Dagsorden AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142,

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd By- og Landskabsudvalget Mødet den kl Mødelokale 142,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Status budget Mølholm, Landingsplads for lægehelikoptere. Kommuneplantillæg med miljørapport (VVM og MV) og Lokalplan (2. forelæggelse). 4 Vestre Bådehavn, Boliger. Kommuneplantillæg (2. forelæggelse) 9 5 Nibe, Sygehusvej 14, Boliger. Kommuneplantillæg og Lokalplan (2. forelæggelse) 6 Øster Hassing Kær, opstilling af vindmøller. Opsamling på fordebat Vestpieren, Boliger ved Færgevej, Hals. Startredegørelse 25 8 Lokalplanlægning - forenkling og udvikling 28 9 Nørresundby. Butikker i Løvvangsområdet Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet, 6. pulje Orientering fra Plan og Udvikling Orientering fra Trafik og Veje Høring - Aalborg Kommunes Frivillighedsstrategi Orientering fra Park og Natur Orientering fra Byggeri og Digital Service Ekspropriation af arealer til etablering af ny offentlig adgangsvej til fugletårn ved Tofte Sø, Lille Vildmose 18 Orientering om status på Stigsborg Havnefront Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Evaluering af By- og Landskabsudvalgets arbejde Godkendelse af referat

3 Tid Torsdag 5. februar 2015, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Jens Toft-Nielsen, John Gregers Nielsen, Rose Marie Sloth Hansen, Mariann Nørgaard, Christian Korsgaard, Hans Henrik Henriksen, Kirsten Algren Direktør Christian Bjerg, Jurist Bettina Vitnes Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden kl Side 1 af 159

5 Punkt 2. Status budget By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets orientering status på budget kl Side 12 af 259

6 Sagsbeskrivelse Den første økonomiske opfølgning på budget 2015 kommer til Magistrat og Byråd i maj Den sag er en orientering af By- og Landskabsudvalget om drifts- og anlægsbudget på By- og Landskabsforvaltningens område, som det er udmøntet i forlængelse budgetvedtagelsen. Bilag - Oversigt over budget 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område. Bilag eftersendes. kl Side 23 af 259

7 Punkt 3. Mølholm, Landingsplads for lægehelikoptere. Kommuneplantillæg med miljørapport (VVM og MV) og Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. kl Side 14 af 59

8 Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (oktober 2014), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 6. februar 2014 (punkt 4). Magistratens møde 10. februar 2014 (punkt 8) Byrådets møde 24. februar 2014 (punkt 6) 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 2. oktober 2014 (punkt 3). Magistratens møde 20. oktober 2014 (punkt 6). Byrådets møde 27. oktober 2014 (punkt 1). Forslagene har været offentliggjort i perioden 3. november til og med 29. december Formål Formålet med planlægningen er at kunne etablere en landingsplads for læge- og militærhelikoptere (heliport) ved Mølholmsvej i Mølholm. Landingspladsen indrettes 300 meter vest for Renseanlæg Vest, på et areal ejet af Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Landingspladsen skal eksistere i ca. 8 år indtil Universitetshospitalet i Aalborg Øst er etableret. Herefter nedlægges den. Landingspladsen skal erstatte den eksisterende ved Ralvej øst for Friluftsbadet. Den skal benyttes i forbindelse med HEMS-operationer (Helicopter Emergency Medical Service), der er en del af den landsdækkende ordning til transport af patienter med lægehelikoptere, som udføres af både lægehelikoptere (EC135) og militærhelikoptere (EH101). Den skal kunne beflyves 24 timer i døgnet og forsynes med belysning (lysfyr ca. 1 meter høj), vindpose (3 meter høj stander), brandsluknings- og redningsudstyr, afmærkningslys, elskab og skiltning. Landingspladsen består af et befæstet areal, med en diameter på 23 meter og en sikkerhedszone (for flysikkerhed) med en diameter på 46 meter. Sikkerhedszonen vil henligge som klippet græs. Der etableres ikke tankanlæg eller anden form for bebyggelse i tilknytning til pladsen. Det forventes, at landingspladsen årligt vil blive benyttet ca. 100 gange af lægehelikoptere og ca. 100 gange af Flyvevåbnets helikoptere, fordelt med ca. 75 % om dagen og ca. 25 % om natten. MV Miljøvurdering af planer og programmer Da kravene til indholdet i en miljøvurdering (MV) er stort set identiske med kravene til en VVM-redegørelse (se næste afsnit), har der været offentliggjort en fælles miljørapport for MV og VVM Landingsplads for lægehelikoptere, Mølholmsvej, Aalborg. Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Se også ovenstående afsnit om Miljøvurdering (MV). VVM-tilladelse Planerne er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet bilag 1, pkt. 7b vedr. Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse. kl Side 25 af 59

9 Byrådets endelige godkendelse af planerne betyder, at der gives VVM-tilladelse til at etablere helikopterlandingspladsen. Tilladelsen gives på baggrund af VVM-redegørelsen. Kommuneplanen Området er omfattet af følgende retningslinjer fra kommuneplanen: Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning Nye erhvervsområder Grøn-blå struktur Øvrige landområder Rekreative ruter Økologiske forbindelser Barrierer for dyre- og plantelivet Område A Det nære kystlandskab Støj Tekniske anlæg i kystnærhedszonen. Det er vurderet, at projektet ikke er i strid med retningslinjerne og dermed ikke hindrer opfyldelsen af målsætningerne for området, bl.a. fordi der er tale om et midlertidigt anlæg (ca. 8 år). Projektet er derimod ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme 3.4.A1, der udlægger området til rekreative formål, naturbeskyttelse, landbrug (ekstensiv) og oplagsvirksomhed (kun udlæg af slam/sand og kun i område afgrænset hertil i lokalplan ). Med kommuneplantillæg tilføjes retningslinje 13.9 til kommuneplanen (som følge af VVM-pligt) og rammeområde 3.4.A1 justeres, så det bliver muligt at etablere en landingsplads til helikoptere ved Mølholmsvej til brug for HEMS-operationer. Kommuneplantillægget forventes ændret, når der ikke længere er brug for landingspladsen, formentlig om ca. 8 år, hvor Universitetshospitalet med egen helikopterlandingsplads står færdig i Aalborg Øst. Lokalplan og Området er omfattet af en gældende lokalplan , Renseanlæg ved Norden, fra Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål som renseanlæg, slamdeponeringsanlæg, rekreative formål samt erhvervsformål (råstofindvinding). Lokalplanen aflyses ikke, og er fortsat gældende. Lokalplan forventes aflyst, når der ikke længere er brug for pladsen, formentlig om ca. 8 år, hvor Universitetshospitalet med egen helikopterlandingsplads står færdig i Aalborg Øst. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelse: 1. Søfartsstyrelsen 1. Bemærkning fra Søfartsstyrelsen om, at det i planerne omtalte 1 m høje lysfyr til guidning af helikoptere til landingspladsen ikke må genere eller vanskeliggøre sikker sejlads på Limfjorden. Svar: Taget til efterretning. Problematikken er efterfølgende vendt med Søfartsstyrelsen. Styrelsen forventer ikke umiddelbart, at lysfyret vil være et problem. Viser det sig alligevel, at der opstår gener i forhold til sejlads på fjorden, har Søfartsstyrelsen mulighed for at angive lysfyret på søfartskortet. Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i planerne. kl Side 36 af 59

10 kl Side 47 af 59

11 Bilag: By- og Landskabsudvalget Tillaeg politisk behandling.pdf pdf VVM_redegorelse_Heliport.pdf 1_Bemærkning Søfartsstyrelsen.pdf kl Side 58 af 59

12 Punkt 4. Vestre Bådehavn, Boliger. Kommuneplantillæg (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. kl Side 19 af 359

13 Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (oktober 2014), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 17. september 2014 (punkt 4). Magistratens møde 29. september 2014 (punkt 3). Byrådets møde 6. oktober 2014 (punkt 1). Forslaget har været offentliggjort i perioden 15. oktober til og med den 10. december Formål Formålet med kommuneplantillægget er at åbne op for muligheden for at placere selvstændige boliger på 1. sal for Bådehavnsvej 11, 13 og 15. Der ændres kun på anvendelsen. De bebyggelsesregulerende bestemmelser for området fastholdes uændret. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Området ved Vestre Bådehavn har et unikt maritimt miljø med blandede erhvervs- og fritidsfunktioner. I dag er området udlagt til et blandet bolig- og erhvervsområde. Dog kun med mulighed for at placere selvstændige boliger på 1. sal i området ved pieren mellem Vestre Bådehavn og Skudehavnen. En udvidelse af området, hvor indenfor der kan etableres selvstændige boliger på 1. sal, vurderes ikke at ændre områdets karakter. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelse: 1. Aalborg/Nørresundby Fritidshavne 1. Bemærkning fra Aalborg/Nørresundby Fritidshavne vedrørende ønsker om servicebetonede bygninger. De ønsker: 1. Udbygning af bådehuse på sporristen i Vestre Bådehavn, 2. Opførsel af servicebygning med havneadministration og havnekontor, 3. Opførsel af Klubhus/ Servicebygning med dommerhus i forbindelse med kapsejladser, 4. Opførsel af grejhuse, 5. Udbygning af Sejlklubben Limfjordens klubhus er på planlægningsstadiet, 6. Udbygning af mastehus er under sagsbehandling til byggetilladelse og 7. I Skudehavnen på Sydkajen tænkes opført en søjlekran 20 t. til optagning af både. Svar: Taget til efterretning. Kommuneplanrammen er ikke til hinder for, at de fremsatte ønsker kan gennemføres. kl Side 210 af af 359

14 Bilag: By- og Landskabsudvalget Tillaeg politisk behandling.pdf Bemærkning til KP-tillæg fra Aalborg-Nørresundby Fritidshavne.pdf kl Side 311 af af 359

15 Punkt 5. Nibe, Sygehusvej 14, Boliger. Kommuneplantillæg og Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. kl Side 12 af af 559

16 Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag september 2014, er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 27. juni 2013 (punkt 5) 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 12. august 2014 (punkt 3) Magistratens møde 25. august 2014 (punkt 7) Byrådets møde 8. september 2014 (punkt 10) Forslagene har været offentliggjort i perioden 17. september til og med 12. november Formål Formålet med kommuneplantillæg er at ændre anvendelse fra offentlige formål til boligformål. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelsen af en etageboligbebyggelse i området, der tidligere har været benyttet af Nibe Sygehus. Lokalplanen skal sikre, at der kan opføres bebyggelse op til 3 etager, og at bebyggelsen arkitektonisk tilpasses den attraktive og synlige placering. Derfor stilles der i lokalplanen krav om, at bebyggelsen opføres i et enkelt og nutidigt formsprog. Området holdes åbent og parklignende med spredt beplantning, og det skal sikres, at der er adgang igennem lokalplanområdet, så man kan komme til den offentlige sti, Over Sønderbakken. Stien ligger på kanten af istidsskrænten og er en central stiforbindelse for området. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Nibe udgør et af fokusområderne i kommuneplanens hovedstruktur som en af 11 oplandsbyer udvalgt med særlig byvækstpotentiale. Kommuneplanens hovedstruktur beskriver bl.a., at byudviklingen i Nibe tilrettelægges med henblik på byfortætning og skabelsen af et centralt byområde med blandede byfunktioner. Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, som vil bidrage til dette. Endelig ligger der et stort potentiale i en løbende omdannelse af hele byfronten, som omfatter områderne mellem den gamle del af byen og fjord- og havnearealerne. Tanken er at få skabt en mere ensartet byfront, hvor de karakteristiske strandengsarealer bliver styrket som et gennemgående element, ligesom sigtelinjerne mellem byen og fjorden bliver genskabt og styrket. Dette vil sammen med en omdannelse af de gamle erhvervsområder til primært boligbebyggelse åbne byen mod fjorden og medvirke til at genskabe forbindelserne mellem byen og fjorden. Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 10.1.O2 Sygehusvej, sundhedscenter, materielgård mm. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. kl Side 213 af af 559

17 Lokalplan nr. L85 Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan nr. L85, Nibe Sundhedscenter, Offentlige formål og liberale erhverv samt boliger i sin helhed. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Elizabeth Arkin, Søndergade 34, 9240 Nibe 2. Anna-Magrethe Nicholajsen og Ole Nicholajsen, Søndergade 43D, 9240 Nibe m.fl. 3. Bodil Juul Nielsen, Koldsmindevej 17, 9240 Nibe m.fl. 4. Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Forsyning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 5. Ingegerd Østergaard, Nørregade 20, 9240 Nibe 6. Karen og Jan Dalsgaard, Nørregade 28, 9240 Nibe Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor. Bebyggelsens omfang, placering og fremtræden (indsiger 1-3 samt 5-6) Ændring af formuleringen i lokalplanteksten vedrørende kloakering (indsiger 4) Bebyggelsens omfang, placering og fremtræden Indsigelse fra 1. Elizabeth Arkin, 2. Anna-Magrethe Nicholajsen og Ole Nicholajsen m.fl., 3. Bodil Juul Nielsen m.fl., 5. Ingegerd Østergaard, 6. Karen og Jan Dalsgaard som ønsker, at den fremtidige bebyggelseshøjde reduceres af hensyn til den visuelle påvirkning af kystlandskabet samt tilpasningen til områdets øvrige bebyggelse, herunder indbliksgener. Desuden udtrykkes der bekymring for, at den fremtidige bebyggelses omfang og fremtræden vil påvirke byens særpræg og særlige karakter negativt. Svar: Delvis imødekommet. Forøgelsen af etageantallet og den valgte bebyggelsesstruktur har til formål at sikre stedets særlige karakter den attraktive udsigt fra toppen af istidsskrænten over Limfjorden og Nibe-bredning. Ved at disponere området med en punktbebyggelse i op til 3 etager, frem for en tæt-lav bebyggelsesstruktur i op til 2 etager, sikres der ubebyggede arealer mellemrum i bebyggelsen som giver mulighed for visuelle forbindelser mod Limfjorden fra Sygehusvej. Bebyggelsens højde, set fra kystsiden, er endvidere medvirkende til at tydeliggøre terrænforskellen mellem strandengen og landskabet ovenfor istidsskrænten, og forstærker hermed aflæsningen af det landskabelige forløb. Den fremtidige bebyggelse placeres i områdets østlige del, hvorved der gives størst mulig afstand til bebyggelsen nedenfor istidsskrænten, Søndergade, som herved kun vil blive minimalt påvirket i forhold til eventuelle indbliksgener. Med en placering udenfor Nibes gamle bykerne som her afgrænses af istidsskrænten, i et byområde med blandede bebyggelser af varierende arkitektur og struktur, vurderes det samlet set, at der kan opføres bebyggelse i op til 3 etager med en nutidig arkitektur, uden at byens særpræg og særlige karakter påvirkes negativt. Der henvises endvidere til visualiseringerne i lokalplanen som viser, hvordan bebyggelsen indpasse omgivelserne og den særlige beliggenhed. Ændring af formuleringen i lokalplanteksten vedrørende kloakering 4. Indsigelse fra Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Forsyning, som ønsker tekst vedrørende kloakering i lokalplanen ændret til: Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan, hvor det er angivet som fælleskloakeret i status og separatkloakeret i plan. Ny bebyggelse skal derfor separatkloakeres. kl Side 314 af af 559

18 Svar: Imødekommet. Teksten er ændret i henhold til indsigers ønske. kl Side 415 af af 559

19 Bilag: By- og Landskabsudvalget Samlet PDF af indsigelser mod Lokalplanforslag pdf Tillaeg politisk behandling.pdf _Endelig.pdf kl Side 516 af af 559

20 Punkt 6. Øster Hassing Kær, opstilling af vindmøller. Opsamling på fordebat By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, miljøvurdering og lokalplan for opstilling af vindmøller ved Øster Hassing Kær. kl Side 17 af af 859

21 Sagsbeskrivelse På baggrund af debatfolderen Deltag i debatten nye vindmøller ved Øster Hassing Kær (jf. BLU-mødet 6. november 2014, pkt. 2) blev der i perioden 17. november 15. december 2014 afholdt fordebat. Kommunen modtog 12 henvendelser, som er gennemgået nedenfor. Desuden blev der den 26. november 2014 afholdt informationsmøde om projektet i Gandrup, hvor der var ca. 50 deltagere. Input fra informationsmødet og de henvendelser der er indkommet i debatfasen, vil indgå i det videre planarbejde. 1. Chris Roesdahl, Bollen 36, 9362 Gandrup 2. Christian August, Nørengen 38, 9362 Gandrup 3. Christian August, Nørengen 38, 9362 Gandrup 4. Karen Mygind Strandgaard, Houvej 289, 9362 Gandrup 5. Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg 6. Naviair, Naviair Allé 1, 2770 Kastrup 7. Fris Geller, Hedegårdsvej 20, 9362 Gandrup 8. Christian August, Nørengen 38, 9362 Gandrup (m. underskrift fra 14 borgere) 9. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring 10. Frank Chr. Andersen, Hedegårdsvej 28, 9362 Gandrup 11. Vibeke og Claus Raun, Hedegårdsvej 22, 9362 Gandrup 12. Laust Sørensen og Camilla Olsen, Vester Hedensvej 30, 9362 Gandrup Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Chris Roesdal vedrørende konsekvensen af nærheden til Teglværkssøerne. Mener at de nye høje vindmøller tæt på Teglværkssøerne vil være en katastrofe for det enestående stykke natur og åndehul for mennesker, dyr og fugle. Projektet bør stoppes omgående, da de eksisterende vindmøller er slemme nok. Svar: Ikke imødekommet. Byrådet har i kommuneplanen udpeget Øster Hassing Kær til et af de områder, hvor der er mulighed for at udskifte eksisterende vindmøller med nye og større møller. Men det skal ske på en måde, der varetager interesserne i forhold til beboelser, landskaber og dyreliv. Der vil i det videre planarbejde blive redegjort for vindmøllernes påvirkning i forhold til området ved Teglværkssøerne. Det gælder både i forhold til den visuelle og landskabelige oplevelse af vindmøller fra området ved Teglværkssøerne og i forhold til de påvirkninger der er i forhold til mennesker og dyr. 2. Indsigelse fra Christian August vedrørende forslag til alternativ placering. 6 nye 150 meter høje vindmøller vil belaste ca. 18 beboelser i området med væsentlig større støj end fra de nuværende møller, ligesom skyggeforholdene vil blive forværret. Foreslår alternativ placering med to rækker af tre møller med en placering tilsvarende de 2 eksisterende rækker vindmøller. Mener det vil give mindre støj og skyggepåvirkning til ca. 18 beboelser. Visuelt har beboerne vænnet sig til de nuværende møllers placering i landskabet, så de nye møller vil visuelt bare overtage deres plads. Svar: Delvis imødekommet. Et af udgangspunkterne for kommunens vindmølleplanlægning er at opstille møllerne på én ret linje. Baggrunden for det er, at det i forhold til den landskabelige påvirkning belaster mindst at have vindmøller på én ret linje. Det er nemmere at opfatte sådan et mønster i landskabet og det giver dermed et mere roligt landskab end en gruppe af møller i flere rækker. En anden parameter er at sikre en løsning der påvirker færrest mulige nabobeboelser. Der er ikke lavet konkrete beregninger på om det i forhold til afstands-, støj- og skyggekrav er muligt at placere to rækker med tre møller indenfor afgrænsningen af det eksisterende område. Dette kan afklares som en del af den videre planproces, hvor også alternative muligheder skal undersøges. Som en del af dette vil det også fremgå hvad kl Side 218 af af 859

22 støj- og skyggepåvirkningen der er ved naboejendommene om det er færre ejendomme, der bliver berørt. Men uanset hvilken løsning der er tale om, er det en forudsætning fra kommunens side, at de gældende støj-, skygge- og afstandskrav er overholdt, før der kan blive tale om opsætning af vindmøller. 3. Indsigelse fra Christian August vedrørende forslag til alternativ placering. 6 nye 150 meter høje vindmøller vil belaste ca. 18 beboelser i området med væsentlig større støj end fra de nuværende møller, ligesom skyggeforholdene vil blive forværret. Foreslår alternativ placering med to parallelle rækker af tre møller på hver sin side af Holtetvej. Mener det vil give mindre støj og skyggepåvirkning til ca. 18 beboelser. Den vestlige række placeres midt i det gamle vindmølleområde. De to rækker med stor afstand vil ikke få det til at ligne en vindmøllepark, og visuelt vil det blive harmonisk. Svar: Ikke imødekommet. Et af udgangspunkterne for kommunens vindmølleplanlægning er at samle vindmøllerne i større områder, for ikke at påvirke oplevelsen af landskabet med mange små vindmølleområder. Med det udgangspunkt er det ikke hensigtsmæssigt at opdele vindmøllerne i to selvstændige områder. Endvidere har der i 2007, i forbindelse med tidligere vindmølleplanlægning på det østligste område, været en konflikt i forhold til fugleinteresserne (kongeørne) i Hals Nørreskov, hvorfor det ikke giver mening at arbejde videre med opstilling af vindmøller på denne placering. 4a. Bemærkninger fra Karen Mygind Strandgaard vedrørende visualiseringer, mølleplaceringer og påvirkninger i nærområdet. Ønsker at der udarbejdes visualiseringer fra området ved Teglværkssøerne og fra diverse rekreative områder i Øster Hassing. Møllernes nøjagtige placering skal ske i samarbejde med lokalsamfundet. Der skal være fokus på støjmålinger hos beboere i nærområdet, så det specifikt fremgår hvilke påvirkninger der er i forhold til lyd og skygger. Er der ud fra det risiko for gener? Svar: Delvis imødekommet. I forhold til Teglværkssøerne - se besvarelse på bemærkning 1. Som en væsentlig del af det videre planarbejde vil der blive redegjort for vindmøllernes påvirkning i forhold til nabobeboelser, hvilket er både de visuelle påvirkninger såvel som støj- og skyggepåvirkninger. De lovmæssige krav som skal overholdes særligt i forhold til de støjmæssige påvirkninger vil blive sikret i det videre planarbejde. 4b. Bemærkninger fra Karen Mygind Strandgaard vedrørende bemærkninger/forslag i forhold til information og orientering om undersøgelser vedrørende helbred og værditab. Generelt ønskes mere information om hvilke målemetoder der anvendes i forhold til sundhed/gener, hvad risikoen er for helbredsproblemer, og hvilke handlemuligheder man har, hvis man får helbredsproblemer. Der henvises i den forbindelse til Hans Christian Schmidt, der har fokus på disse problematikker. Der ønskes oversigt over forløbet i sagen hvornår er hvilke beslutninger truffet? Endvidere ønskes mere lydhørhed overfor borgernes bekymringer, samt opsamling af borgernes bekymringer og besvarelse af spørgsmål i den forbindelse. Endelig ønskes undersøgelse fra Københavns Universitet vedr. værditab ved naboejendomme inddraget. Svar: Taget til efterretning. Kommunerne har nogle lovmæssige rammer at arbejde ud fra i forhold til planlægning for vindmøller - eksempelvis absolutte støjgrænser og minimumsafstand mellem vindmøller og beboelse. Fra statslig side er det vurderet, at disse rammer og krav er gode nok til at sikre en tilstrækkelig lav påvirkning hos nabobeboelser. Den igangværende helbredsundersøgelse skal medvirke til at underbygge dette for at skabe en større kl Side 319 af af 859

23 tryghed hos naboer, i forhold til de påvirkninger der er. Men uanset at dette arbejde er sat i gang, har kommunerne fået en udmelding fra staten om, at det vurderes, at de gældende regler er gode nok til at sikre en fornuftig vindmølleplanlægning. Den giver derfor ikke anledning til at indstille vindmølleplanlægningen. Den fordebat, der har været afholdt i perioden 17. november til 15. december 2014 med et informationsmøde i Gandrup den 26. november, er første skridt i processen mod nye vindmøller i Øster Hassing Kær. Med en politisk godkendelse af opsamlingen på fordebatten igangsættes næste fase med udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Hvis der ønskes yderligere information eller svar på spørgsmål, er kommunen klar til det. Det er Energinet.dk der står for processen omkring værditab. I forbindelse med en offentlig høring af et konkret planforslag vil der på et borgermødes være detaljeret information om, hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker at anmelde et krav om værditab. 5. Bemærkning fra Aalborg Stift vedrørende fokus på vindmøllernes påvirkning af de omkringliggende kirker. Placeringen af de 6 nye vindmøller er i fjernbeskyttelseszonen for Ulsted Kirke. Derudover er det nærområde for Øster Hassing Kirke og Ulsted Kirke samt mellemzone for Gåser Kirke og Vester Hassing Kirke. Da der er tale om høje vindmøller, der kan ses over store afstande, er det vigtigt at der udarbejdes visualiseringer med fokus på vindmøllernes påvirkning af de omkringliggende kirker. Visualiseringerne skal vise samspillet mellem kirker og vindmøller samt vindmøllernes som for- og baggrund for kirkerne. Svar: Imødekommet. Der vil i det videre planarbejde blive redegjort for oplevelsen af vindmøllernes påvirkning i forhold til de nærmeste kirker. Som grundlag for dette vil der blive lavet visualiseringer fra en eller flere af de nærmeste kirker ud fra en vurdering af både afstand og synlighed i forhold til vindmølleområdet. 6. Bemærkning fra Naviair vedrørende afstand til luftfartsanlæg ved Vodskov. Naviair har ved Højrimmensvej sydvest for Vodskov et luftfartsanlæg for flytrafikken, som benyttes som hjælp til lufttrafik over dansk luftrum samt til indflyvning til Aalborg Lufthavn. Afstanden til det udpegede vindmølleområde er 13,6 kilometer. Ifølge deres anvisninger betegnes området indenfor en afstand af 15 kilometer fra luftfartsanlægget som restricted area med en højdebegrænsning på 52 meter. Vindmøller i en afstand af 13,6 kilometer kan medføre en begrænsning i brugen af anlægget, hvorfor Naviair forbeholder sig ret til at komme med indsigelser eller kræve økonomisk kompensation, hvis de bliver nødt til at investere i nye luftfartsanlæg Svar: Taget til efterretning. I det videre planarbejde skal det undersøges nærmere, hvad dette afstandskrav konkret betyder for planlægningen. I en tidligere drøftelse med Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste omkring højdebegrænsninger i konkrete vindmølleområder i kommunen, har kommunen fået en tilbagemelding om, at der ikke var nogen højdebegrænsninger i området Øster Hassing Kær. Det vil sige, at der var mulighed for at opsætte vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. 7. Bemærkning fra Fris Geller vedrørende visualisering, påvirkning på Teglværkssøerne samt fugle og flagermus, afstand til nærmeste boliger og reduktion af projektet. Ønsker at der laves en visualisering fra Hedegårdsvej 20 eller 22, da disse beboelser ligger meget tæt på de nye møller for Hedegårdsvej kun 604 meter. Stiller spørgsmålstegn ved om Aalborg Kommune ønsker at gå så tæt på afstandskravet med en margen på kun 4 meter, når man ved at støj påvirker mennesker i forskellig grad med evt. sygdom til følge. Støjberegningen er kun en teoretisk modelberegning, og kan man være sikker at en efterfølgende faktuel støjmåling, når vindmøllerne er i drift, ikke overskrider grænseværdierne? Det er jo ikke altid den virkelige støj opfører sig som den beregnede, da terræn, beplantning mv. spiller ind. kl Side 420 af af 859

24 Hvilken indvirkning får vindmøllerne og særligt den vestligste på det rekreative område ved Teglværkssøerne? Både i forhold til den visuelle påvirkning og i forhold til dyre- og fuglelivet i området. Vil opsætning af vindmøllerne forhindre nogle dyre- og fuglearter i at slå sig ned i området? I vintermånederne er der store forekomster (hundredevis) af gæs og svaner. De flyver i store flokke over ejendommene Hedegårdsvej morgen og aften for at komme til deres fouragerings- og sovesteder. Hvilken indflydelse får de to vestligste vindmøller for disse fuglearter? Ligeledes er der mange flagermus på stille og rolige sommeraftener. Undersøges det og hvilken indflydelse har det på opsætning af vindmøllerne? På baggrund af bemærkningerne foreslås det, at den vestligste vindmølle ikke opsættes. Alternativt at en anden placering af vindmøllerne undersøges f.eks. to rækker i det nuværende udlagte område. Svar: Delvis imødekommet. Som en vigtig del af det videre planarbejde vil der blive udarbejdet visualiseringer for at kunne belyse og vurdere, hvilken påvirkning vindmøllerne har i forhold til beboelser og landskaber. Det gælder således både for nabobeboelser og for området ved Teglværkssøerne. I forhold til fugle- og dyrelivet (særligt flagermus) i området, skal der i det videre planarbejde undersøges, redegøres for og vurderes, hvilke påvirkninger det har at opsætte vindmøllerne. De lovmæssige rammer kommunerne har at planlægge indenfor fastsætter absolutte maksimale støjkrav for beboelser i det åbne land 42 og 44 db ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Ligeledes fastsættes et minimumskrav til afstanden mellem vindmøller og beboelser, som er fire gange møllens totalhøjde svarende til 600 meter i projektet i Øster Hassing Kær. Kommunen skal som myndighed sikre i planlægningen, at disse overordnede rammer overholdes, men kommunen har ikke lov til at lave generelle regler, som skærper disse krav. Baggrunden for det er, at det fra statslig side er vurderet, at de gældende krav er tilstrækkelige til at sikre en påvirkning ved naboer og omgivelser, som er tilstrækkelig lav. Men det er rigtigt at støj og påvirkningerne heraf opleves forskelligt fra person til person, og det er vigtigt at understrege, at selv om støjkravene er overholdt selv med en stor margin er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan høre vindmøllerne. Hvis det ved en støjmåling efter opsætning af møllerne konstateres, at støjgrænserne ikke kan overholdes, vil kommunen som myndighed sikre, at dette rettes op. Udgangspunktet for den videre planlægning er den ansøgning som kommunen har modtaget med opstilling af 6 vindmøller. De undersøgelser, redegørelser og vurderinger der skal laves i det videre planarbejde vil give et godt grundlag for at vurdere, hvorvidt der er forhold der gør, at eksempelvis den vestligste vindmølle skal tages ud af projektet eller der skal arbejdes med en alternativ opstilling. 8. Indsigelse fra Christian August (på vegne af 14 borgere) vedrørende forværrede støj, skygge og visuelle påvirkninger i forhold til eksisterende vindmøller. Støjgenerne ved beboelserne på Holtetvej og Nørengen vil blive væsentligt forværret med de nye større vindmøller, der opsættes tættere på Holtetvej end de nuværende. De vil visuelt være meget dominerende i forhold til den nuværende vindmøllepark, og skyggeforholdene vil med en tættere placering og dobbelt så store vindmøller give en væsentlig forværring. Henstiller til at de nye vindmøller ikke placeres tættere på Holtetvej end de nuværende vindmøller, hvorved generne for 10 beboelser vil blive mindre. Svar: Taget til efterretning. Det vil i den videre planlægning være et krav fra kommunens side, at de gældende krav i forhold til støj, skygge og afstand overholdes. Det er en forudsætning for, at der kan opstilles vindmøller. I den videre proces kan det ligeledes afklares, om der er mulighed for at ændre på vindmøllernes placering, så der opnås den bedst mulige løsning for alle parter. 9. Bemærkning fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vedrørende luftfartsafmærkning. Anbefaler at luftfartsafmærkning medtages i beskrivelsen af projektet. kl Side 521 af af 859

25 Svar: Imødekommet. Der vil i det videre planarbejde blive redegjort for kravene til afmærkning af vindmøllerne i forhold til lufttrafikken. 10a. Bemærkning fra Frank Chr. Andersen vedrørende kongeørne i Hals Nørreskov I 2007 besluttede byrådet at droppe planerne om 150 meter høje vindmøller i området Gåser Kær, da der var kongeørne i Hals Nørreskov. Kongeørnene har ynglet i Hals Nørreskov i 8 år og er en af Danmarks kun to ynglelokaliteter for kongeørne. Kongeørnen er omfattet af EU s fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket gør det problematisk at arbejde videre med at rejse vindmøller i Gåser Kær. Dels fordi kongeørnene kan flyve ind i vindmøllerne og tage skade, og dels da de finder føde over åbne arealer, som er der hvor det er planlagt at kæmpevindmøllerne skal stå. Det skal sandsynliggøres i VVM-redegørelsen, at fuglenes levevilkår ikke forringes, hvilket findes meget problematisk og vanskeligt. Intet er ændret i forhold til dette siden 2007, og placeringen af kæmpevindmøllerne i Øster Hassing Kær er stort set identisk i forhold til Gåser Kær og er i forhold til en kongeørns jagtrevir det samme. Der bør anlægges en forsigtighedsbetragtning til fordel for kongeørnen, hvorfor planerne bør droppes som i Der er registreret flere kollisioner mellem vindmøllevinger og rovfugle (musvåger, glenter og havørne så sent som i 2013) også i Øster Hassing Kær. Svar: Delvis imødekommet. Det er rigtigt, at området Gåser Kær i 2007 blev valgt fra i forhold til opstilling af vindmøller. Gåser Kær ligger i direkte tilknytning til Hals Nørreskov, hvor der er en større afstand til Øster Hassing Kær og vindmøllerne her. Men det ændrer ikke på vigtigheden af problematikken omkring kongeørnen. En af de væsentlige parametre i det videre arbejde med VVM-redegørelse er at undersøge og vurdere vindmøllernes påvirkning og konsekvenser for fugle- og dyreliv i området. Kongeørnen vil være omfattet af dette arbejde. 10b. Bemærkning fra Frank Chr. Andersen vedrørende nærhed til Teglværkssøerne og placering af vindmøllerne udenfor det oprindeligt udlagte område. Teglværkssøerne er stort set eneste natur og rekreative område i nærmeste omegn. De to vestligste vindmøller i projektforslaget er placeret henholdsvis under 500 meter og under 1000 meter fra Teglværkssøerne. Visuelt vil vindmøllerne være meget dominerende i forhold til de eksisterende vindmøller. Der bør laves en visualisering af de nye vindmøller i forhold til de eksisterende. Det virker ikke gennemtænkt, at der er investeret mange penge og ressourcer i Teglværkssøerne for derefter at placere kæmpevindmøller klods op ad søerne. Det har efterhånden udviklet sig til et rigt fugleområde, hvor der hvert år er store flokke af f.eks. sangsvaner der fouragerer på markerne. Det skal bemærkes at begge de vestligste vindmøller i projektforslaget er placeret udenfor det oprindelige udpegede område. Med den alternative placering af vindmøllerne i projektforslaget i forhold til det oprindeligt udlagte område vil flere blive påvirket af generne fra f.eks. skyggepåvirkning og støj. Visuelt vil det sikkert også virke mindre markant med 2 rækker med 3 vindmøller (i det oprindelige udlagte område) i forhold til projektforslagets 6 vindmøller på en række. Der bør i VVM-redegørelsen som minimum undersøges hvad en placering indenfor det udlagte område vil bedre påvirkningen af de omkringliggende ejendomme i forhold til projektforslagets. Specielt skyggepåvirkningen når solen står i sydøst til sydvest må påvirke færre ved løsningen med to rækker, da den øst-vestlige udstrækning bliver 1/3 af projektforslagets udstrækning. Det må vægte højt at minimere antallet af berørte. Svar: Delvis imødekommet. Se besvarelsen til bemærkningerne 1, 2 og 7. kl Side 622 af af 859

26 Kommunens udpegning af området i vindmølleplanen bygger på afstandskravene til nabobeboelser. I den ansøgning kommunen har fået på Øster Hassing Kær ønskes nedlagt en beboelse, hvilket giver nogle andre muligheder i forhold til en afgrænsning af området ud fra samme parameter afstandskravet. Det kan så give nogle påvirkninger til andre ejendomme og landskaber, hvilket blandt andet er det den videre proces skal undersøge og vurdere nærmere. 11. Indsigelse fra Vibeke og Claus Raun vedrørende skyggekast, støj og visuel påvirkning. Har boet på ejendommen Hedegårdsvej 22 i 30 år. Har panoramaudsigt mod syd (mod vindmølleområdet), og ud fra de kommende vindmøllers placering er det tydeligt at se, at der ved solopgang og solnedgang vil blive betydeligt skyggekast på ejendommen. Ifølge Windestate stopper vindmøllerne efter 10 timers skyggekast. Ønsker belyst hvor meget det vil påvirke vindmøllernes produktionstid. Er betænkelige ved at beboelsen ligger lige netop udenfor de tilladte støjgrænser. Ejendommen ligger i en afstand af 604 meter fra det nærmeste mølletårn. Da møllevingens længde er ca. 60 meter betyder det, at når vingespidsen vender mod ejendommen er afstanden kun ca. 540 meter. Formoder at en stor del af vindmøllestøjen frembringes i vingespidsen, da det er den, der har den største hastighed. Ønsker en vurdering af den lavfrekvente støj på ejendommen. Mener at vindmøllerne vil virke meget dominerende fra boligen, hvor der er direkte udsyn til vindmøllerne (total åbent landskab). Ønsker at få lavet en visualisering fra boligen og efterfølgende en vurdering af rimeligheden i at ønske at placere kæmpevindmøller så tæt på nabobeboelser. Svar: Imødekommet. Som en væsentlig del af det videre planarbejde vil der blive redegjort for vindmøllernes påvirkning i forhold til nabobeboelser, hvilket er både de visuelle påvirkninger såvel som støj- og skyggepåvirkninger. Dette gælder også for den lavfrekvente støj. Det vil således være muligt at se, hvilke påvirkninger den enkelte ejendom vil få. I forhold til påvirkningen af vindmøllernes produktionstid vil det kunne aflæses i de beregninger, der omhandler skyggepåvirkningerne, da vindmøllen skal stå stille i de timer, der ligger ud over 10 timers årlig skyggetid. Som en del af det videre planarbejde vil kommunen sikre, at de lovmæssige krav i forhold til støj, skygge og afstand overholdes, og på baggrund af en visualisering vil de visuelle konsekvenser for ejendommen blive vurderet. 12. Bemærkning fra Laust Sørensen og Camilla Olsen vedrørende forslag til alternativ placering så færre får gener samt ønske om at afvente helbredsundersøgelsen i Foreslår en alternativ placering af vindmøllerne i 2 rækker med 3 møller ved opkøb af beboelserne på Vester Hedensvej 30 og 33. Derved vil færre borgere få store gener i form af skygge og lydgener, og der vil blive større afstand til Øster Hassing by. Muligvis vil der komme lidt flere skyggegener for beboerne i udkanten af Gandrup by, men afstanden vil være så stor, at der sikkert ikke vil være den store ændring i forhold til det forslag der foreligger nu. Den optimale løsning vil være at udarbejde et forslag, hvor færrest får gener af vindmøller og vindmøllerne kommer så langt væk fra beboelse som muligt. Ydermere vil det bedste være at afvente forskningsresultatet fra den undersøgelse der er påbegyndt og færdiggøres i 201,7 for at undersøge om der er sammenhæng/risiko ved at bo tæt på vindmøller. Det vil give den bedste beskyttelse og sikkerhed for borgerne. Svar: Ikke imødekommet. Se besvarelse til bemærkning 2 og 4b. I forhold til opkøb af beboelser i den alternative løsning er det ikke nogen kommunen kan stille krav om. Det vil bero på en aftale mellem to private parter ejendommens ejer og projektudvikleren. Kommunen forudsætter således ikke nogen ejendomme nedlagt, men vi forudsætter at de lovmæssige krav i forhold til støj, skygge og afstand kan overholdes. kl Side 723 af af 859

27 Bilag: By- og Landskabsudvalget Indsigelser til fordebat om vindmøller ved Øster Hassing Kær.pdf kl Side 824 af af 859

28 Punkt 7. Vestpieren, Boliger ved Færgevej, Hals. Startredegørelse By- og Landskabsforvaltningen indstiller,at By- og Landskabsudvalget godkender,at der udarbejdes et tillæg til den gældende lokalplan 5.23 for Hals Havn med et overordnet indhold som beskrevet i Startredegørelsen. kl Side 125 af af 359

29 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre ren boligbebyggelse på den vestlige del af Vestpieren som en forlængelse af den eksisterende boligstreng langs Færgevej. Anvendelsen vil ikke være i strid med den gældende lokalplans overordnede intentioner. En anvendelsesændring til boligformål kræver dog en ny lokalplan eller et lokalplantillæg. Baggrund De nuværende ejere har købt arealet af kommunen. Ifølge den gældende lokalplan må der i området ud mod Færgevej kun indrettes boliger over en butik eller et værksted/udstillingslokale. Nærheden til havnemiljøet med færge og lystsejlere er på en gang områdets store attraktionsværdi, men samtidig giver det særlige udfordringer i forhold til, om færgen kan overholde gældende støjgrænser. Plan og projekt I forbindelse med gennemførelsen af lokalplanen skal usikkerheden om støj og luftforurening afklares. Det bør overvejes, om der skal udarbejdes en nærmere undersøgelse af, om støjen fra færgen kan overholde de gældende støjgrænser for virksomhedsstøj i lokalplanområdet og om færgens udstødningsrøg kan overholde grænseværdierne. kl Side 26 af af 359

30 Bilag: By- og Landskabsudvalget Startredegørelse.pdf kl Side 327 af af 359

31 Punkt 8. Lokalplanlægning - forenkling og udvikling By- og Landskabsforvaltning fremsender til By- og Landskabsudvalgets drøftelse sag om forenkling af procedure for lokalplanlægning. kl Side 128 af af 459

32 Sagsbeskrivelse I dialog med staten, borgerne, erhvervsliv og interesseorganisationer har kommunalbestyrelsen det lokale ansvar for planlægning af udviklingen. Det sker bl.a. inden for rammerne af planloven, og har betydning for anvendelsen af arealer. I Aalborg Kommune er det tværfaglige arbejde beskrevet og aftalt i forbindelse med en kvalitetsledelses proces, der blev gennemført i Siden arbejdet er der gennemført lovændringer, og der er samlet erfaring med de interne processer. Byudviklingen i Aalborg går stærkt og behovet for ny planlægning er stort. I dette notat ses på forbedringsmuligheder for lokalplanlægningen. Hvad kan vi ændre på allerede nu for at imødekomme et hurtigere sagsforløb - ved at indføre nye processer, se på om lokalplanpligten tolkes for stramt, bruge mere konsulent hjælp og udvikle nye arbejdsredskaber. Planloven under pres Der er nedsat et Planlovsudvalg med Miljøministeriet som formand og med deltagelse af Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt KL. Udvalget skal aflevere sine forslag senest den 1. marts Udvalget skal se på om det er muligt, at styrke forudsætningerne for vækst i hele landet, og det gælder også, "hvor vækst forudsætter afvikling af eksisterende fysiske rammer og et fornyet fokus på at videreudvikle lokale potentialer såsom natur, turisme, nye former for bosætning og erhverv". I arbejdet indgår "eksempelkataloget" fra Kommunernes Landsforening "Barrierer for vækst i den fysiske planlægning". 1. Med afsæt i de problemstillinger, der er afspejlet i de konkrete eksempler i KL s eksempelkatalog Barrierer for vækst i den fysiske planlægning, skal der analyseres på de regler, der knytter sig hertil inden for planloven, naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse og miljøbeskyttelseslovens støjregler, samt administrationen af de pågældende regler. 2. Bestemmelser i lokalplaner om æstetik, bygningshøjde og bebyggelsesprocent. 3. Kystzone- og strandbeskyttelseslovgivningen. Idet lokalplanredskabet og detailhandelsbestemmelserne er i fokus i KL s politiske udvalg, Teknik- og Miljøudvalget har KL nedsat to arbejdsgrupper, detailhandelsgruppen og lokalplangruppen. Nedsættelsen af arbejdsgrupperne sker i samarbejde med formanden for KTC planfaggruppen, hvor medlemmer fra både KTC planfaggruppen og Danske planchefer indgår. Aalborg Kommune er repræsenteret i en arbejdsgruppe omkring udvikling af lokalplanlægning. I Aalborg ser vi en fordel i, at lokalplanredskabet kunne blive moderniseret på flere områder, herunder bl.a. muligheden for at arbejde med Lokalplantillæg via en hurtigere proces, nemmere adgang til ændring af eller dispensation fra lokalplanens anvendelsesparagraf, muligheden for at aflyse en forældet lokalplan for delområder og ikke nødvendigvis for hele lokalplanområdet samt at reducere 8 uges høring til 4 uger. Forenkling af lokalplanarbejdet i Aalborg Kommune Lokalplanarbejdets afgrænsning kan være af større eller mindre omfang, lige fra en mindre matrikel til et større byområde (mindre lokalplaner kaldes ofte standard lokalplaner). Arbejdet med lokalplanlægning kan således være en enkeltstående opgave - eller være en del af et større projektarbejde, der også indeholder en startredegørelse. Indenfor nuværende lovgivning har vi følgende forslag til ændringer, idet det særligt skal bemærkes, at kompleksiteten af opgaven og omfanget af politisk inddragelse i nogle tilfælde har stor indflydelse på, hvor mange ressourcer der bruges og på processens længde (tid). Forenklingsmuligheder (hurtigere proces) Delegering efter planloven Færre og enklere startredegørelser (ikke lovbunden opgave) Tillæg til lokalplaner Aflysning af lokalplaner kl Side 29 af af 459

33 Yderligere brug af konsulenter Flere ressourcer til opgaven Effektivisering af processen Det anbefales, at vi ændrer på følgende områder: Delegering efter planloven Ved delegering kan der vindes 2 x 4 uger, når lokalplanen ikke skal i Byrådet. Delegering af godkendelse af lokalplaner til BLU kan skelne mellem komplekse (projekt) lokalplaner (som ikke delegeres) og standardlokalplaner Beslutningen skal forlægges Byrådet. Der findes en vejledning på området men der er begrænsninger. Startredegørelser Færre og enklere startredegørelser for at få en hurtigere planproces. Startredegørelser blev indført for et par år siden. Formålet var, at få en politisk afklaring af en given opgave inden der blev brugt ressourcer på lokalplanarbejdet. Allerede i dag er det ikke ved alle lokalplaner, at der forud udarbejdes Startredegørelser. Ved standardlokalplaner er startredegørelser ikke nødvendige. Tillæg til lokalplaner Aflysning af lokalplaner Opgaven er ikke lovpligtig. Hurtigere proces og mindre arbejde. Det er muligt at supplere eller ændre bestemmelser i en gældende lokalplan eller byplanvedtægt ved at tilvejebringe en lokalplan, der alene indeholder de bestemmelser, som planen ønskes ændret eller suppleret med. En sådan supplerende lokalplan kaldes et tillæg. I nogle tilfælde vil det være hurtigere at aflyse en lokalplan end at udarbejde en ny lokalplan. Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledning for området. Konsulenthjælp Kommunen skal redegøre for retslige og faglige konsekvenser for de berørte grundejere. Konsulenter kan aflaste arbejdet ved at udarbejde kommunens egne lokalplaner (betales via grundprisen), arbejde med analyser, korttegning, illustrationer, og kortlægning af fx trafikale forhold. Konsulentaftalen skal være entydig, så der ikke opstår interessekonflikter. Flere ressourcer til opgaven Effektivisering af processen Antallet af planlæggere øges. De administrative processer forenkles i forbindelse med arbejdet vedrørende sekretariats funktioner, koordinering af fag interesser og fx dagsordens dannelse. Produktionsmøder udelades ved mindre lokalplaner. Fremtidig udvikling af lokalplanarbejdet i Aalborg Kommune kl Side 30 af af 459

34 KL er i gang med at initiere en kommunal proces, hvor der ses på muligheden for en fælleskommunal løsning dækkende alle kommuners processer - frem til aflevering til Plansystem.dk. Syv kommuner på Sjælland har i et år arbejdet på at få et fællesskab om hvordan den fremtidige digitale kommuneplan skal se ud. Aalborg Kommune er i dialog om dette arbejde og drøfter tillige en mulig digitalisering af lokalplanarbejdet. Dette kan føre til investering i et nyt system. Det videre arbejde Der er i budget 2015 sat midler af til forbedring af lokalplanprocesserne. Dele af disse er brugt til midlertidig ansættelse af lokalplanmedarbejder for at få ryddet op i ventelisten for lokalplaner. Dette omhandler især standardlokalplaner Forvaltningen vil løbende orientere udvalget om nye tiltag (herunder lovgivningsmæssige). Antallet af lokalplaner der arbejdes med pt. er ca. 80. Heraf er ca. 25 dog ikke aktuelt i proces. kl Side 431 af af 459