Polar fronten. tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polar fronten. tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18"

Transkript

1 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/2008 Polar fronten tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18

2 INDHOLD TEMA Global opvarmning på vippen? 04 Klimatvist 06 Global opvarmning: tro eller videnskab 08 Det kosmiske fingeraftryk 10 Videnskab.dk 14 I nordboernes fodspor 16 Meteoritjagt på Sydpolen 18 Ti års overvågning 20 Oliejagt i Nord 23 Gletsjer i mistbænk 24 Dansk Polarcenter er et center i Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har til opgave at fremme og formidle dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade København K Tlf.: Fax: polarfronten@fi.dk Udkommer fire gange årligt Oplag: 3500 Deadline for bidrag til næste nr. 15. maj Abonnement kan tegnes vederlagsfrit gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Peter Sloth, ansv. redaktør Jane Benarroch, redaktør, DJ Poul-Erik Philbert, DJ Irene Seiten, DJ Uffe Wilken, DJ Henning Thing Sidsel Gaustadnes, grafisk design Forsidefoto: Henning Thing. Polarstratosfæriske skyer Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. ISSN: Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse Polarfronten NR.1/2008

3 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/2008 Polar fronten Tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18 Ny makeup til Polarfronten Den opmærksomme læser vil allerede have bemærket det: Polarfronten har fået ny makeup. Og selvom hun ikke har slanket sig, holder hun efter et lidt upåagtet 10-års jubilæum vægten ganske godt. Det sikrer posttaksterne. Det er dog ikke kun andre farver og former, vi byder på fra og med dette nummer. Indholdet har også fået en let ansigtsløftning, der lægger op til en smule mere fordybelse: en lidt længere artikel i ny og næ; et tema, hvor vi tager aktuelle og debatterede spørgsmål op; og en spids kommentar, når nogen har noget på hjerte. Der vil tilmed løbende blive lanceret et antal nye klummer, der går bagom polarforskningen. Og så vil vi fremover bringe et særligt udvalgt billede fra de historiske arkiver. Vi ved, at forskere og andre med interesse for de arktiske områder er glade for det hurtige overblik, som Polarfronten giver. Derfor vil vi fortsat bestræbe os på at servere forskningsnyheder, forskningsresultater og andet godt fra polarforskningens område i korte, overskuelige artikler. Det vil således stadig være bladets journalistiske medarbejdere i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som har fingrene på tasterne. Vi vil dog i fremtiden søge at give plads til skrivelystne yngre forskere og studerende i redaktionen. Interesserede opfordres hermed til at kontakte Polarfronten på polarfronten@fi.dk. Polarfronten Bjørnedyr på rumfart, s. 4 Golfstrøm i topform, s. 6 Grønlandshvalernes eldorado, s. 30 I kamp mod mikroberne, s. 8 De fede og de tynde, s. 10 Er mange bjørne flere bjørne? s. 12 U D G I V E T A F D A N S K P O L A R C E N T E R N R. 4 / oceanernes kolde hjerte Ud for Nordøstgrønland, oppe i Grønlandshavet nord for vulkanøen Jan Mayen, gemmer vandmasserne et femstjernet, men usynligt naturfænomen, som har stor betydning for os alle, og som burde have verdensarv -status: dybvandspumpen i Grønlandshavet. Temperatur, salt og vand er de tre ingredienser, som - blandet af naturen i det rette forhold - er drivkræfterne bag den termohaline cirkulation, der er den faglige betegnelse for det globale kompleks af havstrømme. Man kunne også kalde fænomenet i Grønlandshavet for oceanernes kolde hjerte. Koldt vand er tungere end varmt vand, og salt vand er tungere end ferskt vand. Disse enkle fysiske fakta - i samarbejde med kolde nordlige vinde og varmt, saltholdigt vand fra Golfstrømmen - skaber tilsammen en dybvandspumpe af store dimensioner. Når havvand fryser til is, uddrives saltet til det omgivende vand, der så bliver tungere og synker nedad. Jo mere salt i vandet, desto lavere frysepunkt. Så når kolde strømme eller kolde vinde køler havvandet samtidigt med, at der dannes nyis i havoverfladen, er de bedste betingelser for en betydelig nedsynkning af tungt (dvs. salt og koldt) vand mod havbunden til stede. I Grønlandshavet kan dybderne nå helt ned til ca m. Når vandet synker nedad, bliver der naturligvis ikke et hul tilbage ved havoverfladen. Andet vand presses op nedefra, og relativt varmt og saltholdigt overfladevand strømmer til sydfra og indgår i det store verdensomspændende energikredsløb. Dybvandspumpen i Grønlandshavet er den ene af fire motorer, som driver dette imponerende system af havstrømme: kolde bundstrømme og varme overfladestrømme. En anden motor ligger i Labradorhavet sydvest for Grønland og to andre ved Antarktis. Det er meget store vandmængder, som disse motorer pumper rundt gennem samtlige verdenshave: Dybvandsdannelsen i Nordatlanten alene står for omkring km 3 årligt. Det tager mindst 500 år for 1 m 3 koldt dybvand at komme hele turen rundt gennem oceanerne og tilbage til Grønlandshavet som varmt overfladevand. Dette unikke system har i de seneste år sørget for en vis udjævning af temperaturer - og dermed energi mellem verdenshavene. Hvis f.eks. dybvandsdannelsen i Grønlandshavet svækkes, kan det få vidtrækkende konsekvenser for den nordgående varme overfladestrøm, vi kalder Golfstrømmen, og som forsyner vores lille del af verden med et noget mildere klima end vores geografiske breddegrad egentligt berettiger os til. Henning thing gletsjerspalten Polarfronten NR.1/2008 3

4 TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af CO 2 har sat nogle klimaændringer i gang, som på længere sigt kan få vidtrækkende konsekvenser for livet på Jorden. Men de kritiske røster findes stadigvæk i forskerverdenen og bidrager til at holde diskussionen om klimaforandringerne levende og nære den videnskabelige erkendelsesproces. Polarfronten præsenterer på de næste sider to danske forskere, som fra hver deres synsvinkel sætter spørgsmålstegn ved, hvor stor en vægt den menneskeskabte CO 2 - udpumpning har for klimaudviklingen. på Global opvarmning Foto:NASA 4 Polarfronten NR.1/2008

5 vippen? Polarfronten NR.1/2008

6 TEMA I Klimaviden Foto: Henning Thing Klimatvist De globale middeltemperaturer synes de seneste år at stagnere eller ligefrem at falde. Rokker det ved den almindelige opfattelse, at vores klode er ramt af en langsigtet global opvarmning? To danske klimaforskere er stærkt uenige. Efter en blæsende og regnvåd dansk vinter næsten uden klare, sneglitrende frostdage vil det sikkert overraske mange, at vores klode samtidig har oplevet en særdeles kold periode med et kraftigt globalt temperaturfald (se figur). Ingen vil løfte et øjenbryn over nogle måneders faldende globale temperaturer, som sagtens kan være et udslag af klimaets naturlige svingninger. Men da professor Ole Humlum, Oslo Universitet, i januar i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten gjorde opmærksom på, at de globale middeltemperaturer ikke er steget det seneste årti, satte det gang i den danske klimadebat. Kritik af modellerne Det var ikke så meget Humlums konstatering af, at de globale temperaturer stagnerer, som skabte røre. Det var først og fremmest hans kritik af de mange klimamodeller, som forudsiger, at den menneskeskabte udpumpning af CO 2 vil få de globale temperaturer til at stige: - I 10 år har vi ikke haft nogen stigning i den globale temperatur, selv om der i samme periode har været en kraftig stigning i mængden af CO 2 i atmosfæren. Vi skulle have set en stigning i temperaturen på 0,2-0,3 Celcius, hvis klimamodellerne var rigtige. Det har vi ikke. Derfor må der være noget galt med modellerne, lød Ole Humlums fanfare i Jyllands- Posten. Et udsagn, som kan synes paradoksalt, når vi - som FN s Internationale Klimapanel påpeger - siden 1998 har haft de fem varmeste år, siden målingernes start for små 150 år siden. Men det kan ifølge Humlum kun betyde, at der enten er en kraftig global opvarmning i gang, eller at vi passerer et toppunkt for øjeblikket. Selv er han tilbøjelig til at mene, at det er det sidste, der er tilfældet. Perioden er for kort Eigil Kaas, som er professor i meteorologi ved Københavns Universitet og fortaler for teorien om den menneskeskabte globale opvarmning, er hverken foruroliget over de stagnerende temperaturer eller over Ole Humlums kritik. - Jeg forstår egentlig slet ikke diskussionen. For det grundlæggende ved klimaet er, at det varierer, og vi kan sagtens have en flerårig periode, hvor temperaturerne falder eller stagnerer, uden at det på nogen måde modbeviser, at vi er midt i en langsigtet global opvarmning, lyder den kontante afvisning. Hvis det kun var CO 2 -indholdet i atmosfæren, som fik klimaet til at variere, ville der være tale om en jævnt stigende kurve, som blot afspejlede mængden af CO 2. Men Kaas understreger, at en lang række påvirkninger får klimaet til at opføre sig højst uregelmæssigt. Et par af de faktorer, som de seneste 20 år har påvirket klimaet synligt, er vulkanen Pinatubos udbrud i 1991, som havde en kølende effekt, og ikke mindst El Niño-fænomenet i , som midlertidigt fik jordens temperatur til at ryge i vejret. De seneste måneders afkøling tilskriver Kaas især en igangværende, moderat La Niña, dvs. det modsatte fænomen af El Niño. 6 Polarfronten NR.1/2008

7 El Niño opvarmning Mt. Pinatubo afkøling Globale middeltemperaturer Foto: Eigil Kaas Hvis vi kunne fjerne alle disse effekter, ville en kort periode på 10 år, som Ole Humlum vælger, være tilstrækkelig til at sige noget meningsfuldt, forklarer Eigil Kaas. Men det er imidlertid kun de kraftigste påvirkninger som vulkanudbrud, vejrfænomenet El Niño og solens indflydelse, det er muligt at isolere i klimaets svingninger. Derfor skal man i hvert fald op på en årig periode, før man kan finde en generel trend, der ikke er forstyrret af tilfældige klimavariationer. CO 2 ikke dominerende Ole Humlum og Eigil Kaas er ikke uenige om, at klimaet foretager nogle gevaldige rutschebaneture, og at der er flere faktorer, som spiller ind. Tværtimod er det en vigtig pointe hos begge. Den grundlæggende uenighed ligger i vurderingen af, hvor meget det stigende CO 2 -indhold i atmosfæren påvirker det globale klima i forhold til andre klimakomponenter. Ole Humlum lægger vægt på, at temperaturudviklingen de seneste 10 år ikke passer med klimamodellernes forudsigelser, og at det må være kommet bag mange af de forskere, som arbejder med at udvikle modeller. - Konklusionen er, at det stigende CO 2 -indhold i atmosfæren de seneste år ikke har været dominerende for de globale temperaturer, og man får let den tanke, at det heller ikke har været det de foregående 20 år, siger Ole Humlum. - Det betyder, at der er en række andre klimafaktorer, som har spillet ind, men ikke er beskrevet godt nok i klimamodellerne. Ole Humlum virker heller ikke overbevist om, at 10 år er for kort tid til at sætte spørgsmålstegn ved teorien om global opvarmning. Han spørger retorisk, hvorfor 10 års stigende globale temperaturer i 1988 var tilstrækkelig til at overbevise mange forskere og politikere om rigtigheden af hypotesen om den menneskeskabte opvarmning og dermed om nødvendigheden af at nedsætte FN s Klimapanel, IPCC, når det ikke gælder i dag. Han peger også på, at i hvert fald to forudsigelser ikke holder stik. Den ene er, at polerne vil opleve en hurtigere opvarmning end resten af planeten. Ole Humlum peger på, at de globale temperaturer de seneste 5-10 år er stagnerende, og at det sætter spørgsmålstegn ved den CO 2 -styrede globale opvarmning. Eigil Kaas mener, at en række fænomener som El Niño i og La Niña denne vinter påvirker klimaet så meget, at man må have en årig periode, før man kan udlede en generel trend. - De sidste år er polnære dele af den nordligere halvkugle rigtignok varmet hurtigere op end gennemsnittet for hele planeten, men samtidig er Antarktis slet ikke varmet op. Man kan naturligvis ikke have en hypotese, der kun fungerer ved den ene pol. Den anden forudsigelse er, at den øvre del af troposfæren over Ækvator i 8-12 kilometers højde varmes ca. to gange hurtigere op end jordoverfladen nedenunder. Humlum gør her opmærksom på, at det ikke har været tilfældet, men at temperaturerne ved jordoverfladen i direkte modstrid med hypotesen - er steget mere end højere oppe i troposfæren. Hvem kender fremtiden Det kan ikke undre, at de to forskere har nogle meget forskellige bud på, hvordan fremtidens klima vil blive. Eigil Kaas er overbevist om, at vi vil se en fortsat global opvarmning drevet af et stigende indhold af CO 2 i atmosfæren. Han mener ikke, at de andre komponenter bag klimaændringerne vil kunne ændre dette, medmindre vi bliver udsat for helt ekstraordinært omfattende vulkanudbrud eller et voldsomt fald i solaktiviteten. Ole Humlum viger tilbage fra at sige noget om den fremtidige temperaturudvikling: - Skulle nogen finde på at spørge mig til råds, ville jeg tilråde dem at tage højde for de mulige effekter af en bred vifte af klimaændringer de næste 25 år: varmere såvel som koldere, fugtigere såvel som tørrere, mere blæsende såvel som det modsatte. Klimaændring i en eller anden form skal vi nok få. Poul-Erik Philbert Kontakt: Ole Humlum, Oslo Universitet, ole.humlum@geo.uio.no og Eigil Kaas, Københavns Universitet, kaas@gfy.ku.dk Polarfronten NR.1/2008

8 TEMA I Klimaviden Global opvarmning: tro eller videnskab Professor Ole Humlum fra Oslo Universitet argumenterer i denne kommentar for, at hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning bl.a. i lyset af de seneste 10 års stagnerende globale middeltemperaturer ikke står for en nærmere efterprøvning. Siden jeg i Morgenavisen Jyllands-Posten gjorde opmærksom på, at den globale middeltemperatur de sidste 10 år er stagneret eller direkte faldet, og at det må have negative implikationer for hypotesen om den globale opvarmning, er jeg blevet mødt med bl.a. den kritik, at 10 år er for kort en periode til at sige noget sikkert om fremtiden. En af kritikerne har været Eigil Kaas, Københavns Universitet, som mener, at man skal bruge år for at få en troværdig trend. 10 års opvarmning var i sin tid nok til at overbevise mange forskere og politikere om rigtigheden af hypotesen om den menneskeskabte opvarmning. IPCC oprettedes november Så må 10 år uden opvarmning vel også være nok til at stille spørgsmål hertil? For hvis år er påkrævet for at identificere en sikker trend, hvorfor var dette da ikke tilfældet i 1988? Men jeg er sikker på, at Eigil Kaas og jeg er enige om langt mere, end vi er uenige om. Hvis ikke effekten af CO 2 er særlig tydelig, er det muligt, at Eigil Kaas har ret i, at vi må vente år, inden et klart CO 2 -signal kan identificeres. Det betyder imidlertid så også, at den udbredte accept af CO 2 -hypotesen i 1988 efter kun 10 års temperaturstigning var forhastet. Havde man i stedet ventet år, havde man oplevet den nuværende temperaturstagnation og ville derfor nok være kommet i tvivl. Den lange ventetid på det globale temperatursignal er i sig selv et problem for CO 2 -hypotesen. En videnskabelig hypotese testes nemlig ved, at hypotesens ophavspersoner anviser én eller flere forudsigelser om ukendte forhold, der her og nu kan efterprøves. Hvis ikke forskeren har ret i sin forudsigelse, er hypotesen falsificeret. Så er det tilbage til skrivebordet for at omformulere hypotesen, så den kommer i overensstemmelse med de nye, kritiske observationer. Hvis ikke man er i stand til at anvise en måde, hvorpå hypotesen kan testes her og nu, er den ikke videnskabelig interessant, men kan bedre kategoriseres som tro. At tro på eller Foto: Colin Ballantyne Ole Humlum have tiltro til et bestemt synspunkt er naturligvis helt legalt og kan ligefrem være beundringsværdigt, men det har ikke noget med videnskab at gøre. Ingen forsker vil naturligvis vente år på udfaldet af en hypotese om en fjern fremtid. Nu er det imidlertid så heldigt, at hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning faktisk anviser mindst to forudsigelser, der kan efterprøves her og nu. En vigtig forudsigelse er, at planetens poler ifølge hypotesen skal varmes hurtigere op end resten af planetens overflade. En anden forudsigelse er, at den øvre del af troposfæren (atmosfærens nedre del) over ækvator i 8-12 kilometers højde varmes ca. to gange hurtigere op end jordoverfladen nedenunder. Begge disse testmuligheder falsificerer hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning. De sidste år er polnære dele af den nordligere halvkugle rigtignok varmet hurtigere op end gennemsnittet for hele planeten, men samtidig er Antarktis slet ikke varmet op. Man kan naturligvis ikke have en hypotese, der kun fungerer ved den ene pol. Heller ikke den forudsagte kraftige opvarmning af troposfærens øvre lag er i overensstemmelse med virkeligheden. Her har ikke været nogen kraftig opvarmning, og temperaturen ved jordoverfladen er faktisk steget mere, i direkte modstrid med hypotesen. Så fra et videnskabeligt synspunkt er der ingen tvivl: hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning har ikke været mulig at verificere i sin nuværende udgave. De sidste ti år med stagnerende temperatur er bare et enkelt element, 8 Polarfronten NR.1/2008

9 Kilder til klimaændringer der føjer sig til rækken af forhold, der viser, at vor forståelse af det globale klima endnu er ufuldstændig, og at betydningen af CO 2 kan være overvurderet. Dette er på den anden side ikke ensbetydende med, at alt er forkert med vor nuværende opfattelse af det globale klima; kun at forståelsen er ufuldstændig. Skulle den nuværende temperaturstagnation imidlertid glide over i et globalt temperaturfald, vil dette være et øjeblikkeligt dødsstød for CO 2 -hypotesen, med mindre der samtidig foreligger et massivt vulkanudbrud eller lignende. Med hensyn til hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning er det store problem, at sagen ikke længere er rent videnskabelig, men at mange andre aktører har investeret prestige og forhåbninger i en bestemt fremtidig temperaturudvikling. Dermed er det naturligvis ikke attraktivt at underkaste hypotesen den normale videnskabelige proces med falsificering og drage konsekvenser heraf. I politik gælder andre regler end i videnskab, og i princippet er alle synspunkter ligeværdige og må respekteres. Det gælder naturligvis også synspunktet om, at de 20 års globale opvarmning var forårsaget af menneskets forbrænding af fossile brændstoffer. Hvis man mener dette, er det forståeligt at hævde, at temperaturudviklingen de sidste 10 år ikke betyder noget, og at man må vente en længere periode for at få klarhed. Politisk set vil man naturligvis gerne vinde tid i den nuværende situation med stagnerende globale temperaturer. Uanset meningsforskelle har alle parter formodentlig allerede nu indset, at den globale temperaturudvikling de allernærmeste år bliver afgørende for CO 2 -hypotesens videre psykologiske og politiske skæbne. Vi kommer ikke til at vente i hverken 20 eller 30 år. Den gode nyhed er den, at slutresultatet med sikkerhed vil give en endnu bedre forståelse af, hvilke faktorer der påvirker det globale klima og på hvilken måde. Ole Humlum De fleste klimaforskere er enige om, at det er et grundlæggende kendetegn ved klimaet, at det har varieret stærkt gennem historien. Der er derimod ikke altid enighed om, hvilke faktorer der ligger bag klimaforandringerne. Det er dog muligt lidt forenklet at opdele klimapåvirkningerne i fire kategorier: Vulkanudbrud Store vulkanudbrud kan afkøle Jordens klima i en kortere periode. De store støvmængder, som hvirvles op i atmosfæren, bremser Solens opvarmning af Jorden, og vil først efter en tid miste sin kølende effekt. Pinatubo-udbruddet i 1991 er det seneste vulkanudbrud, som har påvirket klimaet synligt. Solens påvirkning Jorden får sin energi fra solen, som derfor spiller en vigtig rolle i Jordens klima. Dertil kommer, at Solens 11-års cykler måske mere indirekte kan påvirke klimaet, bl.a. fordi den skruer op og ned for mængden af kosmisk stråling. Endelig mener mange forskere, at ændringer i Jordens bane og hældning i forhold til Solen forklarer istidernes kommen og gåen. Menneskeskabte påvirkninger Menneskets aktivitet påvirker klimaet på en lang række områder, bl.a. gennem urbanisering og skovfældning. Den vigtigste kilde siden industrialiseringens start har været den menneskeskabte udpumpning af CO 2 til atmosfæren, som danner grundlaget for den globale opvarmning. Klimasystemets interne dynamik Klimasystemet indeholder en lang række dynamikker, som på kort og lang sigt kan forklare en del af klimaets svingninger. En væsentlig faktor er havstrømme og interaktionen mellem atmosfæren og oceanerne. Blandt vigtige faktorer er også feedback fra variationer i vanddampe, som er den vigtigste drivhusgas, og fra variationer i skydækket, som har stor betydning for den globale energibalance. Polarfronten NR.1/2008

10 TEMA I Klimaviden Det kosmiske fingeraftryk Foto: Bo Tornvig Solteoretikere mener, at vi kan styre mod en ny lille istid, som kan få temperaturerne på kloden til at falde kraftigt i løbet af nogle årtier. Det kontroversielle udsagn har fornyet debatten om solens rolle i klimaudviklingen. Polarfronten har besøgt astrofysikeren Henrik Svensmark, som mener, at den kosmiske stråling har en afgørende finger med i spillet. Nu havde vi lige vænnet os til tanken om, at fremtiden vil byde på global opvarmning med smeltende gletsjere, havvandsstigninger og ustabilt vejr. Og så slår nogle af de videnskabsfolk, som mener, at det er solen, som har den afgørende betydning for klimaforandringerne, pludselig kontra. De siger, at vi i stedet kan risikere, at vores ophedede klode er på vej ind i en længerevarende kuldeperiode. En lille istid, som allerede fra midten af dette årtusinde kan få temperaturerne til at falde markant. Den overraskende udmelding kom for nylig fra den russiske forsker Khabibullo Abdusamatov fra Pulkovo-observatoriet i Skt. Petersborg. Og astrofysiker Henrik Svensmark fra Institut for Rumforskning og teknologi på DTU, som er Danmarks førende teoretiker på området, tilslutter sig russerens vurdering. - Vi har oplevet ni små istider siden den sidste store istid sluttede for år siden, den seneste fra 1300 til Så vi kan med stor sikkerhed sige, at det vil ske igen, selvom det selvfølgelig er svært at sige hvornår. Men det kan meget vel blive inden for de næste år. Henrik Svensmark henviser til, at Solen i sin seneste 11- års-cyklus nåede den højeste magnetiske aktivitet i tusind år, og hvis den opfører sig, som den plejer, venter der os snart nogle perioder med lavere solaktivitet. Netop lav solaktivitet har ifølge Svensmark været det karakteristiske under de kortere, tilbagevendende kuldeperioder. Solen regulerer Solforskerne er dog ikke enige om, hvordan Solen påvirker klimaet på Jorden. En udbredt holdning er, at det skyldes ændringer i Solens lysstyrke. Men Henrik Svensmark er overbevist om, at det er den kosmiske stråling, der har den afgørende finger med i spillet. Jorden bliver hele tiden bombarderet af kosmiske stråler, som hovedsagelig består af energirige brintkerner, der stammer fra universets gigantiske supernova-eksplosioner. Men før strålerne når igennem til Jordens atmosfære, skal de passere både Solens og Jordens magnetfelt. Især Solens magnetfelt fungerer som et skjold mod det kosmiske bombardement. Hvor godt, skjoldet er, afhænger af, hvor stor den magnetiske aktivitet er på Solens overflade. Stor aktivitet skaber et stærkt magnetfelt, som frastøder mange af de kosmiske stråler fra Mælkevejen, inden de når frem til Jorden. Lav aktivitet lader til gengæld flere stråler slippe igennem det magnetiske panser. Dermed bliver Solen i Svensmarks optik reduceret til at spille en indirekte rolle for den lille istid og andre tilsvarende klimabegivenheder. Den bliver varmemesteren, der skruer op og ned for mængden af den kosmiske stråling, som har den direkte og afgørende indflydelse på klimaets svingninger. Stråling giver skyer Den kosmiske stråling efterlader sit visitkort på Jorden i form af radioaktivt kulstof, og målinger viser, at der er et sammenfald mellem klimaændringer og ændringer i mængden af kosmisk stråling. Svensmark opstillede på den bag- 10 Polarfronten NR.1/2008

11 Ændring i kosmisk stråling (%) Figur 1 Globale overfladetemperaturer -8 Kosmisk stråling Temperaturændring Ændring i kosmis Ændring i kosmisk stråling (%) -8 Kosmisk stråling Figur Temperaturer i troposfæren Kosmisk stråling Tempe Temperaturændring Ændring i kosmisk stråling (%) Sammenholder man som i figur 1 den kosmiske stråling med de globale overfladetemperaturer, er det vanskeligt at argumentere for, at strålingen og Solens aktivitet kan være en væsentlig drivkraft bag de seneste års -10 globale opvarmning. Temperaturer Sammenholder i troposfæren man strålingen med temperaturerne i troposfæren som i figur 2, finder man en langt større overensstemmelse grund hypotesen om, at den kosmiske stråling Kosmisk stråling havde betydning for Jordens klima, fordi den påvirkede skydækket. Og efter en række eksperimenter i kælderen under Institut for Rumforskning og teknologi kunne Svensmark og hans forskerhold i 2006 sandsynliggøre en fysisk sammenhæng mellem den kosmiske stråling og skydannelsen. Deres eksperimenter viste, at de ladede, energirige partikler, som trænger helt ned til Jordens overflade, fremmer produktionen af de såkaldte aerosoler, hvorpå vanddamp kan fortætte til skyer. Det skaber de lavtliggende skyer, som er med til at holde planeten kølig, og på den måde påvirker ændringer i den kosmiske stråling Jordens temperaturer. - Man kan sige, at jeg vender klimadebatten lidt på hovedet, for normalt siger man, at det er klimaet, der skaber skydækket. Men vores idé er, at det er skydækket, der giver klimaet, siger Henrik Svensmark. Lige netop fysikken bag vanddampe og skydannelse er et af de felter, som de nuværende klimamodeller ifølge Svensmark har meget svært ved at beskrive tilfredsstillende. Svensmark mener også, at den kosmiske stråling kan forklare de seneste 100 års globale opvarmning: - Den kosmiske stråling er faldet med ca. 15 procent i de sidste 100 år. Det har betydet, at der nu er færre lave skyer over Jorden. De lave skyer har en afkølende virkning i atmosfæren, og da der er blevet færre af dem, har vi her antagelig forklaringen på en del af den opvarmning af Jordens atmosfære på 0,7º C, som er sket i løbet af de sidste 100 år. Et spørgsmål om data De fleste klimaforskere anerkender, at Solen har haft en stærk indflydelse på Jordens klima. Nogle anerkender også, at der kan være en forbindelse mellem kosmisk stråling og klima. Men grundlæggende vender mange klimaforskere sig 0 Temperaturændring i dag mod, at variationer i solens aktivitet kan forklare den globale opvarmning, der har fundet sted de seneste ca. 30 år. De mener, at den historiske forbindelse mellem solen og klimaet er slut. Sammenholder man udviklingen i kosmisk stråling og globale temperaturer, ser det også ud til, at den kosmiske stråling de seneste år har svært ved at forklare opvarmningen (se figur 1.) Henrik Svensmarks kommentar er, at det er afgørende, hvilket datasæt man vælger, både for den kosmiske stråling og for temperaturen. Bruger man i stedet for overfladetemperaturerne data fra målinger fra troposfæren (se figur 2.), finder man en ganske god overensstemmelse mellem den kosmiske stråling og klimaet. Ifølge Svensmark er troposfæremålingerne de mest pålidelige, fordi der er tale om to sæt data fra hhv. satellitmålinger og radiosondemålinger. Omvendt er overfladetemperaturerne ikke uden problemer, for selvom man har forsøgt at fjerne den såkaldte urbaniseringseffekt, antyder undersøgelser, at også de korrigerede tal overvurderer overfladetemperaturerne. - Det er vigtigt at forstå, at der faktisk er en stor usikkerhed, og at det ikke er sikkert, at opvarmningen udelukkende skyldes CO 2, eller at alting kan forklares med Solen. Vi prøver at finde ud af, hvor stort et fingeraftryk, der er fra de forskellige klimakomponenter. Mens uenighederne og diskussionerne sikkert vil rulle videre, kan svaret være tættere på, end vi forestiller os: - Måske vil solen selv afgøre den tvist, vi har om klimaet. Den kosmiske stråling er meget høj for øjeblikket, og inden for de næste år risikerer vi faktisk, at vi går mod en afkøling, slutter Henrik Svensmark. Poul-Erik Philbert Kontakt: Henrik Svensmark, DTU, hsv@space.dtu.dk Polarfronten NR.1/

12 Videnskab.dk Hvordan trives moskusokserne i Vestgrønland? Stiger eller falder den globale gennemsnitstemperatur? Og hvordan døde Napoleon egentlig? Ny portal skal give danskerne svar på stort og småt om alskens videnskabelige gåder. Norge har én. Sverige har én. Og nu er det langt om længe blevet Danmarks tur til at få én. Forskningsportalen Videnskab.dk vil fra medio april servere velskrevne videnskabshistorier til alle videbegærlige danskere. Der vil blive rapporteret fra laboratorier, udgravninger, skrivepulte etcetera. Og superaktuelle nyheder og perspektiverende baggrundshistorier vil veksle med temaer, der går på tværs af fagområder og forskningsprojekter. - Videnskab.dk bliver Danmarks nye netmedie med fokus på dansk, men også international forskning. Et nyhedsmedie, hvor man hurtigt kan blive opdateret om, hvad der rører sig nu og her inden for videnskaben. Vores ambition er at blive forskningens Ritzau, røber Vibeke Hjortlund om det nye initiativ. Hun er chefredaktør for portalen, der bliver et uafhængigt medie med rødder i universitetsverdenen. Foruden hende består redaktionen af fem faste medarbejdere. Herudover vil freelancere og samarbejdspartnere bidrage med stof i en lind strøm. Nordisk inspiration Grunden til portalen blev lagt i 2004, da Videnskabs- ministeriets tænketank vedrørende forståelse for forskning anbefalede, at der blev etableret en internetportal med en samlet indgang til information om forskning i Danmark. Forbillederne var de allerede eksisterende nordiske søsterportaler henholdsvis forskning.no og forskning.se men også portaler i andre EU-lande som Holland, Tyskland og Schweiz har givet inspiration. - Især i Norge har interessen været stor, ikke mindst blandt de unge. Over 60 procent af de besøgende på forskning.no er i alderen år. Vores primære målgruppe vil være de årige, der er i gang med en gymnasial eller måske videregående uddannelse, men vi ønsker samtidig at ramme bredt, så også journalister, lærere, myndigheder og andre vidensarbejdere kan hente nyttig information her, siger Vibeke Hjortlund. Indholdsmæssigt vil Videnskab.dk række fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab. Som besøgende vil man kunne quizze og stille spørgsmål, ligesom der vil blive åbnet for debatter, blogs og andre interaktive tiltag. Der vil også være en bagside, som tager nogle af de mere skæve landvindinger under kærlig behandling. Polerne på Videnskab.dk Men ingen national forskningsportal uden polarforskning. Dansk Polarcenter vil således fra starten levere historier fra polarforskernes arbejdsmark til Videnskab.dk. Det være sig aktuelle forskningsnyheder eller mere diskuterende baggrundsartikler, som giver forskellige svar på videnskabelige spørgsmål. Chef for Dansk Polarcenter Peter Sloth siger: - Vi er glade for, at Videnskab.dk nu går i luften. Analyser viser, at mange er interesserede i videnskab, og med Videnskab. dk får vi nu ét sted, der samler de aktuelle og spændende videnskabshistorier. Vi glæder os derfor til at bidrage til den formidling, der vedrører forskning i de polare egne. Videnskab.dk er ledet af en styregruppe, der er sammensat af forskere og repræsentanter for Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Kulturministeriet. Jane Benarroch Kontakt: Vibeke Hjortlund, vh@videnskab.dk - Videnskab.dk bliver Danmarks nye netmedie med fokus på dansk og international forskning. 12 Polarfronten NR.1/2008

13 Fra arkivet: Himmelspjæt i Alaska Skinddans var det halsbrækkende indslag, da Knud Rasmussen lagde vejen forbi hvalfangerfest i Alaska i Da Knud Rasmussen & co. under 5. Thule-ekspedition nåede Icy Cape på Alaskas nordkyst i juni 1924, kom de lige i rette tid til den store hvalfest. Gæster fra nabopladserne var allerede ankommet for at fejre, at hvalsæsonen var vel afsluttet. Ud over at være et kæmpe madgilde bestod festen af sang og dans og så af den halsbrækkende leg himmelspjæt også kaldet skinddans. Deltagere i alle aldre slyngedes højt op i luften fra to sammensyede hvalrosskind, der var blevet forsynet med så mange håndtag som muligt hele vejen rundt. Det gjaldt om at holde den oprejste stilling i luften for at lande let og elegant på benene igen eller være sikker på at blive mødt med buh en og tilråb af den feststemte og festklædte forsamling. Ikke så sjældent skete det, at en danser landede uden for skindet og pådrog sig et forstuvet eller brækket ben. 5. Thule-ekspedition var Knud Rasmussens størst anlagte ekspedition og opfyldelsen af hans drøm om at besøge samtlige inuit-grupper fra Grønland til Stillehavet via nordkysten af Canada og Alaska. Det videnskabelige materiale indsamlet af deltagerne i ekspeditionen var betragteligt og enestående, og efter hjemkomsten blev Knud Rasmussen æresdoktor ved Københavns Universitet. Fotografen bag dette billede er filmfotografen Leo Hansen, som deltog i den overvejende del af 5. Thule-ekspedition. En stor del af hans og andre af deltagernes billeder fra ekspeditionen ligger i Arktisk Instituts fotosamling og kan ses på Kirsten Klüver Foto: Leo Hansen, Arktisk Institut Deltagere i alle aldre slyngedes højt op i luften fra to sammensyede hvalrosskind, der var blevet forsynet med så mange håndtag som muligt hele vejen rundt. Polarfronten NR.1/

14 Nordboarkæologi I nordboernes fodspor Lokaliteten Ø171 i det centrale Vatnahverfi med moderne fåreholdergård og marker. De røde plamager viser beliggenheden af de norrøne ruiner på samme sted. Naturvidenskabelige metoder løfter nye slør for nordboernes liv i Middelalderens Grønland. Arkæologer fra Nationalmuseet er atter i felten for at indsamle materiale. Spørgsmålet om nordboernes bratte exit fra Grønland har optaget historikerne, siden Hans Egede som den første i 1721 kastede et blik på ruinerne i Østerbygden. Mange arkæologiske ekspeditioner har i årenes løb gravet i, hvordan den norrøne befolkning levede i det relativt frodige Sydvestgrønland. Hvordan indrettede de sig? Og hvorfor forlod de til sidst deres gårde og forsvandt fra området for altid? De seneste tre somre har et hold arkæologer fra Nationalmuseet gennemført nye rekognosceringer og udgravninger i det myteomspændte område. Denne gang i Vatnahverfi, ikke langt fra Erik den Rødes gamle boplads Brattahlid i Østerbygden. Ifølge Landnámabók var det blandt andet i Vatnahverfi, at de første nordboer slog sig ned tilbage i 900-tallet. Og århundreders udgravninger har vist, at området var intenst udnyttet og tæt bebygget. - Vatnahverfi er en typisk nordbobebyggelse og derfor en vigtig kilde til nordboernes liv i Grønland. Mange års forskning har ganske vist givet os rimelig god indsigt i deres gøren og laden, men vi vil meget gerne blive klogere på, hvordan de udnyttede naturen, hvordan de påvirkede lokalområderne, samt selvfølgelig hvordan de reagerede på de klimaforandringer, der indtraf umiddelbart forud for deres forsvinden. Selvom vi er kommet tættere på en forklaring på, hvorfor de udvandrede, kan vi stadig komme det nærmere, fortæller seniorforsker Jette Arneborg, der står i spidsen for museets Vatnahverfiprojekt. Et IPY-projekt, som indgår i konsortiet Human Ecodynamics in the Norse North Atlantic, der rummer en lang række arkæologiske projekter på tværs af Nordatlanten. - I projektet forsøger vi at samle trådene og trække store linjer op. Så vi samarbejder med både antropologer, klimaforskere og zoo-arkæologer fra forskellige lande, fortsætter Jette Arneborg. Mobile bønder Det er især forne tiders bebyggelser samt folde og græsningsarealer, der har arkæologernes opmærksomhed i disse år. Resterne af ikke færre end 94 gårde ligger spredt i området, og de er netop blevet registreret og gransket på ny. 14 Polarfronten NR.1/2008

15 Moderne Islænder ved en halvcirkulær fold ved Ø76 i det centrale Vatnahverfi. Desuden er der blevet indsamlet skeletter, som har ligget begravet på nordboernes kirkegårde. Og så sent som i sommer har arkæologerne gravet i køkkenmøddingerne for at få et klarere billede af nordboernes husholdning og subsistensvilkår. - Vi har allerede fået lavet nogle knogleanalyser, der kan fortælle os hvilken kost, der har været mest almindelig. De fortæller indirekte noget om, hvordan økonomien har været. Lige i øjeblikket venter vi på datering af materiale fra sidste sommers udgravninger, som meget gerne skulle vise, hvad folk har spist hvornår. Billedet tegner til, at landbruget var i højsædet i begyndelsen af perioden. Som tiden gik, blev de mere og mere afhængige af den marine kost, hvilket interessant nok skete i takt med, at der dukkede flere sæler op på grund af forandringer i klimaet. Der er dog et mønster i, at de rige på de store gårde havde kvæg, mens de fattige ikke havde. Så man har næppe frivilligt droppet kødet til fordel for sæl og fisk, siger Jette Arneborg. De mange nye naturvidenskabelige analysemetoder har gjort arkæologerne mere fortrøstningsfulde end nogensinde, når de stikker spaden i jorden. Eksempelvis forventes analyser af humant skeletmateriale at give et klarere billede af kronologien i befolkningens levevilkår, herunder hvordan de tilpassede dig sig de klimatiske og landskabsmæssige forandringer over tid. Og analyser har allerede godtgjort, at der sker et fald i levealder og gennemsnitshøjde i løbet af det halve årtusinde, bosættelsen varer. Indsamlede knogler fra kirkegårde har desuden gjort det muligt at give et bud på, hvor mange mennesker, der levede i Vest- og Østerbygden i perioden fra cirka 900 til Der har måske boet maksimum 3000 mennesker i hele området. Og vel omkring mennesker på en gård, hvilket er lige på grænsen af, hvad en kultur kan bære for at kunne opretholdes. Alle gårdene har heller ikke været beboet samtidig, så vi interesserer os for, hvornår de har været brugt til hvad. Formentlig har folk været temmelig mobile og har benyttet flere gårde samtidig, fortæller studerende i forhistorisk arkæologi Christian Koch Madsen, der har arbejdet med Vatnahverfi siden 2005 og især interesserer sig for fåre- og gedehold. Får og en enkelt ko Vatnahverfi, der på islandsk betyder landet med de mange hundrede elve, ligger mellem de to dybe fjorde Igaliku Fjord og Lichtenau Fjord. Kuperet terræn og god vegetation gennemskåret af søer og elve karakteriserer landskabet, der siden 1915 er blevet benyttet af moderne fåreavlere. Og måske ikke overraskende ligger fåreholdergårdene i dag på steder, hvor man også fandt dem i Middelalderen. Det har givet ny vind i sejlene for arkæologien, fordi græssende får har åbnet landskabet og gjort det muligt at lokalisere hidtil oversete ruiner på gammelkendte lokaliteter. - Det at vandre gennem landskabet, som vi gjorde sidste sommer, gav os en helt ny forståelse af de forskellige gårdanlæg og den norrøne infrastruktur. Vi har for eksempel kunnet konkludere, at selv de mest afsidesliggende gårde ikke ligger mere isoleret, end at de er forbundet med gunstige ruter til de andre gårde, lyder det videre fra Christian Koch Madsen. Hvad angår fårefolde tegner der sig et meget klart mønster, som minder om det fortidige. Foldene, der som regel er opbygget af sten, findes i forskellige typer, der ligger dels tæt på gårdene og bruges i forbindelse med malkning, dels længere væk og som sådan fungerer som samlingsfolde. Hvilke dyr, der har gået i foldene, sladrer køkkenmøddingerne om, nemlig får, geder, køer og heste. Ja sågar svin i starten af perioden: - Eksempelvis har tandslid på henholdsvis får og geder vist, at man formentlig ikke har holdt dem på sammen Fotos: Christian Koch Madsen måde. Fårene har om vinteren været i stald, mens gederne formentlig rendte ude i fjeldene. De fleste dyr er enten døde som meget unge eller gamle, hvilket tyder på, at de overvejende er blevet brugt i såkaldt sekundær produktion, dvs. til at levere uld og mælk til smør og ost. Andre dyr blev slagtet for deres kød efter behov, siger Christian Koch Madsen. Og Jette Arneborg supplerer: - Selvom det ikke har været særlig rentabelt at holde køer, har selv den mindste gård haft en enkelt ko. Selv i den periode, hvor 80 procent af kosten var marin, var samfundet struktureret som en landbrugskultur. Man har simpelthen videreført den samfundsform, man bragte med sig, da man indvandrede fra Norden i 900-tallet. Vi ser det også i de meget moderigtige dragter, som de bar gennem hele perioden, og det handler ene og alene om at fastholde en kulturel identitet. Men er Vatnahverfi-projektet så kommet nærmere en forklaring på, hvorfor nordboerne udvandrede? - Vi mener, at forklaringen skal søges i en kombination af klima og samfundsmæssige forandringer i verden omkring. Handel med Europa var helt afgørende for, at nordboerne kunne opretholde en tilværelse i det arktiske, så den da den ebbede ud som følge af den stadigt mere begrænsede besejling til området i 1400-tallet, blev det begyndelsen til enden. Også det barskere klima var med til at gøre livet på de nordlige breddegrader så surt, at man søgte tilbage til Europa, slutter Jette Arneborg. Jane Benarroch Kontakt: Jette Arneborg, Nationalmuseet, jette.arneborg@natmus.dk og Christian Koch Madsen, ckmadsen@gmail.com Polarfronten NR.1/

16 KORTnYt Blyforurening i Mestersvig En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser dokumenterer, at minedrift ved Mestersvig har forårsaget en betydelig forurening med bly og zink på landjorden i Tunnelelv og i Kong Oscars Fjord. De betydeligste forureningskilder er såkaldte tailings - restproduktet fra oparbejdning af malmen - og spild af koncentrater. Miljøet omkring minen ved Mestersvig er blevet undersøgt med mellemrum siden Både bly- og zinkværdierne har siden da været faldende i de undersøgte medier: sedimenter, brunalger og fisk. Kong Oscars Fjord må dog forventes at være påvirket af tungmetalforurening mange år ud i fremtiden. Pris til epica Det europæiske iskerneprojekt i Antarktis, EPICA, er en af årets vindere af EU s Descartes-forskningspriser. Projektet, der har dansk deltagelse af forskergruppen på Center for Is og Klima under ledelse af Dorthe Dahl-Jensen, har til formål at kortlægge klimaændringer op gennem historien. Foreløbig er det lykkedes at rekonstruere dele af klimahistorien ud fra to dybe iskerner, der rækker år tilbage i tiden. Iskernerne viser også, at der ikke de seneste år har været så høj en koncentration af drivhusgasser som i dag. Prisen blev uddelt den 12. marts i Bruxelles. erik W. Born: Grønlands hvide bjørne. Ilinniusiorfik, sider, illustreret. Isbjørnen er et arktisk ikon. Den optræder i Grønlands rigsvåben, på mønter, i logoer af enhver art. Denne bog giver et indblik i, hvordan isbjørnen har det i især Grønland og hvordan det vil gå den i fremtiden. Den kommer rundt om både dyrets biologi og faktorer, som det er særlig følsomt over for: jagt, klimaændringer og forurening. Findes også på engelsk og grønlandsk. rensdyr til tælling I foråret 2008 løber en række større rensdyrundersøgelser af stabelen i Akia og Maniitsoq i Grønland. Forskere og studerende fra Grønlands Naturinstitut vil undersøge rensdyrenes alders- og kønssammensætning samt kigge på dyrenes kropskondition, herunder kropsstørrelse, fedtdepoter, sygdomsforekomst, tilstedeværelsen af parasitter og miljøfremmede stoffer i dyrenes væv. Desuden vil kælvningsområder, der krydses af højspændingsmaster i forbindelse med et vandkraftværk i området, blive kortlagt. Formålet med undersøgelserne - der er en del af det internationale projekt CARMA, som undersøger rensdyrenes vilkår under klimaforandringer - er overordnet at få et overblik over udviklingen i bestandene. I 2007 fuldførte 458 deres uddannelser i Grønland. 16 Polarfronten NR.1/2008

17 160 kubikkilometer is! Det forsvinder der hvert år fra de sydøstgrønlandske gletsjere. flere afslutter uddannelse De senere års fald i antallet af fuldførte uddannelsesforløb er vendt i 2007, meddeler Grønlands Statistik. Antallet af fuldførte uddannelsesforløb var på 458 i 2007, hvilket er det højeste siden 2005, hvor kun 413 uddannelsesforløb blev afsluttet. Stigningen er størst inden for de kortere, videregående uddannelser, hvor hele 28 procent flere studerende færdiggjorde deres uddannelser i 2007 sammenlignet med i For de faglige grunduddannelser lød stigningen på 10 procent i samme periode. Vokseværk i 4000 år Igennem 4000 år er den sydgrønlandske indlandsis rykket fremad. I løbet af de seneste 100 år er isen i randområderne imidlertid begyndt at smelte som følge af stigende temperaturer. I disse år forsvinder der således hvert år 160 kubikkilometer is alene fra gletsjerne i Sydgrønland, hvilket svarer til 70 procent af Indlandsisens samlede massetab. Målingerne er foretaget af forskere ved Danmarks Rumcenter og University of Colorado ved hjælp af avanceret GPS-udstyr opsat på fjeldet langs Indlandsisens rand. Bøger tidsskriftet Grønland. nr. -6, december 00. Det grønlandske selskab. Lidt om samfund, lidt om turisme og en hel masse polarhistorie. Med ny redaktør ved roret byder Tidsskriftet Grønland denne gang på artikler om bl.a. tyskernes grønlandsplaner under 2. Verdenskrig, den oprindelige identitets rolle i Grønland, Knud Rasmussens besøg i Tjukotka i 1924 og Angmassaliks opdagelse i forbindelse med Konebådsekspeditionen lars anker-møller: fangerne i ammassalik Østgrønland, 00, 6 sider. Den danske erhvervsfanger Lars Anker-Møller i Østgrønland beskriver i sin bog de østgrønlandske fangeres liv gennem et helt år. Bogen er fuld af smukke billeder, som viser dagligdagen med fangstmetoder og traditioner, som stadig bliver anvendt. Henrik Svensmark og nigel Calder: Klima og kosmos. en ny teori om global opvarmning. oversat af Jan teuber. 4 sider, hæftet, illustreret. Den kosmiske stråling, der stammer fra supernovaeksplosioner langt borte i galaksen, synes at have en betydelig indvirkning på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære - og dermed også på klodens klima. Det er hovedtesen i denne nye populærvidenskabelige og heftigt debatterede bog forfattet af seniorforsker ved Danmarks Rumcenter Henrik Svensmark og den britiske videnskabsskribent Nigel Calder. Teserne er funderet i eksperimenter, der indikerer, at de kosmiske stråler fremmer dannelsen af lave skyer, som har en kølende effekt på Jordens overflade. Polarfronten NR.1/2008 1

18 Foto: Leslie Bleamaster Meteoritjagt på Sydpolen Antarktis er et skatkammer af sten fra rummet. Den danske geolog Marie Keiding har været på meteoritjagt sammen med et amerikansk eftersøgningshold. Gennem mere end 30 år har Antarktis været skueplads for en usædvanlig årlig jagt omkring juletid. Jagten på meteoritter. Det var forskere fra Japanese Antarctic Research Expedition, der i 1969 som de første indså, at der er særlige mekanismer i de antarktiske gletsjere, som gør, at meteoritter efterlades på isens overflade - lige til at samle op. Siden midten af 1970 erne har et japansk og amerikansk forskningsprojekt gennemført jævnlige eftersøgninger. Det har ført til en imponerende samling på over eksemplarer, hvilket svarer til 85 procent af verdens indsamlede meteoritter. Antarktis synes at være en noget nær uudtømmelig ressource af disse himmelsten, der kan fortælle om vort solsystems oprindelse. Fordelen er endvidere, at man her finder et bredt udsnit af alle de typer af meteoritter, henholdsvis sten- og jernmeteoritter, der falder på Jorden. Det er en ganske bekostelig affære at udføre forskning i Antarktis. Ikke desto mindre har National Science Foundation og delvis NASA finansieret det amerikanske program ANSMET (Antarctic Search for Meteorites) i mere end 30 år. At man er villig til at ofre så mange penge på meteoriteftersøgning skyldes, at man via disse små fragmenter får viden om vore naboplaneter, Månen, og vor egen Jords indre opbygning og oprindelse. De fleste meteoritter har bevaret sammensætningen fra det allertidligste solsystem, og det var faktisk meteoritterne, som for snart 50 år siden gav den første pålidelige aldersbestemmelse af Jorden på 4550 millioner år. Gennem nåleøjet ANSMETs meteoriteftersøgning foregår hvert år i december-januar, hvor vejret efter antarktiske forhold er mest velegnet til feltarbejde med 24 timers dagslys og temperaturer på minus grader. Meteoritindsamlerne er forskere eller studerende, typisk inden for planetfysik, og nøje udvalgt af programmets leder Ralph Harvey. Folk står på venteliste i årevis for at komme med. Ikke desto mindre har den unge danske geolog Marie Keiding nu for anden gang været blandt de otte forskere, der blev udvalgt til eftersøgningsholdet. Marie Keiding er til daglig ph.d. studerende i geofysik ved Islands Universitet. Hun forklarer selv, at det var gode anbefalinger og felterfaring fra Grønland, som sikrede hende en plads på holdet. For hende er det en enestående chance for at komme til et sted, som er de færreste forundt, og det generer hende ikke spor at tilbringe syv uger i en primitiv teltlejr på det Østantarktiske plateau. - Meteoritjagten er klart det bedste ved at være af sted. Det er utroligt spændende at finde noget som er usædvanligt, måske en sten fra Månen eller Mars, eller en helt ukendt art. Når en af deltagerne har fundet en meteorit, samles alle for at deltage i indsamlingen. Det tager egentligt ikke mere end tre personer at indsamle stenen, 18 Polarfronten NR.1/2008

19 - Meteoritjagten er klart det bedste ved at være af sted. Det er utroligt spændende at finde noget som er usædvanligt, måske en sten fra Månen eller Mars, eller en helt ukendt art. Foto: Antarctic Search for Meteorites Program. men alle vil se, hvad der er fundet, fortæller Marie Keiding. Selv om indsamlerne er fagfolk, får alle et kursus i at identificere meteoritter, inden de sendes i felten. Marie Keiding forsikrer om, at man hurtigt får erfaring med at skelne dem fra andre sten: - Det, som karakteriserer dem, er, at de næsten altid har en smelteskorpe. Meteoritterne brænder overfladen under deres fald gennem atmosfæren, og det giver dem en karakteristisk skinnende sort overflade, som vi ikke finder andre steder. Derudover kigger vi i stenene efter kondruler, som er små dråbeformede legemer af krystalliseret materiale fra Solsystemets allertidligste historie. Klapjagt på isen Selve eftersøgningsmetoden har ikke ændret sig meget med tiden. Deltagerne stiller op på linje med 30 meters afstand og kører med snescootere i parallelle baner. Kun i områder med en høj koncentration af sten fra Jorden foregår eftersøgning til fods. Man holder sig til sin egen bane, og det er strengt forbudt at stjæle hinandens meteoritter, fortæller Marie Keiding med et smil. Der er dog ingen af indsamlerne, som får lov at tage meteoritter med hjem. Alle fundne eksemplarer er fuldt ud tilegnet forskningen. - Det er netop en af styrkerne ved ANSMET-programmet, siger Marie Keiding. - Og en af årsagerne til at det har kunnet få økonomisk støtte gennem alle disse år. De fleste indsamlere er selv forskere, og for os er det ikke svært at forstå, at vores arbejde får uendeligt meget mere værdi, når meteoritterne bliver anvendt i forskningen frem for at indgå i private samlinger. Når en meteorit er fundet, får den et nummer. Den fotograferes in situ, og dens størrelse og type noteres. Stenen tages op med en steril tang og lægges i en plasticpose, som forsegles grundigt med tape. Placeringen registreres med GPS. Under indsamlingen forsøger deltagerne at undgå al kontakt med meteoritterne for ikke at forurene dem med menneskelige bakterier m.v. Det sker dog, at en meteorit bliver kørt over af en snescooter, eller at det drypper fra næsen, og det bliver i givet fald noteret ned. Alle meteoritter bliver ved feltsæsonens afslutning pakket i kasser med hængelåse og sendt til NASAs rumcenter i Houston, Texas. Her bliver de undersøgt, beskrevet og efterfølgende publiceret i Antarctic Meteorite Newsletter. Det særlige ved ANSMET-programmet er, at når meteoritterne er offentliggjort i nyhedsbrevet, kan forskere henvende sig og uden omkostninger få udleveret et stykke til deres forskning. ANSMET- 2007/2008- holdet og danske Marie Keiding - har sørget for, at der nu er yderligere 711 meteoritter at udforske. Kontakt: Marie Keiding, University of Iceland, marie@hi.is Gabrielle Stockmann Polarfronten NR.1/

20 Monitering Ti års overvågning Ny bog præsenterer de første ti års forskningsresultater ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Klimaet er en af naturens mest fundamentale drivkræfter. Det har da også længe været kendt, at selv korte og forbigående forandringer i klimaet influerer på de fysiske og økologiske processer, gletsjerafsmeltning, vegetationssammensætning og dyrs og planters trivsel til eksempel. Præcis hvordan klimaforandringer påvirker hele økosystemer og omvendt har imidlertid været en af videnskabens store gåder. For at knække den har en lang række danske og udenlandske forskere igennem det seneste årti valfartet til Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland, hvor de har holdt et nøje øje med mere end 1500 forskellige fysiske og biologiske forhold i den højarktiske natur. Det være sig mængden af sne, tøbruddets komme, moskusoksernes bevægelser i terrænet samt tidspunktet for planternes blomstring, fuglenes æglægning og insekternes kulmination. Samt eksempelvis udveksling af drivhusgasserne kultveilte, metan og vanddamp mellem atmosfæren og tundraen, der er vigtig for at forstå klimaforandringernes indflydelse på miljøet. Resultaterne af de første ti års anstrengelser ved stationen ser nu dagens lys i form af bogen High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate - Ten years of monitoring and research at Zackenberg Research Station, Northeast Greenland. Ikke bare tegner den et grundigt billede af et sammenhængende højarktisk økosystems aktuelle tilstand. Det er tilmed første gang, at det er lykkedes at indsamle så bred en vifte af informationer, som kan give et praj om fremtidige miljøforandringer ikke bare i Zackenbergområdet, men i Arktis som helhed. - Med denne bogs udgivelse er der er tale om kulminationen på en meget lang proces, som oprindeligt startede med den første nyere ekspedition til Zackenberg i 1991, men som blev konkretiseret ved et symposium på Menstrup Kro i 2006 med deltagelse af cirka 50 Zackenberg-forskere. Bogen sammenfatter resultaterne af vores første ti års arbejde ved Zackenberg, og den er blevet til som et meget omfattende tværfagligt samarbejde imellem 63 forskere fra seks lande heraf naturligvis først og fremmest Danmark og Grønland, siger Morten Rasch, videnskabelig leder af Forskningsstation Zackenberg, der danner rammen om den suverænt mest omfattende monitering i Arktis. - Bogen beskriver de fysiske og biologiske processer i et arktisk økosystem samt vekselvirkningerne imellem disse. Den vil således fremstå som en slags lærebog i forståelsen af arktiske økosystemer med forskere og universitetsstuderende i hele verden som målgruppe, fortsætter Morten Rasch. Tøbruddet styrer Den direkte anledning til, at man i sin tid gik i gang med at lede efter en egnet lokalitet for et moniteringsprogram, var de allerede målbare klimaforandringer og forventningen om, at de ville slå særligt igennem i de polare områder inden for en overskuelig årrække. Valget faldt på Zackenberg, der ligger midt mellem den kølige og nedbørsrige kyst og det tørre og solrige indland nær Indlandsisen 70 kilometer mod vest. Her har økosystemerne nemlig mulighed for at bevæge sig i spændingsfeltet mellem marint og kontinentalt klima. Og her finder man stor variation i vegetationstyper med udbredte 20 Polarfronten NR.1/2008

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet

Læs mere