NATUR OG KULTURHISTORISK RYGSÆK FOR DAGTILBUD OG SKOLER I TØNDER KOMMUNE

Transkript

1 NATUR OG KULTURHISTORISK RYGSÆK FOR DAGTILBUD OG SKOLER I TØNDER KOMMUNE 2015 Børn & Skole - Kultur & Fritid

2 VI KENDER TØNDERS NATUR & HISTORIE NATUR OG KULTURHISTORISKE TILBUD TIL DAGTILBUD OG FOLKESKOLERNE I TØNDER KOMMUNE NATURCENTER TØNNISGÅRD NATURSTYRELSEN VADEHAVET Kommunal aftale om naturvejledning til dagtilbuddene! HJEMSTED OLDTIDSPARK Bunkersture Rejefangst Ture på vad en Udstilling! Hold øje m ed rbæ k Mu seum! Skæ En dag i jernalderen Jernaldermad Bueskydning EREN I NATURDVEEJRLKEODMMUNE TØN i hele Naturvenjleend-ninoggså nær dig! kommu SKAL DU IKKE ME K! & R A P L A V N NATVEIRODENSAR KULTURHI ejde b r a d TØNDESRTORIE n å rk og h æ v d n Håniplinger HØJER K MØLLE Boligkultur og boligindretning KUNSTM I TØNDUSEET ER børn Mølleri og teknologi Wegner for Mennesker og land skab i marsken NATURSTYRELSEN NATURCENTER NATURVEJLEDEREN I I Tønder Kommune finddesud? mange muligheder for læringder og oplevelser med kom ens natur- og kulturformmun idlere Fagfolkene i de eksterne læringsmiljøers skoletje er står klar til at engagerenest både dagtilbud og skoler med varie og praktiske forløb, der de naturligvis tager udga unkt i læreplaner og Fælles ngsp Mål! HJEMSTED VADEHAVET TØNNISGÅRD TØNDER KOMMUNE OLDTIDPARK ANHRA@NST.DK INFO@TONNISGAARD.DK HLT2@TOENDER.DK OLDTIDSPARK@HJEMSTED.DK SKOVRIDERVEJ GRAM HAVNEBYVEJ RØMØ HJEMSTEDVEJ SKÆRBÆK RÅDHUSSTRÆDE LØGUMKLOSTER FIND MERE MUSEUM SØNDERJYLLAND MUSEUM SØNDERJYLLAND MUSEUM SØNDERJYLLAND MIT VADEHAV HOEJER@MUSEUM-SONDERJYLLAND.DK TOENDER@MUSEUM-SONDERJYLLAND.DK KUNSTTOENDER@MUSEUM-SONDERJYLLAND.DK INSPIRATION HØJER MØLLE KULTURHISTORIE TØNDER KUNSTMUSEET I TØNDER GRØNNE SPIRER SKOVEN I SKOLEN GRØNT FLAG GRØN SKOLE MØLLEGADE HØJER KONGEVEJ TØNDER Børn & Skole - Kultur & Fritid Tøndervej Skærbæk KONGEVEJ TØNDER

3 rygsækkens baggrund Dette bilagshæfte indeholder en beskrivelse af læringsforløbene i en Natur og Kulturhistorisk rygsæk i Tønder Kommune. Beskrivelsen er blevet til i en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver af de kommunalt delvist eller helt støttede formidlingsinstitutioner i Tønder Kommune, en repræsentant fra Tønder Kommune - Børn og Skole, Formidlingskoordinatoren for Vadehavets Formidlerforum, samt koordinatoren i SkoletjenesteNetværk for Sydvest- og Sønderjylland. Initiativet til arbejdsgruppen kommer fra formidlerne, der har et ønske om at understøtte Tønder Kommune i Science Strategien, Grønt Flag Grøn skole, og Grønne spirer. Samtidig ønskes det at alle kommunens børn i dagtilbud og folkeskoler bliver bekendt med Tønder Kommunes særegne natur og kulturhistorie, herunder Nationalpark og Verdensarvs-status, mens de arbejder med relevante læreplanstemaer og de Nye Fælles Mål for folkeskolen. Rygsækken er bygget sådan op, at der arbejdes med et for hver årgang relevant læringsforløb, hvori der indgår et besøg på et af kommunens støttede formidlingssteder eller et forløb i nærmiljøet med en naturvejleder eller kulturformidler. Læringsforløbene er i dette bilagshæfte nærmere beskrevet for hver enkelt årgang og indeholder også forslag til, hvordan lærere eller pædagoger kan arbejde med det pågældende emne, før og efter besøget hos formidleren. God læselyst! Den Natur og Kulturhistoriske Rygsæk er kendetegnet ved... at indeholde mødet med en formidler. at blive afviklet uden for skolen/børnehavens matrikel. at tage afsæt i Fælles Mål for fagene og læreplanstemaerne for dagtilbud. at tilbyde et årligt forberedelsesmøde for deltagende skoler. at der laves evaluering af forløbet. at deltagelse i rygsækken er obligatorisk for alle kommunens skoler og dagtilbud. at formidlingen og transporten derhen finansieres af kommunen og er gratis for skoler og dagtilbud. Indhold Alderstrin Tilbud Læreplaner/Fag Side Dagtilbud Naturstyrelsens naturvejledning Krop & bevægelse, Natur og naturfænomener 4 0. klasse Naturen i dit nærområde Naturfaglige fænomener 5 1. klasse Møller og mølleri Natur & Teknologi 6 2. klasse Fliser Håndværk & design 7 3. klasse Vidåen/Vadehavet Natur & Teknologi 8 4. klasse Mærk historiens vingesus Historie 9 5. klasse Kniplinger Håndværk & design klasse Hans J. Wegner: Bag om stolene Håndværk & design klasse Vadehavet ved Rømø Biologi klasse Matematik og bunkere på Rømø Matematik, historie 14 Side 3

4 Dagtilbud Februar & juli 2-4 timer naturstyrelsens naturvejledning Naturstyrelsen Vadehavet og Tønder Kommune har en aftale om naturvejledning for hele dagtilbudsområdet. Ved bestilling af turen Ved bestilling af turen er det vigtigt at pædagogerne har gjort sig didaktiske overvejelser omkring formålet med turen, således at naturvejlederen kan forberede sig og målrette sit forløb bedst muligt. Inden turen (forslag) Inden turen forbereder pædagogen børnene på det emne, som hun sammen med naturvejlederen har udvalgt. Dette kan ske ved f.eks. at læse en historie eller have en samtale om emnet. De kan også øve en sang, der handler om det aftalte emne, eller som de kan synge ved bålet. Der kan også tales om børnenes forventninger til turen. På turen Naturvejlederen møder pædagoger og børnegruppe på det aftalte sted og indleder et forløb, der er tilpasset årstiden og de ønsker han på forhånd har afstemt med pædagogen. Naturvejlederforløbene kan være tematiseret over mange forskellige ting, f.eks. bål, mad, fugle, pattedyr, insekter, nat eller dag. De kan også være knyttet til en særlig naturtype, f.eks. vadehav, løvskov, hede, eng, overdrev, el.lign. Efter turen (forslag) Efter turen kan pædagoger og børn sammen arbejde videre med det emne, de er blevet præsenteret for, f.eks. gennem tegninger, malerier, collager, sange, historielæsning, teaterstykker eller ved at lave små udstillinger LÆREPLANSTEMAER Krop og Bevægelse Naturen og Naturfænomener Ressourcer Grønne Spirer Planlægningsskema til forventningsafstemning og evaluering Børnenes naturkanon Mit Vadehav mitvadehav.dk Naturstyrelsen Vadehavet Skovridervej 3, 6510 Gram anhra@nst.dk Side 4

5 0. klasse September 2 timer naturen i dit nærområde Tønder Kommunes naturvejleder rykker ud i naturen i nærheden af dig. Ved bestilling af turen Læreren har inden bestilling af turen overvejet hvilken nærmiljø-natur, vedkommende gerne vil arbejde med. Inden turen (forslag) Læreren aktiverer børnenes forforståelse af naturtypen i deres nærmiljø ved en klassesamtale. Eventuelt kan der læses en kort tekst eller ses en film om naturtypen. På turen Elever og lærer møder naturvejlederen på skolen og sammen går de ud til den relevante naturtype. Sammen med naturvejlederen gennemfører elever og lærere et for den relevante naturtype forløb, der er tilpasset årstid og læreplanerne. Eleverne tager i løbet af turen billeder, til brug på skolen. Efter turen (forslag) Lærer og elever evaluerer turen ved en klassesamtale. Det kan arbejdes videre med naturtypen vha. de fotos som eleverne har taget. Læreplaner Naturfaglige fænomener. Dyr og Planter Eleven kan genkende dyr og planter i nærområdet. Eleven har viden om inddeling af dyr og planter i grupper. Bæredygtighed Eleven kan tage hensyn til naturen ved at tilpasse sin adfærd og leg. Eleven har viden om hensigtsmæssig adfærd i naturen. Naturnysgerrighed Eleven kan undersøge naturen ud fra egne iagttagelser, herunder med digitale værktøjer. Eleven har viden om måder at undersøge natur på. Ressourcer Skoven i Skolen Tønder Kommunes Naturvejleder Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster hlt2@toender.dk Side 5

6 1. klasse Maj 2-3 timer MØLLERI, TEKNOLOGI & VINDKRAFT Højer Mølle er en statelig hollandsk vindmølle fra 1857 beliggende midt i Højer. Møllen er den højeste af sin art i Nordeuropa (22 m) og giver mulighed for at perspektivere den teknologiske udvikling. Elevernes forforståelse aktiveres ved en klasse samtale om Hvad er en mølle? Hvilke forskellige slags findes der? Hvad brugte man møller til i gamle dage? Hvad bruger man møller til i dag? Hvordan virker de? Eleverne prøver på skolen selv at tegne, hvordan en mølle fungerer. De viser tegningerne til hinanden og forklarer, hvordan de mener, en mølle fungerer. Tegningen skal medbringes til besøget på Højer Mølle. Klassen brainstormer over hvilke andre ressourcer end vind de kender til. En ekstra opgave kan være at tegne disse eller at finde billeder på nettet og lave en collage. YouTube-filmen Møller ved Vadehavet kan bruges som baggrundsviden til læreren og man kan overveje at vise et kort uddrag for eleverne, da filmen er lavet til voksne. På Højer Mølle Vi samles foran Højer Mølle, hvor eleverne introduceres til møllen og mølleriets historie gennem modeller og billeder. Eleverne prøver at male mel på gruttesten og håndkværne og mærker på den måde det teknologiske fremskridt på egen krop. Vi bevæger os op ad de stejle trapper i den 22 meter høje hollændervindmølle og ser på de enkelte lofters funktion og den komplicerede mølleteknik. På omgangen/galleriet (9 meter over jorden) betragter vi vingerne tæt på og taler om, hvorfor moderne vindmøller kun har tre vinger, når nu de gamle har fire!? Inden vi forlader omgang nyder vi den storslåede udsigt udover Højer og Tøndermarsken. Eleverne sammenligner nu deres tegninger med møllen og de laver skitser af hvordan de nu mener mekanismerne i en mølle fungere. De laver papirmøller som afprøves i læ, i blæst på jorden og evt. på rundgangen. Der følges på med klassesamtale om besøget på Højer Mølle. Tegningerne tegnes færdig og udstilles på skolen. Der kan arbejdes videre med andre ressourcer og herunder nutiden vindmøller, som evt. besøges. NATUR/TEKNOLOGI - efter 2. klassetrin Undersøgelse Teknologi og ressourcer i hverdagen Eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdagen fungerer. Eleven har viden om enkle mekanismer. modellering Naturfaglig modellering Eleven kan skelne mellem virkelighed og model. Teknologi og ressourcer i hverdagen Eleven kan med skitser og billeder beskrive genstande fra hverdagen. Perspektivering Teknologi og ressourcer i hverdagen Eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen. Eleven har viden om ressourcer fra hverdagen. Kommunikation Ordkendskab Eleven har viden om enkle fagord og begreber. Ressourcer Højer Mølle Papir Vindmøller vindm%c3%b8lle-af-papir Møller ved Vadehavet Museum Sønderjylland Højer Mølle Møllegade 13, 6280 Højer hoejer@museum-sonderjylland.dk Side 6

7 2. klasse Januar 3 timer Fliser De hollandske fliser, der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne. Denne aktivitet kommer omkring, hvordan fliserne blev lavet, hvorfor der er hollandske fliser her og hvilke motiver der er på fliserne? Eleverne introduceres på skolen til emnet hollandske fliser, hvordan fliserne blev lavet, hvorfor der er hollandske fliser her langs Vadehavet, og hvilke motiver der er på fliserne? På mitvadehav.dk kan der arbejdes med opgaven Fliser - blev sejlet hertil over Vadehavet. På Kulturhistorie Tønder På museet går børnene på opdagelse i flisernes motiver. Børnene deles op i grupper. Hver gruppe vælger en flise, som de præsenterer for de andre. Børnene kan dramatisere noget med udgangspunkt i en flise. De kan evt. optage små film, hvor de viser den flise, de har valgt og deres dramatisering. Børnene kan tegne skitser eller fotografere til inspiration til arbejdet på skolen. Børnene laver selv fliser i ler, glaserer og dekorerer dem, eller de køber hvide fliser i byggemarked og maler på dem. Evt. udstiller de fliserne og afholder fernisering. Billedkunst - efter 2. klassetrin Billedfremstilling Tegning og grafik Eleven kan tegne ud fra ideer og op levelser. Digitale billeder Eleven kan fremstille digitale billeder. Eleven har viden om digital fotografering. Billedanalyse Billedkomposition Eleven kan samtale om billeders opbygning og indhold. Billedfunktion Eleven kan samtale om billeders funktion. Eleven har viden om billedmedier og deres funktioner. Ressourcer Kulturhistorie Tønder Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder Kongevej 51, 6270 Tønder toender@museum-sonderjylland.dk Side 7

8 3. klasse September 3 timer Vadehavet ved Vidåen Vadehavet er et unikt naturområde med et særegent landskab og stor biologisk mangfoldighed, der er udpeget som nationalpark og UNESCO verdensarvsområde. I 3. klasse introduceres eleverne for områdets naturværdier. Find Vadehavet på et kort, og få en fornemmelse af Vadehavets beliggenhed, bl.a. i forhold til barriere øerne. Gennemgang af tidevandet og påvirkninger på Vadehavets dyreliv. Gennemgang af Vadehavets dyre og planteliv, samt vadefuglenes trækmønster. Arbejd gerne med opgaver fra Mit Vadehav. Ved Vadehavet Introduktion til Vadehavet, og få forståelse for tidevandets dynamik. Undersøge planterne, og få en fornemmelse af planternes livsbetingelser. Undersøge dyrelivet og få en forståelse, af det biologiske samspil. Hjælpemidler: Bakker, gravegreb, og kikkerter. Der følges op med en klassesamtale om besøget på Rømø. Vidste du at.. -arkene fra MitVadehav kan bruges til at styre samtalen. Eleverne spiller quiz-og-byt og får testet, de dyr, de har lært kende. Quiz-og byt kortene printes fra mit Vadehav. Arbejd evt. med flere opgaver fra Mit Vadehav NATUR/TEKNOLOGI - efter 4. klassetrin Modellering Jorden i rummet Eleven kan med modeller fortælle om hovedtræk af Jordens, Månens og Solens indbyrdes bevægelser herunder med animationer. Eleven har viden om Jordens, Månens og solens indbyrdes bevægelser. Kort Eleven kan læse enkle kort over nærområdet, herunder digitale kort. Eleven har viden om signaturer på kort. undersøgelse Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere. Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering. Ressourcer Mit Vadehav vadehav.dk Tønder Kommunes Naturvejleder Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster hlt2@toender.dk Side 8

9 4. klasse August 4 timer Mærk historiens vingesus I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende. Her får eleverne mulighed for at prøve på egen krop, hvordan livet i jernalderen kunne have været. Eleverne introduceres for jernalderen, så de kan få kronologisk overblik og en sammenhængsforståelse af hvordan vi har levet og udviklet os i Danmark siden vores tidsregning startede. I hjemsted oldtidspark Her får eleverne Jernaldertøj på, oven på eget tøj, så de kan passe ind i rammerne i parken og at de kan få en oplevelse af hvordan det var at være barn i jernalderen. De vil blive introduceret i jernalderen ved at se en spændende film i museumsbiografen, som illustrerer livet i jernalderen. Eleverne vil få en kort tur igennem det underjordiske museum så de kan se nogle af de ting der er blevet fundet på stedet. Ude i parken vil eleverne få et indblik i, hvordan nogle af de ting vi har i dag har udviklet sig bl.a. i et køkken. Her vil eleverne også få lov til at prøve kræfter med madlavningen i oldtiden og bagefter smage maden. For at kunne forstå tempoet i jernalderen, skal eleverne prøve at have et håndværk i hænderne, det kunne være ler arbejde, uld arbejde eller landbrug. Eleverne skal have en forståelse af samspillet mellem mennesker og naturen, derfor skal de prøve kræfter med bue og pil, ligesom jægeren i jernalderen. Historie - efter 4. klassetrin Historiebrug Historiske scenarier Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier. Eleven har viden om historiske scenarier. Kronologi og sammenhæng Familie og fællesskaber Eleven kan sammenligne tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv. Eleven har viden om fællesskaber før og nu. Hjemsted oldtidspark Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk oldtidspark@hjemsted.dk Eleverne laver deres egen historiebog om jernalderen, på baggrund af deres oplevelser i Hjemsted Oldtidspark. Gerne med egne tegninger, så de sprogligt og billedligt får fortalt deres oplevelser. De kan også formidle deres oplevelser i Hjemsted Oldtidspark til andre klasser evt. som teater. Side 9

10 5. klasse Oktober 2 timer Kniplinger Drøhses Hus er et smukt borgerhus fra I huset vises kniplingsudstillinger og udstillinger om gamle håndværk. Elevernes introduceres på skolen til kniplingshistorien fra 1600 til i dag (de lange linjer) herunder særligt fokus på kniplingsindustritiden ( ). I Drøhses Hus Eleverne får en rundvisning i de to udstillinger, der handler om kniplingshistorien fra 1600 til i dag. Der veksles hele tiden mellem et lokalt (Tønderperspektiv) og et globalt perspektiv (kniplingernes afsætningsmarked osv. og andre landes kniplingstraditioner, som indvikling på vores traditioner). Undervejs får eleverne både et indblik i kniplingshistorien fra industri til hobby og i den mode og stilmæssige udvikling, som kniplingerne har gennemgået. Et særligt fokus lægges som nævnt på industrihistorien og på de tre sociale lag kniplepiger, kniplingskræmmere og kniplingshandlere. Der rettes fokus mod de tre sociale lags forskellige livsvilkår og deres indbyrdes relationer. Til slut i forløbet opføres et lille læsespil, hvor udvalgte elever får roller som kniplepiger, kræmmere og handlere. Læsespillet skal være med til at gøre de i rundvisningen omtalte problematikker tydeligere for eleverne og gøre dem i stand til at arbejde videre med industritiden, når de er tilbage på skolen. På skolen skriver eleverne end mindre historie med udgangspunkt i én af de tre personers liv (kniplepige, handler eller kæmmer) fx En dag i en kniplepiges liv. Historierne læses efterfølgende højt i kassen og hver elev fortæller, hvorfor de netop valgte at skildre enten handlerens, kræmmerens eller kniplepigens liv. Historie - efter 5. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kronologi, brud og kontinuitet Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng. Eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering. Det lokale, regionale og globale Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien. Historiebrug Historiske scenarier Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indblik i samfundsforhold i fortiden. Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger Eleven kan konstruere historiske fortællinger. Historisk bevidsthed Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie. Ressourcer Kulturhistorie Tønder Museum Sønderjylland drøhses hus Storegade 14, 6270 Tønder droehses@museum-sonderjylland.dk Side 10

11 6. klasse November 2-3 timer Hans J. Wegner: Bag om stolene H.J. Wegner er født i Tønder og er internationalt kendt for sit arbejde som møbelarkitekt. I Vandtårnet arbejder eleverne med Wegners stole, som han har tegnet i perioden Der tales om forskellige møbeltyper, som eleverne er fortrolige med fra deres egen hverdag. Det udvides til andre kulturers møbler eller andre tidsperioders møbler. Der vises youtube-videoer fra henholdsvis PP Møbler og Carl Hansen & Søn På Kunstmuseet i Tønder/ Wegners vandtårn 1. Rundvisning. 2. Opdeling i arbejdsgrupper. 3. Hans J. Wegner arbejdede både for håndværket og industrien. Hver gruppe tænker over, hvilke fordele og ulemper der er ved de to måder at producere møbler på. 4. Gruppen får udleveret 37 stikord og billeder af 37 stole. De skal nu parres. Valgene begrundes. 5. Det hele peger i retning af Salgstalen. Hver gruppe udvælger en stol, som de skal sige så meget om som muligt. Inspiration og stikord har de fået undervejs i det hidtidige forløb. Gruppen skal forestille sig, at de står i en møbelforretning og skal sælge stolen. Der udleveres et ark med punkter, de kan bygge salgstalen op efter. 6. Der fremlægges i plenum. 7. Hver elev vælger en særlig interessant samling på en stol ud og fotograferer den med mobiltelefon eller skolens kamera. Stolesamlingen tegnes, idet den forstørres op. Tænk over, hvordan samlingen er sat fast indeni træet (ikke kun med lim!). Prøv at tegne det. Bearbejd tegningen kunstnerisk til noget, du ville have hængende på din værelsesvæg. Håndværk & Design - efter 6. klassetrin Håndværk- materialer Materialekendskab Eleven har viden om bløde og hårde materialer. Materialeforarbejdning Eleven har viden om materialers forarbejdningsmuligheder. Materialekombination og udtryk Eleven har viden om kombination af materialer. Eleven har viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk. Design Ideudvikling Eleven har viden om brug af informations- og inspirationskilder. Evaluering Eleven kan evaluere andres designproces og andres produkter. Eleven har viden om evaluering og vurdering af produkters værdi for andre. Ressourcer Kunstmuseet i Tønder Søg efter... PP Møbler og Carl Hansen & Søn Museum Sønderjylland Kunstmuseet i Tønder Kongevej 51, 6270 Tønder kunsttoender@museum-sonderjylland.dk Side 11

12 7. klasse Juni 3-4 timer VADEHAVET VED RØMØ Vadehavet er et unikt naturområde med et særegent landskab og stor biologisk mangfoldighed, der er udpeget som nationalpark og UNESCO verdensarvsområde. I 7. klasse (gen)introduceres eleverne for områdets naturværdier, samt begreberne nationalpark, verdensarv og naturbeskyttelse. Elevernes forforståelse aktiveres ved en klasse samtale om: Hvad er Vadehavet? Hvor ligger Vadehavet? Hvad der er særligt ved det? Hvad er en Nationalpark og hvad betyder Verdensarv? Der kan arbejdes med følgende opgaver i Mit Vadehav: Vadehavet fra prik til prik Tidevandet i Vadehavet Nationalpark Vadehavet Københavnerne skal da ikke snydes. Fødekæder i Vadehavet Avisartikel Eksperter Se filmene Det store ta selv bord og Tidevand og Landskab, Menneskets liv i Vadehavet nu og i fremtiden. Eleverne følger med i vandstand, vindretning og måne-fase hver dag, gerne i to uger op til besøget på Rømø. Vandstand indtegnes hver dag i en graf. Vindretning og månefase noteres. Eleverne opdeles i 5 grupper der hver får udleveret to af følgende fakta-ark om dyr i Vadehavet, sandorm og børsteorm, hjertemusling og blåmusling, strandskade og præstekrave, strandkrabbe og klyde. Grupperne laver et udkast til en e-bog for at blive eksperter i deres dyr, da skal kunne hjælpe naturvejlederen, under turen på vaden. Under vadehavsturen skal eleverne endvidere sørge for at tage gode fotos af deres dyr og dets omgivelser. Billederne bruges sammen med deres erhvervede viden til at færdiggøre e-bogen, når de er tilbage på skolen. På Rømø På Naturcenter Tønnisgård startes der med at repetere elevernes viden om Vadehavet, kiselalger, tidevand, nogle af de mest almindelige dyrearter, samt begreberne Nationalpark og Verdensarv. Inden afgang til vadefladerne tjekkes vejrudsigten og tidevandstabelen, så der ved sammenlignes mellem prognosen og den aktuelle vandstand. Eventuelle fravigelser diskuteres. BIOLOGI - efter 9. klassetrin Undersøgelse Naturfaglige undersøgelser Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold. Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmuligheder og begrænsninger. Økosystemer Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser. Eleven har viden om organismers livsfunktioner. Mikrobiologi Eleven kan undersøge mikroorganismer. Eleven har viden om mikroorganismers opbygning. Modellering Naturfaglig modellering: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger. Eleven har viden om naturfaglige modeller. Kommunikation Formidling Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier. Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber. Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber. Naturcenter Tønnisgård Havnebyvej 30, 6792 Rømø info@tonnisgaard.dk Ressourcer Om Vadehav, Verdensarv og Nationalpark Nationalpark Vadehavet Film om Vadehavet Side 12

13 Herefter indsamles og sorteres orme, muslinger, snegl e, krabber, rejer, slikkrebs og eremitkrebs. Følgende aktiviteter igangsættes alt efter forholdende: Vand indsamles og der igangsættes forsøg med muslinge-filtrering af havvand. Dissektion af østers Krabbers forplantning. Fuglearter udpeges og betragtes. Turen på vaden slutter med, at det noteres hvor vandstanden befinder sig nu, samt en samtale om Vadehavets særpræg og hvad de tænker om at bo i en region der er ofte betegnes som udkant, men som huser store naturværdier og en interessant kulturarv. På skolen efter (forslag) Der følges op med en klassesamtale om besøget på Rømø. Med udgangspunkt i de prøver eleverne har taget på vaden udføres opgaven Mikroalger, bund og vand. Quiz-og byt kortene printes fra mit Vadehav og eleverne får testet, de ord og begreber de har at lært kende. Grupperne formulerer Jeopardy-spørgsmål om deres dyr fra faktaarkene og spiller spillet. Eleverne spiller fødekædestratego. Eleverne færdiggør deres e-bøger, evt. målrettet skolens 3. klasser, så de kan få bøgerne som en del af deres forberedelse, når de i juni skal på tur til Vadehavet ved Vidåen. Side 13

14 8. klasse April 3-4 timer BUNKERE OG MATEMATIK PÅ RØMØ På skolen aktiveres elevernes forforståelse af emnet 2. verdenskrig, ved en klassesamtale i historie om: 2. Verdenskrig, bunkere, atlantvolden. Læs evt. London Kalder, af Ken Follet. En roman der tager afsæt i at der eksisterede en vigtig radarstillingen på Rømø og i en historie om to unge danskere der flygtede til England i et fly, som de selv restaurerede. Klassen inddeles i grupper der hver har til opgave at lægge planerne for at bygge en bunker. De får en tegning med grundridset og bunkerens navn og funktion udleveret. Eleverne skal nu opstille en række forskellige ligninger på baggrund af et ark med spørgsmål de får tilsendt. Ex.vis: Hvor meget beton skal I bruge til at støbe bunkeren? Der vil være ubekendte i ligningen, som de skal spørge og opmåle sig frem til når de kommer til Rømø. På Rømø Vi mødes på Naturcenter Tønnisgård, hvor vi starter dagen med at repetere elevernes viden om 2. verdenskrig, bunkere, tysk- og dansk-sindethed. Vi ser også på kort-udsnit. Hvor kommer I fra? Hvor er vi nu? Hvor har grænsen gået tidligere? Herefter tager vi ud til bunkerne. Eleverne medbringer målebånd, papir og opgaver og deres ligninger. Undervejs på turen gøres stop forskellige steder og emnerne geologi og vadehav berøres. På skolen efter (forslag) Der følges op med en klassesamtale om turen til bunkerne og Rømø. Eleverne løser ligningerne med de målinger og oplysninger, de har erhvervet sig og samler historisk såvel som matematisk viden i en e-bog. Naturcenter Tønnisgård Havnebyvej 30, 6792 Rømø info@tonnisgaard.dk HISTORIE - efter 9. klassetrin Kanonpunkter der berøres Genforeningen Augustoprøret Kronologi og Sammenhæng Kronologi, brud og kontinuitet Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng. Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger. Kildearbejde Kildeanalyse Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer. Eleven har viden om kildekritiske begreber. MATEMATIK - efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer Problembehandling Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser. Eleven har viden om elementer i problemløsningsprocesser. Modellering Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstillingen af en matematisk model. Tal og algebra Ligninger Eleven kan opstille og løse ligninger og enkle uligheder. Eleven har viden om ligningsløsning med og uden digitale værktøjer. Formler og algebraiske udtryk Eleven kan beskrive sammenhænge mellem enkle algebraiske udtryk og geometriske repræsantationer. Eleven har viden om geometriske repræsentationer for algebraiske udtryk. Geometri og måling Geometriske egenskaber og sammenhænge Eleven kan undersøge sammenhænge mellem længdeforhold, arealforhold og rumfangsforhold. Eleven har viden om ligedannethed og størrelsesforhold. Side 14

15 bunker af historie? natur og kulturhistoriske tilbud til dagtilbud og folkeskolerne i tønder kommune nnisgård tø n børn & skole - kultur & fritid tøndervej skærbæk at urcent er

16 Børn & Skole - Kultur & Fritid,Tøndervej 45, 6780 Skærbæk