Polar fronten. tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polar fronten. tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18"

Transkript

1 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/2008 Polar fronten tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18

2 INDHOLD TEMA Global opvarmning på vippen? 04 Klimatvist 06 Global opvarmning: tro eller videnskab 08 Det kosmiske fingeraftryk 10 Videnskab.dk 14 I nordboernes fodspor 16 Meteoritjagt på Sydpolen 18 Ti års overvågning 20 Oliejagt i Nord 23 Gletsjer i mistbænk 24 Dansk Polarcenter er et center i Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har til opgave at fremme og formidle dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade København K Tlf.: Fax: Udkommer fire gange årligt Oplag: 3500 Deadline for bidrag til næste nr. 15. maj Abonnement kan tegnes vederlagsfrit gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Peter Sloth, ansv. redaktør Jane Benarroch, redaktør, DJ Poul-Erik Philbert, DJ Irene Seiten, DJ Uffe Wilken, DJ Henning Thing Sidsel Gaustadnes, grafisk design Forsidefoto: Henning Thing. Polarstratosfæriske skyer Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. ISSN: Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse Polarfronten NR.1/2008

3 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/2008 Polar fronten Tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18 Ny makeup til Polarfronten Den opmærksomme læser vil allerede have bemærket det: Polarfronten har fået ny makeup. Og selvom hun ikke har slanket sig, holder hun efter et lidt upåagtet 10-års jubilæum vægten ganske godt. Det sikrer posttaksterne. Det er dog ikke kun andre farver og former, vi byder på fra og med dette nummer. Indholdet har også fået en let ansigtsløftning, der lægger op til en smule mere fordybelse: en lidt længere artikel i ny og næ; et tema, hvor vi tager aktuelle og debatterede spørgsmål op; og en spids kommentar, når nogen har noget på hjerte. Der vil tilmed løbende blive lanceret et antal nye klummer, der går bagom polarforskningen. Og så vil vi fremover bringe et særligt udvalgt billede fra de historiske arkiver. Vi ved, at forskere og andre med interesse for de arktiske områder er glade for det hurtige overblik, som Polarfronten giver. Derfor vil vi fortsat bestræbe os på at servere forskningsnyheder, forskningsresultater og andet godt fra polarforskningens område i korte, overskuelige artikler. Det vil således stadig være bladets journalistiske medarbejdere i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som har fingrene på tasterne. Vi vil dog i fremtiden søge at give plads til skrivelystne yngre forskere og studerende i redaktionen. Interesserede opfordres hermed til at kontakte Polarfronten på Polarfronten Bjørnedyr på rumfart, s. 4 Golfstrøm i topform, s. 6 Grønlandshvalernes eldorado, s. 30 I kamp mod mikroberne, s. 8 De fede og de tynde, s. 10 Er mange bjørne flere bjørne? s. 12 U D G I V E T A F D A N S K P O L A R C E N T E R N R. 4 / oceanernes kolde hjerte Ud for Nordøstgrønland, oppe i Grønlandshavet nord for vulkanøen Jan Mayen, gemmer vandmasserne et femstjernet, men usynligt naturfænomen, som har stor betydning for os alle, og som burde have verdensarv -status: dybvandspumpen i Grønlandshavet. Temperatur, salt og vand er de tre ingredienser, som - blandet af naturen i det rette forhold - er drivkræfterne bag den termohaline cirkulation, der er den faglige betegnelse for det globale kompleks af havstrømme. Man kunne også kalde fænomenet i Grønlandshavet for oceanernes kolde hjerte. Koldt vand er tungere end varmt vand, og salt vand er tungere end ferskt vand. Disse enkle fysiske fakta - i samarbejde med kolde nordlige vinde og varmt, saltholdigt vand fra Golfstrømmen - skaber tilsammen en dybvandspumpe af store dimensioner. Når havvand fryser til is, uddrives saltet til det omgivende vand, der så bliver tungere og synker nedad. Jo mere salt i vandet, desto lavere frysepunkt. Så når kolde strømme eller kolde vinde køler havvandet samtidigt med, at der dannes nyis i havoverfladen, er de bedste betingelser for en betydelig nedsynkning af tungt (dvs. salt og koldt) vand mod havbunden til stede. I Grønlandshavet kan dybderne nå helt ned til ca m. Når vandet synker nedad, bliver der naturligvis ikke et hul tilbage ved havoverfladen. Andet vand presses op nedefra, og relativt varmt og saltholdigt overfladevand strømmer til sydfra og indgår i det store verdensomspændende energikredsløb. Dybvandspumpen i Grønlandshavet er den ene af fire motorer, som driver dette imponerende system af havstrømme: kolde bundstrømme og varme overfladestrømme. En anden motor ligger i Labradorhavet sydvest for Grønland og to andre ved Antarktis. Det er meget store vandmængder, som disse motorer pumper rundt gennem samtlige verdenshave: Dybvandsdannelsen i Nordatlanten alene står for omkring km 3 årligt. Det tager mindst 500 år for 1 m 3 koldt dybvand at komme hele turen rundt gennem oceanerne og tilbage til Grønlandshavet som varmt overfladevand. Dette unikke system har i de seneste år sørget for en vis udjævning af temperaturer - og dermed energi mellem verdenshavene. Hvis f.eks. dybvandsdannelsen i Grønlandshavet svækkes, kan det få vidtrækkende konsekvenser for den nordgående varme overfladestrøm, vi kalder Golfstrømmen, og som forsyner vores lille del af verden med et noget mildere klima end vores geografiske breddegrad egentligt berettiger os til. Henning thing gletsjerspalten Polarfronten NR.1/2008 3

4 TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af CO 2 har sat nogle klimaændringer i gang, som på længere sigt kan få vidtrækkende konsekvenser for livet på Jorden. Men de kritiske røster findes stadigvæk i forskerverdenen og bidrager til at holde diskussionen om klimaforandringerne levende og nære den videnskabelige erkendelsesproces. Polarfronten præsenterer på de næste sider to danske forskere, som fra hver deres synsvinkel sætter spørgsmålstegn ved, hvor stor en vægt den menneskeskabte CO 2 - udpumpning har for klimaudviklingen. på Global opvarmning Foto:NASA 4 Polarfronten NR.1/2008

5 vippen? Polarfronten NR.1/2008

6 TEMA I Klimaviden Foto: Henning Thing Klimatvist De globale middeltemperaturer synes de seneste år at stagnere eller ligefrem at falde. Rokker det ved den almindelige opfattelse, at vores klode er ramt af en langsigtet global opvarmning? To danske klimaforskere er stærkt uenige. Efter en blæsende og regnvåd dansk vinter næsten uden klare, sneglitrende frostdage vil det sikkert overraske mange, at vores klode samtidig har oplevet en særdeles kold periode med et kraftigt globalt temperaturfald (se figur). Ingen vil løfte et øjenbryn over nogle måneders faldende globale temperaturer, som sagtens kan være et udslag af klimaets naturlige svingninger. Men da professor Ole Humlum, Oslo Universitet, i januar i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten gjorde opmærksom på, at de globale middeltemperaturer ikke er steget det seneste årti, satte det gang i den danske klimadebat. Kritik af modellerne Det var ikke så meget Humlums konstatering af, at de globale temperaturer stagnerer, som skabte røre. Det var først og fremmest hans kritik af de mange klimamodeller, som forudsiger, at den menneskeskabte udpumpning af CO 2 vil få de globale temperaturer til at stige: - I 10 år har vi ikke haft nogen stigning i den globale temperatur, selv om der i samme periode har været en kraftig stigning i mængden af CO 2 i atmosfæren. Vi skulle have set en stigning i temperaturen på 0,2-0,3 Celcius, hvis klimamodellerne var rigtige. Det har vi ikke. Derfor må der være noget galt med modellerne, lød Ole Humlums fanfare i Jyllands- Posten. Et udsagn, som kan synes paradoksalt, når vi - som FN s Internationale Klimapanel påpeger - siden 1998 har haft de fem varmeste år, siden målingernes start for små 150 år siden. Men det kan ifølge Humlum kun betyde, at der enten er en kraftig global opvarmning i gang, eller at vi passerer et toppunkt for øjeblikket. Selv er han tilbøjelig til at mene, at det er det sidste, der er tilfældet. Perioden er for kort Eigil Kaas, som er professor i meteorologi ved Københavns Universitet og fortaler for teorien om den menneskeskabte globale opvarmning, er hverken foruroliget over de stagnerende temperaturer eller over Ole Humlums kritik. - Jeg forstår egentlig slet ikke diskussionen. For det grundlæggende ved klimaet er, at det varierer, og vi kan sagtens have en flerårig periode, hvor temperaturerne falder eller stagnerer, uden at det på nogen måde modbeviser, at vi er midt i en langsigtet global opvarmning, lyder den kontante afvisning. Hvis det kun var CO 2 -indholdet i atmosfæren, som fik klimaet til at variere, ville der være tale om en jævnt stigende kurve, som blot afspejlede mængden af CO 2. Men Kaas understreger, at en lang række påvirkninger får klimaet til at opføre sig højst uregelmæssigt. Et par af de faktorer, som de seneste 20 år har påvirket klimaet synligt, er vulkanen Pinatubos udbrud i 1991, som havde en kølende effekt, og ikke mindst El Niño-fænomenet i , som midlertidigt fik jordens temperatur til at ryge i vejret. De seneste måneders afkøling tilskriver Kaas især en igangværende, moderat La Niña, dvs. det modsatte fænomen af El Niño. 6 Polarfronten NR.1/2008

7 El Niño opvarmning Mt. Pinatubo afkøling Globale middeltemperaturer Foto: Eigil Kaas Hvis vi kunne fjerne alle disse effekter, ville en kort periode på 10 år, som Ole Humlum vælger, være tilstrækkelig til at sige noget meningsfuldt, forklarer Eigil Kaas. Men det er imidlertid kun de kraftigste påvirkninger som vulkanudbrud, vejrfænomenet El Niño og solens indflydelse, det er muligt at isolere i klimaets svingninger. Derfor skal man i hvert fald op på en årig periode, før man kan finde en generel trend, der ikke er forstyrret af tilfældige klimavariationer. CO 2 ikke dominerende Ole Humlum og Eigil Kaas er ikke uenige om, at klimaet foretager nogle gevaldige rutschebaneture, og at der er flere faktorer, som spiller ind. Tværtimod er det en vigtig pointe hos begge. Den grundlæggende uenighed ligger i vurderingen af, hvor meget det stigende CO 2 -indhold i atmosfæren påvirker det globale klima i forhold til andre klimakomponenter. Ole Humlum lægger vægt på, at temperaturudviklingen de seneste 10 år ikke passer med klimamodellernes forudsigelser, og at det må være kommet bag mange af de forskere, som arbejder med at udvikle modeller. - Konklusionen er, at det stigende CO 2 -indhold i atmosfæren de seneste år ikke har været dominerende for de globale temperaturer, og man får let den tanke, at det heller ikke har været det de foregående 20 år, siger Ole Humlum. - Det betyder, at der er en række andre klimafaktorer, som har spillet ind, men ikke er beskrevet godt nok i klimamodellerne. Ole Humlum virker heller ikke overbevist om, at 10 år er for kort tid til at sætte spørgsmålstegn ved teorien om global opvarmning. Han spørger retorisk, hvorfor 10 års stigende globale temperaturer i 1988 var tilstrækkelig til at overbevise mange forskere og politikere om rigtigheden af hypotesen om den menneskeskabte opvarmning og dermed om nødvendigheden af at nedsætte FN s Klimapanel, IPCC, når det ikke gælder i dag. Han peger også på, at i hvert fald to forudsigelser ikke holder stik. Den ene er, at polerne vil opleve en hurtigere opvarmning end resten af planeten. Ole Humlum peger på, at de globale temperaturer de seneste 5-10 år er stagnerende, og at det sætter spørgsmålstegn ved den CO 2 -styrede globale opvarmning. Eigil Kaas mener, at en række fænomener som El Niño i og La Niña denne vinter påvirker klimaet så meget, at man må have en årig periode, før man kan udlede en generel trend. - De sidste år er polnære dele af den nordligere halvkugle rigtignok varmet hurtigere op end gennemsnittet for hele planeten, men samtidig er Antarktis slet ikke varmet op. Man kan naturligvis ikke have en hypotese, der kun fungerer ved den ene pol. Den anden forudsigelse er, at den øvre del af troposfæren over Ækvator i 8-12 kilometers højde varmes ca. to gange hurtigere op end jordoverfladen nedenunder. Humlum gør her opmærksom på, at det ikke har været tilfældet, men at temperaturerne ved jordoverfladen i direkte modstrid med hypotesen - er steget mere end højere oppe i troposfæren. Hvem kender fremtiden Det kan ikke undre, at de to forskere har nogle meget forskellige bud på, hvordan fremtidens klima vil blive. Eigil Kaas er overbevist om, at vi vil se en fortsat global opvarmning drevet af et stigende indhold af CO 2 i atmosfæren. Han mener ikke, at de andre komponenter bag klimaændringerne vil kunne ændre dette, medmindre vi bliver udsat for helt ekstraordinært omfattende vulkanudbrud eller et voldsomt fald i solaktiviteten. Ole Humlum viger tilbage fra at sige noget om den fremtidige temperaturudvikling: - Skulle nogen finde på at spørge mig til råds, ville jeg tilråde dem at tage højde for de mulige effekter af en bred vifte af klimaændringer de næste 25 år: varmere såvel som koldere, fugtigere såvel som tørrere, mere blæsende såvel som det modsatte. Klimaændring i en eller anden form skal vi nok få. Poul-Erik Philbert Kontakt: Ole Humlum, Oslo Universitet, og Eigil Kaas, Københavns Universitet, Polarfronten NR.1/2008

8 TEMA I Klimaviden Global opvarmning: tro eller videnskab Professor Ole Humlum fra Oslo Universitet argumenterer i denne kommentar for, at hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning bl.a. i lyset af de seneste 10 års stagnerende globale middeltemperaturer ikke står for en nærmere efterprøvning. Siden jeg i Morgenavisen Jyllands-Posten gjorde opmærksom på, at den globale middeltemperatur de sidste 10 år er stagneret eller direkte faldet, og at det må have negative implikationer for hypotesen om den globale opvarmning, er jeg blevet mødt med bl.a. den kritik, at 10 år er for kort en periode til at sige noget sikkert om fremtiden. En af kritikerne har været Eigil Kaas, Københavns Universitet, som mener, at man skal bruge år for at få en troværdig trend. 10 års opvarmning var i sin tid nok til at overbevise mange forskere og politikere om rigtigheden af hypotesen om den menneskeskabte opvarmning. IPCC oprettedes november Så må 10 år uden opvarmning vel også være nok til at stille spørgsmål hertil? For hvis år er påkrævet for at identificere en sikker trend, hvorfor var dette da ikke tilfældet i 1988? Men jeg er sikker på, at Eigil Kaas og jeg er enige om langt mere, end vi er uenige om. Hvis ikke effekten af CO 2 er særlig tydelig, er det muligt, at Eigil Kaas har ret i, at vi må vente år, inden et klart CO 2 -signal kan identificeres. Det betyder imidlertid så også, at den udbredte accept af CO 2 -hypotesen i 1988 efter kun 10 års temperaturstigning var forhastet. Havde man i stedet ventet år, havde man oplevet den nuværende temperaturstagnation og ville derfor nok være kommet i tvivl. Den lange ventetid på det globale temperatursignal er i sig selv et problem for CO 2 -hypotesen. En videnskabelig hypotese testes nemlig ved, at hypotesens ophavspersoner anviser én eller flere forudsigelser om ukendte forhold, der her og nu kan efterprøves. Hvis ikke forskeren har ret i sin forudsigelse, er hypotesen falsificeret. Så er det tilbage til skrivebordet for at omformulere hypotesen, så den kommer i overensstemmelse med de nye, kritiske observationer. Hvis ikke man er i stand til at anvise en måde, hvorpå hypotesen kan testes her og nu, er den ikke videnskabelig interessant, men kan bedre kategoriseres som tro. At tro på eller Foto: Colin Ballantyne Ole Humlum have tiltro til et bestemt synspunkt er naturligvis helt legalt og kan ligefrem være beundringsværdigt, men det har ikke noget med videnskab at gøre. Ingen forsker vil naturligvis vente år på udfaldet af en hypotese om en fjern fremtid. Nu er det imidlertid så heldigt, at hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning faktisk anviser mindst to forudsigelser, der kan efterprøves her og nu. En vigtig forudsigelse er, at planetens poler ifølge hypotesen skal varmes hurtigere op end resten af planetens overflade. En anden forudsigelse er, at den øvre del af troposfæren (atmosfærens nedre del) over ækvator i 8-12 kilometers højde varmes ca. to gange hurtigere op end jordoverfladen nedenunder. Begge disse testmuligheder falsificerer hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning. De sidste år er polnære dele af den nordligere halvkugle rigtignok varmet hurtigere op end gennemsnittet for hele planeten, men samtidig er Antarktis slet ikke varmet op. Man kan naturligvis ikke have en hypotese, der kun fungerer ved den ene pol. Heller ikke den forudsagte kraftige opvarmning af troposfærens øvre lag er i overensstemmelse med virkeligheden. Her har ikke været nogen kraftig opvarmning, og temperaturen ved jordoverfladen er faktisk steget mere, i direkte modstrid med hypotesen. Så fra et videnskabeligt synspunkt er der ingen tvivl: hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning har ikke været mulig at verificere i sin nuværende udgave. De sidste ti år med stagnerende temperatur er bare et enkelt element, 8 Polarfronten NR.1/2008

9 Kilder til klimaændringer der føjer sig til rækken af forhold, der viser, at vor forståelse af det globale klima endnu er ufuldstændig, og at betydningen af CO 2 kan være overvurderet. Dette er på den anden side ikke ensbetydende med, at alt er forkert med vor nuværende opfattelse af det globale klima; kun at forståelsen er ufuldstændig. Skulle den nuværende temperaturstagnation imidlertid glide over i et globalt temperaturfald, vil dette være et øjeblikkeligt dødsstød for CO 2 -hypotesen, med mindre der samtidig foreligger et massivt vulkanudbrud eller lignende. Med hensyn til hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning er det store problem, at sagen ikke længere er rent videnskabelig, men at mange andre aktører har investeret prestige og forhåbninger i en bestemt fremtidig temperaturudvikling. Dermed er det naturligvis ikke attraktivt at underkaste hypotesen den normale videnskabelige proces med falsificering og drage konsekvenser heraf. I politik gælder andre regler end i videnskab, og i princippet er alle synspunkter ligeværdige og må respekteres. Det gælder naturligvis også synspunktet om, at de 20 års globale opvarmning var forårsaget af menneskets forbrænding af fossile brændstoffer. Hvis man mener dette, er det forståeligt at hævde, at temperaturudviklingen de sidste 10 år ikke betyder noget, og at man må vente en længere periode for at få klarhed. Politisk set vil man naturligvis gerne vinde tid i den nuværende situation med stagnerende globale temperaturer. Uanset meningsforskelle har alle parter formodentlig allerede nu indset, at den globale temperaturudvikling de allernærmeste år bliver afgørende for CO 2 -hypotesens videre psykologiske og politiske skæbne. Vi kommer ikke til at vente i hverken 20 eller 30 år. Den gode nyhed er den, at slutresultatet med sikkerhed vil give en endnu bedre forståelse af, hvilke faktorer der påvirker det globale klima og på hvilken måde. Ole Humlum De fleste klimaforskere er enige om, at det er et grundlæggende kendetegn ved klimaet, at det har varieret stærkt gennem historien. Der er derimod ikke altid enighed om, hvilke faktorer der ligger bag klimaforandringerne. Det er dog muligt lidt forenklet at opdele klimapåvirkningerne i fire kategorier: Vulkanudbrud Store vulkanudbrud kan afkøle Jordens klima i en kortere periode. De store støvmængder, som hvirvles op i atmosfæren, bremser Solens opvarmning af Jorden, og vil først efter en tid miste sin kølende effekt. Pinatubo-udbruddet i 1991 er det seneste vulkanudbrud, som har påvirket klimaet synligt. Solens påvirkning Jorden får sin energi fra solen, som derfor spiller en vigtig rolle i Jordens klima. Dertil kommer, at Solens 11-års cykler måske mere indirekte kan påvirke klimaet, bl.a. fordi den skruer op og ned for mængden af kosmisk stråling. Endelig mener mange forskere, at ændringer i Jordens bane og hældning i forhold til Solen forklarer istidernes kommen og gåen. Menneskeskabte påvirkninger Menneskets aktivitet påvirker klimaet på en lang række områder, bl.a. gennem urbanisering og skovfældning. Den vigtigste kilde siden industrialiseringens start har været den menneskeskabte udpumpning af CO 2 til atmosfæren, som danner grundlaget for den globale opvarmning. Klimasystemets interne dynamik Klimasystemet indeholder en lang række dynamikker, som på kort og lang sigt kan forklare en del af klimaets svingninger. En væsentlig faktor er havstrømme og interaktionen mellem atmosfæren og oceanerne. Blandt vigtige faktorer er også feedback fra variationer i vanddampe, som er den vigtigste drivhusgas, og fra variationer i skydækket, som har stor betydning for den globale energibalance. Polarfronten NR.1/2008

10 TEMA I Klimaviden Det kosmiske fingeraftryk Foto: Bo Tornvig Solteoretikere mener, at vi kan styre mod en ny lille istid, som kan få temperaturerne på kloden til at falde kraftigt i løbet af nogle årtier. Det kontroversielle udsagn har fornyet debatten om solens rolle i klimaudviklingen. Polarfronten har besøgt astrofysikeren Henrik Svensmark, som mener, at den kosmiske stråling har en afgørende finger med i spillet. Nu havde vi lige vænnet os til tanken om, at fremtiden vil byde på global opvarmning med smeltende gletsjere, havvandsstigninger og ustabilt vejr. Og så slår nogle af de videnskabsfolk, som mener, at det er solen, som har den afgørende betydning for klimaforandringerne, pludselig kontra. De siger, at vi i stedet kan risikere, at vores ophedede klode er på vej ind i en længerevarende kuldeperiode. En lille istid, som allerede fra midten af dette årtusinde kan få temperaturerne til at falde markant. Den overraskende udmelding kom for nylig fra den russiske forsker Khabibullo Abdusamatov fra Pulkovo-observatoriet i Skt. Petersborg. Og astrofysiker Henrik Svensmark fra Institut for Rumforskning og teknologi på DTU, som er Danmarks førende teoretiker på området, tilslutter sig russerens vurdering. - Vi har oplevet ni små istider siden den sidste store istid sluttede for år siden, den seneste fra 1300 til Så vi kan med stor sikkerhed sige, at det vil ske igen, selvom det selvfølgelig er svært at sige hvornår. Men det kan meget vel blive inden for de næste år. Henrik Svensmark henviser til, at Solen i sin seneste 11- års-cyklus nåede den højeste magnetiske aktivitet i tusind år, og hvis den opfører sig, som den plejer, venter der os snart nogle perioder med lavere solaktivitet. Netop lav solaktivitet har ifølge Svensmark været det karakteristiske under de kortere, tilbagevendende kuldeperioder. Solen regulerer Solforskerne er dog ikke enige om, hvordan Solen påvirker klimaet på Jorden. En udbredt holdning er, at det skyldes ændringer i Solens lysstyrke. Men Henrik Svensmark er overbevist om, at det er den kosmiske stråling, der har den afgørende finger med i spillet. Jorden bliver hele tiden bombarderet af kosmiske stråler, som hovedsagelig består af energirige brintkerner, der stammer fra universets gigantiske supernova-eksplosioner. Men før strålerne når igennem til Jordens atmosfære, skal de passere både Solens og Jordens magnetfelt. Især Solens magnetfelt fungerer som et skjold mod det kosmiske bombardement. Hvor godt, skjoldet er, afhænger af, hvor stor den magnetiske aktivitet er på Solens overflade. Stor aktivitet skaber et stærkt magnetfelt, som frastøder mange af de kosmiske stråler fra Mælkevejen, inden de når frem til Jorden. Lav aktivitet lader til gengæld flere stråler slippe igennem det magnetiske panser. Dermed bliver Solen i Svensmarks optik reduceret til at spille en indirekte rolle for den lille istid og andre tilsvarende klimabegivenheder. Den bliver varmemesteren, der skruer op og ned for mængden af den kosmiske stråling, som har den direkte og afgørende indflydelse på klimaets svingninger. Stråling giver skyer Den kosmiske stråling efterlader sit visitkort på Jorden i form af radioaktivt kulstof, og målinger viser, at der er et sammenfald mellem klimaændringer og ændringer i mængden af kosmisk stråling. Svensmark opstillede på den bag- 10 Polarfronten NR.1/2008

11 Ændring i kosmisk stråling (%) Figur 1 Globale overfladetemperaturer -8 Kosmisk stråling Temperaturændring Ændring i kosmis Ændring i kosmisk stråling (%) -8 Kosmisk stråling Figur Temperaturer i troposfæren Kosmisk stråling Tempe Temperaturændring Ændring i kosmisk stråling (%) Sammenholder man som i figur 1 den kosmiske stråling med de globale overfladetemperaturer, er det vanskeligt at argumentere for, at strålingen og Solens aktivitet kan være en væsentlig drivkraft bag de seneste års -10 globale opvarmning. Temperaturer Sammenholder i troposfæren man strålingen med temperaturerne i troposfæren som i figur 2, finder man en langt større overensstemmelse grund hypotesen om, at den kosmiske stråling Kosmisk stråling havde betydning for Jordens klima, fordi den påvirkede skydækket. Og efter en række eksperimenter i kælderen under Institut for Rumforskning og teknologi kunne Svensmark og hans forskerhold i 2006 sandsynliggøre en fysisk sammenhæng mellem den kosmiske stråling og skydannelsen. Deres eksperimenter viste, at de ladede, energirige partikler, som trænger helt ned til Jordens overflade, fremmer produktionen af de såkaldte aerosoler, hvorpå vanddamp kan fortætte til skyer. Det skaber de lavtliggende skyer, som er med til at holde planeten kølig, og på den måde påvirker ændringer i den kosmiske stråling Jordens temperaturer. - Man kan sige, at jeg vender klimadebatten lidt på hovedet, for normalt siger man, at det er klimaet, der skaber skydækket. Men vores idé er, at det er skydækket, der giver klimaet, siger Henrik Svensmark. Lige netop fysikken bag vanddampe og skydannelse er et af de felter, som de nuværende klimamodeller ifølge Svensmark har meget svært ved at beskrive tilfredsstillende. Svensmark mener også, at den kosmiske stråling kan forklare de seneste 100 års globale opvarmning: - Den kosmiske stråling er faldet med ca. 15 procent i de sidste 100 år. Det har betydet, at der nu er færre lave skyer over Jorden. De lave skyer har en afkølende virkning i atmosfæren, og da der er blevet færre af dem, har vi her antagelig forklaringen på en del af den opvarmning af Jordens atmosfære på 0,7º C, som er sket i løbet af de sidste 100 år. Et spørgsmål om data De fleste klimaforskere anerkender, at Solen har haft en stærk indflydelse på Jordens klima. Nogle anerkender også, at der kan være en forbindelse mellem kosmisk stråling og klima. Men grundlæggende vender mange klimaforskere sig 0 Temperaturændring i dag mod, at variationer i solens aktivitet kan forklare den globale opvarmning, der har fundet sted de seneste ca. 30 år. De mener, at den historiske forbindelse mellem solen og klimaet er slut. Sammenholder man udviklingen i kosmisk stråling og globale temperaturer, ser det også ud til, at den kosmiske stråling de seneste år har svært ved at forklare opvarmningen (se figur 1.) Henrik Svensmarks kommentar er, at det er afgørende, hvilket datasæt man vælger, både for den kosmiske stråling og for temperaturen. Bruger man i stedet for overfladetemperaturerne data fra målinger fra troposfæren (se figur 2.), finder man en ganske god overensstemmelse mellem den kosmiske stråling og klimaet. Ifølge Svensmark er troposfæremålingerne de mest pålidelige, fordi der er tale om to sæt data fra hhv. satellitmålinger og radiosondemålinger. Omvendt er overfladetemperaturerne ikke uden problemer, for selvom man har forsøgt at fjerne den såkaldte urbaniseringseffekt, antyder undersøgelser, at også de korrigerede tal overvurderer overfladetemperaturerne. - Det er vigtigt at forstå, at der faktisk er en stor usikkerhed, og at det ikke er sikkert, at opvarmningen udelukkende skyldes CO 2, eller at alting kan forklares med Solen. Vi prøver at finde ud af, hvor stort et fingeraftryk, der er fra de forskellige klimakomponenter. Mens uenighederne og diskussionerne sikkert vil rulle videre, kan svaret være tættere på, end vi forestiller os: - Måske vil solen selv afgøre den tvist, vi har om klimaet. Den kosmiske stråling er meget høj for øjeblikket, og inden for de næste år risikerer vi faktisk, at vi går mod en afkøling, slutter Henrik Svensmark. Poul-Erik Philbert Kontakt: Henrik Svensmark, DTU, Polarfronten NR.1/

12 Videnskab.dk Hvordan trives moskusokserne i Vestgrønland? Stiger eller falder den globale gennemsnitstemperatur? Og hvordan døde Napoleon egentlig? Ny portal skal give danskerne svar på stort og småt om alskens videnskabelige gåder. Norge har én. Sverige har én. Og nu er det langt om længe blevet Danmarks tur til at få én. Forskningsportalen Videnskab.dk vil fra medio april servere velskrevne videnskabshistorier til alle videbegærlige danskere. Der vil blive rapporteret fra laboratorier, udgravninger, skrivepulte etcetera. Og superaktuelle nyheder og perspektiverende baggrundshistorier vil veksle med temaer, der går på tværs af fagområder og forskningsprojekter. - Videnskab.dk bliver Danmarks nye netmedie med fokus på dansk, men også international forskning. Et nyhedsmedie, hvor man hurtigt kan blive opdateret om, hvad der rører sig nu og her inden for videnskaben. Vores ambition er at blive forskningens Ritzau, røber Vibeke Hjortlund om det nye initiativ. Hun er chefredaktør for portalen, der bliver et uafhængigt medie med rødder i universitetsverdenen. Foruden hende består redaktionen af fem faste medarbejdere. Herudover vil freelancere og samarbejdspartnere bidrage med stof i en lind strøm. Nordisk inspiration Grunden til portalen blev lagt i 2004, da Videnskabs- ministeriets tænketank vedrørende forståelse for forskning anbefalede, at der blev etableret en internetportal med en samlet indgang til information om forskning i Danmark. Forbillederne var de allerede eksisterende nordiske søsterportaler henholdsvis forskning.no og forskning.se men også portaler i andre EU-lande som Holland, Tyskland og Schweiz har givet inspiration. - Især i Norge har interessen været stor, ikke mindst blandt de unge. Over 60 procent af de besøgende på forskning.no er i alderen år. Vores primære målgruppe vil være de årige, der er i gang med en gymnasial eller måske videregående uddannelse, men vi ønsker samtidig at ramme bredt, så også journalister, lærere, myndigheder og andre vidensarbejdere kan hente nyttig information her, siger Vibeke Hjortlund. Indholdsmæssigt vil Videnskab.dk række fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab. Som besøgende vil man kunne quizze og stille spørgsmål, ligesom der vil blive åbnet for debatter, blogs og andre interaktive tiltag. Der vil også være en bagside, som tager nogle af de mere skæve landvindinger under kærlig behandling. Polerne på Videnskab.dk Men ingen national forskningsportal uden polarforskning. Dansk Polarcenter vil således fra starten levere historier fra polarforskernes arbejdsmark til Videnskab.dk. Det være sig aktuelle forskningsnyheder eller mere diskuterende baggrundsartikler, som giver forskellige svar på videnskabelige spørgsmål. Chef for Dansk Polarcenter Peter Sloth siger: - Vi er glade for, at Videnskab.dk nu går i luften. Analyser viser, at mange er interesserede i videnskab, og med Videnskab. dk får vi nu ét sted, der samler de aktuelle og spændende videnskabshistorier. Vi glæder os derfor til at bidrage til den formidling, der vedrører forskning i de polare egne. Videnskab.dk er ledet af en styregruppe, der er sammensat af forskere og repræsentanter for Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Kulturministeriet. Jane Benarroch Kontakt: Vibeke Hjortlund, - Videnskab.dk bliver Danmarks nye netmedie med fokus på dansk og international forskning. 12 Polarfronten NR.1/2008

13 Fra arkivet: Himmelspjæt i Alaska Skinddans var det halsbrækkende indslag, da Knud Rasmussen lagde vejen forbi hvalfangerfest i Alaska i Da Knud Rasmussen & co. under 5. Thule-ekspedition nåede Icy Cape på Alaskas nordkyst i juni 1924, kom de lige i rette tid til den store hvalfest. Gæster fra nabopladserne var allerede ankommet for at fejre, at hvalsæsonen var vel afsluttet. Ud over at være et kæmpe madgilde bestod festen af sang og dans og så af den halsbrækkende leg himmelspjæt også kaldet skinddans. Deltagere i alle aldre slyngedes højt op i luften fra to sammensyede hvalrosskind, der var blevet forsynet med så mange håndtag som muligt hele vejen rundt. Det gjaldt om at holde den oprejste stilling i luften for at lande let og elegant på benene igen eller være sikker på at blive mødt med buh en og tilråb af den feststemte og festklædte forsamling. Ikke så sjældent skete det, at en danser landede uden for skindet og pådrog sig et forstuvet eller brækket ben. 5. Thule-ekspedition var Knud Rasmussens størst anlagte ekspedition og opfyldelsen af hans drøm om at besøge samtlige inuit-grupper fra Grønland til Stillehavet via nordkysten af Canada og Alaska. Det videnskabelige materiale indsamlet af deltagerne i ekspeditionen var betragteligt og enestående, og efter hjemkomsten blev Knud Rasmussen æresdoktor ved Københavns Universitet. Fotografen bag dette billede er filmfotografen Leo Hansen, som deltog i den overvejende del af 5. Thule-ekspedition. En stor del af hans og andre af deltagernes billeder fra ekspeditionen ligger i Arktisk Instituts fotosamling og kan ses på Kirsten Klüver Foto: Leo Hansen, Arktisk Institut Deltagere i alle aldre slyngedes højt op i luften fra to sammensyede hvalrosskind, der var blevet forsynet med så mange håndtag som muligt hele vejen rundt. Polarfronten NR.1/

14 Nordboarkæologi I nordboernes fodspor Lokaliteten Ø171 i det centrale Vatnahverfi med moderne fåreholdergård og marker. De røde plamager viser beliggenheden af de norrøne ruiner på samme sted. Naturvidenskabelige metoder løfter nye slør for nordboernes liv i Middelalderens Grønland. Arkæologer fra Nationalmuseet er atter i felten for at indsamle materiale. Spørgsmålet om nordboernes bratte exit fra Grønland har optaget historikerne, siden Hans Egede som den første i 1721 kastede et blik på ruinerne i Østerbygden. Mange arkæologiske ekspeditioner har i årenes løb gravet i, hvordan den norrøne befolkning levede i det relativt frodige Sydvestgrønland. Hvordan indrettede de sig? Og hvorfor forlod de til sidst deres gårde og forsvandt fra området for altid? De seneste tre somre har et hold arkæologer fra Nationalmuseet gennemført nye rekognosceringer og udgravninger i det myteomspændte område. Denne gang i Vatnahverfi, ikke langt fra Erik den Rødes gamle boplads Brattahlid i Østerbygden. Ifølge Landnámabók var det blandt andet i Vatnahverfi, at de første nordboer slog sig ned tilbage i 900-tallet. Og århundreders udgravninger har vist, at området var intenst udnyttet og tæt bebygget. - Vatnahverfi er en typisk nordbobebyggelse og derfor en vigtig kilde til nordboernes liv i Grønland. Mange års forskning har ganske vist givet os rimelig god indsigt i deres gøren og laden, men vi vil meget gerne blive klogere på, hvordan de udnyttede naturen, hvordan de påvirkede lokalområderne, samt selvfølgelig hvordan de reagerede på de klimaforandringer, der indtraf umiddelbart forud for deres forsvinden. Selvom vi er kommet tættere på en forklaring på, hvorfor de udvandrede, kan vi stadig komme det nærmere, fortæller seniorforsker Jette Arneborg, der står i spidsen for museets Vatnahverfiprojekt. Et IPY-projekt, som indgår i konsortiet Human Ecodynamics in the Norse North Atlantic, der rummer en lang række arkæologiske projekter på tværs af Nordatlanten. - I projektet forsøger vi at samle trådene og trække store linjer op. Så vi samarbejder med både antropologer, klimaforskere og zoo-arkæologer fra forskellige lande, fortsætter Jette Arneborg. Mobile bønder Det er især forne tiders bebyggelser samt folde og græsningsarealer, der har arkæologernes opmærksomhed i disse år. Resterne af ikke færre end 94 gårde ligger spredt i området, og de er netop blevet registreret og gransket på ny. 14 Polarfronten NR.1/2008

15 Moderne Islænder ved en halvcirkulær fold ved Ø76 i det centrale Vatnahverfi. Desuden er der blevet indsamlet skeletter, som har ligget begravet på nordboernes kirkegårde. Og så sent som i sommer har arkæologerne gravet i køkkenmøddingerne for at få et klarere billede af nordboernes husholdning og subsistensvilkår. - Vi har allerede fået lavet nogle knogleanalyser, der kan fortælle os hvilken kost, der har været mest almindelig. De fortæller indirekte noget om, hvordan økonomien har været. Lige i øjeblikket venter vi på datering af materiale fra sidste sommers udgravninger, som meget gerne skulle vise, hvad folk har spist hvornår. Billedet tegner til, at landbruget var i højsædet i begyndelsen af perioden. Som tiden gik, blev de mere og mere afhængige af den marine kost, hvilket interessant nok skete i takt med, at der dukkede flere sæler op på grund af forandringer i klimaet. Der er dog et mønster i, at de rige på de store gårde havde kvæg, mens de fattige ikke havde. Så man har næppe frivilligt droppet kødet til fordel for sæl og fisk, siger Jette Arneborg. De mange nye naturvidenskabelige analysemetoder har gjort arkæologerne mere fortrøstningsfulde end nogensinde, når de stikker spaden i jorden. Eksempelvis forventes analyser af humant skeletmateriale at give et klarere billede af kronologien i befolkningens levevilkår, herunder hvordan de tilpassede dig sig de klimatiske og landskabsmæssige forandringer over tid. Og analyser har allerede godtgjort, at der sker et fald i levealder og gennemsnitshøjde i løbet af det halve årtusinde, bosættelsen varer. Indsamlede knogler fra kirkegårde har desuden gjort det muligt at give et bud på, hvor mange mennesker, der levede i Vest- og Østerbygden i perioden fra cirka 900 til Der har måske boet maksimum 3000 mennesker i hele området. Og vel omkring mennesker på en gård, hvilket er lige på grænsen af, hvad en kultur kan bære for at kunne opretholdes. Alle gårdene har heller ikke været beboet samtidig, så vi interesserer os for, hvornår de har været brugt til hvad. Formentlig har folk været temmelig mobile og har benyttet flere gårde samtidig, fortæller studerende i forhistorisk arkæologi Christian Koch Madsen, der har arbejdet med Vatnahverfi siden 2005 og især interesserer sig for fåre- og gedehold. Får og en enkelt ko Vatnahverfi, der på islandsk betyder landet med de mange hundrede elve, ligger mellem de to dybe fjorde Igaliku Fjord og Lichtenau Fjord. Kuperet terræn og god vegetation gennemskåret af søer og elve karakteriserer landskabet, der siden 1915 er blevet benyttet af moderne fåreavlere. Og måske ikke overraskende ligger fåreholdergårdene i dag på steder, hvor man også fandt dem i Middelalderen. Det har givet ny vind i sejlene for arkæologien, fordi græssende får har åbnet landskabet og gjort det muligt at lokalisere hidtil oversete ruiner på gammelkendte lokaliteter. - Det at vandre gennem landskabet, som vi gjorde sidste sommer, gav os en helt ny forståelse af de forskellige gårdanlæg og den norrøne infrastruktur. Vi har for eksempel kunnet konkludere, at selv de mest afsidesliggende gårde ikke ligger mere isoleret, end at de er forbundet med gunstige ruter til de andre gårde, lyder det videre fra Christian Koch Madsen. Hvad angår fårefolde tegner der sig et meget klart mønster, som minder om det fortidige. Foldene, der som regel er opbygget af sten, findes i forskellige typer, der ligger dels tæt på gårdene og bruges i forbindelse med malkning, dels længere væk og som sådan fungerer som samlingsfolde. Hvilke dyr, der har gået i foldene, sladrer køkkenmøddingerne om, nemlig får, geder, køer og heste. Ja sågar svin i starten af perioden: - Eksempelvis har tandslid på henholdsvis får og geder vist, at man formentlig ikke har holdt dem på sammen Fotos: Christian Koch Madsen måde. Fårene har om vinteren været i stald, mens gederne formentlig rendte ude i fjeldene. De fleste dyr er enten døde som meget unge eller gamle, hvilket tyder på, at de overvejende er blevet brugt i såkaldt sekundær produktion, dvs. til at levere uld og mælk til smør og ost. Andre dyr blev slagtet for deres kød efter behov, siger Christian Koch Madsen. Og Jette Arneborg supplerer: - Selvom det ikke har været særlig rentabelt at holde køer, har selv den mindste gård haft en enkelt ko. Selv i den periode, hvor 80 procent af kosten var marin, var samfundet struktureret som en landbrugskultur. Man har simpelthen videreført den samfundsform, man bragte med sig, da man indvandrede fra Norden i 900-tallet. Vi ser det også i de meget moderigtige dragter, som de bar gennem hele perioden, og det handler ene og alene om at fastholde en kulturel identitet. Men er Vatnahverfi-projektet så kommet nærmere en forklaring på, hvorfor nordboerne udvandrede? - Vi mener, at forklaringen skal søges i en kombination af klima og samfundsmæssige forandringer i verden omkring. Handel med Europa var helt afgørende for, at nordboerne kunne opretholde en tilværelse i det arktiske, så den da den ebbede ud som følge af den stadigt mere begrænsede besejling til området i 1400-tallet, blev det begyndelsen til enden. Også det barskere klima var med til at gøre livet på de nordlige breddegrader så surt, at man søgte tilbage til Europa, slutter Jette Arneborg. Jane Benarroch Kontakt: Jette Arneborg, Nationalmuseet, og Christian Koch Madsen, Polarfronten NR.1/

16 KORTnYt Blyforurening i Mestersvig En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser dokumenterer, at minedrift ved Mestersvig har forårsaget en betydelig forurening med bly og zink på landjorden i Tunnelelv og i Kong Oscars Fjord. De betydeligste forureningskilder er såkaldte tailings - restproduktet fra oparbejdning af malmen - og spild af koncentrater. Miljøet omkring minen ved Mestersvig er blevet undersøgt med mellemrum siden Både bly- og zinkværdierne har siden da været faldende i de undersøgte medier: sedimenter, brunalger og fisk. Kong Oscars Fjord må dog forventes at være påvirket af tungmetalforurening mange år ud i fremtiden. Pris til epica Det europæiske iskerneprojekt i Antarktis, EPICA, er en af årets vindere af EU s Descartes-forskningspriser. Projektet, der har dansk deltagelse af forskergruppen på Center for Is og Klima under ledelse af Dorthe Dahl-Jensen, har til formål at kortlægge klimaændringer op gennem historien. Foreløbig er det lykkedes at rekonstruere dele af klimahistorien ud fra to dybe iskerner, der rækker år tilbage i tiden. Iskernerne viser også, at der ikke de seneste år har været så høj en koncentration af drivhusgasser som i dag. Prisen blev uddelt den 12. marts i Bruxelles. erik W. Born: Grønlands hvide bjørne. Ilinniusiorfik, sider, illustreret. Isbjørnen er et arktisk ikon. Den optræder i Grønlands rigsvåben, på mønter, i logoer af enhver art. Denne bog giver et indblik i, hvordan isbjørnen har det i især Grønland og hvordan det vil gå den i fremtiden. Den kommer rundt om både dyrets biologi og faktorer, som det er særlig følsomt over for: jagt, klimaændringer og forurening. Findes også på engelsk og grønlandsk. rensdyr til tælling I foråret 2008 løber en række større rensdyrundersøgelser af stabelen i Akia og Maniitsoq i Grønland. Forskere og studerende fra Grønlands Naturinstitut vil undersøge rensdyrenes alders- og kønssammensætning samt kigge på dyrenes kropskondition, herunder kropsstørrelse, fedtdepoter, sygdomsforekomst, tilstedeværelsen af parasitter og miljøfremmede stoffer i dyrenes væv. Desuden vil kælvningsområder, der krydses af højspændingsmaster i forbindelse med et vandkraftværk i området, blive kortlagt. Formålet med undersøgelserne - der er en del af det internationale projekt CARMA, som undersøger rensdyrenes vilkår under klimaforandringer - er overordnet at få et overblik over udviklingen i bestandene. I 2007 fuldførte 458 deres uddannelser i Grønland. 16 Polarfronten NR.1/2008

17 160 kubikkilometer is! Det forsvinder der hvert år fra de sydøstgrønlandske gletsjere. flere afslutter uddannelse De senere års fald i antallet af fuldførte uddannelsesforløb er vendt i 2007, meddeler Grønlands Statistik. Antallet af fuldførte uddannelsesforløb var på 458 i 2007, hvilket er det højeste siden 2005, hvor kun 413 uddannelsesforløb blev afsluttet. Stigningen er størst inden for de kortere, videregående uddannelser, hvor hele 28 procent flere studerende færdiggjorde deres uddannelser i 2007 sammenlignet med i For de faglige grunduddannelser lød stigningen på 10 procent i samme periode. Vokseværk i 4000 år Igennem 4000 år er den sydgrønlandske indlandsis rykket fremad. I løbet af de seneste 100 år er isen i randområderne imidlertid begyndt at smelte som følge af stigende temperaturer. I disse år forsvinder der således hvert år 160 kubikkilometer is alene fra gletsjerne i Sydgrønland, hvilket svarer til 70 procent af Indlandsisens samlede massetab. Målingerne er foretaget af forskere ved Danmarks Rumcenter og University of Colorado ved hjælp af avanceret GPS-udstyr opsat på fjeldet langs Indlandsisens rand. Bøger tidsskriftet Grønland. nr. -6, december 00. Det grønlandske selskab. Lidt om samfund, lidt om turisme og en hel masse polarhistorie. Med ny redaktør ved roret byder Tidsskriftet Grønland denne gang på artikler om bl.a. tyskernes grønlandsplaner under 2. Verdenskrig, den oprindelige identitets rolle i Grønland, Knud Rasmussens besøg i Tjukotka i 1924 og Angmassaliks opdagelse i forbindelse med Konebådsekspeditionen lars anker-møller: fangerne i ammassalik Østgrønland, 00, 6 sider. Den danske erhvervsfanger Lars Anker-Møller i Østgrønland beskriver i sin bog de østgrønlandske fangeres liv gennem et helt år. Bogen er fuld af smukke billeder, som viser dagligdagen med fangstmetoder og traditioner, som stadig bliver anvendt. Henrik Svensmark og nigel Calder: Klima og kosmos. en ny teori om global opvarmning. oversat af Jan teuber. 4 sider, hæftet, illustreret. Den kosmiske stråling, der stammer fra supernovaeksplosioner langt borte i galaksen, synes at have en betydelig indvirkning på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære - og dermed også på klodens klima. Det er hovedtesen i denne nye populærvidenskabelige og heftigt debatterede bog forfattet af seniorforsker ved Danmarks Rumcenter Henrik Svensmark og den britiske videnskabsskribent Nigel Calder. Teserne er funderet i eksperimenter, der indikerer, at de kosmiske stråler fremmer dannelsen af lave skyer, som har en kølende effekt på Jordens overflade. Polarfronten NR.1/2008 1

18 Foto: Leslie Bleamaster Meteoritjagt på Sydpolen Antarktis er et skatkammer af sten fra rummet. Den danske geolog Marie Keiding har været på meteoritjagt sammen med et amerikansk eftersøgningshold. Gennem mere end 30 år har Antarktis været skueplads for en usædvanlig årlig jagt omkring juletid. Jagten på meteoritter. Det var forskere fra Japanese Antarctic Research Expedition, der i 1969 som de første indså, at der er særlige mekanismer i de antarktiske gletsjere, som gør, at meteoritter efterlades på isens overflade - lige til at samle op. Siden midten af 1970 erne har et japansk og amerikansk forskningsprojekt gennemført jævnlige eftersøgninger. Det har ført til en imponerende samling på over eksemplarer, hvilket svarer til 85 procent af verdens indsamlede meteoritter. Antarktis synes at være en noget nær uudtømmelig ressource af disse himmelsten, der kan fortælle om vort solsystems oprindelse. Fordelen er endvidere, at man her finder et bredt udsnit af alle de typer af meteoritter, henholdsvis sten- og jernmeteoritter, der falder på Jorden. Det er en ganske bekostelig affære at udføre forskning i Antarktis. Ikke desto mindre har National Science Foundation og delvis NASA finansieret det amerikanske program ANSMET (Antarctic Search for Meteorites) i mere end 30 år. At man er villig til at ofre så mange penge på meteoriteftersøgning skyldes, at man via disse små fragmenter får viden om vore naboplaneter, Månen, og vor egen Jords indre opbygning og oprindelse. De fleste meteoritter har bevaret sammensætningen fra det allertidligste solsystem, og det var faktisk meteoritterne, som for snart 50 år siden gav den første pålidelige aldersbestemmelse af Jorden på 4550 millioner år. Gennem nåleøjet ANSMETs meteoriteftersøgning foregår hvert år i december-januar, hvor vejret efter antarktiske forhold er mest velegnet til feltarbejde med 24 timers dagslys og temperaturer på minus grader. Meteoritindsamlerne er forskere eller studerende, typisk inden for planetfysik, og nøje udvalgt af programmets leder Ralph Harvey. Folk står på venteliste i årevis for at komme med. Ikke desto mindre har den unge danske geolog Marie Keiding nu for anden gang været blandt de otte forskere, der blev udvalgt til eftersøgningsholdet. Marie Keiding er til daglig ph.d. studerende i geofysik ved Islands Universitet. Hun forklarer selv, at det var gode anbefalinger og felterfaring fra Grønland, som sikrede hende en plads på holdet. For hende er det en enestående chance for at komme til et sted, som er de færreste forundt, og det generer hende ikke spor at tilbringe syv uger i en primitiv teltlejr på det Østantarktiske plateau. - Meteoritjagten er klart det bedste ved at være af sted. Det er utroligt spændende at finde noget som er usædvanligt, måske en sten fra Månen eller Mars, eller en helt ukendt art. Når en af deltagerne har fundet en meteorit, samles alle for at deltage i indsamlingen. Det tager egentligt ikke mere end tre personer at indsamle stenen, 18 Polarfronten NR.1/2008

19 - Meteoritjagten er klart det bedste ved at være af sted. Det er utroligt spændende at finde noget som er usædvanligt, måske en sten fra Månen eller Mars, eller en helt ukendt art. Foto: Antarctic Search for Meteorites Program. men alle vil se, hvad der er fundet, fortæller Marie Keiding. Selv om indsamlerne er fagfolk, får alle et kursus i at identificere meteoritter, inden de sendes i felten. Marie Keiding forsikrer om, at man hurtigt får erfaring med at skelne dem fra andre sten: - Det, som karakteriserer dem, er, at de næsten altid har en smelteskorpe. Meteoritterne brænder overfladen under deres fald gennem atmosfæren, og det giver dem en karakteristisk skinnende sort overflade, som vi ikke finder andre steder. Derudover kigger vi i stenene efter kondruler, som er små dråbeformede legemer af krystalliseret materiale fra Solsystemets allertidligste historie. Klapjagt på isen Selve eftersøgningsmetoden har ikke ændret sig meget med tiden. Deltagerne stiller op på linje med 30 meters afstand og kører med snescootere i parallelle baner. Kun i områder med en høj koncentration af sten fra Jorden foregår eftersøgning til fods. Man holder sig til sin egen bane, og det er strengt forbudt at stjæle hinandens meteoritter, fortæller Marie Keiding med et smil. Der er dog ingen af indsamlerne, som får lov at tage meteoritter med hjem. Alle fundne eksemplarer er fuldt ud tilegnet forskningen. - Det er netop en af styrkerne ved ANSMET-programmet, siger Marie Keiding. - Og en af årsagerne til at det har kunnet få økonomisk støtte gennem alle disse år. De fleste indsamlere er selv forskere, og for os er det ikke svært at forstå, at vores arbejde får uendeligt meget mere værdi, når meteoritterne bliver anvendt i forskningen frem for at indgå i private samlinger. Når en meteorit er fundet, får den et nummer. Den fotograferes in situ, og dens størrelse og type noteres. Stenen tages op med en steril tang og lægges i en plasticpose, som forsegles grundigt med tape. Placeringen registreres med GPS. Under indsamlingen forsøger deltagerne at undgå al kontakt med meteoritterne for ikke at forurene dem med menneskelige bakterier m.v. Det sker dog, at en meteorit bliver kørt over af en snescooter, eller at det drypper fra næsen, og det bliver i givet fald noteret ned. Alle meteoritter bliver ved feltsæsonens afslutning pakket i kasser med hængelåse og sendt til NASAs rumcenter i Houston, Texas. Her bliver de undersøgt, beskrevet og efterfølgende publiceret i Antarctic Meteorite Newsletter. Det særlige ved ANSMET-programmet er, at når meteoritterne er offentliggjort i nyhedsbrevet, kan forskere henvende sig og uden omkostninger få udleveret et stykke til deres forskning. ANSMET- 2007/2008- holdet og danske Marie Keiding - har sørget for, at der nu er yderligere 711 meteoritter at udforske. Kontakt: Marie Keiding, University of Iceland, Gabrielle Stockmann Polarfronten NR.1/

20 Monitering Ti års overvågning Ny bog præsenterer de første ti års forskningsresultater ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Klimaet er en af naturens mest fundamentale drivkræfter. Det har da også længe været kendt, at selv korte og forbigående forandringer i klimaet influerer på de fysiske og økologiske processer, gletsjerafsmeltning, vegetationssammensætning og dyrs og planters trivsel til eksempel. Præcis hvordan klimaforandringer påvirker hele økosystemer og omvendt har imidlertid været en af videnskabens store gåder. For at knække den har en lang række danske og udenlandske forskere igennem det seneste årti valfartet til Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland, hvor de har holdt et nøje øje med mere end 1500 forskellige fysiske og biologiske forhold i den højarktiske natur. Det være sig mængden af sne, tøbruddets komme, moskusoksernes bevægelser i terrænet samt tidspunktet for planternes blomstring, fuglenes æglægning og insekternes kulmination. Samt eksempelvis udveksling af drivhusgasserne kultveilte, metan og vanddamp mellem atmosfæren og tundraen, der er vigtig for at forstå klimaforandringernes indflydelse på miljøet. Resultaterne af de første ti års anstrengelser ved stationen ser nu dagens lys i form af bogen High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate - Ten years of monitoring and research at Zackenberg Research Station, Northeast Greenland. Ikke bare tegner den et grundigt billede af et sammenhængende højarktisk økosystems aktuelle tilstand. Det er tilmed første gang, at det er lykkedes at indsamle så bred en vifte af informationer, som kan give et praj om fremtidige miljøforandringer ikke bare i Zackenbergområdet, men i Arktis som helhed. - Med denne bogs udgivelse er der er tale om kulminationen på en meget lang proces, som oprindeligt startede med den første nyere ekspedition til Zackenberg i 1991, men som blev konkretiseret ved et symposium på Menstrup Kro i 2006 med deltagelse af cirka 50 Zackenberg-forskere. Bogen sammenfatter resultaterne af vores første ti års arbejde ved Zackenberg, og den er blevet til som et meget omfattende tværfagligt samarbejde imellem 63 forskere fra seks lande heraf naturligvis først og fremmest Danmark og Grønland, siger Morten Rasch, videnskabelig leder af Forskningsstation Zackenberg, der danner rammen om den suverænt mest omfattende monitering i Arktis. - Bogen beskriver de fysiske og biologiske processer i et arktisk økosystem samt vekselvirkningerne imellem disse. Den vil således fremstå som en slags lærebog i forståelsen af arktiske økosystemer med forskere og universitetsstuderende i hele verden som målgruppe, fortsætter Morten Rasch. Tøbruddet styrer Den direkte anledning til, at man i sin tid gik i gang med at lede efter en egnet lokalitet for et moniteringsprogram, var de allerede målbare klimaforandringer og forventningen om, at de ville slå særligt igennem i de polare områder inden for en overskuelig årrække. Valget faldt på Zackenberg, der ligger midt mellem den kølige og nedbørsrige kyst og det tørre og solrige indland nær Indlandsisen 70 kilometer mod vest. Her har økosystemerne nemlig mulighed for at bevæge sig i spændingsfeltet mellem marint og kontinentalt klima. Og her finder man stor variation i vegetationstyper med udbredte 20 Polarfronten NR.1/2008

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 5 23 Hav og klima - Atlantens rolle i klimasystemet Oceanerne har en stor rolle i klimaets udvikling. Men beskrivelsen af vandmassernes bevægelser i oceanerne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Polarfronten. Konkrete planer for trofæjagt på isbjørne, læs side 10. Fangerliv under pres læs side 9

Polarfronten. Konkrete planer for trofæjagt på isbjørne, læs side 10. Fangerliv under pres læs side 9 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/MARTS 2005 PRIS 35 kr. Polarfronten Konkrete planer for trofæjagt på isbjørne, læs side 10 Fangerliv under pres læs side 9 INDHOLD 4 6 7 8 9 10 12 15 17 18 24 Iskapper

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Med friske skridt i forgængeres fodspor

Med friske skridt i forgængeres fodspor AF NIELS ALGREEN MØLLER & CHRISTIAN KOCH MADSEN Med friske skridt i forgængeres fodspor I Landnámabók Islands nævnes Vatnahverfi (Jonsson 1925:63), som et af de landområder, hvor de norrøne pionerer først

Læs mere