det aktuelle velværeniveau. Men det er ikke kun biologien, som påvirker os. Mennesker omkring os er meget vigtige for vores humør og energi. De forkerte mennesker kan ødelægge begge dele fuldstændigt. Mennesker kan flytte vores humør med plus/minus 30 pct. Og ingen mennesker har ret til at tage håb væk fra andre, lød formaningen fra Chris MacDonald, som sluttede sin veloplagte performance med ordene: Husk, at dine tanker bliver til ord, dine ord bliver til handling, dine handlinger til vaner og dine vaner til skæbner. Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T , F Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), Lone Sylvest Søgaard, vfl.dk (red), Kirsten Marstal, Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, Grafik Chr. E. Christensen, Foto (Hvor ikke andet er nævnt) Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Tryk GP-TRYK A/S, Grenaa Annoncesalg Marlene Balle Andersen, T , Abonnement og adresseændringer Brita Jensen, T , Oplag hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN (tryk) ISSN (online). 8 Kvæg Nyt nr. 05 /12

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Torsdag den 11. november 2010 kl. 09.00 13.30 VFL, mødelokale 2 Formålet med mødet Deltagerne

Læs mere

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén. SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn

Læs mere

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 2014 vfl.dk farmtest.dk Side 2 FarmTest, Kvæg nr. 89 Køernes tidsforbrug 2014 Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 December 2014 Forfattere Anne Marcher Holm, VFL

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2010 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2010 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 På Kongshoved er der skabt en arbejdsplads med fokus på gensidig tillid, tryghed og dialog. LANDBRUGETS

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger?

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? f.eks. for at reducere kalvedødeligheden Mette Vaarst Hvorfor ændre? Konklusioner En interview-undersøgelse om kalvepasning Vigtige erfaringer Bag ændret adfærd

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2011 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2011 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2011 3 Årets prismodtagere I/S Ravninggård ved Ribe modtager Landbrugets

Læs mere

Hvad kendetegner den gode driftsleder?!

Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Anne-Mette Søndergaard Kvægrådgiver Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Mobil 21492615 E-mail: AMS@landbonord.dk 50 besætninger (25 jersey) Kendetegn på

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Gulvtypens påvirkning af klovene

Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest Kvæg nr. 74 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest nr. 74 september 2010 Forfatter

Læs mere

Indretning af stalde med stor automatisering

Indretning af stalde med stor automatisering Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer

Læs mere

Retssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE. Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter. Landbrug & Fødevarer

Retssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE. Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter. Landbrug & Fødevarer Retssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter Landbrug & Fødevarer Krydsoverensstemm Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Klovsundhedsrådgivning hvordan?

Klovsundhedsrådgivning hvordan? Klovsundhedsrådgivning hvordan? Indlæg på Dansk Kvægs klovseminarer 15. 18 og 20 maj 2009 Kenneth Krogh før 1. maj. Teamleder, Dansk Kvæg, Landscentret Efter 1. maj. Chefdyrlæge, Landbrugets Veterinære

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Til erfagruppen LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev SvineRådgivning Tlf. 9624 1881 Fax. 9624 2426 www.landbonord.dk Brønderslev, den 29. september 2015 erfa-indbydelse driftsledere, 25 law/anj

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE LELY NEWS Nr. 2 - maj 2015 www.lely.com innovators in agriculture KÆRE LELY KUNDE Lav mælkepris, frigivne mælkekvoter samt forskellige støtte- og investeringsordninger fra regeringen er noget, som giver

Læs mere

Kvægkongres 2015. Økonom Jannik Toft Andersen, SEGES Antropolog Tenna Holdorff Christiansen, SEGES LÆR AF DE BEDSTE

Kvægkongres 2015. Økonom Jannik Toft Andersen, SEGES Antropolog Tenna Holdorff Christiansen, SEGES LÆR AF DE BEDSTE Kvægkongres 2015 Økonom Jannik Toft Andersen, SEGES Antropolog Tenna Holdorff Christiansen, SEGES LÆR AF DE BEDSTE LÆS SELV RAPPORTEN PÅ www.arbejdsplan.kvaeg.dk BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET LÆR AF DE BEDSTE

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING,

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, Sand i båsene Jehan Ettema, SimHerd A/S, juni 2016 Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se herned ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, i dette tilfælde skal du blot

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Velkommen til Lely Consumables

Velkommen til Lely Consumables Velkommen til Lely Consumables - fokus på klovpleje www.lely.com innovators in agriculture Fokus på klovpleje Udtrykkene Det er bedre at forebygge end at helbrede og Rettidig omhu beskriver meget godt,

Læs mere